Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. januar arrangementer. nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Transkript

1 januar 2011 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen arrangementer Kære medlem Godt nytår og velkommen til årets første nyhedsbrev. Risikostyring er kommet på dagsordenen i den nye arbejdsmiljølov, og arbejdsmiljøkonsulent Jane Hoffmann har skrevet en artikel om emnet. Nyhedsbrevet indeholder desuden et indlæg om, hvordan et af foreningens medlemmer har været med til at sikre, at personfølsomme arbejdsskadedata fremover bliver registreret i kommunernes forsikringsenheder. Dermed er der nu igen overensstemmelse mellem reglerne om deling af personfølsomme data i arbejdsskadelovgivningen og konteringen af arbejdsskadedata. 10. februar 2011 Bestyrelsesmøde i Danske Risikorådgivere 10. marts 2011 Netværksmøde i dahlberg for kommuner og regioner Mødet afholdes på Comwell i Middelfart 13. april 2011 Bestyrelsesmøde i Danske Risikorådgivere april 2011 Årsmøde i Danske Risikorådgivere Hotel Nyborg Strand Læs mere på Danske Risikorådgivere har fået udarbejdet en rapport om intern risikokommunikation. Rapporten kommer med et bud på, hvordan kommunernes centralforvaltninger kan blive bedre til at kommunikere med de kommunale institutioner om risici. Rapporten er udarbejdet af EIRM. Tove Grølsted Thomsen fra Silkeborg Kommune gør os opmærksom på, hvordan vi kan spare penge på lægekonsultation i forbindelse med stikskader. Og endelig bringer vi resultatet af en undersøgelse, som vi foretog i efteråret 2010 om de største bekymringer blandt vores medlemmer. Her er økonomiske nedskræringer ikke overraskende det, der skaber den største usikkerhed. Blandt respondenterne har vi trukket lod om 2 flasker god vin. Vinderen bliver afsløret på side 6. God læselyst! Med venlig hilsen nyheder på hjemmesiden» Du bliver tyk af dårligt arbejdsklima» Gør synlig sikkerhed os trygge?» Fyrede chefer kan koste kommuner kassen» Boligbyggeri hegner sig inde Flere nyheder på Steen Nedergaard Jensen Formand for Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K, Telefon , 1

2 RISIKOSTYRING PÅ DAGSORDENEN I NY ARBEJDSMILJØLOV Med ny Lov om Arbejdsmiljø kan vi se frem til en modernisering af begreberne i arbejdsmiljøarbejdet og til øget involvering af den øverste ledelse. Af Jane Hoffmann, arbejdsmiljøkonsulent, Århus Universitetshospital Den 1. oktober 2010 trådte en ny Lov om Arbejdsmiljø i kraft (se artikel under Arbejdsmiljø på hjemmesiden). Tanken bag loven er blandt andet at modernisere begreberne i arbejdsmijøarbejdet samt at give mulighed for en mere fleksibel måde at organisere arbejdsmiljøarbejdet på. Desuden lægger loven op til en øget involvering af øverste ledelse i arbejdsmiljøarbejdet. Tidligere hed det sikkerhedsorganisationen, sikkerhedsudvalg, sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentant. Men der er løbet meget vand i åen siden, at det kun var sikkerhed man arbejdede for. Det er længe siden, at sundhedsbegrebet kom ind i Lov om Arbejdsmiljø. Siden er der kommet mere og mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og trivsel, samt udvikling, således at begrebet sikkerhedsarbejde var for begrænsende. Det signalerede blå kansas-overalls og ensidigt fokus på sikkerhed. Nu hedder det arbejdsmiljøorganisationen (AMO), arbejdsmiljøgruppe (AMG) og arbejdsmiljørepræsentant. De eneste, som beholder deres titel, er arbejdsledere. Med den nye lov kan det med glæde konstateres, at arbejdet med at imødegå risici har fundet vej til den tilhørende Bekendtgørelse om samarbejde og sikkerhed og sundhed, både på det strategiske og det operationelle niveau: De strategiske opgaver varetages af arbejdsmiljøudvalget (AMU). Opgaverne består i at planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. Arbejdsmiljøgruppen skal imødegå risici i forbindelse med opståede sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og underrette arbejdsmiljøudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet. Disse interessenter er blandt andre risikorådgivere og medarbejdere, som arbejder med arbejdsskadeforsikringsområdet. De virksomheder, som er arbejdsmiljøcertificerede efter OHSAS den internationale standard, som lægger særlig vægt på risikostyring - kender til fordelene ved en systematisk risikostyring af arbejdsmiljøet ved risikovurdering af eksempelvis: Rutinemæssige og ikke rutinemæssige aktiviteter Aktiviterer, der udføres af alle personer med adgang til virksomheden, herunder gæster, leverandører og entreprenører Ændringer, eller foreslåede ændringer i organisationen, dens aktiviteter eller materialer Udformningen af arbejdsområder, processer, installationer, maskiner/udstyr og arbejdets tilrettelæggelse, herunder tilpasning af arbejdet til menneskets evner. Det er denne erfaring, som nu bredes ud til samtlige virksomheder - certificering eller ej. Målet er reduktion af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, øget trivsel, sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne. Til glæde for alle. Arbejdstilsynet ser nye muligheder her. De har nedsat en projektgruppe, som lige nu undersøger, hvordan der kan føres tilsyn med styringen af risici i arbejdsmiljøet. Tilsynsførende i projektgruppen har interviewet nøglepersoner med erfaring udi risikostyring i de offentlige virksomheder for at finde frem til interessenterne i virksomhederne ud over medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen. Nyhedsbrev JANUAR Danske Risikorådgivere 2

3 DR I AKTION! Danske Risikorådgivere har været med til at sikre beskyttelse af personfølsomme data i forbindelse med skadebehandling af arbejdsskadesager. Af sekretariatet i Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere blev medio 2010 opmærksomme på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning til konteringen af arbejdsskader i kommuner, der er selvforsikrede, ikke var i overensstemmelse med reglerne om deling af personfølsomme data i arbejdsskadelovgivningen. Indenrigsministeriets anvisning indebar, at udgifter i forbindelse med anerkendte arbejdsskader skulle konteres på de institutioner i kommunen, hvor skadelidte var ansat. Dette medførte, at ledere og sekretærer på institutionerne - i strid med lovgivningen - fik kendskab til detaljer om den behandling en ansat modtog. Det kunne være alt fra psykologhjælp til hjælpemidler mv. Flemming Riddersholm Nielsen, risiko- og forsikringskoordinator i Holstebro Kommune og medlem af DRs bestyrelse, tog derfor kontakt til ministeriet. Henvendelsen medførte, at parterne blev opmærksomme på problemstillingen. I et produktivt samarbejde fik man belyst sagen, og kravet om at udkontere skadeudgifter på de forskellige institutioner er nu ændret således, at sagerne håndteres af forsikringsenhederne i kommunen, der centralt skal kontere udgifterne. Arbejdsgiverrollen og forsikringsrollen holdes adskilt, så arbejdsgiver ikke får kendskab til personfølsomme oplysninger. Derudover er vejledningen godkendt med tilbagevirkende kraft og er også gældende for Dilemmaet opstår, fordi kommunen får en dobbeltrolle som selvforsikret. Traditionelt har kommunerne tegnet deres arbejdsskadeforsikring hos et forsikringsselskab, og forsikringsselskabet har håndteret de udgifter, der har været i forbindelse med en anerkendt arbejdsskade. Kommunen, som er arbejdsgiver, får herved udelukkende oplysning om, at NN har fået anerkendt en arbejdsskade. I henhold til gældende lov på arbejdsskadeområdet, må kommunen ikke informeres om, hvorvidt det er en fysisk eller psykisk skade, og heller ikke om hvilken type behandling, der er tale om, og ej heller omfanget af samme medmindre, skadelidte giver tilladelse hertil. Når en kommune er selvforsikret påtager den sig - udover rollen som arbejdsgiver - også rollen som forsikringsselskab. Kommunen er derfor lovmæssigt sidestillet med et forsikringsselskab, med samme rettigheder og forpligtelser. En af forpligtelserne er at sikre, at arbejdsgiver ikke får adgang til viden om detaljerne omkring arbejdsskaden. Det eneste arbejdsgiver må vide er, at NN har fået en arbejdsskade anerkendt. Dette forhold blev krænket med Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning, der anviste, at helt eller delvist selvforsikrede kommuner skulle udkontere skadeudgifter på de enkelte institutioner. Med den centrale kontering og håndtering af sagerne får kommunens forsikringsenheder tillige mulighed for at danne sig et overblik over, hvad der er af skadeudgifter. Et af DRs vågne medlemmer har hermed været med til at sikre, at personfølsomme arbejdsskadedata fremover håndteres registreret i kommunernes forsikringsenheder. Nyhedsbrev JANUAR Danske Risikorådgivere

4 rapport om intern risikokommunikation Med udgangspunkt i fem kommuner undersøger denne rapport behov og ønsker til den interne risikokommunikation, som de tager sig ud fra henholdsvis centralforvaltningens og institutionernes perspektiv. Rapporten er udarbejdet af EIRM for PRIMO Danmark og Danske Risikorådgivere. Af Maren Egedorf, sekretariatet i Danske Risikorådgivere Hvordan kan kommunernes centralforvaltninger blive bedre til at kommunikere med de kommunale institutioner om risiko? Det er emnet for denne rapport, som er udarbejdet af EIRM for PRIMO Danmark og Danske Risikorådgivere. Rapporten har med udgangspunkt i fem kommuner undersøgt behov og ønsker til den interne risikokommunikation, som de tager sig ud fra henholdsvis centralforvaltningens og institutionernes perspektiv. Undersøgelsen viser, at den største udfordring for risikokommunikationen, set fra forvaltningens perspektiv, er at få kommunikeret budskabet om risikostyring til institutionerne, så det bliver forankret på en blivende måde. Samt at få skabt en øget risikobevidsthed, en følelse af fælles ansvar og en fælles beskyttelseskultur omkring kommunens værdier. Undersøgelsen peger på, at det hverken er manglende forståelse eller ansvarsfølelse, der er årsag til, at centralforvaltningen oplever kommunikationen som en udfordring. Årsagen er snarere forskelle i prioriteringen mellem institutioner og forvaltning. Det fremhæves, at de kommunale institutioner allerede har stor opmærksomhed på risikostyring. Men hvor forvaltningen typisk fokuserer på materielle værdier som inventar og bygninger ud fra et ønske om at økonomisere med de kommunale ressourcer, viser undersøgelsen, at institutionernes fokus primært er på medarbejdernes helbred og trivsel samt borgernes sikkerhed og tryghed. Det fremgår af undersøgelsen, at institutionerne gerne vil i dialog med forvaltningen og det politiske niveau om at forebygge uønskede hændelser. Dialogen skal tage udgangspunkt i institutionernes hverdag og erfaringer og anerkende deres oplevelse og prioritering af problemerne. Udfordringen for risikokommunikationen ligger derfor i høj grad i at kunne skabe et fælles mødested, hvor begge parters behov og prioriteringer i forbindelse med risikostyring tilgodeses. Rapport og bilagssamling er tilgængelig på nyhedsbrev januar danske risikorådgivere 4

5 SPAR PENGE PÅ LÆGEBESØG Der kan være penge at spare på lægekonsultation i forbindelse med stikskader. Af Tove Grølsted Thomsen, faglig leder, Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune er en af de kommuner, som indtil for nylig har betalt både vaccine og konsultation hos lægen, når en medarbejder har været udsat for et stikuheld. Men vi betaler ikke længere for konsultationen! Vi vil gerne dele vores erfaringer, da det kan være, der er flere kommuner, der kan spare penge på denne konto. Via dialog med Region Midtjylland har vi i efteråret 2010 modtaget følgende information: Der gives tilskud til personer, der har været udsat for relevante stikuheld. Personen køber selv vaccinen på apoteket, det er vigtigt, at det fremgår af recepten, at der gives klausuleret tilskud. Lægen honoreres med ydelse 8940 af regionen. Er der tale om stikuheld i forbindelse med arbejde, dækker arbejdsgiveren som oftest for vaccinen. Det er arbejdstilsynet, der er myndighed. Med disse nye retningslinier har Silkeborg Kommune sendt en orientering til de relevante afdelinger i kommunen, hvor der kan forekomme stikskader. Nogle af de forhold, som vi synes, det var vigtigt at tage med i orienteringen til vores afdelinger og virksomheder, var følgende: Gør skadelidte opmærksom på de oplysninger han/ hun skal give lægen i forbindelse med stikskader. Skadelidte kan evt. vise lægen en kopi af orienteringsbrevet. Lægen skal vide, at det er ydelseskode 8940, der skal benyttes ved konsultationen. Regionen refunderer lægens konsultationshonorar. Dermed skal skadelidte ikke betale for konsultationen. Skadelidte skal selv købe vaccinen på apoteket (første vaccination gives dog normalt af lægen). Udgiften refunderes efterfølgende af arbejdsgiver (Silkeborg Kommune) Vaccinen er omfattet af klausuleret tilskud til personer udsat for relevante stikuheld, derfor skal der ved receptudskrivning påføres Tilskud på recepten. Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til særlig udsatte grupper (nr. 746 af 29. juni 2006) samt Bekendtgørelse om tilskud til vacciner (nr. 61 af 20. januar 2009) med tilskudsklausul Engerix-B. har du noget på hjertet? Vi opfordrer alle medlemmer til at sende os debatindlæg, artikler, notitser eller andre former for interessante og lærerige bidrag. Send dit indlæg til dr@eirm.dk Nyhedsbrev JANUAR Danske Risikorådgivere 5

6 HVAD HOLDER DIG VÅGEN? Økonomiske nedskæringer, stigning i indbrud og terrorhandlinger i Danmark. Det er, hvad der skabte de største usikkerheder blandt medlemmerne af Danske Risikorådgivere i efteråret I efteråret foretog vi en internetundersøgelse af medlemmernes bekymringer. Respondenterne blev bedt om at forholde sig til 10 risici, som er blevet prioritetet således: 1. Økonomiske nedskæringer (28 %) 2. Stigning i indbrud (17 %) 3. Terrorhandlinger i Danmark (16 %) 4. Flere oversvømmelser (12 %) 5. Stigende arbejdsløshed (12 %) 6. Stigende forsikringspræmier (7 %) 7. Udbredelse af bandekriminalitet (5 %) 8. Nye lovkrav til arbejdsmiljøet (3 %) 9. Ny pandemi (0 %) 10. Stort edb-nedbrud (0 %) en vinder er kåret Vi har trukket lod blandt de 58 respondenter, og vinderen af 2 flasker vin er: Tillykke! BENTE ANDRESEN REBILD KOMMUNE Nyhedsbrev JANUAR Danske Risikorådgivere

7 Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller knap 360 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. Vi takker for støtten fra følgende sponsorer: Sekretariat Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde København K Telefon: dr@eirm.dk