EN Sikker Hånd DELTAG I VORES LÆSERUNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN Sikker Hånd DELTAG I VORES LÆSERUNDERSØGELSE"

Transkript

1 EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse DELTAG I VORES LÆSERUNDERSØGELSE For hver fuldstændige besvarelse donerer vi, hvad der svarer til SEK 50 til Operation Smiles formål som tak for hjælpen. Ændrede regler skal mindske risikoen for stik- og skæreskader. Det Europæiske Direktiv 2010/32/EU skal være gennemført i de forskellige medlemslande senest 11. maj Hvor langt er vi kommet? bit.ly/safehand

2 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS Gydevang Allerød Telefon: Fax: Web: Ansvarshavende UDGIVER: Danmark: Nicolai Sundgaard Happe Finland: Kaija Ojala Norge: Per Simonsen Sverige: Fredrik Wallefors Redaktør: Ann Folin Mail: Redaktionskomité: Sverige: Karin Mattsson Sverige: Ann Folin Sverige: Bobbo Hedlom Finland: Ira Pernu Danmark: Hanne Martinsen Sverige: Per-Olof Olsson Norge: Tone Hustad Produktion og tryk: Zetterqvist Tryckeri, Västra Frölunda, Sverige Web: Kære læser Her kommer forårets udgave af En sikker hånd med fokus på stikskader og andre uheld med eksponering for blod og risiko for blodsmitte. Den første artikel giver baggrundsinformationer om de vigtigste blodbårne infektioner HIV, hepatitis B og hepatitis C efterfulgt af en diskussion om den reelle smitterisiko. Stikuheld og andre former for eksponering for blod udgør en lille, men alvorlig risiko for smitte med blodbårne infektioner. Her beskrives foranstaltninger, der bør udføres i forbindelse med et uheld samt mulighederne for at forebygge smitte gennem vaccination og posteksponeringsprofylakse. Den vigtigste foranstaltning er dog under alle omstændigheder først og fremmest at minimere risikoen gennem forebyggelse af uheld og eksponering for smitte. Den næste artikel handler om en dansk sygeplejerske, der stak sig på en kanyle, som var blevet brugt til en HIV- og hepatitis C-smittet patient. Uheldet skete på grund af uhensigtsmæssige arbejdsrutiner, som det faktisk så ofte er tilfældet. Hun fortæller om den hårde medicinske behandling, hun måtte gennemgå og alle de bivirkninger, der kom allerede fra den første dag. I dag bruger hun sine erfaringer til at sprede budskabet om, at stikuheld skal tages med største alvor. Den tredje artikel beskriver den nye europæiske rammeaftale Direktiv 2010/32/EU som skal være indført i medlemslandene senest den 11. maj i år. Formålet med rammeaftalen er at opnå det sikrest mulige arbejdsmiljø inden for sygehus- og sundhedssektoren ved at forhindre, at arbejdstagere udsættes for stikskader med risiko for at blive inficeret med smitstoffer. Kravene i direktivet skal opfyldes nationalt, men det er minimumskrav, og landene kan indføre strengere krav, hvis de ønsker det. Til sidst tager vi et lille kig på udviklingen af den moderne operationshandske. Man kan sige, at udviklingen tog fart i slutningen af 1800-tallet, og allerede i begyndelsen af 1900-tallet var brugen et enkelt par operationshandsker blevet rutine på operationsstuerne i både USA og Europa. Lidt efter lidt begyndte man at bruge dobbelthandsker på grund af en øget indsigt i behovet for tilstrækkelig barrierebeskyttelse mod krydskontaminering fra mikroorganismer som bakterier og vira. For 20 år siden (i 1993) blev verdens første dobbelthandskesystem med farveindikator lanceret. Hvad bliver det næste mon? God læsning! Indhold Side Blodeksposition og risiko for blodbåren smitte 3 Stikuheld rammer os alle! 8 Ændrede regler skal reducere risikoen for stik- og skæreskader 9 Operationshandskernes udviklingshistorie 10 Karin Ann Bobbo Ira Hanne Per-Olof Tone

3 Blodeksposition og risiko for blodbåren smitte 3 Overlæge, Ph.d., Suzanne Lunding, speciallæge i intern medicin og infektionsmedicin Hillerød hospital, Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling Stikuheld og andre uheld med udsættelse for blod indebærer en mulig risiko for blodbåren smitte. Der er beskrevet smitte med omkring 60 forskellige vira eller bakterier hvoraf de væsentligste er HIV og hepatitis B og C. Den samlede risiko for erhvervsbetinget smitte med en af disse sygdomme i Norden er alvorlig, men heldigvis beskeden. Forebyggelse af erhvervsbetinget blodbåren smitte, skal først og fremmest fokusere på at forebygge stikuheld og andre uheld med eksposition for blod og andre smittefarlige kropsvæsker. Risikoen for uheld kan dog aldrig elimineres helt. I denne artikel gives en kort baggrundsviden om de væsentligste blodbårne infektioner, en diskussion af den reelle smitterisiko, en gennemgang af forholdsregler i forbindelse med et uheld, samt muligheden for at forebygge smitte gennem vaccination og post ekpositions profylakse. Suzanne Lunding Baggrundsviden I vores daglige arbejde som sundhedspersonale udfører vi ofte procedurer, hvor vi har risiko for at blive eksponeret for patientens blod gennem stikuheld og skæreuheld. Adskillige forskellige typer infektioner er beskrevet overført på denne måde, lige fra f.eks. syfilis og malaria til stafylokok og herpes infektioner 1. Den alvorligste bekymring i forbindelse med blodeksposition er imidlertid risikoen for smitte med HIV og hepatitis B og C, og artiklens fokus vil derfor være på disse. HIV I dag lever ca. 34 millioner med HIV, heraf langt de fleste i Afrika syd for Sahara mens kun en lille del, omkring , findes i Europa (tabel 1). Prævalensen i Danmark, Sverige, Norge og Finland er omkring 0,1% 2-5. WHO skønner, at antallet af voksne over 15 år der levede med HIV i 2011, var 6100 i Danmark, 2900 i Finland, Tabel 1. Voksne og børn som lever med HIV i Kilde Voxen Kvinnor Barn Total 30,7 milijoner (28,2-32,3 milijoner) 16,7 milijoner (15,4-17,6 milijoner) (<15 år) 3,3 milijoner (3,1-3,8 milijoner) 34,0 milijoner (31,4-35,9 milijoner) 4500 i Norge og 9100 i Sverige 6. HIV inficerer T-hjælper lymfocytterne, også kaldet CD4-celler. Omkring 2 uger efter smitten udvikler ca halvdelen af de smittede kortvarigt tegn på akut HIV infektion. Symptomerne er typisk influenzalignende symptomer, lymfekirtelsvulst og udslæt. Det sker omkring samtidig med at man serokonverterer dvs. danner antistoffer. Herefter kan der gå mange år, ofte op til 10 år før der atter kommer symptomer på infektionen. Når antallet af CD4-celler falder, svækkes immunforsvaret gradvist over en årrække. Når det når under et vist niveau, rammes patienten af alvorlige, ofte opportunistiske infektioner. Typiske eksempler på dette er pneumocystis jiroveci pneumoni, tuberkulose, invasiv candida infektion og udbredt herpes zoster. Ligeledes er forekomsten af visse cancerformer, f.eks. lymfom og livmoderhalskræft øget. En række af disse sygdomme er AIDS-definerende, dvs. at diagnosen AIDS betyder at man er HIVsmittet og har fået en af disse sygdomme som komplikation. Der findes fortsat ingen kur mod HIV, men med fremkomsten af effektiv antiretroviral kombinationsterapi, kan HIV virus i dag holdes under kontrol. Når virus mængden holdes nede øges CD4-celletallet og immunforsvaret genetableres gradvist, helt eller delvist. Denne udvikling betyder at man i dag kan leve i mange år som HIV-positiv. Estimater viser, at smittes man som 25 årig, er den mediane restlevetid 39 år 7. Den væsentligste smittevej er seksuelt, hvor risikoen for smitte ved almindeligt samleje er 0,03 0,6% mens den ved anal samleje er 0,06 6% størst for den receptive part 8. HIV kan også smitte vertikalt fra mor til barn. Med korrekt antiretroviral medicinering af mor og barn er denne risiko i dag under 1% 9. Endelig kan HIV

4 4 smitte via blod, enten ved transfusion med ikke screenet blod, ved intravenøs stofmisbrug, ved stikuheld eller ved slimhindeeksposition. Smitte fra viruskultur med koncentreret HIV-virus er også set. Indre kropshulevæsker, f.eks. cerebrospinalvæske, anses også for smittefarlige, men risikoen for smitte via disse er ikke kendt. Smittevejene for HIV i Skandinavien og Nordeuropa er helt overvejende seksuel. Hepatitis B Hepatitis B forekommer endemisk i store dele af verden og over 350 mio. mennesker skønnes at have kronisk hepatitis B (figur 1). Forekomsten i de skandinaviske lande er blandt de laveste med en formodet prævalens under 0,5%. I Danmark skønnes omkring personer at lide af kronisk hepatitis B svarende til en prævalens på ca. 0,3% med en incidens på 100 tilfælde årligt 10. En dansk undersøgelse af hepatitis B blandt hospitalspatienter fandt en prævalens af HBsAg-positive på ca. 1% 11. Hepatitis B virus kan påvises i blodet via en eller flere af virusmarkørerne HBsAg (hepatitis Bs antigen), HBeAg (hepatitis Be antigen) eller direkte påvisning af virus dna, HBV-DNA. Alle patienter med akut eller kronisk hepatitis B har HBsAg i blodet. Forekomst af HBeAg er forbundet med høj virusreplikation. De hyppigste smitteveje for hepatitis B er seksuelt, samt vertikal smitte fra mor til barn under graviditet og fødsel. Andre smitteveje er blodbåren smitte gennem blodtransfusion (før screening blev indført), intravenøst misbrug, piercinger, tatoveringer og stikuheld. Horisontal smitte, dvs. smitte fra person til person ved almindelig tæt social omgang, f.eks. mellem familiemedlemmer, forekommer også. I en del tilfælde er smittevejen ukendt. Inkubationstiden, dvs. tid fra smitte til sygdom, er ca. 75 dage (fra 6 uger til 6 måneder). Symptomerne på akut hepatitis er kvalme, opkast, appetitløshed, feber, træthed og ikterus. Omkring 50% af tilfældene forløber dog asymptomatisk. Ca. 5% af patienter der smittes som voksne og 90% af børn der smittes perinatalt udvikler kronisk hepatitis B, defineret som tilstedeværelse af HBsAg i minimum 6 måneder. Kronisk leverbetændelse giver risiko for levercirrhose (skrumpelever) og øget risiko for leverkræft. Kronisk hepatitis B kan behandles, men behandlingen er langvarig, evt. livslang. Behandlingen består aktuelt af enten ugentlige indsprøjtninger med pegyleret interferon eller antiviral tablet behandling. Behandlingen sigter mod at holde virus under kontrol og dermed hindre cirrhoseudvikling, men vil kun hos få procent, helbrede patienten 10. Hepatitis C Hepatitis C forekommer ligesom hepatitis B endemisk over det meste af verden (figur 2). Prævalensen i Skandinavien er lav, omkring 0,5%. Således skønnes der at være omkring smittede i Danmark 10. Hepatitis C smitter helt overvejende blodbårent. Smitte via intravenøst misbrug udgør langt den væsentligste smittevej i Norden. I et studie blandt danskere med intravenøst stofmisbrug, havde 98% antistoffer mod hepatitis C 12. I en undersøgelse af prævalensen af hepatitis B og C blandt danske hospitalspatienter, fandtes 1% at have kronisk hepatitis C 11. Andre smitteveje er donorblod (før screening af donorblod blev indført), piercinger, tatoveringer og Pacific Ocean Atlantic Ocean Prevalence of Hepatitis B Surface Antigen High 8% Intermediate 2%-7% Low <2% Pacific Ocean Greenland No data Atlantic Ocean Prevalence of Hepatitis C Virus Infection > 2% 2%-2,9% 1,0%-1,9% <1,0% Indian Ocean Figur 1. Prævalensen af kronisk hepatitis B målt ved HBsAg globalt i Kilde: Indian Ocean Figur 2. Prevalensen av kronisk hepatitt C-infeksjon globalt. Kilde: stikuheld. Risikoen for seksuel smitte er ringe og det samme gælder risikoen for vertikal transmission. Inkubationstiden er ca. 50 dage (2-6 måneder). Symptomerne ved akut hepatitis C er som for akut hepatitis B, men i langt de fleste tilfælde (ca. 75%), forløber den akutte infektion asymptomatisk. Alle smittede udvikler antistoffer, anti-hcv som er tilstede livslangt også efter evt. helbredelse. Hos patienter med akut eller kronisk infektion kan virus påvises i blodet ved måling af HCV-RNA. Omkring 50-80% af smittede udvikler kronisk hepatitis C, defineret som tilstedeværelse af HCV-RNA i blodet i 6 måneder eller mere. En patient er kun smittefarlig, hvis der er hepatitis C virus i blodet. Patienter, som alene har antistoffer, er ikke smittefarlige. Kronisk hepatitis C medfører risiko for levercirrhose. I løbet af 20 år udvikler ca. 20% af patienterne levercirrhose, og som følge

5 5 Stikkuheld og andre uheld hvor man eksponeres for blod, indebærer en mulig risiko for blodbåren smitte heraf, øget risiko for at udvikle leverkræft. Behandlingen af kronisk hepatitis C er langvarig og op til et år. Ny medicin har betydet at prognosen for helbredelse er god, generelt omkring 70% 10. Der findes ingen vaccine mod hepatitis C. Hvor stor er smitterisikoen? Risikoen for smitte med blodbårne infektioner som følge af erhvervsbetinget eksposition i sundhedsvæsenet, afhænger af flere forhold. Hyppigheden af smitteudsættelse Prævalensen af blodbårne infektioner i patientpopulationen Transmissionsrisikoen, dvs. sandsynligheden for overførsel af smitte, hvis smittekilden er inficeret med den pågældende infektion. Evt. immunitet hos den eksponerede, pga. vaccination eller tidligere infektion. Smitteforebyggelse i form af post ekspositions profylakse eller vaccination. Den gennemsnitlige risiko for smitte efter stik på en kanyle forurenet med blod som med sikkerhed er inficeret med det relevante virus, kan anslås til 13 : HIV ca. 0,3% Hepatitis B ca. 6-30% højest hos HBeAg positive Hepatitis C ca. 2% Smitte ved eksposition for blod på slimhinder eller hud med åbne sår og rifter, er betydelig lavere. Ved udsættelse for HIV-inficeret blod på slimhinder er risikoen mindre end 0,1%. Den tilsvarende risiko for smitte med hepatitis B og C kendes ikke præcist. Risikoen kan variere afhængig af om der er tale om f.eks. en hul kanyle eller en suturnål, mængden af virus i smittekildens blod og dybden af stikuheldet. Der er ingen smittefare, hvis man bliver udsat for blod på hel, ubeskadiget hud. Når virusmængden er umålelig lav hos smittekilden, er smitterisikoen også betydelig nedsat. HIV overlever dårligt udenfor kroppen. Amerikanske studier har vist, at udtørring af HIV inden for de første timer, medfører en 90-99% reduktion i HIV-koncentrationen 14. Hvor mange bliver smittet? Den seneste rapport over erhvervsbetinget smitte med HIVpå verdensplan, ligger tilbage til Her fandtes 106 tilfælde med sikker erhvervsbetinget HIV-smitte og yderligere ca. 238 tilfælde hvor erhvervsbetinget smitte regnes for stærkt sandsynlig 15. Langt de fleste er smittet via stikuheld med udsættelse for blod, oftest stik på hule nåle, men enkelte er smittet via eksposition for blod på slimhinder eller ikke intakt hud. Der er ikke dokumenteret tilfælde af erhvervsbetinget HIV-smitte blandt skandinavisk sundhedspersonale. Der anmeldes kun sjældent erhvervsbetinget smitte med hepatitis B og C blandt nordisk sundhedspersonale, i Danmark anmeldes under 5 tilfælde årligt 2. I en undersøgelse fra 2004 blandt dansk sundhedspersonale generelt (N = 960), kunne man dog ikke påvise øget forekomst af hverken hepatitis B eller C 16. Forholdsregler i tilfælde af stikuheld Er uheldet ude, er det vigtigt at vurdere smitterisikoen, kontrollere for evt. smitte med blodprøver og sikre relevant vaccination og evt. opstart af forebyggende behandling mod HIV smitte. Der optages

6 6 en grundig anamnese, og der bør foretages en risikovurdering af det konkrete uheld. På baggrund af risikovurderingen tages stilling til den videre opfølgning, herunder blodprøvekontrol, behov for hepatitis B vaccination og evt. post ekspositions profylakse 8,13,17. Uheldet bør anmeldes som arbejdsskade. Man bør på det enkelte hospital overvåge hyppighed og årsager til uheldene mhp. at sikre relevant intervention og forebyggelse. Test af potentiel smittekilde Hvor der kan opnås informeret samtykke, kan man teste den potentielle smittekilde. Som udgangspunkt kan man teste for anti-hiv, HBsAg og anti-hcv (som anført i tabel 2). Såfremt infektion hos smittekilden afkræftes med test, er der ikke indikation for kontrol af skadelidte for den pågældende infektion. Afhængig af skadelidtes fremtidige risiko for eksposition, kan hepatitis B vaccination dog fortsat være relevant. I de meget sjældne tilfælde hvor en smittekilde konkret mistænkes at være i vinduesfasen, altså er smittet, men endnu ikke har dannet antistoffer, kan man teste smittekilden direkte for virus med HIV-RNA, HBV-DNA eller HCV-RNA, afhængig af relevans. Opfølgning ved mulig eksposition for HIV Alle skadelidte, hvor HIV-smitte ikke kan udelukkes hos smittekilden, skal have taget HIV-test på dag 0 og efter 1 og 3 mdr. Med anvendelsen af en combi screeningstest (HIV-antistof + HIV-antigen) kan evt. smitte påvises med o. 98 % sikkerhed 4 uger efter eksposition. Da det drejer sig om en erhvervsbetinget smitte, testes på ny 3 mdr. efter uheldet. Tabel 2. Oversigt over blodprøvetagning i forbindelse med stikskader Kilde: Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden blodeksposition. Blodprøve Dag 0 1 måned 3 måneder 6 måneder Hiv-antistof X X X HBsAg X X Anti-HBs*) X Anti-HCV **) X X X HCV-RNA**) X X *) Se tekst mhp. tolkning og yderligere kontrol af vaccinationsrespons med anti-hbs. **) Måling af HCV-RNA erstatter måling af anti-hcv efter 3 og 6 mdr., se tekst Post ekspositions profylakse (PEP), efter udsættelse for smitte med HIV En række undersøgelser tyder på, at man kan nedsætte risikoen for smitte efter udsættelse for HIV betydeligt, ved at give forebyggende behandling også kaldet PEP 8,13,17. Eksperimenter med dyr og in vitro studier (laboratorieforsøg) har vist, at HIV, når det introduceres til slimhinde eller hud, inficerer dendritiske celler i hud/slimhinde, som indenfor et par døgn spredes til de regionale lymfeknuder, hvor de endelige målceller, T-lymfocytterne, inficeres. Der er altså et tidsrum, hvor man teoretisk kan hindre blivende HIV-infektion ved at give PEP. Denne antagelse støttes af, at det i dyrestudier har været muligt at hindre infektion hos aber med hurtig indgift PEP, efter intravenøs indgift af det HIV-lignende SIV (simian immunodeficiency virus) eller HIV-2. Der foreligger kun ét studie af effekten af PEP versus ingen PEP hos mennesker. Det er et retrospektivt case-control studie fra hvori man sammenholdt 33 personer, der var blevet smittet med HIV ved stikuheld med 679 personer, der ligeledes var eksponeret for HIV ved stikuheld, men som ikke blev smittet. Studiet viste at risikoen for HIV-smitte var reduceret med 81 % blandt personer, der havde fået profylakse med Retrovir (zidovudin) efter uheldet. Studiet var afgørende for anbefaling af PEP til personer med blodeksposition og i mange lande, senere også til personer med seksuel eksposition af HIV-smitte. I Danmark tilbydes PEP efter perkutan eller mukokutan eksposition for dokumenteret HIV-positivt blod samt hvis en smittekilde med ukendt HIV-status tilhører en risikogruppe og der samtidig er klinisk mistanke om HIVinfektion. Behandlingen varetages af infektionsmedicinske specialafdelinger. PEP bør startes hurtigst muligt helst indenfor 1-2 timer og som hovedregel indenfor 24 timer efter udsættelse for HIV. Behandlingen består af antiretroviral medicin, altså det samme som bruges til behandling af HIV-smittede. PEP er ikke 100 % effektiv, og der er i udlandet beskrevet flere tilfælde af HIV-smitte trods PEP. Forebyggelse af stikuheld er derfor det vigtigste middel til at undgå smitte. Opfølgning ved mulig eksposition for hepatitis B Alle skadelidte skal testes for Hepatitis Bs antigen (HBsag) og Hepatitis Bs antistof (anti-hbs) som anført i tabel 2 og der tages stilling til behov for hepatitis B vaccination. Vaccination mod hepatitis B Personale med vedvarende betydende risiko for hepatitis B eksposition kan vaccineres præekspositionelt med 3 vaccinationer på dag 0, 1 måned og 6 måneder. Vaccination er dog også effektiv efter eksposition, men bør opstartes inden 48 timer. Der vaccineres på dag 0 og efter 1, 2 og 12 måneder. Halvfems procent opnår beskyttelse. Tidligere vaccinerede uden dokumenteret antistofrespons gives en enkelt booster vaccination efter uheld. Videre vaccination afhænger af antistofrespons. Personer der allerede har påbegyndt hepatitis B vaccination, fuldfører blot denne. Personer med vedvarende risiko for blodeksposition kan med fordel kontrolleres for anti-hbs 1-2 måneder efter endt vaccinationsserie. Såfremt niveauet af HBsantistof er 10 IU/l (internationale enheder/ liter) hos immunkompetente, anses beskyttelsen for livsvarig, også selvom antistofniveauet senere er < 10 IU/l. Opfølgning ved mulig eksposition for hepatitis C Alle med potentiel eksposition for hepatitis C skal testes for hepatitis C antistoffer (anti-hcv), som anført i tabel 2. På baggrund af erfaringer og viden fra bl.a. bloddonorscreening kan antistoftest efter 3 og 6 mdr. erstattes af måling af HCV-RNA efter 1 og 3 mdr Måling af HCV-RNA efter 4 uger vil desuden give hurtig diagnostik af evt. akut hepatitis C. Der kan ikke vaccineres mod hepatitis C. I tilfælde af smitte kan behandling i det akutte stadie stort set eliminere risikoen for kronisk hepatitis C 10 og der bør

7 derfor straks henvises til specialafdeling ved tegn på smitte. Økonomi Et præcist tal for omkostninger ved et stikuheld er vanskeligt at give, men der er ingen tvivl om at et stikuheld koster mange penge. Med i beregningerne skal bl.a. indgå udgifter til blodprøvetagning og analyse, vaccinationer, evt. post ekspositions profylakse, udgifter til aflønning af behandlende personale, samt tabt arbejdsfortjeneste for skadelidte. Alene medicinen der anvendes til post ekspositions profylakse efter udsættelse for HIV-smitte, beløber sig til omkring DKK, mens hepatitis B vaccination efter uheld (4 doser) koster 688 DKK 19. En nylig svensk undersøgelse estimerede de årlige udgifter til undersøgelser og behandling i forbindelse med stikuheld, til ca. 16 mio. SEK eller DKK pr. skade 20. Konklusion Stikuheld og anden udsættelse for blod udgør en lille men alvorlig risiko for smitte med blodbårne infektioner, hvoraf HIV samt hepatitis B og C er den alvorligste risiko. Omkostningerne ved uheld er store såvel økonomisk som personligt for den skadelidte. Risikoen for smitte (at udvikle sygdommen) kan reduceres ved korrekt hepatitis B vaccination og ved administration af PEP efter HIV eksposition. Risikoen skal dog først og fremmest minimeres gennem forebyggelse af uheld, med mulig smitteudsættelse. 7 Referencer: 1. Tarantola A, Abiteboul D, Rachline A. Infection risiks following accidental exposure to blood or body fluids in health care workers: A review of pathogens transmitted in published cases. Am J Infect Control 2006;34: Hivsituasjonen i Norge per 31.desember National Institute for Health and Welfare (THL). Department of Infectious Disease Surveillance and Control. Infectious diseases in Finland Report 38/ Lohse N, Hansen AB, Pedersen G et al. Ugeskr Laeger Jun 25;169(26): Hiv postexposure profylakse. 9. Hiv behandling af gravide Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion Nelsing S, Wantzin P, Skøt J et al. The seroprevalence of hepatitis B and C in hospitalized Danish patiens. Scand J Infect Dis 1995;27: Westh H, Worm AM, Jensen BL et al. Hepatitis C virus antibodies in homosexual men and intravenous drug users in Denmark. Infection 1993; 21: Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden blodeksposition Health Protection Agency Centre for infections & collaborators. Occupational Transmission of HIV. Summary of published reports. March 2005 edition. Data to december Fisker N, Mygind LH, Krarup HB et al. Blood borne viral infections among Danish health care workers frequent blood exposure but low prevalence of infection. Eur J Epidemiol. 2004;19: Cardo DM, Culver DH, Ciesielski CA et al. A Case-control study of hiv seroconversion in health care workers after percutaneous exposure. N Engl J Med 1997;337: Glenngård AH, Persson U. Cost associated with sharps injuries in the Swedish health care setting and potential cost savings from needle-stick prevention devices with needle and syringe. Scand J Infect Dis 2009;41: DELTAG I LÆSERUNDERSØGELSEN Vi på redaktionen vil gerne vide hvad du synes om publikationen En Sikker Hånd og om du har synspunkter på, hvordan vi kan forbedre den. Derfor håber vi du vil svare på nogle korte spørgsmål på Internetadressen: bit.ly/safehand For Etter For hver fuldstændige besvarelse donerer vi, hvad der svarer til SEK 50 til operation smile som tak for hjælpen. Operation Smile er en international velgørenhedsorganisation, der yder lægehjælp til børn for at helbrede deres smil og ændre hele deres liv. Hvert 3. minut fødes der et barn med ansigtsspalte, og disse børn er ofte hverken i stand til at spise, tale, være sociale eller smile. Operation Smiles dybt engagerede medicinske volontører har udført flere end gratis operationer på børn og unge, der er født med læbespalte, ganespalte eller andre ansigtsdeformiteter. Mölnlycke Health Care er en stolt sponsor for Operation Smile. Hvert år donerer vi omkring par operationshandsker, og gennem vores Volunteer Program har vores medarbejdere mulighed for at deltage i Operation Smiles missioner og være med til at genoprette børnenes smil, håb og fremtid.

8 8 Stikuheld rammer os alle! Af Line Emilie Fedders, videnskabsjournalist Eva Colstrup Sygeplejerske Eva Colstrup stak sig i 2006 på en kanyle, der var brugt til en HIV og hepatitis C-smittet patient. I dag bruger hun sine erfaringer til at sprede budskabet om, at stikuheld skal tages yderst alvorligt. Nålen er et af sygeplejerskens mest brugte arbejdsredskaber. Derfor er det uundgåeligt, at man som sygeplejerske af og til stikker sig. Sådan tænkte sygeplejerske Eva Colstrup også indtil en dag i For efter at have stukket sig på rene sprøjter mange gange efter over 30 år som sygeplejerske, var uheldet ude. Eva Colstrup stak sig på en sprøjte, hun kort forinden havde brugt til at behandle en hiv og hepatitis c-inficeret patient. - Jeg arbejdede på traumecentret på Rigshospitalet i Danmark på det tidspunkt, og vi fik en mand ind, som blødte voldsomt. Han skulle sys og have forskellige indsprøjtninger, som jeg gav ham. Da vi fik hans oplysninger fra politiet gik vi ind og søgte på ham i vores system og kunne se, at han var narkoman og inficeret med både hiv og hepatitis c, fortæller Eva Colstrup. - Når man arbejder med en patient, der på den måde tilhører en risikogruppe, så er man altid ekstra opmærksom. Man bevæger sig så forsigtigt man kan. Men det går jo altid stærkt på en traumestue, siger hun. På et tidspunkt skal Eva Colstrup assistere lægen, mens han syr patienten. De to taler om, at de skal passe på ikke at stikke sig, og det går også fint at få syet patienten sammen. Først bagefter sker uheldet. - Lægen er kørt og jeg skal rydde op. Han har allerede lagt nålene på plads, så jeg ved, hvor de er. Men uden at jeg har opdaget det, ligger der en nål under noget stof som jeg samler op og krøller sammen. Og pludselig sidder der en blodfyldt kanyle i min hånd, forklarer Eva Colstrup. Fulgte retningslinjerne Efter uheldet fulgte Eva Colstrup de retningslinjer for stikuheld, som Dansk Selskab for Infektionsmedicin har udarbejdet. Retningslinjerne foreskriver, at det eksponerede område skal vaskes grundigt med vand og sæbe, og efterfølgende kan jodsprit eller klorhexidin anvendes til desinfektion der foreligger dog ingen dokumentation for, at desinfektion påvirker smitterisikoen1. -Bagefter anmeldte jeg uheldet til sikkerhedsrepræsentanten, og så hev mine kolleger fat i mig og sagde, at jeg skulle snakke med den vagthavende læge, for jeg skulle i behandling, fortæller Eva Colstrup. Vagthavende læge sendte hende direkte videre til en akuttid i medicinsk ambulatorium, og her blev Eva Colstrup sat i såkaldt pep-behandling. Pep står for post eksposure profylakse, og ifølge Dansk Selskab for Infektionsmedicin kan pep-behandlingen ved hurtig administration hæmme den i forvejen lille risiko for hiv-infektion ved stikuheld betydeligt. Hurtig behandling afgørende Hvis der er usikkerhed om, hvor vidt der er infektionsrisiko i forbindelse med et stikuheld foretages der først en grundig risikovurdering af en læge på en infektionsmedicinsk afdeling. Eva Colstrup blev dog sat i gang med det skrappe behandlingsregime med det samme, da kilden med sikkerhed havde hiv. Der tages ingen chancer i sådanne tilfælde, selvom risikoen for at udvikle hiv efter et stikuheld er på kun 0,3 %1, og der endnu ingen tilfælde har været blandt dansk sundhedspersonale. - Jeg talte med lægen i medicinsk ambulatorium, som fortalte mig om behandlingen, bivirkningerne og den meget lille smitterisiko. Så blev jeg testet for hiv og hepatitis c, og så startede jeg på behandlingen, siger Eva Colstrup. I følge Dansk Selskab for Infektionsmedicin består pep-behandlingen mod hiv som hovedregel af en trestofs-behandling med emtricitabin/ tenofovir (Truvada) 1 tbl. dgl. og atazanavir/ritonavir 300/100 mg x 1, men andre proteasehæmmere kan også anvendes1. Hårdt behandlingsforløb Eva Colstrup fik besked på, at hun skulle følge behandlingsregimet i tre måneder. Undervejs blev hun flere gange testet for hiv, og både mentalt og fysisk tog behandlingen hårdt på hende. - Jeg fik bivirkninger næsten fra dag et. Det første var en knaldende hovedpine, så jeg næsten ikke kunne åbne øjnene. Jeg fik ondt i maven og kvalme, jeg kastede op konstant og blev svimmel. Jeg fik også nogle føleforstyrrelser i fingrene og følte mig træt som efter en måneds sygdom - men jeg kunne heller ikke sove. Det var nok både bivirkningerne og tanken om, hvad der kunne ske med mig og min familie, der tog så hårdt på mig, fortæller Eva Colstrup. Langt de fleste bivirkninger forsvandt, da Eva Colstrup færdiggjorde behandlingen efter de planlagte tre måneder, og hun kom ud på den anden side uden hverken hiv eller hepatitis c. Føleforstyrrelserne generer hende dog stadigvæk, og hun gør sig ofte tanker om, hvad den skrappe behandling mon betyder for hendes krops tilstand den dag i dag. Langtidsbivirkningerne ved pep-behandlingen er nemlig ikke kendte. - Jeg har fået nogle autoimmune sygdomme og nogle bindevævssygdomme, og jeg tænker da tit på, om jeg mon ville have fået dem, hvis ikke jeg havde fået pep-behandlingen, siger Eva Colstrup. Stikuheld rammer alle På trods af den slemme oplevelse vil Eva Colstrup ikke anbefale nogen at droppe behandlingen, hvis de har været udsat for smitte. I dag bruger hun sine erfaringer til at gøre opmærksom på risikoen og de procedurer, der er med til at minimere den. - Jeg holder foredrag, hvis nogen vil høre om mine erfaringer, og så er jeg meget opmærksom på, at procedurerne bliver fulgt i mit arbejdsliv, fortæller Eva Colstrup. Arbejdslivet foregår i dag på opvågningen på ørenæse-hals-klinikken på Rigshospitalet, - Jeg går vældig meget op i, at man passer på og får meldt uheld, hvis de sker. Mange kolleger siger at det er ikke noget, men jeg siger jo det er, du skal hele møllen igennem. Som sygeplejersker har vi en tendens til at sige, at det går nok, men vi skal altså passe på hinanden og os selv, understreger Eva Colstrup. Kollegial støtte er vigtig Et andet af Eva Colstrups budskaber er, at kollegial støtte betyder alt både under og efter et stikuheld og eventuel pep-behandling. Eva Colstrup oplevede selv, at kolleger og venner var fantastiske, mens hun var i behandling, men da den var overstået forsvandt også en del af viljen til at lytte og støtte. - Jeg oplevede, at folk havde den holdning, at jeg måtte se at komme videre. Derfor understreger jeg i mine foredrag, at det er vigtigt at have nogen omkring sig, både under behandlingen og bagefter, for der er så mange spørgsmål og så meget usikkerhed, som man har brug for støtte til at håndtere, siger Eva Colstrup. -Derfor går jeg i dag meget op i arbejdsmiljø. Det her kan ske for alle, og man kan hurtigt blive ensom, hvis man står alene med noget så forfærdeligt. Derfor skal vi støtte hinanden, slutter hun. Referencer: 1. Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden blodeksposition, Dansk Selskab for Infektionsmedicin (findes på: UID=500d87db5c79f9b62f67cf70b246d4fe64400ab3)

9 Ændrede regler skal reducere risikoen for stik- og skæreskader Jenny Persson Blom, Sagsbehandler, cert. veterinær Arbetsmiljöverket Direktiv 2010/32/EU Bestemmelserne i direktiv 2010/32/EU skal være indført i medlemslandene senest den 11. maj Direktivets formål er at forebygge stikskader i sygehus- og sundhedssektoren. Der forekommer årligt op mod 1 million stikskader inden for sygehus- og sundhedssektoren i EU, og underrapporteringen af disse skader er stor 1. En stikskade Jenny Persson Blom kan medføre risiko for smitte med en alvorlig infektion. De blodbårne sygdomme der oftest tænkes på i denne forbindelse, er hepatitis B, hepatitis C og HIV, men der er også andre alvorlige infektioner, der kan spredes gennem kontakt med blod og andre kropsvæsker. På trods af at der er gjort en stor indsats for at informere om risiciene ved smitteoverførsel gennem kontakt med blod, er antallet af stikskader inden for sygehus- og sundhedssektoren ikke faldet. Baggrund for direktivets udarbejdelse De europæiske arbejdsmarkedsorganisationer HOSPEEM (the European Hospital and Healthcare Employers Association), der repræsenterer arbejdsgiverne, og EPSU (the European Federation of Public Services Unions), der repræsenterer arbejdstagerne, indgik i 2009 en rammeaftale om forebyggelse af stikskader inden for sygehus- og sundhedssektoren. Formålet med rammeaftalen var at opnå det sikrest mulige arbejdsmiljø ved at forhindre, at arbejdstagerne udsættes for stikskader med risiko for at blive inficeret. Parterne ønskede, at rammeaftalen skulle være et europæisk direktiv, og EU-Rådet vedtog det efterfølgende år Direktiv 2010/32/EU om iværksættelse af parternes rammeaftale om forebyggelse af stikskader inden for sygehus- og sundhedssektoren. Direktiv 2010/32/EU er minimums, hvilket betyder, at direktivets krav skal opfyldes nationalt, men at det enkelte land kan indføre strengere krav 2. Indførelse i Sverige De parter, der repræsenterer HOSPEEM og EPSU i Sverige meddelte Arbetsmiljöverket (det svenske arbejdstilsyn), at de ikke havde til hensigt at indføre Direktiv 2010/32/EU på egen hånd og derfor overlod indførelsen af direktivet til Arbetsmiljöverket. I Sverige besluttede man at indføre direktivets krav gennem en tydeliggørelse og et tillæg til Arbetsmiljöverkets eksisterende forskrifter (AFS 2005:1) om mikrobiologiske arbejdsmiljørisici smitte, toksinpåvirkning og overfølsomhed. I forbindelse med dette arbejde besluttede Arbetsmiljöverket desuden at ophæve den svenske Arbetarskyddstyrelses forskrifter (AFS 1986:23) om beskyttelse mod blodsmitte. Disse forskrifter om beskyttelse mod blodsmitte er forældede, men de krav, der fortsat er relevante, er overført til forskrifterne om mikrobiologiske arbejdsmiljørisici smitte, toksinpåvirkning og overfølsomhed. De nye svenske forskrifter (AFS 2012:7) træder i kraft den 1. maj Eftersom det drejer sig om minimumsdirektiv har det svenske Arbetsmiljöverket valgt ikke blot at lade kravene være gældende inden for sygehus- og sundhedssektoren, men også inden for andre brancher som fx hjemmeplejen og skønhedsplejen samt piercingog tatoveringsbranchen. I de nye svenske forskrifter stilles der blandt andet krav om, at spidse og skarpe genstande, der kan komme i kontakt med blod eller andre kropsvæsker fra mennesker og dyr, skal være udstyret med en fungerende og integreret sikkerhedsfunktion. Slagteri- og levnedsmiddelbranchen er undtaget fra disse krav. Et andet eksempel fra de svenske forskrifter er et tydeligere krav om, at arbejdsgivere skal sørge for, at deres medarbejdere bliver uddannet i, hvordan man skal arbejde for at undgå at blive smittet en såkaldt god hygiejnisk arbejdsmiljøpraksis og hvordan man anvender sikre produkter samt håndtering af stikkende/skærende affald og kontamineret materiale. De nye svenske forskrifter har også tydeliggjort forbuddet mod at sætte beskyttelseshætten tilbage på en brugt kanyle 3. Referencer: 1. Rapport fra IVL, det svenske miljøinstitut, B Stick-och skärskador inom hälso-och sjukvården (Stikskader inden for sygehus- og sundhedssektoren) 2. Direktiv 2010/32/EU om iværksættelse af den rammeaftale om forebyggelse af stikskader inden for sygehus- og sundhedssektoren, der blev indgået af HOSPEEM og EPSU (EUT L 134, , s. 66 Celex 32010L0032) 3. Det svenske Arbetsmiljöverkets forskrifter om ændringer i Arbetsmiljöverkets forskrifter (AFS 2005:1) om mikrobiologiske arbejdsmiljørisici smitte, toksinpåvirkning, overfølsomhed (AFS 2012:7) Arbejdstilsynet er ansvarlig for at implementere direktivet om forebyggelse af nålestiksskader, direktiv 201/32/EU i Danmark. Arbejdstilsynet arbejder netop nu på implementeringen af direktivet, herunder vejledningsmateriale om forebyggelse m.v. af stikskader. Direktivets krav om forebyggelse m.v. er fastsat i flere bekendtgørelser, herunder bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, arbejde med biologiske agenser, anvendelse af tekniske hjælpemidler m.fl. Reglerne om forebyggelse af stikskader er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, som til enhver tid skal overholdes af virksomhederne. I Danmark gælder reglerne for alle sektorer og brancher. Arbejdsgiverne på hospitalerne og andre institutioner i sundhedssektoren er derfor ansvarlige for, at kravene i direktivet efterleves inden for deres sektor. Susanne Høyer Arbeidstilsynet, Arbejdsmiljøfagligt Center,6. kontor - Kemi og Ulykker Susanne Høyer Hvis du gerne vil læse Rådets Direktiv 2010/32/EU om iværksættelse af den rammeaftale om forebyggelse af stikskader inden for sygehus- og sundhedssektoren, der blev indgået af HOSPEEM og EPSU i sin fulde ordlyd, kan du klikke på det relevante link nedenfor: Danmark: 0:134:0066:0072:DA:PDF Finland: :134:0066:0072:FI:PDF Sverige: 134:0066:0072:SV:PDF Storbritannien: :2010:134:0066:0072:EN:PDF 9

10 10 Operationshandskernes udviklingshistorie Af dr. Ian Mason (ph.d., arbejdsmiljø- og medicinsk journalist) Næste gang du trækker et par operationshandsker på, kan du et kort øjeblik prøve at tænke på, at de er kulminationen af udvikling, der indtil videre har strakt sig over mere end 250 år. De tidligste forsøg på at beskytte hænderne under kirurgiske indgreb, tilskrives oftest den tyske læge Johann Julius Walbaum, der i 1758 delvist dækkede sine hænder med et stykke tyktarm fra et får for at reducere infektionsrisikoen under obstetriske operationer. Andre læger begyndte at bruge handsker af bomuld, silke eller læder 1. Operationshandskernes spæde start Fremskridtet hen imod de moderne operationshandsker fik rigtigt fart i slutningen af 1800-tallet med opfindelsen af vulkaniseret gummi. I november 1885 brugte den canadiske kirurg Abraham Groves angiveligt steriliserede gummihandsker under udførelsen af appendektomi på en patient med purulent peritonitis for at forhindre infektionsoverførsel til andre kirurgiske patienter 2. Omkring samme tid indførte William Stewart Halsted MD (den første klinikchef hos Johns Hopkins Hospital, Baltimore, USA) gummihandsker for at beskytte sine medarbejdere mod skrappe desinfektionsmidler 3. I februar 1897 opfordrede Halsteds assistent Joseph Colt Bloodgood hele operationspersonalet til at bruge gummihandsker. I starten af 1900-tallet var brugen af operationshandsker af gummi blevet fast rutine på operationsstuerne i både USA og Europa 4. Introduktionen af pudder og majsstivelse Det 20. århundrede var skueplads for en mængde innovationer og milepæle inden for handskeudviklingen. Først blev handskerne steriliseret ved kogning, hvorefter de blev påført våde hænder. Introduktionen af tørsterilisering nødvendiggjorde brugen af pudder for at gøre det nemmere at tage handskerne på 5. Denne praksis forsatte, da man begyndte at producere engangs latexhandsker. Der blev anvendt forskellige former for pudder bl.a. blandinger af lycopodiumsporer og talkum, talkumpulver uden tilsætning og majsstivelse. Desværre dukkede der problemer op, hver gang en metode blev indført i klinisk praksis. Helt tilbage i 1930 erne blev der påvist granulomdannelse hos patienter, der blev udsat for lycopodium og talkum. Majsstivelse blev introduceret som handskepudder sidst i 1940 erne, og inden for et årti blev der identificeret problemer. Begrebet stivelsesperitonitis blev introduceret i , og i dag er det bredt anerkendt, at majsstivelsespartikler, der aflejres i peritonealhulen, kan udløse alvorlige komplikationer 7 bl.a. reaktioner på fremmedlegemer, stivelsesgranulom, adhærencer og intestinal obstruktion 8. Det stigende forbrug af pudrede latexhandsker, som efterfulgte indførelsen af universelle forholdsregler i 1987, medførte yderligere problemer ikke mindst pudderrelaterede allergiproblemer hos både patienter og sundhedspersonale. Disse omfattede berøringsnældefeber, erhvervsbetinget astma og anafylaksi, der medførte signifikant morbiditet og potentiel mortalitet 9. Introduktionen af pudderfrie operationshandsker Udviklingen af pudderfrie handsker gav resultater i 1982 med opfindelsen af den første operationshandske, som blev coated indvendigt gennem en proces, der bandt et tyndt lag af Biogel (hydrogel polymer) fast på indersiden af handsken. Dette førte til fremstillingen af verdens første polymer coatede, pudderfrie operationshandske i 1983 for præcis 30 år siden. Et par operationshandsker Dobbelthandsker med indikatorsystem

11 Starten på dobbelthandsker Endnu en afgørende milepæl i handskernes historie var introduktionen af dobbelthandsker, hvor to faktorer spillede en nøglerolle. For det første var der stigende anerkendelse af behovet for barrierebeskyttelse mod blodbårne patogener som hepatitis B og HIV. For det andet viste flere og flere studier, at der ofte opstår handskepunkturer for visse operationstyper med en hyppighed på op til 45% som ikke opdages af kirurgen eller sygeplejersken 10. Brugen af dobbelthandsker tager fat om ondets rod, og akademiske reviews bekræfter, at tilføjelsen af et ekstra par operationshandsker reducerer forekomsten af punkturer signifikant i inderhandskerne 11. De hovedanbefalinger, der danner retningslinjerne for den kliniske praksis, begyndte at blive ændret, og i 2008 blev brugen af dobbelthandsker anbefalet af både The American Academy of Orthopaedic Surgeons, The US Centers for Disease Control and Prevention, The American College of Surgeons og The Association of perioperative Registered Nurses (AORN). Queen s Awards for Enterprise 11 Udviklingen af dobbelthandsker med indikatorsystem Sideløbende blev der udviklet et innovativt dobbelthandske indikatorsystem. En simpel farveændring kunne advare om en potentielt farlig handskepunktur, så handsken hurtigt kunne skiftes ud. Det første indikator dobbelthandske system var Biogel Reveal-handskerne, der blev lanceret i Storbritannien for 20 år siden (1993), og året efter blev Biogel Indicator-handskerne lanceret i Europa. Denne enkle, men effektive opfindelse indbragte dens skabere, Worthington-Richardson Designs of Saundersfoot, Pembrokeshire, Wales, en Queen s Award for Enterprise: Innovation (teknologi), som blev overrakt af Dronning Elizabeth II den 21. april Inden for videnskabslitteraturen dukkede der hurtigt publikationer op, som viste, at dette innovative system kunne mere end fordoble raten af operationspersonalets påvisning af punkturer 12, hvilket bekræftede, at dobbelthandsker udgør et ekstra beskyttelseslag. Ud over indikatorhandsker kan nutidens operationspersonale vælge mellem et bredt udvalg af handskeløsninger bl.a. pudderfrie handsker af naturgummilatex, handsker af naturgummilatex med lavt proteinindhold og pudderfrie syntetiske handsker med forskellige følsomheds- og materialeegenskaber, som opfylder forskellige behov for komfort og beskyttelse. Dette er uden tvivl et område, der vil være under fortsat udvikling, hvilket er vigtigt, hvis sundhedspersonalet skal tilbydes optimal beskyttelse. Desværre forekommer stikskader fortsat og endda i øget omfang 13. Påtagning af operationshandsker Referencer: 1. Ellis H. Surgical gloves. J Perioper Pract Jun;20(6): Christopher R. Geddes CR, McAlister VC A surgical review of the priority claims attributed to Abraham Groves ( ) Can J Surg October; 52(5) 3. Rutkow IM. The surgeon s glove. Arch Surg Feb;134(2): Breathnach CS. The centenary of the surgical glove. J Ir Coll Physicians Surg Oct;26(4): Ellis H The hazards of surgical glove dusting powders. Surgery, Gynecology and Obstetrics, December 1990, Vol 171, Myers RN et al Granulomatous peritonitis due to starch glove powder: a clinical and experimental study. Ann Surg Jan;151: Saatvedt K, Nordstrand K. Serious complications related to use of corn starch powder on surgical gloves. Tidsskr Nor Laegeforen Oct 10;112(24): Michowitz M, Stavorovsky M, Ilie B. Granulomatous peritonitis caused by glove starch. Postgrad Med J Sep;59(695): Sussman GL, Beezhold DH, Liss G. Latex allergy: historical perspective. Methods May;27(1): Laine T, Aarnio P. How often does glove perforation occur in surgery? Comparison between single gloves and a double gloving system The American Journal of Surgery. 2001; 181: Tanner J, Parkinson H. Double gloving to reduce surgical cross-infection. Cochrane Database Syst Rev Jul 19;(3):CD Laine T, Aarnio P. How often does glove perforation occur in surgery? Comparison between single gloves and a double-gloving system. Am J Surg Jun;181(6): UK Health Protection Agency. Challenges still to be met in reducing occupational exposures to bloodborne viruses. Friday 07 December 2012.

12 Returadresse: Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Du kan også finde en elektronisk udgave af En Sikker Hånd på vores hjemmeside Eller på FS Sasmo`s hjemmeside MÖLNLYCKE HEALTH CARE, 2013 EN SIKKER HÅND 1/13 1,5K PRODUCTION JOE BRIG ART AB PRINTED BY GÖTEBORG 2013

Stik, skæreuheld og sprøjt (JMNN-75GCSP)

Stik, skæreuheld og sprøjt (JMNN-75GCSP) "Stik, skæreuheld og sprøjt" http://bbhinet/bbhinet/bbh-retning.nsf/printview/a1dd1b345d916e7fc12573240... Side 1 af 1 27-07-2007 Udgiver: H:S / BBH / Anæstesi- og Operationsafdeling Z Stik, skæreuheld

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Hepatitis C. en overset sygdom

Hepatitis C. en overset sygdom Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS

VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser 2013 Vejledning om HIV (human

Læs mere

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere

National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere 2007 National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands brygge 67 2300

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Virologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi

Virologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi Virologiske undersøgelser Hepatitis A B C serologi Udredning af infektionsstatus (anamnese, gulsot, påvirkede leverenzymer, m.v.) Hepatitis A: Der undersøges for anti-hav IgM. Hepatitis B: Der undersøges

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Efter mulig smitte med hiv

Efter mulig smitte med hiv Patientinformation Efter mulig smitte med hiv - information om forebyggende behandling Infektionsmedicinsk Afdeling Q Du har haft et uheld, hvor du med stor sandsynlighed er blevet udsat for smitte med

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej

Læs mere

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse

EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse 1 2009 EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Der er signifikant flere huller i operationshandsker lavet af syntetisk materiale i forhold til operationshandsker lavet af naturgummilatex. 2

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Juni 2002 Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Juni 2002 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

EN SIKKER HÅND NYHEDSBREV OM INFEKTIONSKONTROL

EN SIKKER HÅND NYHEDSBREV OM INFEKTIONSKONTROL 1 2008 EN SIKKER HÅND NYHEDSBREV OM INFEKTIONSKONTROL Systemerne til rapportering af stikskader med kanyler/ nåle skal forbedres, hvis sundhedsmedarbejdere skal beskyttes mod blodbårne infektioner 2 Smittet

Læs mere

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV NEGATIV KVINDE INSTRUKTION TIL PERSONALET Ved baseline besøget bedes du venligst udlevere dette spørgeskema. Vær opmærksom på at du udleverer det korrekte skema. Når skemaet er udfyldt bedes du venligst sende det til

Læs mere

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere