Indholdsfortegnelse. Velkommen til Aasiaat Sygehus; Aasiaat-Kangaastsiaq Sundhedsdistrikt

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Velkommen til Aasiaat Sygehus; Aasiaat-Kangaastsiaq Sundhedsdistrikt... 1 Aasiaat - Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt...3 Distriktet... 3 Distriktet udenfor sygehuset... 3 Sygehuset... 4 Personale... 4 Uddannelsessted... 5 Ledelse... 5 Sygehusets indretning... 6 Stueetagen etage... 6 Kælder og underkælder... 7 Arbejdsrutiner... 8 Læger - daglige rutiner... 8 Læger - ugens rutiner... 8 Læger andre faste aktiviteter... 9 Læger møder... 9 Læger - vagtlæge rutiner... 9 Ambulatoriet - daglige rutiner Patientnotater Standardbehandlingsskema Konsultation med tolk Henvisninger internt/eksternt Bestilling af laboratorieprøver Rutiner ved konstateret graviditet Indlæggelser Medicin Vaccinationer og børneundersøgelser Bygdekonsultation Evakuering Informationskilder og hjælpemidler Telefoner Post EDB på sygehuset Videokonference Procedurebog Bibliotek Attest oversigt Oversigt over instumenter og udstyr i konsultationsrummene Katastrofeberedsskab Plan for katastrofeberedsskab på Aasiaat Sygehus Velkommen til Aasiaat Sygehus; Aasiaat-Kangaastsiaq Sundhedsdistrikt

2 Jeg håber, at denne introduktion til distriktet og sygehuset samt de forskellige rutiner og arbejdsgange vil være en god hjælp til at komme hurtigt og nogenlunde smertefrit ind i arbejdet. Mange ting kan sikkert gøres anderledes og bedre, og personalet her på stedet er da også meget interesseret i at forbedre deres rutiner og behandlingsprocedurer, ligesom vi fra lægelig side er interesseret i at få opdateret vores viden. Det er dog en god idé at se arbejdet an, inden du laver om på vores procedurer. Ofte er der en god grund til at ting udføres på en måde, som er anderledes end du er vant til. Vi må ofte tage hensyn til de anderledes forhold her i landet. Men - vi er alle meget interesseret i at få nye input udefra og blive inspireret af det dú er særlig god til og dine færdigheder. Du skal derfor være meget velkommen til at lave undervisning inden for arbejdstiden for alle fagkategorier. Vedlagt denne vejledning er et afsnit med beskrivelse af en række sygdomme, som man støder på i hverdagen her i Grønland, og som har et lidt specielt grønlandsk præg. I alle tre konsultationsrum samt i biblioteket findes Proceduremappe for Aasiaat Sygehus. På hylderne i biblioteket vil du finde den mest almindelige medicinske litteratur, tidskrifter samt en del andet materiale, som er lavet specielt med henblik på grønlandske forhold. Det er mit håb, at denne vejledning kan være til gavn for nye læger - vikarer som faste - ved deres ansættelse på Aasiaat Sygehus. Jeg vil derfor opfordre til, at man i forbindelse med afrejse læser vejledningen igennem på ny og kommer med forslag til rettelser, således at indholdet er netop dét, man har brug for i starten og undervejs i ansættelsen. Først dermed bliver vejledningen et godt og brugbart værktøj for de læger, som kommer efter dig. På forhånd tak og god arbejdslyst på Aasiaat Sygehus. På personalets vegne Jørn Breinholt Chefdistriktslæge

3 Aasiaat - Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt Distriktet Aasiaat Sundhedsdistrikt er pr. 1. januar 2000 blevet lagt sammen med Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt og hedder nu Aasiaat-Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt. Distriktet er normeret til fem læger, mod før fire henholdsvis en. Sammenlægningen er bl.a. begrundet med det vanskelige i at rekruttere læge til Kangaatsiaq, hvorfor Aasiaat Sundhedsdistrikt i seneste år har passet Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt - så godt som det har kunnet lade sig gøre med den til tider dårlige bemanding også i Aasiaat. Der bor knap mennesker i Aasiaat Kommune fordelt med ca i Aasiaat by og ca. 125 i hver af de to bygder Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) og Akunnaaq. Kangaatsiaq Kommune består af byen Kangaatsiaq med ca. 650 indbyggere og fire bygder. Bygderne er Niaqornaarsuk og Attu med hver ca. 350 indbyggere, og to små bygder Ikerasaarsuk og Iginniarfik med hver ca. 100 indbyggere. I alt omkring 1500 mennesker bor i Kangaatsiaq Kommune. Afstandene i sundhedsdistriktet er store: fra 25 km til de to nærmeste bygder op til 120 km til den fjernest liggende bygd, Attu. Bygdernes placering kan i øvrigt ses på kortet (bilag 1) eller på det store kort på gangen ved lægesekretærernes kontor. Aasiaat by betjenes til daglig fra sygehuset i Aasiaat, og vi forsøger at opretholde en betjening af Kangaatsiaq by og de 6 bygder med besøg ca. hver uge. Distriktet udenfor sygehuset Bygdebetjeningen foregår i sommerhalvåret med båd: oftest en chartret rejsebåd, hvor man sover og spiser undervejs, men der anvendes også hurtigt gående både. I vinterhalvåret anvendes for det meste rutehelikopter eller chartring - enkelte gange snescooter til de nærmeste bygder. Hundeslæde kan også komme på tale, hvis der er god tid - og man har hundeslædekørekort! Der er følgende bemandinger i Kangaatsiaq by og i bygderne - se også telefonhæftet (ligger i din postbakke og ved telefonen på lægekontoret) for nyeste opdatering af navne. Akunnaaq Medicindepot - tlf Betjenes af bygdesundhedsarbejder Anine Andersen (dobbeltsproget). Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) Medicindepot - tlf Betjenes af bygdesundhedsarbejder Orpa Jeremiassen (dobbeltsproget). Kangaatsiaq Sundhedscenter - tlf Betjenes af 2 sygeplejerskevikarer samt sundhedsassistent Jan Rasmussen og tolk. Attu Sygeplejestation - tlf Betjenes af sygeplejerskevikar og bygdesundhedsarbejder Oline Lundblad (dobbeltsproget) Niaqornaarsuk Sygeplejestation - tlf Betjenes af sygeplejerske Agnete Brøgger og tolk Johanne Frederiksen. Ikerasaarsuk Medicindepot - tlf

4 Betjenes af bygdesundhedsarbejder Mina Jonathansen (grønlandsksproget). Iginniarfik Medicindepot - tlf Betjenes af bygdesundhedsarbejder Marianne Markussen (grønlandsksproget). Sygehuset Det nuværende sygehus er bygget i 1957 med henblik på at være distriktssygehus for Nordgrønland. Der er på nuværende tidspunkt 24 senge, heraf 4 på barselsgangen. Siden midten af tresserne har sygehuset alene været sygehus for Aasiaat og Kangaatsiaq kommuner. Sygehuset er for et par år siden renoveret til stor glæde både for ansatte og patienter. Personale Der er ca. 70 ansatte på selve sygehuset dækkende stort set alle personalekategorier på et traditionelt sygehus og næsten alle stillinger er besat med fast personale. 5 læger 11 sygeplejersker heraf 6 dobbeltsprogede 8 sundhedsmedhjælpere/sundhedsassistenter dobbeltsprogede 3 sundhedshjælpere og ufaglærte 2 bioanalytikere 5 tolke 3 lægesekretærer 1 farmaceut 1 jordemoder 2 fysioterapeut og sundhedsmedhjælper 2 sundhedsplejerske og sundhedsmedhjælper 2 hjemmesygeplejerske og sundhedsmedhjælper 1 psykiatrisk hjemmesygeplejerske 5 portører 4 driftafdeling 13 maskinafdeling, køkken, rengøring Sygehuset varetager, som alle steder i Grønland, både primær og sekundær sundhedstjeneste. Den primære sundhedstjeneste holder til i Ambulatoriet med fysisk nærhed til laboratorium, apotek, røntgen og skadestue. Her ser lægerne patienter efter daglig tidsbestilling: alle patienter kommer til sygehuset, hjemmebesøg forekommer ikke. Kun alderdomshjemmet får stuegang ved een af lægerne ca. en gang om måneden. Sundhedsplejen holder til på 1. sal og har også konsultationsrum på skolen, mens hjemmeplejen fysisk ligger sammen med det nærliggende plejehjem. Ligesom der ikke er praktiserende læger i Grønland er der heller ikke praktiserende speciallæger. Speciallægetilsyn sker ved rejsende speciallæger; for de fleste specialers vedkommende besøges sygehuset een gang årligt. Andre muligheder for speciallægetilsyn er visitering til Dr. Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk eller til Rigshospitalet (RH) i København.

5 Lægerne på sygehuset varetager også det almindelige sygehusarbejde. På skift har een af lægerne vagt, hvor funktionerne er stuegang, modtagelse af akut syge, telefonkonsultationer med sundhedspersonalet i bygderne, fødsler etc. Heller ikke i akutsituationen foretages hjemmebesøg: alle patienter kommer til sygehuset enten ved egen hjælp eller med rekvireret ambulance. Uddannelsessted Sygehuset fungerer som uddannelsessted for en række sundhedsuddannnelser. Chefdistrikslægen, som er specialist i almen kirurgi og almen medicin, er godkendt som tutor for turnuskandidater i deres praksisturnus og for praksisammanuensis. Fire turnuslæger har gennemgået og fået godkendt forløbet i den periode, det har været muligt på Aasiaat Sygehus. En praksisammanuensis har også gennemført den sidste del af sin uddannelsen her og fået specialistanerkendelse i Almen medicin. Tutorgerningen deles mellem de fastansatte specialister i almen medicin. I øjeblikket har sygehuset to sundhedsassistentelever, som snart er færdige med deres uddannelse samt en tolkeelev. Endelig fungerer sygehuset løbende som praktiksted for sygeplejestuderende i relevante uddannelsesperioder og STI elever på social- og sundhedslinjen; køkkenet fungerer som praktiksted for elever fra levnedsmiddelskolen. Ledelse Sundhedsdistriktets ledelse er en tredelt ledelse Distrktsledelsen (DL) - bestående af chefdistrikslægen, forstanderen og driftlederen. Chefdistrikslægen har det overordnede ansvar. Overordnet findes Kystledelsen (KL) med ansvar for kystsygehusene, og Direktoratet for Sundhed med Landstyremedlemmet, som er den politisk ansvarlige for hele sundhedsområdet i landet.

6 Sygehusets indretning Stueetagen Sygehuset er en vinkelbygning i to etager samt kælder. Ambulatoriet er placeret i den ene fløj i stueetagen med egen indgang, venteværelse og reception. Hver morgen - og dagen igennem sørger en sygeplejerske eller sundhedsmedhjælper sammen med evt. tolk for modtagelse af alle henvendelser og visitation. Ambulatoriet består af tre lægekonsultationsrum, en skiftestue og en Veneriaklinik med gynækologiske undersøgelsesrum. Veneriaklinikken fungerer stort set selvstændigt med en sundhedsmedhjælper med specialuddannelse indenfor området. Lægerne inddrages i arbejdet ved behov, ligesom lægerne anvender rummene i forbindelse med gynækologiske konsultationer. Apoteket ligger som en integreret del af ambulatoriet og medicin udleveres af farmaceuten i samarbejde med det øvrige personale. Skiftestuen bruges dels som skiftestue dels som sygeplejerskekonsultationsrum. To sygeplejersker/sundhedsmedhjælpere i ambulatoriet har selvstændigt konsultationer foruden skiftninger m.m. efter fastsatte visitationsregler. Laboratoriet bemandet med to bioanalytikere, ligger på gangen modsat konsultationsrummene. Der kan sættes patienter til blodprøvetagning mellem 9 og 15 med mindre andet meddeles. Ved udgangen af ambulatoriet ligger røntgenafdelingen, som betjenes af sundhedsmedhjælper med særlig røntgenmedhjælper uddannelse. Skadestuen ligger i umiddelbar tilknytning til både ambulatoriet og operationsafdelingen. Til skadestuen er der selvstændig indgang og venteplads. Operationsafdelingen består af omklædningsrum, operationsstue, for- og lagerrum. I sammenhæng med dette ligger fødestuen og jordemoderkonsultation. Modsat fødestue ligger opvågningen og baselsstuerne. I stueetagens anden fløj er den almindelig sengeafdeling, Uninngavik. Her indlægges de fleste akutte patienter og alle henvendelser i aften- og nattetimer sker her til det vagthavende sygeplejepersonale. 1. etage Ovenover sengeafdelingen findes sundhedspleje, videokonferencerum, fysioterapi, audiolog, psykiatrisk hjemmesygepleje, diabetesambulatorium og samt portørernes vagtrum. I den anden fløj over føde- og operationsgang findes administrationsgangen med forstanderog chefdistrikslægekontor, lægekontorer, lægesekretærkontor, driftkontor, patient-billetkontor og konferencerum/bibliotek. Modsat administrationsgangen findes chefsdistriktslægekontor, apoteks- og sygeplejelager samt farmaceutkontor.

7 Kælder og underkælder I kælderetagen findes køkken og kantine samt vaskeri. Man finder også maskinmesterens kontor på denne etage, samt en række lagerrum. Man kan spise alle måltider undtagen aften i kantinen. Betaling sker via et klippekort, som udleveres på driftkontoret. Afregning sker hver måned ved løntræk. Under kælderetagen er endnu et kælderniveau med obduktionsrum, kedelrum, maskinværksted og yderligere lagre.

8 Arbejdsrutiner Læger - daglige rutiner Hverdage kl. 8:00 konference i konferencerummet. Deltagere er lægerne, forstander, sundhedsplejerske, fysioterapeut, sygeplejersker fra sengeafdelingen, jordemoder. Om mandagen deltager tillige hjemmesygeplejersken og afdelingssygeplejersken ambulatoriet. De indlagte patienter gennemgås og tværfaglige problemer behandles. Også ikke patientrelaterede emner tages op. Inden Kl. ca skal der af hensyn til planlægning gives besked til visiterende sygeplejerske, såfremt antal læger afviger fra det planlagte (sygdom/skåne/evakuering etc.). kl. 8:45 er der røntgenkonference med billedbeskrivelse. Ønske om at se patientens a-kort kan dikteres på båndet. kl starter vagthavende læge stuegang på afdelingen. De øvrige læger starter konsultation i ambulatoriet. Hver læge får så vidt muligt tilknyttet samme tolk for en uge ad gangen. Mellem kl er der ikke sat patienter til. Sidste patient sættes til kl.14:00. På vagtskemaet kan findes en kolonne, som hedder disponibel den anvendes, når der er fem læger ansat. Lægen, som er disponibel passer vagttelefonen, når vagtlægen går stuegang. Derudover vil den disponible læge være dén, som sygeplejerskerne kan trække på, hvis det er brug for det i deres konsultationer. Endelig vil den disponible læge være den, som sættes til bygdeture og andre ikke-fastlagte rutiner. Læger - ugens rutiner Mandag på morgenkonferencen laves ugens aktivitetsplan, med møder, ankomster/afrejser, bygdeture, undervisning, speciallægebesøg etc. Tirsdag fra kl. 12:30 er der børnekonsultation i sundhedsplejens lokaler. På disse dage ses børn til de obligatoriske børneundersøgelser. Det er også muligt at henvise børn fra ambulatoriet til børnekonsultation, således at man i samarbejde med sundhedsplejen kan undersøge og følge børnene. Det fremgår af månedens vagtplan, hvilken læge der har børnekonsultation. Chefdistriktslægen har administrationsdag. Onsdag er operationsdag, og der er samtidig lukket for lægekonsultation i ambulatoriet. Kun absolut akutte patienter ses af vagtlægen. Dagens program er dels operationer på OP dels småkirurgi på skadestuen og endelig ultralydsscanninger, ekkokardiogrammer, lungefunktionsundersøgelser m.m.. Arbejdsfordeling fremgår af vagtskemaet. Når der ikke er ansat anæstesisygeplejerske, varetager en læge anæstesien sammen med den opererede læge.

9 Aktiviteten på OP er fortrinsvis aborter og abrasio; derudover planlægges elektive operationer med hensyn til den tilstedeværende kirurgiske ekspertise. Onsdag eftermiddag i månedens 1. og 3. uge holdes socialmøde (se senere) - de øvrige onsdag eftermiddage holdes undervisning (for en bred personalegruppe). Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag er normalt afspadseringsdage for lægen, som har haft weekend vagt, forudsat vi er 4-5 læger. Lørdag og søndag varetages lægearbejdet af vagtlægen, fra lørdag kl.8:00 til mandag kl. 8:00 (vagtlægearbejde - se senere). Læger andre faste aktiviteter Der er stuegang på Alderdomshjemmet en gang månedlig. Aktiviteten fremgår af vagtplanen. De nærmere detaljer aftales af besøgende læge og tolk; visitering sker ved sygeplejersken på Alderdomshjemmet. Hver gang besøges samtidig et par beboere ekstra, så alle beboere besøges i løbet af året. Læger møder Første og tredie onsdag i måneden kl. 14:30 holdes socialmøde i sygehusets konferencerum. Mødedeltagere er lægerne, forstanderen, sundhedsplejesken, fysioterapeuten, hjemmesygeplejersken, led.socialrådgiver fra kommunen. Sekretærerne laver dagsorden med patientliste til diskussion både sygehuset og kommunen kan ønske patienter/borgere på listen. Referatskrivning går på skift. Der afholdes med varierende mellemrum møde om psykiatriske patienter under kriminalforsorgen. Mødedeltagere er chefdistrikslægen, kriminalforsorgen, bokollektivet, hjemmesygeplejersken og politiet. Mødeafholdelse og referatskrivning går på skift. Hver 4. mandag holdes TVFSG tværfaglig samarbejdsgruppe møde efter skriftlig indkaldelse fra kommunen. Mødet afholdes på kommunen. Ca. 4 gange årligt holdes SSSPK møde for sundhedsvæsnet, socialvæsnet, skolen, politiet og Kriminalforsorgen samt forebyggelseskonsulenten fra kommunen. Mødet afholdes på kommunen med Forebyggelseskonsulenten som sekretær i udvalget. Læger - vagtlæge rutiner Der er femskiftet tilkaldevagt fra bolig. Vagtlægen får overdraget vagt-mobiltelefonen ved morgenkonferencen. Det er således muligt at gå ud og handle eller på besøg i vagten. Imidlertid skal man være opmærksom på telefonens rækkevidde - og man skal huske at slukke for telefonen på afdelingens sengestuer med elektronisk overvågningsudstyr. Chefdistrikslægen laver vagtskema for en måned ad gangen. Af skemaet fremgår hvem der har vagt, og fordelingen af de andre faste funktioner, børnekonsultation, alderdomshjem, bokollektiv, bygdetur etc.

10 Dagens vagtarbejde starter med at gå stuegang på sengeafdelingen efter røntgenkonferencen. Der gås stuegang både på afdelingen og på barselsgangen. Efter middag vil der ofte være akutte patienter, som er sat til i ambulatoriet. Dagen igennem vil vagtlægen blive kaldt på mobiltelefonen af personale fra sygeplejestationerne for at få konsultation mht. patienter, de ikke selv kan behandle.bygdesundhedsarbejderne på medicindepoterne kontakter i første omgang ambulatoriet og taler med sygeplejerskerne, som så evt. går videre med problemet til vagthavende læge. Normalt går vagtlægen hjem kl 16:00 sammen med det øvrige personale. Kl. 19:00 gås efter behov en kort aftenstuegang på indlagte patienter, og der ses evt. på akutte patienter, som vagthavende sygeplejerske har visiteret. Vagtlægen kan blive tilkaldt aften og nat af vagthavende sygeplejerske, idet sengeafdelingen i aften og nattetimerne fungerer som modtagelse for tilskadekomne og akutte sygdomstilfælde. I weekenden er der åbent for henvendelse i ambulatoriet mellem 11:00 og 11:15 for akut opstået sygdom. Der er tolk tilstede til at modtage patienterne, tolke og finde a-kort. Sygeplejerske fra afdelingen kan tilkaldes til skiftninger, medicinudleveringer etc. Normalt går vagthavende en kort stuegang på sengeafdelingen før konsultationen kl. 11:00. Vagthavende læge har mulighed for at anvende bil udenfor normal arbejdstid til nødvendige ærinder. Ambulatoriet - daglige rutiner Personalet møder kl. 8:00 og holder kort møde med fordeling af dagens opgaver. Kl 8:15 starter visitation af patienter ved sygeplejerske og sundhedsmedhjælper. Der gives kun tider til samme dag, da antallet af læger trods vagtplan kan være uforudsigeligt pga. akut operationer, evakueringer, etc.. Derved kan et forud fastlagt patientprogram let skulle aflyses. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag ser lægerne første patient kl. 9:15 og frem til kl. 14:00. Der sættes tre patienter til i timen (fraregnet pauser). Tirsdag går en læge fra kl. 12:30 til børnekonsultation.der visiteres også til sygeplejerskerne: ca patienter pr. sygeplejerske dagligt. Patienter med veneriaproblemer, samt rutineindkaldelser til Smearprojekt Folkeundersøgelse får tid hos veneriasygeplejerskerne. Hele visitationsproceduren foregår efter fastlagte visitationskriterier udarbejdet i et sygeplejeprojekt. Patienterne er ikke tilknyttet nogen bestemt læge; dette vil være umuligt med den vekslende lægestab på sygehuset. Kontroltider kan aftales med tolkene til patienter, som allerede er inde i et behandlingsforløb. Disse tider aftales løbende med tolkene, idet der dog kun kan sættes fem patienter til kontrol pr. dag.

11 Bygdepatienter får aftalt tid på forhånd efter deres rejseplan. Konsultationen og rejsen til sygehuset skal aftales mellem stationssygeplejersken/depotforvalteren, den visiterende læge, ambulatoriesygeplejersken og billetkontoret. Mens visitationen forløber finder tolkene patienternes ambulantkort (a-kort) frem. Disse lægges ved tolkene i bunker til hver læge, til sygeplejerskerne og veneria. Patienter til skiftestuen sættes til mellem 13:00 og 15:00 Der er medicinudlevering for patienter med doseringsæsker eller i fast behandling med medicin (recepter) mellem 13:00 og 15:00. Patientnotater Der føres patientnotater i eet system, da ambulantkort (a-kort) og indlæggelsesjournaler er slået sammen primo A-kort over alle patienter i Aasiaat by samt patienter i de fire små bygder: Akunnaaq, Kitsissuarsuit, Ikerasaarsuk og Iginniarfik findes i arkivsystemet i ambulatoriet. A-kort på patienter i Kangaatsiaq, Attu og Niaqornaarsuk findes på den lokale sygeplejestation. Indlæggelsesjournaler fra før 2003 ligger i arkiv ved sekretærkontoret, og tages frem i forbindelse med indlæggelse. Sygehuset har desværre endnu ikke fået elektronisk patientjournalsystem. Det betyder altså, at alle notater dikteres på bånd, som udleveres hos sekretærerne. Sygeplejerskerne skriver selv deres notater på edb, således at alle notater kan slås op i vores hjemmelavede edbpatientjournal. Efter diktering lægges bånd og a-kort/journal på sekretærkontoret, hvor diktatet skrives. For at lette sekretærernes arbejde, er det en god ide, at aflevere diktater fra ambulante patienter i 3 portioner i forbindelse med kaffepausen, frokostpusen og efter sidste patient. Indlæggelses- og stuegangsnotater skrives i weekenden i hånden, når vagt overgår til anden læge. Diktatet renskrives efterfølgende arbejdsdag af sekretærerne. Ved ambulant-notater laves fuldstændig medicinstatus som afslutning på konsultationen. Man skal være opmærksom på, at specialist-notater samt epikriser sidder andet steds i a-kortet end den fortløbende kontinuation. A-kort er inddelt på følgende måde: epikrise-blad udskrivningskort fra andre sygehuse ambulant-notater (nummererede kontinuationer) gamle røntgen og laboratorieskemaer specialist-notater mikroskopi-svar diverse lægeerklæringer forskellig korrespondance

12 bagerst ligger løst: blodprøvesvar, veneriasvar og aktuelle kontinuationsark. (der arbejdes pt. på at revidere inddelingen efter at vi har lagt alle notater i eet system) Standardbehandlingsskema Der er udviklet et standardbehandlingsskema på sygehuset. Dette skema, som dækker en række af de mest almindelig henvendelsesårsager - fra vorter til halsbetændelse og til hudproblemer - er udarbejdet, så sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og personale i bygderne har retningslinjer for deres ordinationer. Til forskel fra andre lande må ovennævnte faggrupper ordinere medicin på lægens ansvar. Da skemaet er gennemarbejdet af sygehusets lægegruppe og undervisning er givet i skemaet, danner det grundlag for sygeplejersker m.fl. ordinationer. Det er samtidig ment som en hjælp til vikarierende læge med andre specialer etc., og vi beder så vidt muligt, at også læger holder sig til skemaet i deres ordinationer, ikke mindst af pædagoiske årsager. Konsultation med tolk De fleste borgere i Aasiaat taler ikke dansk eller foretrækker at tale grønlandsk; og dette gælder i endnu højere grad i bygderne. Derfor er der til ambulatoriet knyttet fire tolke. Hver læge har om muligt tilknyttet den samme tolk for en uge ad gangen. Når lægen modtager patienten ved venteværelset kan man afklare om der er behov for tolk. Ved bygdebesøg er tolken nærmest uundværlig, idet denne også skal være bindeled til den grønlandsksprogede depotforvalter. Man må gøre sig meget umage for at besked om videre patientbehandling også er givet til depotforvalteren på forståelig vis. Henvisninger internt/eksternt Sekretariatet planlægger programmet for onsdagens operationer, småkirurgi og scanninger. Derfor er det meget vigtigt, at kontakte sekretærerne, når en patient skal henvises til een af disse ting. Aktuelt er proceduren, at henvisning noteres i a-kortet, hvorpå der med sekretæren aftales førstkommende mulige tid. Patienten får således besked i forbindelse med konsultationen om mødested, tid og dato og evt. dato for journalskrivning. Henvisning til røntgen foregår ved udfyldelse af blanketten Henvisning til røntgen (bilag). Den skal selvfølgelig udfyldes med anamnese og hvorvidt det er en akut patient. Patienten får henvisningen og går selv ned til røntgen og aftaler tid med røntgenmedarbejderen. Det aftales ligeledes med røntgenmedarbejderen om svaret gives med det samme af rekvirerende læge, eller om billederne først skal bedømmes på røntgenkonference. I så fald får patienten besked, at vedkommende bliver kontaktet. Ved henvisning af patient til fysioterapeut udfyldes blanketten Henvisning til fysioterapeut (bilag), hvorefter patienten selv skal henvende sig hos fysioterapeuten for at få tid. Det normale er så, at patienten ved henvendelsen får tid til næste dag, hvor behandlingsforløb planlægges og evt. påbegyndes. Der kan også foretages henvisning til optagelse af audiogram hos audiologassistenten. Dette sker ved at udfylde blanketten Henvisning til Audiolog (bilag). Blanketten lægges i

13 audiologassistentens dueslag. Patienten indkaldes snarest, når der er tid i audiologassistentens kalender. Henvisning til arbejds-ekg og lungefunktionsundersøgelser foretages på samme måde som henvisnnger til operation/skadestue og udføres om onsdagen. Ved henvisning til Dronning Ingrids Hospital (DIH) eller Rigshospitalet, dikteres henvisning i a- kortet, hvorefter sekretærerne foretager det videre ved udfyldelse af blanket til Patientkontoret. Efter udfyldelse skal henvisningen gennemlæses og underskrives af lægen. Bestilling af laboratorieprøver Laboratoriet er i normal arbejdstid bemandet med to bioanalytikere. I tilfælde af akutte prøver kan vagthavende bioanalytiker tilkaldes på vagtmobilen. Fra 1. juli 2005 vil der kun være tilkaldefunktion i weekenden. Vagtskema og vagtmobil-nr. hænger på opslagstavlen i laboratoriet og på sengeafdelingen. Laboratoriet er åbent for prøvetagning mandag - fredag kl. 9:00-15:00. Mellem kl. 8:30 og 9:00 tages prøver på indlagte patienter. Disse prøver tilstræbes at analyseres samme dag. Ved rekvirering af blodprøver udfyldes rød blodprøveseddel (bilag). Urinprøver rekvireres på gul rekvisition (bilag) og bakteriologiske prøver incl. urindyrkninger på blå rekvisition (bilag). På den røde og gule prøveseddel, som er vedlagt i bilag, er markeret hvilke prøver, der laves lokalt. Husk rekvirende læges initialer samt at mærke hasteprøver med et H og ønske om fremskyndet prøve med klokkeslet. På den blå rekvisition for bakteriologiske prøver skal påføres hvilke bakterier/svampe man vil have undersøgt for og fra hvilket medie, der er podet (blod/vaginalsekret osv). Lokalt kan dyrkes for bakterier og laves resistensbestemmelse, øvrige prøver sendes til DIH laboratoriet i Nuuk. For prøver, der skal sendes til SSI, udfyldes særlige SSI rekvisitionssedler. For vandprøver gælder, at de skal analyseres indenfor 24 timer; vær opmærksom på dette når der er vandprøver med hjem fra bygdeture. Man skal huske i forbindelse med prøver, der sendes ud af huset (til DIH, SSI, Med.Lab m.v.), at der kan være en svartid på op til 3 uger. Prøvesvar lægges i lægens postbakke, prøvesvar på indlagte patienter lægges i sengeafdelingens postbakke. Er der ingen initialer, er lægen rejst igen eller er patienten udskrevet lægges prøvesvaret i vagthavendes postbakke, hvorefter vagthavende tager videre stilling til prøvesvaret. Rutiner ved konstateret graviditet Når en kvinde er blevet konstateret gravid ved positiv graviditetstest bliver hun af sygeplejersken bedt om at bestille tid til lægen hurtigst muligt, hvis det ikke er muligt at komme til samme dag. Der skal ved ønsket graviditet gives Folinsyre 0,4 mg daglig (fra uge 0 til 16) og Multivitamin.

14 Ved 1. lægekonsultation efter konstateret graviditet er afsat 30 min til konsultation, så alle papirer kan udfyldes. Der skal foretages scanning til terminsbestemmelse, udfyldes svangrejournal og henvises til veneria (podning for klamydia, GK og mikroskopi af sekret). Derefter sendes patienten til laboratoriet for at få taget blodprøver (Hb, type (screentest), WR, HbsAg og HIV (husk at få patientsamtykke)). Kvinden skal orienteres om øvrige undersøgelser i graviditeten, og sendes derefter videre til jordemoderen eller bliver bedt om at kontakte denne for at aftale tid til jordemoder konsultation og udfyldelse af svangrejournal. I hver konsultationsrum ligger en mappe med checkliste og vejledning til brug ved svangreundersøgelse. Man skal huske, at der er forskellige regler for hvor tit patienten skal ses af læge, afhængigt af om der er jordemoder i distriktet eller ej (vejledning i førnævnte mappe). Bygdepatienter fra de fire små bygder (Akunnaaq, Kitsissuarsuit, Iginniarfik og Ikerasaarsuk) skal til sygehuset, så snart efter konstateret graviditet som muligt. Dette aftales mellem depotforvalteren og ambulatoriesygeplejerske og billetkontoret. Gravide fra de tre steder med sygeplejersker ses om muligt ved bygdebesøg, ellers først til uge-16 scanning. Alle gravide skal scannes i uge 16 dette gælder også alle bygdepatienter. Der er fra DIH udgivet en samling vejledninger og retningslinjer på fagområdet. Mappen Perinatal Omsorg findes i biblioteket og er den retningsgivende håndbog på området i Grønland. I de tilfælde hvor kvinden ønsker abort, skal der informeres om indgrebet, abortblanket A udfyldes og underskrives af kvinden og lægen. I tilfælde af, at kvinden er under 18 år skal forældre/værge underskrive abortblanket B. Er patienten længere henne i graviditeten end uge 12 og alligevel ønsker abort skal patienten henvises til kommunens borgerforvaltning, hvor der optages social annamnese. Herefter afholdes samråd på sygehuset med deltagelse af kirurgisk/gynækologisk læge, social orienteret læge, socialrådgiver fra kommunen. Afslag kan ankes til Socialt Ankenævn i Nuuk. Almindelig undersøgelse og udfyldelse af abortjournal m.h.p. at indgrebet foretages, og kvinden skal have udleveret folderen om abort. Kvinden sendes derefter i veneria og senere i laboratoriet for at få taget blodtypebestemmelse. Endelig udfyldes indlæggelsesseddel. Der checkes med sekretærerne, hvornår der er tid på programmet. Afslutningsvis sendes patienten til sengeafdelingen for at få informationer om indlæggelsen. Indlæggelser Alle slags indlæggelser sker efter samme procedure, idet blanketten indlæggelsesseddel (bilag) udfyldes. Vær ved akut indlæggelse opmærksom på, at der kan gå flere timer inden indlæggelsesjournalen kommer på sengeafdelingen, hvorfor ordinationer etc. skal fremgå af indlæggelsessedlen. Husk endvidere at påføre om der er dikteret journal eller ej. Hvis dette ikke er gjort skal afdelingen kontakte vagthavende. Medicin Al medicin er gratis, når det er lægeordineret incl. p-piller og spiral. Et lille sortiment af håndkøbsmedicin kan købes i KNI-butikkerne, men kan også udleveres fra sygehuset ved akut opstået behov uden for åbningstiderne.

15 Ved medicin ordination skrives en recept efter samme regler som i Danmark, dog max gældende i 1 år. Prøv evt. at afpasse udleveringerne, så de passer med evt. kontrolbesøg for blodtrykskontrol etc. Ved ordination af medicin til plejehjemsklienter udfyldes en meddelelsesseddel til plejepersonalet på plejehjemmet. Det er i Grønland tilladt at bryde pakningerne, hvorfor man oftest vil udskrive f.eks. antibiotika som en kur fremfor stk. En række almindeligt anvendte præparater er allerede pakket i standarder. Det gælder Pamol 500mg, 20stk; Ibuprofen 400mg, 30stk; Tetracyklin 250mg, 40stk; Metronidazol 500mg, 8stk m.fl. På Aasiaat Sygehus har vi en liste over rekommanderet medicin. Den er lavet efter en række møder, hvor lægerne, farmaceuten og forstanderen har deltaget. Baggrunden for listen er dels den Grønlandske Rekommandationsbog lavet af Lægemiddelkomiteen i Nuuk, dels vores særlige forhold i Aasiaat herunder vedtagne behandlingsrutiner på stedet. Al medicin indkøbes på København Amts Sygehusapotek i Herlev. Der bestilles medicin to gange årligt - til første og sidste skib. Der kan dog bestilles medicin med fly året rundt, men der skal være ganske særlige begrundelser for at gå uden for vores vedtagne lagerholdte medicin. Og vi beder vores vikarierende læger så vidt muligt respektere vores præparatvalg. Vaccinationer og børneundersøgelser Grønland følger det danske børnevaccinationsprogram. Sundhedsplejen foretager sædvanligvis vaccinationerne og indkalder børnene, når det er tid. Lægen kan i visse tilfælde foretage en del af vaccinationerne på børnekonsultationsdagene i forbindelse med de planlagte helbredsundersøgelser. Lægerne foretager sammen med sundhedsplejen indskolingsundersøgelser og 9.kl undersøgelser i sundhedsplejens lokaler på byens folkeskole. I bygder med stationssygeplejersker foretager disse vaccinationerne og holder check på, at det sker til korrekt tidspunkt. I bygder uden stationssygeplejersker holder sundhedsplejen på sygehuset styr på vaccinations- og helbredsundersøgelsesprogrammet. Sundhedsplejen tager om muligt selv ud og foretager undersøgelser og vaccinationer, men kan også medsende relevante vacciner og a-kort, når lægerne skal på bygdebesøg. Andre vaccinationer der almindeligvis udføres er vaccination af renovationsmedarbejdere og hundeskyder for rabies og hepatitis (efter bestemmelse af hepatitis-titer). Disse vaccinationer betales af arbejdsgiver efter takster fastsat i DSM cirkulære.. Udlandsvaccinationer udføres også i ambulatoriet enten af lægerne eller af sygeplejerskerne. Sygehuset har intet lager af denne type vacciner. Lægen eller farmaceuten vurderer efter kontakt til SSI eller på SSI hjemmeside hvad der skal vaccineres for og lægger program i forhold til afrejsetidspunkt og fremskaffelsestiden. Der skal betales for vacciner til udlandsvaccination efter takster fastsat i DSM cirkulære, selve vaccinationen er gratis. Bygdekonsultation Det forsøges at nå rundt til alle bygder hver uge, hvilket dog er meget afhængigt af antallet af læger, som er til stede på sygehuset. Bygdeturene planlægges af forstanderen og

16 chefdistrikstslægen, og der koordineres med andre personalegruppers (sundhedspleje, jordemoder, farmaceut) behov for bygdebesøg. Tolkene afklarer indbyrdes, hvem der tager med på turen. Det er en god ide at finde checklisten for bygdeture frem. Den ligger i lægetaskerne i ambulatoriet. Af denne checkliste fremgår hvem, der gør hvad, i forbindelse med planlægningen og hvad der skal medbriges. Inden turen til bygden kontakter tolken eller ambulatoriesygeplejersken den lokale sundhedsmedarbejder for at få oplysning fra om antal patienter og henvendelsesgrund. På turene medbringes de relevante A-kort til de fire små bygder; de store bygder bemandet med sygeplejerske har selv A-kortene liggende. Husk rigeligt med bånd og meddel på båndet hvilken dag og bygd, det drejer sig om. Undervejs på bygdeturen udfyldes blanketten Bygdebesøg i --- til brug ved opfølgning samt til statistik. Bygdeturene foregår enten som et enkelt dagsbesøg, hvor man sejler ud og hjem samme dag, som en længerevarende tur, hvor man sejler med en turbåd, som man bor på. Om vinteren anvedes hellikopter og snescooter. Evakuering Der findes 2 former for evakueringer. Den ene evakueringsform er fra bygderne og ind til sygehuset her i Aasiaat. Den anden er evakueringer herfra enten til DIH eller RH. Evakuering fra bygd til Aasiaat foregår ved, at man, efter at have aftalt evakueringen med den i bygden værende sundhedsmedarbejder, finder ud af hvilken form for evakuering, der er den mest hensigtsmæssige, når man tager hensyn til pt.s tilstand, tidsfaktor, muligheden for fremskaffelse af transportmiddel, og så selvfølgelig også økonomien. Der er mulighed for om sommeren at evakuere med speedbåd, kutter og helikopter, hvoraf der findes 2 charterselskaber stedet: Grønlandsfly og Air Alfa. Telefonnumre til både og fly findes i telefonhæftet for Aasiaat Sygehus - opdateres hver 3. måned. Evakuering/overflytninger til RH eller DIH skal først konfereres med medicinsk- eller kirurgisk vagthavende overlæge på DIH, hvorefter der skrives en henvisning, som faxes til Patientkontoret på DIH. Det er herefter dette kontor, som tager hånd om det videre praktiske arrangement. Husk at meddele om det er siddende eller liggende transport og om der evt. skal ledsager med. Oplys ligeledes om der er særlige behov i forbindelsen med transporten. Uden for almindelig dagarbejdstid på Patientkontoret på DIH, må man konsultere evakueringsvagtplanen på opslagstavlen i konferencerummet. Af denne fremgår, hvem der har vagt på Patientkontoret uden for arbejdstid. Alle evakueringer skal principielt konfereres med chefdistriktslægen.

17 Alle lokale evakueringer skal registreres på særlige blanketter fra DS (bilag)(ligger på det ene lægekontor i kassen på reolen, hos sekretæren på Billetkontoret). Blanketten lægges ved pt.s papirer, hvorefter sekretærerne sørger for det videre. Ved evakueringer fra Aasiaat og til enten DIH eller Danmark skal forskellige papirer og formularer udfyldes. Se nærmere i telefonhæftet eller i evakueringsmappen på billetsekretærens kontor. Fyldig evakueringsvejledning er beskrevet i sygehusets telefonhæfte - samt førnævnte mappe.

18 Informationskilder og hjælpemidler Telefoner Sygehuset hovedtelefonnummer besvares ved omstillingbordet på kontoret på 1. sal. herfra sker omstilling til alle lokaltelofoner incl. lokaltefoner i boliger. Efter kl. 16 foretages den omstilling fra sengeafdelingen. Der findes også et indvalgsnummer, hvor man efterfølgende kan trykke det ønskede lokalnummer. Denne fremgangsmåde anbefales til private samtaler. Tidsbestilling for konsultationer i ambulatoriet foregår på direkte tidsbestillingstelefon i ambulatoriets sluse. Veneria har også eget nummer, men tidsbestiling foregår via ambulatoriets sluse. Stort set alle telefoner er spærret for anden udringning end lokalsamtaler. Skal man ringe til bygderne eller til Nuuk/Danmark, skal dette ske via omstillingen. En anden mulighed er at benytte de mange indkodede kortnumre. Vagtmobilen kan også anvendes. Vagtlægen får overdraget vagtmobilen ved vagtens start - husk at aflevere den også i weekenden. Hver måned udgives liste over sygehusets lokalnumre samt vikarers bolig-telefonnumre. Sygehusets telefonhæfte med alle relevante telefonnumre på samarbejdspartnere, telefaxnumre samt kortnumre udgives hver trediemåned. Hæfte indeholder også en kort evakuerings vejledning. Ved de fleste telefoner findes også telefonliste for Dr. Ingrids Hospital i Nuuk. Post Sygehuset portører afhenter og afleverer post 2 gange dagligt. Normalt er postgangen fra Danmark til Aasiaat 3-4 dage - afhængigt af vejret, naturligvis. Postgangen til og fra Nuuk normalt 1-2 dage. Post sorteres af regnskabskontorets personale og privat post afleveres i dueslagene ved lægekontorerne på administrationsgangen. Patientrelateret post afleveres på sekretærkontoret til indskrivning og videre fordeling. Administrativ post sorteres daglig på ledelsens postmøde og indskrives herefter inden kopiering og videre fordeling. EDB på sygehuset Sygehuset er tilknyttet Hjemmestyrets edb-afdelingen, og er koblet på Hjemmestyrets Intranet. Udstyret er Windows NT med Open Office som software Internet/intranet adgang sker via Netscape. De fleste medarbejdere har bruger-id til edb. Ønske om bruger-id meddeles driftlederen. Ved ankomsten får nye medarbejdere deres bruger-id samt adresse. Almindelig brugeradgang betyder skriveret i egen mappe på fællesdrevet F, adgang til intranet/internet. Alle læger m.fl. får også automatisk læse-adgang til P-drevet. Siden 1999 er alle patientnotater gemt på P-drevet, som en slags forløber for elektronisk patientjournal. Desværre råder sygehuset på nuværende tidspunkt ikke over pc ere i konsultationsrummene, hvorfor det ikke er muligt at tage springet fuldt til den elektroniske journal. Imidlertid giver det nuværende system hjælp i mange situationer, og lægerne opfordres også til at anvende denne støttefunktion.

19 På det ene lægekontor står pc til lægernes brug. Koblet til denne maskine er samtidig en scanner, som anvendes til scanning og afsendelse af røntgenbilleder, som ønskes vurderet på røntgenafdelingen på DIH. Vejledning findes ved scanneren; sekretærerne er gerne behjælpelige med at scanne. Indgangen til Hjemmestyrets Intranet findes som startside for Netscape. Her kan klikkes ind på diverse oplysninger om Hjemmestyrets administration, lokaltelefonnumre, information om medarbejderpolitik, vejledninger for brug af edb herunder almindelig vejledning i brug af tekstbehandlingsprogrammet OpenOffice. Det er også muligt at klikke ind på Hjemmestyrets uddannelsesafdeling og se hvilke kurser, der er planlagt i den nærmeste fremtid. Endelig kan man se de seneste pressemeddelelser og rapporter fra Landstyret, Landstinget og Hjemmestyret. Det er overhovedet ikke tilladt selv at lægge programmer ind på vores computere; det skal foregå via edb-afdelingen. Videokonference Vi har mulighed for at afholde videokonferencer med afdelingerne på Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet. Konferenceværelset findes på 1 sal ved siden af sundhedsplejerskens kontor for enden af gangen ud mod vejen. Vejledning findes ved apperatet.. Procedurebog Der findes som nævnt i forordet en Procedurebog for Aasiaat Sygehus. Der står et eksemplar i hvert af de tre konsultationsrum samt et eksemplar i konferencerummet på 1. sal. Indholdet opdateres så vidt muligt løbende eller som projektopgaver, når der er god bemanding på sygehuset. Når der er ansat læger med særlig ekspertise, bliver de også bedt om at komme med relevante bidrag indenfor deres speciale. Procedurebogens indholdsfortegnelse vil blive vedlagt denne vejledning (ikke opdateret). Bibliotek Konferencerummet fungerer også som sygehusets fagbibliotek, som dækker de fleste specialer. Standard litteratur ( Medicinsk Kompendium, Kirurgisk Kompendium etc.) er så vidt overhovedet muligt seneste udgave - anden litteratur kan være af ældre årgang. I samlingen findes vejledninger lavet specielt med henblik på Grønland, dette gælder bl.a. Øjenkompendiet af Mogens Norn, Vejledning i Veneriabehandling i Grønland, og HIV/AIDS manual for Grønland, samt diverse mapper med Vejledninger fra Embedslægen, Perinatal Omsorg, Distriktspsykiatri, PLI, EPI-nyt, Hygiejenmappe fra SSI vedr. Grønland m.m. Der findes på bibliotket en tidskriftsamling med relevans for almen praksis og få andre tidskrifter. I Grønland har internettet sin særlige berettigelse m.h.t. nyhedsformidling. Den almindelig indgang til Hjemmestyrets intranet er sat op med links til diverse nyhedsformidlinger via Netscape. Man er velkommen til at benytte pc en, som er placeret i konferencerummet. Oversigt over bibliotek, tidskrifter og blade ses i bilag (er ikke lavet). Attest oversigt De fleste af de blanketter og attester som kendes fra Danmark findes også her i Grønland. Omvendt er der også nogle, som er specifikke for det grønlandske sundhedsvæsen - og for vores

20 sygehus. Dette er baggrunden for at vi har lavet en særlig oversigt (er ikke lavet-bilag) over de blanketter og attester, som man vil stifte bekendtskab med under arbejdet på Aasiaat Sygehus. Som i Danmark skal patienterne betale for sygemeldinger, diverse attester m.m. For de sædvanlige takster, se oversigten. Oversigt over instumenter og udstyr i konsultationsrummene Fælles for alle konsultationsrum: BT-apparat Oftalmoscop Otoskop Schioetz s tonometer Peekflowmeter Røntgenskærm Ekstra i konsultationsrum 2 Spaltelampe Synstavlekasse m/lys Ekstra i konsultationsrum 3 Vitalograf Ultralydsapparat - Cheetah 2003 Mikroskop GU-leje GU-sæt Ekstra i veneriakonsultationsrum: GU-leje GU-sæt Pode-sæt Mikroskop Køleskab/varmeskab I skadestuen findes: Stursæt Lubalpunktur-bakke Kateter-bakke Rectoscopi-bakke Aspirationsbakke Drop-bakke Øre-næse-hals-bakke Øjenbakke Pari-inhaler-boy Defibrilator Cardioscop Sug/ilt I tilknytning til skadestuen findes øvrigt Gipsbord

21 Lungedræn-rullebord Hjertevogn Blodglucoseapperat er i laboratoriet og på afdeling B - vejledning ligger ved apparatet. Det mobile EKG apparat har base i laboratoriet - vejledning ligger i skuffen. Vejledninger til Vitalografen og Ultralydsapparatet, som begge findes på kons. 3, hænger ved apparaterne.

22 Katastrofeberedsskab Plan for katastrofeberedsskab på Aasiaat Sygehus Der er lavet katastrofeplan for sygehusets deltajelse ved større ulykker i distriktet. Planen af 23. april 2003 foreligger alle relevante stedet i tilbuds-mapper med blå ryg. Indholdet er tilpasset de forskellige personalegrupper og indeholder actionscard etc. Mapperne er mærket Læge for lægernes vedkommende og ligger på lægekontorerne. Det forventes, at indholdet er kendt.