Indhold: Om arbejdsplads- vurdering... 4 Ergonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Om arbejdsplads- vurdering... 4 Ergonomi"

Transkript

1 Indhold: Om arbejdsplads- vurdering... 4 Ergonomi Hvor opstår problemerne? Sådan finder I problemerne Gode råd om forebyggelse... 6 Psykosociale belastninger Hvor opstår problemerne?... 8 Sådan finder I problemerne... 8 Gode råd om forebyggelse Biologiske belastninger Hvor opstår problemerne? Sådan finder I problemerne Gode råd om forebyggelse Indeklimabelastninger...Hvor opstår problemerne? Sådan finder I problemerne Gode råd om forebyggelse Andre belastninger...varmtvandsbassin Behandlingsapparatur Cytostatika De vigtigste regler Oversigt over bekendtgørelser og vejle dninger Bemærk Kontorarbejde kan I finde beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser om kontor og administration nr

2 Forord til vejviser for fysioterapeuter. Arbejdsmiljøudvalget i Danske Fysioterapeuter har udarbejdet Arbejdsmiljøvejviser for fysioterapeuter. I arbejdsmiljøvejviseren fokuseres på de arbejdsmiljøforhold som fysioterapeuter typisk har. Vi har valgt at bruge benævnelsen bruger i stedet for patient, klient, beboer og lignende. Målgruppen for arbejdsmiljøvejviseren er alle fysioterapeuter, men især sikkerhedsrepræsentanter og lederrepræsentanter i sikkerhedsgruppen. Det er vores håb, at denne vejviser vil blive brugt som inspiration på arbejdsstederne, når der skal udarbejdes arbejdspladsvurdering og i øvrigt tages hånd om fysioterapeuters arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har fastsat regler og vejledninger som også gælder for fysioterapeuter. Eksempelvis er der grænser for hvor meget du må løfte / bære / forflytte disse grænser gælder også i forbindelse med træning. Hvor mange fysioterapeuter efterlever dette? Arbejdsmiljøloven foreskriver desuden, at arbejdet for et sikkert og sundt arbejdsmiljø altid skal følge den teknologiske udvikling. For fysioterapeuter kan det omhandle brug af diverse tekniske hjælpemidler f.eks. personløftere. Det er vigtigt, at fysioterapeuter bruger deres viden til at forbedre eget arbejdsmiljø. Som andre faggrupper har fysioterapeuter ofte fokus på brugerens behov, men det må ikke medføre, at fysioterapeuters eget arbejdsmiljø får en "sidevogns-placering". Brug Arbejdsmiljøvejviser for fysioterapeuter til at sætte fokus på og forbedre fysioterapeuters arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøvejviser for fysioterapeuter er baseret på flg. arbejdsmiljøvejvisere fra Arbejdstilsynet: Sygehuse nr. 44 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne nr. 45 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge nr. 46 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. nr. 47 Arbejdsmiljøudvalget Danske Fysioterapeuter Marts 2001 Arbejdsmiljøvejviser for fysioterapeuter må gerne kopieres med tydelig kildeangivelse. Arbejdsmiljøvejviseren er lagt ud på internettet under Danske Fysioterapeuteres hjemmeside: www,fysio.dk 2

3 Om arbejdspladsvurdering Alle arbejdspladser har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdspladsvurderingen skal foretages af arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen / de ansatte i fællesskab. Kravet om udarbejdelse af APV gælder også når der arbejdes i private hjem. Arbejdspladsen bestemmer selv, hvordan den vil gennemføre arbejdspladsvurderingen, og hvor omfattende den skal være. Det vigtigste er, at man finder en metode, som kommer rundt om problemerne, at arbejdspladsvurderingen er skriftlig, og at den omfatter disse elementer: Gennemgang af arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold Beskrivelse af problemerne og deres omfang. Hvis der konstateres problemer, skal arbejdspladsvurderingen også omfatte: Prioritering af problemerne og en plan for deres løsning Opfølgning på arbejdet. APV-processen skal gentages, hvis der f.eks. sker ændringer i arbejdsgange eller behandlingsmetoder dog mindst hvert tredje år. På side 18 og 19 er der en oversigt over bekendtgørelser og vejledninger, som kan være gode redskaber både i planlægningen og gennemførelsen af arbejdspladsens APV. Første skridt i APV-processen er at kortlægge arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer. Det er her, at arbejdsmiljøvejviseren kommer ind i billedet. De vigtigste arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøvejviser for fysioterapeuter fokuserer især på Ergonomi Psykosociale belastninger Mindre detaljeret beskrives Biologiske belastninger Indeklima belastninger Andre belastninger Husk, at alle vigtige arbejdsmiljøproblemer skal med i arbejdspladsens APV også selvom de ikke er beskrevet i vejviseren. 3

4 Ergonomi I forbindelse med behandling og ge n- optræning er det vigtigt, at fysioterapeuter med jævne mellemrum bruger deres teoretiske viden for at vurdere de belastninger de selv udsættes for. Fysioterapeuten kan risikere for store belastninger i forbindelse med tungt arbejde og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Tungt arbejde Hvor opstår problemerne? I forbindelse med fysioterapi kan der forekomme tungt arbejde. Noget af det arbejde, man skal rette opmærksomheden mod, når det handler om at finde belastningerne er f.eks. : Behandling og træning af brugere, f.eks. løft af kropsdele Forflytning af brugere, f.eks. mellem stol, seng og briks eller ned på gulvet Træk og skub af kørestole, senge, personløftere mv. Løft af børn Bæring af behandlingsredskaber. Veksles der mellem let og tungt arbejde? Er der taget højde for brugerens fysiske og psykiske tilstand? Bruges der hjælpemidler? Passer hjælpemidlet til den bruger, der skal løftes eller forflyttes? Passer hjælpemidlerne til fysioterapeuten og opgaven, der skal løses? Er fysioterapeuten instrueret i brug af hjælpemidlet? Holdes hjælpemidlerne godt vedlige? Er der plads nok til at arbejde i gode arbejdsstillinger og bruge de tekniske hjæ l- pemidler? Er arbejdet mere besværligt pga. tæpper, ujævnheder i gulvet, dørtrin mv.? I forbindelse med behandling og genoptræning er det vigtigt at vurdere løft af kropsdele, f.eks. krop, ben eller arme HUSK ét ben vejer 1/6 af kropsvægten. Sådan finder I problemerne Når belastningerne på kroppen skal vurderes i forbindelse med tungt arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på flg. forhold: Er arbejdet tilrettelagt hensigtsmæssigt i forhold til træning og forflytning af brugeren? Arbejdstilsynets At-meddelelse om vurdering af løft kan bruges til at vurdere løftearbejdet 4

5 Arbejdsstillinger Hvor opstår problemerne? Belastningerne hænger ofte sammen med akavede og/eller statiske arbejdsstillinger. Noget af det arbejde, man skal rette opmærksomheden mod, når det handler om at finde belastningerne er f.eks. : Behandling og træning ved seng eller briks f.eks. lungefysioterapi, passive og aktive øvelser mv. Træning af bruger på måtte eller større briks Træning i forflytning Manipulation og ledmobilisering Vævsbehandling Arbejde ved/i bassin Sådan finder I problemerne Gode arbejdsstillinger kræver, at arbejdspladsen er godt indrettet, og at arbejdet er godt tilrettelagt. Når belastningerne på kroppen skal vurderes i forbindelse med arbejdsstillinger, er det vigtigt at være opmærksom på flg. forhold: Er der plads til at arbejde i gode arbejdsstillinger? Foregår arbejdet i vredne stillinger? Arbejdes der med foroverbøjet ryg? Arbejdes der med lange rækkeafstande? Arbejdes der i hugsiddende eller knæliggende stilling? Har den enkelte mulighed for at variere arbejdet og arbejdsstillingen? Er inventaret nemt at indstille, så det passer til fysioterapeuten? Arbejdes der i længere tid i statiske arbejdsstillinger, f.eks. med ultralyd? Arbejdstilsynets At-meddelelser, om vurdering af arbejdsstillinger og indretning af arbejdspladsen, kan bruges til at vurdere arbejdsstillinger. Gode råd om forebyggelse I forbindelse med forebyggelse er det vigtigt, at den teoretiske viden som fysioterapeuter har, udnyttes for at fo r- bedre egne arbejdsforhold. Det er fornuftigt jævnligt at vurdere egen arbejdsteknik, hvilke hjælpemidler der egner sig til en opgave, samt hvordan arbejdsstedet er indrettet. I forbindelse med optræning er det af stor betydning, at fysioterapeuten bruger sin faglighed til at vurdere, om en træningssituation er så belastende for fysioterapeuten, at den må udføres på en anden måde, eller evt. helt udelades. Der er fire nøglebegreber i forebyggelse af belastninger af bevægeapparatet: Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Variation i arbejdet Brug af tekniske hjælpemidler Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen Planlæg arbejdet, så tunge løft undgås mest muligt f.eks. ved brug af tekniske hjælpemidler. 5

6 Kroppen har behov for tid til "at komme sig" efter arbejde i akavede arbejdsstillinger og efter arbejde i samme stilling i længere tid. Vær opmærksom på, at specialisering af arbejdsopgaver kan give for store belastninger på samme fysioterapeut. Lad aflastende opgaver indgå. Tekniske hjælpemidler, f.eks. personløftere, kan være den bedste løsning af problemer med tunge løft og andet tungt arbejde. Hvis der behandles efter et koncept, er det vigtigt at vurdere, om den behandling der udføres, belaster fysioterapeuten unødigt eller for meget. I forbindelse med træning efter et behandlingskoncept, kan det være nødvendigt at fravige/tilpasse behandlingen, bruge et teknisk hjælpemiddel mm. Sørg for, at de tekniske hjælpemidler egner sig til opgaven. Brug altid hjælpemidler til at løfte og forflytte brugere, der har behov for mere end let støtte. Det er ikke altid den bedste løsning at være flere personer om at hjælpe til ved en forflytning. Som hovedregel vil det være bedre at anvende et teknisk hjælpemiddel. Gravide Gravide risikerer at føde for tidligt, hvis de udsættes for tungt løftearbejde og langvarigt stående og gående arbejde. Gravide bør fra begyndelsen af 4. måned kun løfte mindre byrder. Den gravide risikerer for tidlig fødsel ved løft over kg. Fra 7. måned bør gravide ikke løfte byrder over 5-6 kg. Det bør endvidere vurderes, om den gravide udsættes for andet tungt arbejde, som kan undgås. Fra begyndelsen af 4. måned bør den gravide medarbejders arbejde tilrettelægges, så hun kan veksle mellem siddende, stående og gående arbejde. I de sidste måneder har den gravide ofte behov for at hvile sig. Der bør derfor være en passende hvileplads på arbejdspladsen. Højdeindstillelige senge er nødvendige ved træning i seng. Herudover kan det være nødvendigt at anvende andre hjælpemidler, f.eks. glidestykker. Det er vigtigt, at hjælpemidlerne er godt vedligeholdte, passer til den aktuelle opgave, og at fysioterapeuten har modtaget instruktion i brug af hjælpemidlet. Hvis der trænes i længere tid, hvor dele af brugerens krop skal løftes under træningen, bør det overvejes, om det er muligt at aflaste fysioterapeuten ved at understøtte kropsdelen, så fysioterapeuten kun skal styre bevægelserne. 6

7 Psykosociale risikofaktorer Hvor opstår problemerne? De psykosociale belastninger opstår især i forbindelse med følgende arbejdssituationer: Vanskeligt eller umuligt for fysioterapeuten at prioritere mellem op gaverne fordi der ikke er foretaget en overordnet prioritering, f.eks. hvis det ikke er afklaret, hvor mange brugere den enkelte fysioterapeut skal behandle / træne i for hold til den tid, der er til rådighed. Stor arbejdsmængde og tidspres. Høje, måske urealistiske krav fra brugerne, pårørende, ledelse og fysioterapeuterne selv. Samarbejdsproblemer / kompetencekonflikter også i forhold til andre faggrupper. Lange behandlingsforløb med alvorligt syge brugere. Tæt tilknytning til brugere, der behandles gennem længere tid. Voldsrisiko og trusler om vold i forbindelse med fysioterapi til særligt belastede brugere. Dårlige muligheder for kompetenceudvikling. For den enkelte kan psykiske belastninger på arbejdet betyde træthed, hovedpine, manglende energi, søvnbesvær, angst, forandring af personlighed mv. Hvis man udsættes for belastninger over længere tid, kan det føre til kronisk stress, udbrændthed, depression, mavesår og hjerte-karlidelser. For arbejdspladsen betyder det ofte forhøjet sygefravær, hyppige udskiftninger blandt medarbejderne, mangle n- de kollegial opbakning, konflikter, uengageret arbejde og nedsat produktivitet. Sådan finder I problemerne Når I skal finde ud af de psykiske problemers omfang på arbejdspladsen, er det især følgende elementer, I skal vurdere: Stor arbejdsmængde og tidspres Er der fysioterapeuter der konstant har en stor arbejdsmængde eller udsættes for stort tidspres eventuelt pga. mange uforudsete arbejdsopgaver? Har fysioterapeuten i kraft af specialistkompetence sin egen venteliste? Stemmer fysioterapeutens opfattelse af brugerens behov for træning og behandling overens med de faktiske muligheder for at yde dette? 7

8 Modstridende krav Kræver arbejdet, at fysioterapeuten både skal levere arbejde af høj kvalitet og nå en stor arbejdsmængde? Skal mange brugere færdigbehandles under korte indlæggelsesforløb? Forlanger samarbejdspartnere udskrivelse til tiden uanset om brugeren er klar eller ej? Er der tilstrækkelig information og tid til at få ordnet de praktiske forhold, f.eks. hjælpemidler i forbindelse med udskrivning af brugere? Begrænset indflydelse på eget arbejde Hvor store muligheder har den enkelte medarbejder for selv at bestemme over sit eget arbejde? Har fysioterapeuten f.eks. indflydelse på arbejdsmængde, pauser, behandlingsmetoder, hjælpemidler samt arbejdets kvalitet? Er der tid til forberedelse og skriftlighed? Upræcis information / manglende prioritering af opgaver Får fysioterapeuten relevant info r- mation, eller skal han/hun lede efter den, for at planlægge og udføre sit arbejde? Får den enkelte fysioterapeut information om ledelsens overordnede strategier og handlingsplaner herunder omstrukturering? Sikrer ledelsen, at der sker en klar prioritering af fysioterapeutens arbejdsopgaver? Samarbejde eller kompetencekonflikter også i forhold til andre faggrupper Er der problemer i samarbejdet eller kommunikationen mellem fysioterapeuterne indbyrdes, eller mellem medarbejdere og ledelse? Kan fysioterapeuten få den relevante hjælp til løsning af arbejdsopgaverne? Er samarbejdet præget af gensidig interesse, respekt og konstruktivitet? Er der klare retningslinjer for faggruppernes ansvar og kompetence? Respekterer alle fysioterapeuter og samarbejdspartnere de beslutninger, der er truffet i fællesskab? Har ledelsen forståelse for proble m- stillinger, der er specifikke for fysioterapeuter? Risiko for vold og trusler om vold Udsættes fysioterapeuten for vold eller trusler i bestemte situationer? Er det bestemte fysioterapeuter, der er udsat for vold eller trusler om vold? Arbejder fysioterapeuten alene med brugere, der kan være voldelige? Mennesker med særlige problemer Er der fysioterapeuter, der arbejder med brugere, som kan være særligt psykisk belastede, f.eks. personer med store og svære personlige eller sociale problemer? Har nogle fysioterapeuter langvarig kontakt med alvorligt syge eller døende brugere? Har fysioterapeuten ændret holdning til sit arbejde fra at være engageret til at være ligeglad? Udviklings- og fremtidsmuligheder Bliver fysioterapeutens arbejde med jævne mellemrum vurderet for at sikre, at han/hun bruger og udvikler sine kvalifikationer og færdigheder? Er der mulighed for at deltage i kurser og efteruddannelse, der kan ud 8

9 vikle fysioterapeuten fagligt og personligt? 9

10 Gode råd om forebyggelse Psykosociale belastninger forebygges bedst i en kombination af flere forskellige løsninger afhængigt af problemernes karakter. I et arbejdsmiljø der kendetegnes af åbenhed og tillid, er det nemmere at opdage og handle på signaler om problemer med det psykiske arbejdsmiljø. I det følgende gives nogle gode råd, der knytter sig til de problemer, der beskrevet i det foregående afsnit. Indflydelse på eget arbejde Når man har indflydelse på eget arbejde, bliver belastninger mindre he l- bredsskadelige. Derfor er det en god idé, at fysioterapeuterne har indflydelse på: Arbejdsmængde Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet Valg af behandlingsmetoder Stor arbejdsmængde kombineret med modstridende krav og særligt belastede arbejdsopgaver/brugere Fysioterapeuten skal have klare retningslinier for prioritering af arbejdsopgaverne. Vær opmærksom på forholdet mellem arbejdsmængde, ressourcer og serviceniveau. Tilpas forholdet, når der sker ændringer. Sørg for at fysioterapeuterne har tilstrækkelig støtte og mulighed for udvikling, f.eks. ved hjælp af supervision, personalemøder, temadage, følordninger, efter- og videreuddannelse. Undgå alenearbejde i mulige konfliktsituationer. Giv fysioterapeuten uddannelse i konflikthåndtering og konfliktløsning. Udarbejd en voldspolitik med retningslinjer for, hvordan man skal reagere i tilfælde af, at brugere bliver voldelige eller truer. Det kan være retningslinier om tilkaldelse af hjælp, ydelse af kollegial førstehjælp, henvisning til psykologisk krisehjælp, anmeldelse af episoden mv. Gennemgå alle episoder med det mål at klarlægge hvad der er sket. Find ud af hvad der kan gøres for at undgå fremtidige voldsepisoder. Indret arbejdsstedet så det er overskueligt for både fysioterapeut og bruger - der skal evt. være en flugtvej. Jobudvikling Hold jævnligt medarbejderudviklingssamtaler, hvor medarbejdere og ledelse i fællesskab afklarer individuelle udviklingsmål. Brug også samtalerne til at fastlægge, hvilke arbejdsopgaver, uddannelse, ressourcer mv., der er nødvendige, for at den enkelte kan nå målene. Højt sygefravær kan forårsages af dårlig trivsel eller dårlig balance mellem krav og ressourcer for fys ioterapeuten. Samtaler mellem lederen og fysioterapeuten ved højt fravær kan være med til at håndtere problemet. Arbejdet med voldelige og aggressive brugere Vold eller trusler om vold bør aldrig accepteres eller gøres til den enkelte fysioterapeuts problem. 10

11 Biologiske belastninger Hvor opstår problemerne? Når man arbejder tæt sammen med andre mennesker, kan man blive smittet med smitsomme sygdomme. Af specielle risici for fysioterapeuter kan der bl.a. være tale om følgende: Røde hunde, cytomegalovirus og den 5. børnesygdom. Disse 3 sygdomme skyldes alle virus og kan alle være årsag til fosterskader. De udgør derfor en særlig risiko for gravide og deres foster. Røde hunde er den alvorligste i den henseende og smitter ved luftbåren dråbesmitte. Man udsættes for cytomegalovirussmitte ved tæt og intim kontakt med inficerede sekreter eller slimhinder. Der er især risiko for smitte fra mulithandicappede børn under 1 år, som har har medfødt cytomegalovirusinfektion. Den 5. børnesygdom (Parvovirus B 19) smitter overvejende ved dråbesmitte. Hepatitis B Hepatitis B (smitsom leverbetændelse B) forårsages af en virus og smitter gennem blod og andre legemsvæsker fra smittede personer. Hepatitis B virus er mange gange mere smitsomt end HIV. Hepatitis B virus kan overleve uden for kroppen i mindst en uge. Der er risiko for smitte, når man stikker sig på f.eks. blodforurenede kanyler, eller har tæt fysisk kontakt med smittede. HIV Man risikerer udelukkende HIV-smitte, hvis man får smittefarligt materiale i kroppen, f.eks. gennem stik med blodforurenet kanyle eller kontakt med blod, slimhinde eller skadet hud. Der findes ingen danske eksempler på mennesker, der har fået HIV-infektion under udførelsen af deres arbejde. Hepatitis A Denne virus smitter via afføring. Man risikerer at blive smittet ved kontakt med forurenet sengetøj eller andet forurenet tøj. Tuberkulose Forårsages af bakterier og smitter ved dråbeinfektion f.eks. ved host og nys. Sådan finder I problemerne Når man skal finde ud af, om der er smitterisiko på arbejdspladsen, er det især følgende forhold, I skal vurdere: Er der risiko for at komme i kontakt med ekskreter fra brugere, f.eks. afføring, urin eller spyt? Er der kendte smittebærere? 11

12 Gode råd om forebyggelse God hygiejne, især håndvask og sikre arbejdsrutiner er den væsentligste forebyggelse. Undgå kontakt med spyt, urin, afføring, blod og andre ekskreter fra mennesker. Sørg for, at alle medarbejdere overholder almindelige hygiejniske forholdsregler. Brug engangshåndklæder. Undgå mund til mund nærkontakt med børn på børneafdelingen. Brug mundbind og evt. handsker ved lungefysioterapi. Vaccination m.v. Uvaccinerede kvinder bør vaccineres mod røde hunde, før de påbegynder arbejde med børn. I tilfælde af røde hunde på arbejdspladsen skal gravide, som ikke er vaccineret mod sygdommen, fraværsmeldes indtil der foreligger en antistofbestemmelse. Hvis den gravide ikke har antistoffer, bør hun fraværsmeldes indtil 20. uge. Samtidig skal hun følges med antistofbestemmelser indtil 17. uge med henblik på eventuel provokeret abort, hvis hun er blevet smittet. Ved udbrud eller epidemi af den 5. børnesygdom bør gravide fraværsmeldes og undersøges for antistoffer. Hvis den gravide ikke har antistoffer fraværsmeldes hun, så længe epidemien står på. I praksis vil det sige indtil 6 uger efter seneste tilfælde af sygdommen. I øvrigt bør gravide ikke passe multihandicappede børn under 1 år med medfødt cytomegalovirusinfektion. Vaccination mod Hepatitis B foretages i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Yderligere oplysninger findes i Danske Fysioterapeuters sikkerhedshåndbog og i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser for dag- og døgninstitutioner nr

13 Indeklima Hvor opstår problemerne? Det er bygningerne eller lokalernes indretning og brug, der er noget i vejen med, når der opstår indeklimaproblemer. Men det er de personer, der opholder sig i lokalerne, der føler sig generede eller syge, når de er på arbejdsstedet. Indeklimasyge ses ofte som en kombination af et eller flere af følgende symptomer: Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhinde- og hudirritation) Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær Kvalme og svimmelhed Sådan finder I problemerne Når man får en klage over indeklimaet, anbefales det at foretage en trinvis undersøgelse. Dette er udførligt beskrevet i f.eks. folder fra Arbejdstilsynet: Metoder til sikkerhedsorganisationen Indeklima og arbejdspladsvurdering og i branchevejledning: Sikkerhedsorganisationens arbejde med indeklima fra tidligere BSR 6, 8, 11 og 12. Hertil kommer luftvejsinfektioner og lidelser, som kan have relation til eller blive forværret af indeklimaet. Indeklimasymptomer forekommer f.eks. følgende steder: I rum med stærk sol direkte solindfald I lokaler med mangelfuld eller forkert rengøring I lokaler med mange mennesker og dårlig ventilation, f.eks. i kontorer, hvor der er flere skærmarbejdspladser. Ofte hører man klager over tør luft. Man skal være opmærksom på, at varme, støv, tobaksrøg og mikroorganismer kan medføre, at luften opleves som tør, selvom der ikke er lav luftfugtighed. 13

14 Gode råd om forebyggelse Det er årsagen til problemet, der bestemmer hvilken forebyggelse, der skal bruges. Der er ofte flere årsager - derfor kræver en effektiv forebyggelse, at man kombinerer flere løsninger. Varme, kulde og træk Skærm af for solen (udvendig afskærmning er mest effektiv) Flyt arbejdspladser væk fra store kulde-/varmeflader som f.eks. vindues- eller indgangspartier. Varme- og ventilationsanlæg skal vedligeholdes og kunne reguleres. Støv Let rengøringen ved at rydde op. Saml ledninger og kabler f.eks. i kabelskinner. Statisk elektricitet Vælg antistatiske gulvbelægninger. Dårlig luft Regelmæssig udluftning Sørg for, at der er mekanisk ventilation, hvor flere arbejder i samme lokale. Udarbejd en rygepolitik og indret evt. særskilte rygelokaler. 14

15 Andre belastninger Varmtvandsbassin Nogle fysioterapeuter arbejder i eller ved varmtvandsbassin. Dette kan give hud- og slimhindeirritationer, træthed og hovedpine, ligesom der er risiko for, at der kan ske faldulykker. Der bør lokalt udarbejdes retningslinjer for arbejde i og ved bassin. Der findes ingen regler for varighed af arbejde i bassin. Opholdstiden i vandet skal begrænses. Erfaringerne viser, at de fleste raske personer kan arbejde i varmt vand (31-35 o ) i ca. 1 time, hvis intensiteten ikke er for høj. Når fysioterapeuten er kommet op, skal det være muligt at have hviletid. Det er vigtigt at indtage væske efter arbejde i bassin. Sørg for god hudpleje efter bassinbehandling, f.eks. ved brug af antiklorsæbe og brug af meget fed creme eller babyolie, men ikke fugtighedscreme. For hindre faldulykker bør der bruges skridsikkert fodtøj. Kravene til vandkvaliteten skal overholdes. Se i øvrigt branchevejledning om arbejdsmiljø i og ved varmtvandsbassiner: Vand er godt, men. fra Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed og Danske Fysioterapeuters sikkerhedshåndbog. Behandlingsapparatur Når fysioterapeuter arbejder med kortbølge, ultralyd og laser, er der særlige sikkerhedshensyn. Kortbølge: Ultralyd: Laser: Cytostatika Hold sikkerhedsafstand til apparat (min. 1 meter også selvom der er væg imellem. For gravide er det min. 2 meter). Undgå at holde på lydhovedet. Brug beskyttelsesbriller. Ved træning eller behandling af brugere, der er i behandling med cytostatika er det vigtigt, at fysioterapeuten er opmærksom på ikke at komme i direkte kontakt med stoffet via indånding eller via sekreter i op til 5 døgn efter indgift. Fysioterapeuten bør derfor undersøge om brugeren er i højdosisbehandling, og om der er risiko for at komme i kontakt med ekskreter. De vigtigste principper for forebygge l- se er: God hygiejne Brug mundbind ved lungefysioterapi Brug handsker hvis brugeren sveder meget. Yderligere oplysninger i Danske Fysioterapeuters sikkerhedshåndbog. 15

16 De vigtigste regler Løft og arbejdsstillinger Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser. Unødige fysiske belastninger skal undgås. Det samme skal uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Belastningen skal være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Den ansatte skal have tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Tunge løft og anden manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Dette kan ske ved at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og anvende tekniske hjælpemidler. Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det skal altid bruges, når tunge løft indebærer fare for sikkerhed og sundhed. Et teknisk hjælpemiddel skal holdes i forsvarlig stand. Ved arbejde med løft og anden manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal den ansatte have passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af tekniske hjælpemidler. På skiftende arbejdssteder skal forho l- dene være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige i forhold til det arbejde, der skal udføres. Er det ikke muligt eller rimeligt at indrette arbejdsstedet forsvarligt, skal der træffes andre foranstaltninger, så arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde. Gravide Gravide skal beskyttes mod farer, der er særligt alvorlige for dem. Den slags farer skal om muligt undgås ved hjælp af tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdsstedet. Hvis det ikke er muligt eller rimeligt at afhjælpe farerne på denne måde, bør den gravides arbejde planlægges og tilrettelæ g- ges, så farerne undgås. Psykosociale belastninger Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt fo r- svarligt. Faste arbejdssteder skal indrettes, så de er fuldt forsvarlige i forhold til den ansattes sikkerhed. Når man vurderer, om dette er tilfældet, skal man inddrage alle de forhold, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den psykiske sundhed enten hver for sig, eller sammen med andre faktorer. Ved arbejdets udførelse skal man tage hensyn til den ansattes alder, indsigt, 16

17 arbejdsevne og individuelle forudsætninger. Biologiske belastninger Biologiske agenser - det vil bl.a. sige bakterier og virus - klassificeres i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko. Gruppe 1 omfatter de biologiske agenser, der sandsynligvis ikke forårsager infektionssygdom hos mennesker. Gruppe 2, 3 og 4 omfatter de smittefarlige biologiske agenser. I forbindelse med biologiske agenser er der særlige krav til arbejdspladsvurderingen. Arbejdet skal planlægges, tilrettelæ g- ges og udføres således, at smitte fra biologiske agenser undgås. Hvis det ikke er muligt at undgå risiko for smitte, skal der iværksættes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for ulykker eller sundhedsskader. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til skriftlig instruktion. Arbejdsgiveren skal desuden afholde udgifterne til personlige værnemidler og til eventuelle vaccinationer. Indeklima Arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Kan dette ikke ske gennem vinduer, døre, ventiler o.l. til det fri, skal der indrettes mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed. Temperaturen skal passe til mennesker (ca o ), og der må ikke være generende temperaturforskelle. Vægge, gulve, lofter og andre overflader i rummet må ikke afgive dampe eller støv. Vinduer og ovenlys må ikke blænde de ansatte og må ikke medføre overophedning eller generende kulde. Kunstig belysning må ikke blænde, give generende reflekser eller medfører generende varme. Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt vedlige, rent og ryddeligt, så forholdene altid er sundhedsmæssigt forsvarlige. 17

18 Oversigt over bekendtgørelser og vejledninger: Vurdering af løft. At-meddelelse nr * Arbejdspladsvurdering (APV). Bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø Bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse ( 6a) * Arbejdspladsvurdering. Atmeddelelse nr * Sæt trumf på arbejdsmiljøet. Kort introduktion til arbejdspladsvurdering, AT 1997* Arbejdspladsvurdering landet rundt. Beretninger fra 26 arbejdspladser i Danmark Metoder og redskaber til at gennemføre arbejdspladsvurderinger. CASA/RUC. Arbejdsmiljøfondet 1995 Se arbejdsmiljøet i et nyt lys. Arbejdsmiljøfondet Viden om arbejdspladsvurdering. Funktionærernes og Tjenestemæ n- denes Forbund APV et ledelsesredskab. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen Løft og arbejdsstillinger: Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, nr af 16. december 1992 og ændring heraf nr. 847 af 20. september 1996.* Bekendtgørelse om manuel håndtering nr af 16 december * Manuel håndtering. At-meddelelse nr * Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. At-meddelelse nr * Arbejde ved skærmterminaler. Atanvisning, nr * Gravide og ammendes arbejdsmiljø. At-anvisning nr * Artikel i DF nr. 11/97: Gravide og ammendes arbejdsmiljø. * Psykisk: Psykisk træthed. At-meddelelse nr Stress. At-meddelelse nr Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. At-meddelelse nr * At-vejledning, D.4.1, juni 2000: Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø inkl. vejledning til brugere af spørgeskemaet fra Arbejdsmiljøinstituttet. Kan downloades fra Katalog over informationsmaterialer om psykisk arbejdsmiljø. 1998, Arbejdstilsynet Håndbog om psykisk arbejdsmiljø. 1998, Arbejdstilsynet Styr på det psykiske arbejdsmiljø, Dansk Sygeplejeråd

19 Vejledning om forebyggelse mod hepatitis. Sundhedsstyrelsen Indeklima: Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder. At-meddelelse nr Ventilation på faste arbejdssteder. At-meddelelse nr Indeklima. At-meddelelse nr * Sikkerhedsorganisationens arbejde med indeklima. Branchevejledning fra tidligere BSR 6, 8, 11 og 12 Metoder til sikkerhedsorganisationen Indeklima og arbejdspladsvurdering fra Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets hjemmeside om indeklima. indeklima.at.dk Andet: Arbejde med cytostatika. Atanvisning nr * Reviderede retningslinier for fysioterapeuter vedr. patienter i cytostatikabehandling af arbejdsmiljøudvalget. * Vand er godt, men Branchevejledning om arbejdsmiljø i og ved varmtvandsbassiner. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. * Diverse materialer om kortbølge, ultralyd og laser se Danske Fysioterapeuters sikkerhedshåndbog. Biologi: AIDS og forebyggelse af HIVinfektion. At-anvisning nr * Retningslinier for fysioterapeuter ved behandling af AIDS-patienter og HIV-positive, udarbejdet af arbejdsmiljøudvalget. * * betyder at materialet findes i DF s sikkerhedshåndbog. Hvis man ikke har Danske Fysioterapeuters sikkerhedshåndbog vil dele af materialet kunne rekvireres i Danske Fysioterapeuter. Materialet fra Arbejdstilsynet kan downloades fra Arbejdsmiljøvejviser for fysioterapeuter må gerne kopieres med tydelig kildeangivelse. Arbejdsmiljøvejviseren er lagt ud på internettet under Danske Fysioterapeuteres hjemmeside: www,fysio.dk 19

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt. APV Hvad er en APV? En APV er en arbejdspladsvurdering. Den består af 2 dele: En kortlægning/vurdering og en handlingsplan for de problemer, der er fundet i kortlægningen. Dette skema indeholder kortlægningen.

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Rengøring på Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Rengøring på Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Rengøring på Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? En pjece til dig fra din klub Social og sundhedshjælpere og Hjemmehjælpere Revideret august 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdssted (navn og adresse): Udfyldt af (navn): Dato: Opfølgningsdato: Arbejdspladsvurderingen er et samarbejde mellem Børne- og Familiecentret

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere.

Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere. APV checkskema Hvad er formålet med APV en? Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere. APV arbejdet

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Navn på virksomhed/afdeling: Dato for besøg: Mødeadresse: Data på mødedeltagerne: (Navn/funktion

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads MANUAL den lille arbejdsplads Materialesættet er specielt udarbejdet til brug for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering på arbejdspladser med fra 1-15 medarbejdere. 93 Materialesættet består af: 1. Et

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R.

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. Sikkerhedsrundering /Arbejdsmiljøgennemgang hvad, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvad En sikkerhedsrundering er en metode for sikkerhedsgruppen til at overvåge og kontrollere

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 3 dec. 2004 Tilmeld dig til årskonferencen den 25. januar 2005 og kom og hør om resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen Sidste papirudgave af Arbejdsmiljønyt så tilmeld dig

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

APV for elever på Erhvervsuddannelserne

APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV er et af de bedste værktøjer til et sundt og et godt arbejdsmiljø, igennem hele livet. Dette skema kan bruges igen og igen. APV for elever på erhvervsuddannelserne

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Vejledning om strategisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Læs mere

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret? Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 1 Når Arbejdstilsynet kommer Ved en screeningen i dag lægges der vægt på alle væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der lægges

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Daginstitutioner brancheundervisningsnotat

Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Arbejdstilsynet, januar 2014 Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende.

Læs mere