Inhabilitet for byrådsmedlemmer ved behandling af sager i byråd og udvalg

Transkript

1 Inhabilitet for byrådsmedlemmer ved behandling af sager i byråd og udvalg Baggrund Som opfølgning på byrådets drøftelse om inhabilitet på byrådsmøde 30. september 2015 Punkt 95: Forslag til Lokalplan Seniorbofællesskab på Hjortefarmen i Farum Beslutning, har forvaltningen udarbejdet dette orienteringsnotat om reglerne for inhabilitet. Notatet har til formål at orientere om reglerne for inhabilitet til brug for byrådsmedlemmer og udvalg/byråd, når inhabilitetstvivl opstår. Indledning At en person er inhabil betyder, at personen ikke kan varetage bestemte opgaver eller deltage i en sags behandling. Grundlæggende kan man tale om to former for habilitet. Almindelig/generel habilitet og speciel habilitet. Almindelig/generel habilitet angår spørgsmålet om hvilke nærmere krav, der skal være opfyldt for, at en person må bestride bestemte opgaver/hverv. Derudover skal den pågældende person rent faktisk - fysisk og psykisk - være i stand til at påtage sig opgaven/hvervet. Der kan være tale om både positive habilitetskrav (krav og betingelse som skal være opfyldt - f.eks. alder og særlige kvalifikationer) og negative habilitetskrav (forhold, der udelukker, at en person fra varetage bestemte opgaver/hverv, fx kan en borgmester ikke samtidig være ansat i kommunen). I kommunestyrelsesloven 29 er der taget stilling til, hvornår der foreligger uforenelighed mellem et politisk hverv og ansættelsesforhold i samme kommune. Ved et byråds konstituering tages der højde for disse regler. Speciel habilitet angår det spørgsmål, at der i forbindelse med en konkret sags behandling ikke må foreligge forhold, der er egnet til at vække tvivl, om personen varetager andre interesser end den saglige kommunale interesse, der skal varetages ved sagens behandling. En person er med andre ord inhabil, hvis den pågældende i den konkrete sag befinder sig i en interessekonflikt, fordi den konkrete sag fx angår familie eller virksomheder, den pågældende har interesser i m.v. Dato: Sagsnr.: -- ** SAG-sagsId **-- Dok. nr.: Tlf.: Fax: Sagsbehandler: Anders Dorph Direkte telefon nr.: Sikker furesoe@furesoe.dk Tlf.: Fax: Telefon og Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl Furesø Kommune Rådhustorvet Farum

2 Dette notat handler om speciel inhabilitet, altså om hvornår politikere pga. konkrete interessekonflikter vurderes at være inhabile og derfor ikke må deltage i en sags behandling. Speciel habilitet Kommunestyrelsesloven indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et byrådsmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante. Kommunestyrelsesloven indeholder derimod en rollefordeling i behandlingen af inhabilitet. Lovens 14 fastsætter således bl.a., at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et byrådsmedlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Samme kompetence gælder for udvalg for så vidt angår udvalgsmedlemmernes deltagelse i sager i udvalget. Reglerne om inhabilitet har til formål at sikre, at beslutninger træffes på et sagligt grundlag, at uvedkommende hensyn ikke indgår i beslutningsprocessen, at sikre offentlighedens tillid til, at beslutningerne ikke er påvirket af usaglige hensyn og at beskytte kommunalpolitikerne fra mistanke om magtmisbrug. Hvornår der er tale om inhabilitet, skal afgøres ud fra forvaltningslovens 3, og vil altid bero på en konkret vurdering. En beslutning om at anse et byrådsmedlem for inhabilt, er baseret på en generel vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn kan få indflydelse på en sags afgørelse. En beslutning om at erklære et byrådsmedlem for inhabilt indebærer dermed ingen tilkendegivelse om, at det pågældende byrådsmedlem konkret vil lægge vægt på usaglige hensyn. Hvis et byrådsmedlem erklæres inhabilt, ligger der altså ikke heri en tilkendegivelse om, at byrådet/udvalget ikke har tillid til byrådsmedlemmet eller lignende. Et byrådsmedlem har pligt til at underrette byrådet/udvalget, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om vedkommendes habilitet. Det er herefter byrådet/udvalget, der træffer beslutning om, hvorvidt et byrådsmedlem har en sådan interesse i en sag, at han eller hun er udelukket fra at deltage i byrådets/udvalgets forhandling og afstemning om sagen. Afgørelsen er således ikke det enkelte byrådsmedlems, men byrådets/udvalgets, og det er en Side 2 af 7

3 retsafgørelse, dvs. en afgørelse, der må træffes i henhold til lovgivningen, alene med det skøn, som en fortolkning af den pågældende regel giver mulighed for. Spørgsmålet om et byrådsmedlems habilitet, skal afgøres inden behandlingen af sagen påbegyndes, idet inhabilitet medfører, at byrådsmedlemmet er udelukket fra at deltage i alle stadier af sagens behandling. Byrådsmedlemmet må heller ikke blot overvære sagens behandling og skal således forlade lokalet. Forbuddet mod at deltage i alle stadier af sagens behandling går vidt. Omfattet er således også fx ikke bare deltagelse i endelig vedtagelse af en plan, men også deltagelse i beslutning om at sende planforslaget i høring. Som eksempel på netop en sådan afgørelse fra praksis kan nævnes Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 11. november 2011 (NMK ), hvor nævnet statuerede inhabilitet i forhold til et byrådsmedlems deltagelse i såvel det stående udvalgs som byrådets vedtagelse af at sende et lokalplanforslag i høring. Omfattet af forbuddet er også deltagelse i den forudgående administrative behandling af sager, herunder i form af afgivelse af indstillinger eller sagkyndige erklæringer. Under behandling af et forslag til lokalplan der muliggjorde et bofællesskab (punkt 95 på byrådets møde 30. september 2015) blev et byrådsmedlem erklæret inhabil, da en nærstående til denne var medlem af en gruppe, der var sikret en plads i et bofællesskab. I forbindelse med fagudvalgets og byrådets behandling af sagen, hvor det blev besluttet at sende lokalplanforslaget i høring, blev forvaltningen bedt om sin vurdering af habilitetsspørgsmålet. Det var forvaltningens vurdering, at medlemmet pga. sit bånd til pågældende var inhabil efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 2. Forvaltningen lagde vægt på, at den berørte person var nærstående, at opnåelse af en bolig et bestemt sted og i en bestemt ramme må antages at være af stor personlig interesse for beboeren og, at inhabilitet indebærer, at man er afskåret fra deltagelse i alle stadier af en sags behandling. For så vidt angår behandlingen af inhabilitetsspørgsmålet, fastsætter forvaltningsloven ( 6) et udgangspunkt, iflg. hvilket man ikke kan deltage i forhandlingen og afstemningen om, hvorvidt man er inhabil. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det dog, at der i forbindelse med forskellige kollegialt sammensatte forvaltningsorganer har udviklet sig regler, hvorefter det tillades, at vedkommende deltager i forhandlingen og afstemningen om inhabilitetsspørgsmålet. Det kommunale styre (byrådene) nævnes i bemærkningerne, og det samme antages at gælde for de kommunale udvalg. Side 3 af 7

4 Da der i Furesø Kommune har udviklet sig en praksis hvorefter et medlem kan deltage i forhandlingen om inhabilitetsspørgsmålet, men ikke i afstemningen er denne den lovlige og gældende for kommunen. Hvis det forventes, at et byrådsmedlem erklæres inhabilt, er det muligt at indkalde en stedfortræder, jfr. kommunestyrelseslovens 14, stk. 3. Dette gælder dog kun i forhold til byrådets behandling af sagen. Hvis inhabilitet først konstateres efter at en beslutning er truffet, kan det medføre, at beslutningen bliver ugyldig. Afgørelser/beslutninger, der erklæret ugyldige, kan få betydelige både personlige og økonomiske konsekvenser for en borger, virksomhed mv. Det kan også få store konsekvenser for Furesø Kommune, f.eks. fordi en lang proces må gå om, eller fordi kommunen bliver mødt af et erstatningskrav fra en borger, som pga. denne ugyldige beslutning har lidt et tab. Det er derfor vigtigt, at der bliver gjort opmærksom på det, hvis der er tvivl om et byrådsmedlems habilitet, så spørgsmålet kan afklares, før sagens behandling påbegyndes. Prøvelse af inhabilitet Ankeinstanser påser, at habilitetsregler er iagttaget. Derudover kan det kommunale tilsyn (Statsforvaltningen) og Folketingets Ombudsmand (ved klage eller af egen drift) påse, om reglerne er overholdt. Endelig kan der rejses sag ved domstolene. Overordnet om inhabilitetsgrundene: Det vil altid bero på en konkret vurdering, om et byrådsmedlems interesse i en sag er af en sådan karakter, at byrådsmedlemmet må anses for inhabilt. Der kan således ikke opstilles en facitliste, der udtømmende gør op med, hvornår der er tale om inhabilitet. Nedenfor følger imidlertid en oversigt over de enkelte inhabilitets bestemmelser i forvaltningslovens 3: Forvaltningsloven 3, stk. 1, nr. 1 omhandler partsinhabilitet: Efter bestemmelsen er et byrådsmedlem inhabilt, hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det samme gælder, hvis byrådsmedlemmet enten repræsenterer, eller har repræsenteret nogen i sagen, som har en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Hvis en sag har en direkte betydning for et byrådsmedlem, kan der således blive tale om inhabilitet. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der skal behandles en sag om offentligt udbud, og et byrådsmedlem er blandt tilbudsgiverne. Her Side 4 af 7

5 kan byrådsmedlemmet således ikke deltage i behandlingen, idet han/hun vil have en særlig interesse i sagens udfald. Endvidere kan besiddelse af en aktiepost i et selskab efter omstændighederne medføre inhabilitet pga. en særlig økonomisk interesse i udfaldet af en sag, der vedrører selskabet. Forvaltningsloven 3, stk. 1, nr. 2 omhandler slægtsinhabilitet: Efter bestemmelsen er et byrådsmedlem inhabilt, hvis vedkommendes ægtefælle eller andre nærstående, har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det samme gælder, hvis en af disse nærstående er repræsentant for nogen, som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen. Hvis en nærstående til et byrådsmedlem har en særlig interesse i en sag smitter denne interesse således af på byrådsmedlemmet, hvorfor vedkommende må erklæres inhabilt. Dette gælder eksempelvis, hvis en af følgende personer har en særlig interesse i en sag: Ægtefælle eller samlever. Bedsteforældre eller forældre. Børn, børnebørn eller plejebørn. Søskende eller søskendes ægtefæller og børn. Som særlige interesse kan nævnes, at den nærstående: har en ansøgning om tilskud eller tilladelser blandt de som byrådet/udvalget skal tage stilling til. har en ansøgt om en bestemt stilling/hverv, som byrådet/udvalget skal beslutte, hvem skal tilfalde. byder på en af kommunens grunde, eller giver tilbud på at blive leverandør til kommunen. Forvaltningsloven 3, stk. 1, nr. 3 omhandler selskabsinhabilitet: Efter bestemmelsen er et byrådsmedlem inhabilt, hvis vedkommende deltager i ledelsen, eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, forening eller en anden privat juridisk person, som har en særlig interesse i sagens udfald. Hvis et byrådsmedlem eksempelvis er direktør eller har en anden overordnet stilling, eller sidder i bestyrelsen for et selskab, kan der således blive tale om inhabilitet, hvis dette selskab har en særlig interesse i en sags udfald. Hvis byrådsmedlemmet er udpeget af byrådet til at sidde i bestyrelsen for et selskab eller anden juridisk person, for dér at varetage kommunale interesser, er hovedreglen, at der ikke opstår inhabilitet i sager, hvori selskabet/foreningen er part eller i øvrigt berørt af ( den kommunalretlige modifikation ). Se nærmere s. 7. Side 5 af 7

6 Som eksempler på særlig interesse kan nævnes: Et byrådsmedlem, som er formand for en musikforening, vil være inhabil i en sag om tilskud til foreningen. I sager, hvor en afgørelse direkte angår den forening, hvori byrådsmedlemmet er bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesformand, f.eks. sager om indgåelse af aftaler eller om en byggetilladelse til foreningen, vil der som udgangspunkt foreliggeinhabilitet. Et byrådsmedlem, som er formand for en sammenslutning af kommunens idrætsklubber, er derimod ikke inhabil, hvis der behandles sager om ansøgninger fra bestemte idrætsklubber. Forvaltningsloven 3, stk. 1, nr. 4 omhandler to-instansinhabilitet: Efter bestemmelsen er et byrådsmedlem afskåret fra at medvirke ved klagebehandling eller udøvelse af kontrol- og tilsynsvirksomhed i forhold til afgørelser mv., som den pågældende selv har deltaget i. Bestemmelsen betyder bl.a., at et byrådsmedlem ikke kan medvirke ved behandlingen af en sag og efterfølgende behandle en klage over sagen. Forvaltningsloven 3, stk. 1, nr. 5 er en opsamlingsbestemmelse: Efter bestemmelsen er et byrådsmedlem inhabilt, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Bestemmelsen kan eksempelvis medføre, at et venskab (eller uvenskab) eller en anden relation mellem et byrådsmedlem og en person, kan medføre, at byrådsmedlemmet ikke kan medvirke ved behandlingen af en sag, som har betydning for den pågældende person. Særlige forhold Særligt vedr. byrådsmedlemmer, som er ansat i Furesø Kommune Byrådsmedlemmer, som er ansat i Furesø Kommune, skal være opmærksomme på at underrette, hvis der kommer sager til behandling i byrådet (eller et udvalg), som byrådsmedlemmet i kraft af sit ansættelsesforhold, har været involveret i. Afhængig af byrådsmedlemmets involvering i sagen, kan der ud fra en konkret vurdering blive tale om inhabilitet, når sagen kommer til politisk behandling. Endvidere skal der gøres opmærksom herpå, hvis en sag kan få betydning for byrådsmedlemmets ansættelsesforhold. Det samme gælder, hvis en sag kan få betydning for en nærståendes ansættelsesforhold. Side 6 af 7

7 Det er ikke enhver sag, der vil medføre inhabilitet, men det er væsentligt at gøre opmærksom herpå, hvis situationen opstår, så der kan foretages den fornødne vurdering, inden sagens behandling påbegyndes. Særligt hvor et byrådsmedlem er udpeget af byrådet til at sidde i en bestyrelse: Et byrådsmedlem, som er udpeget af byrådet til at sidde i bestyrelsen for et selskab eller anden juridisk person, for dér at varetage kommunale interesser, er som hovedregel ikke inhabil i sager, hvori selskabet/foreningen er part eller i øvrigt berørt af ( den kommunalretlige modifikation ). Dette skyldes, at der normalt ikke er tale om modstridende interesser byrådsmedlemmet er netop udpeget til at sidde i bestyrelsen for at varetage kommunens (og ikke selskabets) interesser. Ovenstående er alene et udgangspunkt, og der kan således opstå situationer, hvor byrådsmedlemmet alligevel vil blive anset som værende inhabilt. Som eksempler herpå kan nævnes: Hvis byrådet skal tage stilling til det pågældende byrådsmedlems handlinger, forsømmelser eller adfærd i øvrigt i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Hvis byrådet udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet Hvis der er tale om konkrete afgørelser i forhold til selskabet mv. (eksempelvis udstedelse af en tilladelse, godkendelse, eller ved indgåelse af privatretlige aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser). Hvis byrådsmedlemmet er bestyrelsesformand i selskabet, og der kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende ved byrådets behandling af sagen alene vil varetage saglige offentlige interesser. Side 7 af 7