Vurdering af risiko for smitte med virus ved badning i svømmebade og badevand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af risiko for smitte med virus ved badning i svømmebade og badevand"

Transkript

1 Vurdering af risiko for smitte med virus ved badning i svømmebade og badevand Karsten Arnbjerg-Nielsen & Dorthe B Olsen COWI 2008

2

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 13 1 INDLEDNING FORMÅL AFGRÆNSNING 17 2 SYSTEMBESKRIVELSE FOR REKREATIV BRUG AF VAND SVØMMEBADE OVERFLADEVANDE 19 3 PRINCIP FOR MIKROBIEL RISIKOVURDERING 20 4 FAREIDENTIFIKATION FARER I FORBINDELSE MED REKREATIVT BRUG AF VAND KILDER TIL INFEKTIONER VED REKREATIVT BRUG AF VAND GENEREL BESKRIVELSE AF VIRUS UDVÆLGELSE AF VIRUS TIL DENNE UNDERSØGELSE BESKRIVELSE AF UDVALGTE VIRUS OPERATIONEL BESKRIVELSE AF VIRUS TIL MODELBEREGNINGER 26 5 DOSIS-RESPONS ANALYSE 27 6 VURDERING AF EKSPONERING REKREATIV HUMAN EKSPONERING FOR VAND Ufrivilligt indtag af vand som led i rekreativ anvendelse Hyppighed af badning BESTEMMELSE AF ANTAL HUMANE VIRUS I VAND, DER ANVENDES REKREATIVT Bestemmelse af koncentrationer i overfladevande Bestemmelse af koncentrationer i bassinvand Fjernelsesrater for virus ved behandling i svømmebade 32 7 RISIKOKARAKTERISERING DISKUSSION AF ACCEPTKRITERIER OVERFLADEVANDE Risikomodel for overfladevande Beregnet risiko i forbindelse med rekreativ anvendelse af overfladevande Opsamling på risiko for infektion som følge af rekreativ anvendelse af overfladevande BASSINVANDE Risikomodel for bassinvande Beregnet risiko i forbindelse med badning i bassinvand 38 3

4 7.3.3 Opsamling på risiko for infektion som følge af badning i bassinvand 39 8 KONKLUSION 41 9 REFERENCER 43 4

5 Forord Nærværende rapport belyser de mikrobielle risici forbundet med menneskers kontakt med badevand og svømmebade, der er forurenet med virus. Virus menes at være en væsentlig årsag, til at badende i bassinvand og badevand har en forhøjet risiko for infektion. Det er dog særdeles vanskeligt at analysere for virus i badevand og bassinvand, hvorfor risikoen er vanskelig at kvantificere. Projektet blev iværksat, fordi der var en række udviklingsprojekter, der var meget lovende med hensyn til at påvise virus i vandprøver. Resultaterne fra disse udviklingsprojekter kunne kombineres med et metodestudie til kvantificering af virus, specielt Norovirus, i vandprøver. Derved ville det være muligt i langt højere grad end hidtil at kvantificere risikoen for at blive inficeret under badning i såvel bassinvand som badevand. Udviklingsprojekterne viste sig at være sværere at benytte end forventet. Rapporten er derfor baseret på internationale erfaringer og skøn. Rapporten er udarbejdet af Karsten Arnbjerg-Nielsen og Dorthe B Olsen, COWI. Projektet er finansieret af By- og Landskabsstyrelsen under Strategien for Miljø og Sundhed. Linda Bagge har været kontaktperson for By- og Landskabsstyrelsen. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Indtagelse af virus er en hyppig årsag til infektioner af mennesker. Når man bader, sluger man vand, der måske indeholder viruspartikler. Badning i svømmebade har en meget lav risiko for at indeholde aktive viruspartikler, fordi kloringen i svømmebade effektivt ødelægger partiklerne. Derfor er risikoen for at blive inficeret med virus ved at sluge vand i svømmebade lav. Badning ved badestrande medfører en højere risiko for infektion når man sluger vand, fordi vandet her ikke er udsat for disinfektion. Undersøgelsen tyder på, at det er rimeligt at antage, at indtagelse af virus via forurenet vand er en dominerende årsag til maveinfektioner efter badning ved badestrande. Baggrund og formål: Virus i Badevand kan medføre infektioner Når mennesker anvender vand rekreativt, kan man komme til at indtage noget af vandet. Hvis vandet indeholder virus-partikler kan man blive inficeret og måske syg. I udlandet er der registreret adskillige udbrud, hvor flere personer er blevet syge efter at have indtaget vand i forbindelse med badning i svømmebade og/eller badning ved badestrande. Der er ikke registreret tilsvarende episoder i Danmark, men det kan skyldes mangelfuld analyse og indrapportering af infektioner. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvorvidt og under hvilke omstændigheder de fundne niveauer udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for de badende. I den forbindelse kan det også vurderes, hvorvidt badning i svømmebade og badning ved badestrande udgør en væsentlig andel af det samlede antal personer, der inficeres med virus. Det er kun humane virus, der udskilles via fækalier, der indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen: Risikovurderinger er et godt værktøj til at undersøge betydningen af forskellige smitteveje En risikovurdering er en beregning med en model. Modellen er en matematisk beskrivelse af menneskers adfærd og den risiko som den adfærd indebærer. Hovedparten af undersøgelsen består derfor i at beskrive menneskers adfærd i forbindelse med badevand, sandsynligheden for at det vand, de sluger, er inficeret med viruspartikler, samt udregne en risiko for infektion på den baggrund. Omfang og metode for undersøgelsens svarer til en række andre projekter, som Miljøstyrelsen har fået udført. Disse undersøgelser giver tilsammen et billede af, hvilke mikrobielle risici der er i forbindelse med anvendelse af forskellige typer af vand til forskellige formål. 7

8 Hovedkonklusioner Der er i undersøgelsen især lagt vægt på at undersøge Rotavirus og Hepatitis A. For Hepatitis A er risikoen for infektion via badning meget lille. Det kan endvidere med stor sandsynlighed konkluderes, at hverken bassinvand eller overfladevand er en dominerende smittevej for Hepatitis A. For rekreativ anvendelse af overfladevande gælder, at modellens resultater understøtter en hypotese om, at Rotavirus er en væsentlig årsag til spredte udbrud af "maveonde" efter ophold på stranden. Således tyder beregningerne på, at med konservative antagelser er en typisk risiko for infektion, at mere end 1 ud af 100 bliver inficeret. Tilsvarende skøn på den usikre side medfører en beregnet typisk risiko for infektion på under 1 ud af Det vurderes, at man med forsigtighed kan udstrække konklusionen at gælde for virus generelt. Det stemmer også overens med erfaringstal fra store epidemiologiske undersøgelser, der fastlægger risikoen for infektion som følge af badning i overfladevande til at være i størrelsesordenen promiller til procenter. For bassinvand gælder, at der er lavet meget få undersøgelser af, hvor effektivt kloring virker over for virus. Resultatet af disse undersøgelser tyder på, at kloring er meget effektivt. Det betyder, at den beregnede risiko for infektion for såvel Hepatitis A som Rotavirus er meget lav, ligesom det årligt antal inficerede personer er under 1. Samlet vurderes det, at risikoen for at blive inficeret med virus via oral indtagelse af bassinvand er meget lav. Konklusionerne af beregningerne er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at virus generelt er meget vanskelige at analysere kvantitativt i miljøprøver - for en del virus er det stadig ikke teknisk muligt. Projektresultater Risikovurdering består af fire trin: Fareidentifikation, dosis-respons analyse, vurdering af eksponering og risikokarakterisering. Resultaterne for hvert af de fire trin skitseres kort nedenfor. Fareidentifikation Der er på baggrund af et litteraturstudie identificeret fire virus, der er særligt relevante at undersøge i forbindelse med rekreativt brug af vand og som udskilles via fæces: Adenovirus Norovirus og andre Calicivirus Hepatitis A Rotavirus To af disse, Adenovirus og Norovirus, kan ikke påvises kvantitativt i miljøprøver. Derfor udarbejdes risikovurderingen primært på Hepatitis A og Rotavirus. 8

9 Dosis-respons analyse Der er kun udført ganske få analyser af dosis-respons sammenhænge på virus. I praksis er de fundne sammenhænge ens uafhængigt af hvilket virus der er undersøgt. Det er derfor valgt at lave én samlet model for sammenhængen mellem dosis og respons. Den fundne model afspejler, at mange mennesker bliver inficerede af at indtage ganske få viruspartikler, mens andre kan indtage høje mængder af viruspartikler uden at blive inficerede. Den samlede model indebærer, at hvis en gennemsnitsperson indtager en enkelt viruspartikel har denne person 23 % risiko for at blive inficeret. Tilsvarende kan "samme" gennemsnitsperson indtage viruspartikler og stadig have 10 % chance for ikke at blive inficeret. Vurdering af eksponering ' Eksponeringen overfor virus i badevand bør beskrives forskelligt, afhængigt af om der er tale om bassinvand eller overfladevande. I bassinvand er koncentrationen typisk nul (0), fordi det kræver et fækalt uheld med infektiøst materiale for at der er en eksponering. Ved overfladevande er der mange kilder til viruspartikler, og der vil derfor principielt altid være en risiko for infektion. De data, der er blevet indsamlet og systematiseret, er følgende: Typisk indtag af vand pr. badning Antal badende i Danmark i overfladevande, almindelige svømmebassiner og varmtvandsbassiner Skøn over antal fækale uheld i bassinvande med infektiøst materiale Skøn over henfald af viruspartikler i bassinvande som følge af rensning med sandfiltre og kloring Skøn over koncentrationer af virus i overfladevande En væsentlig del af data er indsamlet som led i tilsvarende undersøgelser for By- og Landskabsstyrelsen. Risikokarakterisering i forbindelse med anvendelse af overfladevande Ud fra risikomodellen kan såvel risikoen for at blive inficeret pr. badedag som det samlede antal inficerede pr. år bestemmes. Alle input-variable er beskrevet som statistiske fordelinger, og derfor er resultaterne også statistiske fordelinger. Svarende til sædvanlig praksis fokuseres på at afrapportere såvel en typisk risiko som en worst-case risiko. Den typiske risiko svarer til 50% fraktilen (dvs. medianen) af resultatet, mens worst-case risikoen svarer til 95% fraktilen i fordelingen. Risikoen er beregnet under to meget forskellige antagelser, svarende til en konservativ og en ikke-konservativ vurdering. Den konservative vurdering er, at virus-partikler i overfladevande udelukkende skyldes fjerntliggende udledninger af spildevand. Dermed er der relativt mange viruspartikler i badevandet sammenlignet med indikatorbakterien E. coli. Den ikkekonservative vurdering er, at virus-partikler i overfladevande udelukkende 9

10 skyldes helt friske udledninger, svarende til, at forholdet mellem E. coli og virus-partikler svarer til det forhold, der er i friskt spildevand. Risikoen pr. eksponering med Rotavirus svarer til, at mellem 0,1 og 10 % af alle badende bliver inficerede, såfremt det antages, at risikoen primært skyldes udledninger af spildevand, hvor henfaldet af E. coli bakterier er væsentligt mere fremskredent end henfaldet af virus-partikler. Såfremt risikoen for infektion skyldes andre badende, er risikoen væsentligt mindre. For Hepatitis A er risikoen for infektion under alle omstændigheder lav. Resultaterne er opsummeret i Tabel 1. Tabel 1 Oversigt over beregnede risici ved eksponering under rekreativ anvendelse af overfladevande. Risiko pr. eksponering Antal inficerede pr år Typisk Worst-case Typisk Worst-case Rotavirus Virus udskilles af andre 2, , badende Virus kommer via opspædet 0,028 0, , spildevand Hepatitis A Virus udskilles af andre 2, , ,12 2,7 badende Virus kommer via opspædet spildevand 2, , Risikokarakterisering i forbindelse med anvendelse af bassinvande Litteraturstudiet viser, at kloringen af bassinet giver en meget effektiv fjernelse af virus-partikler. I Figur 1 er vist, hvor hurtigt henfaldet alene fra kloringen er for Rotavirus og Hepatitis A i et typisk fækalt uheld. Det ses, at henfaldet er så hurtigt, at der i praksis højest vil være ganske få personer, der kan nå at have et ufrivilligt indtag af viruspartikler, inden de inaktiveres af kloringen. Selv om risikoen for disse personer er meget høj, vil det totale antal personer, der bliver inficeret, højst være ganske få personer. Pinf (-) Risiko for infektion pr. fækalt uheld Tid (minutter) Pinf, Rotavirus Pinf, HAV Figur 1 Risiko for infektion ved badning i bassinvand umiddelbart efter at der er udledt inficeret fækalt materiale. Beregningen er foretaget under antagelse af, at kloringen virker som tilsigtet. 10

11 Det er tilsvarende beregnet, at der sker inficerede fækale uheld med en hyppighed på 1,5 år og 70 år for henholdsvis Rotavirus og Hepatitis A. Med skønsmæssigt 30 mio. badninger pr. år er risikoen for infektion altså meget lav. 11

12 12

13 Summary and conclusions Oral intake of virus particles is a frequent cause of human infections. When bathing you swallow water that might contain virus particles. Bathing in public swimming pools has a very low risk of containing active virus particles because chlorination in swimming pools efficiently inactivates the particles. Therefore the risk of being infected by a virus by swallowing water in swimming pools is very low. Bathing at beaches has a higher risk of infection when swallowing water because no disinfectants are applied. The study shows that it is reasonable to assume that catching a virus via contaminated water is a dominating cause for gastroenteritis after bathing from the beach. Background and objectives Virus in bathing water may cause infections When people use water for recreational purposes they may swallow some of the water. If the water contains virus particles you may be infected and perhaps even ill. In other countries several outbreaks have been registered where several people have become ill after having taken in water in connection with bathing in swimming pools and/or from beaches. Similar episodes have not been registered in Denmark, but this may be due to insufficient analysis and reporting on infections. The objective of the study is to assess whether and under which circumstances the found levels represent an unacceptable health risk for the bathers. In this connection it may also be assessed whether bathing in swimming pools and bathing from the beach is a considerable part of the total number of persons infected by a virus. It is only human viruses segregated via faeces that are part of the study. The study Risk assessment is a suitable means to examine the importance of different exposures to virus A risk assessment is a model calculation. The model is a mathematic description of human behavior and the risk it implies. The main part of the study is thus to describe human behavior in connection with bathing water, calculate the probability that the water swallowed is infected with virus particles, and calculate a risk for infection on that background. The extent and background of the study are similar to several other projects carried out for the Danish Environmental Protection Agency. These studies give an overview of the existing microbiological risks in connection with use of different types of water for different purposes. 13

14 Main conclusions The study focuses on Rotavirus and Hepatitis A. For Hepatitis A the risk of infection from bathing is very low. It can be concluded with high certainty that neither pool water nor surface water is a dominating route of transmission for Hepatitis A. When using surface waters for recreational purposes, the results support a hypothesis that Rotavirus is an important cause for sporadic outbreaks of gastroenteritis after having been at the beach. Calculations thus show that with a conservative assumption more than 1 out of 100 will be infected. A similar estimate on the unsecure side gives a calculated risk of infection of less than 1out of 10,000. It is estimated that with precaution you may extend the conclusion to cover viruses generally. This also in accordance with experiences from large field studies determining the risk of the infection from bathing in surface water to be in the same order of magnitude as the calculated risk for Rotavirus. Only very few studies have been made of how efficient a disinfectant chlorination is against virus particles. The result of the few reported studies shows that chlorination is very efficient. This means that the calculated risk of infection for Hepatitis A as well as Rotavirus is very low and that the mean number of infected persons is below 1 per year. From an overall point of view, the risk of being infected by viruses via oral intake of pool water is considered negligible. Conclusions of the calculations are subject to some uncertainty which is due to the fact that generally viruses are very difficult to analyze quantitatively in natural environments - for some viruses it is still not technically possible at all. Project Results A risk assessment consists of four steps: Hazard identification, dose-response assessment, exposure assessment, and risk identification. The results of each step are illustrated below: Hazard Identification Based on a literature review, four viruses have been identified that are specially relevant to examine in connection with recreational use of water with the faecal-oral transmission route as the primary source of infection: Adenovirus Norovirus and other Calici viruses Hepatitis A Rotavirus Two of these, Adenovirus and Norovirus, cannot be detected quantatively in environmental tests. The risk assessment is thus primarily made on Hepatitis A and Rotavirus. 14

15 Dose-Response Assessment Only very few analysis of dose-response relations on viruses have been made. The uncertainty reported in the studies imply that in fact the same model can be used regardless of the virus in question because the variation in infectivity between different strains of virus is as great as the variation between different virus. It has thus been chosen to make one generic model for the relation between dose and response. The found model reflects that many people are infected by taking in very few virus particles whereas others can take in high quantities of virus particles without being infected. The complete model is a Beta-Poisson model with parameters that imply that if an average person swallows one virus particle, this person has 23% risk of being infected. At the same time the "same" average person can take in 10,000 virus particles and still have 10% chance for not being infected. Exposure Assessment The exposure to virus in bathing water should be described differently depending on whether it is pool water or surface water. In pool water the concentration is typically zero (0) because it requires an accidental faecal release with infectious material to cause a risk of infection. In surface waters there are many sources to virus particles and in principle there will always be a risk of infection. The data collected and systematized are the following: Typical intake of water per bathing Number of bathers in Denmark in surface waters, swimming pools and hot water pools Assessment of the number of accidental faecal releases in pool waters with infectious virus particles and the rate with with the particles are inactivated Estimate of concentrations of viruses in surface waters. Risk Characterization in relation to surface water Based on the risk model, the risk of being infected per bathing day as well as the total number of annually infected persons can be identified. All input variables have been described as statistical distribution and therefore the results is also a statistical distribution. According to customary practice for reporting of the results, the main focus is to report the typical risk as well as a worst-case risk. The typical risk equals the 50% quantile (the median) of the result whereas the worst-case risk equals the 95% quantile in the distribution. The risk has been calculated based on two very different assumptions; a conservative and a non-conservative assessment. The conservative assessment is that virus particles in surface waters only are due to remotely placed outlets of wastewater and thus relatively many virus particles in the bathing water compared to the indicator bacteria E.coli. The non-conservative assessment is that virus particles in surface water only are caused by entirely fresh outlets (other bathers) so that the relation between E.coli and virus particles reflects the concentration in fresh wastewater. 15

16 The risk per exposure with Rotavirus corresponds to the assumption that between 0.1% and 10% of all bathers are being infected, if it is assumed that the risk is primarily due to remotely placed outlets of wastewater. If the infection risk is caused by other bathers, the risk is considerably lower. At all circumstances, the infection risk of Hepatitis A is low. The results have been summarized in Tabel 2. Tabel 2 Overview of calculated risks at exposure during recreational use of surface waters Risk per exposure Number of infected persons per year Typical Worst-case Typical Worst-case Rotavirus Virus shed by other bathers Virus via diluted wastewater ,.9 170, Hepatitis A Virus shed by other bathers Virus via diluted wastewater Risk Characterization in relation to pool water The literature review shows that chlorination of the pool gives a very efficient removal of virus particles. In Figur 2 it is shown how quickly the chlorine disinfection works for Rotavirus and Hepatitis A in a typical faecal release. It can be seen that disinfection is so quick that in practise only very few persons may have experienced an unwilling intake of virus particles before they have been activated by the chlorination. Even if the risk for these persons is very high, the total number of people being infected will only be very small. Pinf (-) Probability of infection given infected accidental faecal release Time (minuttes) Pinf, Rotavirus Pinf, HAV Figur 2 Risk of infection when bathing in pool water just after an accidental release of infected faecal material. The calculation has been made assuming that chlorination functions as intended. It has been calculated that infectious accidental faecal releases happen with a return period of 1.5 years and 70 years for Rotavirus and Hepatitis A, respectively. Even with an estimated 30 million annual baths in pools and surface water in Denmark, the infection risk is negligible. 16

17 1 Indledning 1.1 Formål Virus vides fra udlandet at være årsag til en del vandbårne udbrud, men i Danmark har vi kun registreret få vandbårne udbrud som følge af virus. Virus kan forekomme i såvel badevand som bassinvand, men der foreligger ingen viden om indholdet af virus samt hvilke virus, der vurderes at udgøre den største risiko. På fødevareområdet er Norovirus og Hepatitis A virus de vigtigste human fødevarebårne patogener med hensyn til antallet af udbrud. Formålet med det aktuelle projekt var at vurdere, hvorvidt og under hvilke omstændigheder de fundne niveauer udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for de badende. 1.2 Afgrænsning Denne rapport består af tre hovedkomponenter, der alle er baseret på dataindsamling og efterfølgende systematisering. Afhængigt af opgavens omfang kan dette ske på flere niveauer. Opgaven er begrænset til en analyse svarende til de undersøgelser, der er foretaget i tilsvarende overordnede analyser for Miljøstyrelsen i perioden Det indebærer bl.a. følgende: Undersøgelsens metode er i al væsentlighed den samme, som er anvendt for en tilsvarende undersøgelse for protozoer, afrapporteret i Miljøprojekt 1070 (Andersen et al, 2006). Det skyldes, at en række beskrivelser af systemet er helt identiske. Dette gælder primært antallet af personer, der eksponeres over for virus samt de matematiske modeller for overførsel af virus fra inficeret person til person. Dataindsamlingen for forekomster af virus i badevand og svømmebade baseres på WHOs vurderinger samt nyere litteratur, der er offentliggjort via anerkendte tidsskrifter. Der suppleres med anden viden i det omfang, den er tilgængelig for By- og Landskabsstyrelsen og COWI. Der betragtes kun virus, der almindeligvis betegnes som vandbårne virus. Det betyder, at det ikke er den totale smitterisiko ved badning, der vurderes, dels fordi nogle virus primært smitter via indtagelse gennem luftvejene, og dels fordi der kan være forhøjet infektionsrisiko i områderne i tilknytning til den faktiske badning. Beregningerne er dermed udtryk for den ekstra risiko for infektion, der opstår som følge af badning. Den generelle risiko for infektion fra f.eks. ophold i bade- og omklædningsrum, ophold på stranden generelt samt risiko for infektion fra personer, der smitter via hoste, opkast mv., indgår ikke i beregningerne. Der betragtes kun virus, der udskilles fra mennesker. Der er efter SARS epidemierne nogen diskussion om, i hvor høj grad virus fra dyr kan smitte mennesker. Der foreligger dog ikke et eneste tilfælde af infektion, hvor mennesker er blevet inficeret med ikke-human vandbårent virus. Derfor udelukkes denne smittevej fra undersøgelsen. 17

18 2 Systembeskrivelse for rekreativ brug af vand I det følgende beskrives det system, der matematisk modelleres som led i risikovurderingen. 2.1 Svømmebade I svømmebassiner forurener de badende hyppigt vandet, enten fordi de ikke vasker sig tilstrækkeligt eller utilsigtet defækerer eller urinerer i svømmebassinet. Det er årsagen til, at vandet konstant behandles med klor samt renses i sandfiltre. Smitterisikoen er til stede i den periode, der går fra virus er udskilt fra den inficerede person, til virus er tilbageholdt eller nedbrudt i henholdsvis filter og i bassinet. I Danmark er der ca. 800 svømmehaller, der er omfattet af svømmebadsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2005). Disse er "beregnet til en større personkreds". I disse svømmehaller er der flere forskellige former for bassiner, men primært er der tale om Spring- og svømmebassiner Undervisningsbassiner Baby- og terapibassiner SPA-bade Der er i Andersen et al (2006) foretaget en risikoscreening af de forskellige typer af badebassiner i forbindelse med risiko for infektioner af protozoer. Risikoscreeningen for infektion med virus er helt tilsvarende. Derfor er målet at foretage en risikoscreening for de to bassintyper, der vurderes at udgøre den største risiko: Almindelige svømmebassiner med offentlig adgang Varmtvandsbassiner med offentlig adgang Svømmebassiners vandbehandling er meget ensartet i Danmark, da bekendtgørelsen om vandkvalitet i svømmebade (Miljøministeriet, 2005) er meget specifik med hensyn til vandbehandlingskrav. Ifølge Vejledning om kontrol med svømmebade (Miljøstyrelsen, 1988) godkendes svømmebadsanlæg ved nybygning og ombygning på baggrund af vejledningen og Dansk Standards Norm for svømmebadsanlæg (Dansk Standard, 1996). Normalt bygges der et separat behandlingsanlæg til hvert bassin, hvis der findes flere bassiner til samme svømmebadsanlæg. Typisk anvendes mindst 2 filtre. Filterhastigheden skal maksimalt være 10 m/h for åbne filtre og 20 m/h for lukkede trykfiltre. Der anvendes flokkuleringsmidler som f.eks. polyaluminiumklorid, aluminiumsulfat eller tilsvarende. I åbne filtre anvendes typisk sandkorn med en størrelse på 0,1-1,2 mm og i lukkede trykfiltre anvendes sandkorn, hvor halvdelen har en størrelse på 0,4-0,7 mm og den anden halvdel har en størrelse på 0,7-1,2 mm (Dansk Standard, 1996). 18

19 Rensning af vand i svømmebassiner skal foregå ved filtrering og desinfektion ved klorgas eller hypokloritopløsning. Klordosering og ph-justering skal ske automatisk ved bassiner på 25 meter eller større. Anvendelse af andre desinfektionsmidler kræver dispensation fra den godkendende myndighed. ph skal i danske svømmebassiner være mellem 7 og 8 (Miljøministeriet, 2005). Omsætningstiden angiver, hvor lang tid det tager at cirkulere og behandle den samlede vandmængde. Krav til bassinomsætningstider varierer fra 10 minutter til 5 timer (se tabel 3), med kortest omsætningstid for spabade og varmtvandsbassiner og længst tid for sportsbassiner (Miljøministeriet, 2005). Tabel 3 Maksimale omsætningstider for forskellige typer af badebassiner (Miljøministeriet, 2005). Bassintype Maksimal omsætningstid (timer) Spring- og svømmebassin 5 Undervisningsbassin 2 Baby- og terapibassin, vandrutschebane 0,5 Soppebassin 0,5 SPA-bade 0,1 2.2 Overfladevande Den væsentligste del af eksponeringer af mennesker over for overfladevand sker i forbindelse med badning. Andre aktiviteter i forbindelse med vandområder, såsom sejlads og fiskeri, kan også resultere i oralt indtag af vand, men sædvanligvis i mindre omfang end badning. Ved pludselig og uventet kontakt med vand i forbindelse med brætsejlads, vandski, dykning og kanosport kan der dog være tale om relativt høje indtag. I dette projekt er disse risikosituationer ekskluderet. Den afgørende risiko ved rekreativ anvendelse af overfladevand er, ligesom for bassinvand, smitte fra andre mennesker. Infektionen kan skyldes andre badende eller nærliggende spildevandsudledninger. Begge faktorer er særdeles vanskelige at kvantificere, bl.a. fordi der ikke forefindes standardiserede metoder til analyse af virus i overfladevand, herunder badevand. For indirekte at kunne skønne forekomsten af virus i badevand benyttes de mange målinger af fækale bakterier i dansk badevand. Målingerne af bakterier skal korrigeres for følgende faktorer for at kunne vurdere forekomsten af virus: Indikator-bakterierne nedbrydes hurtigere af sollys end virus. Der er derfor en tendens til, at koncentrationen af virus primært fortyndes, mens bakterie-koncentrationen mindskes fra udledningspunktet både på grund af fortynding, og fordi bakterierne nedbrydes Indikator-bakterierne kan stamme fra både dyr og mennesker. En del målinger af bakterier ved badevande vil således skyldes fugle og dyr. De virus, der er infektiøse overfor mennesker, menes alle at stamme fra mennesker. Ud fra forholdet mellem virus og fækale bakterier i friskt spildevand og ovenstående faktorer er det muligt at skønne forekomsten af virus i overfladevand. 19

20 3 Princip for mikrobiel risikovurdering En risikovurdering er en beregning med en model, der giver det bedst mulige svar på det, man spørger om. Hvis vigtige processer ikke er med eller er modelleret forkert, bliver svaret tilsvarende upræcist. Dette er ikke mindst væsentligt at bemærke, da der er en væsentlig usikkerhed om såvel input parametre som om, hvordan processerne forløber. Antagelserne og scenarierne er dermed vigtige for, hvorvidt der beregnes en høj, acceptabel eller lav risiko. Risikovurderinger har ikke stor værdi isoleret set. Risikovurderingen er et skridt i en iterativ proces, som kan beskrives i en cyklus, se Figur 3. Alle tilstande i denne cyklus er dynamiske. Risikovurderingen er den kvalitative og/eller kvantitative vurdering af forskellige specifikke risici i samfundet under forskellige forhold. Når resultatet af risikovurderingen foreligger, kan det sammenlignes med sundhedsmålene, hvorefter de risici, der er påpeget i risikovurderingen, må håndteres som led i risikohåndteringen. Den ændrede adfærd medfører en ny sundhedstilstand i befolkningen, hvorefter nye risikovurderinger kan være aktuelle. Mål f or sundheden Acceptabel risiko Håndtering af riscisi Vurdere miljømæssig indvirkning Risikovurdering Status for sundheden Figur 3 Fremgangsmåde ved vurdering af humane risici i forbindelse med eksponering over for kemikalier mv. (Efter Fewtrell og Bartram, 2001). 20

21 Risikovurdering Fareidentifikation Dosis-respons analyse Vurdering af eksponering Risikokarakterisering Figur 4 En Mikrobiologisk risikovurdering består af 4 elementer (Figur fra Arnbjerg- Nielsen, 2004) En risikovurdering består af fire delelementer som skitseret på Figur 4: 1. Fareidentifikation 2. Dosis-respons analyse 3. Vurdering af eksponering 4. Risikokarakterisering Hvert af disse elementer er beskrevet i separate kapitler. Den præcise brug af termerne er i overensstemmelse med Arnbjerg-Nielsen (2004). 21

22 4 Fareidentifikation 4.1 Farer i forbindelse med rekreativt brug af vand Man regner helt overordnet med følgende farer i forbindelse med rekreativ anvendelse af vand i svømmebade og overfladevande (WHO, 2006): 1. Fysiske skader (brækkede lemmer, drukneulykker osv.) 2. Sollys, varme og kulde 3. Vandkvalitet 4. Luftkvalitet Nærværende rapport fokuserer på punkt 3, nærmere bestemt mikrobiologisk vandkvalitet. Der er en relativt høj sandsynlighed for skade på mennesker som følge af ringe mikrobiologisk vandkvalitet. Resultatet er infektion, der ofte manifesterer sig i form af diarre og/eller luftvejsproblemer. Det skønnes, at der ved badning i fækalt forurenet overfladevand sker infektion i mere end 1 af 100 eksponeringer(wiedenmann, 2003). Infektioner som følge af dårlig mikrobiologisk vandkvalitet er oftest af kortere varighed, kræver sjældent behandling og efterlader sjældent varige men. En del infektioner medfører ikke symptomer. På grund af den store hyppighed udgør mikrobiologisk vandkvalitet dog alligevel et væsentligt problem, både i form af sygdom for de mennesker, der inficeres, og i form af indtægter fra turisme. 4.2 Kilder til infektioner ved rekreativt brug af vand Infektioner ved rekreativt brug af vand kan skyldes både bakterier, virus og parasitter. Hvor mange, der inficeres, og af hvilke organismer er vanskeligt at bestemme ud fra epidemiologiske data af følgende årsager: Ofte vil de inficerede have kortvarige og/eller få symptomer og vil derfor ikke søge læge Ofte vil kun få blive inficeret. Derved vil årsagen ikke blive fastlagt. Ofte er det ikke muligt at identificere, hvilket patogen der har forårsaget. infektionen. Mange patogener medfører samme symptomer. ofte vil man ikke vide, om infektion skyldes eksponering for badevand eller anden kilde. I WHO (2003, 2006) er der lavet en opsamling af de epidemiologiske udbrud, der er tilskrevet rekreativ anvendelse af overfladevande, se tabel 4. I knapt halvdelen af de epidemiologiske undersøgelser har man ikke kunnet identificere, hvilket patogen der har forårsaget infektionerne. Det menes, at specielt virus er overrepræsenteret i gruppen af "ukendt agens", blandt andet fordi det analyseteknisk er vanskeligere at identificere virus. Undersøgelserne fra USA kan ikke direkte overføres til Danmark, fordi mange udbrud har fundet sted ved, at små grupper (f.eks. spejdere) har badet i små lukkede ferskvandssøer, hvor badningen har medført smitteoverførsel. Specielt 22

23 for Shigella spp. tilskrives en væsentlig del af udbruddene denne årsag. I Danmark foregår badning udendørs primært i områder med stor vandudskiftning, hvorved risikoen for at en enkelt bader smitter en lang række badende er mindre. I svømmebadene er årsagen til rapporterede udbrud typisk, at desinfektionen ikke fungerede korrekt, se tabel 5. Tabel 4 Udbrud der er tilskrevet badning i overfladevande i USA i perioden (WHO, 2003). Mikroorganisme Antal smittede Antal udbrud Shigella E. Coli O157:H Leptospira Giardia 65 4 Cryptosporidium Norovirus 89 3 Adenovirus Akut maveinfektion uden kendt kilde Tabel 5 Udbrud forårsaget af virus, der er tilskrevet badning i svømmehaller (WHO, 2006). Virus Antal tilfælde og formodet årsag Behandling Adenovirus 7: 6 ukendt årsag 1 formodet fækalt uheld Hepatitis A 2: 1 formodet fækalt uheld 1 fejltilslutning til kloak Norovirus 5: 1 ukendt årsag 1 formodet toiletaffald 1 formodet fækalt uheld 2 ingen oplysninger Echovirus 1: Opkast Kloring utilstrækkelig eller mangler i alle tilfælde Ingen behandling Behandling fungerede normalt Ingen kloring Manuel kloring 3 gange ugentligt Fejlagtig kloring Ingen oplysninger Behandling fungerede normalt 4.3 Generel beskrivelse af virus Virus er genetisk materiale, som ikke kan reproducere sig selv uden værtscelle. Det er mere end 200 år siden, koppevirus blev isoleret og en vaccine udviklet. Udviklingen af virologi er dog især sket efter 1950, især som følge af udviklingen af analyseudstyr, herunder elektronmikroskopi og genteknologi. Virus har diametre på nm, hvilket betyder, at de i bedste fald kan skimtes ved almindelige mikroskopi. De nye analysemetoder har medført, at kriteriet for navngivning og klassifikation i dag primært er baseret på virus' genetiske egenskaber snarere end smittemåde og/eller sygdomsfremkaldende evne. Det betyder også, at der stadig sker omklassificering af virus, ligesom nye virus til stadighed beskrives og klassificeres. Virus har generelt en lav infektionsdosis, og generelt inficeres man kun én gang pr. virus. De mange forskellige virus betyder, at børn har adskillige virusinfektioner årligt, mens voksne er mindre udsat, fordi de har erhvervet immunitet over for de fleste gængse virus. Böttinger (2004) angiver, at alle børn har en række virusinfektioner de første leveår. Hun skønner, at et typisk barn har 2 Rotavirus, 5 Adenovirus, 2 23

24 Norovirus, 1 Sapovirus, 5 Enterovius og 1 Astrovirus infektion i løbet af de første 5 leveår. Det svarer til omkring infektioner årligt for børn. Hertil kommer en række infektioner af voksne. Rotavirus og Astrovirus forekommer primært i forårsmånederne. Ethelberg et al (2006) har foretaget den største undersøgelse af årsager til diarre i Danmark. Undersøgelsen er et case-control forsøg foretaget på børn i alderen 0-4 år. Case-gruppen er på 424 personer, hvor fæcesprøver er indsendt til SSI, mens kontrolgruppen på 866 personer blev udvalgt på baggrund af CPR-registeret. I case-gruppen blev et eller flere patogener identificeret i ca. halvdelen af tilfældene. Den virus, der blev hyppigst identificeret i case-gruppen, var Rotavirus, mens der i kontrolgruppen blev identificeret flest Norovirus og Sapovirus. 4.4 Udvælgelse af virus til denne undersøgelse Begrundelsen for valg af relevante virus i denne undersøgelse er, at den væsentlige smittevej er fækal-oral, og at virus skal være vandbåren. På grund af tæt kontakt mellem personer såvel på badestrande som i svømmebade vil det blive beskrevet, hvorvidt den oral-orale smittevej også er relevant. Et andet væsentligt kriterium er, at den pågældende virus skal være hyppig eller medføre risiko for voldsomt sygdomsforløb. WHO har de seneste år revideret retningslinierne for human kontakt med vand. I den forbindelse er den mikrobiologiske kvalitet af vand til forskellige formål blevet vurderet. Retningslinierne kommer med konkrete forslag til, hvilke virus der kan være relevante at undersøge. Endvidere har US EPA udviklet en brutto-liste over relevante vandbårne virus. En oversigt over brutto-listerne er angivet i tabel 6. Ved badning i overfladevand viser litteraturstudiet i WHO (2003), at Adenovirus og Norovirus er påvist som smittevej i epidemiologiske undersøgelser. For bassinvand er de samme to virus nævnt; endvidere nævnes Hepatitis A og Echovirus, sidstnævnte dog i forbindelse med oral-oral smittevej. Alle tilfælde med kendt smittevej skyldes fækale uheld fra badende eller nærliggende udledninger af spildevand. Der er således fire virus, der er særligt relevante i forbindelse med rekreativt brug af vand, og som udskilles via fæces: Adenovirus Norovirus Hepatitis A Rotavirus Såfremt det er muligt at finde data ud fra litteraturen for de pågældende virus, vil de blive inddraget i undersøgelsen. 24

25 Tabel 6 Oversigt over brutto-lister over relevante virus i forbindelse Drikkevand Drikkevand Badevand Bassinvand Medtages i Kommentar (WHO 2004) (US EPA 1998b) (WHO 2003) (WHO, 2006) aktuel undersøgelse Adenovirus X X X X Nej Norovirus* X X X X Ja Påvist udbrud Coxsackievirus X Nej Echovirus X (X)** Nej Enterovirus*** X Nej Hepatitis A X X X X Ja Selv om den er sjælden, er den relevant pga. alvorlig manifestation Hepatitis E X X (X) Nej For sjælden, ca. 10 inficerede årligt Poliovirus X Nej Ikke relevant i Danmark Rotavirus X X X Ja Almindelig, gode data, "mellem-alvorlig" Sapovirus X Nej * Norovirus er i nogle af referencerne benævnt ved familienavnet Calicivirus. ** Eneste kendte tilfælde havde oral-oral smittevej *** Enterovirus omfatter Echo, Polio, Coxsackie og nummererede virus. 4.5 Beskrivelse af udvalgte virus Hver af de mest relevante virus er beskrevet kort nedenfor med fokus på udbredelse, sundhedseffekt, smittevej og udskilningsmængder. Beskrivelsen er primært baseret på følgende kilder: WHO (2004), CDC (2007), Nielsen (2001) og Høiby (1998). Adenovirus Adenovirus forekommer globalt og kan medføre øjen-, hals- og luftvejssygdomme og er endvidere en hyppig årsag til diarre hos børn. Raske voksne bliver sjældent syge af eksponering. Den dominerende smittevej er fækal-oral, men dråbeinfektion kan forekomme. Smitte sker ofte direkte person-person, men kan også ske indirekte, f.eks. via vand. Der er ringe viden om Adenovirus, fordi den er svær at påvise ved traditionelle metoder. Udskilning sker typisk i 1-2 uger, men kan forekomme i flere måneder efter infektion. Norovirus og andre Calicivirus Norovirus forekommer globalt og menes at være den væsentligste årsag til gastroenteritis i alle aldersklasser, herunder feber, opkast og diarre. I Danmark benævnes Norovirus ofte Roskildesyge. Smittevejen er fækal-oral. Indirekte smitte forekommer hyppigt, og der er mange afrapporterede tilfælde via fødevarer og forurenet vand. Ved indirekte smitte er der rapporteret om sygdom hos mere end 50% af de eksponerede personer. Udskillelse og smitte kan forekomme et par dage efter helbredelse, hvorimod kronisk smittebærere ikke er kendt. Gentagne infektioner kan forekomme i løbet af livet. Hepatitis A Denne virus forekommer globalt og forårsager smitsom leverbetændelse, der kan medføre sygemelding på mere end 6 måneder. Smitte spredes gennem forurenet vand og miljø. Smittevejen er fækal-oral og kan ske indirekte, f.eks. i forbindelse med forurenede fødevarer. Hepatitis A kan overleve i længere perioder i naturen (måneder) og i vand med en lav infektionsdose - nogle få partikler. Udskillelse af virus kan ske i flere måneder. 25

26 Rotavirus Denne globalt forekommende virus kan forårsage voldsom diarre og opkast. Smitten rammer fortrinsvis børn. Smittevejen er fækal-oral, enten direkte eller gennem forurenet miljø såvel som vand og fødevarer. Overlevelsesperioden for rotavirus i miljøet er lang - måneder. Infektionsdosen er lav og virus udskilles i store mængder. Inkubationstiden er under to dage. Udskillelse begynder inden symptomer på sygdom og varer 8-10 dage. 4.6 Operationel beskrivelse af virus til modelberegninger Der er identificeret fire virus, som anses for at være særligt væsentlige i forbindelse med vurdering af human risiko for virusinfektioner under rekreativ anvendelse af vand. To af disse, Norovirus og Adenovirus, kan hverken dyrkes eller på anden måde påvises kvantitativt i miljøprøver. Det gør det vanskeligt at vurdere dosis-respons sammenhænge generelt og ikke mindst vurdere den humane eksponering i forbindelse med rekreativt brug af vand. Litteraturstudiet omfatter alle fire organismer, men i praksis er informationerne mangelfulde. Det vil risikomodellen afspejle ved i nogle tilfælde at være baseret på "generisk virus", altså en information, der er baseret på den risiko, som en person almindeligvis udsættes for. Dette anses for at være acceptabelt, da det eventuelle sygdomsforløb som følge af en infektion er ret ens for 3 af de 4 virus. 26

27 5 Dosis-respons analyse Sammenhængen mellem indtagelse af et patogen (dosis) og risikoen for infektion (respons) beskrives generelt ud fra en af to modeller. Modellerne benævnes henholdsvis eksponentialmodellen og Beta-Poisson modellen. Modellerne er beskrevet i Andersen et al (2006). Exponentialmodellen benytter én parameter, k, mens Beta-Poisson modellen benytter to parametre, N 50 og α. Der er kun udført ganske få analyser af dosis-respons sammenhænge på virus. Litteraturstudiet er afrapporteret i tabel 7. I praksis er de afrapporterede værdier ens. Det bemærkes, at dosis-respons modellen for Adenovirus er baseret på eksponentialmodellen i modsætning til modellerne for de øvrige virus. Det skyldes formodentlig, at Beta-Poisson modellen endnu ikke var blevet beskrevet teoretisk i litteraturen. Virus er generelt kendetegnet ved, at mange bliver syge af få viruspartikler, mens andre i praksis er immune. Det er en egenskab, som generelt beskrives bedst med Beta-Poisson modellen. Tabel 7 Oversigt over dosis-respons værdier afrapporteret i anerkendt litteratur. Der er kun udført få forsøg med udvalgte stammer blandt de mange mulige. Der er derfor ret stor usikkerhed på beskrivelsen af sammenhængen mellem dosis og respons for alle typer af virus. Patogen Dosis-respons middelværdi Reference Adenovirus 4 k=2,397 Couch et al (1966) via Fewtrell og Bartram (2001) Norovirus ukendt, men lav WHO (2004), FDA (2001) Hepatitis A N 50 =30; α = 0,2 Shuval et al, 1997 Rotavirus N 50 =5,60; α = 0,265 Haas et al, 1993 baseret på data fra Ward et al, 1986 De tre afrapporterede dosis-respons-modeller er vist på figur 5. Til sammenligning er angivet den teoretisk maksimale dosis-respons kurve og dosis-respons modellen for en protozo, der anses for at være meget infektiv. Det fremgår, at alle de fundne dosis-respons modeller svarer til en høj infektivitet. I Shuval et al (1997) er angivet usikkerhederne på de to parametre i Beta- Poisson modellen for Hepatitis A virus. På baggrund af artiklen kan der beregnes konfidens-intervaller for dosis-respons kurverne. På figur 6 er usikkerheden på dosis-respons kurven for Hepatitis A sammenlignet med den estimerede dosis-respons sammenhæng for Rotavius. Det fremgår af figuren, at usikkerheden er så stor, at dosis-respons kurverne for de to virus kan antages at være ens, idet dosis-respons kurven for Rotavirus ligger inden for konfidensintervallerne for Hepatitis A. Alle fire virus har dosis-respons modeller, der minder meget om hinanden. De nyeste og grundigste undersøgelser viser, at usikkerheden på dosis-respons modellen på to af de undersøgte virus kan antages at være ens. Derfor benyttes i det følgende kun én dosis-respons model for virus. Modellen er en 27

28 Beta-Poisson model med parametre, som ligger midt mellem de i litteraturen fundne dosis-respons modeller. Medianen af modellen er vist grafiske i figur 6, mens den præcise beskrivelse af modellen er angivet i tabel Respons, P inf Dosis Max-risk Adenovirus Rotavirus Hepatitis A Cryptosporidium Figur 5 Grafisk afbildning af dosis-respons-kurver for de vigtigste virus sammenstillet med den teoretisk maksimale respons og den sammenhæng, der normalt benyttes for Cryptosporidium Respons, P inf Dosis Rotavirus Hepatitis A Generisk Figur 6 Model for dosis-respons for Rotavirus sammenholdt med 90% konfidensintervaller for Hepatitis A. Det ses, at der i praksis ikke er stor forskel på modellerne, og at de kan antages at være ens. Derfor anvendes som dosis-respons kurve en generisk model for alle virus som angivet i tabel 8. Tabel 8 Operationel model for variation af dosis-respons kurven. X ~ N(m,s) betyder, at X er en stokastisk normalfordelt variabel med middelværdi m og spredning s. Medianen af N 50 er dermed exp(2,2), svarende til 9,0. Der er ingen usikkerhed på α i modellen.. N50 α Generisk ln (N50) ~ N(2,2; 1,2) 0,2 28

29 6 Vurdering af eksponering Der er i Andersen et al (2006) foretaget en beskrivelse af personers risiko for infektioner med protozoeri forbindelse med rekreativ anvendelse af bassinvand og overfladevand. Den samme beskrivelse vil blive anvendt i nærværende undersøgelse. Undersøgelsen anvender også i et vist omfang beskrivelsen af virus fra Arnbjerg-Nielsen et al (2005). 6.1 Rekreativ human eksponering for vand Ufrivilligt indtag af vand som led i rekreativ anvendelse Indtag af vand under badning er af naturlige årsager vanskelig at bestemme. Der er i litteraturen refereret nogle få undersøgelser, som er karakteriseret ved stor usikkerhed. Ud fra disse undersøgelser er der en del referencer, som i konkrete risikoanalyser anvender forskellige erfaringstal. I tabel 9 er angivet de referencer, som er vurderet at være bedst af bl.a. US EPA og WHO. Denne beskrivelse er gjort operationel til risikovurderingen. I tabel 10 er angivet parametrene, der anvendes i risikomodellen, samt det typiske indtag, som parametrene svarer til. Tabel 9 Typiske vandindtag pr. badning, anbefalede værdier i litteraturen Aktivitet Indtag pr. badning (ml) Reference Normal svømmeaktivitet 50 Borneff, 1979 Under svømning: barn 6 år 500 (maks.) Beech, 1980 Svømning 100 Haas, 1983 Svømning 30 Craptree et al, 1997 Svømning i 2,6 time 30 ml/ h US EPA, 1998a Svømning i 2,6 time 50 ml/h Covello og Merkhofer, 1993 Tabel 10 Operationel model for indtag af vand under badning ifølge Andersen et al (2006). X ~ N(m,s) betyder, at X er en stokastisk normalfordelt variabel med middelværdi m og spredning s. I anden søjle er angivet medianen af indtaget, benævnt det typiske indtag. Model Typisk indtag pr. badning Overfladevande, indtag pr. badedag (ml) N(40; 5) 40 ml Almindeligt bassin Indtag pr. time Længde af badning i alm. bassin (time) Varmtvandsbassin Vandindtag pr. time (ml) Længde af badning (time) N(40; 5) N(1,5; 0,25) N(150; 25) N(1; 0,25) 60 ml 150 ml Hyppighed af badning Der findes ikke samlede statistikker over, hvor mange personer der bader i Danmark. I Andersen et al (2006) er antallet af badende skønnet på baggrund 29

30 af data fra Danmarks Turistråd samt henvendelse til en række svømmehaller og badelande. Ud fra det er antallet af badende operationelt fastlagt som angivet i tabel 11. Tabel 11 Operationel model for antal badende i Danmark om året ifølge Andersen et al (2006). X ~ N(m, s) betyder, at X er en stokastisk normalfordelt variabel med middelværdi m og spredning s. Model Forventet antal badende Overfladevande (mio badende) N(6,3; 1,0) 6,3 Almindeligt bassin (mio badende) N(28; 2) 28 Varmtvandsbassin (mio badende) N(2; 0,2) Bestemmelse af antal humane virus i vand, der anvendes rekreativt De relevante humane virus udskilles fækalt. Der er ingen præcis opgørelse af, hvor ofte mennesker er inficeret med de pågældende virus. Det skyldes blandt andet, at der generelt ikke er pligt til at indrapportere registrerede tilfælde i offentlige registre (Hepatitis A undtaget). Endvidere er der mange personer, som ikke søger læge i forbindelse med infektion af de pågældende virus, fordi symptomerne er relativt ufarlige, og fordi det er almindeligt kendt, at der ikke er gode muligheder for behandling. I Arnbjerg-Nielsen et al (2005) er der udført et litteraturstudie af de faktiske forekomster af infektion af Rotavirus og Hepatitis A virus. Ud fra litteraturstudiet kan prævalensen af de to virus bestemmes, se tabel 12. De relativt lave prevalenser er et udtryk for, at infektionerne generelt er kortvarige. Tabel 12 Skøn over prevalenser for indhold af virus i fækale uheld i almindelige bassiner og varme bassiner baseret på Arnbjerg-Nielsen et al (2005). Prevalens Skønnet interval (10-6) Rotavirus 1, Hepatitis A 3, Bestemmelse af koncentrationer i overfladevande Ifølge WHO (2003) forefindes endnu ikke pålidelige målinger af Adenovirus, Norovirus og Hepatitis A i miljøprøver, herunder spildevand. For Rotavirus angives et interval på / 100 ml for råt spildevand. Henze et al (2002) angiver en typisk værdi på 50 rotavirus/ 100 ml og 5000 enterovirus / 100 ml. For E. coli angives værdier på typisk i friskt spildevand. Da der ikke forefindes målinger af virus i overfladevande, må koncentrationen skønnes ud fra målinger af indikatorbakterier. Koncentrationen af E. coli i råt spildevand angives til at være ca gange højere end koncentrationen af rotavirus. For Hepatitis A viser litteraturstudiet i Arnbjerg-Nielsen et al (2005), at der pr. inficeret person udskilles ca gange færre viruspartikler end for rotavirus. Hvis forekomsten af virus i overfladevand udelukkende skyldes fortynding af friskt spildevand, vil koncentrationen af Rotavirus og Hepatitis A dermed være henholdsvis 0,0001 og 0, gange koncentrationen af E. coli. 30

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg Udkast til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark Recipient og Sundhed -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark PhD studerende Signe Tanja Andersen EVA temadag 11 Mar 2013 Vejledere Professor Hans-Jørgen

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse. Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com)

Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse. Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com) Estimering af sundhedsrisici under oversvømmelse Anders Chr. Erichsen (aer@dhigroup.com) DHI 5 February, 2015 #2 Photo: Henrik Egede-Lassen, Zoomedia Der var engang Kolera i København 1853 Befolkning:

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Cryptosporidium i vand

Cryptosporidium i vand Risikovurdering af Giardia og Cryptosporidium i vand Ulla Tolstrup Andersen, Miljø & Ressourcer DTU Hans-Jørgen Albrechtsen, Miljø & Ressourcer DTU Rasmus Boe-Hansen, Miljø & Ressourcer DTU Karsten Arnbjerg-Nielsen,

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand

Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand LAR i Danmark 18. marts 2010 18.mar. 10 LAR-møde Tage Fugle, tagmaterialer Mange målinger Tagterrasser, atmosfærisk

Læs mere

Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg

Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg Miljøprojekt Nr. 684 2002 Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg Kasper Mølgaard og Claus Nickelsen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Jes la Cour Jansen Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Vurdering af konsekvenser af forslaget til nyt badevandsdirektiv fra EU, dateret 24.10.2002

Vurdering af konsekvenser af forslaget til nyt badevandsdirektiv fra EU, dateret 24.10.2002 Miljøprojekt Nr. 849 23 Vurdering af konsekvenser af forslaget til nyt badevandsdirektiv fra EU, dateret 24.1.22 Arne Bernt Hasling, Karsten Arnbjerg og Linda Hansen Cowi Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold

Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold Dansk Vand Konference Århus oktober 2010 13. okt. 10 Dansk Vand Konference Potzdammer Platz 4. mar..10 Følgegruppemøde

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Hermed afrapportering som aftalt. Vi henviser i øvrigt til vores mail til Jer den 6/11 2008.

Hermed afrapportering som aftalt. Vi henviser i øvrigt til vores mail til Jer den 6/11 2008. Page 1 of 2 Jens Tjagvad From: To: Sent: 12. november 2008 20:56 Attach: ABS13_final.xls Subject: registrering af asbest i ABS13 Hej Jens. Hermed afrapportering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014. TABLE 1. Plant protection s: Chemical Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 1. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal

Læs mere

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Notat Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Vand J.nr. BLS-400-00015 Ref. hebkr Den 23. april 2010 Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses

Læs mere

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD thesis Mette Rørbæk Gantzhorn Biocide resistance in Salmonella Typhimurium Academic advisor: Line Elnif Thomsen This thesis has been

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Report on examination of the catalogues on the freezers in the MP archive, room 14.01.15

Report on examination of the catalogues on the freezers in the MP archive, room 14.01.15 Annex 3.2.3.2 Report on examination of the catalogues on the freezers in the MP archive, room 14.01.15 11 April 2012 the Panel inspected the freezers in the MP archive, including the then newly found -

Læs mere

Frem mod 2017 Godkendelse af svømmehaller. Jesper Poulsen Odense Kommune

Frem mod 2017 Godkendelse af svømmehaller. Jesper Poulsen Odense Kommune Frem mod 2017 Godkendelse af svømmehaller Jesper Poulsen Odense Kommune Svømmebadsanlæg i kommunen Odense Kommune har ca. 196.000 indbyggere Der er 14 godkendelsespligtige anlæg: 5 offentlige svømmehaller

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand i private havebrug

Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand i private havebrug Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 38 2003 Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand i private havebrug Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 38 2003 Risikovurdering af

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

LED STAR PIN G4 BASIC INFORMATION: Series circuit. Parallel circuit. www.osram.com 1. HOW CAN I UNDERSTAND THE FOLLOWING SHEETS?

LED STAR PIN G4 BASIC INFORMATION: Series circuit. Parallel circuit. www.osram.com 1. HOW CAN I UNDERSTAND THE FOLLOWING SHEETS? BASIC INFORMATION: 1. HOW CAN I UNDERSTAND THE FOLLOWING SHES? Compatibility to OSRAM s: -Series Circuit... Page 2 -Parallel Circuit... Page 3 Compatibility to OTHER s : -Series Circuit... Page 4 -Parallel

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.9 Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Niels Bohse Hendriksen Dato: August 2012 Side 1/12 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser Metodeafprøvning Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Metodeafprøvning, bestemmelse af coliforme bakterier

Læs mere

DetNet. Detergent Industry Network for CLP Classification

DetNet. Detergent Industry Network for CLP Classification DetNet En fælles tilgang til klassificering og mærkning af rengøringspodukter for branchen (med fokus på hud- og øjenpåvirkninger) An A.I.S.E. initiative CLP: your options for skin and eye classification

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger. Karsten Arnbjerg-Nielsen COWI A/S

Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger. Karsten Arnbjerg-Nielsen COWI A/S Principper og terminologi for mikrobielle risikovurderinger Karsten Arnbjerg-Nielsen COWI A/S Miljøprojekt Nr. 955 2004 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Dødelighed hos kalve af malkerace

Dødelighed hos kalve af malkerace Dødelighed hos kalve af malkerace Rapport nr. 102 Tekst Lars Arne Hjort Nielsen Anders Glasius Anders Fogh Flemming Skjøth Redaktion Korrektur Opsætning Flemming Skjøth Mette Bjerring Inger Camilla Fabricius

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Søren Gabriel Rev: 04-09-15 sgab@orbicon.dk 1/8 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg

Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg Miljøprojekt Nr. 684 2002 Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentlige renseanlæg Kasper Mølgaard og Claus Nickelsen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Jes la Cour Jansen Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Pollution from shipping in Denmark

Pollution from shipping in Denmark AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Epidemiloven. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008)

Epidemiloven. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008) Epidemiloven Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008) Supplerende lovgivning Autorisationsloven Bek.gør.om lægers anmeldelse af smitsomme

Læs mere

Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug

Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 54 2005 Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start.

Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start. 00 Samlevejledning på Vugge ssembly instruction for the cradle Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start. www.oliverfurniture.dk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere