Dødelighed hos høns, % af indsatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødelighed hos høns, % af indsatte"

Transkript

1

2 Dødelighed hos høns, % af indsatte Bur 5,0 4,9 4,4 3,6 3,9 Skrab 11,2 9,1 6,6 6,6 6,4 Friland 10,3 10,6 9,7 9,0 5,5 Øko brun 9,3 10,2 8,7 10,1 9,0 Øko hvid 7,9 8,8 8, maj 2014

3 Trusler for sundhed og velfærd Ernæring fejl og mangler Produktionssystemer Genetik Bakterier Svampe Mycoplasmer Virus Parasitter Toxiner maj 2014

4 Sygdomme hos kyllinger, efter alder maj 2014 E. coli, åbne navler og non-starters Rakitis / mineralmangel IBH (Inclusion body hepatitis) IB (Infektiøs bronchitis) IBD/Gumboro disease Twisted legs / Stritben Femoral head necrosis og ledbetændelse Coccidiose Nekrotiserende enteritis / tarmbrand Botulisme

5 E. Coli infektion / Colibacillose maj 2014

6 Symptomer Akut død Store flotte kyllinger Foder i kroen Behandling Diagnose og resistensbestemmelse Antibiotika i drikkevandet i 3-5 dage Kontakt altid rugeri og dyrlæge maj 2014

7 Årsager til E. coli-infektioner Rugeriinfektion Skal-infektion (gulvæg) Æggeleder-betændelse Farminfektion Vand Foder Støv Stress maj 2014

8 Åbne navler / blommesæk-infektion Symptomer ses ikke før få timer før døden: nedstemte, hænger med hovedet -> dør Betændte navler, der ikke er helet op, våd plet på navlestedet. Øget dødelighed fra klækning til dage Navle -> blommesæk -> blodforgiftning Årsag: Rugerifejl (høj fugtighed og smitte i rugemaskinen) Behandling: Ej mulig maj 2014

9 Åbne navler maj 2014

10 Non-starters Små lette kyllinger Dør i løbet af de første 3-4 dage Ernærer sig ved blommesækken Intet foder i kroen maj 2014

11 Rakitis maj 2014

12 Rakitis (Forsinket forkalkning af knoglevævet) Symptomer Sidder på haserne, går på vingerne Bløde knogler i benene Årsag: Ubalance i calcium-fosfor forholdet Typisk en foderfejl! maj 2014

13 IBH: Inclusion body hepatitis maj 2014

14 Infektiøs Bronkitis

15 Hvad er IB? Akut og meget smitsom virus-sygdom (Coronavirus) Luftbåren smitte Worldwide Kun hønsefugle Stor økonomisk betydning IB-udbrud i slagtekyllingebesætning koster 0-50 øre pr. kylling Nyintroduktion i fjerkræbestand koster 25% af indtægt I veldrevne og gennemvaccinerede områder koster IB stadigt 5% af indtægten

16 Foder (g/kyll) Eksempel på IB-udbrud Foderoptagelse = Hus 170 1, kassations-procent = 1,9% = Hus 150 2, kassations-procent = 29,2% Alder, dage Foder (g/kyll.) Danhatch norm

17 17 Overvågning af IB situationen Ved mistanke om IB hos slagtekyllinger: Indsend 5 aflivede kyllinger til LVK, Fjerkræ Udgift til undersøgelsen for IB virus betales af Dansk Slagtefjerkræ Producenten betaler selv obduktionen

18 IBV, æg

19

20 Gumboro Disease (Infectious Bursal Disease IBD) Akut, meget smitsom virussygdom Virus er spredt i hele landet siden nov Rammer kyllinger i 3 6 ugers alderen Smitter via gødningen Inkubationstid 2-3 dage Kun kyllinger Immunsupprimerende i kronisk form 20

21 Symptomer på IBD / Gumboro disease Nedgang i vand- og foderoptagelse Fugtig strøelse Hvidlig, vandig diarré Nedstemhed Øget dødelighed Varighed 5-7 dage Dødelighed 0 30 % Aktuelt udbrud oftest 3-5% 21

22 Diagnosen Gumboro disease Sygelige forandringer i Bursa Fabricius Påvisning af virus 22

23 Udbrud af vvibdv i Danmark

24 Forebyg smitte med Gumboro virus Management Gødning fra smittet flok udgør stor risiko for næste rotation IBD virus overlever i gødning i op til 6 mdr. Insekter, gnavere, hunde, katte, mennesker kan overføre smitten Derfor sæt ekstra focus på biosecurity Omhu ved håndtering af gødning: Markstak, mere end 500 m fra stalde Stakken overdækkes maj 2014

25 Begræns effekten af Gumboro virus Vaccination Alle forældredyr i DK vaccineres mod IBDV -beskytter kyllingen de første 2-4 leveuger Levekyllinger vaccineres på rugeriet Slagtekyllinger vaccineres 1-2 gange afhængigt af smittetryk Vaccination er ingen garanti mod sygdommen maj 2014

26 Twisted legs / "stritben" Kalveknæ og hjulben Ensidigt eller dobbeltsidigt leveuge Medvirkende årsager Temperatur i rugemaskinen Transportstress fra rugeri til farm Høj tilvækst Manglende motion

27 Femoral Head Necrosis

28 Femoral Head Necrosis Knoglemarvsbetændelse Stafylokokker (E. coli og enterokokker) Infektionen sker tidligt symptomer viser sig sent (typisk fra 3 ugers alderen) Årsager: Rugeri-smitte Smitte i stalden Manglende mineralisering af knoglerne

29 Tarmsundhed Vanskeligste periode er dage Kyllingerne bliver større, tarmen bliver relativt mindre Større pres på husene (udtynding, kort tomgang) Infektioner (IB, coccidiose,.) 29

30 Gødning ved diarré o o o o Vandige klatter Fedtede klatter Orange slim Strøelsen fugtig

31 Ufordøjet foder i tarmen maj 2014

32 Coccidiose En af de mest udbredte infektioner hos slagtekyllinger Encellet tarmparasit med stor formeringsevne Oocyster i staldbunden overlever i måneder - år Eneste begrænsning for coccidiernes udbredelse er at begrænse antallet af kyllinger Effektiv kontrol nødvendig maj 2014

33 Klinisk coccidiose ses sjældent Diarré Nedstemthed Strittende fjer Nedsat ædelyst Øget dødelighed maj 2014

34 Subklinisk coccidiose forekommer ofte Nedsat foderudnyttelse og tilvækst Fugtig strøelse Diagnosen stilles ved: Lesion score (vurdering af tarmforandringer) Mikroskopi af skrab fra tarmen maj 2014

35 Coccidiose management Resistensudvikling - Vaccination af opdræt og øko slagtekyllinger Opdræt i bure vaccineres ikke (*) Coccidiostat i foderet til slagtekyllinger Rengøring, flambering af gulve Kemisk bekæmpelse (*) der er nogen, der forsøger

36 Nekrotiserende enteritis / tarmbrand Symptomer Akut forløb Nedstemte kyllinger med strittende fjer Øget dødelighed Ligger på maven eller siden Går hurtigt i forrådnelse maj 2014

37 Nekrotiserende enteritis / tarmbrand Årsag: Clostridium perfringens Altid til stede i hønens / kyllingens tarm Skade på tarmcellerne nødvendig for opformering Coccidier Stress Pludselig foderændring Coccidier og clostridier går ofte hånd i hånd Behandling: Antibiotika, lav dosis, få dage maj 2014

38 Botulisme

39 Botulisme Lammelse i benene Slap hals Lukkede øjne Lukkede øjne Foder i næbet

40 Botulisme - Symptomer Lammelse af ben -> vinger -> hals -> øjenlåg Kyllinger, som sidder med slappe halse og lukkede øjne Fra få kyllinger til 40% af flokken Husinfektion

41 Forebyggelse og behandling Fjern døde kyllinger minimum 3 gange dagligt Afliv straks kyllinger med tegn på botulisme Behandling med antibiotika, lav dosis, få dage Rengøring og desinfektion Vask med sæbe Glutaraldehyd i 2-3 x normal dosis 5% kautisk soda i revner og sprækker Bekæmp biller!!

42 Sundhedsmæssige udfordringer i konsumægproduktionen Bakterielle sygdomme Rødsyge, Pasteurella, E coli Zoonoser Salmonella Danmark har EU-særstatus for æg

43 43 Sygdomme forårsaget af bakterier E. coli infektioner Små kyllinger, æglæggere Vaccination mulig Pasteurellose, kan udvikle sig til fjerkrækolera Æglæggere, kalkuner Vaccination mulig Erysipelas / rødsyge Æglæggere, kalkuner Vaccination mulig

44 Salmonella konsumæg

45 Salmonella, opdræt

46 Virusbetingede sygdomme hos høns og kyllinger Mareks disease, hønselammelse AI, Aviær Influenza ND, Newcastle disease IB, Infektiøs Bronchitis IBD, Infectious Bursal Disease/Gumboro disease TRT, Turkey rhinotracheitis AE, Aviær encephalomyelitis EDS, Egg drop syndrome

47 Mareks disease/hønselammelse Celle associeret herpes virus hos høns tre serotyper, flere patotyper Udbredt i hele verden Spredes med epithelceller fra fjerfollikler Hold voksne og kyllinger adskilt Daggamle levekyllinger vaccineres Udbrud efter ugers alderen

48 Mareks disease Akut form Anorexi, diarré i få uger, øget dødelighed Akut cytoloytisk form dage gamle kyllinger, atrofi af lymfoide organer, høj dødelighed Transient paralysis 5-18 ugers alderen Ataxi vinger, ben, hals pga ødem i hjernen

49 Mareks diseasemmmdisease / hønselammelse maj 2014

50 Early Warning for fugleinfluenza (AI) Pligt til at kontakte Fødevarestyrelsens Veterinærafdeling ved: Fald i ægproduktion på mere end 5% udover det normale produktionsniveau i mere end 2 dage Fald i foder eller vand på over 20% indenfor et døgn. En overdødelighed på 3%-enheder i løbet af 3 dage i forhold til normal forventet dødelighed (over 3% sammenlagt i løbet af 3 dage) maj 2014

51 Parasitter og lignende Blodmider Orm Spolorm Trådorm Bændelorm Coccidier Blackhead / Histomoniasis

52 Blodmider

53 Ektoparasitter Lus Blodmider Rød blodmide Nordisk blodmide maj 2014

54 Mider på inventar

55 Mider ved ægbånd

56 Mider i siddepinde

57 Spolorm

58 Bændelorm

59 Behandlingsregler for økologisk fjerkræ Forebyggende behandling er forbudt - ingen coccidistatica eller vækstfremmere Tilbageholdelsestid ved medicinsk behandling ganges med 2 Efter tre behandlinger skal flokken omlægges. Omlægningstiden er 10 uger for æglæggere og x uger for slagtekyllinger Hvis der ikke er angivet en omlægningstid for et præparat er omlægningstiden 48 timer maj 2014

60 Rutinemæssig velfærdskontrol i øko-fjerkræbesætninger - Naturerhvervsstyrelsens årlige kontrol Dødeligheden må som udgangspunkt ikke overstige ca. 1,2 % pr. måned Andelen af meget pillede høner må som udgangspunkt ikke overstige ca 5% Meget pillet betyder, at der er to eller flere bare pletter, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletterne er 5 cm i diameter eller større Acceptabel andel af let pillede høner afhænger af alderen Let pillet betyder højst én bar plet i fjerdragten, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletten må ikke være større end 5 cm i diameter. Ved 25 uger må der være 10% let pillede. Acceptabel andel øges med 1% pr leveuge maj 2014

61 Trædepudesvidninger, slagtekyllinger

62 Trædepudesår hos æglæggere

63 Regler på kollisionskurs Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Vandfugle skal have adgang til badevand i form af et vandløb, dam, sø eller lignende Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke vandes med vand fra overfladevandreservoirer, herunder opsamlet regnvand maj 2014

64 Yderligere information NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion) VFL s hjemmeside under Økologisk fjerkræ VFL s hjemmeside under Regler for fjerkræ maj 2014

65 Yderligere information NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside Retsinformation Fødevarestyrelsens hjemmeside Det Danske Fjerkræraads hjemmeside VFL s hjemmeside, Økologisk fjerkræ VFL s hjemmeside, Regler for fjerkræ maj 2014

66 Biosecurity Generelt tilstræbes højt niveau Adgangskontrol Handlingsplaner Hensigtserklæringer Hvad sker der i virkeligheden? Følg op på procedurerne Sprækker i sikkerheden -> spredning af sygdomme

67 maj 2014

68 Tak for opmærksomheden

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS

SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS Økologisk Rådgivning, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø 15. November 2016 Susanne Kabell, dyrlæge, phd Økologi, Fjerkræ SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS OVERORDNEDE REGLER Bekendtgørelse

Læs mere

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Anders Permin DVM, PhD DTU

Anders Permin DVM, PhD DTU Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge oktober 2018 Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge i udbrud Farmen Plads til 24 000 mink Ligger 500 meter inde på en blind grusvej 6 ens haller Fælles gang i

Læs mere

Hvorfor vaccinerer vi?

Hvorfor vaccinerer vi? Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte

Læs mere

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold 2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs

Læs mere

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

Producent-info 1-2014 [07.02.14]

Producent-info 1-2014 [07.02.14] 1. Danpo sænker noteringen med 1 øre/kg godkendt kylling pr. slagtedag fra søndag/mandags slagtningen d. 9./10. februar 2014 og indtil videre 2. Hudlidelser udseende mulig opståen mulig forebyggelse 3.

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere

Læs mere

Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet

Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet Anders Miki Bojesen Præventiv Veterinær Mikrobiologi Dias 1 Fjerkræforskning og undervisning på KVL/KU 1903 Hundeklinikken 1956 Professor H. E. Marthedahl Lektor

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt

Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt Oplæg Vildtforvaltningsrådet 3. marts 2017. V/Stig Jessen, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold Emner: Kampagnen mod ulovlig

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Cevac Ibird, lyofilisat til suspension

PRODUKTRESUMÉ. for. Cevac Ibird, lyofilisat til suspension 30. september 2013 PRODUKTRESUMÉ for Cevac Ibird, lyofilisat til suspension 0. D.SP.NR 28448 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Cevac Ibird 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis indeholder : Aktivt

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK Økologi = Udegående Søer Frilandssøer første start 1987-88 Voldsom fremgang 1990-95 Derefter tilbagegang Investeringskrav Effektivitet afregningspris Pasningskvalitet

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier

Læs mere

Medicinsk kolik og diarre. Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen

Medicinsk kolik og diarre. Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen Medicinsk kolik og diarre Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen 1 Dyrlægens første vurdering: Medicinsk vs kirurgisk problem Grundig klinisk undersøgelse i stalden VIGTIGT MED: Roligt område,

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

Vacciner og sera. Prislisten opdateres løbende med nye præparater og priser. Senest opdateret: 26. marts 2015

Vacciner og sera. Prislisten opdateres løbende med nye præparater og priser. Senest opdateret: 26. marts 2015 Adm., salg og marketing Palle Juul-Jensens Boulevard 82 8200 Aarhus N Tlf. 35 88 50 00 Ordrekontoret / distribution Bülowsvej 27 1870 Frederiksberg C Tlf. 35 88 50 00 Fax 35 88 50 01 dianova@dianova.dk

Læs mere

Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014

Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014 Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring i % B=>C 100*(C-B)/B A B C D E INDTÆGTER: Overført fra forrige år 5.089 4.061 1.103 6,2-72,8 1 Produktionsafgifter 10.424 10.089 10.374

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006

Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006 Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza Veterinærdirektør Preben Willeberg Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006 Fugleinfluenza i EU før 2005 Italien: 1999, 2000 og 2004 kalkuner LPAI (vaccineres

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 BILAG 1 GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 1. Hygiejneforordningen 852/2004 ændret ved forordning 1019/2008. Konsolideret

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

Oversigt vedr. Fjerkræ sygdomme: A-Å

Oversigt vedr. Fjerkræ sygdomme: A-Å Oversigt vedr. Fjerkræ sygdomme: A-Å ADENO-VIRUS EDS 76 - Egg Drop Syndrome 1976 skyldes et specielt adeno-virus, som har fået betegnelsen 127 eller BC14. Infektion med dette virus medfører hos høns nedsat

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

Producent-info 22-2015 [10.12.15]

Producent-info 22-2015 [10.12.15] 1. Referat fra producentmødet, suppleret med Danpo rådgivning 2. Danpo inviterer til en ny ERFA-gruppe 1. Referat fra producentmødet, suppleret med Danpo rådgivning. Danpo fremførte baggrunden for sine

Læs mere

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Gældende fra 1. januar 2019 Registrering som stalddørssælger Hvis man sælger æg ved stalddøren, skal man være registreret hos Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle,

Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, Side 1 af 7 Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU (* 1) BEK nr 125

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018

Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018 09-04-2018 J.nr.: 2018-14-81-05721/PERNI Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018 Trusselsvurdering: Der er den 4. april 2018 konstateret et udbrud af højpatogen fugleinfluenza

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 615 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 615 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 615 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. Den 4. maj 2018 Miljø- og Fødevareministerens

Læs mere

2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold 2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer

Læs mere

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere