Bilag 11: Interview med Mette fra uddannelsessted 1

Transkript

1 Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Mette: Ja, jeg hedder Mette, og jeg er founder af denne organisation. Her arbejder vi med social innovation, det man i Danmark kalder socialøkonomisk virksomhed, og vi arbejder med rådgivning og design og udvikling af det vi kalder social business. Interviewer1: Kan du uddybe social business? Mette: Ja, altså det er noget jeg faktisk har tænkt meget over de sidste par dage, fordi vi har store udfordringer med at sælge vores koncept her, hvor vores målgruppe er den gruppe der hedder Det startede med, at man for nogle år tilbage i Danmark ville skabe nogle socialøkonomiske virksomheder, og i bund og grund betyder det business som fusionerede med det sociale. Vi har en kæmpe stor gruppe af socialt udsatte, og helt konkret arbejder vi med mennesker på kanten af kriminalitet, og det gør vi fordi det er svært for dem at komme ind i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Jeg var med som vidensperson i en arbejdsgruppe, der var nedsat fra politisk hold i Danmark, hvor jeg var en af videnspersonerne til at definere det fra en social-entreprenørers side omkring hvilke udfordringer der er, for at koble de her to begreber sammen, altså forretning og det sociale. Og det er rigtig svært at koble disse to ting sammen, fordi det stadig er et meget nyt begreb. Det er rigtig svært for os at komme igennem til kommunerne og sælge det her, og sådan som jeg ser det, så sker der noget ret besynderligt i det her kommunale regi, og det er, at pludselig er det blevet kommunalt at drive socialøkonomiske virksomheder, det er pludselig blevet kommunalt at lave erhvervsafdelinger i kommunerne, det er pludselig kommunalt at have deres egne in-houseiværksætter projekter, og jeg synes det er et problem, fordi det går langt væk fra shared-partnervalueships, altså samarbejdet mellem det offentlige, det private og så socialentreprenører ligesom os. Hvis vi skal lykkes med at få de her unge mennesker ud på arbejdsmarkedet og i uddannelse, så ligger udfordringerne faktisk ikke hos de enkelte individer, men snarere i alt det her offentlige og kommunale, som omkranser dem, så altså for at opremse det, så er det ikke den unge eks-kriminelle, men alt det der omgiver ham, der er udfordringen, fordi vi mangler en samarbejdskultur. Jeg mener, at man er ved at udvande det her begreber om socialøkonomisk virksomheder i forhold til, hvem der er der skal eksekvere det, altså det bør være iværksætteren selv. En kommune er jo styret af Side 1 af 8

2 jura og regler osv., osv., men i min verden skulle kommunerne være dem, der faciliterede at hente alle de dygtige ind. Interviewer2: Men hvad mener du så er kommunens rolle i forhold til den her problematik med unge kriminelle? Mette: Det er, at de skal være så professionelle, at de kan hente de rigtige socialentreprenører hjem eller private virksomheder, og de skal være så professionelle, at de selv kan se, hvor de ikke længere kompetence- og ressourcemæssigt er dækket ind, os så skal de være meget bedre til at skabe de her partnerskaber og dermed erkende, at der er nogle ting de ikke kan. Og så skal kommunerne også til at tænke på, om de er public service eller en forretning. Jeg tænker, at hvis man er på vej derhen, hvor kommunerne er en forretning, så er det et kæmpe problem, fordi så er det ikke længere en kommune, som er en serviceenhed for borgerne. Med den her udvikling, så er de ved at lave deres egne erhvervsafdelinger og deres egen in-house socialøkonomiske virksomheder, og oven i hatten får de bevillinger, altså penge, hvis deres egne medarbejdere får en god ide om at lave deres egne in-house iværksætter-kurser, hvilket er et kæmpe stort problem. Interviewer1: Men tænker du ikke også, at det er et samfundsproblem og ikke kun kommunerne? Mette: Jo, og det står mig mere og mere klart, jo mere jeg reflekterer over hvem der er bedst hvor. Her har vi en udfordring, der skal løses, og jeg har simpelthen så meget erfaring med det her koncept, som er skabt til eks-indsatte, og mennesker på kanten af kriminalitet, og lige nu har vi mest fokus på dem fra år, og det som vi kan er at tænke helhedsorienteret, altså hvad skal der ske med det enkelte menneske, så det kommer godt afsted fra start til slut. Kernen hos os er mentaltræning, fordi det forbereder den unge til at være mentalt stærk til at gå ud og tage en uddannelse, og det forbereder den unge til at komme ud i en praktikplads og ud på arbejdsmarkedet. Det der med dem, der bare siger, at det handler, om at de bare skal have et job, og så går det hele godt, de er jo helt galt på den. Problemet er jo, at mange af dem aldrig har været mentalt det sted, hvor de faktisk er i stand til at tage en uddannelse eller varetage et job. De har først og fremmest brug for at blive mentalt stærke til at skulle videre i deres liv, og mentalt er de ofte kun 14 år, selvom de måske er 29 år. Og hver gang de mislykkedes med uddannelse eller Side 2 af 8

3 arbejde, så får de et knæk, og de her unge er altså blevet kastet rundt mellem mange jobs og uddannelser, hvor de ikke har haft styrken til det fra start, og det er netop her, at vi får langtidskontanthjælpsmodtagere, hvilket jo er et kæmpe problem. Interviewer2: Kan du fortælle lidt mere om det her mentaltræning og hvilke redskaber de lærer om her? Mette: Altså vi har designet og udviklet på det i to år, og vi har haft forskellige fagfolk indover, men jeg vil nok sige, at først da vi eksekverede det, der var der mange ting vi skulle justere på. Vores fokus her er, at det er et iværksætterprogram, og det kommer af, at jeg har en ide om, at mange af dem, der sidder i fængsel er fyre, der har sådan et iværksætter-gen, men de har bare eksekveret kriminelle forretninger i stedet for lovlige. Altså hele forløbet er et tre-måneders forløb, som er bygget op at fremadrettet og struktureret temamæssigt indhold, hvor de starter med sind, derefter krop og til slut samfund og økonomi. I sind arbejder vi med selvværd, selvdisciplin og struktur. De her folk vi arbejder med lever nemlig i total kaos, og de har fx ikke noget begreb om tid. Begrebet om tid og ansvar er helt ophævet hos dem. Ansvar over for andre mennesker føler mange af dem heller ikke. Så bare det der med at komme op om morgenen, det kan være en kæmpe udfordring for nogle. Og hele den der selvindsigt, altså viden om hvorfor nogle ting er meget svært for den enkelte, den har de bare ikke. Mange henter bare kontanthjælp, fordi det er den nemmeste løsning, eller fordi man har fejlet så ofte på en uddannelse eller et arbejde. Mange af dem føler faktisk, at det er uværdigt at hente kontanthjælp resten af deres liv. Interviewer1: Kan du prøve at uddybe det her med, at det kan være uværdigt? Mette: Altså bare at være i systemet er for mange uværdigt. Når jeg siger, at noget er uværdigt så mener jeg også i forhold til penge. De her mennesker har et super fokus på penge, og når lommen er tom tænker de, at nu skal de ud og begå et indbrud eller stjæle, så de kan få nogle hurtige penge. Så de har altså aldrig nogensinde lært, hvordan økonomi og penge hænger sammen, og det er også derfor, at vi i 3. måned har det tema, der hedder samfund og økonomi, fordi de er nødt til at lære, hvordan det hele hænger sammen. De skal simpelthen lære at tænke sig mere om, end bare at Side 3 af 8

4 tænke, at de ikke vil starte på noget nyt, hvis de fx får det samme eller måske mindre udbetalt ved at starte i uddannelse eller praktik, end ved at få kontanthjælp. Her prøver vi så at få dem til at se det på en anden måde og få dem til at se det hele i et større perspektiv. Også i forhold til, at de skal give deres liv værdi. Problemet er, at de her mennesker har levet sådan her i mange år, altså hvor de ikke tænker langt frem. De mangler i høj grad læringsprocesser og det at udvikle sig. Her prøver jeg at få dem til at kigge på deres liv, fx kigge på det sidste ti år og så se tilbage på, hvor det har ført dig hen eller hvor langt du er kommet. Og så tænker de: Åh, ej, jeg har mistet ti år af mit liv. Og her kigger vi så fremadrettet og spørger dem om, om de så også vil miste de næste ti år af deres liv? Det er så afsindigt vigtigt at få dem til at forstå, at de skal skabe værdi i deres liv, og det kan godt være, at du kun får meget få penge under uddannelse, men det er kun lige nu, det er mens du er under uddannelse, men det giver dig til gengæld muligheder resten af dit liv. Interviewer1: Kan du prøve at fortælle lidt om, hvilke rationaler de unge kommer med i forhold til, at de unge forbliver i den situation, de er i, fremfor at komme i gang med en uddannelse? Mette: Ja, altså der er to store. Den ene er, at de er fyldt med angst for at fejle. De er meget forskellige, men de har angst og mindreværd til fælles ofte. Det andet er det der med økonomien. Det er meget vigtigt at gøre dem mentalt stærke og lære at reflektere over, at det godt kan være, at det er rigtig hårdt lige nu at komme i gang med en uddannelse, men det betaler sig i sidste ende. Interviewer1: Hvorfor har I et stort fokus på de årige? Mette: Den her store gruppe af unge, der ender op på gaden eller har psykiske problemer, det er et problem, fordi det er den her gruppe, der skal overtage. Der har aldrig været så mange unge, der har mentale problemer som nu. Jeg synes, at der bliver gjort alt for lidt for den her gruppe af unge, og gruppen er vokset. Interviewer1: Hvorfor tror du, at den her gruppe er vokset? Mette: Ved du hvad, det ved jeg simpelthen ikke. Det burde man måske finde ud af. Det er jo et sindssygt godt spørgsmål. Jeg kan tale ud fra den her gruppe, vi har med at gøre, og de mangler simpelthen mental styrke. Vi taler hele tiden om vækst, men der er et rigtig dårligt fundament for iværksætterkulturen i Danmark, og det gælder både juridisk, men også kulturelt. Kommunerne ville Side 4 af 8

5 ikke betale for det her projekt, da jeg gik ud for at sælge det, det var for dyrt og så var der det ene og andet galt. Og så lavede jeg kampagner i erhvervslivet, og her var faktisk en del, der gerne ville betale til det. De ville så tage en ung eks-kriminel ind i praktik, og så ville det måske give personen arbejde og så betale os. Problemet er, at jeg har flere af de her aftaler, men prøv at hør, jeg har ikke nogle kandidater, er det ikke grotesk? Og prøv at hør, det her er virksomheder, der aldrig ville tage sådan nogle her ind, men jeg har været god til at sælge, og hver gang jeg ringer til dem, så lytter de. Kommunerne kan ikke selv komme igennem til de her virksomheder, men det ved vi hvordan man gør, altså kommunikerer med erhvervslivet, og jeg siger det her med stor respekt, det handler bare om, at vi ved hvordan man skal kommunikere med de her mennesker. Hvad sker der for, at kommunerne ikke vil levere borgerne herover, hvorfor lader de ikke bare os arbejde med dem? Interviewer1: Hvad tænker du omkring det nye uddannelsespålæg, påvirker det de unge kriminelle? Mette: Måske skulle man først og fremmest kalde det noget andet. Jeg oplever rigtig meget, at der ikke er respekt for de mennesker, der sidder i kommunen. Det er også et spørgsmål om tillid. Vi kan fx ikke tage nogle kandidater ind i vores program, hvis de er blevet tvunget ind i det. Der er ikke grundlag for at arbejde med nogle, som føler sig tvunget til at være her. Det der virker bedst, er, når de selv kommer og spørger. Interviewer1: Rent sprogligt tænker du, at der er noget galt med at man kalder det uddannelsespålægget? Mette: Ja, for her har man ikke tænkt den anden part ind i det. Der er simpelthen for meget tvang, jeg tænker, at man skal prøve noget andet. Jeg tror vildt meget på disciplin, men jeg tror, de bliver meget mere motiverede, hvis man begynder at tale om værdi, altså hvad der er værdi for den enkelte. Få dem til at forstå, hvorfor man skal overvinde at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Få dem til at forstå, at vi er her for at hjælpe, og for første gang i deres liv skal de til at lave en investering fremadrettet. Det er den måde, jeg tænker, at man skal kommunikere det ud. Man må anstrenge sig fra begge sider, og kommunen skal også tænke på deres sprog, det sprog de formidler ud, det er jo nogle gange ligesom, at de taler kinesisk. Interviewer1: Hvad fortæller de unge dig omkring at være en af dit projekt? Side 5 af 8

6 Mette: Vi laver ret meget evaluering, men hvis jeg skal sige noget, der er kommet bag på mig i forbindelse med det her projekt, så er det at jeg troede, de var mentalt stærkere. Der skal meget kontrol indover, men vores udfordring er, at hvis vi bliver en kontrolenhed, så taber vi noget, det her er baseret på tillid, men jeg må også sige, at vi har været lidt naive i starte, for jeg troede de var mentalt stærkere. Vi har skulle skrue op for selvdisciplinen og ansvar. Hvis de bliver ved med at komme for sent, så kan man ikke komme videre. Det duer simpelthen ikke, og der har vi virkelig strammet op. Det er meget hårdt arbejde, og det er her at kommunen ikke rækker. Det er tough work, det er at være der fra start til slut, ikke blot at skrive noget ned og så sige til borgeren, at vi ses om tre måneder. De her mennesker kræver en stor specialviden og det kræver rigtig meget arbejde. Interviewer2: Hvordan har du fået den her specialviden? Mette: Hårdt arbejde og ved at omsætte det her i praksis og hele tiden være inde og studere og evaluere. Også involvere mennesker omkring os med fagspecifik viden. Det er hårdt tjent viden det her. I forhold til hvordan kandidaterne tager imod det her, så vil jeg lige tilføje, at når man begynder at arbejde med mental træning, så synes de, at det har været sindssygt hårdt. Interviewer1: Men du ved, at det virker, når de siger, at det har været hårdt? Mette: Ja. Man bliver både mentalt træt og fysisk træt, når man arbejder med sig selv på den her måde. Mange af dem forstod ikke hvorfor vi skulle arbejde med det her i starten, men efter nogle måneder kan de pludselig godt se, at de har udviklet sig mentalt. Der har også været feedback fra deres familier, og det har været meget interessant. Dem vi har haft de bedste og hurtigste resultater med er faktisk dem, vi kalder den tunge gruppe. Interviewer1: Og hvem er den her gruppe? Mette: Det er dem, der ikke troede på sig selv, dem der var mest ydmyge. Det er i virkeligheden også den store gruppe. Det var dem hvor jeg tænkt: Wow, kan du det her, og så er det bare dem, der har vist bedst resultater på kort tid. Jeg fik god feedback allerede efter en måned eller to. De kom fra starten ind med hørebøffer på og kasketten ned, og nu har de udviklet sig til at være fuldstændig åbne. Dem jeg troede ville klare sig bedst, de der typisk iværksættertyper, de var bare Side 6 af 8

7 så skadede mentalt. De gemte sig bare gennem alt muligt, og de var bare så hardcore på det der facaderæs. Interviewer1: Hvad arbejder man med, når man arbejder med kroppen? Mette: Basicly så handler det meget om bevidsthed om din krop. Altså helt lavpraktisk kan det handle om mad og sundhed, hvis du fx er fysisk stærk i din krop, så er det godt for dit sind. Vi har dog lagt mest vægt på det her med, at de bliver socialt trænet, fx hvordan man skal kommunikere med andre mennesker, så man fx ikke begynder at tæve løs på andre. Ret mange er dømt for vold, og det bunder ofte i mindre selvværd. Meningen med, at vi kører teamwork og hold er, at de bliver trænet i sociale kompetencer. De skal lære at lytte og hjælpe hinanden. De skal også lære, at man har et ansvar over for andre, fx også i forhold til performance, nogle har jo en sindssyg attitude. Der er dem der, der ikke tør at gå på gaden af angst, og så er der dem der, du nærmest ikke kan komme uden op, fordi de har det der oppustede ego. Performance er både kommunikativt og blive bedre til at lytte, men også det her med at styre din attitude. De gør det ofte besværligt for dem selv og de bliver fx aggressive, fordi de ikke lytter til, hvad andre siger til dem, så de simpelthen ikke forstår hvad der bliver sagt. Rigtig mange gange, når de bliver aggressive, så handler det om, at de er dårlige til at kommunikere og så slår de i stedet for. Mange af de der voldsdomme er ren og skær dårlig kommunikation. Interviewer1: Er det en øjenåbner for dem at tænke på, hvordan andre tænker, altså at lære at sætte sig ind i andres sted? Mette: Ja! De har nemlig ikke ret mange refleksioner, og de tænker ikke over konsekvenser. Vi har også prøvet at udvikle rigtig meget på det her med, hvordan man behandler andre mennesker. Kriminelle har ofte en bestemt måde at se ud på, og når de kommer ud fra fængslet, altså der er jo en subkultur i fængslet, og jo længere tid de har været der, begynder de at adoptere hinandens sprog og tilmed meget kort lunte. De dyrker virkelig det her macho, og det er svært med fyre og især svært jo ældre de bliver, at lægge det her fra sig. De unge er ofte som årige drenge mentalt, og det kræver tålmodighed at arbejde med dem, men de er faktisk nemmere at arbejde med. Jo ældre fyre bliver, jo sværere er de at arbejde med i forhold til rådgivning eller at få dem til Side 7 af 8

8 at åbne op. De er ofte bedre kandidater til iværksætteri, fordi de ved hvordan de vil have det og sådan, hvor de unge ikke er helt så reflekterede. Men til gengæld er det nemmere at arbejde med de unge, fordi de er mere villige til en mental forandring og mere åbne, hvor de ældre ofte er mere fastlåste. Interviewer1: Tror du det er muligt, at lægge en kriminel baggrund bag sig? Mette: Absolut, men det er igen det der med, at skal man det, så skal man ind og lave værdi- og mental træning. I min verden og med min erfaring handler det om, at de skal lære værdien omkring sig selv og også at være i stand til at se andre muligheder. Interviewer1: Afslutningsvis, er der så noget du tænker, at vi skal tage med herfra? Mette: Altså det er meget komplekst det her, men hvis jeg skal sige noget, så er det fokus på mental træning før noget andet. Side 8 af 8