Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice Socialcentret og Jobcenter Greve blev sammenlagt pr. 1. januar 2010 til Center for Job & Socialservice. Der er mange snitflader mellem social- og beskæftigelsesområdet, men områderne er reguleret ud fra forskellige regel- og lovsæt og rummer forskellige opgavetyper. Ansvaret for socialindsatsen og beskæftigelsesindsatsen er følgelig også delt på hvert sit politiske udvalg: Centret har et samlet budget på netto 520,8 mio. kr. i Sektorredegørelsen er inddelt i to separate afsnit for henholdsvis det sociale område og beskæftigelsesområdet. Først dog en kort præsentation af centrets administrative område: DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE 1 - Beskrivelse af det administrative område Økonomi- og Planudvalget Budgetområde 1.01 Administration Omfatter udgifter til centrets centrale administration inden for såvel det sociale område som beskæftigelsesområdet, primært lønudgifter. Hovedparten af medarbejderne er beskæftiget med direkte borgerrelaterede opgaver som myndighedsopgaver, råd & vejledning og sagsbehandling i øvrigt. Det samlede budget på område 1.01 Administration udgør 40,9 mio. kr. I det vedtagne Budget indgår 2 ændringer på budgetområde 1.01, der er direkte relateret til Job & Socialservice: En forretningsmæssig investering på 0,5 mio. kr. i hvert af årene 2013 og 2014 til ansættelse af en virksomhedskonsulent til at styrke indsatsen over for fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse. Indkøb og implementering af fagsystemet DHUV (Digitalisering af handicap og udsatte voksne området). Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2013 og 0,334 mio. kr. årligt i overslagsårene. Der er tale om en forretningsmæssig investering, der skal være udgiftsneutral fra 2015 i kraft af en forventet besparelse på Social- og Sundhedsudvalgets budget som følge af skærpet visitation. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

2 DET SOCIALE OMRÅDE 1 - Beskrivelse af socialområdet Centrets opgaver på det sociale område er relateret til voksne med særlige behov, dvs. borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer. Kommunens opgaver og forpligtelser på området fremgår af serviceloven. Serviceloven er en rammelov. Det betyder, at kommunen har pligt til at iværksætte hjælp og støtte til voksne med særlige behov men det er op til kommunen at beslutte, hvilken hjælp der skal iværksættes. Hovedopgaverne på det sociale område er: Generel rådgivning og vejledning til voksne med særlige behov Visitation til sociale tilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, borgere med misbrugsproblematikker samt særligt socialt udsatte grupper. Visitationen kan omfatte tilbud og indsats i forhold til bolig, beskyttet beskæftigelse, fritid og behandling Drift og udvikling af kommunale tilbud til voksne med særlige behov Udbetaling af diverse overførselsindkomster og kontante ydelser (sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, enkeltydelser, introduktionsydelse, fleksydelse, ledighedsydelse og merudgifter) Tilkendelse af førtidspension Følgende institutioner er tilknyttet centret: Pædagogisk Psykiatrisk Rådgivning (PPV), som er Greve Kommunes eget tilbud til borgere med nedsat psykisk funktionsevne. PPV tilbyder pædagogisk støtte og vejledning, støtte- og kontaktperson, bostøtte og botræning, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud. Greve Rusmiddelcenter (GRC), som er Greve Kommunes lokale tilbud til afklaring og visitering af misbrugere til behandling. Rusmiddelcentret skal endvidere koordinere kommunens indsats på misbrugsområdet, herunder koordineringen med Omega, der er kommunens tilbud for unge med misbrugsproblemer, og som organisatorisk er en del af Familiehusene i Center for Børn & Familier. Endelig tilbyder Rusmiddelcentret støtte- og kontaktperson til misbrugere og til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde 5.02 Voksne og handicap Omfatter udgifter efter Lov om social service (serviceloven) til voksne med særlige behov. Det drejer sig hovedsagelig om udgifter til forskellige former for støtte i eget hjem til borgere med nedsat funktionsevne, særlige botilbud, forsorgshjem og krisecentre, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt misbrugsbehandling. Centrets budget på område 5.02 Voksne og handicap udgør 156,2 mio. kr. i I det vedtagne Budget indgår en række budgetændringer, der går på tværs af budgetområdet: CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

3 En genberegning af modellen for mængderegulering af døgntilbud har betydet en forhøjelse af mængdereguleringspuljen til diverse døgntilbud på 0,409 mio. kr. I mængdereguleringspuljen er herefter afsat i alt 3,339 mio. kr. En budgetreduktion på 3,0 mio. kr. årligt som følge af revisitation. Reduktionen udgør helårseffekten af den forventede økonomisk gevinst af den revisitation, der er gennemført i løbet af En yderligere budgetreduktion på 0,334 mio. kr. årligt som følge af skærpet visitation i kraft af den forretningsmæssige investering om indkøb og implementering af fagsystemet DHUV (jf. bemærkning herom under budgetområde 1.01 ovenfor). Budgetreduktionen gælder ikke 2013, i 2014 er den indarbejdet med halv effekt (0,167 mio. kr.) og med fuld effekt (0,334 mio. kr.) fra En budgetreduktion på døgntilbud på 0,6 mio. kr. i 2013 stigende til 0,8 mio. kr. i overslagsårene. Budgetreduktionen skal opnås ved at etablere døgntilbud i Birkelyparken 1 med 3 pladser for borgere med omfattende funktionsnedsættelse. Der er afsat en pulje på 0,5 mio. kr.,. i 2013 til planlægning og projektering af botilbud i Greve Kommune. Beløbet var tidligere afsat på anlægsbudgettet, men er ved budgetvedtagelsen flyttet til driftsbudgettet. Derudover indgår der i det vedtagne Budget enkelte andre budgetreduktioner på specifikke områder. De reduktioner fremgår nedenfor i den korte beskrivelse af de udgiftsområder, som Job & Socialservice har ansvaret for på budgetområde Lejetab i boliger for særlige målgrupper Job & Socialservice har 100 pct. anvisningsret til boliger for særlige målgrupper og hæfter derfor også for eventuel tomgangsleje. Det drejer sig om følgende boliger: Boligtype Adresse Antal boliger Boliger i boligfællesskaber Skoleholmen 10 Boliger i boligfællesskaber Freyas Kvarter 21 Individuelle boliger Freyas Kvarter 16 Ungdomsboliger Freyas Kvarter 5 I alt 52 I det vedtagne Budget indgår en forhøjelse af budgettet på 0,080 mio. kr., vedtaget i forbindelse med Byrådets behandling af Budgetopfølgning 2/2012. Specialpædagogisk bistand og specialundervisning til voksne Omfatter udgifter til landsdækkende specialrådgivningsinstitutioner for særlige handicapgrupper. Institutionerne finansieres objektivt af landets kommuner efter befolkningstal. Omfatter desuden udgifter til forskellige former for specialpædagogisk bistand, rådgivning og specialundervisning primært i forhold til mennesker med kommunikationshandicap (tale, hørelse, syn). Ydelserne til borgerne leveres helt overvejende af SpecialCenter Roskilde (SCR). Betaling til SCR sker i form af en abonnementsordning, hvor de 6 brugerkommuner (Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Stevns) betaler efter befolkningsstørrelse. Abonnementet dækker ydelser til både børn og voksne. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

4 I det vedtagne Budget indgår en reduktion af budgettet på 0,330 mio. kr., vedtaget i forbindelse med Byrådets behandling af Budgetopfølgning 2/2012. Reduktionen skyldes at færre borgere end forventet visiteres til individuelle køb af specialundervisning. Indtægter fra den centrale refusionsordning Omfatter indtægter efter servicelovens 176 for refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager. Refusionssatserne i 2012 er: Udgifter under kr. = ingen refusion Udgifter i beløbsintervallet kr. = 25 % refusion Udgifter over kr. = 50 % refusion Beløbsgrænserne for 2013 kendes endnu ikke. Særlige klubtilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 36 til særlige klubber for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Der er aktuelt ingen borgere over 18 år placeret i tilbud efter 36, og sådan var det også i I det vedtagne Budget er der derfor ikke længere afsat budget til særlige klubtilbud. (Budgettet udgjorde tidligere 0,058 mio. kr.) Borgerstyret personlig assistance (BPA) Omfatter udgifter til BPA efter servicelovens 96, der ydes som tilskud til ansættelse af hjælpere ved pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Borgerstyret personlig assistance, SEL 96 September 2012 Antal borgere 8 Gennemsnitspris pr. helårsborger (1.000 kr.) 1.637,8 (*) (*) Gennemsnitsprisen gælder alene udgiftssiden. På nogle af borgerne er der også indtægter (sygehusrefusion, mellemkommunal refusion, refusion særligt dyre enkeltsager) I det vedtagne Budget indgår en reduktion af BPA-budgettet på 0,300 mio. kr. Reduktionen er ikke udtryk for ændret serviceniveau, men er en tilpasning af budgettet til de forventede udgifter. Hjælp, støtte og omsorg mv. i eget hjem Omfatter udgifter til forskellige former for støtte og vejledning i eget hjem efter servicelovens 85. Efter 85 ydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og udvikling af færdigheder til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtte efter 85 i eksterne tilbud er nærmere illustreret i Aktivitetstal 1a i afsnit 3. Omfanget af støtte efter 85 spænder meget bredt og bevilges som udgangspunkt konkret og individuelt til den enkelte borger. Bevillingen kan således gå fra nogle få timer om måneden til hjælp i døgndrift. Egen drift i PPV PPV yder støtte efter servicelovens 85 til visiterede borgere med bopæl i Greve Kommune. Støtte efter 85 i interne tilbud er nærmere illustreret i Aktivitetstal 1b i afsnit 3. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

5 Krisecentre og forsorgshjem Omfatter udgifter til borgeres ophold på krisecentre og forsorgshjem/herberg efter servicelovens Både på krisecentre og forsorgshjem er det forstanderen, der træffer afgørelse om borgerens optagelse. Antal borgere med ophold på krisecentre og forsorgshjem (i alt i løbet af året) September 2012 Krisecentre (SEL 109) 13 Forsorgshjem (SEL 110) 23 Behandling for alkohol- og stofmisbrug Omfatter udgifter til alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug. Det er både ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. I det vedtagne Budget indgår en forretningsmæssig investering med ansættelse af 2 ekstra medarbejdere i Greve Rusmiddelcenter for at styrke den lokale behandlingsindsats. Udgiften til de 2 medarbejdere finansieres af en forventet besparelse på udgifterne til eksterne behandlingstilbud. Netto forventes den forretningsmæssige investering at medføre en økonomisk gevinst på 0,2 mio. kr. i 2013 stigende til 0,5 mio. kr. i overslagsårene. Behandling for alkohol- og stofmisbrug er nærmere illustreret i Aktivitetstal 4 i afsnit 3. Længerevarende botilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 108 til længerevarende botilbud til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Det er borgere, som har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje og omsorg, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Længerevarende botilbud er nærmere illustreret i Aktivitetstal 2 i afsnit 3. Botilbud til midlertidigt ophold Omfatter udgifter efter servicelovens 107 til midlertidige botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Borgeren har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller har i en periode behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Eller borgeren har som følge af nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer behov for pleje eller behandling, og kan på grund af disse vanskeligheder ikke klare sig uden støtte. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for ophold i midlertidige botilbud. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, at den pågældende kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform, eller at den pågældende har et varigt behov for en boform med støtte, og dermed skal visiteres til et længerevarende botilbud. Midlertidige botilbud er nærmere illustreret i Aktivitetstal 3 i afsnit 3. Kontaktperson og ledsageordninger Omfatter udgifter efter servicelovens 99 til støtte- og kontaktperson til borgere med sindslidelser, borgere med et stof- eller alkoholmisbrug og borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse). Opgaven for støtte- og kontaktpersonordningerne er ved opsøgende arbejde at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Støtte- og kontaktpersonordningen er uvisiteret og kan foregå anonymt. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

6 Egen drift i PPV PPV yder støtte- og kontaktperson til borgere med en sindslidelse og til unge, der vurderes at have risiko for at udvikle en sindslidelse. Tilbuddet om støtte- og kontaktpersonordning er placeret i tilknytning til boligfællesskabet Skoleholmen. Egen drift i GRC GRC yder støtte- og kontaktpersonordning til borgere med et alkohol- eller stofmisbrugsproblem og borgere med særlige sociale problemer, herunder hjemløse. Støttekontaktpersonordning efter SEL 99 September 2012 Borgere i andre kommuner 0 Borgere med støtte fra PPV 3 Borgere med støtte fra GRC 13 Beskyttet beskæftigelse Omfatter udgifter efter servicelovens 103 til beskyttet beskæftigelse til borgere, som på grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune De eksterne tilbud er for mange forskellige målgrupper og for borgere med vidt forskellig grad af nedsat funktionsevne. Tilbuddene dækker f.eks. produktion, køkkendrift, gartnerarbejde, radioog tv-produktion, vaskeri mv. Beskyttet beskæftigelse, SEL 103 September 2012 Antal borgere i beskyttet beskæftigelse 30 Omregnet til antal heårspersoner 29,4 Gennemsnitspris pr. helårsborger (1.000 kr.) 160,6 Egen drift i PPV PPV tilbyder beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 til borgere i PPV s målgrupper med bopæl i Greve Kommune. Tilbuddet har til huse i Aktivhuset Freya. Arbejdsopgaverne er primært knyttet til køkkenet og produktion til Caféen i Freyas Køkken. Pr. september 2012 er 3 borgere i beskyttet beskæftigelse i PPV. Beskyttet beskæftigelse i PPV er et forholdsvis nyt tilbud, som blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i september Aktivitets- og samværstilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 104 til aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og øge den enkeltes livskvalitet og personlige udvikling. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune De eksterne tilbud er for mange forskellige målgrupper og for borgere med vidt forskellig grad af nedsat funktionsevne. Formålet er at medvirke til, at borgeren har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Tilbuddene omfatter bl.a. træning i dagligdags funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter, socialt samvær, tøjvask eller madlavning, udflugter, idræts- eller fritidstilbud. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

7 Aktivitets- og samværstilbud, SEL 104 September 2012 Antal borgere i aktivitets- og samværstilbud 52 Omregnet til antal heårspersoner 52,1 Gennemsnitspris pr. helårsborger (1.000 kr.) 233,1 Egen drift i PPV PPV tilbyder aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 til borgere i PPV s målgrupper med bopæl i Greve Kommune. Der er både dagtilbud, aftentilbud og weekendtilbud. Tilbuddene har til huse i Freyas Kvarter. Pr. september 2012 er der registreret 37 aktive borgere i aktivitets- og samværstilbuddene i PPV. Derudover er der registreret 39 midlertidigt passive borgere, det vil sige borgere der ikke er mødt i aktivitetstilbuddet i den seneste måned. Merudgifter til voksne Efter servicelovens 100 skal kommunen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven. Pr. september 2012 er der 63 aktive 100 sager fordelt således: Merudgifter til voksne, SEL 100 September 2012 Merudgift på grund af diabetes 15 Merudgift på grund af cøliaki (glutenallergi) 24 Merudgift på grund af komplekse funktionsnedsættelser 24 Antal borgere i alt med merudgifter 63 Øvrige sociale formål Omfatter udgifter til midlertidig husly efter servicelovens 80 til husvilde enlige eller familier. Handicaprådet Omfatter udgifter til Handicaprådets mødevirksomhed. Lægekonsulenter og ekstern konsulentbistand Omfatter udgifter til de deltidsansatte lægekonsulenter og til anden faglig konsulentbistand i forbindelse med borgersagsbehandlingen. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på socialområdet Udfordring 1: Tværfaglig indsats for udsatte grupper I den kommende tid vil regeringen iværksætte flere store reformer og initiativer, der får indflydelse på både beskæftigelses- og socialområdet. Den kommende førtidspensions- og fleksjobreform betyder eksempelvis, at der skal oprettes tværfaglige rehabiliteringsteams i kommunerne bestående af medarbejdere fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Sammenlægningen af beskæftigelses- og socialområdet i Greve i januar 2010 til ét fælles center, Center for Job & Socialservice, har betydet, at de organisatoriske rammer for at kunne yde en mere tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for borgerne er blevet bedre, og sammenlægningen har allerede resulteret i flere erfaringer med at samarbejde på tværs af de to fagområder. Men da sammenlægningen er relativt ny, er der stadig mange faglige grænser og traditio- CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

8 ner i centret, der kan udvikles og integreres. Den kommende førtidspensionsreform stiller desuden krav om, at andre centre som Sundhed & Pleje og Børn & Familier skal inddrages. Denne udfordring går på tværs af social- og beskæftigelsesområdet og beskrives derfor begge steder. Indsatsområder Arbejdsmarkedsstyrelsens initiativ Brug for alle I forbindelse med finanslovens vedtagelse for 2012 vedtog et flertal i Folketinget, at en del af satspuljen skulle øremærkes en styrket indsats over for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Indsatsen har fået navnet Brug for alle en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Kernen i initiativet er, at den enkelte borger får en helhedsorienteret vurdering af, hvilke indsatser inden for sundhed, beskæftigelse og det sociale område, der er behov for. Konkret afholder jobcenteret indledende samtaler med borgeren, hvor borgerens egne ønsker og mål er i centrum. Derefter deltager borgeren sammen med sagsbehandleren i et møde med et tværfagligt team med viden inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområderne og med kendskab til de lokale tilbud. Hvor det er relevant, inddrages også ekspertise vedrørende ungeindsatsen, f.eks. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Teamet skal give en tværfaglig afklaring af og anbefalinger til hvilke indsatser, der skal iværksættes inden for de forskellige områder. Dette udmøntes i en individuel indsatsplan, hvor borgeren og borgerens egne ønsker er i centrum. Reform af førtidspensionsområdet Regeringen vedtog i juni 2012 en reform af førtidspensionen, som træder i kraft 1. januar Med reformen bliver førtidspension som udgangspunkt afskaffet for alle under 40 år. I stedet skal sårbare og udsatte unge have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Der skal oprettes rehabiliteringsteams i kommunerne, der består af medarbejdere fra forskellige sektorer, eksempelvis jobcentret, socialdelen og sundhedsdelen. På vej med en plan Center for Job & Socialservice har med projekt På vej med en plan udviklet et nyt tilbud til udsatte unge, der har behov for en indsats, der går på tværs af fagområder. Med projektet er der udviklet forskellige værktøjer, der skal sikre, at der sker en parallelindsats i centret, dvs. en samtidig indsats over for alle de barrierer, som de unge har (eksempelvis misbrug, manglende sociale kompetencer, dårligt helbred, ledighed). Centret har fået bevilget kr. fra Beskæftigelsesregionen til udvikling af indsatsen. De nye metoder er taget i brug i august Udfordring 2: Udvidelse af Greve Kommunes tilbudsvifte for voksne med særlige behov Greve Kommune er en udpræget køberkommune, sådan at en stor del af indsatsen for voksne med særlige behov foregår i døgn- og dagtilbud drevet af andre kommuner, af en region eller af private/selvejende institutioner. Der er imidlertid en klar politisk ambition om, at Greve Kommune kontinuerligt skal udbygge viften af egne tilbud for voksne med særlige behov. SSU og (Byrådet) har formuleret den overordnede målsætning således: Flere lokale tilbud mest kvalitet for pengene. Der er især i de seneste 2 år arbejdet målrettet på at udvide tilbudsviften i Greve Kommunes egne tilbud i PPV og i Greve Rusmiddelcenter. Det har blandt andet medført, at vi har hjemtaget flere borgere og opgaver og der er fokus på at fortsætte ad den vej. Nedenstående indsatsområder viser i hovedtræk de konkrete tiltag og projekter, der i Budget 2013 (-16) skal medvirke til at udmønte den overordnede målsætning i praksis. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

9 Indsatsområder Etablering af botilbud i Greve Kommune I det vedtagne Budget 2012 (-15) indgik følgende budgetbemærkning: Byrådet ønsker, at Administrationen undersøger, om Greve Kommune kan leje eller købe boliger i Greve og etablere egne lokale botilbud til gavn for greveborgere. Det skal vurderes, om løsningen samtidig vil give kommunen bedre mulighed for at fastlægge serviceniveauet og opnå større budgetsikkerhed. Københavns Kommunes institution, Bocentret Hedelund, der er beliggende i Greve Kommune, skal inddrages i analysen. I budgettet er afsat i alt 1,0 mio. kr. (0,5 mio. kr. i hvert af årene ) til planlægning og projektering af botilbud i eget regi. På et temamøde i september 2012 drøftede SSU mulige målgrupper og behov. Med udgangspunkt i drøftelserne på temamødet skal der i begyndelsen af 2013 forelægges konkret beslutningsoplæg for SSU og Byråd. Indsats: Etablering af botilbud med døgndækning i Birkelyparken SSU har den 28. marts 2012 besluttet, at der skal arbejdes på at omlægge det nuværende botræningstilbud i Birkelyparken til et botilbud med døgndækning til 3 borgere med omfattende funktionsnedsættelse og omfattende behov for hjælp. Der skal i begyndelsen af 2013 forelægges konkret beslutningsoplæg for SSU og Byråd. Indsats: Hjemtagelse af opgaver på rusmiddelområdet I det vedtagne Budget 2013 (-16) indgår en forretningsmæssig investering, hvor ansættelse af 2 ekstra medarbejdere i Greve Rusmiddelcenter skal gøre det muligt at udbygge den lokale dagbehandling i ambulant regi med mere langvarige forløb, som omfatter både gruppe- og individuel terapi. Målet er at blive endnu mere selvforsynende i forhold til de ambulante dagbehandlingstilbud. Målet er samtidig at opnå en økonomisk besparelse på netto 0,5 mio. kr. årligt (dog kun 0,2 mio. kr. i 2013). Indsats: Langsigtet strategi om kommunens indsats på rusmiddelområdet Som et led i Social- og Sundhedsudvalgets budgetdrøftelser om muligheden for at hjemtage opgaver på rusmiddelområdet besluttede udvalget på mødet den 30. maj 2012, at man ønsker at drøfte den langsigtede udvikling og strategi for Greve Kommunes indsats på rusmiddelområdet. Der skal derfor udarbejdes oplæg herom til udvalgets drøftelse i løbet af 1. kvartal Erfaring fra andre kommuner inddrages. Indsats: Langsigtet strategi om kommunens indsats på socialpsykiatriområdet SSU havde i oktober 2012 et temamøde om indsatsen på psykiatriområdet. Med udgangspunkt i drøftelserne på temamødet skal der arbejdes videre med at udvikle Greve Kommunes indsats på det socialpsykiatriske område. Indsats: Fremtidens aktivitets- og samværstilbud i Aktivhuset Freya i Freyas Kvarter SSU ønsker at drøfte en langsigtet plan for udviklingen af Aktivhuset Freya, herunder målgrupper, organisering, aktiviteternes indhold og samspillet med lokalområdet. I løbet af 2013 skal der derfor iværksættes tiltag, der kan understøtte udvalgets drøftelser herom (temamøde, inspirationsbesøg i andre kommuner mv.) Indsats: Ny økonomistyringsmodel for Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) Som led i den overordnede målsætning om Flere lokale tilbud mest kvalitet for pengene har PPV i samarbejde med Job & Socialservice udvidet viften af lokale tilbud for borgere med funktionsnedsættelse. Det gælder både i forhold til boligfællesskaberne i Freyas Kvarter og Skoleholmen, vejledning til hjemmeboende, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Også i de kommende år vil PPV have en nøgleposition i udviklingen af flere lokale tilbud for voksne med særlige behov. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

10 Den kontinuerlige udvidelse af PPV s opgaveportefølje og hjemtagelse af opgaver/borgere i konkurrence med eksterne tilbud har medført et stigende behov for at kunne prisfastsætte de forskellige ydelser i PPV, ligesom den har medført et behov for en lidt skarpere adskillelse mellem visitation/myndighedsfunktion og PPV som leverandør. Sidstnævnte er yderligere blevet aktualiseret af, at Byrådet i 2012 har vedtaget kvalitetsstandarder for de paragraffer i serviceloven, som PPV s ydelser bevilges efter. Det har den konsekvens, at PPV s tidligere gældende Ydelseskatalog bortfalder og erstattes med de nye kvalitetsstandarder, sådan at serviceniveauet er ens, uanset hvem der leverer hjælpen. Der er således af flere grunde brug for at udvikle en ny økonomistyringsmodel for PPV både i forhold til visitation, prisfastsættelse og økonomisk afregning. Forslag til økonomistyringsmodel skal præsenteres for SSU i løbet af 1. kvartal 2013, hvorefter modellen skal forberedes og indfases inden årets udgang og implementeres fuldt ud fra budgetåret Udfordring 3: Stigende udgifter som følge af flere brugere Flere af landets kommuner oplever en stor udfordring med at styre økonomien på det såkaldte specialiserede socialområde, herunder indsatsen for voksne med særlige behov. Kommunerne oplever således en kraftig stigning i udgifterne, og en del kommuner (heriblandt også Greve) har oplevet budgetoverskridelser. Den økonomiske udvikling i perioden i Greve Kommune fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal. (Tabellen omfatter de fleste men ikke alle poster på området voksne med særlige behov). TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV UDGIFTER I KR. PR. 18-ÅRIG I LØBENDE PRISER UDVIKLING I UDGIFTERNE Greve Kommune B Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Bruttoudgifter i alt pr. 18+ årig Indtægter fra central refusionsordning, særligt dyre enkeltsager Nettoudgifter i alt pr. 18+ årig Som det fremgår af ovenstående tabel, er nettoudgiften i Greve Kommune pr. +18-årig i løbende priser steget fra kr. til kr., svarende til en stigning på ca. 29 procent. Til sammenligning er den almindelige p/l-fremskrivning i samme periode på ca. 8 procent. I faste priser er der således tale om en stigning på ca. 21 procent. I rapporten Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde fra 2011 specificerer SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) følgende elementer som dynamoer for væksten i antal og udgifter: Flere børn fødes med handicap Tidlige fødsler betyder skade på flere børn umiddelbart efter fødslen Flere mennesker oplever, at de er født med handicap CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

11 Flere mennesker får mobilitetshandicap, især i yngre aldersgrupper Mennesker med alvorlige handicap lever betydeligt længere end tidligere Flere diagnoser på en række psykiske lidelser Stort uopfyldt behov for behandling af psykiske lidelser Det gælder især ADHD, Asperger, stress, OCD, spiseforstyrrelser Flere muligheder for at behandle psykiske lidelser, også meget alvorlige Mere behov for socialpsykiatriske ydelser hos mennesker med psykiske lidelser Flere får psykiske lidelser som følge af stofmisbrug Mennesker med psykiske lidelser bliver oftere stofmisbrugere Mere kriminalitet blandt mennesker med psykiske lidelser Mere øje for at kriminelle kan være mennesker med psykiske lidelser Flere børn med behov for indsats som følge af familieproblemer FN s handicapkonvention giver flere rettigheder til mennesker med handicap Og fra en anden tidligere SFI undersøgelse fremgår bl.a. følgende konkrete eksempler: I 1995 var der 8,1 personer med alvorligt handicap pr indbyggere. I 2005 var tallet steget til 23,1 personer pr indbyggere. I 2000 var antallet af personer i behandling for ADHD på lidt under personer. I 2010 var tallet steget til lidt under personer. På trods af de seneste års store stigning i Greve Kommunes udgifter til voksne med særlige behov, ligger vi dog fortsat på et meget lavt udgiftsniveau sammenlignet med andre. Dette fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal (oversigten indeholder de fleste men ikke alle udgiftsposter på området Voksne med særlige behov): BUDGET 2012 Greve Saml. Region Hele VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Kommune gruppen Sjælland Landet Alle nøgletal er opgjort pr. 18+ årig Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Indtægter fra den centrale refusionsordning Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr. 18+ årig Index Index efter korrektion for udgiftsbehov Det fremgår, at både før og efter korrektion for udgiftsbehov har Greve Kommune klart lavere udgifter end både Sammenligningsgruppen, Region Sjælland og Hele Landet. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

12 Indsatsområder Indsats: Mængdereguleringsmodel For i højere grad at være forberedt på aktivitetsudviklingen i budgetlægningen blev der i Budget 2012 (-15) vedtaget en mængdereguleringsmodel vedrørende borgere i botilbud. Modellen var baseret på udvikling i antal helårspladser i perioden Dette bagudrettede beregningsprincip er videreført i Budget 2013 (-16). Modellen skal i løbet af 2013 justeres yderligere, dels ved udvidelse af datagrundlag, dels ved udvidelse til også at omfatte dagtilbud og dels ved at få indarbejdet en prognose for overgangen fra ung til voksen. En justeret model skal indgå i budgetmaterialet til Budget 2014 (-17). Indsats: Kvalitetsstandarder og generelt større gennemsigtighed i budgettet I 2011 blev igangsat et projekt om udarbejdelse af kvalitetsstandarder på hele området voksne med særlige behov i alt ca. 20 kvalitetsstandarder. Pr. september 2012 er 7 kvalitetsstandarder politisk godkendt, og de resterende kvalitetsstandarder vil blive forelagt løbende til politisk behandling i løbet af 2013, hvor projektet afsluttes. I kvalitetsstandarderne vil også indgå beskrivelse af det serviceniveau, der gælder på det pågældende område. Derudover vil der i løbet af 2. kvartal 2013 blive udarbejdet en foreløbig status om de praktiske erfaringer med at anvende kvalitetsstandarderne. Status forelægges SSU efter sommerferien Indsats: Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden (VUM) er en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap og udsatte voksne området. VUM har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen med udgangspunkt i den enkelte borger. Implementeringen af VUM er i fuld gang, og VUM skal anvendes i alle nye borgersager. I eksisterende borgersager skal VUM anvendes i forbindelse med sagens opfølgning og behandling i Visitationsudvalget, hvilket sker minimum årligt. VUM skal således være implementeret i alle borgersager i løbet af Leverancer på socialområdet Aktivitetstal 1 Hjælp, omsorg eller socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere bevilget støtte efter 85 Korrigeret nettobudget 2013 (mio. kr.) Indhold -37,0 Tallet viser aktuelt borgerantal på 85 i henholdsvis eksterne tilbud og i kommunens eget tilbud PPV + gennemsnitspris for de eksterne tilbud Bemærkning 85 anvendes i stigende omfang som alternativ til længerevarende og midlertidige botilbud efter Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Kommentar Målgruppen for støtte efter 85 er borgere med betydelig nedsat funktionsevne. Nedenstående figur 1a viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt modtager støtte efter servicelovens CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

13 85 og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Figur 1a: Antal borgere med støtte efter 85 i eksterne tilbud Antal borgere Antal helårsborgere 10 0 dec-09 dec-10 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 I figur 1b vises udviklingen i antal borgere i interne tilbud i PPV. Det har kun været muligt at opgøre antal borgere fra 2011 og frem. Figur 1b: Antal borgere med støtte efter 85 i interne tilbud (PPV) Antal borgere jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads i eksterne tilbud. Det har kun været muligt at opgøre gennemsnitsprisen fra Ved udgangen af september 2012 er gennemsnitsprisen kr. Der opgøres ikke en gennemsnitspris på PPV s tilbud, da PPV har fast budget. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

14 Figur 2: Støtte efter 85 i eksterne tilbud, gennemsnitspris Gennemsnitspris pr. helårsborger (kr.) jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Aktivitetstal 2 Varige botilbud, servicelovens 108 Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere i varige botilbud 108 Korrigeret nettobudget 2013 (mio. kr.) Indhold -42,5 Tallet viser antallet af borgere i varige botilbud + gennemsnitsprisen. Bemærkning Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Kommentar Målgruppen for varige botilbud er borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i varige botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Som det fremgår, er antallet af borgere i varige tilbud for nedadgående. Opgjort som helårspladser har der været tale om en nedgang fra 60,6 pladser i december 2009 til nu 55,2 pladser i september Nedgangen skyldes en blanding af dødsfald, revisitering til tilbud efter andre paragraffer (typisk 85 og 107) og hjemtagelse til egne tilbud i PPV CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

15 Figur 1: Varige botilbud, antal borgere og helårspersoner Antal borgere Antal helårsborgere 10 0 dec-09 dec-10 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads. Ved udgangen af september 2012 er gennemsnitsprisen kr. Figur 2: Varige botilbud, gennemsnitspris dec-09 dec-10 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Gennemsnitspris pr. helårsborger (kr.) CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

16 Aktivitetstal 3 Midlertidige botilbud, servicelovens 107 Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere i midlertidige botilbud 107 Korrigeret netto-budget 2013 (mio. kr.) Indhold -31,9 Tallet viser antallet af borgere i midlertidige botilbud + gennemsnitsprisen Bemærkning Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Kommentar Målgruppen for midlertidige botilbud er borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i midlertidigt botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Som det fremgår, varierer antallet af borgere i midlertidige botilbud henover året. Set over hele perioden december 2009 til september 2012 er antallet stigende. Opgjort som helårspladser har der været tale om en stigning fra 32,1 pladser i december 2009 til nu 39,6 pladser i september Stigningen skyldes dels revisitering fra tilbud efter andre paragraffer (typisk 85 og 108) og dels nyvisiteringer af primært unge, som visiteres til botræning. Figur 1: Midlertidige botilbud, antal borgere og helårspersoner dec-09 dec-10 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Antal borgere Antal helårsborgere I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads. Ved udgangen af september 2012 er gennemsnitsprisen kr. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

17 Figur 2: Midlertidige botilbud, gennemsnitspris Gennemsnitspris pr. helårsborger (kr.) dec-09 dec-10 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Aktivitetstal 4 Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere i behandling for alkohol og/eller stofmisbrug Korrigeret netto-budget 2013 (mio. kr.) Indhold -9,5 Tallet viser antal borgere i aktuel behandling for alkoholmisbrug og/eller stofmisbrug Bemærkning Alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling ses under ét Kommentar Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af Greveborgere, der aktuelt er i behandling for alkohol- eller stofmisbrug. Herudover viser figuren, hvor mange af disse borgere, der er visiteret til døgntilbud, og det fremgår også, hvor mange af borgerne der er under 18 år. I tallet indgår borgere i behandling i både eksterne tilbud og i kommunens egne tilbud: Greve Rusmiddelcenter og Omega. Som det fremgår, har der siden marts 2010 været et stigende antal borgere i behandling til gengæld er antallet af borgere i døgntilbud, som er den dyreste behandlingsform, generelt lavt. Antallet af unge under 18 ligger set over hele perioden stabilt fra 30 unge i marts 2010 til 31 unge ved udgangen af september CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

18 Figur 1: Antal borgere i behandling for alkohol- og stofmisbrug mar-10 nov-10 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Antal borgere i behandling i alt Heraf i døgntilbud Heraf unge under 18 år i Omega CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

19 BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 1 - Beskrivelse af beskæftigelsesområdet Opgaver på beskæftigelsesområdet Center for Job & Socialservice varetager beskæftigelsesindsatsen i forhold til følgende målgrupper: Arbejdsløshedsdagpengemodtagere Start- og kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Revalidender Modtagere af introduktionsydelse, Modtagere af ledighedsydelse Personer i fleksjob og i skånejob Beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med integration af indvandrere. Derudover bevilger centret arbejdsredskaber og hjælpemidler til personer i arbejde eller personer, der skal integreres på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Ca borgere har årligt kontakt med centrets beskæftigelsesdel, hvilket svarer til knapt 8000 forløb. Centret varetager desuden alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rekruttering af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingeaftaler. Derudover bidrager centret i forbindelse med virksomheders varsling af afskedigelser i større omfang. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget I alt udgør budgettet på beskæftigelsesområdet 323,0 mio. kr. fordelt med 282,4 mio. kr. på område 6.01 Forsørgelsesudgifter og 40,6 mio. kr. på området 6.02 Aktivitetstilbud. Organisering af beskæftigelsesindsatsen Indsatsen i Jobcentret er organiseret i tre rådgiverteams, et virksomhedskonsulentteam og en administrativ funktion. Teamet JAT (Jobcentrets Aktive Tilbud) har ansvar for aktiveringen af hovedparten af borgerne i jobcentret. Lovgivning på beskæftigelsesområdet I beskæftigelsesindsatsen anvender Center for Job & Socialservice primært Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om Ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Den demografiske udvikling på beskæftigelsesområdet Prognosen for den demografiske udvikling i Greve Kommune viser, at der bliver stadigt færre borgere i den arbejdsdygtige alder i kommunen. Det er en stor udfordring i beskæftigelsesindsatsen at minimere ledighedsproblemerne i den nuværende lavkonjunktur, samtidig med at sikre den fornødne arbejdskraft, når konjunkturerne ændres, og der er øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Det vil sige, at i den nuværende situation skal der være et fokus både på de, der har ledighed som problem og de, der har andre problemer end ledighed. Som det fremgår af tabellen nedenfor, forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder i Greve således at falde med personer fra 2010 til 2015, et fald på 7 %. Greve rammes relativt hårdere af den demografiske udvikling end Østdanmark, der forventer et fald på 0,8 % i arbejdsstyrken Betragtet over en længere periode til vil faldet i arbejdsstyrken i Greve være på 16,7 %. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

20 Prognose for borgere i Greve og Østdanmark mellem år Årstal Greve Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (kommuneprognose fra 1. halvår 2010) Udvikling i forsørgelsesgrupper på beskæftigelsesområdet Den økonomiske krise og kraftige stigning i ledigheden har betydet, at et større antal personer har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse de senere år sammenlignet med 2008, særligt blandt a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og personer på ledighedsydelse. i August 2012 ligger antallet af forsørgede under niveauet for Det skyldes dels at en del forsikrede ledige i august har afholdt ferie, og ikke modtaget fulde dagpenge i denne måned, og dels at antallet af sygemeldte traditionelt er lavere om sommeren end om vinteren. Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i årene 2008, 2009, 2010, 2011 og august 2012 Forsørgelsesgrupper i fuldtidspersoner Antal i 2008 Antal i 2009 Antal i 2010 Antal i 2011 Antal i august 2012 Forsikrede ledige Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match 1 Ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match 2-3 Introduktionsydelse (fra 2012 med under kontanthjælp match 2-3) Revalidender og forrevalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelse Fleksjob I alt Førtidspension Forsørgede i alt Kilde: Jobindsats 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på beskæftigelsesområdet Udfordring 1: Tværfaglig indsats for udsatte grupper I den kommende tid vil regeringen iværksætte flere store reformer og initiativer, der får indflydelse på både beskæftigelses- og socialområdet. Den kommende førtidspensions- og fleksjobreform betyder eksempelvis, at der skal oprettes tværfaglige rehabiliteringsteams i kommunerne bestående af medarbejdere fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

21 Sammenlægningen af beskæftigelses- og socialområdet i Greve i januar 2010 til ét fælles center, Center for Job & Socialservice, har betydet, at de organisatoriske rammer for at kunne yde en mere tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for borgerne er blevet bedre, og sammenlægningen har allerede resulteret i flere erfaringer med at samarbejde på tværs af de to fagområder. Men da sammenlægningen er relativt ny, er der stadig mange faglige grænser og traditioner i centret, der kan udvikles og integreres. Den kommende førtidspensionsreform stiller desuden krav om, at andre centre som Sundhed & Pleje og Børn & Familier skal inddrages. Indsatsområder Arbejdsmarkedsstyrelsens initiativ Brug for alle I forbindelse med finanslovens vedtagelse for 2012 vedtog et flertal i Folketinget, at en del af satspuljen skulle øremærkes en styrket indsats over for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Indsatsen har fået navnet Brug for alle en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Kernen i initiativet er, at den enkelte borger får en helhedsorienteret vurdering af, hvilke indsatser inden for sundhed, beskæftigelse og det sociale område, der er behov for. Konkret afholder jobcenteret indledende samtaler med borgeren, hvor borgerens egne ønsker og mål er i centrum. Derefter deltager borgeren sammen med sagsbehandleren i et møde med et tværfagligt team med viden inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområderne og med kendskab til de lokale tilbud. Hvor det er relevant, inddrages også ekspertise vedrørende ungeindsatsen, f.eks. Ungdommens Uddannelsesvejledning. Teamet skal give en tværfaglig afklaring af og anbefalinger til hvilke indsatser, der skal iværksættes inden for de forskellige områder. Dette udmøntes i en individuel indsatsplan, hvor borgeren og borgerens egne ønsker er i centrum. Reform af førtidspensionsområdet Regeringen vedtog i juni 2012 en reform af førtidspensionen, som træder i kraft 1. januar Med reformen bliver førtidspension som udgangspunkt afskaffet for alle under 40 år. I stedet skal sårbare og udsatte unge have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Der skal oprettes rehabiliteringsteams i kommunerne, der består af medarbejdere fra forskellige sektorer, eksempelvis jobcentret, socialdelen og sundhedsdelen. På vej med en plan Center for Job & Socialservice har med projekt På vej med en plan udviklet et nyt tilbud til udsatte unge, der har behov for en indsats, der går på tværs af fagområder. Med projektet er der udviklet forskellige værktøjer, der skal sikre, at der sker en parallelindsats i centret, dvs. en samtidig indsats over for alle de barrierer, som de unge har (eksempelvis misbrug, manglende sociale kompetencer, dårligt helbred, ledighed). Centret har fået bevilget kr. fra Beskæftigelsesregionen til udvikling af indsatsen. De nye metoder er taget i brug i august Udfordring 2: Langtidsledigheden skal bekæmpes, og der skal gøres en særlig indsats for de udfaldstruede Langtidsledige er personer, der har været ledige i mindst 80 % af tiden inden for det seneste år. Langtidsledige er i højere grad end andre forsørgelsesgrupper i risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet og opleve en social deroute, idet længere tids ledighed medfører tab af faglige og sociale kompetencer. Selv under et opsving kan langtidsledige risikere at blive hængende i ledighed, idet nyledige ofte er mere attraktiv arbejdskraft end folk, der har været ledige i længere tid. Med forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblingen af genoptjeningsretten til dagpenge fra et halvt til et helt år vil der være et stigende antal ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Regeringen vurderer, at ledige i perioden oktober 2012 til april 2013 er i risikogruppen, heraf vil en del erfaringsmæssigt finde job på egen hånd. Nogle af dem, der ikke CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

22 finder job, vil kunne få kontanthjælp, når deres dagpengeret udløber, men en gruppe borgere risikerer at stå uden forsørgelse. Dette vil kunne medføre et øget pres på andre forsørgelsesmuligheder, fx en øget tilgang til sygedagpenge og ansøgninger om revalidering eller førtidspension. Regeringen har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, KL og A-kassernes Samvirke lavet en aftale om en ekstraordinær indsats for den gruppe, der risikerer at miste dagpengeretten frem til 1. juli 2013; den såkaldte akutpakke. I forlængelse af akutpakken indgik regeringen, DA, KL og Danske Regioner i oktober 2012 desuden en aftale om akutjob, der ligeledes løber til 1. juli Begge aftaler er beskrevet nedenfor under indsatsområder. Indsatsområder Akutpakke og akutjob Akutpakken indeholder initiativer for 332 millioner kroner og går ud på at iværksætte en ekstraordinær indsats med fokus på jobformidling og jobsøgningsstøtte. I overordnede træk betyder akutpakken, at: A-kasserne og jobcentrene skal etablere et stående jobberedskab som består af dedikerede medarbejdere, der har til opgave at hjælpe arbejdsløse, der er på vej til at opbruge retten til dagpenge. A-kasserne og jobcentrene skal tilbyde de ledige et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler De udfaldstruede skal tilbydes supplerende tilbud og tiltag, som fx bedre mulighed for ansættelse som vikar i jobrotation, ret til opkvalificering i forbindelse med ansættelse i job med løntilskud samt hurtig start i virksomhedspraktik og løntilskudsjob, som den ledige selv har fundet Jobcenter Greve har etableret et jobberedskab bestående af jobcentermedarbejdere, jobcoaches fra Jobcentrets Aktive Tilbud og virksomhedskonsulenter. Den enkelte udfaldstruede følges tæt via et registreringsværktøj, hvor bl.a. den lediges jobønsker, udfaldsdato og jobcentrets tiltag registreres. For at få etableret så mange jobrotationspladser som muligt har direktionen i Greve Kommune besluttet, at alle centre skal yde en ekstra indsats for at kunne indgå i jobrotationsforløb. Jobrotationskonsulenten, der via midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Greve og Køge blev ansat i sommeren 2012, er endvidere dedikeret til opgaven med at finde jobrotationspladser til udfaldstruede ledige. Endelig iværksætter beskæftigelsesregionen som en del af akutpakken en phonerkampagne, som skal skaffe kontakt til virksomheder i kommunerne, hvor der er nye jobåbninger, jobrotationspladser og voksenlærlingepladser. Aftalen om akutjob betyder, at der skal tilvejebringes akutjob, som skal målrettes de udfaldstruede ledige. De skal skaffes hos private arbejdsgivere og hos offentlige arbejdsgivere. Akutjobbene skal findes ved hjælp af en bred vifte af redskaber: Arbejdsgiverne vil lave kampagner rettet mod private og offentlige virksomheder, Der etableres en helt ny jobbank med stillingsopslag til akutjob, Arbejdsgiverne får en kontant præmie på kroner pr. job (som er på minimum et års varighed) til ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet i månederne omkring nytår 2012/2013. Intensiv indsats for langtidsledige CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE