Fem koalitioner kæmper om magten. Bersanis centrum-venstre. Berlusconis centrum-højre. og Montis midterparti er de vigtigste

Transkript

1 Makrokommentar 19. februar 213 Relaterede publikationer Investering Skæbnevalg i Parlamentsvalget i den februar kan få stor betydning på de finansielle markeder. Får den nuværende premierminister Monti afgørende indflydelse i den nye regering, vil den positive stemning på de finansielle markeder sandsynligvis blive forstærket. Afgørende indflydelse til tidligere premierminister Berlusconi eller et mudret valgresultat med politisk handlingslammelse vil derimod kunne få uroen omkring gældskrisen til at blusse op. Under alle omstændigheder står overfor store politiske og økonomiske udfordringer i de kommende år. Bliver der ikke taget hånd om udfordringerne, vil være en tikkende bombe under eurosamarbejdet. Investorerne verden over holder vejret, mens går til parlamentsvalg den februar. Valget kan få afgørende betydning for hele eurosamarbejdets fremtid og kan derfor få stor effekt på de finansielle markeder. Valgsystemet forstærker den politiske usikkerhed Det politiske system I består parlamentet af to kamre: Deputeretkammeret (underhuset) og Senatet. Love skal godkendes i begge kamre, før de kan blive vedtaget. Underhusets 63 medlemmer vælges i udgangspunktet ved forholdstalsvalg i hele, mens Senatets 315 medlemmer vælges ved flertalsvalg i de enkelte regioner. Specielt valget til Senatet er derfor usikkert, da sammensætningen kan blive ændret af få stemmer i de afgørende regioner, hvor valget er tæt. De politiske regler i tillader, at partierne kan danne koalitioner. For at mindske risikoen for politisk dødvande vil den største koalition automatisk få tildelt 55 procent af pladserne i underhuset. Figur 1. Stemmefordeling ifølge meningsmålinger, procent Kilde: EMG. 2 2, , , , januar februar 213 Andre Centre.right (Silvio Berlusconi) With Monti for Italy (Mario Monti) Italy Common Good (Pier Luigi Bersani) Civil Revolution (Antonio Ingroia) Five Star Movement (kandidat ikke kendt) Denne analyse er udarbejdet af: Jacob Graven Cheføkonom Kim Blindbæk Makroanalytiker tlf /5 sydbank.dk Makroøkonomisk analyse

2 Fem koalitioner kæmper om magten Bersanis centrum-venstre Berlusconis centrum-højre og Montis midterparti er de vigtigste De vigtigste koalitioner Der er fem koalitioner, der kæmper om magten i. Den største koalition er Italy Common Good, der består af en række centrum-venstre partier, og ledes af den socialdemokratiske Bersani. Det er første gang, Italy Common Good stiller op til valg. Bersanis koalition er ifølge meningsmålinger den største koalition, og står derfor til at få 55 procent af pladserne i underhuset, jf. figur 1. Forspringet til den næststørste koalition er dog skrumpet, og det kan derfor ikke helt udelukkes, at Bersanis koalition ikke får flertal. Den næststørste koalition er Berlusconis Centrum-højre koalition, der består af otte partier. Berlusconi har tidligere ledet indtil november 211, hvor Montis teknokratregering tog over. Den koalition som Monti repræsenterer, stiller op til valget under navnet With Monti for Italy, og er specielt oprettet for at støtte Montis reformplaner. De to sidste koalitioner er det stærkt venstreorienterede Civil Revolution og den populistiske Five Star Movement, der ledes af komikeren Beppe Grillo. Disse to koalitioner får næppe afgørende politisk indflydelse efter valget. Valgresultatet er særdeles usikkert Berlusconi forsøger at samle stemmer Fire overordnede udfaldsmuligheder Valgresultatet er særdeles usikkert. Det skyldes ikke mindst, at det er forbudt at offentliggøre meningsmålinger i perioden op til valget. Den seneste officielle meningsmåling blev lavet den 8. februar. Uofficielle meningsmålinger og politiske eksperter peger dog på, at Berlusconi haler ind på Bersani slutspurten. Det skal blandt andet ses i lyset af, at Berlusconi ejer en stor del af de private TV-stationer og aviser og derfor har let adgang til medierne. Valget kan derfor blive tæt. Usikkerheden forstærkes naturligvis af, at det er usikkert, om samme koalition vil få flertal i begge kamre i parlamentet. Løfter fra Berlusconi En af grundende til at Berlusconi stadig har en chance er, at han ønsker at gøre op med den spare- og reformkurs, som Montis regering har ført, og samtidig planlægger at tilbagebetale op imod fire milliarder euro for en upopulær ejendomsskat som Monti fik stemt igennem parlamentet. erne har også fået reformeret både deres pensions- og arbejdsmarkedsvilkår og det har ramt mange italienere hårdt. Mange italienere mener derfor, at de har været udsat for nok spareplaner, og det er derfor et nemt valg at stemme på Berlusconis parti. De fleste investorer og økonomer vurderer, at både Montis og Bersanis partier har mere bæredygtige planer for den italienske økonomi, men som situationen er lige for øjeblikket, er der ikke nødvendigvis stemmer i at ville gøre det bedste for. Mulige udfald Set fra investorernes synsvinkel, kan det italienske valg føre til et af fire overordnede scenarier: 1. Monti får afgørende indflydelse. Det vil sandsynligvis ske i samarbejde med Bersanis koalition. Det vil være det bedste udfald set med investorøjne. De italienske obligationsrenter vil sandsynligvis falde, og aktierne får medvind kloden rundt. 2. Bersani og venstrefløjen får flertal alene. Det udelukker ikke, at Monti bliver inviteret med i regeringen, men uden de afgørende stemmer, vil hans indflydelse være begrænset. De finansielle markeder vil sandsynligvis i første omgang reagere med behersket lettelse. På lidt længere sigt er der stor risiko for, at en sådan regering vil miste investorernes tillid. 3. Politisk dødvande på grund af et uafklaret valg. Ingen koalition er i stand til at samle et handlekraftigt flertal i begge parlamentets kamre. Den finansielle uro vil sandsynligvis blusse op. 4. Berlusconi får afgørende indflydelse. Overhængende risiko for finansiel uro på kort sigt. På lidt længere sigt afhænger reaktionen i høj grad af, hvilken politik en sådan regering vil føre. Vi vurderer, at scenario 2 er mest sandsynligt og scenario 4 mindst sandsynligt. Men usikkerheden er stor. 2/5

3 Økonomiske problemer Den kommende italienske regerings vigtigste opgave bliver at genvinde investorernes tillid til, at bliver i eurosamarbejdet og får den offentlige gældsætning under kontrol. Det bliver en krævende opgave, da s økonomiske problemer er store. lider af kronisk lavvækst Den måske allerstørste udfordring er, at i mange år har lidt af kronisk lavvækst. s BNP målt i faste priser er i dag lavere end i begyndelsen af 21. Det efterlader som et af de lande i verden med svagest økonomisk vækst i de sidste 1-15 år. Figur 2. BNP i faste priser, indekseret Danmark Den offentlige gæld er enorm Konkurrenceevnen er svag Den kronisk svage økonomiske vækst gør det vanskeligere for at håndtere den enorme offentlige gæld på omkring 2. milliarder euro svarende til næsten procent af BNP. I eurozonen har kun Grækenland en større gæld målt i forhold til økonomiens størrelse. Målt nominelt er s offentlige gæld den tredje største i verden kun overgået af Japan og USA. En af de store udfordringer i forhold til at skabe vækst er s svage konkurrenceevne. Fra euroen blev indført og frem til finanskrisen ramte i 28, tabte på linie med andre lande i Sydeuropa konkurrenceevne i forhold til fx. Mens de øvrige gældsplagede eurolande i de seneste år har fået presset enhedslønomkostningerne ned og dermed genskabt en del af den tabte konkurrenceevne, er omkostningerne steget yderligere i. Figur 3. Enhedslønomkstninger, indekseret Portugal Det antyder, at den kommende italienske regering vil være tvunget til endnu flere upopulære indgreb i forhold til at presse virksomhedernes omkostninger ned og forbedre produktiviteten. 3/5

4 Eksporten halter efter Den svage konkurrenceevne afspejles i eksporten, der i de seneste år har udviklet sig relativt svagt. Eksporten kan naturligvis være påvirket af andre forhold, men den svage italienske konkurrenceevne spiller utvivlsomt en hovedrolle. Figur 4. Eksport i faste priser, indekseret 9 85 Irland Portugal I forhold til økonomisk vækst, offentlig gæld og konkurrenceevne står altså svagt. På andre punkter står derimod bedre. Det offentlige underskud er relativt behersket For det første er s offentlige underskud relativt beskedent. I 212 blev underskuddet omkring 3 procent af BNP, og blandt andre OECD forventer et tilsvarende underskud i år. Renteudgifterne på den enorme gæld er naturligvis en tung post. Trækker man renteudgifterne fra, har faktisk et pænt overskud på den primære offentlige saldo. Det placerer blandt de stærkeste lande i Europa. Figur 5. Faktisk og primær budgetsaldo, procent af BNP Primær Faktisk Ingen boligboble Store renteudgifter tynger Uden politisk handlekraft og vilje vil være en tikkende bombe En del af forklaringen er, at før krisen i 28 ikke havde opbygget en boligboble der brast. De italienske banker har samtidig generelt klaret sig pænt igennem krisen. Den pæne primære budgetsaldo i ændrer dog ikke på, at landet står overfor store udfordringer. For at få det offentlige budget i balance, skal i de kommende år generere primære overskud i størrelsesordenen 5 procent af BNP. Mindst lige så vigtigt er det at få skabt langsigtsholdbar økonomisk vækst, så gældens størrelse i forhold til økonomien kan blive bragt ned. Det vil kræve en stram økonomisk politik med fokus på offentlige besparelser og upopulære reformer for at forbedre konkurrenceevnen. Konklusion På kort sigt kan parlamentsvalget i den februar få stor betydning på de finansielle markeder. På lidt længere sigt vil det blive afgørende, om den nye regering kan og vil forbedre konkurrenceevnen og nedbringe den offentlige gæld. Uden en handlekraftig regering, der kan og tør gennemføre de nødvendige reformer, vil være en tikkende bombe i forhold til eurosamarbejdet og de finansielle markeder. 4/5

5 5/5 Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade, DK-2 København Ø.