Byggeteknisk erfaringsformidling 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggeteknisk erfaringsformidling 2013"

Transkript

1 Byggeteknisk erfaringsformidling 2013 projekt granskning damp spærrer retsafgørelse forældelse boksmodul byggerier revner i skalmur solceller i tagdækningen fugt og skimmelsvamp

2 Erfaringsformidling projektgranskning kan spare bygherren for store udgifter Formålet med projektgranskning er at udpege dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og skader og alvorlige følgevirkninger er stor. En kvalificeret projektgranskning kan spare bygherren for mange ærgrelser og unødvendige udgifter på både kort og især på længere sigt. Nyt vejledningsmateriale beskriver, hvordan bygherren helst med ekstern bistand sikrer, at der foretages en kvalificeret granskning af projektet gennem hele processen. Formålet med projektgranskning Et byggeris kvalitet fastlægges i et samspil mellem krav til udformning, funktion, byggeteknik, økonomi og tid. Stigende krav fra mange forskellige sider gør byggeriet mere og mere komplekst. Mange parter er involveret, og det kan være svært at få overblik over, hvilke konsekvenser de enkelte beslutninger har for det samlede resultat. En effektiv projektgranskning kan afsløre, om de enkelte parters egenkontrol er effektiv, og om der er huller i grænsefladerne mellem de forskellige temaer og entrepriser i byggeriet. n V PROJEKT GRANSKNING HVAD OG HVORDAN BYGGESKADEFONDEN Projektgranskning kan sikre at der er et éntydigt aftalegrundlag at der er sammenhæng mellem bygherrens forventninger (byggeprogram), løsningsforslag, budget og tidsplan at løsningsforslag til udformning, funktion og byggetekniske detaljer er i overensstemmelse med gældende forskrifter og god byggeskik, at projektet overholder IKT-bekendtgørelsens krav til digitalisering at fokus er på dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og byggeskader er størst at løsningsforslag ikke har kort levetid og ikke medfører store fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse at der er sammenhæng i grænseflader mellem forskellige entrepriser Byggeskadefonden og SBi samarbejder om udarbejdelse af nyt vejledningsmateriale om projektgranskning. Materialet rummer både information rettet mod bygningsejerne og information rettet mod projektgranskerne. Eksterne granskere er at foretrække Bygherren vil i langt de fleste tilfælde være bedst stillet med en ekstern granskning, foretaget af en tredie part, som ser projektet Erfa 2

3 med andre øjne end både bygherre og projekterende. Udgiften til ekstern granskning vil typisk udgøre en forsvindende del af det samlede byggebudget, men kan have stor effekt på den samlede kvalitet og økonomi. Projektgranskning bør under alle omstændigheder altid foretages af erfarne medarbejdere. Granskningens omfang Projektgranskning er en fremadrettet forebyggende aktivitet, der så tidligt som muligt i projektforløbet skal afsløre problematiske forhold. Projekt granskning er en integreret del af hele programmerings- og projekteringsforløbet og foregår således ikke efter, men samtidig med at valgene træffes. Antallet og omfanget af granskninger vil afhænge af karakteren af det enkelte byggeri og kan spænde lige fra en overordnet screening til en fuldstændig granskning, ofte med inddragelse af specialistgranskning. Omfanget af granskningen skal sammen med beskrivelse af tidsplan, honorering, ansvar, forsikring samt rapporteringsform fremgå klart af aftalen mellem bygherren og den eksterne gransker. De formelle krav til projektgranskning retter sig mod meget begrænsede tidspunkter i hele projekteringsforløbet. Men det er ikke tilstrækkeligt. Der bør som udgangspunkt granskes i hver enkelt af projektets hovedfaser: program, dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt. Hovedvægten i projektgranskningen bør ligge i perioden umiddelbart op til udbud. Fokus på de risikobehæftede forhold Projektgranskning skal tilrettelægges, så der er balance mellem de ressourcer, der anvendes, og den forventede effekt. Fokus skal altid rettes mod de erfaringsmæssigt mest risikobehæftede forhold i byggeriet. Det gælder således om at skærpe indsatsen ved de bygningsdele, hvor sandsynligheden for svigt er størst, og hvor svigtet kan have de største konsekvenser. Granskning ved ændringer og besparelser Særlig vigtigt er det, at der granskes omhyggeligt i forbindelse med ændringer i projektet. Risikoen for svigt i byggeriet er særlig stor i forbindelse med pludselige ændringer i projektet ændringer som ofte har forbindelse med besparelseskrav. Granskningen bør have særlig fokus på projekteringsarbejdet frem til byggeriet kommer i udbud inden det bliver rigtig dyrt at rette op på forglemmelser, fejl eller dårlige beslutninger. Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 773 af 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri. Erfa 3

4 Erfaringsformidling boksmodulbyggerier kræver særlig kvalitetssikring Der er en stor interesse for at opføre billige byggerier med brug af bokselementer. Et boksmodulbyggeri må imidlertid betegnes som et sårbart byggeri, som kræver særlig opmærksomhed på specielt projektering af ventilations- og installationsløsningerne. Det er desuden vigtigt, at de driftsmæssige tiltag er tilpasset det aktuelle byggeri og at de, der skal stå for driften, har de nødvendige oplysninger om materialer og konstruktioner. Boksmodulbyggeri Byggeskadefonden har nu udført eftersyn af de første boksmodulbyggerier. Disse byggerier er karakteriseret ved industriel masseproduktion, en skrabet indretning og ved at driftsudgifterne i nogle tilfælde er reduceret, da beboerne selv skal stå for dele af den daglige drift. Den største del af byggeprocessen bliver udført på fabrik under kontrollerede forhold, hvilket både smidiggør processen og reducerer sandsynligheden for byggefugt. Byggepladsarbejdet med lægning af kloakker og støbning af fundamenter kan ske samtidig med at boksmodulerne færdiggøres på fabrikken. De færdiggjorte moduler transporteres til byggepladsen, hvor de placeres på fundamenterne, hvorefter der efterfølgende kun skal udføres strimling af tage, færdiggørelse af facader samt tilslutning af installationer. Der kan dog opstå en del reparationsarbejde af revner m.m. efter transporten af modulerne. Et boksmodulbyggeri er ikke at sammenligne med et midlertidigt pavillonbyggeri. Boksmodulbyggeriet må sidestilles med traditionelt opført byggeri eller flademodulbyggeri, hvorfor bestemmelser og anbefalinger i SBi-anvisninger og BYG-ERFA blade er gældende. Terræn- og drænforhold For denne type af byggeri med anvendelse af organiske materialer gælder i særlig grad, at grunden skal være veldrænet og uden traktose, at terrænet skal falde væk fra bygningen, og at der ikke sker vandtilledning fra omliggende arealer. Der bør udføres omfangsdræn, og det bør sikres, at faskiner m.m., som vandet afledes til, er velfungerende, har tilstrækkelig kapacitet og kan renses. Vand fra befæstede arealer, facader og tage skal ledes til kloak eller faskine og ikke drænes væk. Tilgængelighed og krybekælder For at opnå tilgængelighed til boligerne er boksmodulets gulvkassette i de fleste tilfælde placeret under det omgivende terræn, så overside af gulvniveau og terrænniveau er det samme. For at undgå direkte jordpåvirkning af de organiske materialer i gulvkassetten er der udført krybekælder eller Erfa 4

5 rettere sagt et ventileret terrændæk. Ofte er afstanden mellem krybekælderbund og underside af kassettedæk mindre end 200 mm, hvilket vanskeliggør kontrol og eftersyn af bygningsdelene i krybekælderen og umuliggør efterfølgende drift og eventuel udbedring, hvis dette bliver nødvendigt. gulvkassetten er dækket af jord ved gavlene ofte kun adskilt af en tynd metalplade monteret direkte på kassetten. Jorddækkede trækassetter er dårlig byggeskik og skal undgås. Træ og metaldele skal altid adskilles for at undgå ophobning af fugt og kondens bag metalpladen. Bygherren skal især ved boksmodulbyggerier være meget omhyggelig med sine driftsinstruktioner, hvis man ønsker at overlade en del af vedligeholdelsesudgifterne til lejerne. Ventilation af krybekælder Krybekælderen ventileres enten gennem riste langs facade og gavl eller gennem præfabrikerede ventilationsbokse, som monteres på et skørt fastgjort til gulvkassetten. Når overside af kassetten er lagt i niveau med det omgivende terræn, skal der udføres forkrøbbede (knækkede) ventilationsføringer, da krybekældergulvet er sænket i forbindelse med den niveaufri adgang til stueetagen. Det medfører, at kravet til ventilationsareal af krybekælderen forøges væsentligt. Organiske dele under terræn skal beskyttes af uorganisk isolering hvilket ikke altid sker. Beskyttelsen gælder på alle dele af kassetten, hvilket ikke vurderes at være muligt under bærende dele. Her skal udtænkes særlige løsninger. Det er på flere byggerier konstateret, at I BYG-ERFA blad (19) advares mod at anvende udeluftventilerede krybekældre ved opførelse af nyt byggeri med kraftigt isolerede dæk samt mod i konstruktionen at anvende organisk materiale, som direkte udsættes for krybekælderklima. Dette har været gældende i de sidste 12 år. Krybekælderbund og fugtspærre Det er sjældent at se støbte dæk i krybekældre. På krybekælderbunden udlægges normalt en løs plastmembran som fugtspærre fastholdt af et lag af sand. Fugtspærren kan være projekteret med et svagt fald fra midten og ud mod bygningens kanter. Fugtspærren har to formål. Den skal dels sikre, at jorden ikke afgiver fugt til kælderen og dels sikre, at overfladevand fra terræn, regn og sne, som ender i kælderen, kan afledes til kloak eller recipient. Vand fra tag og slagregn på facader, som ender i krybe BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (19) : Risiko ved udeluftventilerede krybekældre. fortsættes næste side Erfa 5

6 Erfaringsformidling boksmodulbyggerier Byggeskadefonden efterspørger ofte opdateret projekt materiale ved boksmodul byggerier. Trods meget ensartet produktionsteknologi er det vigtigt, at der følges op på de enkelte byggerier. læs mere Læs mere på www. byggeskadefonden.dk. kælderen skal ligeledes afledes til kloak eller recipient. Der skal udføres omfangsdræn, såfremt jorden ikke er selvdrænende. Installationer Det er ved eftersyn konstateret, at vandog afløbsinstallationer i visse tilfælde føres i krybekælderen og videre op igennem krybekælderbunden til de rum, de skal betjene. Der ses også eksempler på regnvandsledninger ført under krybekælderdækket. Der skal sikres lufttæthed ved installationsgennemføringer og mulighed for servicering af installationen hvis nødvendigt. Hvis krybekælderen indeholder installationer og andet, der skal serviceres, skal der sikres adgang enten udefra eller fra boligerne igennem en lem i gulvet. Vådrum Vådrum opbygges normalt som lette konstruktioner på stedet eller som præfabrikerede kabiner. I henhold til SBi s vådrumsanvisning By og Byg Anvisning 200 må der kun udføres vådrum på træbjælkelag, hvor krybekælderen er tilgængelig og har en fri højde på mindst 0,6 meter. Hvis den fri højde er mindre end 0,6 meter hvilket normalt er tilfældet ved boksmodulbyggeri skal vådrum udføres på betoneller letbetondæk. Bestemmelsen hænger sammen med, at undersiden af dækket skal kunne besigtiges og i nødvendigt omfang repareres. Driftsforhold Hvis man ønsker at overlade en del af driftog vedligeholdelsesudgifterne af boksmodulbyggerierne til lejerne, skal det ske under hensyntagen til det aktuelle byggeri. Når beboerne skal instrueres om driften, skal de samtidig have de nødvendige oplysninger om materialer og konstruktioner. Inddragelse af lejerne i driften kan f.eks betyde, at lejerne skal stå for renholdelse af friarealer, snerydning, hækklipning, rensning af tagrender, styring af ventilationsanlæg m.m. Det er en forudsætning for inddragelse af lejerne i drift- og vedligeholdelsesarbejdet, at boligventilationen fungerer, at krybekælderen er velventileret og fri for fugt. Derudover skal tag- og overfladevand uhindret kunne afledes til kloak eller recipient og dræn være velfungerende. Der skal være adgangsmulighed til krybekælderen uden at skulle skære sig vej igennem gulvet, når der eksempelvis skal holdes øje med fugtforhold i krybekælderen og de installationer, som kræver service. Dokumentation Byggeskadefondens 1- års eftersyn indeholder udover et stikprøvevist eftersyn på stedet også en gennemgang af projektmateriale tegninger, beskrivelser, dokumentation mv. Specielt ved boksmodulbyggerier efterspørger fonden ofte manglende projektmateriale stabilitetsberegninger, samlingsdetaljer og kvalitetssikringsdokumentation på et konkret byggeri. Det skyldes typisk, at der ikke altid følges op med opdateret projektmateriale, hvis boksmoduler fra samme virksomhed opsættes på en anden lokalitet. Erfa 6

7 Erfa 7

8 Erfaringsformidling fugt og skimmelsvamp i boliger Hvis der er mistanke om eller tegn på, at indeklimaet i boligen er forringet på grund af forhøjet fugtindhold og deraf følgende skimmelsvampevækst, skal der gribes ind. Fugtproblemerne skal identificeres og udbedres, og de tørre skimmelsvampesporer skal fjernes fra boligens opholdsrum. Tørre sporer, der sidder skjult i bygningens lukkede konstruktioner, behøver som regel ikke at blive fjernet, når fugtproblemerne er løst, da de normalt ikke medfører gener for beboerne i boligens opholdsrum, hvis sporerne er effektivt indkapslede bag tætte fugt- og dampspærrer. Fokus på indeklimaet Både hos beboere og boligselskaber er der stigende fokus på indeklimaet. Det er meget naturligt, da mange opholder sig i boligen i op imod 90 % af døgnet. En del klager over indeklimaet finder vej til medierne, fordi beboere og de ansvarlige for driften af boligerne har forskellige vurderinger af, om beboernes symptomer skyldes indeklimaet, og om eventuelle indeklimaproblemer skyldes bygningsfejl, eller om de helt eller delvist skyldes forkert brugeradfærd. foreløbigt foto Lidt teori om skimmelsvampe Skimmelsvampe er mikroorganismer, der findes overalt på jordkloden og i naturen indgår som vigtige nedbrydere af organisk materiale. foreløbigt Skimmelsvampe foto kan vokse på alt dødt organisk materiale, og nogle svampe kan overleve selv meget lave temperaturer. De skimmelsvampearter, vi ser i boliger i Danmark, vokser fortrinsvis ved relativ høj luftfugtighed. Skimmelsvamp kan også vokse på fødevarer, både i uskadelig form på fx blåskimmelost og i sundhedstruende form på fx tørrede frugter, hvor svampene kan danne svampegiftstoffer, mykotoksiner. Vurderingerne kompliceres yderligere af, at symptomer på indeklimaproblemer ikke er specifikke og entydige, men typisk svarer til symptomer på andre problemer for beboerne, som ikke har noget med boligen at gøre. Fugt kan give indeklimaproblemer Udendørs kan man møde både meget tør luft og meget fugtig luft uden at man normalt oplever gener. Indendørs er det anderledes, da indeluften er meget stillestående sammenlignet med udeluften. Derved vil der kunne ophobe sig fugt, bakterier, virus, skimmelsvampe, radon, formaldehyd og meget andet i koncentrationer, der normalt ikke opstår udendørs. Når der måles på alle disse parametre i indeklimaet, er det oftest vanskeligt at se en sammenhæng med beboernes oplevelse af eventuelle indeklimagener. Det gælder dog ikke høj luftfugtighed. Hvis der i længere tid er høj luftfugtighed indendørs, er det tydeligt, at beboerne oplever flere gener, som øges i takt med, at luftfugtigheden øges. Symptomerne er tit vage og upræcise og ligner symptomer fra andre årsager end Erfa 8

9 indeklimaproblemer: Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, svimmelhed, kløende øjne, tilstoppet næse, hæshed, høfeber og flere andre diffuse tegn. Skimmelsvampevækst symptom på et fugtproblem Skimmelsvampe findes overalt på jordkloden og i enhver bolig. Til hverdag slæbes tusinder af svampesporer ind i boligerne med fodtøjet, i tøjet, håret m.m. Under normale forhold er der mere end en million svampesporer i en almindelig dansk bolig. Det giver kun problemer, hvis sporerne begynder at formere sig, således at sporemængderne forøges. Det kan medføre indeklimagener for beboerne. Formering eller vækst af skimmelsvampe forudsætter imidlertid bl.a., at der er forhøjede værdier for fugt i indeluften eller på bygningsmaterialer. Derfor er skimmelsvampevækst altid et symptom på et eller flere fugtproblemer. Hvis beboerne oplever indeklimaproblemer, og der er mistanke om, at de kan skyldes skimmelsvampe, drejer det sig først og fremmest om at undersøge, om der er eller har været forhøjede værdier for fugt i indeklimaet eller på bygningsmaterialer. Hvis det er tilfældet, skal årsagerne til disse fugtproblemer løses hurtigst muligt. Konsulentrådgivning ikke altid optimal I mange skadesager har konsulentfirmaer forud for anmeldelsen til fonden for én af parterne foretaget bekostelige bygnings- og skimmelanalyser og anbefalet kostbare bygningsændringer. Fonden har desværre i de fleste tilfælde afvist konsulentfirmaernes anbefalinger som unødvendige og har i stedet løst eventuelle bygningsproblemer med simple tiltag til en brøkdel af de omkostninger, som konsulentfirmaerne har anbefalet. Det har i alle tilfælde vist sig tilstrækkeligt, da fonden ikke har modtaget genanmeldelser i disse sager. Konsulentfirmaernes anbefalinger skyldes ofte en kombination af manglende viden og manglende grænseværdier indenfor dette komplicerede område og af behovet for at dække sig ind overfor senere krav om erstatning, hvis beboerne fortsat skulle klage over indeklimagener efter udbedringsarbejderne. Fugtproblemer skal udbedres Fugtproblemer kan skyldes svigt, fejl, mangler eller skader i forbindelse med opførelse af byggeriet opstigende grundfugt, utætte dampspærrer, utætte tagkonstruktioner, byggefugt mm. Men fugtproblemer kan også skyldes decideret vandskade. Også her må årsagen findes, og skaden udbedres hurtigst muligt. Hvis de rette betingelser er til stede, begynder skimmelsvampevæksten allerede i løbet af et par uger. Kombinationen af et stadig fugtigere klima og stigende krav til bygningers tæthed er en udfordring i forhold til at skabe et tørt og sundt indeklima i boligerne. fortsættes næste side Erfa 9

10 Erfaringsformidling fugt og skimmelsvamp Brugeradfærd er en helt afgørende faktor for et sundt indeklima. Det er nødvendigt med regelmæssig ventilation og udluftning for at begrænse luftfugtigheden ikke mindst i varme, fugtige vejrperioder. Forhøjet luftfugtighed i indeklimaet kan imidlertid også helt eller delvist skyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd: Manglende ventilation, udluftning, opvarmning, madlavning, tøjtørring, badning m.v. Især i ældre boligbyggerier skal man være opmærksom på, at de er bygget efter andre krav til isolering, ventilation, opvarmning, badeforhold m.v., og at der let kan opstå indeklimaproblemer, hvis nutidige beboerne forventer at kunne anvende og f.eks møblere ældre boliger som moderne boliger. Forhøjet luftfugtighed skal fjernes fra indeklimaet ved opvarmning, udluftning og ventilation i øvrigt. Om vinteren er det nemt at fjerne fugten, da udeluften er kold og tør, men om sommeren kan det være vanskeligt, hvis luftfugtigheden i udeluften også er meget høj. Nøglen til det gode indeklima er uanset årstid: Udluftning, ventilation, mindst 20 gr. C og rengøring. Jo flere personer, der opholder sig i boligen, des mere skal der udluftes. Tegn på skimmelsvampevækst Skimmelsvampevækst er som nævnt i et af de tidligere afsnit symptom på et fugtproblem, som skal vurderes. Skimmelsvampevækst kan typisk ses som sorte rande eller plamager, hvor der er fugtigt. Den kan også kendes på den særlige mugne lugt, man kender fra fugtige kældre. Svampene kan også vokse skjult, f.eks. under gulvet, i skunkrum, på lofter og andre steder, hvis der er fugtproblemer her. Det er ikke ualmindeligt med små sorte pletter eller rande i vindueskanter i soveværelser eller i badeværelser. De udgør som regel ikke et sundhedsproblem og skal blot tørres væk, men man skal være opmærksom på, om der kan være problemer med manglende opvarmning, udluftning og vedligeholdelse. Hvis der derimod er større sorte plamager, er det ofte tegn på, at der enten er eller har været et fugtproblem i det rum. Endelig kan der være særlige problemer, hvis der har været decideret vandskade, og hvis der fortsat er øget vandindhold i materialer og skjulte konstruktioner. Udtørret skimmelsvampevækst skal fjernes fra indeklimaet Mindre områder med skimmelsvampe skal fjernes ved rengøring. Det kan beboerne normalt gøre selv, gerne under moderat udluftning. Regelmæssig rengøring af boliger forebygger normalt problemer med skimmelsvampevækst som følge af mindre fejl ved byggeriet (kuldebroer) og mindre hensigtsmæssig brugeradfærd. Større områder med skimmelsvampe skyldes ofte skader. Når årsagerne til fugtskaderne er udbedret, skal fjernelse foretages med professionel hjælp. Det vil ofte være tilstrækkeligt at støvsuge området med støvsuger med HEPA filter og derefter afvaske det med almindelige vaskemidler. I nogle tilfælde skal f.eks tapetet udskiftes. Bestemmelse af skimmeltyper er normalt ikke nødvendig Der har i fondens skadesager om indeklimaproblemer kun sjældent været behov for at artsbestemme skimmelsvampetyper. Når årsagerne til fugtproblemer er fundet og udbedret, og der er foretaget udtørring, må der ikke være forhøjede mængder af Erfa 10

11 tørre skimmelsvampesporer i indeklimaet i forhold til i udeluften. Derfor fjernes tørre skimmelsvampesporer i boligers opholdsrum, og fugt-og dampspærrer omkring boligers opholdsrum tætnes, således at tørre skimmelsvampesporer fra lukkede konstruktioner ikke via luftstrømme føres ind i boligernes opholdsrum. Hvis der undtagelsesvist skulle være behov for at artsbestemme skimmelsvampetyper, findes der en række metoder hertil, som forskellige specialfirmaer benytter. Der kan f.eks. være behov for artsbestemmelse, hvis en beboer har fået påvist allergi overfor en helt særlig art, således at selv små mængder vil kunne give symptomer. Så kan artsbestemmelse være nødvendig sammen med nøje kildesporing. Skimmelallergi svært at påvise Til trods for det meget store antal svampearter, er der dog relativt få svampeallergikere. Det skønnes, at højst 5 % af befolkningen er skimmelallergikere. Allergi overfor skimmelsvamp er vanskelig at påvise med sikkerhed, blandt andet fordi de fleste personer med svampeallergi er allergiske overfor andet også. Brugeradfærd altid vigtig Brugeradfærden er altid vigtig uanset boligens tilstand også for at opnå den optimale balance mellem hensyn til ventilation, opvarmning, energitab, komfort m.m. Rengøring er også i al enkelhed et effektivt middel mod indeklimagener med rationel rengøring fjernes ikke bare skimmelsvampe der vokser glimrende på husstøv men også bakterier, virus og øvrige stoffer, der i samspil kan medføre gener for beboere. Ingen anerkendte grænseværdier for skimmel Skimmelsvampe er vidt forskellige og personers tolerancer overfor svampene er vidt forskellige. Variationerne i svampemængder indendørs og udendørs er meget store i løbet af dagen og henover året. Testmetoderne, der anvendes, er ofte behæftet med betydelig usikkerhed. Det er nogle af årsagerne til, at der endnu ikke har kunnet fastlægges anerkendte grænseværdier for skimmelsvampe i indeklimaet. Brug læger med specialviden om indeklima Er der beboerklager, der skyldes mistanke om skimmelsvampegener, skal det tages alvorligt. Men mangel på sikre diagnoser, grænseværdier og sikker viden om de enkelte skimmelsvampes virkning på helbredet, gør det ofte vanskeligt at vurdere, om de gener, som beboere oplever, skyldes boligen eller andre forhold. Oplagte, væsentlige fejl, mangler og skader vedrørende boliger skal naturligvis udbedres, men hvis beboere herefter stadig oplever indeklimagener, bør der inddrages en læge med specialviden om indeklima, således at der kan iværksættes relevante og nødvendige tiltag af hensyn til beboeres helbred. Det er ikke en sag for bygningsteknikere, biologer eller andre at vurdere beboeres helbredsgener. Rengøring af overflader er en simpel måde at reducere omfanget af skimmelsvampesporer i boligen. Skimmel.dk Hjemmeside med generel information og gode råd om skimmelsvamp. Erfa 11

12 Erfaringsformidling revner i skalmur Murværk kan revne af forskellige årsager og jo mere ubeskyttet murværket er, desto større betydning for levetid, drift og vedligeholdelse får revnerne. Konstruktiv beskyttelse af murværk er med til at forlænge levetiden væsentligt. Konsolbåret murværk over store vindueshuller og udkragede, murede konstruktioner anvendes efterhånden i stort omfang. Netop denne byggeskik kræver, at der tages særlig hensyn til temperaturbetingede bevægelser, så der ikke kommer skadelige revner i murværket. Temperaturbetingede revner i konsolbåret murværk Indbygning af dilatationsfuger i lange, murede facader og ved hushjørner er kendt viden og velintegreret praksis. BYG-ERFA blad (21) beskriver bl.a., hvorledes temperaturbetingede bevægelser optages ved hushjørner. Ved lange skalmure skal der udføres dilatationsmulighed pr meter, som beskrevet i Eurocode 6 Murværkskonstruktioner. I konsolbåret murværk skal revnedannelser forhindres ved hjælp af dilatationsfuger placeret ved den del af murværket, der hænger fast på bagmuren og derfor bevæger sig anderledes end den del af murværket, der står direkte på fundamentet. Der kan være tale om relativt store bevægelser, og omfanget af dilatationsfuger vil ofte være omfattende og ikke uden æstetisk betydning ikke uvæsentlige forhold at have for øje ved disponering af facaderne. Placering og omfang af dilatationsfuger til optagelse af såvel vandrette som lodrette bevægelser har i en række af fondens sager vist sig ikke at blive løst korrekt. Murværket får skader i form af revner meget hurtigt efter aflevering. Dilatationsfuger i murværket skal planlægges og projekteres også ved konsolbåret murværk. Erfa 12

13 Beskyttelse af skalmuret byggeri Skalmuret byggeri skal projekteres og udføres på en måde, så det kan modstå vejrliget uden at tage skade. Ved disponeringen skal der i videst muligt omfang projekteres med konstruktiv beskyttelse. Den fugtindtrængning, som altid vil forekomme i større eller mindre grad i murværk, skal kunne ledes ud via inddækninger og fugtspærrer. Et godt princip ved valg af fugtspærrer og render over vindues- og døråbninger er at lede vandet ud så direkte som muligt i stedet for at forsøge at lede det vandret over længere strækninger, før det ledes ud af murværket. BYG-ERFA blad (21) beskriver forskellige byggetekniske løsninger. Revner i skalmure ved indbyggede fugtspærrer I skalmure opstår der ofte vandrette revner i liggefuger, hvor der er anbragt en fugtspærre som fx over vindues- og dørhuller samt ved sokkel. Såfremt murpappen er udført korrekt og i tæt kontakt til underlaget, så der ikke trænger vand ind under den, vurderes denne type af revner normalt ikke at have betydning for murværkets levetid. Det er vigtigt for fugtspærrens funktion, at den ligger så langt fremme i murværket, at vandet ledes ud. Hvis murværket er opført med konstruktiv beskyttelse udhæng eller effektive inddækninger har revner ved fugtspærren primært æstetisk betydning. Dette gør sig især gældende, hvis man vælger at overfladebehandle med vandskuring, filtsning eller maling. Fonden fraråder disse typer af overfladebehandling, og skader på disse vil normalt ikke være dækningsberettigede, men i høj grad være en belastning for driftsbudgettet. BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (21) : Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk. Konsolbåret murværk ophængt på bagmuren skal adskilles af dilationsfuge mod facademurværk stående på fundamentet. BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (21) : Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk. BYG-ERFA Læs mere i BYG-ERFA blad nr. (21) : Revner i skalmure og formure. Erfa 13

14 Erfa 14

15 Erfaringsformidling solceller integreret i tagdækningen Krav og ønsker om at spare på forbruget af fossile brændstoffer medfører øget anvendelse af solceller både i tæt-lavt og i etagebyggeri. Solcellerne indbygges typisk i tage og facader i mere eller mindre integrerede løsninger. Der er indtil videre kun få erfaringer med tagintegrerede solpaneler, som derfor må betragtes som en risikobehæftet bygningsdel. Byggeskadefonden anbefaler skærpet fokus på specielt ventilationen samt brug af et enkelt montagesystem, som muliggør udskiftning af enkeltelementer. Solceller som tagdækning Solceller kan integreres i tagfladen og derved erstatte den normale tagbelægning helt eller delvist. De tagintegrerede solpaneler, fonden har set i eftersynene, er første generations paneler, så der er kun sparsomme byggetekniske erfaringer med dem indtil nu. Udover de oplagte arkitektoniske udfordringer herunder formater, inddækninger og kantafslutninger, taghældning og skyggeforhold bør man tage højde for en række konstruktive, bygningsfysiske og driftsmæssige forhold. Tagrenovering og solpaneler Tagkonstruktionen skal kunne bære vægten af solcelleanlægget, og fastgørelsen på tagfladen skal beregnes og projekteres. Ved nybyggeri kan man i højere grad tage højde for belastningsforhold, tæthed og funktionalitet af konstruktionerne, end det er tilfældet ved renovering, hvor der kræves indgående kendskab til den eksisterende tagkonstruktion. Hvor solpaneler sammenbygges med eksisterende ovenlysvinduer eller andre gennemføringer i taget, kræves specielle inddækninger og sammenbygningsdetaljer, som ikke er standardiserede løsninger. Dette kræver omhyggelighed i projektering og udførelse. Krav til ventilation Man skal sikre tilstrækkelig ventilation af hele tagfladen. Man må ikke montere solpaneler på et tag med en fugt adaptiv dampspærre, da solcellerne vil forhindre, at tagkonstruktionen bliver opvarmet tilstrækkeligt til, at den fugtadaptive dampspærre vil fungere. Hvis solpanelet monteres på et koldt tag, skal der sikres den nødvendige ventilationsspalte under panelerne og mellem undertag og vindspærre. Påvirkning af undertaget DUKO klassificerer endnu ikke undertage under solpaneler, så derfor bør man som rådgiver være ekstra opmærksom på de påvirkninger, undertaget udsættes for under solpaneler. Undertaget har samme funktion som under en normal tagbelægning, og undertaget skal kunne klare høje temperaturer. Derfor skal solpanelerne ventileres på undersiden. Kantafslutninger og inddækninger skal være tilpas tætte, så slagregn, fygesne og UV påvirkning af undertag minimeres eller helt undgås. Drift, vedligehold og levetid Der bør vælges et enkelt montagesystem, der sikrer, at enkeltelementer kan udskiftes og erstattes med nye, hvis det bliver nødvendigt. Hvis installationer og kabler udskiftes, skal det sikres, at vandtætheden og dampspærretætheden opretholdes. Der er kun sparsomme erfaringer med de tagintegrerede solpaneler, så derfor må de betragtes som en risikobehæftet bygningsdel. Erfa 15

16 Erfaringsformidling opfølgning på reklamation efter 1-års eftersyn Bygningsejeren skal være omhyggelig med at varetage sine juridiske interesser efter 1-års eftersynet. Sker det ikke, kan bygningsejeren miste sin ret til udbedring eller erstatning hos de ansvarlige for et svigt, og bygningsejeren kan tillige miste sin ret til skadedækning i Byggeskadefonden. En voldgiftskendelse viser, at det kan blive dyrt ikke at udvise rettidig omhu. Eftersyn Læs mere om opfølgning på eftersyn på under Eftersyn. Suspensionsaftale Paradigma for aftale kan findes på fonden.dk under Eftersyn. Forældelse på 3 år Som bekendt kom der nye regler om forældelse af fordringer i dansk ret for nogle år siden. I det støttede boligbyggeri indebærer det, at krav om afhjælpning eller om erstatning fra dem, der er ansvarlige for mangler/ svigt/skader, forældes på 3 år. Er der ikke udtaget klageskrift ved voldgiftsretten, vil kravet være ramt af forældelse. Fristen regnes fra den dag, bygningsejeren vidste eller burde vide, at han har et krav, det vil som hovedregel sige den dag, bygningsejeren har modtaget 1-års eftersynsrapporten fra fonden. Heraf følger, at det på tidspunktet for 5-års eftersynet normalt er for sent at gøre krav gældende. I nogle tilfælde regnes fristen fra et tidligere tidspunkt, f.eks. fra afleveringsdagen. Den løbende forældelsesfrist kan afbrydes midlertidigt suspenderes ved udmeldelse af syn og skøn, ved reelle forligsforhandlinger mellem parterne eller ved aftale. Endelig afbrydelse sker naturligvis også, hvis de ansvarlige foretager fuld udbedring eller indgår skriftlig aftale om fuld udbedring/ aftale om fuld erstatning uden forbehold. Passivitet Ved siden af den 3-årige forældelsesregel gælder retspraksis om retsfortabende passivitet. Det er stadig uafklaret, i hvilket omfang domstolene og voldgiftsretten vil tilsidesætte krav under henvisning til passivitet på byggeentrepriseområdet efter indførelse af den 3-årige forældelsesfrist. Indtil videre må vi derfor fortsat antage, at et ellers berettiget krav kan blive tilsidesat, hvis bygningsejeren intet har foretaget sig i 1-1½ år, efter manglen blev opdaget. Statuskort For at hjælpe bygningsejerne med de nødvendige juridiske tiltag har vi i forbindelse med en omlægning af vores forretningsgange indført en ny type statuskort. Samtidig med at bygningsejeren modtager rapporten fra 1-års eftersynet, får bygningsejer webadgang til et statuskort, hvor opfølgningen på eftersynet skal registreres. Der skal gives oplysninger om reklamation over for de ansvarlige, om svigt og skader er udbedret, og om manglende dokumentation er fremskaffet. Registreringen skal ske senest 1½ år efter byggeriets/renoveringens aflevering. Hvis bygningsejeren ikke reagerer som forventet sendes en påmindelse. Erfa 16

17 2½ år efter byggeriets aflevering sender vi en mail med opfordring til at udfylde statuskortet, hvis dette ikke allerede er sket, og med opfordring til at foretage eventuel resterende opfølgning på 1-års eftersynet. Også her sendes rykker, hvis der ikke reageres som forudsat. Denne procedure er indført for så vidt muligt at sikre handling, inden forældelse indtræder. Suspensionsaftale På grund af reglerne om forældelse (og retsfortabende passivitet) vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at indgå en suspensionsaftale mellem bygherren og de, der har planlagt, projekteret og/eller udført byggeriet. Det kan også være relevant i forhold til f.eks. bygherrerådgiver eller leverandører af byggematerialer. Ved en suspensionsaftale sættes forældelsen på pause, og bygherren sikrer sine rettigheder til at gøre ansvar gældende på en ordentlig måde. Samtidig undgår rådgivere og udførende at blive mødt med måske unødvendige sager om syn og skøn eller voldgift. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt at indgå suspensionsaftaler mellem de øvrige led i byggesagen, f.eks. mellem totalrådgiver og dennes underrådgivere, mellem hovedentreprenør og underentreprenører eller mellem entreprenør og leverandør. Se nærmere på hvor der også kan hentes et forslag til suspensionsaftale. Fonden tager forbehold for dækning af byggeskader, hvis bygningsejers adfærd måtte være årsag til, at et eventuelt regreskrav ikke kan gennemføres med succes. case: Voldgiftskendelse fra 2013 om forældelse I en skadesag om et byggeri, hvor der var kommet vand ind gennem ydervægge, havde fonden anerkendt skaden som dækningsberettiget i 2011og var indtrådt i bygningsejers krav om erstatning. Under en voldgiftssag mod de ansvarlige for skaderne gjorde rådgiveren og entreprenøren indsigelse om forældelse efter forældelsesloven og om retsfortabende passivitet. Disse spørgsmål blev afgjort særskilt af en juridisk dommer uden medvirken af tekniske dommere. Byggeriet var afleveret i 2004, og det blev lagt til grund, at forældelsesfristen begyndte at løbe ved bygningsejerens modtagelse af rapporten fra 1-års eftersynet i februar Bygningsejeren foretog ikke skadeanmeldelse det skete først i 2009 og fik i stedet udmeldt syn og skøn i maj Skønserklæring nr. 5 forelå primo december Sagen var derfor juridisk kompliceret og vedrørte både den tidligere forældelseslov, den nye forældelseslov herunder suspensionsreglerne for såvel udmeldt syn og skøn som for forligsforhandlinger og lovens overgangsbestemmelser, idet sagsforløbet var langstrakt. Under hovedparten af sagsforløbet fra 2005 til oktober 2011 havde bygningsejeren haft egen advokat til at køre sagen, herunder forligsforhandlinger med modparterne. Fonden udtog klageskrift ultimo december Bygningsejerens advokat havde i forlængelse af syn og skøn gennemført forhandlinger med modparterne. Da disse forhandlinger endte uden resultat i januar 2011, ville forældelsen efter de da foreliggende oplysninger indtræde i januar 2012, 1 år senere. Voldgiftsretten fastslog imidlertid i en kendelse, at selv om syn og skøn var indledt under den tidligere forældelseslov, fandt suspensionsreglen i den nye forældelseslov anvendelse. Yderligere fandt retten, at den efterfølgende korrespondance mellem advokaterne ikke kunne anses for egentlige forhandlinger med forældelsesafbrydende virkning efter afslutningen af syn og skøn, men alene sædvanlige sonderinger. Dette uanset en af modparterne i forløbet havde fremsendt et tilbud om betaling af kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Da voldgiftssagen startede, lød fondens krav på 3 mio. kr. Kravet var således forældet kort tid før sagens anlæg. Erfa 17

18 Erfaringsformidling klassifikationsordning for dampspærresystemer trådt i kraft fra 2014 DUKO Dansk Undertagsklassifikation ApS klassificerer fra 2014 også dampspærresystemer og skifter samtidig navn til DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS). DUKO forventer, at klassifikationsordningen for dampspærresystemer får samme positive effekt som ordningen for undertage har haft. Nye energikrav stiller krav til dampspærresystemet Dampspærren er typisk en membran af polyethylen eller lignende, og den blev oprindelig introduceret for at forhindre, at varm rumluft trænger fra opvarmede rum ud i kolde konstruktioner, hvor den kan kondensere (fortættes). Med de øgede krav til lufttæthed og isolering af hensyn til energiforbruget er det væsentligt, at dampspærremembranerne er lufttætte i samlingerne og dermed hindrer såkaldt konvektion af varm rumluft gennem utætte samlinger. Der blev indført krav i bygningsreglementet i 2010 til bygningers lufttæthed, og kravene vil blive yderligere skærpet i 2015 og Klassifikation af dampspærresystemer DUKO klassificerer sammenhængende dampspærresystemer bestående af membran, tape, folieklæber, gennemføringsmanchetter, vindueskraver m.m., således at det sikres, at de enkelte komponenter/ produkter passer sammen og kan opfylde kravene om lufttæthed. DUKO blev oprettet i 2004 som en frivillig klassifikationsordning for undertage. Bag DUKO står Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og Dansk Byggeri. Se mere på Tre hovedtyper DUKO opdeler dampspærresystemer i tre typer efter den membrantype, som er hovedkomponent i systemet. De 3 typer er dampspærre (den sædvanlige med stor vand damp diffusionsmodstand), dampbremse (lille vand dampdiffusionsmodstand) og fugtadaptiv dampspærre (vanddampdiffusionsmodstand der varier med fugtigheden). Baggrunden for opdelingen i typer er et ønske om at kunne målrette informationen om anvendelsesbegrænsningerne, som er forskellig for de 3 typer. Erfa 18

19 GUIDE ALIT TIL KV GGE OLIGBY ET I B Byggeskadefondens guide Byggeskadefonden har udarbejdet en guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden er på 112 sider, indbundet, rigt illustreret og indeholder: en introduktion til arkitektur og kvalitet fondens vigtigste anbefalinger i 25 temaer eksempler på 25 gode byggerier KVALITET I ALMENT BOLIGBYGGERI STORT POTENTIALE FOR BESPARELSER Det er billigere at forebygge end at udbedre svigt, fejl og mangler. Og der er mange penge at spare for alle byggeriets parter og for samfundet. Det skønnes, at omkring 10 pct. af den årlige værdi af byggeproduktionen går til udbedring af svigt, fejl og mangler i alle faser af et byggeris planlægning, projektering, udførelse og drift. Omfanget svarede i 2011 til omkring 10 mia. kr, medens det under højkonjunkturen frem til 2008 var op imod 15 mia. kr om året. Der er således et meget stort potentiale i en forbedring af byggeriets produktivitet. Reglerne om kvalitetssikring findes nu i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 773 af 27. juni 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr af 23. september 2010 om kvalitetssikring af statslige byggearbejder over 5 mio. kr. Forskellen mellem de to består alene i, at kravene om totaløkonomi er mere detaljerede for statslige byggearbejder. Der er samtidig store kvalitetsforskelle i de enkelte dele af byggeriet. Almene boligbyggerier, der omfattes af Byggeskadefonden, har i mange år haft væsentligt færre svigt, fejl og skader end andre byggerier. En væsentlig forklaring på det er, at der siden starten af Byggeskadefonden i 1986 har været krav om kvalitetssikring af støttet boligbyggeri. Billedet er det samme for andre byggerier, der frivilligt følger disse forskrifter. NDEN KADEFO BYGGES æde 50 Studiestr nv benhav 1554 Kø Telefon Telefax sf.dk den.dk adefon yggesk Kvalitetssikring er i den almene bekendtgørelses 2 defineret således: Bygherren skal drage omsorg for, at byggeriet under hensyn til sit formål får en god kvalitet. Bygherren skal således sørge for, at programoplæg, program og projekt er udtryk for en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, en forsvarlig byggeteknisk udformning og holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold samt en realistisk anlægs- og driftsøkonomi. HVORDAN KVALITETSSIKRE Formålet med kvalitetssikring er at forebygge svigt, fejl, mangler og skader. Men hvordan kvalitetssikrer man et byggeri? Det korte svar kunne være, at man følger kvalitetssikringsbekendtgørelsen og Byggeskadefondens anbefalinger i dette hæfte. Et længere svar kunne være at udvise rettidig omhu ved planlægning, dokumentation, granskning, risikovurdering, totaløkonomi, tidsplaner og kontrol. Alt dette er helt afgørende for kvalitetssikring. OVERORDNEDE ANBEFALINGER Byggeskadefonden har på baggrund af vores eftersyn i mere end boligbyggerier formuleret fire helt overordnede anbefalinger til bygherrer og projekterende. Det er anbefalinger, som bør gennemsyre ethvert byggeri fra den indledende planlægning over projektering frem til udførelse og drift: MANGE SVIGT SKYLDES PROJEKTERINGEN De fleste svigt og fejl viser sig i forbindelse med byggeriets opførelse, aflevering, 1-års eftersyn eller den senere drift, men årsagen ligger oftest i byggeriets planlægning og projektering. Enten i form af egentlige projekteringsfejl, eller i de fleste tilfælde i form af løsninger, der selvom de er projekteret byggeteknisk korrekte - er for vanskelige at udføre fejlfrit i praksis på byggepladsen. Enkle og gennemprøvede løsninger har altid været nemmere at udføre fejlfrit end komplicerede og uprøvede løsninger, der er mere tids- og ressourcekrævende, og som man bør undgå, hvis der er begrænsede økonomiske rammer. Vælg realistiske løsninger, der er afstemt i forhold til byggeriets økonomi Vælg enkle og bygbare løsninger med byggeteknisk overskud Få sammenhæng mellem projekt og drift helt fra byggeriets planlægning ET LEDELSESANSVAR Kvalitetsstyring er et ledelsesværktøj, som bygherren skal kræve, at hans rådgivere og entreprenører anvender. For alle parter, der deltager i byggeriet, er det ledelsens opgave at forebygge svigt, fejl og mangler i byggeprocessen lige fra de første ideer og skitser til aflevering af det færdige byggeri. Det er et ledelsesansvar at sikre realistiske aftaler, realistiske tidsplaner og en realistisk økonomi, alt sammen afgørende forudsætninger for et godt resultat. Det påhviler ledelsen at sørge for, at arbejdet udføres af medarbejdere med relevante uddannelser og erfaringer. På de efterfølgende sider uddybes disse overordnede anbefalinger i ca. 100 mere konkrete anbefalinger, fordelt på 25 udvalgte temaer i byggeprocessen vigtige knudepunkter i processen eller bygningsemner med mange svigt. 20 Bebyggelsens placering på tværs af det faldende terræn er rigtig i forhold til afvanding på grunden. Anbefalinger 19 Kvalitet er et spørgsm om planlægning. Jo ti ligere kvaliteten tænk ind i byggeprocessen, desto lettere og rela billigere er det at in arbejde de gode løsnin ØKONOMISK REALISME Økonomien er helt central både for almene byggerier, hvor anskaffelsessummen skal holdes inden for et maksimumbeløb, og for de fleste andre byggerier, der skal overholde et fastsat budgetbeløb. Bekendtgørelsen indeholder derfor bestemmelse om, at man allerede ved udformning af byggeprogrammet skal sikre, at der er overensstemmelse med økonomien. Alt for mange svigt, fejl, mangler og skader skyldes, at der ikke har været sammenhæng mellem byggeprogram og økonomi, og at det derfor efter licitationen har været nødvendigt at foretage besparelser og projektændringer, der under tidspresset ofte ikke bliver kvalitetssikret. Sæt fokus på levetider og totaløkonomi Det store tagudhæng betyder at murværk og vinduer, som næsten flugter med facaden, holder fint efter mange år. Kvalitetssikrings bekendt gørelsen kan ses på hjemmeside BEKENDTGØRELSE OM KVALITETSSIKRING RIET Brug Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet NS FONDE SKADE BYGGE KADES S E G G BY ONDEN F GUIDIEL T ET T KVALIOLIG I B IET R BYGGE Erfaringsformidling LETTE BADERUM 21 Byg tunge vådrum i uorganiske materialer, hvor det er teknisk muligt Vælg gennemprøvede produkter Stil krav om, at der laves en prototype og aftal omfanget af kontrol og prøvning, hvis der er tale om mange badeværelser Kvalitetssikringsdokumentationen skal indeholde oplysninger om produktionssted, samt dokumentation på kontrol og prøvning Byggeri 02 Præsteager : Lisbjerg Adresse Præsteager, Lisbjerg Bebyggelsens fire stokke er placeret i en vifteform på en skråning, der åbner sig ud mod et smukt kuperet landskab og udsigten til Århusbugten. Stokkene ligger på tværs af det faldende terræn og tagene følger faldet som store skrånende flader, der giver bebyggelsen karakter og en særegen profil. Tagene samler de forskellige bygningselementer under vældige udhæng, der støttes af stræbepiller fæstnet i murværket. Stokkene er opført med omhyggeligt murede facader af gule teglsten, der på adgangssiden mod nord forskyder sig ind og ud under udhænget, således at indgangspartierne ligger længst inde og dermed er beskyttet af taget. Udvendige ståltrapper, der er placeret på diagonal i forhold til bygningskroppen og båret af betonsøjler, giver adgang til boligerne på første sal via en betonrepos. Gavlen mod øst tegnes facaden af store metalkarnapper, der agerer bremseklods i det faldende terræn, mens lave redskabsrum ved den vestvendt gavl, danner basis for en terrasser, der er overdækket af tagudhænget. Bebyggelse 25 familieboliger 18 ungdomsboliger Boligselskab Boligforeningen Ringgården Arkitekt Arkitema Architects Opførelsesår 1990 Det store samlende tag er et eksempel på, hvordan et stærk arkitektonisk greb på én gang kan skabe karakter og resultere i en fornuftig byggeteknisk disponering, som betyder, at bebyggelsen efter 20 år står uden nævneværdig synlig påvirkning af vind og vejr. BY OG BYG ANVISNING 200 Baderumskabiner skal overholde kravene i By og Byg Anvisning 200. Baderum inddeles i en vådzone, hvor der er skærpede krav til overfladers og samlingers tæthed, og en fugtig zone, som ikke behøver at kunne modstå direkte vandpåvirkning. Hele gulvet og væggene i bruseområdet defineres som vådzone, hvor den bedst mulige tæthed skal etableres med fokus på gennemføringer og samlingsdetaljer. Badeværelset er husets dyreste rum, og reparation eller udskiftning, hvis noget er lavet forkert, er endnu dyrere. INDUSTRIELT FREMSTILLEDE BADERUMSKABINER Industrielt fremstillede, lette baderumskabiner, hvor gulve, vægge og/eller lofter er af organiske materialer har en væsentlig mindre levetid, end hvis de bestod af tunge, uorganiske materialer såsom beton, mursten eller metal. Det skyldes på trods af avancerede vandtætningssystemer, vådrumsmembraner osv at der er stor sandsynlighed for, at selv mindre udførelsesfejl, fugt- og temperaturbevægelser i materialer og konstruktioner samt utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre utætheder. Det er meget ofte vanskeligt at konstatere fugtskader og foretage de nødvendige udbedringer, før det er for sent. Bygningskroppen er forskudt under tagudhænget, så indgangspartierne ligger længst inde og dermed bedst beskyttet af taget. Karnappernes beklædning af profilerede metalplader og udsatte placering kræver omhyggelig vedligeholdelse Lette baderumskabiner fik en renæssance i forbindelse med ønsket om en øget industrialisering af byggeriet, da en lettere kabine selvfølgelig er nemmere og billigere at håndtere under transport og montering. Formålet med industrialiseringen er dels at billiggøre produktionen dels at reducere omfanget af svigt, fejl og mangler, når produktionen sker under tag. KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN En særlig problemstilling knytter sig til kvalitetssikring af produktionen af baderumskabiner, da bygherren i forbindelse med udbuddet skal tage højde for, at de måske fremstilles på en udenlandsk fabrik. Transportudgifterne er nu så små i forhold til besparelserne på arbejdslønnen, at dette er blevet meget almindeligt. Det stiller store krav til bygherre og rådgivere at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale, der skal indeholde alle relevante tekniske krav i form af standar- 50 Få guiden Guiden kan fås ved henvendelse til Byggeskadefonden den koster ikke noget. Byggeri 14 Søvej Huse : Ishøj Adresse Ishøj Søvej, Ishøj Bebyggelsen Søvej Huse er opført som et funktionelt og arkitektonisk supplement til storskalabebyggelsen Vejleåparken i Ishøj. Bebyggelsen omfatter 21 gavlhuse i to etager, kædet sammen af lave mellembygninger med ensidig taghældning. Den rytmiske vekselvirkning mellem højt og lavt skaber plads til små gårdhaver mellem gavlhusene. Lejligheden på første sal nås ad en udvendig ligeløbstrappe, som tager afsæt i et lille udeareal, anlagt foran gavlhuset. Sammenfletningen af flere lejemål i samme bygning medfører at den nederste del af gavlhusets facade mod vest er en helt lukket træfacade, for at forhindre indkigsgener, mens den øverste del er et glasparti, der indrammes af den præcist optegnede gavl. Som gennemgående facademotiv mod øst ses lukkede træpartier flankeret af glas til begge sider og opdelt af en tydeligt markeret etageadskillelse. Byggeriet er opført som en rammekonstruktion af stål, beklædt med eternitplader på de lukkede facader, mens taget er opbygget af tagkassetter monteret på stålrammen og beklædt med falset zink, og endelig består de lette facader af en komposition af rumhøje glas- og træpartier. Bebyggelse 42 familieboliger Boligselskab Ishøj Boligselskab v/ Domea Arkitekt Witraz Arkitekter Opførelsesår 2004 Ved at trække gavlhusene fra hinanden med en-etages mellembygninger løses en ellers byggeteknisk vanskelig sammenbygning. Altanerne på 1. sal er konstruktivt beskyttet af taget, mens de lette facader beskyttes af et lille udhæng. Træpartier kan forholdsvis let udskiftes efter opbrugt levetid. Søvej Huse viser på flot måde, at der godt kan skabes oplevelsesrig arkitektur, selv om økonomien er begrænset. Byggeriet er disponeret med bevidst billige løsninger, som til gengæld nemt kan skiftes efter opbrugt levetid Erfa 19 der, udfaldskrav m.v., og som skal være så præcise og målbar Det er relevant at stille udbudskrav om dokumentation af kva produktionen i form af tilsyn, modtagekontrol mv. så der tage produkter, komponenter eller elementer kan blive fremst markeder. Det kan ligeledes være relevant at stille krav om d af, at materialer og løsninger er gennemprøvede. Der bør vær tion ved anerkendte prøvningsmetoder af nye og uprøvede løsninger. De samme krav ville så gælde, hvis produktione dansk fabrik. OPBEVARING OG INDBYGNING Reduktionen af svigt, fejl og m sætter, at der udvises stor omhu ved projektering, fremstill opbevaring og montering, således at organiske materialer in fugt. Opbevaring på byggepladsen og tiden der går, indtil byg ket, har vist sig at være en kritisk fase, når det gælder at besk materialer mod opfugtning.

20 Studiestræde København V Telefon Telefax Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: Production Facilities

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

erfaringsformidling 2012

erfaringsformidling 2012 Byggeteknisk erfaringsformidling 2012 damp spærrer digitale krav store vinduesfacader grønne tage partnering Erfaringsformidling Digitale krav når der projekteres og bygges alment Brug Byggeskadefondens

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

klassifikation dampspærre systemer

klassifikation dampspærre systemer klassifikation dampspærre systemer af Dampspærren er vigtig for den byggetekniske sikkerhed og for energiforbruget DUKO tilbyder en uvildig klassifikationsordning som gør det lettere for bygherrer, projekterende

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten At skabe overblik At sikre korrekt anvendelse Ordningen er trådt

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Overordnet disponering

Overordnet disponering Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 byggeskadefonden tidsplan for 1-års og 5-års eftersyn 0 mdr. Faktisk aflevering 3 mdr. Orientering af bygningsejer og kommune om 1-års eftersyn

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015 ekstern projekt granskning vejledning for bygherrer marts 2015 byggeskadefonden 19 Byggeskadefonden anbefaler, at bygherrer i støttet boligbyggeri supplerer den interne projektgranskning med en ekstern

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Skadesager Facade Tag. Montering af solpaneler. Sprinkleranlæg

Skadesager Facade Tag. Montering af solpaneler. Sprinkleranlæg Skadesager Facade Tag Montering af solpaneler Sprinkleranlæg Totaløkonomi Lette facader Forskrifter og anvisninger SBI 224, Fugt i bygninger & Træ 55, Træfacader: Indefra kommende fugt skal ventileres

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Hvilke skader kan anmeldes. Inden du anmelder en byggeskade. Sådan udfylder du skadeanmeldelsen

Hvilke skader kan anmeldes. Inden du anmelder en byggeskade. Sådan udfylder du skadeanmeldelsen BvB information 2012 byggeskader Hvilke skader kan anmeldes Inden du anmelder en byggeskade Sådan udfylder du skadeanmeldelsen Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Orienteringsmøder 2015

Orienteringsmøder 2015 Orienteringsmøder 2015 MgO-vindspærreplader DUKO dampspærresystemer Krav om nøgletal ophævet Forslag om ændring af byggelov - Skadesager bliver meget dyrere v/ole Bønnelycke Udvendig efterisolering Klimaskærmen

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066 Besigtigelsesdato: Mandag den 13. august 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020 Lufttæthed 2020 Undervisningsministeriet. Januar 2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 UNDGÅ BYGGESKADER i byfornyelsen Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden WWW.BVB.DK BvB

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

byggeskadefonden 1-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014

byggeskadefonden 1-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 1-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 byggeskadefonden tidsplan for 1-års og 5-års eftersyn 0 mdr. Faktisk aflevering 3 mdr. Orientering af bygningsejer og kommune om 1-års eftersyn

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 10096

SKØNSERKLÆRING J.nr. 10096 SKØNSERKLÆRING J.nr. 10096 Besigtigelse d. 17. november 2010 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING Journal nr SKØNSERKLÆRING Journal nr. 16017 Besigtigelsesdato: 20.04.2016 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): Datering,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken 7263 Oversigt over klagepunkter: 1. Punkterede vinduer i soveværelse i tagetage 2. Punkterede vinduer i køkken 3. Rådangreb i vinduer i soveværelse i tagetage 4. Rådangreb i vinduer i badeværelse i tagetage

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N43-S1 (751-S556) Dato: 18-07-2013 Bygningsejer: Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1 A 8210 Aarhus V Afdeling: 36-1, Havnen I Grete Løchtes Gade 1 8000 Aarhus

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere