Kravspecifikationer for tekniske installationer i Sønderborg Kommune

Transkript

1 Kravspecifikationer for tekniske installationer i Sønderborg Kommune Sønderborg version

2 Indhold Indhold... 2 Formål... 5 Kontakt til Bygninger & Energi... 5 CTS Tilgængelighed:... 5 Indeholdt i CTS Ventilation: Varme: Udvendig belysning: Leverance: I alle installationer Ventilation: Ventilation i birum og toiletter: Integration: Software: Datalogning: Alarmprioriteter, setpunkter, grænseværdier, tidspogrammer mv.: Opbygning af CTS-billeder: Opbygning af anlægsbilleder Temperaturmålinger luft: Temperaturen efter varmegenvinding, forvarmeflade og køleflade: Udsugningstemperatur: Øvrige krav... 9 EL - Installationer Tilgængelighed: Antal af grupper: Øvrige krav: Belysning; Kabeltræk: Måler Byggestrøm og belysning Netværkinstallation: VVS - Installation Tilgængelighed: Øvrige krav: Lækagesikring: Pumper: Vandhaner: Varmtvandsbeholder: Toiletter: Måler: Automatikkomponenter: Radiator: Gulvvarme: Fjernvarme Installationer Elevator Nødsænk: Automatiske skydedøre Versions. nr TAT Side 2 af 21

3 41. Døre Nødopluk: Ventilationsanlæg Krav: AIA & ADK Krav: Videoovervågning Krav: ABA Krav: IT-installationer Installationer Hårde hvidevarer og kontorudstyr mm Krav Solceller Installaiton og krav: Krav til solcellepaneler: Anlæg størrelse: Solcelle Paneler: Refleksioner: Test af paneler: Ydelses kapacitet: Ydelses garanti: Bypass dioder: Panel specifikationer: Blænd moduler: Krav til invertere/vekselrettere: Kvalitet: Tekniske krav: Krav til placering af invertere: Produktgaranti: Registrering/funktion: Krav til øvrige installationer: Kabling DC: El-/EDB Installationer: Kabling AC: Informationsformidling: Brand: Transientbeskyttelse: Krav til tavle tilslutninger: Sol indstrålingsmåler: Føringsveje: Mærkning: Garantier: Verifikation: Montering på forskellige tagtyper: D&V dokumentation: Dokumentation: Normer og standarder: Aflevering Versions. nr TAT Side 3 af 21

4 80. Drift og vedligeholdelse Sociale klausuler Versions. nr TAT Side 4 af 21

5 Formål Sønderborg Kommune skal være CO2 neutral i Bestemmelserne gælder for alle om- til- og nybygninger hvor Sønderborg Kommune afholder energiudgifterne til el, vand og varme. Alle tekniske projektbeskrivelser skal godkendes af teknisk afdeling inden udbud. Bestemmelserne er udarbejdet med det formål at sikre en ensartet installation i Sønderborg Kommunes bygninger samt sikre en ensartet indsats vedr.: Nye energibesparelser. Fastholdelse af opnåede besparelser. Reduktion af CO2 udledning. Reduktion af energiforbruget. Reduktion af vandforbrug. Batterier må ikke anvendes i varmestyringer. Et varmestyringssystem pr. bygning. PI-diagram udfærdiges af rådgiver og godkendes af teknik afdeling. Kontakt til Bygninger & Energi Kommentarer og forespørgsler vedr. kravspecifikationer: Kontakt: Torben Andreas Thygesen toty@sonderborg.dk Tlf.: CTS 1. Tilgængelighed: CTS anlæg skal kunne tilgås via web-browser. CTS opkobles på Sønderborg Kommunes varme server, uden brug af 3 parts software. Ugeprogram for drift sammenkobles med Outlook kalender. Software skal være installeret på Sønderborg kommunes server. Opkoblingen skal indeholde software for programmering og serverstyring. Der leveres 10 licenser. Energidata leveres til Sønderborg Kommunes energidatabase. (el, vand og varme samt solceller evt. bimåler) Måler nummer og placering overføres til EnergyKey Undervisning i brug af varmestyringen 4 gange á 1 dags varighed. o Ved aflevering, efter 3 måneder, efter 6 måneder, og ved et års gennemgang. Serviceaftale for år 2-5 medsendes som tilbud. Versions. nr TAT Side 5 af 21

6 Indeholdt i CTS 2. Ventilation: Temperatur måling på luftindtag, indblæsning, udsug, afkast og varmeflade samt hastighed (evt. i %) på ventilatormotorer og rotorveksler virkningsgrad. CO2 føler i opholdsrum for behovsventilation. Styring af ventilationsanlæg. Brand-, røg- og ventilationsstyring. Ventilation i birum tidsstyres. Overførsel af energidata til energi database og Energiportal (EnergyKey). Levering og montering af ventilationsautomatik Levering af brand- og røganlæg Levering af automatikkomponenter for varmestyring (optionspris) Alle automatikkomponenter leveres med tilbage melding. 3. Varme: Fremløbs- og retur temperatur, temperatur på varme iht. bygningsopdeling, (blok, afd. eller rum), temperatur på brugsvand og cirkulationspumper skal være styret og vise drift status. I tilfælde af fjernvarme som forsyningskilde skal alle data fra fjernvarmemåler kunne aflæses. Der skal være tilsluttet udeføler (PT ) Levering af aktivator for radiatorstyring PI eller PID regulering. Overførsel af energidata. Alle automatik komponenter lever med tilbage melding. Vejrstation for optimal varmestyring. Temperatur i lokaler (afhængig af opdeling i blok, afd. eller rum) Drift af cirkulationspumper for varme samt varmtvandscirkulation. Styring og aflæsning af returtemperatur hvis varmekilden er fjernvarme. Der skal kunne oprettes tidsskemaer for drift samt udlæses log over forbrug. Cirkulations- og trykforøger pumper skal være elektronisk regulerbare efter tryk og mængde. Alle pumper skal derudover være at finde på Energistyrelsens positivliste. Styring af pumper skal tilsluttes ejendommens CTS-anlæg hvis et sådant forefindes. 4. Udvendig belysning: Der skal kunne oprettes tidsskemaer for drift. Der skal være tilsluttet udvendig Lux-føler for udvendig belysning. 5. Leverance: Styring af varme og ventilation, samt udvendig belysning, ventilation i birum, brand- og røgventilation. 6. I alle installationer. Det skal være muligt at tilgå CTS-anlægget via web-browser iht. pkt. 1 Det skal være muligt at fjernstyre CTS-styring eksternt. Der programmeres en knap pr. afdeling/rum i anlægsbilledet for forlænget drift som forlænger dagdrift med 2 timer. Versions. nr TAT Side 6 af 21

7 Det skal som minimum være muligt at tilgå systemet via pc opsat på stedet, kunne aflæse værdier, indstille set-punktværdier samt programmere via kalenderfunktion samt regulering af temperaturkurver i forhold til ude-temperatur. 7. Ventilation: Indblæsningstemperatur og luftmængde styres af CO2 følere iht. bygningens opdeling (Blok, Afd. eller lokaler) Der skal kunne oprettes tidsskemaer for drift samt udlæses log over forbrug. Styring af VAV-spjæl med tilstedeværelsessensor og temperaturfølere. Sikre grundventilation. 8. Ventilation i birum og toiletter: Der skal kunne oprettes tidsskemaer for drift. Start og stop styres af sensor og efterløbstid i drifttid. 9. Integration: Mulighed for signaloverførsel mellem CTS, AIA, ABA og ADK. Der skal, ved installation af ABA-anlæg, kunne slukkes for ventilations anlæg ved alarm/forvarsel fra dette. Signaloverførsel mellem CTS, brand og røgventilation/brandspjæld. Signaloverførsel mellem ventilationsanlæg og CTS. Nødstop for ventilationsanlæg. 10. Software: Der stilles krav om opkobling til eksisterende CTS server, placeret på Sønderborg Rådhus, uden brug af 3. parts udstyr, samt mulighed for kommunikation via BACnet. Kildefiler skal levers til byggeherre. Koder skal levers til byggeherre. Byggeherre skal kunne oprette bruger. 11. Datalogning: I projektmaterialet skal der tages stilling til, hvilke punkter der skal udføres datalogning på. Der skal logges på energimåler inkl. bimåler (el, vand, varme, solceller, PSO-måler) Der skal være trendkurver på frem- og returfølere, udeføler og indblæsningstemperatur samt vejrstation, med 15 minutters interval, eller minimum 1 times interval en uge bagud. 12. Alarmprioriteter, setpunkter, grænseværdier, tidspogrammer mv.: CTS-entreprenøren skal udarbejde lister med forslag til samtlige parametre, som skal indgår i projektet. CTS-entreprenøren skal udarbejde lister med forslag til samtlige alarmer, som skal indgår i projektet. Projektlederen skal gennemgå ovenstående lister i samråd med driftspersonalet og bygherre og tilrette og godkende listerne, så de ønskede anlægsfunktioner opnås. Hvis der er specielle forhold, der ikke er som på andre af Sønderborg Kommunes standardanlæg, skal dette oplyses i udbudsmaterialet. Versions. nr TAT Side 7 af 21

8 Der skal ved hvert nyt projekt aftales om opdeling af varmestyring skal ske pr. blok, afd., eller rum. Alarmhåndtering via sms og mail. Alarmer håndteres ved prioritering i mindst 3 niveauer: Kritiske Løs nu Vigtige Løses hurtigst muligt Orienterende Løses løbende ad hoc Styringen programmeres i forhold til varme forsyning. Første års feriekalender programmeres. Første år driftskalender programmeres. Ved ferieprogram programmeres sådan at OFF = ferie (ingen varme). I ugeprogram programmeres ON = varme, OFF = ingen varme. 13. Opbygning af CTS-billeder: I hvert enkelt projekt skal billedopbygning godkendes af bygherren. Øverst til højre: Kalenderfunktion - ugeprogram. Øverst i midten: Anlægsnavn. Øverst til højre: Ur med dato (taget fra aktuel UC). I midten: Anlægsbillede. Nederst: Ur for ugeprogram, ferieprogram, udetemperatur, forlænget driftikon samt data fra vejrstation. 14. Opbygning af anlægsbilleder. CTS-entreprenøren skal udarbejde dynamiske anlægsbilleder for alle tilsluttede anlæg. Den projekterende skal tilvejebringe grundlaget for, at entreprenøren kan udføre disse billeder, så anlæggets funktion og sammenhæng med alle andre anlæg vises bedst muligt. Entreprenøren skal opbygge de dynamiske anlægsbilleder ud fra udbudsmaterialets tegninger, og efter de faktiske forhold. Valg af detaljeringsgrad, farver, symboler og tekster m.v. på billedet skal for eksisterende anlæg følge samme princip som er lagt til grund for eksisterende billeder. De enkelte dynamiske anlægsbilleder forsynes med aktuelle: Måleværdier Statusværdier Alarmer Setpunktsværdier Vejrdata Oplysninger om andre anlægs driftstilstand, hvor dette er relevant Energidata 15. Temperaturmålinger luft: Herunder er angivet de flader der kan forekomme. Udetemperaturen tages fra vejrstation og præsenteres på anlægsbilledet. 16. Temperaturen efter varmegenvinding, forvarmeflade og køleflade: Temperaturføler efter eftervarmeflade. Af hensyn til evt. energispild ved defekte motorventiler skal alle disse temperaturer i indblæsningen måles. Versions. nr TAT Side 8 af 21

9 Der skal virkningsgradvisning på genvindingsflader med alarmfunktion i tilfælde af dårlig virkningsgrad. 17. Udsugningstemperatur: Ved zonevarmeflader skal temperaturen efter fladerne måles. Er der både køleflade og varmeflade skal temperaturen måles efter hver flade. Hvor zoneflader bruges til rum opvarmning måles der en rumtemperatur og en udsugningstemperatur fra rummet. I opholdsrum skal der som hovedregel være en temperaturføler og CO2 føler. Hvis rummet ikke er ventileret, anvendes der kun rumtemperaturføler. 18. Øvrige krav Spjæld på friskluftsiden, udsugningen, krydsvekslere og zonespjæld styret direkte af CTS-anlægget skal være analoge spjæld med analog tilbagemelding om position. Modbus RS485 til lange afstande (SCADA/CTS) M-bus master til el, vand og varmemålere Ethernet tilslutning Alle filtre på et anlæg skal overvåges og vises på CTS-billederne. Al filterovervågning skal foretages af analog tryktransmitter, der måler et differenstryk hen over filteret. Filtervagter skal tilknyttes et startsetpunkt og et slutsetpunkt som begge vises på CTS-billedet. Cirkulationspumper skal stoppes, når anlæg ikke er i drift, dog med sikring mod frost på anlæg, hvor der kan være frostrisiko. Cirkulationspumper skal motioneres mindst 1 min. pr. døgn. Blandesløjfer for gulvvarme og/eller radiator, skal styres over CTS. Der skal virkningsgradvisning på genvindingsflader, med alarmfunktion i tilfælde af dårlig virkningsgrad. Gulvvarme styres vis CTS Varmtvandsbeholder: Temperaturføler og ventil for regulering af temperatur samt cirkulationspumpe for varmt brugsvand styres via CTS. Udvendig belysning styres via CTS. Ventilation i birum og toiletter styres via CTS. Ur funktioner styres via CTS. Der skal udfærdiges en funktionsbeskrivelse af CTS-styringen, som skal forefindes på anlægget. Før aflevering af anlæg, skal alle regulerings- og urfunktioner funktionsafprøves for test af korrekt funktion. 19. Varmeregulering i mindre bygninger samt bygninger med mindre komplekse varme- og ventilationssytemer. Elektroniske regulatorer skal være som typen Danfoss ECL Comfort 310, som er en vægmonteret varmeregulator. Der anvendes forudprogrammeret standardautomatik. Anlægget skal kunne overvåges/styres fra en gratis Web-portal. Regulatoren skal kunne anvendes til et bredt udvalg af varme-, køle- og ventilationssystemer. Forskellige applikationsnøgler skal gøre det nemt for hardwaren i regulatoren at køre forskellige applikationer (plug n play). Versions. nr TAT Side 9 af 21

10 Softwaren til den ønskede applikation installeres i regulatoren ved hjælp af applikationsnøglen som indeholder sprog og fabriksindstillingerne og udleveres af bygherre. Regulatoren skal kunne styre op til 3½ reguleringskredse, igennem tre, 3-punkts regulatorudgange til aktuatorer, samt 6 relæudgange. Regulatoren skal have mindst 10 indgange, hvoraf de 4 skal være konfigurerbare (Pt 1000 temperaturindgang, analog indgang el. digital indgang). Regulatorparametrene: proportionelbånd (Xp), integrationstid (Tn), neutralzone (Nz) og køretid for motorventilen skal kunne indstilles individuelt for hver af de 3-punkts regulatorudgange. Til krævende applikationer skal det være muligt at udstyre regulatoren med et I/O udvidelsesmodul. Dette modul tilføjer en række ekstra analoge udgange og konfigurerbare indgange til regulatoren. USB-port til serviceformål Modbus RS485 til lange afstande (SCADA/CTS) M-bus master til el, vand og varmemålere Ethernet tilslutning Regulatoren skal kunne tilgås fra en gratis internetportal, hvor anlægget kan betjenes via PC eller smartphone. Der skal være mulighed for datalogning til udlæsning via displayet eller via datakommunikation, oprettelse af trendkurver og indstilling af max/min alarmgrænser for hvert input, herunder opsamling af data fra varmemålere. Det skal være muligt at koble flere regulatorer sammen i en master/slave-funktion. Regulatoren skal have en motorbeskyttelsesfunktion, som ændrer på regulatorindstillingerne i tilfælde af ustabil drift af anlægget. Dermed beskyttes aktuatorer og ventiler for pendling og unødig drift og deres levetid forlænges. Energidata overføres til Sønderborg Kommunes energiportal (EnergyKey) Alarmgrænser opsættes. PI eller PID regulering anvendes. Styringen programmeres i forhold til varmeforsyning. Første år feriekalender programmeres. Drift kalender programmeres. Ventilation styres. Der etableres et forlænget drifttryk, som forlænger varmedriften med 2 timer. EL - Installationer 20. Tilgængelighed: Elmålere skal opkobles til CTS-anlæg eller varmestyring, for fjernaflæsning via M- bus. 21. Antal af grupper: Ved installation af ABA- AIA- ADK-anlæg skal der installeres selvstændigt kombirelæ for dette. SB Øvrige krav: Der leveres yderligere bimålere med M-bus for ventilationsanlæg. Versions. nr TAT Side 10 af 21

11 Der aftales ved hvert nyt projekt hvordan bygningen deles op (blok, afd. eller lokaler) Dette aftales for evt. montering af yderligere bi-måler for hver blok. Lejligheder forsynes med elmåler med M-bus Fællesarealer forsynes med elmåler med M-bus Serviceområder forsynes med elmåler med M-bus Sluk alt via AIA eller CTS/Varmeregulering. 23. Belysning; Belysning i opholdsrum leveres med T5 lysrør og HF-spoler med dæmp. Lyskilder skal A-mærket. Lys behov iht. DS. Max. effekt på 6 w/m2 Paraboler skal være dobbelparbolske eller diffuse reflektorer. I opholdsrum opsættes tilstedeværelses sensor, og zone styring. Daglysstyring (optionspris) Dæmp afhængig af dagslysindfald. (optionspris) Gangarealer belyses med LED-armatur med mulighed for dæmp til 10% i stilstand og 100% ved bevægelse, aftales med byggeherre. Udvendig belysning leveres med LED lyskilder Birum og toiletter leveres som LED-armatur og sensor Ved til- og ombygninger skal det overvejes om eksisterende udvendig belysning kan ombygges til LED-lyskilder. 24. Kabeltræk: Der udføres kabling for AIA Der udføres kabling for ABA Der udføres kabling for ADK Der udføres kabling for varmestyring Der udføres kabling for IT Der udføres kabling for videoovervågning 25. Måler. Bimåler opmærkes med tilhørsforhold Bimåler opdeles i forhold til bolig, fælles, og serviceområder. Bimåler leveres med M-bus. Der installeres bimåler for solceller, ventilationsanlæg. 26. Byggestrøm og belysning Der anvendes LED-belysning. 27. Netværkinstallation: Aftales med Sønderborg Kommunes IT-aldeling. Der installeres PDS-dobbelstik ved CTS-hovedtavle. Der installeres PDS-dobbelstik ved inverter for solceller. Der installeres PDS-dobbelstik ved standard varme-/ventilationsstyringer. Versions. nr TAT Side 11 af 21

12 VVS - Installation 28. Tilgængelighed: Vand- og varmemåler skal leveres M-bus og strømforsyning med en primær og en sekunder adresse med mulighed for opkobling til CTS anlæg/ Varmestyring, for fjernaflæsning. 29. Øvrige krav: Der leveres yderligere bi-målere med M-bus strømforsyning med en primær og en sekunder adresse for varme i ventilationsanlæg. Der aftales ved hvert nyt projekt hvordan bygningen deles op (blok, afd. eller lokaler) Dette aftales for evt. montering af yderligere bimålere for hver blok. Lejligheder forsynes med bimåler med M-bus for koldt og varmt vand samt varme Fællesarealer forsynes med bimåler med M-bus for koldt og varmt vand og varme Serviceområder forsynes med bimåler med M-bus for koldt og varmt vand og varme Der monteres blandesløjfer for hver varmekreds. Blandesløjfer skal være forsynet med differenstryksregulator, som er dimensioneret til sløjfens belastning. 30. Lækagesikring: Vandforsyning monteres med lækagesikring som skal være webbaseret, og skal kunne tilgås via internet, inkl. afspæringsventil, type NO, umiddelbart efter vandmåler, med signal fra AIA eller ABA Ved fjernvarme, monteres ligeledes lækagesikring som skal være webbaseret, og skal kunne tilgås via internet, incl. afspæringsventil, type NO, umiddelbart efter fjernvarmemåler. Gældende for begge er at der skal være potentialfri relæudgang for lækfejl, sivning, overskredet flow samt systemfejl. Der skal være forbindelse mellem ABA eller AIA og lækagesikring. 31. Pumper: Alle pumper leveres som A+ pumper. Isolering af pumper. 32. Vandhaner: Vandhaner leveres med sensor. Vandhaner ved håndvaske forsynes med spareperlatorer på max. 4½ l/min Bruser forsyndes med termostatblandingsarmatur med tryk. Der skal anvendes sparebruser med et max vandforbrug på 6-8 l/min. Køkken og rengøring som alm. vandhaner. 33. Varmtvandsbeholder: Beholder leveres med min 2 varmespiraler eller skal være udført som beholder/ladesystem med elektronisk styring. Beholder skal være forsynet med to beholderfølere (1/3 fra top og 1/3 fra bund), for bedre regulering af lagdeling. Der skal være monteret automatisk strengventil på retur fra spiral, for indregulering af korrekt vandmængde gennem spiral. Versions. nr TAT Side 12 af 21

13 Solvarme indtænkes og aftales med bygherre 34. Toiletter: Toiletter leveres med to skyl. 35. Måler: Energimåler og vandmåler opmærkes med tilhørsforhold. Energimåler og vandmåler opdeles i forhold til bolig- fælles- og serviceområder. Energimåler og vandmåler leveres med M-bus. Der installeres energimåler for solvarme. Vandmåler som Kamstrup multical 21. Energimåler som Kamstrup multical 402 eller 602 med 24 eller 230v forsyning. 36. Automatikkomponenter: Levering af automatikkomponenter for varmestyring (optionspris) Levering af aktivator for radiatorstyring (optionspris) 37. Radiator: 600 W er minimum størrelse. Radiatorventiler skal afleveres justeret og låst. 38. Gulvvarme: Fordelingsmanifold til gulvvarme skal være forsynet med forindstillingsventiler, så vandmængden til hver gulvvarmeslange kan indstilles. Forindstillinger beregnes ud fra længder på gulvvarmeslanger. I bygninger hvor brugsmønstret gør at man ønsker en hurtig varmeregulering, kan der anvendes speed-up gulvvarme, hvor varmeslanger lægges i varmefordelingsplader. Gulvvarmen skal styres af CTS anlæg/ Varmestyring, der må ikke anvendes 3 parts udstyr. Gulvvarmen skal kunne styres fra CTS anlæg/ Varmestyring. Fjernvarme 39. Installationer Der skal være særlig opmærksomhed på returtemperatur. Afkølingskrav fra fjernvarmeværk skal kunne overholdes. Det skal overvejes, om der skal være særlige forhold ift. varmtvandsproduktion. Returvarme føres via varmeveksler retur for lav returtemperatur koldvand tilgang føres igennem varmeveksler. På anlæg med stort varmtvandsforbrug, kan der anvendes beholder/ladesystem med elektronisk styring. Ved anvendelse af varmtvandsveksler, skal fremløbsføleren til regulering af varmtvandstemperaturen, være placeret så føleren stikker ind i veksleren. Der skal anvendes dykrørsføler. Det skal så vidt muligt undgås at brug krydsveksler i indgangen, det bør overvejes om ikke det er rentabelt at indsætte trykbegrænser eller udskifte dele. Alle rør isoleres for at undgå energispild. Blandesløjfer skal være forsynet med differenstryksregulator, som er dimensioneret efter sløjfens varmebehov. Versions. nr TAT Side 13 af 21

14 Reguleringsventiler på blandesløjfer skal dimensioneres efter varmebehovet i den enkelte kreds. Der skal anvendes reguleringsventiler med splitkarakteristik. Blandesløjfer skal udføres med en kontraventil i blandepunktet. Radiatorventiler skal være udstyret med mulighed for forindstilling, og vandmængder skal indstilles i forhold til radiatorstørrelse og varmebehov. Radiatorer skal dimensioneres, så der hurtigt kan genopvarmes efter en sænkningsperiode. Der skal være monteret det nødvendige antal strengreguleringsventiler, for at kunne opnå optimal vandfordeling. Alle automatikkomponenter skal leveres med returmelder. Varmeanlæg dimensioneres efter: T frem / T retur på 70 C / 30 C ved T ude / T inde på -15 C / + 20 C Elevator 40. Nødsænk: Nødsænk installeres altid i stueplan for let tilgængelighed ved strømsvigt eller anden fejl. Automatiske skydedøre 41. Døre Der skal altid afgives optionspris på hoveddøre. 42. Nødopluk: Automatiske skydedøre leveres altid med nødstrømsforsyning og tydelig mærkning af nødopluk, placeret i en max. højde på 110 cm. Automatik skal frigive døren og åbne denne ved strømsvigt. Varmetæpper afbrydes i position - konstant åben. Der medleveres min. 5 nøgler for automatik. Ventilationsanlæg 43. Krav: Ventilationsanlæg leveres uden styring, med mindre anlægget kan leveres med den ønskede styring ab fabrik (leveres af CTS-entreprise/ varmestyring entreprise). Ventilationsanlæg leveres som lavenergianlæg. Ind- og udsugningsmotor leveres med indbygget frekvensomformer eller EC motor. Ventilationsanlæg for opholdsrum leveres med rotorveksler som standard. Ventilationsanlæg for procesrum leveres med krydsveksler. Der anvendes VAV-spjæld med returmelder. Der være nødstop via ABA/CTS Frostsikring. Bypass for sommerdrift. Mulighed for natkøling. CO2 regulering af luftkvalitet. Versions. nr TAT Side 14 af 21

15 AIA & ADK 44. Krav: Aftales med Brand & Redning. AIA skal min. installeres på hoveddør og alle døre til teknikrum Videoovervågning 45. Krav: Aftales med Brand & Redning. I projektmaterialet skal der tages stilling til, hvilke punkter der skal udføres overvågning på. ABA 46. Krav: I projektmaterialet skal der tages stilling til, hvilke punkter der skal udføres overvågning på. ABA centralen skal kunne kommunikere med varmestyring. IT-installationer 47. Installationer Aftales med Sønderborg Kommunes IT-afdeling Der opsættes krydsfelt i teknikrum med switch for tekniknet. Hårde hvidevarer og kontorudstyr mm. 48. Krav Alle elektriske apparater skal have Go Energi mærket. Solceller 49. Installation og krav: Tekniske kravspecifikationer som udgangspunkt for udbud og etablering af PV anlæg i Sønderborg Kommune. Dette notat omhandler udvalgte punkter for teknisk udførelse af nye solcelleanlæg i Sønderborg Kommune. Nedenstående krav til de forskellige komponenter skal anses som krav, der videreføres i udbuddet af PV anlæg i Sønderborg Kommune. Versions. nr TAT Side 15 af 21

16 Krav til solcellepaneler: 50. Anlæg størrelse: Opbygges som 80/20 % baseret på bygningens timeforbrug, der skal foreligge beregning for dette. Timeforbruget aflæses via Sønderborg Kommunes EnergyKey på årsbasis. 51. Solcelle Paneler: Solcellepaneler/modulerne leveres med monokrystallinske celler på sort baggrund Ramme: Mat sort-eloxeret aluminium, evt. uden ramme Sorte rammer: 52. Refleksioner: Behandlet med anti-reflekterende overflade behandling. 53. Test af paneler: I tilbuddet vedlægges dokumentation fra anerkendt standard testmetode, Test Conditions, STC/ TÜV eller anden anerkendt europæisk testmetode. 54. Ydelses kapacitet: Solcellerne skal have en minimum moduleffekt på 170 Wp/m2 og pulstolerance. 55. Ydelses garanti: Ydelsesgaranti på min. 25 år på de leverede solcellemoduler og 10 års produktgaranti. 56. Bypass dioder: Paneler skal leveres med min. 3 stk. bypass-dioder for reduktion af tab ved skygger. Disse skal være etableret i relevant retning i forhold til aktuelle skygger. 57. Panel specifikationer: Driftstemperatur -40 ºC~+85 ºC Max. System Volt 1000V (IEC) / 600V (UL) Anvendelses klassifikation Class A Effekt Tolerance -0~+5% Forringet ydeevne må maks. udgøre 9% de første 10 år, og max. tab på 20% efter 25 år. Versions. nr TAT Side 16 af 21

17 Testlister med dokumentation på hvert panel vedlægges i KS materiale. 58. Blænd moduler: På udvalgte bygninger med synlige tagflader fra bl.a. befærdede veje, skal der anvendes blænd-moduler ved tagudluftninger m.m.. Der anvendes samme type som øvrige moduler, dog uden tilslutning. Disse monteres af hensyn til en arkitektonisk sammenhængende flade. Alternativt kan f. eks. tagudluftninger flyttes, hvor det er muligt. Krav til invertere/vekselrettere: 59. Kvalitet: Invertere skal fremgå af Energinet.dk s liste med godkendte inverter fabrikater og typer. 60. Tekniske krav: Euro efficiency 97,0% Night consumption < 5W Max. voltage DC V Nominal voltage DC 700 V MPP voltage range nominal power V (tilsluttes 3 faser) AC voltage range 3x2x230+/- 20 % Grid frequency 50+/-5 Hz Max. current DC 3x12(36)A Normal current AC 3x15 til max 25 A (tagstilling) Max. current AC 3x15 til max 25 A (tagstilling) Distortion (THD %) < 5 % Acoustic Noise level max. 56 db(a) Operation temperature range -25 til +60 grader MPPT efficiency (static) 99,9 % MPPT efficency (dynamic) 99,8 % Inverter skal være med udgang for kommunikation med CTS-anlæg via LON, samt med sensorindgang for min. temperatur og stråling. 61. Krav til placering af invertere: Invertere skal sidde i kølige og støvfrie omgivelser. Den bedste placering er nordvendt, udendørs. Såfremt en udendørs placering er aktuel, skal der i forbindelse med etableringen sikres fornøden afskærmning mod vejrlig (regn/sne). Invertere placeres i aflåseligt ventileret indelukke for at hindre fysisk indtrængen og hærværk. Invertere placeres med kortest mulig afstand til solceller for bl.a. minimering af spændingsfald. Versions. nr TAT Side 17 af 21

18 I nogle tilfælde vil invertere skulle placeres synligt på nordlige facader. I sådanne tilfælde skal endelig løsning/placering aftales med Sønderborg kommune. 62. Produktgaranti: I tilbud vedlægges dokumentation for produktgaranti på invertere. Der skal ydes minimum 5 års produktgaranti. 63. Registrering/funktion: Ydelse og funktion for hver enkelt inverter, herunder disses effektivitet Alarmfunktion registreret på skærmbillede Alarmfunktion overført via til central server samt til tilbudsgiver Samlet løbende angivelse af el-produktion i grafisk overskuelig fremstilling med produktionens daglige status (gemt i en uge), ugentlige (gemt i 4 uger) og månedlige (gemt i 12 måneder). Grafiske oversigter over løbende produktion på de enkelte invertere Krav til øvrige installationer: 64. Kabling DC: Kabler mellem paneler og kabler til inverter udføres så vidt muligt som færdige konfigurerede standard-kabler min 6mm² komplet inkl. stik mv. fastgjort til paneler og oplagt i føringsveje, maks. spændingsfald på DC siden 0,5%. 65. El-/EDB Installationer: Ved hvert anlæg etableres (i egnet afdækningskasse) 1 stk. PDS-udtag, der tilsluttes bygningens netværk ( tekniknet ). Der udføres netværskabel kat. 6 mellem inverter og anvist krydsfelt. I krydsfeltet afsluttes datakablet i RJ-45 stik i et patchpanel og opmærkes jf. Sønderborg Kommunes standard. Systemet opsættes, så bygningens driftspersonale (afdeling Bygninger og Energi) har mulighed for at tilgå alle anlægsdata via EviShine. Der etableres ligeledes 1 stk. 230V stikkontakt med egen særskilt ny gruppe. 66. Kabling AC: Kabler til inverter udføres oplagt i føringsveje og afsluttes i afbryder tilpasset inverter størrelse. 67. Informationsformidling: Der skal være fjernaflæsning via EviShine (bygherre leverance) med alle målinger pr. sekund. På skoler og i børnehaver skal det være muligt at aflæse energidata via mobiltelefon samt en hjemmeside. Visningen skal indeholde hovedmåler for el, vand og varme samt solcelleproduktion, og hvor meget CO2, der spares. Opbygning af visning aftales med den enkelte skole eller børnehave. Data registreres i Sønderborg Kommunes database, herfra sendes de videre til Sønderborg Kommunes Energiportal (EnergyKey) 68. Brand: På flade eller enkelt-sidede tagflader skal der være et ledigt areal jf. krav om mulighed for brandventilation. Versions. nr TAT Side 18 af 21

19 69. Transientbeskyttelse: Der etableres transientbeskyttelse i hovedtavle/solstrømstavle for at undgå spændingstransienter fra solcelleanlægget ind i el-installationen. Foran EDB net etableres ligeledes egnet transientbeskyttelse. 70. Krav til tavle tilslutninger: Tilslutninger udføres jf. stærkstrømsbekendtgørelsen med alle relevante komponenter, målinger, mærkning og dokumentation. Det er op til den enkelte entreprenør at besigtige eksisterende tavle og herefter at ombygge/dokumentere tavlen i nødvendigt omfang inkl. 1 stk. HPFI type B og 1 stk. gruppeafbryder pr inverter samt 1 stk. bi-måler 3 faset M-bus pr. anlæg, inkl. fortrådning til CTS/ECL. Om nødvendigt etableres en særskilt solstrømstavle med alle relevante komponenter. Bimåler skal kunne levere signal til EviShine controller. 71. Sol indstrålingsmåler: Der etableres en solstrømsmåler for hvert anlæg, der placeres således at den måler aktuel solindstråling. Solindstrålingsmåler/Solarimeter skal være med min. 2 kontrolsolceller for bedst lighed i spektralresponsen. Måleudstyr skal være med display der viser strålingsintensiteten, paneltemperatur, omgivende lufttemperatur, panelernes hældning samt AC og DC strømmen på solcelleanlægget. Måleudstyr skal være med intern hukommelse og med overførsel til net og CTS. 72. Føringsveje: DC kabler og samlinger fra moduler fastgøres med egnede clips på solceller. Hvor der føres mere end to sideløbende kabler, skal disse føres i fastgjort føringsvej, som stålrør eller lukket bakke. Føringsveje på tag skal fastgøres forsvarligt til tagfladen, eller alternativt etableres på loft. Føringer igennem tage udføres med godkendte produkter som sikrer klimaskærm mht. vand, fugt, isolering, brand m.m. 73. Mærkning: Al kabelføring skal være vedligeholdelsessikret. Alle invertere mærkes tydeligt med nr. og nr. pr. streng, paneler mærkes ligeledes med nr. på inverter og nr pr. streng. Det skal til enhver tid være nemt at følge forbindelserne i anlægget. Mærkningen skal udføres i autoriseret og holdbart materiel i hele anlæggets levetid. 74. Garantier: Der skal indregnes 10 års garanti på alle leverede materialer. Garantien regnes fra dato for godkendt aflevering. Herudover kræves min. 25 års garanti på solcellemoduler. Tilbuddet skal vedlægges producentens garanti for min. ydelse i de første 25 år af anlæggets levetid. Anlæggets levetid regnes fra dato for godkendt aflevering. I forbindelse med udregning af anlæggets garanterede ydelse på 25 år er det producentens ydelsesgaranti, der skal ligge til grund. Såfremt det konstateres at anlægget ikke overholder den lovede ydelse, når denne er korrigeret for aktuel solindstråling, samt samlet produktion jf. bimåler, skal entreprenøren udbedre ved at opstille supplerende solcellemoduler og/eller udskifte eksisterende moduler, så garanteret ydelse opnås. Bankgarantien nedskrives først efter udbedring. Versions. nr TAT Side 19 af 21

20 75. Verifikation: I forbindelse med afleveringen skal der foretages en verifikation af, at anlægget lever op til den lovede ydelse. Verifikation skal foretages af entreprenøren ved en gennemmåling af anlægget med højkvalitets testudstyr, der bl.a. måler og beregner solcellernes virkningsgrad samt inverterens virkningsgrad. Herudover skal udarbejdes en rapport med termografi billeder af samtlige paneler. Der skal afleveres en rapport med blitzdata på samtlige paneler. Ved 1 års gennemgang gentages kontrol som ved aflevering. Denne kontrol danner sammen med den registrerede ydelse for år 1 grundlag for 1. års mangeludbedringe. 76. Montering på forskellige tagtyper: Leverandør fremlægger en statisk vurdering/beregning af statiske forhold og mulighed for aktuel montageløsning. Tage Generelt: Der accepteres kun monteringsløsninger som er standard for de pågældende tage. Dokumentation skal forelægges herfor, all montering udføres som integreret. Tage med tagpap: Hvor tage med tagpap ikke kan holde til ballast i form af f.eks. fliser, eller hvor tagene er synlige fra offentlig veje, skal det overvejes at udføre anlæg med en limløsning på tagpap. Det anbefales ikke at anvende beslag der forankres. Derved skal der etableres huller i tagpappen, hvor erfaringstal viser at ca. 2-3 % af gennemføringerne kan skabe fugt skader. Hvor der f.eks. på skoler forekommer færdsel på tage, skal monteringsløsning, føringsveje og installationer være sikret mod hærværk og pilfingre. Ved anvendelse af ballastløsninger skal ballast fastgøres på forsvarlig vis (lim fastspænding) for at undgå hærværk. 77. D&V dokumentation: Før endelig aflevering udarbejdes As built tegninger med alle installationer og dimensioner og mål påtegnet plantegninger samt div. diagrammer. Tegninger afleveres digitalt som minimum i PDF- format. Tegningsmateriale afleveres i øvrigt jf. vejledning fra Sønderborg Kommune. 78. Dokumentation: Datablade og kopi af certifikat fra typegodkendelse for de tilbudte solcellepaneler. Datablade og kopi af certifikat fra typegodkendelse for de tilbudte invertere. Oversigtsbilleder af anlæg med simpel illustration af hvilke moduler der er tilsluttet hvilke udgange på invertere. Logbog til placering ved hvert anlæg, hvor alle service, reparationer, tilsyn og ændringer føres til protokol med kort beskrivelse af hvem, hvad og hvornår det er udført. Datablade for de tilbudte solstrømsmålere. Datablade og beskrivelse af den tilbudte WEB løsning for inverter drift. Datablade over de tilbudte konstruktioner til bæring af panelerne. Datablade over og foto dokumentation på øvrige tilbudte komponenter, som føringsveje/kanaler, fastgørelsesudstyr, kabler og stik mv. Datablade over el-skabe, tavler, målere mv. Beskrivelse af skygge- og andre forhold, der har indflydelse på produktionen. Redegørelse for jording, potentialudligning og transientbeskyttelse. Redegørelse for spændingsfald på henholdsvis AC og DC siden. Versions. nr TAT Side 20 af 21

21 Beskrivelse af KS og D&V samt service. Andet illustrationsmateriale, som tilbudsgiveren mener beskriver og illustrerer det tilbudte anlæg. Tilmelding af anlæg udføres af leverandør inkl. tilmelding hos Energinet.dk i afregningsgruppe 5. Tro og love erklæring vedr. oplysninger om forfalden gæld til det offentlige. Dokumentation for ansvarsforsikring, herunder oplysning om selvrisiko. Leverandøreklæring m.m. jf. Energinet.dk s hjemmeside. CEE-mærkning af det samlede anlæg. Billed-dokumentation af løsninger og føringsveje m.m. Producenten af produkter og tilbehør skal entydigt fremgå. Dokumenter, der indeholder andet sprog end dansk, kan af bygherren om nødvendigt kræves oversat til dansk. Forsikringspolicer skal være på dansk. 79. Normer og standarder: Udover de i bips nævnte normer og standarder er følgende gældende: DS 454/R Korrosionsbeskyttelse Fællesregulativet Arbejdstilsynets bekendtgørelse DS 1052 Brandteknisk klassifikation DS 1199 Tolerancer i byggeriet. Præferencetal for tolerancer DS/EN ISO Samlinger i byggeriet samt fugemasser IEC/EN og IEC/EN 61730, applikationsklasse A Stærkstrømsreglementet samt tilhørende tillæg herunder særligt tillæg, kap 712.DS/EN Nettilsluttede solcellesystemer Minimumkrav til systemdokumentation, ibrugtagningsprøvning og inspektion. Anvisninger/bekendtgørelser: Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgivernes pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø. Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr af 23. sep om kvalitetssikring af byggearbejder. Alle ovenstående referencer og anvisninger skal være i seneste gældende udgave. Aflevering 80. Drift og vedligeholdelse. Al dokumentation indføres i Sønderborg Kommunes online program. Al dokumentation afleveres på USBstik i to eksemplar. 81. Sociale klausuler Det skal sikres at de til enhver tid gældende sociale klausuler for Sønderborg Kommune overholdes. Versions. nr TAT Side 21 af 21