Information om dit barns vaccinationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om dit barns vaccinationer"

Transkript

1 Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer

2 Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne og de sygdomme, de beskytter imod... 8 Tuberkulose-vaccination... 8 Tuberkulose... 8 Hepatitis B-vaccination mod smitsom leverbetændelse... 9 Leverbetændelse... 9 Di-Te-Ki-Pol-Hib-HepB- og Di-Te-Ki-Pol-vaccination Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Hib, Hæmophilus influenzae type b Leverbetændelse Pneumokok-vaccination Pneumokokker MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde Mæslinger Fåresyge Røde hunde HPV-vaccination mod livmoderhalskræft Livmoderhalskræft Om vacciner Hvordan virker en vaccine? Kan flere vacciner gives samtidigt? Hvor stikkes børnene? Kan man vaccinere et sygt barn? Bivirkninger Yderligere information Overvågning af vaccinationsprogrammet

3 Landslægeembedet og sundhedsvæsenet anbefaler, at børn bliver vaccineret mod følgende sygdomme: tuberkulose hepatitis B (smitsom leverbetændelse type B) difteri (alvorlig betændelsestilstand, som oftest forekommer i halsen) tetanus (stivkrampe) kighoste polio (børnelammelse) meningitis (hjernehindebetændelse og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib)) meningitis (hjernehindebetændelse) og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien mæslinger fåresyge røde hunde livmoderhalskræft (kun piger) forårsaget af human papillomavirus/hpv Herudover kan kvinder (fra 18 år), der hverken er vaccineret med MFR eller har haft røde hunde, blive vaccineret gratis mod sygdommen, eventuelt i form af MFR-vaccination. Dette skyldes, at smitte med røde hunde under graviditeten kan medføre alvorlige skader på fosteret. Vaccination af børn er et frivilligt og gratis tilbud. Det kan være forskelligt, hvordan tilbuddet praktiseres fra sted til sted, men du kan altid henvende dig til sundhedsvæsenet, hvis du er tvivl om, hvordan du sikrer, at dit barn får tilbudt de anbefalede vaccinationer. 3

4 Børnevaccinationsprogrammet pr. 1. september 2010 Vaccinationer og undersøgelser Anbefalet alder Vaccination Børneundersøgelse 0 uger Tuberkulose, Hepatitis B 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. Di-Te-Ki-Pol-Hib-HepB, Pneumokok Di-Te-Ki-Pol-Hib-HepB, Pneumokok Di-Te-Ki-Pol-Hib-HepB, Pneumokok 15 mdr. MFR 4 år MFR 5 6 år Di-Te-Ki-Pol 1) 12 år MFR 2) Hepatitis B 3) HPV 4) Programmet er indført i september Ældre børn følger opsamlingsprogram beskrevet i Landslægeembedets vejledning. 1) Ved skolestart. 2) Hvis der ikke er givet 2 MFR-vaccinationer tidligere. 3) Kun til børn, der ikke er vaccineret mod leverbetændelse tidligere. Der gives i alt 3 doser over et halvt år. 4) Gælder kun piger. Der gives i alt 3 doser over et halvt år. 4

5 Om vaccinationerne Tuberkulose-vaccination beskytter mod tuberkulose. Hepatitis B-vaccination beskytter mod smitsom leverbetændelse. Di-Te-Ki-Pol-Hib-HepB-vaccination beskytter mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio (børnelammelse), hib-sygdom (bl.a. meningitis) og hepatitis B (smitsom leverbetændelse). Pneumokok-vaccination beskytter mod infektioner forårsaget af pneumokokbakterien. MFR-vaccination beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Di-Te-Ki-Pol-vaccination beskytter mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. HPV-vaccination beskytter piger mod de fleste tilfælde af livmoderhalskræft og kønsvorter. 5

6 Hvorfor vaccinere? Overalt i verden anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn bliver vaccineret. Vaccination beskytter barnet mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader, eller i værste fald medføre dødsfald. I vaccinationsprogrammet vaccineres drenge mod 11 sygdomme og piger mod 12 sygdomme. Hvis et barn følger vaccinationsprogrammet er det godt beskyttet mod at få disse sygdomme. Nogle vacciner beskytter mod sygdomme, som kan være livstruende for spædbørn. Det drejer sig for eksempel om tuberkulose, kighoste, Hib-meningitis og pneumokoksygdom. Selv om barnet er vaccineret, kan det godt blive smittet med sygdommene senere i livet, men sygdomsforløbene bliver da mildere, eller barnet bliver slet ikke sygt. Nogle vacciner beskytter børn mod infektioner, som er så smitsomme, at alle børn normalt vil blive syge ved epidemier. Uden et vaccinationsprogram vil epidemier opstå med få års mellemrum. Normalt er det sygdomme, som børn kommer sig over i løbet af få uger, men nogle få børn ville blive alvorligt syge af mæslinger, fåresyge og poliosygdom ved hver epidemi. Nogle vacciner forebygger alvorlige, men sjældne sygdomme som stivkrampe og difteri. Et uvaccineret barn vil være ubeskyttet og vil kunne blive alvorligt syg af sygdommene i en senere alder. Vaccinationsprogrammet er velfungerende, og derfor optræder de sygdomme, børnene vaccineres mod, nu kun ganske sjældent. Det giver dog ikke grund til at ophøre med at vaccinere. Ud over at der fortsat er en lille risiko for smitte i Grønland, er der også risiko for, at børn kan blive smittet og hjemføre smitte i forbindelse med rejser til udlandet. 6

7 7

8 Vaccinationerne og de sygdomme, de beskytter mod Tuberkulose-vaccination Navn på vaccine: BCG BCG-vaccinen gives kort efter fødslen og beskytter primært mindre børn mod de dødelige former for tuberkulose, særligt hjernehindebetændelse (meningitis). Vaccinen giver ikke fuld beskyttelse mod at blive smittet med tuberkulose, og virkningen af vaccinationen aftager med alderen. Reaktioner og bivirkninger På vaccinationsstedet kommer efter få dage en fortykkelse og senere et sår, som heler af sig selv. Det skal ikke dækkes med plaster eller behandles. Undertiden kommer der hævelse af lymfeknuderne på halsen eller i armhulen. I sjældne tilfælde kan der udvikle sig en byld på indstiksstedet eller i en lymfeknude. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, der skyldes bakterien, Mycobacterium tuberculosis. Sygdommen kan angribe mange organer, men det er lungetuberkulose, der er smittefarlig. En person med ubehandlet lungetuberkulose kan smitte, når vedkommende hoster. Raske personer er meget lidt modtagelige for smitte, men hvis man er helbredsmæssigt svækket, smittes man lettere. Små børn er mere modtagelige for smitte end voksne, og mens voksne kan bære smitten i mange år uden at blive syge, bliver børn hurtigere syge. De karakteristiske symptomer på lungetuberkulose er hoste, vægttab, nattesved, opspyt og træthed hos større børn og voksne. Symptomerne hos små børn er oftest dårlig trivsel, feber, træthed og hoste. Særligt spædbørn kan udvikle den alvorlige og livstruende tuberkuløse meningitis. 8

9 Hepatitis B-vaccination mod smitsom leverbetændelse Navn på vaccine: Engerix B Vaccinationen gives første gang lige efter fødslen, da børn kan smittes ved fødslen, i den tidlige barndom eller ved seksuel debut. Vaccinationen kan gives alene (vaccine: Engerix B) eller kan kombineres med vaccinationen mod difteri, stivkrampe, polio, kighoste og Hæmophilus Influenzae, type B (vaccine: InfanrixHexa). For at opnå varig virkning af vaccinen skal vaccinationen gentages, og barnet er først beskyttet på langt sigt efter at have fået 3-4 vaccinationer (vaccine: Engerix-B eller InfanrixHexa). Reaktioner og bivirkninger På vaccinationsstedet kan der opstå let irritation, og nogle kan få influenzalignende symptomer. I sjældne tilfælde kan leveren blive påvirket. Hepatitis B Smitsom leverbetændelse skyldes et virus. Viruset kan give leverbetændelse, som kan blive kronisk og give leverskader, skrumpelever eller i værste fald leverkræft. Hepatitis B virus spredes med blod og kropsvæsker, og kan overføres ved tæt fysisk kontakt, herunder seksuel kontakt, samt fra mor til barn under fødslen, hvis moderen er smittet. Hepatitis B kan smitte mellem børn og mellem børn og voksne. Nyfødte børn får normalt ikke symptomer, selvom de bliver smittede, men op til 90 % af de smittede spædbørn udvikler en kronisk infektion. Omkring 5 % af de senere smittede udvikler kronisk eller langvarig infektion. Cirka en tredjedel af de voksne og næsten alle mindre børn kan have akut hepatitis B uden at mærke noget til det. Symptomer på leverbetændelse er: dårlig appetit, madlede, kvalme, muskel og ledsmerter og let feber. Senere ses gulfarvning af hud, slimhinder og det hvide i øjnene, kitfarvet afføring og mørkfarvet urin. Sygdommen varer sædvanligvis samlet fire til seks uger. 9

10 Di-Te-Ki-Pol-Hib-HepB- og Di-Te-Ki-Polvaccination Navne på vacciner: InfanrixHexa og InfanrixTetra Vaccinationen dækker difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hæmophilus influenzae type b og leverbetændelse, og den gives i alt tre gange, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Efter de tre vaccinationer er barnet godt beskyttet mod sygdommene indtil 5-6 års alderen. Efter revaccination med vaccinen InfanrixTetra er barnet beskyttet mod difteri, stivkrampe og kighoste i yderligere mindst 10 år. Beskyttelse mod polio er formentlig livslang. Reaktioner og bivirkninger De hyppigste bivirkninger er smerte, rødme og lokal hævelse på vaccinationsstedet. En del børn får desuden feber og udviser irritabilitet og utilpashed i det første døgn efter vaccinationen. Der kan af og til optræde feberkramper, især hos børn, der har haft feberkramper før. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner. Difteri Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger i halsen samt hævelse af slimhinderne, som kan medføre kvælning. Bakterierne kan danne et giftstof (toksin), der spredes til andre dele af kroppen. Herved kan der opstå betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. Sygdommen er livstruende selv under gode hospitalsforhold. 10

11 11

12 Stivkrampe Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien, Clostridium tetani. Bakterien findes kun i ringe grad i arktiske områder, men i andre lande findes den især i jorden og trænger ind i kroppen fra f.eks. forurenede sår. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald holder vejrtræknin gen op. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Tidligere fik nyfødte børn sygdommen på grund af forurening gennem navlen. Nu ses sygdommen først og fremmest hos ældre personer, der ikke er vaccinerede. Kighoste Kighoste skyldes en bakterie, Bordetella pertussis, der smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1 2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer der hivende indånding, kaldet kigen. Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattende, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Kighoste hos spædbørn kan derfor være livstruende. Et barn under 1 år, der ikke har fået to kighostevaccinationer, må ikke være i en daginstitution, når der optræder kighoste. Det skyldes risikoen for smitte. Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse. Spædbørn smittes ofte af større søskende i hjemmet, og derfor bør forkølede eller hostende personer holdes væk fra uvaccinerede spædbørn. Udsættes et spædbarn for kendt smitte, kan der eventuelt gives forebyggende antibiotika efter aftale med lægen. 12

13 Polio Poliosygdommen (børnelammelse) skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. Sygdommen kan vise sig forskelligt. De fleste får ingen symptomer, mens andre får let feber og hovedpine i nogle dage. Nogle få procent får symptomer fra nervesystemet med alvorlige lammelser. Lammelserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også åndedrætsmusklerne bliver lammede. Dødsfald er sjældne, men nogle patienter har lammelserne resten af livet, mens andre kommer sig. Hib, Haemophilus influenzae type b Hib, Haemophilus influenzae type b, er en bakterie, der især hos små børn kan give alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og hos større børn strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er meget medtaget. Barnet kan være svær at kontakte, og vejrtrækningen kan være påvirket. Meningitis og strubelågsbetændelse kan være livstruende sygdomme. Varige komplikationer til Hib-infektioner er nedsat hørelse og hjerneskade. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Hib-vaccinationen ikke beskytter mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier eller virus. Hepatitis B, se side 9 13

14 Pneumokok-vaccination Navn på vaccine: Prevenar13 Pneumokok-vaccinationen beskytter mod de 13 mest alvorlige og hyppigst forekommende varianter af pneumokokbakterien ud af 90 kendte varianter. Vaccinationen giver god beskyttelse mod alvorlige sygdomsforløb. Vaccinationen gives 3 gange, når børnene er 3, 5 og 12 måneder gamle, samtidig med andre vaccinationer. Reaktioner og bivirkninger De hyppigste bivirkninger er rødme og ømhed på vaccinationsstedet. En del børn får desuden feber over 38 C og udviser utilpashed i det første døgn efter vaccinationen. Der kan af og til optræde feberkramper, især hos børn, der har haft feberkramper før. Pneumokokker Pneumokokker er det danske navn for bakterien Streptococcus pneumoniae, som hyppigt medfører akut mellemøre-, bihule- samt lungebetændelse. De alvorligste former for pneumokoksygdom ses, når bakterien spredes i blodbanen og giver anledning til blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis). Alvorlig pneumokoksygdom kan medføre varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, og i sjældne tilfælde dødsfald. Små børn, ældre og personer, hvor den generelle modstandskraft er nedsat, er særlig udsat for at blive syge af pneumokokker. Risiko for alvorlig pneumokoksygdom aftager væsentligt hen mod 2-års alderen, og børn over 4 år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. 14

15 MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde Navn på vaccine: Priorix Vaccinen er en kombineret vaccine, der gives, når barnet er 15 måneder og 4 år. Vaccinen består af levende svækket virus, der kan give en meget mildt forløbende infektion. Efter 2 vaccinationer regnes barnet for at være livslangt beskyttet. Reaktioner og bivirkninger Barnet kan efter en til to uger få mild grad af symptomer på sygdommene, dvs. lidt feber, forkølelse, udslæt eller hævelse foran øret. Mæslinger Mæslinger skyldes et meget smitsom virus, morbilli-virus. Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt. Ofte er der følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade, døvhed og i værste fald dødsfald. Inden MFR-vaccinationen blev indført, fik næsten alle børn mæslinger. Nu er sygdommen sjælden, men i de senere år har der været epidemier blandt uvaccinerede befolkningsgrupper flere steder i Europa med dødsfald blandt børn. Fåresyge Fåresyge skyldes et virus, parotitisvirus, der er mindre smitsomt end mæslinger. Virus fører til betændelse og hævelse i spytkirtlerne samt let feber og utilpashed % af de smittede kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis) i forbindelse med fåresyge. Enkelte børn får ensidig døvhed efter fåresyge. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne. Det kan medføre nedsat evne til at få børn enten forbigående eller varigt. 15

16 Røde hunde Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Hos børn starter sygdommen ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og der kan opstå udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det svinder efter et par dage. Nogle smittede bliver ikke syge eller kun meget lidt syge. En gravid kvinde, der får røde hunde i første halvdel af graviditeten, risikerer at føde et barn med misdannelser som øjenskader, høreskader, hjerneeller hjerteskader. Mange andre virussygdomme ligner røde hunde, så en voksen kvinde kan ikke vide, om hun har haft sygdommen. Derfor tilbydes alle børn MFR-vaccination, hvor vaccinen mod røde hunde indgår. De kvinder, der er fyldt 18 år og som ikke er MFR-vaccinerede, tilbydes gratis vaccination mod røde hunde. Vaccinen kan eventuelt tilbydes i form af MFR-vaccine. 16

17 HPV-vaccination mod livmoderhalskræft Navn på vaccine: Gardasil I børnevaccinationsprogrammet gives vaccinen kun til piger. Den beskytter mod 4 typer human papillomavirus (HPV). To af typerne er skyld i over 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. De to andre HPV-typer er årsag til 90 % af kønsvorter, der sidder på eller omkring kønsorganerne. Kønsvorter er ufarlige, men generende og smitsomme. Vaccinen er forebyggende og skal gives, inden man bliver smittet med de virus, den virker mod. Derfor vaccineres pigerne i 12 års alderen, inden seksuel debut. Vaccinen gives tre gange, og der skal være ca. to mdr. mellem første og anden vaccination, og cirka fire mdr. mellem anden og tredje vaccination. Reaktioner og bivirkninger Det er almindeligt at blive øm, rød eller hævet der, hvor man bliver stukket, og nogle kan få lidt feber. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner. Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes human papillomavirus, også kaldet HPV. Der er mange typer HPV, som blandt andet smitter ved seksuel kontakt. HPV-virus er meget almindelig - især blandt unge. Man mærker ikke, at man er smittet, og hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der og kan give celleforandringer, som mange år senere kan give kræft. HPV-vaccination beskytter mod de typer HPV, der er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft. Men da HPV-vaccinerne er nye, ved man ikke med sik kerhed, hvor mange tilfælde de beskytter mod. Derfor vil vaccinerede kvinder som andre kvinder blive tilbudt undersøgelse for eventuelle celle-forandringer i livmoderhalsen, fra de er fyldt 20 år. Gennem dette screeningsprogram kan man finde og behandle forstadier til sygdommen, inden den udvikler sig til kræft. 17

18 Om vacciner Et vaccinationsprogram er kun velfungerende, hvis næsten alle vaccineres. Sygdommene vil ellers fortsat kunne brede sig. Vaccinationer, der har været brugt i mange år, har medført, at de sygdomme der vaccineres imod næsten er udryddet eller kun forekommer hos ganske få børn eller voksne. Sygdommene vil dog kunne optræde igen, hvis man holder op med at vaccinere. Der er også stadig risiko for, at børn kan blive smittet og bringe smitte til Grønland i forbindelse med rejse til andre lande. Hvordan virker en vaccine? Vacciner kan enten være dræbte vacciner, der indeholder dele fra de dræbte virus eller bakterier - eller levende vacciner, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form. Når et barn vaccineres, dannes der såkaldte antistoffer, der beskytter mod sygdommen ligesom, hvis barnet havde haft sygdommen. Når barnet senere møder den pågældende virus eller bakterie, kan kroppen huske det, og antistofferne bekæmper da mikroorganismen. Man siger, at barnet er blevet immunt. Kan flere vacciner gives samtidig? Det tilstræbes, at børnene skal stikkes så få gange som muligt. Afprøvninger af vacciner har vist, at det er muligt at vaccinere mod flere sygdomme på en gang, så barnet skal have færre stik. Hvor stikkes børnene? Det er forskelligt for de forskellige vacciner, men normalt vaccineres små børn i låret og større børn i skulderen. Kan man vaccinere et sygt barn? Normalt vaccinerer man ikke et barn, der er sygt, f.eks. et barn med feber. Men man kan godt vaccinere, selv om barnet er lidt forkølet. Hvis vaccinationen bliver udsat, skal man ikke begynde forfra på en vaccinationsserie. 18

19 Bivirkninger Generelt er der få bivirkninger ved vacciner. Bivirkninger ved vacciner er 100 til 1000 gange mere sjældne og mindre alvorlige end de følgetilstande, sygdommene kan give. I løbet af et vaccinationsprogram vil de fleste børn på et eller andet tidspunkt få en mild reaktion med f.eks. hævelse på vaccinationsstedet, kortvarig feber eller udslæt. Dette er en forventelig bivirkning. Børn kan også blive irritable, døsige, sove uroligt, kaste op og få diarré og nedsat appetit. Sjældnere anmeldes feberkramper og hos enkelte børn ses alvorlige bivirkninger. Alvorlige eller uventede bivirkninger skal anmeldes til sundhedsvæsenet, som indberetter videre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at små børn, i den periode hvor vaccinerne gives, af og til vil få infektioner eller andre sygdomme. Derfor må det altid overvejes, om et barn, der virker medtaget med f.eks. høj feber i dagene efter vaccinationen, bør ses af lægen for at afklare, om det skyldes vaccinationen eller anden sygdom. Yderligere information Få mere at vide om vaccinernes virkning og eventuelle bivirkninger hos dit lokale sundhedsvæsen. 19

20 Overvågning af vaccinationsprogrammet Landslægeembedet følger, om børnevaccinationsprogrammet virker efter hensigten og registrerer: Antallet af sygdomstilfælde af de sygdomme, vi vaccinerer imod Hvor mange der bliver vaccineret (dækningsgraden af vaccinationerne) Antallet og arten af eventuelle bivirkninger af vaccinerne Vaccinationsprogrammet ændres løbende, når der er behov for det. 20

21 21

22

23

24 Udgivet af Departementet for Sundhed, Landslægeembedet & Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Grundlæggende vaccinationsprincipper Undervisning for praksispersonale november 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen for infektionsepidemiologi Statens Seruminstitut. Program: Vaccinernes

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 521 Offentligt Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, maj 2007 Sammenfatning Børn vaccineres

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. VACCINATION Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis september 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Den nuværende side om HPV-vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk (se print screen) vil blive ændret og opdateret

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere