Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts Finn Kenneth Hansen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA"

Transkript

1 Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen CASA

2 CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Hvad koster det at leve? standardbudget for familier CASA, marts 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Forbrugerstyrelsen tog i 1990 initiativ til udvikling og udarbejdelse af et dansk standardbudget. Bag initiativet lå et ønske fra Statens Husholdningsråd om at opprioritere og effektivisere den økonomiske rådgivning over for private husholdninger. Formålet med et dansk standardbudget er for det første at give de private husholdninger et grundlag for planlægning af deres økonomi og for det andet at anvende det som redskab i økonomisk rådgivning over for private husholdninger, der har ønske og behov for en sådan rådgivning. Standardbudgettet angiver forbrugsudgifterne for en bestemt sammensætning af varer og tjenester og omfatter ni forbrugsområder. Standardbudgettet danner grundlaget for Forbrugerstyrelsens Familiebudget, der første gang blev præsenteret i maj 1993 baseret på en prisindsamling i marts Prisindsamlingen blev gentaget i maj måned hvert af de følgende år og dannede grundlaget for Forbrugerstyrelsens Familiebudget 1994, 1995, 1996, 1997 og Standardbudgettet er nu blevet justeret og opdateret og danner grundlag for Forbrugerinformationens husholdningsbudget 2001, som hermed præsenteres i denne publikation. Prisindsamlingen er foretaget i oktober/november Standardbudgettet er udarbejdet for Forbrugerinformationen af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), som også forestår prisindsamlingerne. Publikationen er udarbejdet og skrevet af Finn Kenneth Hansen, CASA, og opdatering af varernes priser og edb-kørsler af budgettet er foretaget af Britta Lerche, CASA. CASA Marts 2002

5 Indholdsfortegnelse Forbrugerinformationens husholdningsbudget Hvad koster det at leve?... 3 Det rimelige forbrug... 3 Prisindsamlingen... 4 Forbrugsposterne... 4 Husholdningsbudgettet... 5 Husholdningsbudgettet på kortere sigt... 6 Husholdningsbudgettet med discountpriser på udvalgte områder... 7 Husholdningsbudget med køb af Ø-mærket mad-og drikkevarer... 8 Mere om standardbudgettet og dets anvendelse... 9 Tabeller: Normalpriser Tabel 1.A: Husholdningsbudget for enlige med og uden børn Tabel 1.B: Husholdningsbudget for par med og uden børn Tabel 2.A: Mad- og drikkevareområdet for enlige med og uden børn Tabel 2.B: Mad- og drikkevareområdet for par med og uden børn Tabel 3.A: Beklædningsområdet for enlige med og uden børn Tabel 3.B: Beklædningsområdet for par med og uden børn Tabel 4.A: Hygiejne- og sundhedsområdet for enlige med og uden børn Tabel 4.B: Hygiejne- og sundhedsområdet for par med og uden børn Tabel 5.A: Lege- og fritidsområdet for enlige med og uden børn Tabel 5.B: Lege- og fritidsområdet for par med og uden børn Tabel 6.A: Transportområdet for enlige med og uden børn Tabel 6.B: Transportområdet for par med og uden børn Tabel 7.A: Andre dagligvarer og varige forbrugsgoder for enlige med og uden børn Tabel 7.B: Andre dagligvarer og varige forbrugsgoder for par med og uden børn Tabel 8.A: Husholdningsbudget på kortere sigt for enlige med og uden børn Tabel 8.B: Husholdningsbudget på kortere sigt for par med og uden børn Discountpriser Tabel 9.A: Husholdningsbudget for enlige med og uden børn Tabel 9.B: Husholdningsbudget for par med og uden børn Tabel 10.A: Mad- og drikkevareområdet for enlige med og uden børn Tabel 10.B: Mad- og drikkevareområdet for par med og uden børn Tabel 11.A: Beklædningsområdet for enlige med og uden børn Tabel 11.B: Beklædningsområdet for par med og uden børn Tabel 12.A: Hygiejne- og sundhedsområdet for enlige med og uden børn Tabel 12.B: Hygiejne- og sundhedsområdet for par med og uden børn Tabel 13.A: Andre dagligvarer og varige forbrugsgoder for enlige med og uden børn Tabel 13.B: Andre dagligvarer og varige forbrugsgoder for par med og uden børn Tabel 14.A: Husholdningsbudget på kortere sigt for enlige med og uden børn Tabel 14.B: Husholdningsbudget på kortere sigt for par med og uden børn Økologisk Tabel 15.A: Mad- og drikkevareområdet for enlige med og uden børn Tabel 15.B: Mad- og drikkevareområdet for par med og uden børn Tabel I Udviklingen i husholdningsbudgettet for enlige med og uden børn Tabel II Udviklingen i husholdningsbudgettet for par med og uden børn

6 Forbrugerinformationens husholdningsbudget 2001 Hvad koster det at leve? Hvor store er udgifterne til det daglige forbrug? Hvor meget koster det at leve almindeligt sundt og godt? Hvor store er udgifterne til børnene? Hvor meget skal der lægges til side til opsparing for at kunne opretholde et rimeligt forbrug? Kort sagt: Hvad koster det at leve? Det er nogle af de spørgsmål, mange familier som forbrugere stiller sig selv med mellemrum. Med udviklingen af et dansk standardbudget er det muligt at få svar på disse spørgsmål. Det danske standardbudget angiver forbrugsudgifterne for en bestemt sammensætning af varer og tjenester. Standardbudgettet er grundlaget for Forbrugerstyrelsens Familiebudget. Forbrugerstyrelsens Familiebudget blev første gang præsenteret i maj 1993 baseret på prisindsamling i marts Prisindsamlingen blev gentaget de følgende år i maj måned og danner grundlaget for hhv. Forbrugerstyrelsens Familiebudget 1994, 1995, 1996, 1997 og (I tabel I og II er forbrugsudgifterne for de enkelte år for 12 forskellige familietyper opgjort). Med henblik på en revision og velfærdsfornyelse af standarden i standardbudgettet er der foretaget en gennemgang af alle forbrugsområderne i Justeringen er foretaget af ekspertgrupper, som har revideret standarden i forhold til offentlige anbefalinger, ændringer i forbrugssammensætning og velfærdsændringer. For eksempel er mad- og drikkevareområdet således udarbejdet med nye retter, som lever op til et anbefalet fedtenergiindhold på 30% og 600 gram grønt, ligesom f.eks. lege- og fritidsområdet i dag omfatter mobiltelefon. Revisionen af de enkelte områder og aktiviteter har også omfattet en ændring af repræsentantvarerne. Med den nye reviderede standard og nye repræsentantvarer er der foretaget en prisændring i oktober/november 2001, som danner grundlaget for Forbrugerinformationens husholdningsbudget Det rimelige forbrug Det forbrug, der opgøres for de enkelte husstande, repræsenterer et rimeligt forbrug. Det vil sige et forbrug, som er almindeligt i forhold til aktiv deltagelse i samfundet, og som er bredt accepteret i befolkningen. Der er hverken tilstræbt et minimums- eller et luksusforbrug, men et almindeligt rimeligt forbrug. Udgangspunktet for fastlæggelsen af et rimeligt forbrug er de mange menneskelige og samfundsskabte behov. For at dække disse behov udfører det enkelte 3

7 individ eller den enkelte familie en række aktiviteter, som i vores velstandssamfund giver anledning til forbrug. Standardbudgettet er konstrueret ved hjælp af et fuldstændigt udvalg af varer og tjenester. Eksperter inden for forskellige forbrugsområder har efter nærmere definerede kriterier og forudsætninger udvalgt, hvilke varer og tjenester der repræsenterer et rimeligt forbrug. Det er omkostningerne ved at tilegne sig disse varer og tjenester, der angiver det rimelige forbrugsniveau i standardbudgettet. For hvert af de enkelte forbrugsområder, som indgår i standardbudgettet, er det rimelige forbrug udtrykt i konkrete varer med konkret angivelse af varen, kvaliteten af varen og dens levetid/anvendelsestid. Derudover er angivet en pris. Prisindsamlingen Prisindsamlingen er foretaget i forretninger, der er udbredte i landet og i videst muligt omfang tilgængelige for alle. For at sikre dette er prismålingerne fortrinsvis foretaget i landsdækkende kædeforretninger med en stor markedsandel inden for den enkelte branche. For varernes vedkommende betyder landsdækkende, at de i stor udstrækning findes i de større byer eller har et stort postordresalg med landsdækkende kataloger. Omfanget af landsdækkende kæder inden for udvalgsvarerne varierer meget fra branche til branche. I det omfang det ikke har været muligt at finde frem til landsdækkende kæder, er der udvalgt forretninger, hvis prisprofil hverken er speciel høj eller lav. For dagligvarernes vedkommende er der lagt vægt på, at de skal være umiddelbart tilgængelige. Prismålingerne er derfor med meget få undtagelser udelukkende foretaget i supermarkeder. Forbrugsposterne Forbrugsposterne er opgjort for 9 hovedområder: mad- og drikkevarer beklædning personlig hygiejne leg og fritid transport spædbørnsudstyr dagligvarer i husholdningen varige forbrugsgoder dagpasning af børn 4

8 Budgettet indeholder således både de almindeligt løbende forbrugsudgifter til mad, tøj, personlig hygiejne og andre dagligvarer samt forbrugsudgifter til sjældnere indkøb af varige forbrugsgoder, som f.eks. møbler, køleskab, komfur, vaskemaskine og lignende. I budgettet er der set bort fra al boligforbrug, det vil sige udgifter til boligen (husleje/renteudgifter) samt udgifter til varme, el, gas, vand, forsikringer og vedligeholdelse af boligen. Derudover indeholder budgettet ikke udgifter til: ejendomsskatter, lån, afdrag og renter, fagforening, a-kasse, opsparing til pension o.l. samt tobak. Husholdningsbudgettet Standardbudgettet ligger til grund for Forbrugerinformationens husholdningsbudget. Budgettet er i første omgang udarbejdet for 12 forskellige familietyper, men materialet er tilrettelagt, så der kan udarbejdes budgetter for stort set alle familietyper. I forbindelse med revisionen og fornyelsen af standardbudgettet i 2001 er der også udarbejdet et standardbudget for pensionister (65 år og derover): Forbrugerinformationens husholdningsbudget standardbudget for pensionister, december Standardbudgettet for pensionister omfatter tre familietyper: enlig kvinde, enlig mand og par, hvor begge er pensionister. Budgetterne for de enkelte familietyper er baseret på følgende forudsætninger: Alle voksne under 65 år har erhvervsarbejde. Alle er raske og spiser almindelig mad. Der er derfor ikke behov for særlig kost, tøj, udstyr eller medicin. Alle har et almindeligt kendskab til husførelse, men ingen har specielle færdigheder inden for madlavning, syning af tøj, reparation af bil m.v. Husstanden forudsættes etableret. Der indgår ikke forbrug af egne produkter fra have eller husdyrhold i budgettet. Budgettet er opgjort i kroner pr. måned og udgør summen af udgifterne på de enkelte forbrugsområder. Udgiften pr. måned er beregnet som den samlede pris divideret med levetiden. Forbrugsudgiften på de enkelte områder udtrykker udgiften pr. måned for at kunne opretholde dette forbrug. For de mere varige forbrugsgoder, som f.eks. møbler, køleskab, komfur og vaskemaskine, men også f.eks. vinterfrakker, kan man således sige, at udgiften udtrykker den opsparing pr. måned, som er nødvendig for at genanskaffe disse goder. 5

9 Husholdningsbudgettet angiver således udgifterne til at opretholde et rimeligt forbrug for de enkelte familier på lang sigt. Dette er vigtigt at være opmærksom på, idet forbrugsudgiften pr. måned således kan adskille sig fra den udgift, familierne normalt har i det daglige. Udgiften for de enkelte forbrugsområder er påvirket af familiens størrelse. Derudover er de påvirket af familiens aktiviteter og deres dermed tillagte forbrug. For de enkelte familietyper er følgende forudsat: På transportområdet: enlige med og uden børn har månedskort til kollektiv transport, par uden børn og par med et og to børn har en lille bil, par med tre eller flere børn har en stor bil, alle børn over 11 år har kort til kollektiv transport, og for samtlige familietyper gælder, at alle personer over 6 år har en cykel. På området for dagligvarer og varige forbrugsgoder: enlige uden børn har ingen vaske- og opvaskemaskine, enlige med børn har vaskemaskine, men ikke opvaskemaskine, par uden børn har vaskemaskine, men ikke opvaskemaskine, par med et og to børn har både vaske- og opvaskemaskine, par med tre børn har både vaske- og opvaskemaskine samt tørretumbler. I de følgende tabeller er husholdningsbudget 2001 angivet for de 15 familietyper. I tabel 1 er angivet det samlede forbrug opdelt på de 9 forbrugsområder. I tabel 2-7 er forbrugsudgifterne angivet for de enkelte forbrugsområder med underspecifikation inden for hvert område. Husholdningsbudgettet på kortere sigt Ud over angivelse af forbrugsudgifterne ved at opretholde et rimeligt forbrug på lang sigt er der udarbejdet husholdningsbudgetter, som angiver forbrugsudgifterne på kortere sigt. Det vil sige et budget, som angiver udgifterne til det almindelige løbende forbrug, men hvor der ikke medtages udgifter til sjældnere indkøb af varige forbrugsgoder. Det vil sige, at den opsparing, som ligger i husholdningsbudgettet til opretholdelse af varige forbrugsgoder, ikke medtages i budgettet på kortere sigt. Helt konkret er budgettet på kortere sigt beregnet på den måde, at alle varer, der har en levetid på over 2 år, ikke indgår i budgettet. Det vil sige, at den enkelte familie kan opretholde det rimelige forbrug på kortere sigt, men ikke på længere sigt, fordi der ikke foretages en opsparing til genanskaffelse af forbrugsgoder med en levetid på over 2 år. 6

10 I tabel 8 er husholdningsbudgettet 2001 på kortere sigt angivet for de 15 familietyper. Husholdningsbudgettet med discountpriser på udvalgte områder I forbindelse med prisindsamlingen til Familiebudgettet 1994 blev der foretaget en ekstra prisindsamling i lavprisvarehuse og discountbutikker for udvalgte forbrugsområder, da det er velkendt, at en stor del af de private husstande køber mange af deres varer i lavprisvarehuse og discountbutikker. Formålet med denne ekstra prisindsamling var at se, hvor meget Familiebudgettet bliver påvirket af at købe varerne til andre priser. Der blev i 1994 alene indhentet priser i lavprisvarehuse og discountbutikker for varer, som indgår i posterne mad og drikke, toiletartikler, frisør m.v. samt posterne dagligvarer og varige forbrugsgoder. Til Familiebudget 1995 med discountpriser blev der ud over de områder, som indgik i 1994, medtaget området tøj og sko. Det samme gælder for husholdningsbudgettet Fremgangsmåden ved prisindsamlingen har været følgende: Først og fremmest er det forsøgt at finde priser for de repræsentantvarer, som indgår i husholdningsbudgettet. Det vil sige, at hvor der har været tale om et bestemt mærkeprodukt, er det forsøgt at finde et tilsvarende. For eksempel kaffe, shampoo eller tandpasta af et bestemt mærke eller køleskab og vaskemaskine af et bestemt mærke. Når dette ikke har været muligt, har man fundet prisen på et tilsvarende produkt eller tilsvarende vare. Altså kaffe, shampoo, tandpasta, køleskab eller vaskemaskine af det mærke, som føres i vedkommende lavprisvarehus eller discountbutik. I disse tilfælde er der altså ikke tale om nøjagtigt samme produkt og altså heller ingen garanti for, at der er tale om samme kvalitet. Hvad angår tøj og sko er samme fremgangsmåde brugt som for de øvrige områder, men det er oplagt, at det på dette område har været vanskeligere at sammenligne kvalitet. For tøj og sko er der ikke i nogen tilfælde tale om nøjagtig samme produkt og derfor ingen garanti for, at der er tale om samme kvalitet, som for de repræsentantvarer, som indgår i husholdningsbudgettet baseret på normalpriser. Hvis det ikke har været muligt at finde en tilsvarende vare eller et tilsvarende produkt i et lavprisvarehus eller i en discountbutik, er pågældende vare ikke prissat med discountpris. Det er således ikke alle varer under de fem områder, der er blevet prissat med discountpriser. Det skal understreges, at der med den fremgangsmåde, som er valgt, ikke er garanti for, at de varer, der købes i lavprisvarehuse eller discountbutikker, har samme kvalitet, som de repræsentantvarer der indgår i husholdningsbudgettet, og som er købt til normalpriser i supermarkeder og landsdækkende kæder. 7

11 I tabel 9 er husholdningsbudgettet med discountpriser på udvalgte områder opgjort for de 15 familietyper. I tabel er husholdningsbudgettet med discountpriser opgjort for hvert af de enkelte udvalgte områder. I tabel 14 er husholdningsbudgettet på kortere sigt med discountpriser på udvalgte områder opgjort. Husholdningsbudget med køb af Ø-mærket madog drikkevarer Flere og flere husholdninger/familier viser interesse for at købe økologiske varer. På nogle områder er udvalget stort, på andre områder er der stort set ikke økologiske produkter. Madområdet er et af de områder, hvor der inden for de seneste år er kommet mange økologiske produkter på baggrund af en større efterspørgsel i familiernes større økologiske bevidsthed og interesse for at spise sundt. I forbindelse med familiebudgettet for 1997 blev der derfor udarbejdet et budget for økologiske produkter på madvareområdet. Det samme gælder for husholdningsbudgettet Fremgangsmåden har været den, at de repræsentantvarer, som ligger til grund for madområdet, er de samme. Familierne spiser således de samme retter og handler, som det er forudsat i husholdningsbudgettet. Eneste forskel er, at hvis repræsentantvarerne optræder som økologiske produkter, dvs. er Ø-mærket, køber de disse økologiske produkter. Det økologiske budget for madvarer er således et udtryk for, hvad det koster at købe de repræsentantvarer, der indgår på madområdet som økologiske produkter, her defineret som Ø-mærkede varer. Husholdningsbudgettet med køb af Ø-mærket mad- og drikkevarer omfatter ikke alle repræsentantvarerne på mad- og drikkevareområdet. Det dækker en stor del af mejeriprodukterne og brød, mel og grynprodukter samt en stor del af grøntsagerne. Derudover gælder det en del kødvarer og sukkervarer samt nogle krydderier, kaffe og te. De repræsentantvarer, der ikke optræder som Ø-mærkede varer, indgår i budgettet og er prissat med normalpriser. Priserne for de Ø-mærkede produkter er indsamlet i supermarkeder, som er landsdækkende, og i afdelinger, som har et specielt stort udvalg af økologiske produkter. På den måde har det været muligt at få omfattet en stor del af de repræsentantvarer, som udgør madvareområdet. I tabel 15 er husholdningsbudgettet med økologiske priser på mad- og drikkevareområdet opgjort for de 15 familietyper. 8

12 Mere om standardbudgettet og dets anvendelse Det er ikke kun i Danmark, der er udviklet et standardbudget. I alle de nordiske lande er der udarbejdet et standardbudget, ligesom flere europæiske lande efterhånden også har udviklet former for standardbudgetter. Udformningen af det danske standardbudget er stærkt inspireret af det svenske og norske, men desuden påvirket af det engelske standardbudget. Det danske standardbudget er f.eks. som det engelske udviklet for forskellige familietyper (i det danske 15 familietyper). Selv om det danske standardbudget på mange måder er sammenligneligt med de øvrige nordiske landes budgetter, er der forskelle i udformningen, men også i indholdet af standarden, som afspejler kulturforskelle. Man kan læse mere om det danske standardbudgets baggrund, forudsætninger og målsætninger i den hovedrapport, som blev udarbejdet af CASA i forbindelse med det første danske standardbudget: Forbrugerstyrelsens familiebudget et standardbudget for danske husstande. Hovedrapport. Forbrugerstyrelsens rapport 1993:2. Udover hovedrapporten, som giver baggrund og forudsætninger for det samlede budget, er der for de enkelte forbrugsområder udarbejdet særskilte delrapporter, som belyser de mere specifikke forhold og forudsætninger for, hvad der indgår som forbrugsvarer på de enkelte områder. De enkelte delrapporter fra 1993 kan fås ved henvendelse til Forbrugerinformationen. I forbindelse med CASAs revision af standardbudgettet er der udarbejdet nye rapporter for de enkelte forbrugsområder, som indgår i standardbudgettet. De foreligger som notater og kan fås ved henvendelse til Forbrugerinformationen. Med revisionen af standardbudgettet er der samtidig udviklet et standardbudget for pensionister. Dette er beskrevet i rapporten: Forbrugerinformationens husholdningsbudget standardbudget for pensionister, Lone Ilum Christiansen og Henning Hansen, CASA Standardbudgettet anvendes primært til rådgivning. Det angiver en målestok for et almindeligt rimeligt forbrug, og man kan således sammenligne ens eget forbrug med husholdningsbudgetterne. Dette kan man læse mere om i den nye pjece, som Forbrugerinformationen har udgivet i forbindelse med de nye budgetter. Den indeholder budgetudgifterne for 2001 på de enkelte forbrugsområder for børn og voksne og forskellige familietyper. Samtidig gives der gode råd omkring forbrug og økonomi. Pjecen hedder Ren besked og kan fås ved henvendelse til Forbrugerinformationen. 9

13 Tabeller Tabel 1.A: Husholdningsbudget for enlige med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig kvinde kvinde Enlig Enlig kvinde kvinde mand mand med barn med pige kvinde mand år år år år 3-6 år år 65 år + 65 år + Mad- og drikkevarer Beklædning Sundhed og hygiejne Leg og fritid Transport Dagligvarer Varige forbrugsgoder Daginstitution I alt pr. måned Tabel 1.B: Husholdningsbudget for par med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Par, Par, Par, begge begge begge Par, begge Par, begge år, Par, år, år, år, år, barn: 0-½ år Par, begge barn pige barn: 0-½ år barn: 3-6 år barn: 3-6 år begge år 3-6 år år barn: 3-6 år pige: år pige: år 65 år + Mad- og drikkevarer Beklædning Sundhed og hygiejne Spædbørnsudstyr Leg og fritid Transport Dagligvarer Varige forbrugsgoder Daginstitution I alt pr. måned

14 Tabel 2.A: Mad- og drikkevareområdet for enlige med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig kvinde kvinde Enlig Enlig kvinde kvinde mand mand med barn med pige kvinde mand år år år år 3-6 år år 65 år + 65 år + Madvarer Drikkevarer I alt Udespisning Mad- og drikkevarer i alt Tabel 2.B: Mad- og drikkevareområdet for par med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Par, Par, Par, begge begge begge Par, begge Par, begge år, Par, år, år, år, år, barn: 0-½ år Par, begge barn pige barn: 0-½ år barn: 3-6 år barn: 3-6 år begge år 3-6 år år barn: 3-6 år pige: år pige: år 65 år + Madvarer Drikkevarer I alt Udespisning Mad- og drikkevarer i alt

15 Tabel 3.A: Beklædningsområdet for enlige med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig kvinde kvinde Enlig Enlig kvinde kvinde mand mand med barn med pige kvinde mand år år år år 3-6 år år 65 år + 65 år + Tøj Personlige ting Fodtøj Beklædning i alt Tabel 3.B: Beklædningsområdet for par med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Par, Par, Par, begge begge begge Par, begge Par, begge år, Par, år, år, år, år, barn: 0-½ år Par, begge barn pige barn: 0-½ år barn: 3-6 år barn: 3-6 år begge år 3-6 år år barn: 3-6 år pige: år pige: år 65 år + Tøj Personlige ting Fodtøj Beklædning i alt

16 Tabel 4.A: Hygiejne- og sundhedsområdet for enlige med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig kvinde kvinde Enlig Enlig kvinde kvinde mand mand med barn med pige kvinde mand år år år år 3-6 år år 65 år + 65 år + Personlig hygiejne Krop/ansigtspleje Make-up/barbergrej Foreb/behand. prod Tandlæge/frisør Briller/solbriller Hygiejne og sundhed i alt Tabel 4.B: Hygiejne- og sundhedsområdet for par med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Par, Par, Par, begge begge begge Par, begge Par, begge år, Par, år, år, år, år, barn: 0-½ år Par, begge barn pige barn: 0-½ år barn: 3-6 år barn: 3-6 år begge år 3-6 år år barn: 3-6 år pige: år pige: år 65 år + Personlig hygiejne Krop/ansigtspleje Make-up/barbergrej Foreb/behand. prod Tandlæge/frisør Briller/solbriller Hygiejne og sundhed i alt

17 Tabel 5.A: Lege- og fritidsområdet for enlige med og uden børn. Udgift pr. måned Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig kvinde kvinde Enlig Enlig kvinde kvinde mand mand med barn med pige kvinde mand år år år år 3-6 år år 65 år + 65 år + Læsning Kommunikation Medie og musik Legetøj Foreningsliv Sport og friluftsliv Forlystelser Ferie Andet Leg og fritid i alt Tabel 5.B: Lege- og fritidsområdet for par med og uden børn. Udgift pr. måned Par, Par, Par, begge begge begge Par, begge Par, begge år, Par, år, år, år, år, barn: 0-½ år Par, begge barn pige barn: 0-½ år barn: 3-6 år barn: 3-6 år begge år 3-6 år år barn: 3-6 år pige: år pige: år 65 år + Læsning Kommunikation Medie og musik Legetøj Foreningsliv Sport og friluftsliv Forlystelser Ferie Andet Leg og fritid i alt

18 Tabel 6.A: Transportområdet for enlige med og uden børn. Udgift pr. måned. Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig kvinde kvinde Enlig Enlig kvinde kvinde mand mand med barn med pige kvinde mand år år år år 3-6 år år 65 år + 65 år + Kollektiv transport Cykel Transport i alt Tabel 6.B: Transportområdet for par med og uden børn. Udgift pr. måned. Par, Par, Par, begge begge begge Par, begge Par, begge år, Par, år, år, år, år, barn: 0-½ år Par, begge barn pige barn: 0-½ år barn: 3-6 år barn: 3-6 år begge år 3-6 år år barn: 3-6 år pige: år pige: år 65 år + Bil Kollektiv transport Cykel Transport i alt

19 Tabel 7.A: Andre dagligvarer og varige forbrugsgoder for enlige med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig Enlig kvinde kvinde Enlig Enlig kvinde kvinde mand mand med barn med pige kvinde mand år år år år 3-6 år år 65 år + 65 år + Dagligvarer: At lave mad Rengøring Opvask u. maskine At spise Vask Vedligeh. beklædn Møbler o.a. udstyr Dagligvarer I alt Varige forbrugsgoder: At lave mad Tekstiler Rengøring og vedligeh Opvask u. maskine At spise Vask Vedligeh. beklædn Fritid og kommunikation Møbler o.a. udstyr Varige forbrugsgoder i alt

20 Tabel 7.B: Andre dagligvarer og varige forbrugsgoder for par med og uden børn. Udgift pr. måned. (Normalpriser) Par, Par, Par, begge begge begge Par, begge Par, begge år, Par, år, år, år, år, barn: 0-½ år Par, begge barn pige barn: 0-½ år barn: 3-6 år barn: 3-6 år begge år 3-6 år år barn: 3-6 år pige: år pige: år 65 år + Dagligvarer: At lave mad Rengøring Opvask At spise Vask Vedligeh. beklædn Møbler o.a. udstyr Dagligvarer I alt Varige forbrugsgoder: At lave mad Tekstiler Rengøring og vedligeh Opvask At spise Vask Vedligeh. beklædn Fritid og kommunikation Møbler o.a. udstyr Varige forbrugsg. i alt

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden Uddrag af: Finn Kenneth Hansen & Henning Hansen: At eksistere eller at leve Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom. Oktober 2004. CASA-rapport. Hvad koster det at leve? -

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Investeringer i tidlige sociale indsatser

Investeringer i tidlige sociale indsatser Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge November 2010 Henning Hansen, Niels Rasmussen og Finn Kenneth Hansen CASA Investeringer

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

SBi 2005:12. Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?

SBi 2005:12. Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? SBi 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Kirsten Gram-Hanssen SBi 2005:12 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen 2012

It-anvendelse i befolkningen 2012 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen - 212 Udgivet af Danmarks Statistik 29. november 212 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect

Læs mere

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Hvad ved vi om modtagerne af kontanthjælp?

Hvad ved vi om modtagerne af kontanthjælp? Hvad ved vi om modtagerne af kontanthjælp? Hvad ved vi om modtagerne af kontanthjælp? Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Sats og opsætning: Satsen aps. Omslagsfoto:

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold

Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger:...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger:...2 2 Sammenhæng

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen

Læs mere

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

Brug af kundeoplysninger

Brug af kundeoplysninger fremtiden starter her... Gode råd om... Brug af kundeoplysninger INDHOLD Hvilke oplysninger må du registrere? 3 Hvordan skal oplysningerne opbevares? 4 Hvordan må oplysningerne bruges? 4 Adresseret post

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? www.udsatte.dk Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende

Læs mere

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Juni 2014 2014 Betalingsservice Oplag [xxxx] stk. On-line ISBN [xxxx] ISBN [xxxx] Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls [Navn] Redegørelsen er udarbejdet

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010 Indhold 1. Baggrund....................................................................... 4 2. Formålet med repatrieringsloven..................................................

Læs mere