Studieordning. for Akademiuddannelse i Energiteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. for Akademiuddannelse i Energiteknologi"

Transkript

1 for Akademiuddannelse i Energiteknologi 1/8 2014

2 Indhold Indhold Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens varighed Titel Adgangskrav Uddannelsens indhold og struktur Indhold Struktur Uddannelsens formål og læringsmål Formål Overordnede læringsmål Afsluttende eksamensprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse Merit Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1 Obligatoriske modulers læringsmål Modul A, Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Modul B, Energianalyser, energiforbrugsberegning Modul C, Byggeteknik Modul D, Varmeteknik, indeklima, bygnings automation Modul E, Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Modul F, Planlægning af energirigtig projektering Bilag 2, Valgfrie modulers læringsmål Procesmodul: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation

3 VE-modul: Biomassekedler og -ovne VE-modul: Solcelle anlæg VE-modul: Solvarme anlæg VE-Modul: Varmepumper

4 1. Indledning Akademiuddannelse i Energiteknologi er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser). Uddannelsen hører under fagområdet for Service, produktion, it, bygge og anlæg mv. jf. bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Uddannelsen er på niveau 5 i henhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. en er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS) til udbud af denne uddannelse. en finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Akademiuddannelse i Energiteknologi: - Erhvervsakademi MidtVest - Erhvervsakademi KEA - Erhvervsakademi Dania Ved udarbejdelse af den fælles studieordning, har institutionerne haft kontakt til virksomheder, der aftager dimittenderne fra uddannelsen samt øvrige relevante interessenter. Derudover er der indhentet udtalelse fra censor formandskabet i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. en og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. 2. Uddannelsens formål Formålet med akademiuddannelse i Energiteknologi er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at rådgive om energieffektivisering, at kunne udvikle egen praksis og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Dermed vil uddannelsen være bindeled mellem mange fagområder. Den energiteknologiuddannede står med fokus på bl.a. byggeteknik og klimaskærm i spidsen for installation af både bygningsinstallationer og anlæg. Dette enten som selvstændig, som ansat i en installationsvirksomhed, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomheden eller hos leverandøren/underleverandører af sådanne anlæg. Det er ligeledes formålet med uddannelsen at den uddannede kan varetage tværfaglige opgaver inden for energi-effektivisering af klimaskærmen, bygningstekniske installationer, - og produktionsanlæg samt opgaver indenfor vedvarende og nye energiformer. 4

5 Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). Uddannelsen udstrækkes over 3 år med 6 semestre og hele forløbet skal være afsluttet indenfor 6 år. ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AU i Energiteknologi og den engelske betegnelse er Academy Profession Degree (AP) in Energy Technology. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i Energiteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på niveau C. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Den studerende skal have mindst 2 års relevant erfaring inden for byggeri, datakommunikation eller elektronik / svagstrøm. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. 5

6 6. Uddannelsens indhold og struktur 6.1 Indhold Akademiuddannelsen i Energiteknologi er modulopdelt og består af obligatoriske moduler, valgfri moduler, samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. 6.2 Struktur Uddannelsen består af seks obligatoriske moduler på i alt 40 ECTS point, som konstituerer uddannelsen, et valgfrit element på 10 ECTS og et afgangsprojekt på 10 ECTS point, der afslutter uddannelsen. Alle moduler skal afsluttes med en dokumentation af den studerendes opnåede læringsmål. Uddannelsen består af en samlet pakke af obligatoriske fag og valgfag: Akademiuddannelse i energiteknologi Obligatoriske moduler Valgfagsmoduler Afgangsprojekt Energiteknik, traditionelle og nye energiformer 10 ECTS Energianalyser, energiforbrugsberegning Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation 10 ECTS Solceller anlæg, 5 ECTS 5 ECTS Byggeteknik Solvarme anlæg, 5 ECTS 5 ECTS 10 ects Varmeteknik, indeklima, bygnings automation 10 ECTS Varme pumper og systemer til overfladenær udnyttelse af termisk energi, 5 ECTS Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 5 ECTS Planlægning af energirigtig projektering 5 ECTS Biomassekedler og -ovne, 5 ECTS Det valgfrie element, der er på sammenlagt 10 ECTS-point, kan sammensættes af 1 x 10 ECTS eller 2 x 5 ECTS valgfagsmoduler. Den studerende kan også vælge valgfrie moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Disse skal understøtte uddannelsens mål for lærings udbytte. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. For en mere detaljeret beskrivelse af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske og valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 1 og 2. 6

7 7. Uddannelsens formål og læringsmål 7.0 Formål Formålet med Akademiuddannelsen i Energiteknologi er at uddanne kvalificerede eksperter til at projektere og rådgive om effektivisering af bygningers klimaskærme, distributionssystemer og energikilder ud fra hensyn til miljø og energiforbrug. 7.1 Overordnede læringsmål Viden Den uddannede har o udviklingsbaseret viden om og forståelse for centrale teorier, praksis og metoder inden for bygningers konstruktion og tekniske installationer o udviklingsbaseret viden om og forståelse for traditionelle og vedvarende energiformer o udviklingsbaseret viden om og forståelse for gældende love og regler inden for området for bygningers energiforbrug og miljøforhold Færdigheder o vurdere løsningsmuligheder på tværs af el- og vvs-området i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbelastning o vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille løsningsforslag i forhold til autorisationsmæssige krav og bestemmelser, o formidle projekters omfang, kvalitet og kompleksitet til samarbejdspartnere o anvende centrale metoder og redskaber til at foretage energiberegninger på baggrund af projektmateriale o vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder, der tilgodeser økonomi og miljø, samt projektere og energioptimere energisystemer Kompetencer o håndtere rådgivning om praktisk energieffektivisering og energiforsyning i erhvervs- og privatbyggeri o udvikle egen praksis i relation til tekniske muligheder, samarbejdspartnere, brugere og politiske strategier i en struktureret sammenhæng o deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang o håndtere udviklingsorienterede problemstillinger vedrørende tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold i forbindelse med projektering og dimensionering af energieffektive bygninger 7

8 o håndtere dimensionering og idriftsættelse af installationer på grundlæggende niveau 8. Afsluttende eksamensprojekt Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A, B, C, D, E, F og 10 ECTS valgfag. Studiearbejdsmængde: 10 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 2. Indhold: Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Afgangsprojektets emne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer etc. vil fremgå af udbyderinstitutionens studievejledning. Afgangsprojektet danner afslutningen på Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens formål og indhold, samt dokumentere at uddannelsens formål er opnået. Fokus er således analyse, vurdering og håndtering af problemer inden for det valgte faglige område, gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. I afgangsprojektet lægges der vægt på, at den studerende selvstændigt forholder sig analytisk og kritisk til praksisnære problemstillinger og de forskellige teoretiske og metodiske dispositioner relateret til det valgte faglige område. Der ydes vejledning i tilknytning til projektarbejdet. Læringsmål for afgangsprojektet: Viden i afgangsprojektet beskrive 56. teorier, begreber og metoder indenfor selvvalgt emne i uddannelsens vidensfelt: a. bygningers klimaskærm b. bygningstekniske installationer c. vedvarende samt nye energiformer Færdigheder 57. analysere anlæg med henblik på vurdering af energiforbrug og miljøbelastning 58. integrere tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbevidsthed 59. formidle og dokumentere miljø- og energiprojekter 60. anvende centrale metoder og redskaber til at indsamle og analysere informationer inden for det valgte faglige område med anvendelse af relevant/e metode/r 8

9 61. anvende centrale metoder og redskaber til at dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger, handleløsninger og -muligheder, der er relateret til det valgte faglige område 62. formidle faglige så vel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere Kompetencer 63. diskutere og perspektivere praktisk miljø- og energieffektivisering, samt bæredygtighed i erhvervs- og privatbyggeri samt i industrielle anlæg 64. deltage i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsopgaver. 65. varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i en struktureret sammenhæng i relation til det valgte faglige områdes praksis. 66. i en struktureret sammenhæng identificere og udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. 9. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 9.1 Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen vægter samspillet med den studerendes praksiserfaringer, teori-inddragelser og praksisbearbejdning. Dermed gives den studerende mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem udviklingsviden, forskningsviden og praksisviden. Tilrettelæggelsen af studiet og de anvendte pædagogiske metoder skal ses i lyset af uddannelsens formål. Dette kommer til udtryk i forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af den studerendes erhvervserfaring og kompetence: 1. Selvstændige studieaktiviteter som fx projektarbejde, studieøvelser, arbejde med udvalgte undersøgelsesmetoder og deltagelse i studiegrupper 2. Vejledning kan tilbydes såvel grupper som individuelt. I forbindelse med opgavearbejdet struktureres vejledningen som en individuelt rettet dialog med de studerende. 3. Arbejdsformer som f.eks. holdundervisning, oplæg, virtuel undervisning, e-læring og casearbejde samt praktiske øvelser. Der arbejdes således med fleksible læringsformer herunder relevante virtuelle arbejdsformer, og undervisnings- og arbejdsformerne afspejles i prøver og bedømmelse. 9.2 Evaluering Uddannelsens moduler evalueres i henhold til erhvervsakademiernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem udbyderne. 9

10 9.3 Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en individuel prøve. Hver modulprøve udgår fra et skriftligt, afleveret studiearbejde (portfolio, projekt, opgave). Der er 2 prøvetyper til dokumentation af de studerendes kvalifikationer, og der afgives bedømmelse efter 7-trins skalaen. I bilagene 1 og 2 beskrives hvilke prøvetyper, de obligatoriske og valgfrie fagmoduler dokumenteres med. Formelle formkrav til skriftligt studiearbejde. Til alle opgaver skal benyttes et standard titelblad, som skal indeholde følgende oplysninger: 1. Uddannelse og modulbetegnelse 2. Titel og evt. undertitel 3. Den studerendes fulde navn 4. Vejleders navn 5. Uddannelsesinstitutionens navn 6. Måned og år 7. Eventuel påtegning hvis materialet skal håndteres fortroligt 8. Antal tegn inklusivt mellemrum (figurer tæller for ét tegn). Digital aflevering. Alle skriftlige besvarelser skal afleveres i digital form som pdf-fil, og der må kun afleveres 1 fil pr modul. I Word vælges f eks Gem som > pdf eller Eksporter > pdf. Filen skal navngives med eksaminandens navn og modulbogstav ( f eks Georg Jensen Modul C.pdf ). Institutionen anviser afleveringsstedet (usb, dvd, akademiets netværk ell lign). Eksamenstype 1. Eksamenstype 1 er en port folio eksamen med mundtlig prøve, hvor eksaminanden får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Portfolio anvendes ofte ved bedømmelse af personers faglige kvalifikationer i professionssammenhæng. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, og eksamens port folien indgår som oplæg til eksaminationen. Prøven benytter intern censor. Eksaminationen har følgende opdeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til eksaminanden. Ved port folio eksamen prøves eksaminanden i graden af opfyldelse af læringsmålene for modulet. Selve bedømmelsen bygger på en redigeret port folio, kaldet en eksamens port folio. Dette svarer til, at eksaminanden i professionelle sammenhænge sammensætter en præsentations port folio til et ganske bestemt formål. Den redigerede port folio fremstår i sin slutform som et tekstdokument, som er konstrueret ved at klippe fra de tekster, optegnelser, refleksioner osv., der er produceret undervejs. 10

11 Denne eksamens port folio skal sammensættes med henblik på at vise, at eksaminanden: har et dybtgående teoribaseret kendskab til et udvalgt emne inden for fagområdet behersker det i en sådan grad, at han/hun i sin (eller evt. andres) praksis kan finde eksempler, som illustrerer (eller evt. problematiserer) de teoretiske hovedtanker har et fagligt overblik over stofområdet som helhed, som sætter ham/hende i stand til meningsfuldt at udvælge et studiemæssigt og personligt relevant emne har en forståelse af sin læreproces og faglige udvikling i den periode, hvor portfolioen er blevet anvendt. Eksamenstype 2. Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Prøven benytter ekstern censor. Det korte projekt er udgangspunkt for den mundtlige prøve. Det er karakteriseret af: at den studerende selv formulerer prøvespørgsmålet ved at lave en problemformulering eller hypotese. at den studerende selv vælger teorigrundlaget for det korte projekt. at det skriftlige materiale præsenterer eksaminator og censor for teori og empirivalg i forbindelse med én eller anden form for tematiseret fremstilling, der kan være nærmere beskrevet. Det korte projekt skal minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling Problemformulering/hypotese Empiriske data Metodevalg og teori som kan skabe belæg for praksis. I det korte projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve etc. som bilag. Det korte projekt må samlet set være på maksimum 8 normalsider svarende til 8 x 2400 tegn inkl. mellemrum. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori projektbesvarelsen indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg 2/4 til eksaminationssamtale 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Ved projekteksamen prøves eksaminanden i graden af opfyldelse af læringsmålene for modulet. 11

12 Eksamensregler. Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (Akademiuddannelser) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, som giver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen). På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har hver enkelt udbyder et eksamensreglement, der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende kan dokumentere at have opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. 11. Censorkorps Akademiuddannelsen i Energiteknologi benytter det af VUS godkendte censorkorps for fagområdet for Service, produktion, it, bygge og anlæg mv. 12. Studievejledning Studievejledningen skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelse og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder og studerende. Hensigten med studievejledningen er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i uddannelsen og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til erhvervsakademiet inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager over prøver behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 12

13 Klager over øvrige forhold indgives til erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademierne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Der er ingen overgangsordning, da uddannelsen er ny. 15. Retsgrundlag ens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 13

14 Bilag 1 Obligatoriske modulers læringsmål Modul A, Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Studiearbejdsmængde: 10 ECTS-points Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder Læringsmål: Viden Den uddannede har viden om og forståelse for 1. teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 2. teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 3. fagområdets grundlæggende engelske terminologi 4. grundlæggende termodynamik 5. grundlæggende elteknik Færdigheder 6. anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 7. vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer 8. udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning 9. diskutere og bedømme energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder 14

15 Modul B, Energianalyser, energiforbrugsberegning Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Prøveform: Prøvetype 2. Indhold: Energianalyser, energiforbrugsberegninger Læringsmål: Viden forstå 10. komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 11. energiforbrugsberegninger Færdigheder 12. anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 13. anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 14. vurdere analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed. 15

16 Modul C, Byggeteknik Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul B Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Byggeskik, klimaskærm samt bygningers energibehov samt tekniske beregninger. Læringsmål: Viden Den uddannede har viden om og kan forstå 15. bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 16. klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 17. bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 18. husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 19. bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger, 20. udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik Færdigheder indenfor byggeteknik 21. anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 22. vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 23. anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 24. vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 25. forklare tekniske tegninger Kompetencer håndtere: 26. energirigtige byggetekniske løsninger 27. løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik 16

17 Modul D, Varmeteknik, indeklima, bygnings automation Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A, B og C Studiearbejdsmængde: 10 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 2. Indhold: Varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation, der kan sikre energirigtige, bæredygtige løsninger samt tekniske beregninger. Læringsmål Viden forstå og beskrive 28. et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 29. bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde 30. belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde 31. bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 32. parametre til beskrivelse af indeklima 33. og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 34. grundlæggende engelske termer Færdigheder 35. vurdere indeklima og forbedringsmuligheder, samt opstille og vælge blandt flere løsningsmuligheder 36. forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt og energirigtigt indeklima og reducerer CO2-udslip Kompetencer 37. bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn og gældende regler 38. rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation. 39. samarbejde fagligt og tværfagligt om helhedsorienterede løsninger 17

18 Modul E, Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A og B Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Energi- og samfundsøkonomiske, miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori Læringsmål: Viden beskrive: 40. miljøbelastning i forbindelse med produktionsanlæg 41. investeringsteori, herunder rentebegreber, nu-værdi af fremtidige omkostninger 42. cost benefit analyse 43. totaløkonomi Færdigheder vurdere: 44. økonomiske konsekvenser ved investeringer 45. miljømæssige konsekvenser ved investeringer Kompetencer : 46. diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 47. bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser 18

19 Modul F, Planlægning af energirigtig projektering Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A, B og C Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 2. Indhold: Rådgivning og projektering indenfor energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse Læringsmål: Viden Den uddannede har viden om og forståelse for 48. metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 49. rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 50. faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder 51. vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 52. forklare planer for gennemførelse af energibesparelser til brugere og samarbejdspartnere Kompetencer 53. udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger og anlæg 54. diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter med en professionel tilgang 55. forklare energiledelse (årsag-virkning) 19

20 Bilag 2, Valgfrie modulers læringsmål Procesmodul: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Deltageren kan anvende og indsætte tal i enkle matematiske formler. Desuden har den studerende kendskab til energifysik og kan løse energifysiske opgaver ved beregning. Studiearbejdsmængde: 10 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Den studerende opnår viden om anlæg, dataopsamling og energiteknisk automation. Gennem redskabsforståelse kan den studerende opsamle, styre og regulere samt overvåge energianlæg samt udarbejde tekniske beregninger. Læringsmål: Viden Den studerende har 100. udviklingsbaseret viden om og forståelse for produktionsanlæg samt kan identificere og beskrive disse 101. udviklingsbaseret viden om og forståelse for måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug og CO2-udslip 102. udviklingsbaseret viden om og forståelse for analoge og digitale kommunikationsformer 103. udviklingsbaseret viden om og forståelse for reguleringsmetoder 104. udviklingsbaseret viden om og forståelse for controllere, aktuatorer og transmittere 105. viden om centrale love og regler indenfor specialet Færdigheder Den studerende kan 106. anvende centrale metoder og måleudstyr til afdækning af energiforbrug 107. vurdere målingers kvalitet og anvendelighed samt anvende centrale redskaber til at dokumentere dette 108. formidle praksisnære problemstillinger i forhold til forbedringsmuligheder samt dokumentere disse Kompetencer 109. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring optimering af - og produktionsanlæg med en professionel tilgang 20

21 110. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde samt diskutere ny viden i relation til energioptimering af produktionsanlæg med en professionel tilgang 111. i en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis 21

22 VE-modul: Biomassekedler og -ovne Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Opsætning og montering af kedel eller ovn. Tilslutning til skorsten, varmefordelende anlæg, akkumuleringstank og varmegivere. Tilslutning til styrings- og reguleringssystem. Indregulering af anlæg og slutafprøvning. Aflevering af anlæg til kunde. Modulet kvalificerer til opnåelse som godkendelse af VE montør eller VE installatør. Læringsmål: Viden Den uddannede har viden om 200. gældende relevant lovgivning, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning, 201. planlovgivning, brandlovgivning og europæiske standarder 202. miljø og sikkerhed, herunder brandbeskyttelse, myndighedskrav og regler om attester 203. korrekt tilslutning af skorsten, bygningens varmefordelende anlæg, akkumuleringstank, styrings- og reguleringssystem og sikkerhedsudstyr 204. relaterede støtteordninger Færdigheder 205. beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand 206. projektere og dimensionere biomassekedler og ovne med evt. tilhørende akkumuleringstank 207. beregne omkostninger og udarbejde lønsomhedssammenligninger Kompetencer 208. selvstændigt yde rådgivning til kunden 209. dimensionere, installere og vedligeholde biomassekedler og ovne 22

23 VE-modul: Solcelle anlæg Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Opsætning og montering af solcelle anlæg. Indregulering af anlæg og slutafprøvning. Aflevering af anlæg til kunde. Modulet kvalificerer til opnåelse af godkendelse som VE montør eller VE installatør. Viden Den uddannede har viden om 300. udviklingsbaseret viden om solcelleprodukter herunder omkostnings- og lønsomhedssammenligninger, miljøaspekter, solcelleanlæggets komponenter, karakteristika samt dimensionering af solcellesystemer 301. udvælgelse af solcellers brandbeskyttelses, præcisionssystemer og dimensionering af komponenter hertil relaterede støtteordninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af solcelleanlæg. Færdigheder Den studerende kan 303. anvende europæiske teknologistandarder og mærkningssystemer samt kunne udpege en egnet placering af solcelleanlægget og dets orientering og hældning under hensyntagen til skyggeforhold, solindfald, den bærende konstruktion og anlæggets egnethed i forhold til bygningen eller klimaet 304. vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevant værktøj og udstyr under overholdelse af sikkerhedskrav og standarder 305. formidle oplysninger om mekanisk konstruktion, komponenternes placering og systemets design og konfiguration til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den studerende kan 306. håndtere installationsmetoder under hensyntagen til tagtyper og det nødvendige reguleringsudstyr selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik herunder tilpasning af el konstruktionen identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til solceller herunder fastslå den normale belastningsstrøm, vælge egnede ledningstyper og -dimensioner til hvert enkelt kredsløb, fastsætte den korrekte størrelse og placering af alt tilhørende udstyr og delsystemer 23

24 VE-modul: Solvarme anlæg Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Opsætning og montering af solvarme anlæg. Indregulering af anlæg og slutafprøvning. Aflevering af anlæg til kunde. Modulet kvalificerer til opnåelse af godkendelse som VE montør eller VE installatør. Læringsmål: Viden: Den uddannede har viden om 400. Gældende relevant lovgivning, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning og planlovgivning Miljø og sikkerhed, herunder myndighedskrav 402. Kvalitetssikring i opsætning af solvarmeanlæg 403. Projektering og dimensionering af solvarmeanlægget 404. Solvarmeanlæggets funktion 405. Korrekt indregulering af styrings og reguleringssystemer Færdigheder: 406. Udpege den optimale placering af anlægget under hensynstagen til bygningens konstruktion og placering Vurdere tagkonstruktionens bæreevne og eventuelt behov for eftervisning af stabilitet og styrke Beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand Beregne omkostninger og udarbejde lønsomhedssammenligninger. Kompetencer: Den uddannede er kvalificeret til 410. Selvstændigt at yde rådgivning til kunden At vejlede i etablering af korrekt rørføring gennem klimaskærm og gennem bygning At vejlede i korrekt tilslutning til bygningens opvarmningsanlæg At vejlede i korrekt tilslutning til styrings- og reguleringssystem At kunne tilegne sig ny viden på området og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. 24

25 VE-Modul: Varmepumper Forudsætninger: Uddannelsens alm adgangskrav. Hertil godkendt Modul A Studiearbejdsmængde: 5 ECTS-points Prøveform: Prøvetype 1. Indhold: Opsætning og montering af varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi. Indregulering af anlæg og slutafprøvning. Aflevering af anlæg til kunde. Modulet kvalificerer til opnåelse af godkendelse som VE montør eller VE installatør. Læringsmål: Viden Den studerende skal have 500. grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper, herunder varmepumpecyklussens karakteristika og komponenters funktion heri 501. kendskab til bygningens varmesystem (radiatorer og gulvvarme), herunder drift- og temperaturforhold 502. kendskab til bygningens klimaskærm 503. kendskab til dimensioneringsgrundlaget for jordslanger, herunder kendskab til de geotermiske ressourcer 504. viden om miljø, sikkerhed og myndighedskrav, herunder lydkrav og regler om attester 505. viden om korrekt indregulering af styrings- og reguleringssystem Færdigheder Den studerende skal kunne 506. vælge og dimensionere komponenter til et typisk anlæg 507. beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand 508. bestemme komponenter til og størrelse af eventuel buffertank samt kunne dimensionere komponenter til supplerende opvarmningssystemer 509. anvende gældende relevant lovgivning, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning, støjlovgivning og jordvarmebekendtgørelsen 510. rådgive om oplagte energibesparende foranstaltninger i forbindelse med etablering af varmepumper 511. formidle sin viden om området til brugeren Kompetencer Den studerende skal kunne 512. vurdere konsekvenserne af forskellige løsninger med hensyn til miljø, komfort og økonomi 513. vurdere de praktiske konsekvenser af forskellige løsningsmetoder 25

26 514. vurdere nøjagtigheden af forskellige løsningsmetoder 515. tilegne sig ny viden inden for området og selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde 26

Studieordning for Akademiuddannelse i Energiteknologi (AU)

Studieordning for Akademiuddannelse i Energiteknologi (AU) Studieordning for Akademiuddannelse i Energiteknologi (AU) Revideret 29/2 2016 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 5 4. Uddannelsens titel...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 13.09.2013 Studieordningen er gældende fra 01. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME Akademiuddannelsen i Energiteknologi Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME MED AKADEMIUDDANNELSEN I ENERGITEKNOLOGI KAN DU: Rådgive

Læs mere

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK)

Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) Version 19022013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Akademiernes adresser:... 3 Hvorfor energieffektivisering?... 4 Hvordan forventes dimittendernes

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2013 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 13. september 2013 INDHOLD 1. Indledning... 2 2.

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning. for uddannelsen til. Energiteknolog AK

Studieordning. for uddannelsen til. Energiteknolog AK Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK 2 Indholdsfortegnelse... 1 1. Studieordningens rammer... 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 1.3. Uddannelsens betegnelse...

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15 Akademiuddannelse i automation og drift STUDIEORDNING 06.15 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK August 2015 1. Udbydende institutioners adresser University College

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen ENERGITEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten

Studieordning for uddannelsen ENERGITEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten Studieordning for uddannelsen ENERGITEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) ved Erhvervsakademi Dania Godkendt af Rektor Lis Randa

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK)

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiet Lillebælt, januar 2010 Indholdsfortegnelse: ens fællesdel... 4 Indledning... 4 Uddannelsens struktur samt fordeling af ECTS point i de enkelte

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK Gældende fra 1. august 2015 1 Indhold 2 Udbydere af uddannelsen, lovmæssig baggrund og taksonomi... 5 2.1 Institutioner der udbyder energiteknologuddannelsen...

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent Uddannelsesbeskrivelse 1/8 2015 Følgende er læringsmål for uddannelse til Energikonsulent under Energimærkningsordningen (EMO) og under BedreBolig-ordningen (BB). Læringsmålene

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for AU i Gastronomi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011 STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akkrediteringsrapport 2015 Ny uddannelse Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi Akademiuddannelse i VVS-installation

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelse i energiteknologi

Akademiuddannelse i energiteknologi Akademiuddannelse i energiteknologi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2013 Sagsnummer: 2013-58 DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION Akademiuddannelse i energiteknologi

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 22.06.2015 Studieordningen er gældende fra 22. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2012 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. juni 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akademiuddannelsen i automation og drift, Erhvervsakademi Midtvest 15/004459 Juni

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i socialt arbejde

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i socialt arbejde for Akademiuddannelsen i socialt arbejde Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i EL-installation Københavns Erhvervsakademi

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i EL-installation Københavns Erhvervsakademi Akkrediteringsrapport 2015 Ny uddannelse Akademiuddannelse i EL-installation Københavns Erhvervsakademi Akademiuddannelse i EL-installation Københavns Erhvervsakademi 15/014576 December 2015 Publikationen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013. Seneste revision: 17.05.

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013. Seneste revision: 17.05. Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013 Seneste revision: 17.05.2013 Intern rev. Paul A. Jensen d. 17.5.2013 Energiteknolog AK

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011 Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011 Indholdsfortegnelse: Studieordningens fællesdel... 5 Indledning... 5 ECTS pointsystem... 5 Uddannelsens struktur samt

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2006 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. januar 2006 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012. Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK

Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012. Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012 Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik 14. februar 2014 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Juli 2012 Side 1 Tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper

Læs mere

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne Gældende fra 1. juli 2012 Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Juli 2012 Side 1 Tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Gældende pr. 1. august 2014 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK Gældende fra 1. august 2014 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Studieordningens rammer... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Oversigt

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere