Statusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

Transkript

1 Statusrapport for 2014 Støtte- og efter servicelovens 99

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson....5 Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune...5 Den opsøgende indsats i Beskrivelse af målgruppe...7 Effekten af SKP-indsatsen Opsamling Henvisninger

3 Indledning Kommunalbestyrelserne er efter servicelovens 99 forpligtet til at sørge for tilbud om en støttekontaktperson (SKP) til personer med sindslidelser, til personer med et stof og/eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Den nuværende lovgivning trådte i kraft 1. oktober Hensigten med SKP-ordningen fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og vejledningen til serviceloven. Formål med ordningen er, at skabe og sikre kontakt, hvormed der kan ydes støtte og omsorg for på denne måde at skabe en bedre livssituation for borgeren. Endvidere angives formålet at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre vedkommende i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. SKP- ordningen er et opsøgende tilbud til de mest socialt udstødte og isolerede grupper, og den er et supplement til de øvrige offentlige sociale tilbud. Begrebet socialt udsathed er ikke enkelt at definere, men knytter tæt an til fænomener som social sårbarhed, social udstødelse, social marginalisering og social eksklusion. Ofte dækker forståelsen af begrebet over grupper som hjemløse, sindslidende, stofmisbrugere og prostituerede. I den offentlige debat forbindes de socialt udsatte ofte med dem, der er synlige i det offentlige rum, som fx hjemløse. Social udsathed handler ikke alene om dem, som er synligt afvigende i gadebilledet. Den største del af de socialt udsatte i Rudersdal Kommune er borgere, der ofte igennem en lang periode har mistet indflydelsen på egen livssituation karakteriseret ved økonomisk fattigdom, eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige boligforhold, dårlig sundhed og manglende deltagelse i samfundet i øvrigt, og som har opgivet at kunne ændre på dette. Gruppen af socialt udsatte er ikke en ensartet gruppe af personer. Den hjælp og støtte, som gruppen har brug for, er derfor også forskelligartet. Som et led i kvalificeringen af indsatsen i Rudersdal Kommune overfor de mest udsatte borgere udarbejdes årligt en statusrapport. Formålet er dels at udbrede kendskabet til ordningen. Dels at vurdere, hvorvidt den udmøntede praksis gennem det forløbne år stemmer overens med lovgivningens intentioner med ordningen. Samlet set har indsatsen i 2014 været karakteriseret ved flere borgerforløb sammenlignet med 2013, som i højere grad end tidligere er succesfuldt afsluttet. Det betyder, at flere borgere fx er kommet i kontakt Rusmiddelrådgivning, mentorordning og regionale tilbud eller modtager socialpædagogisk støtte. Således har der været 80 SKP-forløb i 2014 mod 64 i Af disse blev 55 borger forløb succesfuldt afsluttet, hvilket svarer til 69 % af alle borgere med SKP-relevante problemstillinger. I sammenligning med 2013 er der tale om 24 flere afsluttede borgerforløb i

4 Der er samtidig sket en forøget afslutning af de borger-forløb, der varer mere end 12 måneder sammenlignet med Dette har været et vigtigt mål for SKP-indsatsen, da disse borger-forløb typisk vedrører de dårligst stillede borgere, som har brug for fx rusmiddelbehandling og socialpædagogisk støtte. Statusrapporten forelægges Social- og Sundhedsudvalget en gang årligt, og kan findes på Rudersdal Kommunes hjemmeside under Handicap og Psykiatri: Årsapporter Støttekontaktperson 4

5 Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson. Målgruppen for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er de mest socialt udsatte og isolerede grupper af borgere såsom hjemløse, prostituerede, sindslidende, hjemløse og stof- og alkoholmisbrugere, som ikke selv er i stand til eller ikke selv vil opsøge mulighederne for at få hjælp til at forbedre deres livssituation. Aldersmæssigt er indsatsen primært målrettet borgere i alderen 18 år til 65 år. Målgruppen har ikke nødvendigvis haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd. Der er ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Ofte har borgerne i disse grupper dårlige erfaringer med at indgå i en relation eller blot at have kontakt med personer, de ser som repræsentanter for et system, de ikke kan overskue eller har tillid til. Omdrejningspunktet i det opsøgende og kontaktskabende arbejde er derfor at lade det sociale system komme til borgeren for på sigt at skabe en holdbar relation til borgeren. Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune Siden 2010 er opgaverne med SKP-ordningen varetaget af 2 fuldtidsansatte medarbejdere (SKPteamet). Begge medarbejdere er socialpædagoger og er organisatorisk forankret i Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter. Støtte-kontaktpersonerne er primært til rådighed for personlig og telefonisk kontakt i dagtimerne i kommunens åbningstid. Hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til borgerne, kan arbejdet tilrettelægges om aftenen eller i weekender. Vilkårene for støtte-/kontaktpersonsarbejdet adskiller sig fra andet socialt arbejde på nogle væsentlige punkter: Målgruppen kontaktes via opsøgende arbejde og altid uden forudgående visitation SKP-medarbejderen har ingen myndighedsbeføjelser i forhold til borgeren SKP-medarbejderen er bundet af tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give samtykke til eventuelt at udveksle oplysninger. Muligheden for anonymitet og tavshedspligt kan være afgørende for, at samarbejdet sker på borgerens præmisser. Der er indbygget et mål i støtte-/kontaktpersonsfunktionen, der understøtter brobygning til andre instanser og tilbud, således at støtte-kontaktindsatsen bliver midlertidig. I 5

6 praksis viser det sig, at ganske få af de borgere, som SKP-teamet har kontakt med, ønsker at fastholde muligheden for anonymitet. SKP-tilbuddet er frivilligt, hvorfor der i tilfælde, hvor en borger afviser kontakt og støtte, ikke kan foretages videre, med mindre borgeren er til fare for sig selv eller andre. Hvis det er tilfældet, kontaktes egen læge eller politi med henblik på vurdering af foranstaltninger efter Psykiatriloven. SKP-medarbejderens tavshedspligt er underlagt underretningspligt angående børn og unge. I 2014 havde SKP ordningen en stigning af borgere med behandlingsdomme for spirituskørsel og vold. Dette har krævet et særligt metodeberedskab både i forhold til de dømte borgere og Kriminalforsorgen. Ligeledes har der i 2014 været en stigning i succesfyldt afsluttede sager på langvarige SKP-forløb. Mange af disse borgere har været aktive alkohol- og stofmisbrugere. En del af dem kan nu følge en behandlingsplan, modtage socialpædagogisk støtte og gøre brug af egen bolig. 6

7 Den opsøgende indsats i 2014 Beskrivelse af målgruppe Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange borgere, SKP-teamet har haft kontakt til i perioden , fordelt på alder og køn. Tabel 1. Alder Mænd Kvinder I alt Årstal år 32 (68 %) 15 (32 %) år 31 (56 %) 24 (44 %) år 36 (61 %) 23 (39 %) år 49 (64 %) 28 (36 %) år 46 (72 %) 18 (28 %) år 59 (74 %) 21 (26 %) Tabel 1 viser, at SKP teamet i 2014 har haft et stigende antal forløb i forhold til de foregående år. Der er ikke entydige årsagsforklaringer på denne stigning. En årsag kunne være, at der nu er et øget kendskab til SKP-ordningen, hvilket ser ud til at være underbygget af, at henvendelserne kommer fra flere forskellige aktører end hidtil, jfr. diagram 2. Diagram 1 Aldersfordeling år år år år år 66 år eller derover 1 Mand Kvinde 7

8 Tabel 1 og diagram 1 viser, at der er en overvægt af mænd i SKP-ordningen. Mændene udgør 74 % af ordningen, hvorimod kvinder udgør 26 %. Der har i 2014 været en tilgang på 13 mænd og tre kvinder i SKP ordningen.. I servicestyrelsens tal for lovovervågning af SKP-ordningen , er de typiske SKP brugere mænd i aldersgruppen år. Rudersdal Kommune tal vurderes at være i overensstemmelse med landsgennemsnittet. Diagram 2 Rudersdal RAS; 3 Hvor kommer henvendelserne fra? Psykiatri og Handicap; 32 Hjemmesygeplejersk e; 2 Værested; 1 Beskæftigelse; 5 Mentor; 2 Anden SKP; 6 Pårørende; 3 Bostøtte; 1 Biblioteket; 1 Flexstøtte; 1 Rusmiddelrådgivning; 11 Nabo; 4 Boligforening; 8 Diagram 2 viser, at hovedparten af henvendelserne til SKP og den efterfølgende kontakt til borgerne primært kommer fra samarbejdspartnere i Rudersdal Kommune. En mindre del kommer fra boligforeninger og pårørende. 8

9 Antal borgere Diagram 3 Førtidspension 45% Forsørgelsesgrundlag 2014 Ukendt forsørgelsesgrundlag 3,75% Selvforsørgende* 8,75% Sygedagpenge 2,5% Kontanthjælp 40% *Selvforsørgende er fx Statens uddannelsesstøtte, egen formue eller arbejdsindtægt. Som det fremgår af diagram 3, modtager langt hovedparten af borgerne i SKP-ordningen offentlig forsørgelse, og gruppen af selvforsørgende er faldet med 5 % i forhold til Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at forklare denne udvikling. Diagram Forsørgelsesgrundlag fordelt på køn Førtidspension Kontanthjælp Selvforsørgende Sygedagpenge Ukendt forsørgelse Kvinde Mand 9

10 Diagram 4 viser en opgørelse over forsørgelsesgrundlag for alle borgere fordelt på kvinder og mænd. De fleste borgere i SKP-ordningen modtager enten førtidspension eller kontanthjælp. Tallene for 2014 har ikke ændret sig væsentligt i forhold til opgørelsen over forsørgelsesgrundlaget for Diagram 5 Hvilket hovedkarakteristikum har borgerne haft i SKP-forløbet? Mand Kvinde Diagram 6 Hvilket bikarakteristikum har borgerne haft i SKPforløbet? Mand Kvinde Sindslidelse Stofmisbruger Alkoholmisbruger Hjemløs/funktionelt hjemløs 7 10

11 Med hovedkarakteristikum forstås et skøn i forhold til borgerens overvejende problem, og bikarakteristikum dækker over andre SKP-relevante problemstillinger. Oplysninger om borgerens karakteristika er indsamlet ved samtaler med borgeren og indsamling af lægelige oplysninger udvekslet med samarbejdspartnere, herunder læger og sagsbehandlere. Oplysningerne er altid givet med borgerens samtykke. Hvor samtykke ikke er givet, beror oplysningerne alene på et skøn ud fra samtaler med borgeren. Som det fremgår af diagram 5 og 6, har størstedelen af borgerne en sindslidelse, og af dem udgør mænd over halvdelen både som hoved- og bi-karakteristika. Ligeledes er der tale om en større andel af mænd, der har alkoholmisbrug både som hoved- og bi-karakteristika. For kvinder er sindslidelse og alkoholmisbrug de 2 hyppigste årsager. Skønt mænd kvantitativt er overrepræsenteret i opgørelsen (de udgør 74 % af SKP-ordningen), er sindslidelse og alkoholmisbrug de hyppigst forekommende problemstillinger for begge køn. Fordelingen af borgernes karakteristika afspejler en tydelig kønsforskel, når det gælder hjemløshed og stofmisbrug. I opgørelsen er ingen kvinder repræsenteret i forhold til stofmisbrug. Til gengæld er der blevet registeret 7 mandlige og en kvindelige borger med SKP-relevante problemstillinger i forbindelse med hjemløshed og funktionel hjemløshed. Ifølge socialstyrelsen dækker hjemløshed over personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Funktionelt hjemløse er personer der befinder sig i hjemløshedens grænseområde. Det er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer etc., som har egen bolig, men en bolig de ikke kan benytte. Gruppen af funktionelt hjemløse har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige hjemløse. Som det fremgår af diagram 5 er hjemløshed og funktionel hjemløshed stort set kun et bikarakteristikum som følge af en sindslidelse eller alkohol- og stofmisbrug. Opgørelsen over borgere med hjemløshed og funktionel hjemløshed som sekundær problemstilling kan se høj ud. Men dette er ikke tilfældet. De 5 af borgerne var funktionelt hjemløse. Kun 3 borgere faldt indenfor målgruppen af hjemløse, hvoraf 2 borgere har måttet tage ophold på gaden i en kortere periode, indtil de blev tilbudt bolig. Størstedelen af de borgere, som har været funktionelt hjemløse,, har angivet sindslidelse og alkoholmisbrug som hovedkarakteristikum. Under samtalerne har borgerne ofte anført følgevirkninger af en ubehandlet sindslidelse og alkoholmisbrug som isolation, nabostridigheder, grænseoverskridende adfærd, gæld til det offentlige og private, inddrivelser fra skat og privat inkasso. Alt dette med risiko for, at borgeren ikke tør opholde sig i egen bolig og må tage ophold et andet sted. Borgere, som har været hjemløse eller funktionelt hjemløse som sekundær problemstilling, og som udgør en meget lille gruppe, har det været let at hjælpe videre, og således med en høj succesrate i 11

12 indsatsen. Dette skyldes ikke mindst et tæt samarbejde med boligselskaber, sagsbehandlere, praktiserende læger og andet sundhedsvæsen, idet dette samarbejde har været enkelt, fleksibelt og dialogen konstruktiv. Det har muliggjort, at borgerne har fået akut hjælp. En del af ene har kunnet afsluttes med succes til tilbud i misbrugsbehandling, mentorordning, flexstøtte og socialpædagogisk støtte. På baggrund af ovenstående kan det udledes, at formålet med SKP-indsatsen er indfriet. 12

13 Diagram 7 Antal SKP-forløb fordelt på byer Høsterkøb pers. 1 = 1,25 % Vedbæk 6 pers. = 7,5% Gl. Holte 10 pers. = 12,5% Holte 6 pers. = 7,5% Søllerød 1 pers. = 1,25% Birkerød pers. 42 = 52,5% Nærum 14 pers. = 17,5% Diagram 7 viser fordelingen af SKP-forløb i 7 af Rudersdal Kommunes byer. Henholdsvis Gl. Holte med borgere, Nærum med borgere, Holte med borgere, Birkerød med , Høsterkøb med borgere, Søllerød med borgere og Vedbæk med borgere. (Kilde Rudersdal Kommune, Befolkningsprognose 2014) Diagram 8 Varighed af afsluttede med mænd 0-3 måneder; måneder; 10 > 12 måneder; 8 kontaktløb Diagram 8 viser varigheden af afsluttede for mænd. Af alle mænd i afsluttede blev 55 % afsluttet indenfor 0-3 måneder, 25 % afsluttedes indenfor 3-12 måneder, 13

14 mens 20 % afsluttedes efter 12 måneders. I alt blev der afsluttet 40 SKP-forløb med mænd i Diagram 9 Varighed af afsluttede med kvinder 0-3 måneder; 11 > 12 måneder; måneder; 3 Diagram 9 viser varigheden af med kvinder. 73 % af kvinderne blev afsluttet indenfor 0-3 måneder, 20 % afsluttedes indenfor 3-12 måneder. En enkelt borger svarende til 7 % kunne afsluttes efter 12 måneder. I alt var der 15 afsluttede SKP-forløb med kvinder i Diagram 10 Varighed af endnu uafsluttede med mænd 3-12 måneder; måneder; 3 > 12 måneder; 8 Diagram 10 viser varigheden på endnu uafsluttede med mænd. Mænd i uafsluttede indenfor 0-3 måneder svarer til 17 %. Kontaktforløb indenfor 3-12 måneder svarer til 14

15 39 %. Det største antal af uafsluttede med mænd over 12 måneder svarer til 44 %. I alt er der 18 uafsluttede SKP-forløb med mænd i Diagram 11 Varighed af endnu uafsluttede med kvinder 0-3 måneder; måneder; 2 konkaktløb > 12 måneder; 2 Diagram 11 viser varigheden af endnu uafsluttede med kvinder. Der er 43 % uafsluttede indenfor 0-3 måneder. Indenfor 3-12 måneder er der 28 % uafsluttede. Kontaktforløb med en varighed på over 12 måneder svarer til 29 %. I alt er der 7 endnu uafsluttede SKP-forløb med kvinder i Diagram 10 og 11 viser, at der i alt har været 33 korte afsluttede SKP-forløb inden for 3 måneder, hvilket svarer til 60 % af alle afsluttede i I 2013 var dette tal 65 %. For indenfor 3-12 måneder blev der afsluttet 13 forløb svarende til 24 %. I 2013 var dette tal 23 %. For med en varighed på over 12 måneder afsluttedes 9 forløb svarende til 16 %. I 2013 afsluttedes 4 med en varighed på over 12 måneder Der blev afsluttet 55 borgere i SKP-forløb, hvilket svarer til 69 % af alle borgere med SKP-relevante problemstillinger. 25 borgere, svarende til 31 %, er uafsluttede. I 2014 er der blevet afsluttet væsentligt flere borgere med konktaktforløb på over 12 måneder, svarende til 9 afsluttede forløb modsat 4 afsluttede i Dette må betragtes som en succes, da denne målgruppe dækker over de mest udsatte borgere, som ofte tidligere har oplevet svigt og nederlag, hvilket har medført, at de umiddelbart har afvist hjælp. Det er en målgruppe hvor en kontaktetablering i det opsøgende arbejde tager lang tid og kræver stor tålmodighed, forsigtighed og påpasselighed. Af de 9 succesfulde med en varighed på over 12 måneder er 4 borgere med en særligt behandlingskrævende sindslidelse og alkoholmisbrug kommet i misbrugsbehandling og har gjort synlige fremskridt efter, at brobygningen blev etableret til Ringgården i Middelfart. 15

16 Effekten af SKP-indsatsen Der er to overordnede formål med det opsøgende og kontaktskabende arbejde. Det ene er at bekæmpe social isolation og yderligere udstødelse. Det andet er at give et tilbud, som skaber mulighed for at forbedre eller bryde en svær isolation og forhindre yderligere social deroute og samtidig gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Det er SKP-medarbejderen i samarbejde med borgeren, der i hvert enkelt tilfælde skal overveje, hvad det overvejende problem er, og hvor indsatsen starter i forhold til brobygning til andre tilbud. Hvis der skal være et udviklingsperspektiv, er det borgeren, der bestemmer tempoet, indholdet og formålet med indsatsen. Det skaber tryghed i relationen og en god mulighed for at tage imod andre tilbud. Diagram 12 Forgæves kontakt; 2 Ikke i målgruppen; 5 Sagsbehandlere; 2 Død; 2 Botilbud; 2 Afsluttede SKP-forløb i 2014 Hjemløse; 2 Psykiatrien; 2 Hospital; 2 Beskæftigelse; 3 Venner/familie; 2 Brug af egen bolig; 2 Aktivitetstilbud; 1 Flexstøtte; 1 Flyttet; 4 Specialteam; 1 Fængsel; 1 Mentor; 6 Bostøtte; 9 Rusmiddelrådgivning; 6 Diagram 12 viser, at der i 2014 blev afsluttet 55 succesfulde SKP-forløb. I forhold til 2013 har SKPindsatsen resulteret i 24 flere afslutninger. Størstedelen af SKP-forløbene er afsluttet med, at borgerne er kommet i succesfuld kontakt med socialpædagogisk støtte, rusmiddelrådgivning og mentorordning. En mindre del af SKP-forløbene er afsluttet med, at borgerne er kommet i kontakt med sagsbehandlere, hospital og brug af egen bolig. 16

17 Opsamling SKP-indsatsen er et forebyggende tiltag, som samtidig med, at indsatsen har som mål at hjælpe udsatte borgere til en mere tilfredsstillende livssituation også medvirker til, at borgerne på sigt ikke får behov for mere omfattende og økonomisk dyrere foranstaltninger. Dette års SKP-redegørelse viser, at der er afsluttet flere sager end det foregående år, hvilket er en positiv udvikling som underbygger, at den tidlige opsøgende indsats giver positive resultater. Henvisninger Socialministeriets vejledning nr. 13 af 15/ VFC Socialt Udsatte, august 2006: SKP til misbrugere og hjemløse. Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte-og kontaktpersonordningen. Servicestyrelsen: Lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen Sundhedsstyrelsen: Ulighed i sundhed årsager og indsatser Rådet for Socialt Udsatte: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark

18