Gymnasielærers arbejde med innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasielærers arbejde med innovation"

Transkript

1 Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt i den problemstilling, der er knyttet til dobbeltheden af indføringen af kreativitet og innovation i det almene gymnasium, kontra fokusset på standardiseringen og sammenligninger af eksamener og testresultater. Gennem de sidste mange år har globaliseringen og den øgede konkurrence medført, at uddannelsessystemet er blevet udsat for et stadigt stigende standardiseringspres. Der er samtidig bred enighed om, at én af Danmarks vigtigste kompetencer, i forhold til konkurrenceevnen, er kreativitet. Flere forskere problematisere dobbeltheden i at indføre innovation og kreativitet og samtidig have så stort et fokus på standardiserede test og eksamener (Hargreaves: 2005, Kupferberg: 2006). Denne artikel beskæftiger sig med gymnasielærernes konstruktion og meningsdannelse i forhold til kreativitet og innovation i det almene gymnasium, underlagt dobbeltheden i uddannelsessystemet og hvordan denne forståelse udmønter sig i brugbare kompetencer hos eleverne. En opgave læreren synes at kunne håndtere, da deres forståelse af særligt innovation, giver eleverne mulighed for, at opnå samfundsrelevante kompetencer. Udfordringer ved de innovative projekter I min undersøgelse af gymnasielærernes forståelse af innovation og kreativitet har det vist sig, at de innovative projekter giver eleverne relativt frit valg, når det kommer til valg af problemstilling og emner. Det frie valg er dog tilsyneladende ikke en metode, der får eleverne til at tænke kritisk. Det frie valg virker derimod mere som en motivationsfaktor. Både lærere og elever klar over, at den kritiske sans ikke nødvendigvis går hånd i hånd med det frie valg. I forhold til at skulle træffe ét valg frem for et andet, må refleksionsevnen være tilstede. Såfremt dette valg skal kvalificeres, må den kritiske sans ligeså være til stede. Eleverne synes at mangle den kritiske sans, og en elev udtaler: Ja altså, vi kan jo selv vælge en masse. Men så nogle gange så hjælper lærerne os med at få de kritiske briller på. Fordi, ellers kan vi godt kører lidt den gale vej. De innovative projekter har på den måde en udfordring, som består i at finde den rette balance mellem frihed og evnen til at være kritisk i beslutningsprocesserne. Dette er en væsentlig pointe, da de

2 innovative projekter beror meget på motivationen i at have ejerskab over sin opgave, kunne træffe valg og styre processen, disse elementer gør det muligvis svært for eleverne samtidig, at have øjne for den kritiske sans. En udfordring, der for at kvaliteten i de innovative projekter styrkes, kræver opmærksomhed. Men hvad giver lærerens forståelse af begreberne så? Den store sammenhæng Med lærernes forståelse af de kreative og innovative elementer, får eleverne mulighed for at arbejde med problemstillinger og metoder, som er en decentrering i forhold til deres vante referenceramme. Sammenhængen mellem samfundet krav, uddannelsessystemet og kreativitet ligger i, at eleverne kan arbejde med emner, der rykker eleverne væk fra deres livsverden, da der arbejdes med en nyhed og værdi. Idet eleverne skal arbejde med noget nyt, som samtidig skal have værdi for andre, tvinges de til at reflektere og være kritiske overfor deres egen forståelse af, hvad der skal have værdi for andre, hvem det er vigtige at udvikle noget til, og hvorfor der vælges, som der vælges. Kompetencer, som er i tråd med Ziehe og Giddens forståelse af samfundets krav til individet. Samfundets krav og de innovative kompetencer Med lærerens forståelse af kreativitet og innovation, her med særligt fokus på innovation, er det væsentligt at belyse, hvad elever eller individer så kan bruge denne forståelse til. Man må spørger sig selv, på hvilken måde det styrker eleven, i forhold til at kunne begå sig i samfundet, at han/hun decenteres og må træffe uvante valg og reflektere? Ved at sammenholde Thomas Ziehe og Anthony Giddens, kan man udlede en række begreber, der har betydning for det unge individ, der lever i et konstant foranderligt samfund. Begreber, som er brugbare i forhold til lærerens forståelse af innovation. Samfundets udvikling har bevirket, at individer ikke længere kan beskrive sig selv ud fra traditioner og hidtidige forforståelser om livsførelse, dermed også sagt, at individet må træffe valg ud fra andre parametre. Samfundet har brudt med traditioner, og individet kan nu selv bestemme, alt fra livsførelse, uddannelse og sågar udsendende. Dette stiller store krav til individet og i særdeleshed til individets evne til at reflektere og træffe valg (Ziehe: 1998, Giddens, 1991). Det bliver dermed interessant, at undersøge, hvorledes lærerne styrker elevernes mulighed for arbejdet med refleksion og evnen til at træffe valg. De innovative refleksioner I lærens forståelse af det innovative er arbejdet med det autentiske problemløsende og merværdi væsentligt. Eleven har her mulighed for at forholde sig refleksivt til sig selv og sin omverden, idet der skal findes nogle at lave værdi for. Der skal altså træffes refleksive valg, i forhold til hvilket problem man vil arbejde med, og hvordan det har værdi for andre. En lære, som jeg interviewede udtaler: 1. Og så generelt det her med at eleverne skal reflektere og selvreflektere, det gør de meget i forbindelse med opgaver med merværdi, altså opgaver der skal løse autentiske problemer( ). Læreren giver udtryk for, at det innovative arbejde, eleven mulighed for at forholde sig reflekterende. Det er væsentligt, at disse refleksioner må medføre en række valg, og evnen til at træffevalg er, også en væsentlig del af dagens samfund. 1 I denne artikel, vil der kun blive brugt udtalelser fra en og samme lærer og en enkelt elev.

3 Reflekter og træf valg I de innovative opgaver må eleven forholde sig til områder, som er nye, eleven kan derfor ikke træffe valg, ud fra normale mønstre. Som nævnt præsenterer Ziehe og Giddens bud på, hvordan individet normalt træffer valg, men disse måder virker annullerede i de innovative projekter. Eleven må derfor på baggrund af refleksion træffe valg, som ikke umiddelbart kan relateres til individets livsverden. Om denne proces forklarer en elev: Men altså, vi bliver bedre til det, synes jeg. Altså til at sådan selv tage beslutninger, også fordi vi jo synes, det er vores projekt, fordi vi selv har fundet på ideen, så vil vi jo også gerne eller jeg vil i hvert fald, gerne have, at det er mig, der har bestemt vejen, hvis man kan sige det sådan. Udtalelsen fra eleven belyser elevernes mulighed for at træffe valg. En mulighed de virker til at benytte sig af. Samtidig virker det også som en motivationsfaktor, at de selv kan bestemme vejen på projektet og at de i de innovative projekter har stor selvbestemmelse. Dette er ikke uvæsentligt, da Ziehe netop præsenterer motivation som en væsentlig faktor for at have lyst til at fungere i decentreringsprocesser (Ziehe, 2004). Men hvad siger disse elementer, om lærerens forståelse af innovation og kreativitet? Gymnasielæreres forståelse af innovation Gennem interview med to lære fra to forskellige gymnasier i Københavnsområdet, samt interview med fire elever fra hvert gymnasium, har jeg fået et lille indblik i, hvilken konstruktion og mening gymnasielærere tillægger begreberne innovation og kreativitet. De to interviews blev fortaget kvalitativt (Kvale, 1997) og lærerne var udvalgt fra gymnasiets side, efter hvilke lærer der havde interesse for emnet. I de interviewede læreres forståelse af begreberne kreativitet og innovation, findes der fire gennemgående temaer. Temaer som opstod efter gennemlæsning af interviews og er følgende: 1) Kreativitet og innovation, 2) Det problemløsende, 3) Gruppearbejde, 4) Evnen til at være kritisk. Dog vil jeg grundet artiklens omfang, kun beskæftige mig med tema 1 og 2. Jeg vil kun bruge den ene læreres udtalelser i denne artikel, men samlet set skulle mine pointer gerne vise begge lærers forståelse, da de overvejende havde de samme betragtninger på emnet. Kreativitet og innovation Det første de interviewede lærere vil ind på når begreberne kreativitet og innovation diskuteres er skelnen mellem innovation og kreativitet. I lærernes forståelse er kreativitet noget der forgår internt på skolen og ikke bryder med normerne for feltet undervisning. I deres forståelse af begrebet innovation i en undervisningsmæssig kontekst placerer de begrebet i mere overordnet skala end kreativitet. I forhold til innovation forventer de, at eleverne kan reflektere over sig selv og deres omverden. En lærer udtaler således: Jamen, man kan undervise kreativt på en lille skala, hvor man fx bruger nogle forskellige medier i undervisningen. Men innovation er det store perspektiv, det skal munde ud i en løsning på et reelt problem, hvor der skal reflekteres eller selvreflekteres over, hvad eleven synes er et problem, der er værd at skrive om. I Feiwel Kupferbergs forståelse, definerer innovation som forandring inden for normen på et givent område, mens kreativitet er forandring, der bryder med normen (Kupferberg, 1996). I lærerens

4 udtalelse kan det virke som om, at der i arbejdet med kreativitet arbejdes inden for normen, mens innovation er større projekter, hvor muligheden for brud med normer kan synes større. Udtalelsen giver et indblik i skelnen mellem innovation og kreativitet og hvilke elementer der er en del af lærernes konstruktion af de enkelte begreber fx det problemløsende. Det problemløsende Et andet element i lærernes forståelse af det innovative, er arbejdet med problemløsning og merværdi. Eleverne skal arbejde med autentiske problemer og løsningsforslag. Med det autentiske problemløsende mener læreren: ( ) det autentiske problemløsende, så mener jeg, at det skal være virkelig problemer i den virkelige verden. Det betyder nemlig at, eleven skal vide noget om, hvad han eller hun synes er væsentligt her i verden, eller i det samfund vi lever i og de får mulighed for at stille sig kritiske overfor samfundet eller verden for den sags skyld ( ). Thomas Ziehe plæderer for vigtigheden i forhold til at få de unge rykket væk fra egen livsverden med den hensigt, at få dem til at reflektere og træffe valg. Det autentiske problemløsende kan repræsentere en mulighed for dette (Ziehe, 2004). Da eleven nødvendigvis må gøre sig overvejelser over, hvorfor han/hun har valgt netop dette problem, og hvorfor dette problem er vigtigt. Decentraliseringen skal findes i individets normale måde at træffevalg på. I Ziehes forklaring træffer individet lystbetonede valg (Ziehe, 2004). På den måde rykkes eleven ud af egen livsverden, da eleven tvinges til at iagttage sig selv og kunne forholde sig til andres iagttagelsesperspektiver. Arbejder lærerne så innovativt? Lærerne har altså en forståelse af det innovative, som værende større, end deres forståelse af det kreative. Endvidere skal eleverne beskæftige sig med autentiske problemer, som skal have værdi for andre. Denne forståelse leder mod Mihaly Csikszentmihalyis definition af kreativitet: Nyhed + værdi = kreativitet. Nyhed, er elevernes arbejde med løsninger på autentiske problemstilling, værdi er elevernes arbejde med hvad eleven synes er væsentlig her i verden. Hertil hører også, at eleven nødvendigvis må træffe valg ud fra deres refleksioner og ud fra en refleksion over hvem der fx er vigtig at skabe værdi for. Tilsammen danner dette grundlag for, at eleverne gennem lærernes forståelse af innovation, kan arbejde på en måde, der får dem til at reflektere og på baggrund af disse refleksioner træffe valg. Opsamling I lærerens forståelse af kreativitet og innovation er der nogle udfordringer. En udfordring er balancegangen mellem de frie valg og samtidig få elevens kritiske sans styrket. De innovative projekter, giver eleverne en række frie valg, det motiverer eleverne og giver dem en fornemmelse af ejerskab. På den anden side formår de ikke at kvalificere disse valg, ved at stille sig kritisk overfor dem. Dog arbejder lærerne med kompetencer der styrker eleverne på andre måder. Lærerne opnår at arbejde med elevernes evne til at reflektere og træffe valg, ved at have en forståelse af det innovative, som indeholdende et nyhedselement og et værdigelement. Ved at lærerens forståelse af det innovative indeholder disse elementer, kan eleverne arbejde med det problemløsende med merværdi. Kompetencerne lærerne opnår gennem deres innovative arbejde, er nogle af de kompetencer Ziehe og

5 Giddens præsentere som vigtige for det unge individs færden i samfundet. Slutteligt på artiklen, kan man sige, at lærerne i deres konstruktion og meningsdannelse af kreativitet og innovation, favner nogle af de kompetencer samfundet kræver, men stadig har nogle udfordringer. Referencer Csikszentmihalyi, M. (1997): Creativity Flow and the psychology of discovery and invention. New York: Harper Perennial Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet: Selvet og samfundet under senmoderniteten (8. oplag 2004). København: Hans Reitzels Forlag. Hargreaves, A (2005): Undervisning i videnssamfundet - uddannelse i en usikker tid. København: Klim Kupferberg, F. (1996): Kreativt kaos i projektarbejde. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Kvale, S. (1997): InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Ziehe, T. (2004): Øer af intensitet i et hav af rutine. København: Forlaget politisk revy.

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Innovative kompetencer og almen dannelse

Innovative kompetencer og almen dannelse Innovative kompetencer og almen dannelse Innovation i fagene Sankt Annæ Gymnasium Elev: det er megafedt at få lov til at bruge sit fag til at løse opgaver, der faktisk ligner virkeligheden efter gymnasiet

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Titel: Kreativitet og innovation i gymnasiet En svær konstruktion. Uddannelse: Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Titel: Kreativitet og innovation i gymnasiet En svær konstruktion. Uddannelse: Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Titel: Kreativitet og innovation i gymnasiet En svær konstruktion Navn: Simon Østergaard Lauridsen Studienummer: 20063069 Uddannelse: Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Sted: Institut for Uddannelse,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATIONSFABRIKKEN INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB NEUROLEADERSHIP NeuroLeadership er et nyt fagligt krydsfelt med fokus på at inddrage evidensbaseret viden

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013 AT innovation Oldtidskundskab og dansk Odder Gymnasium 2a, 2013 Hvordan kan oldtidskundskab og dansk bidrage til at udvikle en App for drenge, der ikke gider læse - så de bliver læseheste? Rammen for alle

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Digital literacy. Digital kompetence

Digital literacy. Digital kompetence Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Navn: Studienummer: Klynge: Tutor:

Navn: Studienummer: Klynge: Tutor: Note 3. Det overordnede tema for projektet, der danner grundlag for prøven er: Mødet mellem borger(e) og den professionelle social- og sundhedsassistent De overordnede områder er: Omsorgs og sygeplejeopgaver

Læs mere

UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017

UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017 LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein.

If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein. If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein. Thomas Brun Kristensen og Gitte Hermansen Hasseris Gymnasium Aalborghus Gymnasium 28. august 2013 Kreativitet

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere