Vedrørende bestillingen Opdatering af teknologirapport DCAoversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedrørende bestillingen Opdatering af teknologirapport DCAoversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Opdatering af teknologirapport DCAoversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug Hermed fremsendes opdatering af teknologirapport DCA-oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug, bestilt d. 23. december Rapporten indeholder to indsatsområder: 1) Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra fjerkræproduktionen og 2) Reduktion af energi-, vand, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerisektoren. Opgaven er udført som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (Punkt BT-2 i aftalens Bilag 2). Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Anders Peter S. Adamsen, konsulent Peter Kai, akademisk medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen, adjunkt Michael Nørremark Institut for Ingeniørvidenskab, professor Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, lektor Carl Otto Ottosen, forskergruppeleder Karen Koefoed Petersen, Institut for Fødevarer, seniorforsker Peter Kryger Jensen og lektor Bo Melander, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet samt specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen, Gartnerirådgivningen. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato 18. marts 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Side 1/1 Med venlig hilsen Klaus Horsted Specialkonsulent Koordinator for myndighedsrådgivning, DCA Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 18. marts

3 Forord Nærværende rapport er udarbejdet af forskere ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (AU/DCA) på bestilling fra NaturErhvervstyrelsen (NAER) den 23. december Rapporten er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (Punkt BT-2 i aftalens Bilag 2). Rapporten blev første gang udarbejdet i 2010 og er siden opdateret i 2011, 2012, 2013 og 2014 (Kai et al., 2010; Kai et al., 2011; Hansen et al., 2012, Hansen et al., 2013; Hansen et al., 2014 ). Nærværende rapport for 2015 omfatter to indsatsområder: Indsatsområde 1) Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra fjerkræproduktion; og Indsatsområde 2) Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerisektoren. Niels Halberg Direktør, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

4 Indholdsfortegnelse INDSATSOMRÅDE 1: REDUKTION AF LUGTGENER SAMT EMISSION AF KLIMAGASSER OG AMMONIAK FRA FJERKRÆPRODUKTION... 1 INDLEDNING... 2 Grundlag for beregning af omkostningseffektivitet... 2 Driftsøkonomi og omkostningseffektivitet... 2 Kapitalomkostninger... 3 Driftsomkostninger... 3 Miljøeffektivitet... 3 TEKNOLOGIER... 4 Varmevekslere... 4 LED-lys... 5 Lavenergi ventilation... 6 Etagesystem med gødningsbånd og hyppig udmugning... 9 Kønsopdelt fodring Luftvasker REFERENCER INDSATSOMRÅDE 2: REDUKTION AF ENERGI-, VAND-, NÆRINGSSTOF- ELLER PESTICIDFORBRUGET I GARTNERISEKTOREN...14 ENERGI-REDUKTION I GARTNERISEKTOREN Solfangere (vand) Solceller (el) Lagring af varme i jorden på langt sigt (over vinter) Isolering af trempler Isolering af sokler To- eller flerlags dækkematerialer glas/plast Gardinanlæg Klimaskærm Bedre udnyttelse af fjernvarme Varmeekstraktion til luft Optimal klimastyring (klimacomputer, sensorer, måleudstyr) LED belysning Varmepumpe til opvarmning Mekanisk ventilation til luftfugtighedsstyring Tiltrækning af udplantningsplanter... 28

5 Ukrudtsbrænding med nedsat energiforbrug Tørringsanlæg med varmegenindvinding CA-lagringskasser VAND-REDUKTION I GARTNERISEKTOREN Vandingsindikator Vandbassin Bomvanding Drypvanding Vandingssensorer på vandingskanoner NÆRINGSSTOF-REDUKTION I GARTNERISEKTOREN Styring af gødning Recirkulering af gødevand PESTICID-REDUKTION I GARTNERISEKTOREN Rækkedyrkningssystemer Båndsprøjtning Sprøjteteknologi i frugt og bær Sensorbaseret ukrudtssprøjte Lugerobotter til rækkeafgrøder Autostyring af radrensere Rækkedampning i kombination med radrensning Kamdyrkning Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i flerårige vedagtige rækkeafgrøder Mekanisk blomsterudtynding i frugttræer Klimastation og software til varsling af sygdomme og skadedyr Dyrkning i tunneler Regntag over frugt og bær til forebyggelse af svampesygdomme Varmtvandsbehandling til forebyggelse af lagerråd REFERENCER... 46

6 Indsatsområde 1: Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra fjerkræproduktion Udarbejdet af seniorforsker Anders Peter S. Adamsen 1, konsulent Peter Kai 1, Akademisk medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen 1, Adjunkt Michael Nørremark 1, Professor Hanne Damgaard Poulsen 2 1 Institut for Ingeniørvidenskab og 2 Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet - 1 -

7 Indledning Som grundlag for at prioritere ansøgninger i regi af Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion er der foretaget vurderinger af de enkelte teknologiers omkostningseffektivitet for udledning af lugt, klimagasser (energi) og ammoniak. For fjerkræ gælder det ifølge bekendtgørelsen 2 at NaturErhvervstyrelsen inden for de afsatte bevillingsmæssige rammer kan give tilsagn om tilskud til projekter der giver reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra fjerkræsproduktion (NaturErhversstyrelsen, 2015). Kravene til de medtagne teknologier er at de skal give en reduktion i forbrug af pesticider, gødning, vand m.m. på mindst 10 pct. set i forhold til standardteknologi. For energibesparelser gælder dog at reduktionen skal være mindst 30 pct., og i forhold til CO 2 skal reduktionen også være mindst 30 pct. Desuden må det ikke være et lovkrav at benytte teknologierne. Grundlag for beregning af omkostningseffektivitet Ammoniakemission fra stald, lager og udbringning Beregningerne vedrørende miljøteknologier, der knytter sig til stalde, er i nærværende rapport foretaget på grundlag af kvælstofudskillelsen fra husdyr, som beskrevet i Normtal for husdyrgødning 2014/2015 (Poulsen, 2014), som er en årlig opdatering af Poulsen et al. (2001). Beregning af antallet af DE er baseret på det gældende grundlag for fastsættelse af dyreenheder jf. bilag 2 punkt B i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 853 af 30/06/2014). Driftsøkonomi og omkostningseffektivitet Der er foretaget beregninger eller vurderinger på de vigtigste faktorer for at kunne opgøre omkostninger for at reducere udledning af lugt, klimagasser og ammoniak. For at kunne opgøre en omkostning - eller ekstraomkostning - skal man kende referencesituationen. For teknologier med forskellige effektiviteter afhængig af brug, staldstørrelse, årstid mv. er det vanskeligt at lave præcise omgørelser da staldene og teknologierne er forskellige, og det er derfor valgt at opgive et interval. Et eksempel kan være omkostninger til opvarmning af en slagtesvinestald som i forskellige danske kilder i branchen opgiver fra 1,30-2,30 kwh pr. kylling. En landmand der ønsker en præcis bestemmelse af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af at indføre en miljøteknologi, vil være nødt til at lave en konkret beregning på den pågældende teknologi i forhold til en referencesituation.

8 Kapitalomkostninger Kapitalomkostningerne omfatter gennemsnitlige årlige omkostninger til forrentning og afskrivning af investeringerne. Der er anvendt en rente på 4 pct. i henhold til de seneste anbefalinger fra Finansministeriet (Energistyrelsen, 2014). Investeringen forrentes og afskrives over teknologiens forventede levetid. Driftsomkostninger I tabel 1 er der vist de priser og emissioner fra energiproduktion der er anvendt i beregningerne. Det skal bemærkes at priser på energi, kemikalier, vand mv. varierer betydeligt over tid og mængder. Tabel 1. Anvendte priser på lønninger, forbrugsstoffer, energi samt emissioner fra el og varmeproduktion (opdateret fra Hansen et al., 2013). Variabel Enhed Anvendt pris 2015 Arbejde, medarbejdere kr./time 171 El købt kr./kwh 0,82 Vand kr./m 3 11,03 Svovlsyre kr./kg 1,57 Værdi af N i mark kr./kg 8,00 Gasolie kr./kwh 0,69 Naturgas kr./nm 3 0,35 Dieselolie Kr./kWh 0,65 Udbringning gylle mv. kr./m 3 20 Emissioner: El ( inkl. tab transmissionsnet) g CO2 ækv/kwh 351 Naturgas - varme g CO2 ækv/kwh 205 Gasolie - varme g CO2 ækv/kwh 266 Miljøeffektivitet Så vidt muligt er teknologiernes miljømæssige effekt af hensyn til sammenligneligheden beregnet på et ensartet grundlag og præsenteret med samme enhed. Effekten på ammoniakemissionen er præsenteret som den procentvise reduktion i stald, lager og udbringning i forhold til referencesituationen. For energi (og medfølgende CO 2-udledning) er der beregnet procentvis ændringer.

9 Teknologier I det følgende afsnit gennemgås en række udvalgte teknologier. Der er valgt typiske teknologier, dvs. teknologier der markedsføres eller er på markedet, og som har den fornødne dokumentation. Hvor der nævnes konkrete produkter er det for at kunne beskrive teknologien mere præcist, men det ikke nogen anbefaling af det pågældende produkt. Varmevekslere Slagtekyllinger kræver omkring 32 C ved indsættelse som lineært aftager til ca. 20 C (Miljøstyrelsen, 2011). Strøelsesmåtten skal i hele produktionsperioden være tør og løs i overfladen (LBK nr 468 af 15/05/2014). Varmeveksler er her anlæg til at genanvende varme fra luftafkast. Den varme afkastluft ledes til en varmeveksler hvor varmen veksles indirekte med den kolde indgående luft. Det sker typisk i modstrøm eller krydsstrøm. Ved afkøling af den varme luft vil der ofte ske en fortætning af vand, så varmeveksleranlæg har en produktion af lænsevand der indeholder ammoniak og støv og som bør behandles som flydende gødning. Dertil kommer vaskevand fra rengøring af anlæggene. Der er flere fabrikater og modeller på det danske marked. Hidtil er der typisk opsat anlæg med en kapacitet på ca m 3 luft pr. time til en stald til slagtekyllinger på ca m 2. Men der er både mindre anlæg, hvor der så kan opsættes flere anlæg pr. stald (fx anlæg fra Skov) og større eller flere anlæg til større stalde, hvor der så typisk også indsættes ventilatorer inde i stalden for at styre luftstrømningerne. Økonomi Totalinvestering til en varmeveksler med en kapacitet på ca m 3 pr. time er sat til kr. til en stald med 108 dyreenheder. Årlig forrentning og afskrivning er ca kr. Forøget elforbrug er ca kr., men udgifter til varme er betydelige og beløber sig til kr. ved brug af naturgas. Værdi af kvælstof i marken svarer ca. til vand og omkostninger til udbringning. Meromkostninger bliver dermed negativ med kr. pr. år, hvilket giver -800 pr. dyreenhed for slagtekyllinger ved 35 dage eller -0,26 kr. pr. slagtekylling. Miljøeffekt Lugt. Der er ikke dansk dokumentation for at brug af varmevekslere kan reducere lugtemission fra slagtekyllingestald. Klimagasser. Energi til opvarmning af stalde uden varmevekslere varierer efter årstid og staldtype, men svinger omkring 2,2. kwh pr. kylling (rentabilitetsmålinger for enkelte bedrifter fra Triova, citeret i Jakobsen, 2012). Det stemmer overens med Johansen (2012) der beregnede et varmefor-

10 brug på en gasopvarmet hus på 2,1 kwh pr. kylling ved en gennemsnitlig udetemperatur på 9 C. Varmevekslere med en kapacitet på ca. 14 m 3 luft pr. m 2 gulvareal pr. time giver ca. 80 pct. reduktion i energi til opvarmning (Jakobsen, 2012; Johansen, 2012;). Det svarer til ca. 1,7 kwh pr. dyr. Ved opvarmning med gas eller olie vil det give en reduktion på ca. 820 kg CO 2 pr. dyreenhed. Til at drive luften igennem varmeveksleren og fordele det i stalden kræves flere blæsere og dermed en forøgelse af el-forbrug på op til kwh pr. hold (Rokkedahl, 2013) hvilket svarer til ca. 50 kg CO2 pr. dyreenhed. Det giver en samlet reduktion på ca. 770 kg CO 2 pr. dyreenhed. Det giver en omkostning på mere end kr. pr. ton CO 2-ækvivalenter. Ammoniak. Reduktionen i ammoniakemission tilskrives bedre luftfordeling og dermed tørrere gødningsmåtte. I en DanETV test er der vist en reduktion på 41 pct. over en produktionsperiode på 30 dage for en stald med en Agro Clima+ 200 varmeveksler i forhold en tilsvarende stald uden varmeveksler (Hansen, 2013). En test i februar og marts 2012 på en Earny varmeveksler fra Big Dutchman i Nordtyskland viste en reduktion på 29 pct. Der regnes derfor med en reduktion på 30 pct. i staldtab. Ammoniaktab fra stalde, lagre og udbringning for slagtekyllinger 35 dage er beregnet til 33 kg pr. dyreenhed for en stald uden varmeveksler. Ved anvendelse af varmeveksler reduceres tabet fra stalde med 30 pct., men der er lidt forøget tab fra lagre og udbringning. Samlet set reduceres ammoniakudledningen med 2,4 kg pr. dyreenhed (ca. 10 pct.). Det giver en omkostning på ca kr. pr. kg N. LED-lys Udskiftning af standard armaturer med neonrør til LED-baseret armatur. I slagtekyllingestalde kræves ensartet og stabil staldbelysning. Der tilstræbes en lysstyrke i gulvniveau på ca. 25 lumen. Afhængig af de konkrete forhold og ved hensigtsmæssig placering af armaturer kræver det et LED 50 watt armatur pr m 2 gulv. Tages udgangspunkt i en 3000 m 2 kylling stald vil der kræves 33 stk. LED 50 watt armaturer. Med en årlig driftstid på 6900 timer (Rokkedahl Energi) vil det svarer til et årligt energiforbrug på kwh. Ifølge rapport fra AgroTech (Rasmussen 2013) er besparelsen ved anvendelse af LEDbelysning 33% i forhold til belysning med traditionel lysstofarmaturer. Den årlige besparelse vil således være på ca kwh.

11 Økonomi Beregningseksempel til sammenligning af AVILED LED med standard lysstofarmatur (36W/840 T5). Der skal etableres /udskiftes belysning i stald (der regnes ikke med værdi af evt. eksisterende installation). Kyllingestald på 3000 m 2. Årlig lys brændetid: 6900 timer (kilde Rokkedahl Energi og AGRI- LIGHT B.V)- Energibesparelse ved brug af AVILED LED i forhold til standard lysstofarmatur: 33% (Rasmussen, 20xx). Afskrivningsperiode 9 år (svarende til forventet levetid for LED enheder) For AVILED 50 w armatur: Levetid timer (Rokkedahl Energi og AGRILIGHT B.V) svarende til 9 år. Investering 5000 kr. pr. amartur for 33 armaturer giver i alt kr. Strømforbrug 51,0 W pr. amartur (Rasmussen, 2013). For standard lysstofrør 36W/840: Levetid timer (DONG Energy ), levetid for lysstofrør 2 år. Der er behov for 75 % flere standard armaturer i forhold til AVILED LED, i alt 58 stk. (Rasmussen, 2013). Strømforbrug 43,9 W pr. amartur. Investering ca kr. pr. armatur, i alt kr (Rokkedahl Energi, personlig kommunikation). Lysstofrør 30 kr. pr. stk. (Pristjek på internet ). Udskiftning af lysstofrør tager ca. 15 min pr. stk., arbejdsløn 171 kr./time, i alt 1240 kr. i arbejdsløn for udskiftning. Såfremt LED-lys sættes op i en eksisterende stald med intakte neonrørsarmaturer, så vil medføre en meromkostning på ca kr. pr. år ved forrentning og afskrivning over 9 år. El-besparelsen er 6000 kwh pr. år, hvilket svarer til ca kg CO 2-ækvivalenter. Miljøeffekter Lugt. Der er ingen påvirkning på udledning af lugt. Klimagasser. LED lys vil give en reduktion på udledning af CO 2-ækvivalenter på ca. 33 pct. Med en årlig meromkostning på kr. for en stald på 3000 m 2 og en reduktion på kg CO 2- ækvivalenter det en omkostning på over kr. per sparet ton CO 2-ækvivalenter. Ammoniak. Der er ingen påvirkning på udledning af ammoniak. Lavenergi ventilation Elforbruget til ventilation udgør en stor del af det totale elforbrug i slagtekyllingestalde. Ventilation af stalde er meget vigtigt for at opretholde et ønsket indeklima i stalden. Ventilationen sikrer, at

12 forurenet luft fjernes fra stalden og erstattes af ren udeluft, hvorved lufttemperatur, luftfugtighed samt koncentrationen af kuldioxid, ammoniak o.a. gasser reguleres til et ønsket niveau. Traditionelt ventileres kyllingestalde med mekaniske ventilationsanlæg, som enten opererer ved ligetryk eller ved undertryk. Ligetryksanlæg består af indblæsningsenheder, som blæser luften ind i stalden og udsugningsenheder, som suger luften ud af stalden. Undertryksanlæg fungerer ved, at udsugningsventilatorer suger luft ud af stalden, hvorved der dannes et undertryk, som bevirker, at der suges luft ind i stalden via regulerbare indsugningsventiler, der typisk er placeret i staldens facader. Undertryksanlæg er forbundet med lavere energiforbrug end ligetryksanlæg. Spjældregulering: Ved spjældregulering reguleres ventilationsrørets lysning (areal), hvorved modstanden i ventilationsrøret stiger og ventilationsydelsen falder. Ren spjældregulering, hvor ventilatoren hele tiden kører for fuld kraft, hvad enten spjældet er helt åbent eller helt lukket er ikke hensigtsmæssig i forhold til energiforbruget. Spjældregulering kombineres derfor oftest med regulering af ventilatormotoren. Spændingsregulering: Traditionelt reguleres ydelsen på ventilatorer ved spændingsregulering, dvs. hvor ventilatormotorens spænding nedreguleres i forhold til mærkespændingen (typisk 230 V), hvorved motorens moment og ventilatorvingernes omdrejningshastighed aftager. Spændingsregulerede ventilatorer er ikke trykstabile i den nedre del af reguleringsområdet, hvorfor der spændingsreguleres ned til typisk 50 pct. ydelse, hvorefter luftydelsen nedreguleres yderligere ved regulering af et spjæld. Spændingsregulering er desuden forbundet med et væsentligt energitab i form af varmetab, hvilket sammen med spjældreguleringen i det nedre driftsområde bevirker energiforbruget for denne type anlæg er relativt højt, især i kyllingestalde, hvor mange ventilationsanlægget har mange driftstimer ved lav ydelse. Frekvensregulering: Ved frekvensregulering bevarer ventilatormotoren sit drejningsmoment, selv om hastigheden reguleres næsten helt ned. Ventilatoren kan således køre meget stabilt selv ved lave hastigheder og samtidig modstå relativt store vindpåvirkninger. Det er dog stadig nødvendigt at regulere med anvendelse af spjæld i det ned driftsområde. Frekvensregulering er mere energieffektiv sammenlignet med spændingsregulering men er til gengæld forholdsvis dyr i anskaffelse. Trinvis indkobling: Når der sidder flere udsugningsenheder i samme staldsektion, installeres der typisk kun trinløs regulering på én af ventilatorerne. De øvrige ventilatorer reguleres ikke, men indkobles successivt i takt med stigende ventilationsbehov (on/off). Det bevirker, at der kan anvendes on/off-regulerede ventilatorer med større specifik energieffektivitet, dvs. de kan flytte flere m3 luft pr. kwh elforbrug, da disse ikke skal reguleres. Den enkelte ventilator er samtidig billigere, da den ikke skal udstyres med hverken spændingsregulering eller frekvensregulering. SKOV s Multistep er et eksempel på et ventilationsanlæg med trinvis indkobling af de enkelte ventilatorer.

13 Energibesparelse: Energiforbruget til ventilation af slagtekyllingestalde afhænger ud over kyllingernes varmeproduktion og udetemperatur af motortype, motorregulering, vingeudformning (dvs. antal vinger, vingernes udformning og vinkel), under hvilke trykforhold ventilationsanlægget opererer under, samt af hvor vindudsat stalden er. Da udfaldsrummet således er uendeligt stort kan der ikke gives præcise tal for energiforbrug og omkostningseffektivitet. For ældre ventilationsanlæg vil det dog ofte være muligt at reducere el-forbruget betragteligt og op til pct. ved investering i nye ventilationskomponenter eller i et helt nyt ventilationsanlæg med en bedre energisignatur. Som konkret eksempel på en energieffektiv investering kan nævnes en opgradering af ventilationsanlægget i en ældre slagtekyllingestald fra spjældregulering af udsugningsenhederne til et nyt ventilationsanlæg med trinvis indkobling af udsugningsenhederne af typen SKOV Multistep, hvilket ifølge SKOV A/S reducerede energiforbruget målt over et år med 64% (Clausen et al., 2013). Konsekvensberegning af et nyt ventilationsanlæg kan fx foretages i programmet StaldVent eller lignende metode, som beregner energiforbruget under hensyn til ventilationskomponenternes karakteristik og driftspunkt og -tid. En StaldVent-analyse har estimeret, at det beregnede energiforbrug vil falde med godt 30 pct. ved opgradering af en slagtekyllingstald med et ventilationsanlæg med trinvis indkobling af udsugningsenhederne fra AC- til EC-motorer (Munters, 2013). Økonomi Omkostningseffektiviteten målt som kr. pr. kg sparet CO2-ekvivalent er stærkt afhængig af teknologivalg/produktvalg, reguleringsstrategi samt energiforbruget i den stald, der sammenlignes med. Det vurderes, at et nyt komplet ventilationsanlæg til en kyllingestald på 2000 m2 beløber sig til ca. kr og ca. kr til en slagtekyllingestald på 3000 m2. Hvis det antages, at elforbruget i en ældre slagtekyllingestald med spændingsreguleret ventilationsanlæg er kwh pr. hold eller ca kwh pr. år, og der kan opnås en besparelse i el-forbruget på 65 pct. ved installering af et nyt lavenergi ventilationsanlæg kan der kan spares kwh el om året svarende til en besparelse på knap kr. om året, hvilket isoleret set giver en meget lang tilbagebetalingstid på investeringen. Miljøet spares for udledningen af kg CO2-ækvivalenter, hvilket sammenholdt med en beregnet nettoomkostning på kr om året giver en omkostningseffektivitet på kr. pr. kg sparet CO2. Miljøeffekter Lugt: Isoleret set forventes der ikke at være nogen lugtreducerende effekt forbundet med energibesparende ventilation.

14 Klimagasser: Energibesparende ventilation påvirker udledningen af klimagas i kraft af et lavere forbrug af fossilt brændstof til produktion af el. Reduktionen i udledningen af klimagasser er proportional med den beregnede/observerede reduktion i el-forbruget. Ammoniak: Der forventes ikke at være nogen ammoniakreducerende effekt forbundet med energibesparende ventilation. Etagesystem med gødningsbånd og hyppig udmugning Etagestalde er skrabeægsstalde, hvor der i tillæg til gulvarealet etableres plateauer i op til to højder over gulvet (heraf navnet etagesystem eller etageanlæg), som hønsenes kan opholde sig på. Foderog vandforsyning samt redekasser forefindes på plateauerne. Under hvert af plateauerne er der monteret et gødningsbånd. Det antages at 75 pct. af gødningen falder på gødningsbåndene som ved hyppig drift bevirker at hovedparten af gødningen fjernes fra stalden til ekstern lagring eller anvendelse, inden nedbrydningen af gødningens indhold af urinsyre til ammonium og ammoniak for alvor tager fart. Gulvarealet tilføres strøelse og fungerer som hønsenes skrabeområde. Det antages, at 25 pct. af gødningen afsættes i dybstrøelsesarealet på gulvet hvor gødningen henligger, indtil stalden tømmes, dvs. ca. én gang årligt, når stalden tømmes for høns. Etagesystemet kan benyttes ved produktion af skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. For stalde med udearealer regnes der med, at 10 pct. af gødningen falder udenfor stalden. Ved beregning af ammoniaktab skal der korrigeres herfor. Økonomi Etablering af et etagesystem i en eksisterende stald med skrabehøns på ca m 2 med gødningskumme til en stald med etagesystem vurderes at koste ca. 80 kr. pr. høneplads (Elvstrøm, personlig kommunikation). Det giver en meromkostning på ca kr. pr. dyreenhed inkl. sparet N (efter udvidelsen). Omkostningerne afhænger igen af reference-situationen. Miljøeffekter Lugt. Der foreligger ikke dokumentation at etagesystemer med gødningsbånd og hyppig udmugning har nogen påvirkning på emission af lugt. Klimagasser. Der bruges lidt el til at drive gødningsbåndene ved udmugning, men det vurderes at være uden større betydning i det samlede energiforbrug. Ammoniak. Ved tømning af gødningsbåndene tre gange ugentligt kan ammoniaktabet fra stald reduceres med 36 pct. i forhold til 1 tømming pr. uge (Miljøstyrelsen, 2011c). Tab fra stald, lager og

15 udbringning estimeres herefter 19 kg N pr. 100 årshøner eller 31 kg N pr. dyreenhed, hvilket sammenlignet med referencesystemet gulvsystemet med fast gulv og gødningskummer giver en samlet sparet fordampning på 29 kg NH 3-N pr. dyreenhed fra stald, lager og udbringning svarende til en reduktion på 50 pct. Omkostningen til at reducere ammoniakudledning bliver ca. 40 kr. pr. kg N. Kønsopdelt fodring Fysiologisk baggrund: Det er velkendt, at hanner og hunner ikke har samme produktionseffektivitet, og en nyere rapport påpeger, at der vil være en miljømæssig gevinst ved at praktisere kønsopdelt fodring i slagtekyllingeproduktionen (Petersen & Elvstrøm, 2013). Det er i dag muligt at kønssortere kyllingerne ved klækningen af æggene. Herefter kan kyllingerne opfodres på foderblandinger med et indhold af protein, fosfor m.v., som er tilpasset de to forskellige køns fysiologiske behov således at produktionen for det første ikke reduceres, og for det andet at det er muligt at høste en miljøgevinst. Hunnerne har behov for et lavere protein- og fosforindhold i foderet end hanekyllinger, og ved ikke-kønsopdelt opdræt af kyllinger vil foderets indhold typisk være tilpasset hanekyllingernes behov, således at hønekyllingerne reelt overforsynes med næringsstoffer. Økonomi Forudsætningen for at kunne opdrætte slagtekyllinger kønsvist er, at stalden skal sektioneres (eller en separat stald til hvert køn), ligesom den sektionerede stald skal udstyres med et todelt fodersystem (eller et særskilt fodersystem i hver stald). Dette vil gøre det muligt at fodre høne- og hanekyllinger med hver deres foderblandinger, hvor indholdet af protein, fosfor mv. er tilpasset kønnenes forskellige behov for næringsstoffer. Miljøeffekt Det angives, at den miljømæssige gevinst ved kønsopdelt fodring vil ligge på 5-6 pct. for kvælstof og fosfor, medens reduktionen i emissionen af ammoniak kan beregnes til omkring 10 pct. (Petersen & Elvstrøm, 2013). Det betyder, at der vil være en gevinst både i forhold til udnyttelsen af protein og fosfor og i særdeleshed i forhold til en reduceret emission af ammoniak. Luftvasker Kemisk luftrensning ved hjælp af skrubberteknik i fjerkræstalde er beskrevet i to teknologiblade fra Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2011a & b). For såvel slagtekyllingestalde som hønsestalde er det vurderet, at den foreliggende dokumentation sandsynliggør, at kemisk luftrensning med syre kan fjerne 75 % af ammoniakken og op til 25 % af lugten i ventilationsluften fra fjerkræstalde.

16 I slagtekyllingestalde varierer ventilationsbehovet stærkt som funktion af kyllingernes størrelse og udetemperatur. Ventilationsanlægget opererer ved lav ventilationsydelse i relativt mange timer om året, mens det kun få timer om året at ventilationsanlægget kører ved fuld kapacitet. Delluftrensning kan derfor være fordelagtigt frem for fuld luftrensning (Kai et al., 2007). I Miljøstyrelsens teknologiblade er der foretaget en økonomisk vurdering af en række scenarier for anvendelse af kemisk luftrensning i såvel slagtekyllingestalde som hønsestalde ved anvendelse af et varierende antal af en modulær kemisk luftrenser, hvor hvert modul har en kapacitet på m3/time (Miljøstyrelsen, 2011a & b). For en slagtekyllingestald på 1920 m 2, svarende til en produktion på 100 DE, er det beregnet, at omkostningerne varierer fra 65 kr. pr. kg sparet N-fordampning ved anvendelse af ét rensemodul (svarende til 9 pct. af staldens ventilationskapacitet) stigende til 200 kr. pr. kg sparet N-fordampning ved anvendelse af 12 rensemoduler (svarende til 100 % luftrensning) (Miljøstyrelsen, 2011a). Beregningerne viser endvidere at størrelsen af stalden tilsyneladende ikke påvirker omkostningseffektiviteten væsentligt, fordi luftrenseren er opbygget af moduler. Estimaterne er baseret på et ammoniaktab fra stalden på 20 pct. af udskilt mængde N (N ab dyr) (Poulsen, 2008). Efterfølgende er det imidlertid dokumenteret, at den aktuelle ammoniakemission fra slagtekyllingestalde er betragteligt lavere og kun udgør 7 pct. af N ab dyr (Kai et al., 2015). Dette har som konsekvens, at omkostningseffektiviteten forringes i væsentlig grad, idet der renses mindre ammoniak ud af luften, når ammoniakfordampningen i stalden er lavere, mens omkostningerne stort set ikke påvirkes af dette. Ud fra Miljøstyrelsens teknologiblad vedrørende kemisk luftrensning i hønsestalde er det beregnet, at omkostningen ved kemisk luftrensning varierer fra 36 kr. per kg sparet N-fordampning ved 27 pct. delrensning til 72 kr. per kg sparet N-fordampning ved 100 pct. luftrensning for en 2000 m 2 stald til skrabehøns (gulvdrift) svarende til 100 dyreenheder. For samme staldstørrelse indrettet til hold af rugeægshøns svarende til 67 DE viser beregningerne, at omkostningerne varierer fra 60 kr. pr. kg sparet N-fordampning ved 17 pct. delrensning til 121 kr. pr. kg sparet N-fordampning ved 100 pct. luftrensning (Miljøstyrelsen, 2011b). Beregningen af omkostningseffektiviteten for rugeægsstalde er baseret på en ammoniakemission på 30 pct. af N ab dyr. Efterfølgende er der fremkommet dokumentation for, at ammoniakemissionen er 40 pct. af N ab dyr. Dette bevirker, at omkostningseffektiviteten vil være forbedret sammenlignet med Miljøstyrelsens kalkule. Miljøstyrelsens teknologiblade er baseret på en overordnet vurdering af kemisk luftrensning som teknologi. En mere præcis analyse kræver firma-/produktspecifikke input. Miljøstyrelsens teknologiliste oplister miljøteknologier til landbrug, herunder luftrensere (http://mst.dk/virksomhedmyndighed/landbrug/miljoeteknologi-og-bat/teknologilisten).

17 Referencer AGRILIGHT B.V., Vlotlaan 412,2681 TV Monster, Nederland. Brochure. Clausen, T., P. Vinstrup, N. Provstgaard & J. S. Petersen Klimavenlige tiltag i slagtekyllingeproduktionen og den økologiske konsumægsproduktion. Rapport. Videncentret for Landbrug Fjerkræ. Energistyrelsen Samfundsøkonomiske beregningsforudsætningerhttp://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analyser-modeller/samfundsokonomiskeberegnings-forudsaetninger Hansen, M.N., S. G. Sommer, N. J. Hutchings & P. Sørensen Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning., Aarhus Universitet, DJF rapport Husdyrbrug Nr. 84, 43 pp. Hansen, M.J., T. Nyord, P.K. Jensen, B. Melander, A. Thomsen, H.D. Poulsen, P. Lund & L. Andersen Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet. DCA Rapport Nr. 12, Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Hansen, M.J., T. Nyord, L.B. Hansen, L. Martinsen, B. Hasler, P.K. Jensen, B. Melander, A. Thomsen, H.D. Poulsen, P. Lund, J.N. Sørensen, C. Ottosen, L. Andersen Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet. DCA Rapport Nr. 29, Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Hansen, M.J., Nyord, T., Hasler, B., Poulsen, H.D. og Lund, P Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 43 pp. Jakobsen, S. V Energirådgiver hos SEAS-NVE. Måling af energibesparelse ved brug af EAR- NY varmeveksler fra Big Dutchman. 2 pp. Johansen, K.H Energirådgiver Energinord. Effektmålinger ved brug af varmeveksler i slagtekyllingerproduktion. Notat. 2 pp. Johansen, K.H Energirådgiver Energinord. Kalkulationspriser og forudsætninger. Notat.5 pp. Kai, P., J. S. Strøm & B-E. Jensen (2007): Delrensning af ammoniak i staldluft. Grøn Viden, DJF Marbrug. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

18 Kai, P., T. Nyord, N. E. Andersson, P.K. Jensen, B. Melander, H.D. Poulsen, P. Lund, F.P. Vinther & C. Kjærgaard Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Kai, P., T. Nyord, N. E. Andersson, H.L. Pedersen, P.K. Jensen, B. Melander, H.D. Poulsen & P. Lund Oversigt over miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Kai, P., J. Elvstrøm & H. Bækgaard Normtal for husdyrgødning 2014/15 - Baggrund for justering af tabsfaktorer for stalde til slagtekyllinger, rugeægshøns (HPR-høner) og mink. Aarhus Universitet. 10 pp. Miljøstyrelsen. 2011a. Kemisk luftrensning med syre slagtekyllinger. 1. udgave, Miljøstyrelsen. 15 pp. Miljøstyrelsen. 2011b. Kemisk luftrensning med syre æglæggende høns. 1. udgave, Miljøstyrelsen. 16 pp. Miljøstyrelsen Hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold). Teknologiblad. 1. udgave. 10 pp. NaturErhvervsstyrelsen Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion. Petersen, J.S. & J. Elvstrøm Notat vedrørende hønekyllingers proteinbehov. Videncentret for Landbrug, Fjerkræ. 2 sider. Poulsen, H.D Normtal for husdyrgødning Aarhus Universitet. Rasmussen, S. G Måling af energibesparelser. Måling af energibesparelser ved anvendelse af LED-belysning i kyllingestalde. Rapport. AgroTech

19 Indsatsområde 2: Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerisektoren Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen 1, lektor Carl Otto Ottosen 1, forskergruppeleder Karen Koefoed Petersen 1, specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen 3, seniorforsker Peter Kryger Jensen 2 og lektor Bo Melander 2 1 Institut for Fødevarer og 2 Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet samt 3 Gartnerirådgivningen Indledningsvis skal nævnes, at de dele der omhandler reduktion af energiforbruget i gartnerisektoren i 2010 blev udarbejdet af Niels-Erik Andersson, daværende Institut for Havebrugsproduktion (Kai et al., 2010). I 2015 er denne del opdateret af Carl Otto Ottosen.

20 Energi-reduktion i gartnerisektoren Solfangere (vand) Energiproduktionen på solfangere afhænger af solindstrålingen. Energiproduktionen er derfor størst om sommeren og lille i vinterperioden. Solfangere bruges som supplerende energikilde til opvarmning i boliger, typisk ved brug af en ekstra varmespiral i varmtvandsbeholderen eller en ekstra varmeveksler (fjernvarme). Afgangstemperaturen fra et solfangeranlæg kan være høj, op mod C, men kapaciteten, altså den vandmængde, som kan afgives med høj temperatur, afhænger af solfangeranlæggets størrelse. Der er tidsforskydning mellem væksthusets behov for varme og varme, produceret med solfangeranlægget. For at kunne udnytte solfangere i et gartneri skal de tilsluttes en akkumuleringstank. Ved at se på gartneriets energiforbrug i sommerhalvåret kan en energibesparelse og reduktion i CO 2 udledning opnås ved, at kedelanlægget holdes varmt ved hjælp af varme fra solfangeren, og ved at væksthuset opvarmes helt eller delvist med varme fra solfangeren. Solceller vil dog også kunne have en sekundær funktion, hvis de placeres i væksthuset, hvor de kan fungere som affugtere, hvis koldt vand pumpes igennem i de kritiske perioder. Almindelige solfangere, som findes på markedet, kan anvendes i gartnerierne. Når teknikken hidtil ikke har været anvendt i gartnerierne, skal det ses i sammenhæng med kapacitet/størrelse af solfangeranlægget og energiforbrugsmønster og energibehov til opvarmning af væksthus. Solceller (el) Energiproduktionen på solceller afhænger af solindstrålingen. Energiproduktionen er derfor størst om sommeren og lille i vinterperioden. Gartnerier kan anvende solceller til at generere el til basisdrift men hovedparten vil være til nettet, da der som med solvarme ikke er et asynkront forbrug. Solceller er ikke specielt for gartnerierhvervet og de kan ikke integreres i normale væksthuse (skyggefaktor). Der er forskellige støtteordninger (http://www.vivaenergi.dk/solceller-tilskud- 231.aspx#600). Lagring af varme i jorden på langt sigt (over vinter) Der er begrænsninger på, hvor varmt vandet må være, når det pumpes ned i stillestående grundvand (aquifer). Det er et myndighedskrav, at aquiferen er energineutral over en periode på 12 måneder. Det vil sige, at energimængden, som er lagret, skal modsvares af en tilsvarende udtrukket energimængde fra aquiferen. Når varme skal lagres, afhænger lagringsformen af temperaturen.

21 Er der tale om vand med lav temperatur, ca. 20 C, er den vandmængde, der skal lagres, stor, for at få en stor energireserve og her er et aquifert system velegnet. Lagring af varme i grundvandet kræver, at grundvandet står stille, og at porøsiteten skal være god (min. 30 %), så det er muligt at pumpe vand op og ned med mindst mulig pumpekapacitet. En del energi fra aquiferen vil tabes på grund af hydrauliske forhold, og aqifererne må ikke ligge for tæt på hinanden, da der kan opstå interferens, hvor energi flyttes mellem aqifererne. Vands varmekapacitet er 4,15 MJm -3 K -1, mens sands er 1,2-1,4 MJm -3 K -1, altså ca. en tredjedel af vands. Det har i sammenhæng med aquifere systemer ikke den store praktiske betydning, andet end at sandlagets tykkelse kan være afgørende for, om det er muligt at etablere et aquifert system. Anvendelse af aquifer varmelagring er kendt fra industrien og i mindre omfang til boligopvarmning, og er anvendt i lille omfang i hollandske gartnerier men med tilbagebetalingstider på 6-8 år med tilskud. Udbyttet har langt fra været som forventet hverken på planteudbytte eller på energibesparelse (Leo Marcelis, WUR, pers. med.). Investering i et aquifert system vil afhænge af undergrunden, først og fremmest hvor store mængder vand der kan pumpes op og ned, og hvor stor den samlede kapacitet til lagring skal være. Etablering af aquiferen koster mellem og kr. pr. kw, udtrykt som kølekapacitet. I etableringsomkostningerne indgår en forundersøgelse af undergrunden, hvor det konstateres, om undergrunden er egnet som aquifer eller ej. Anlægget etableres ved to boringer til den nødvendige dybde og etablering af forsyningsledninger med pumper frem til en varmeveksler. Hertil kommer udgifter til varmevekslere og evt. varmepumpe og konvektorer i væksthuset. Den udgift afhænger af størrelsen af det areal, som opvarmes. Miljøeffekten afhænger af, hvilken energikilde gartneriet bruger. Stenkul har den højeste CO 2 afgivelse på 95 kg CO 2 pr. GJ og fjernvarme mindst med 34 kg CO 2 pr. GJ. Miljøeffekten vil derfor afhænge af, hvor stor en energimængde, der kan ekstraheres fra væksthuset og genanvendes. Genanvendelse af energi fra væksthuset vil kræve energi til drift af pumper, varmeveksler og konvektorer og eventuelt en varmepumpe. Ved konvertering af en del af energiforbruget til ekstraktion og varmelagring vil elektricitetsforbruget øges og CO 2 emissionen fra elforbruget (15 kg CO 2 pr. GJ) skal modregnes. Energi fra varmelagring i aquifere systemer har lav exergi, dvs. varmeudnyttelsespotentiale, og for at kunne udnytte energien i eksisterende vandbårne varmesystemer skal exergien forøges, hvilket kan ske ved hjælp af en varmepumpe. Med en varmepumpe kan der ske forbedring af effektfaktoren andre steder i energiforsyningskæden. Blandt andet kan der foretages køling af røggassen fra kedler, hvorved der trækkes mere energi ud. Der er internationale erfaringer med systemerne, og de viser meget store usikkerheder pga. forskellige jordbundsforhold. Generelt er problemet at risiko i forbindelse med investeringerne er store og

22 udbytte effekten begrænset og energibesparelsen begrænset (Gelder et al., 2012). Langtidslagring er indtil videre ikke økonomisk rentabel, selv ikke på langt sigt og usikkerhedsmomenter med installering, godkendelser mm. er store. Hvis varmen kommer f.eks. fra en solfanger eller fra en varmepumpe, vil vandtemperaturen typisk være på 60 C eller højere og energien kan kun lagres kortvarigt for at undgå for stort tab. Dvs. at lagring skal ske i en isoleret akkumuleringstank. Lagring af energi i akkumuleringstank har været benyttet i mange år i gartnerierne, og i kombination med solvarme kan økonomien i større lagringsenheder forventes at være bedre. Da akkumuleringstanke vil kunne udligne energiforbruget i mindst halvdelen af året (afhængigt af deres størrelse), vil de med stigende energiudgifter og afgifter have kortere tilbagebetalingstid. Isolering af trempler Glas eller kanalplader i nordsiden af væksthuset kan erstattes af højisolerende bygningselementer. Energibesparelsen afhænger af det areal, som erstattes med et højtisolerende materiale. Materialet findes på markedet, lige som materialet har været anvendt ved nybyggeri i de seneste 2-3 år. Der er en uddybende redegørelse for energibesparelsespotentialet under punktet: To- eller flerlags dækkematerialer glas/plast, se endvidere Tabel 2.1 og 2.2. Isolering af sokler Det er muligt at isolere væksthusets sokkel ved nybygning, men soklen kan ikke efterisoleres i eksisterende byggeri. Det skyldes, at væksthuset står direkte på jorden, og det kan ikke sammenlignes med udvendig isolering af soklen på et hus med kælder. Moderne blokvæksthuse har typisk et punktfundament, hvor søjlerne forankres. Her anvendes højtisolerende bygningselementer som sokkel og som den nederste del af væggen. Det er muligt at erstatte det nederste glas i trempel og gavle med højtisolerende bygningselementer, svarende til dem, som anvendes ved permanent isolering af trempler. Soklen udgør en forholdsvis lille del af den samlede overflade af væksthuset, og isolering har marginal indflydelse på væksthusets varmeforbrug. To- eller flerlags dækkematerialer glas/plast Isolerende dækkematerialer, i form af kanalplader, nedsætter energiforbruget, men energibesparelsen afhænger af det areal, hvor glas erstattes med isolerende dækkemateriale. Nedsættelsen af energiforbruget afhænger også af det antal lag, som pladen består af. Varmetransmissionskoefficienten reduceres fra 3,1 for en dobbeltlagsplade til 1,6 Wm -2 K -1 for 6-lagsplade. Til sammenligning har glas en varmetransmissionskoefficient på 6,5 Wm -2 K -1. Anvendes permanent isolering, dvs. materialer uden lysgennemgang, kan varmetransmissionskoefficienten reduceres til 0,4 Wm -2 K -1.

23 Der er i det følgende givet nogle eksempler på den forventede energibesparelse ved at udskifte enkeltlagsglas med 2 lags-kanalplader. Det er lettest at erstatte enkeltlagsglas med dobbelte kanalplader i fritliggende væksthuse. Et almindeligt fritliggende væksthus, bygget i glas og uden isoleringsgardiner, har et typisk varmeforbrugstal (P-værdi) på 8,5 Wm -2 K -1. Det er ikke ualmindeligt, at gavlene i eksisterende fritliggende væksthuse består af kanalplader, hvilket giver en P-værdi på 8,1 Wm -2 K -1. Når der meget ofte bruges kanalplader i gavlene, er det, fordi det er vanskeligt at montere et træksystem til et isoleringsgardin. Ved isolering af gavlene udelades monteringen af et skygge- eller isoleringsgardin. Udskiftes yderligere f.eks. den nordvendte trempel med kanalplader, reduceres P-værdien til 7,7 Wm -2 K -1 og med begge trempler isoleret til 7,5 Wm -2 K -1. Hvis f.eks. den nordvendte tagflade også udskiftes, reduceres P-værdien til 6,0 Wm -2 K -1 og med begge tagflader udskiftet med dobbelte kanalplader bliver P-værdien 4,5 Wm -2 K -1. I stedet for kanalplader kan glasset i nordtremplen erstattes med permanent isolering. Det vil reducere P-værdien i et glashus fra 8,5 til 8,1 Wm -2 K -1. I et fritliggende væksthus, bygget i kanalplader, vil isolering af nordtremplen med permanent isolering sænke P- værdien fra 4,5 til 4,3 Wm -2 K -1. Reduktionen i energiforbruget ved anvendelse af kanalplader i et fritliggende væksthus er angivet i Tabel 2.1. Tabel 2.1. Ændring i det årlige energiforbrug for et fritliggende væksthus ved isolering med 2 lags-kanalplader ved en sætpunktstemperatur på 20 C. Isolering P-værdi [Wm -2 K -1 ] Årligt energiforbrug [kwh pr m 2 ] Reduktion i energiforbruget set i forhold til uisoleret [%] Uisoleret 8, Permanent isolering af nordtrempel 8, Gavle 7, Gavle og nordtrempel 7, Gavle og trempler 7, Gavle, trempler og en tagflade 6, Gavle, en trempel med permanent isolering og en med kanalplade 5, og en tagflade Alle udvendige flader i kanalplade 4, Permanent isolering af nordtrempel, øvrige flader i kanalplader 4, Hvis væksthuset er bygget som en blok (Venloblok), er mulighederne for at bruge isolerende dækkematerialer mindre på grund af tagkonstruktionens udformning. Tagkonstruktionen består af mange små tage med skotrender imellem, og der er ikke udviklet et profilsystem til kanalplader. I gavlene bruges ofte kanalplader, og af samme årsag som for fritliggende væksthuse, fordi det er vanskeligt at montere et velfungerende træksystem til et isoleringsgardin.

24 En glas-venloblok har en P-værdi på 8,1 Wm -2 K -1. Ved isolering af gavlene bringes P-værdien ned på 7,7 Wm -2 K -1. Isoleres nordtremplen med kanalplader, fås en P-værdi på 7,5 Wm -2 K -1. Bruges der i stedet permanent isolering i nordtremplen, reduceres P-værdien til 7,2 Wm -2 K -1. Bruges der desuden kanalplader i sydtremplen, bliver P-værdien 7,0. Den vanskeligste del at isolere på et blokvæksthus er som nævnt taget, men de teoretiske beregninger ved udskiftning med kanalplader er medtaget i Tabel 2.2. Tabel 2.2. Ændring i energiforbrug for et blokvæksthus (Venloblok) ved isolering med 2-lags-kanalplader ved en sætpunktstemperatur på 20 C. Isolering P-værdi [Wm -2 K -1 ] Årligt energiforbrug [kwh pr m 2 ] Reduktion i energiforbruget set i forhold til uisoleret [%] Uisoleret 8, Gavle 7, Gavle og nordtrempel 7, Gavle og permanent isolering af nordtrempel 7, Gavle, kanalplader i sydtrempel og permanent isolering af 7, nordtrempel Gavle, trempler og en tagflade 5, Alle flader isoleret med akrylplader 4, Nordtrempel permanent isoleret og øvrige flader i kanalplade 4, Den forventede energibesparelse står dog ikke altid mål med det, som opnås i virkeligheden. I væksthuse, bygget helt eller delvist i kanalplader, bliver luftfugtigheden højere og energiforbruget til affugtning stiger. Affugtning er en energiforbrugende proces, der sker ved brug af naturlig ventilation, samtidig med at der tilføres energi til væksthuset. Investering i udskiftning af glas til kanalplader vil variere en del afhængig af væksthustype og alder og typen af kanalplader. Jo højere lystransmission kanalplader har, desto højere er prisen, og investeringen kan ligge mellem 400 til 600 kr. pr. kvadratmeter. Udskiftning af traditionelt glas med coatede typer glas for mindre refleksion betyder i princippet, at der kan komme mere lysgennemtrængning til planterne i væksthuset, men investeringsudgifterne er store. Det samme gælder diffuserende glas, som kan øge mængden af lysgennemtrængningen i dækkematerialet ved direkte sol. Dette vil ikke have en energibesparende effekt, men kan i princippet øge produktionen i sommerperioden (Dueck et al., 2012). I vinterperioden er det tvivlsomt om der ses en stor effekt, da det naturlige lys udgør max 25 % af det tilførte lys i vinterperioden. Kvartsglas typer, der tillader UV gennemslip kan have betydning for kvaliteten af planterne, men ikke for energibesparelse og medfører en hurtigere slitage af udstyr. For alle alternative glastyper gælder det, at priserne er så høje, at man næppe kan beregne en tilbagebetalingstid. Priserne reflekterer en markedssituation, hvor glasset bruges i arkitektur eller i solfangere.

25 Ud fra reduktionen i energiforbruget kan miljøpåvirkningen i form af lavere CO 2 emission beregnes. Den mængde CO 2, som dannes pr. energienhed, er afhængig af den anvendte energikilde. Data fra Energistyrelsen viser, at det samlede energiforbrug i gartnerierne i 2008 lå på TJ, fordelt på TJ fra fjernvarme, TJ fra stenkul, TJ fra naturgas, TJ fra elektricitet, 624 TJ fra fuelolie, 366 TJ fra gasolie og 66 TJ fra andre energikilder (http://www.danskgartneri.dk/publikationer/~/media/ danskgartneri/publikationer/dansk%20gartneri%20i%20tal/tal%20om%20gartneriet% ashx). Anvendelse af 2- eller flerlagsdækkematerialer påvirker ikke elektricitetsforbruget, idet hovedparten anvendes til kunstlys. Stenkul afgiver den største mængde CO 2 pr. energienhed produceret og har derfor den største miljøpåvirkning (Tabel 2.3).

26 Tabel 2.3. Reduktionen i CO2-emissionen i kg pr. kvadratmeter pr. år for et fritliggende væksthus ved en sætpunktstemperatur på 20 C ved forskellige grader af isolering med 2-lagskanalplader. Isolering Fjernvarme Naturgas Gasolie Fuelolie Stenkul Permanent isolering af nordtrempel Gavle Gavle og nordtrempel Gavle og trempler Gavle, trempler og en tagflade Gavle, en trempel med permanent isolering og en med kanalplade og en tagflade Alle udvendige flader i kanalplade Permanent isolering af nordtrempel, øvrige flader i kanalplader Gardinanlæg Gardiner i væksthuse har to funktioner. Den ene er afskærmning mod sol (høj lysintensitet), og den anden er energibesparelse om natten. Gardiner anvendes i alle potteplantegartnerier og i en del agurkegartnerier og er på vej i tomatgartnerier, hvis gardinerne kan monteres, så de ikke skygger. Energibesparelse ved brug af gardiner i væksthus har været kendt længe og virkningen af at bruge gardiner er målt i en del forsøg. Energibesparelsen afhænger af det materiale, som gardinerne er fremstillet af, og energibesparelsen opstår gennem påvirkning af tre faktorer: 1. Et glasvæksthus har et energitab gennem konvektion, hvor luften i væksthuset afkøles af det kolde glas. 2. Et glasvæksthus har et naturligt luftskifte, hvor varm luft siver ud og erstattes med kold luft. 3. Der sker energitab gennem langbølget varmestråling fra alle overflader i væksthuset. I litteraturen er der stor variation i angivelsen af energibesparelsen ved brug af gardiner, og en af årsagerne skal findes i, at der ikke er taget hensyn til luftskiftet i væksthuset. Ældre væksthuse har ofte et højere naturligt luftskifte end moderne væksthuse, og luftskiftet reduceres yderligere, hvis der bruges kanalplader som dækkematerialer i stedet for glas. Et gardin, som er tæt, dvs. at luften har svært ved at passere igennem materialet, reducerer energitabet ved konvektion. Samtidig er et tæt gardin med til at reducere luftskiftet i væksthuset. Strålingstabet kan reduceres, hvis der bruges et gardin, som indeholder aluminium. Aluminium bruges, fordi det er billigt og kan fremstilles som en tynd folie, der limes på en plastfilm. Energibesparelsen er derfor afhængig af det gardinmateriale, som anvendes. Yderligere er energibesparelsen afhængig af, hvilken styringsstrategi der anvendes og om der anvendes mere end ét lag gardiner. Gardinmaterialer og energibesparelse I litteraturen angives værdier fra 20 til over 40 % i energibesparelse ved anvendelse af gardiner. I nogle tilfælde angives endnu højere energibesparelser, fordi energibesparelsen kun er udregnet for

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer August 2014 (Version 3.0) Kolofon Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge Energirenovering af væksthusgartnerier Energigruppen Den Grønne Vækstklynge Marts 2012 Forord I Energigruppen, under Den Grønne Vækstklynge, er der enighed om, at væksthusgartneriet står overfor en stor

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.

Kommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for projekttilskud, virksomhed / helh Kategori: Producentorganisationer Dato: 10. juli 2012 Miljøpositivliste

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv

Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv Formål med ordningen At give tilskud til investeringer i processer og teknologier på jordbrugsbedrifter for at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra

Læs mere

Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret

Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret Dagens program Ansøgningsrunden 2010 Opsamling og erfaringer fra ansøgningsrunden Ansøgningsrunden 2011 Titel 2 Tilskudsordningens Indsatsområder Ammoniak

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, LINE BLOCK HANSEN, LOUISE MARTINSEN, BERIT HASLER,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø MILJØTEKNOLOGI Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015 Husdyr og Miljø Oplægget omhandler Hvilke hovedområder ydes der til i 2015 Hvad er betingelserne for at komme i betragtning Hvordan prioriteres ansøgningerne

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 24. januar 2016. Revideret den 31. maj 2016. - i - Forord

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkeparken 228B 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-043 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen 1), Tavs

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Birkeparken 92 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-006 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rostrup Byvej 22 9510 Arden Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. marts 2014 Til den 25. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3250 kwh Fjernvarme, 235 kwh el. 3 64 m³ vand 2240 kr. 17720 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3250 kwh Fjernvarme, 235 kwh el. 3 64 m³ vand 2240 kr. 17720 kr. 7. SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Marius Simonsens Vej 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-043791 Energikonsulent: Knud C. Sandager Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -5.4 MWh Fjernvarme 5390 kwh Elvarme. 1.4 MWh Fjernvarme, 317 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -5.4 MWh Fjernvarme 5390 kwh Elvarme. 1.4 MWh Fjernvarme, 317 kwh el SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisevej 8 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-007509 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skærgårdsparken 35, 37, 39 & 41 Skærgårdsparken 10 8250 Egå Bygningernes energimærke: Gyldig fra 7. december 2015 Til den

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45

Læs mere

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0:

Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0: Standardværdikatalog logbog - 2013 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Nedenstående inspirationskatalog med forslag til indsatser baserer sig på besøg på Rødkælkevej den 2. maj med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, teknisk driftsleder

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 34 8900 Randers 730-012361-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holger Lundgrens Vej 1 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-231443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sletteager 66 2640 Hedehusene Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. april 2013 Til den 18. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Bidrag til fagligt grundlag til brug ved vurdering af ansøgninger i anledning af Fødevareministeriets

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Nordostvej 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 8 Adresse: Skanderborggade 3 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: 101-500098-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvej 10 Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-017592 Energikonsulent: Leif Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere