Det gode beslutningsgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode beslutningsgrundlag"

Transkript

1 Det gode beslutningsgrundlag kommunikation af finansielle informationer

2 Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: Website: Produktion: CBS og PwC Layout: Anders Tornberg / Antistandard Tryk: Cool Gray A/S Oplag: 500 eksemplarer ISBN: Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager Pricewaterhouse- Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. 2 Det gode beslutningsgrundlag

3 Indhold Introduktion 4 Kapitel 1: Undersøgelsen 7 Kapitel 2: Anbefalinger til C20-virksomhederne 15 Kapitel 3: Gode råd til mindre virksomheder 25 Bilag 35 Det gode beslutningsgrundlag 3

4 INTRODUKTION Den gode beslutning kræver et godt beslutningsgrundlag I PwC arbejder vi bl.a. for, at beslutninger skal træffes på det bedst mulige grundlag. Derfor satte vi os for i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) at undersøge betydningen af, hvordan finansielle informationer fremstilles. Helt konkret ville vi gerne bl.a. i forlængelsen af diskussionen om cutting clutter blive klogere på, om der er en konstaterbar forskel på finansiel information, der præsenteres kort og præcist i forhold til finansielle informationer, der præsenteres sammen med andre finansielle informationer. Ville vi med andre ord kunne konkludere, om finansielle informationer, der præsenteres kort og præcist, virker bedre, når en beslutningstager skal bedømme en virksomhed? Eller har beslutningstagerne netop brug for meget information for at føle sig tilstrækkeligt oplyste? Som en helt ny og innovativ tilgang har vi anvendt elektroencephalografi (EEG) og eye tracking til at undersøge betydningen af, hvordan finansielle informationer fremstilles. Gennem EEG og eye tracking har vi målt belastningen af arbejdshukommelsen, når respondenterne i undersøgelsen blev præsenteret for forskellige sæt af finansielle informationer. Resultaterne af undersøgelsen dokumenterer, at jo mere kort og præcist de finansielle informationer gives, desto mere brugbare opfattes de finansielle informationer. Derudover dokumenterer undersøgelsen, at korte og præcise finansielle informationer fører til mere ekstreme værdiansættelser, både når det går godt og mindre godt for virksomheden. 4 Det gode beslutningsgrundlag

5 Undersøgelsen ligger i forlængelse af den analyse, PwC og CBS gennemførte i 2011 om Værdien af årsrapporten. Analysen viste bl.a., at årsrapporten er den væsentligste og mest troværdige kilde til finansiel information sammenlignet med anden finansiel kommunikation, når regnskabsbrugere skal sætte sig ind i en virksomheds forhold (på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er højeste score). Analysen viste bl.a.: Informationskilder Brugerne har på en skala fra 1-5 vurderet, i hvilket omfang følgende informationskilder anvendes Informationskilde Gennemsnit Årsrapporten 4,37 Årsregnskabsmeddelelsen 4,18 Kvartalsregnskaber 4,05 Virksomhedens hjemmeside 3,44 Andre informationskilder 3,43 Personlig kontakt til ledelsen 3,33 Brancheanalyser 3,21 Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden 3,16 Avisartikler eller andre medier 3,13 Analyser udført af andre 3,00 Investor- eller analytikerarrangementer 2,98 Investor relations 2,93 Databaser som Danmarks Statistik og Bloomberg 2,67 Også af den grund kan det betale sig fortsat at forbedre kvaliteten af årsrapporten og selvfølgelig også anden finansiel kommunikation, som er afgørende for virksomhedens kommunikation med omverdenen. I denne publikation præsenterer vi dels undersøgelsen, dels har vi samlet en række gode råd til de virksomheder, som gerne vil skabe en endnu bedre årsrapport og anden væsentlig finansiel kommunikation. Vi har således indarbejdet C20-dommerkomitéens anbefalinger til den gode årsrapport fra maj 2014*. Vi har endvidere opstillet nogle gode råd til de mindre virksomheders finansielle kommunikation, da disse ofte står i situationer, hvor der kan være behov for finansiering af deres videre vækst. Vi håber, at publikationen vil være til inspiration og fortsat dialog om øget kvalitet af finansielle informationer. Hellerup, november 2014 Copenhagen Business School og PwC * PwC faciliterer uddelingen af C20 Regnskabsprisen, som uddeles af en uafhængig dommerkomité. Det gode beslutningsgrundlag 5

6 Executive summary Undersøgelsen dokumenterer i hovedtræk følgende: Regnskabsbrugernes beslutninger påvirkes af den finansielle informationsmængde. Regnskabsbrugere, der modtog kort og præcis finansiel information, vurderede generelt virksomhederne mere ekstremt end regnskabsbrugere, som modtog yderligere overflødige finansielle informationer i en mindre læsbar form. Når der gives kort og præcis finansiel information, vil regnskabsbrugerne bedømme virksomheden således: God performance i virksomheden (god indtjening mv.) Regnskabsbrugerne bedømmer virksomheden til en højere værdi, end hvis der er præsenteret mange detaljerede finansielle informationer. Ringe performance i virksomheden (dårlig indtjening mv.) Regnskabsbrugerne bedømmer virksomheden til en lavere værdi, end hvis der er præsenteret for mange detaljerede, finansielle informationer. Hvorfor påvirkes regnskabsbrugerne? Jo større belastning af arbejdshukommelsen, jo mere må regnskabsbrugerne anvende intuitiv informationsbehandling frem for rationel informationsbehandling. Overflødig finansiel informationsmængde medfører en væsentlig højere belastning af arbejdshukommelsen. Det gælder, selvom der blot foretages ganske få ændringer af de finansielle informationers præsentation og omfang. Regnskabsbrugerne oplevede de finansielle informationer som mere pålidelige og mere brugbare, når de kun modtog de nødvendige finansielle informationer. Det kunne forventes, at jo mere erfaring regnskabsbrugerne har, desto mindre bliver deres arbejdshukommelse belastet af den finansielle informationsmængde. Undersøgelsen dokumenterer dog, at der ikke er afgørende forskel på vurderingerne mellem de mere erfarne og de ikkeerfarne regnskabsbrugere. Effekten af information overload rammer derfor også de erfarne regnskabsbrugere. Det skal dog nævnes, at når vi taler om erfarne regnskabsbrugere i undersøgelsen, er der tale om studerende, der selv investerer i aktier. Tidligere forskning har imidlertid vist, at sådanne respondenter godt kan benyttes i undersøgelser som denne. 6 Det gode beslutningsgrundlag

7 1 Undersøgelsen Det gode beslutningsgrundlag 7

8 KAPITEL 1 Undersøgelsen Undersøgelsesgrundlaget og -designet Eye tracking og EEG Undersøgelsen er udført af professor og Ph.D. Thomas Plenborg, professor og Ph.D. Thomas Riise Johansen, adjunkt Jeppe Christoffersen, stud.merc.aud. Samir Karzazi, Institut for Regnskab og Revision, CBS samt Associate professor Thomas Ramsøy, director, Center for Decision Neuroscience, CBS. Undersøgelsen er i korte træk gennemført således: Undersøgelsen er gennemført som et samarbejde mellem CBS og PwC. Respondenterne blev bedt om at forholde sig til forskellige sæt af finansielle informationer og på den baggrund foretage en vurdering af virksomhedens fremtidige præstationer: Den ene halvdel af respondenterne skulle forholde sig til finansielle informationer, der var præsenteret kort og præcist. Den anden halvdel modtog mere detaljerede finansielle informationer, der ikke havde yderligere informationsværdi og samtidig heller ikke var opstillet i en læsevenlig form. Respondenterne havde kun adgang til de finansielle informationer i kort tid. Det betyder, at undersøgelsens resultater kan overføres til de situationer, hvor regnskabsbrugere har begrænset tid til informationsbehandling. Eye tracker Belastningen af arbejdshukommelsen måles ved brug af elektroencephalografi (EEG) og eye tracking. 8 Det gode beslutningsgrundlag

9 Målingerne viser, om der er kapacitet til en rationel informationsbehandling. Er der ikke kapacitet til rationel informationsbehandling, bliver informationsbehandlingen mere intuitiv. Det medfører i højere grad hurtige beslutninger uden større indsats samt analyse baseret på intuitioner, indtryk, følelser og tidligere erfaringer: Undersøgelsens gennemførelse Generelt om undersøgelsen Informationsbehandling Intuitiv Indtryk Følelser Uafhængig af arbejdshukommelsen Informationsbehandling Rationel Analytisk Logisk Kræver arbejdshukommelse Respondenterne har tilfældigt modtaget finansiel information om én af de to virksomheder. I hver af de to virksomheder den velindtjenende og den dårligt indtjenende er der udarbejdet ét sæt baggrundsinformation (se bilag 1). Baggrundsinformationen indeholder oplysninger om virksomheden samt en 5-årig oversigt med hoved- og nøgletal. På baggrund heraf har respondenterne foretaget en vurdering, og dette udgør del 1. I undersøgelsen anvendes to typer virksomheder: Den ene virksomhed leverer gode præstationer og offentliggør positive forventninger til den fremtidige indtjening. Den anden leverer dårlige præstationer og offentliggør negative forventninger til den fremtidige indtjening. For hver af virksomhederne har vi manipuleret mængden af overflødig finansiel information og læsbarheden af finansielle informationer om forventninger til fremtiden. Vi skaber fire grupper, der hver indeholder 41 observationer: I del 2 deles respondenterne herefter i to lige store dele. Det gælder både for den velindtjenende samt den dårligt indtjenende virksomhed. Den ene halvdel modtager kort og præcis finansiel information, mens den anden halvdel modtager mere detaljerede finansielle informationer, der ikke vurderes at øge informationsværdien (se bilag 2). Vurderingen i del 1 udgør undersøgelsens baseline. Forskellen mellem vurderingerne i del 1 og del 2 anvendes i undersøgelsen til at vise effekten af korte og præcise finansielle informationer versus mere detaljerede finansielle informationer. Undersøgelsesdesign Del 1: Ikke-manipulerede finansielle informationer Manipulationer Finansiel informationsmængde Høj Lav Baggrundsinformation (Ingen manipulation) Vurdering Meget information + Lidt information + Respondenterne modtager baggrundsinformationer og 5-års oversigt Respondenterne foretager en vurdering af virksomhedens fremtidige præstationer God præstation God præstation Virksomhed 1 God præstation Del 2: Manipulerede finansielle informationer Meget information Lidt information Forventninger til fremtiden (manipulation) Vurdering Virksomhed 2 Dårlig præstation + Dårlig præstation + Dårlig præstation Respondenterne modtager informationer omkring virksomhedens forventede fremtidige præstationer Respondenterne foretager en vurdering af virksomhedens fremtidige præstationer, pålidelighed og brugbarhed af informationerne Det gode beslutningsgrundlag 9

10 Undersøgelsens respondenter Respondenterne består af studerende fra CBS*. Baggrunden for at vælge disse som respondenter i en undersøgelse, der skal kunne benyttes bredt og til at fortælle, hvordan mere erfarne regnskabsbrugere i praksis reagerer er, at tidligere forskning viser, at studerende kan optræde i stedet for professionelle regnskabsbrugere. Hvis de studerende har den fornødne viden inden for området, trues validiteten af undersøgelsen ikke. Det medfører således ikke væsentlige ændringer i undersøgelsesresultaterne, så længe der er nok observationer til at opnå et stærkt statistisk grundlag. Undersøgelsen er gennemført med studerende fra CBS på cand.merc. i Finansiering og Regnskab eller lignende med betingelse om, at alle respondenter har afsluttet kurser i eksternt regnskabsvæsen og regnskabsanalyse. Nedenstående figur angiver respondenternes karakteristika: Undersøgelsens respondenter Karakteristika for respondenter i undersøgelsen Køn Aldersgennemsnit 78 % mænd og 22 % kvinder 26,73 år Undersøgelsens resultater Om og hvordan overflødige finansielle informationer og deres læsbarhed påvirker regnskabsbrugernes beslutninger Undersøgelsen dokumenterer, at mængden af overflødige finansielle informationer og deres læsbarhed rent faktisk har væsentlig indflydelse på respondenternes vurderinger af virksomhedens fremtidige præstationer - både når virksomheden præsterer godt, og når virksomheden præsterer dårligt. Det dokumenteres videre, at respondenternes vurderinger er mere ekstreme, når mængden af overflødige finansielle informationer er lav. Det vil sige, at vurderingerne er højere, når virksomheden klarer sig godt, og lavere, når virksomheden klarer sig dårligt. Det kan illustreres i nedenstående figur: Respondenternes vurdering af virksomhederne ved høj og lav finansiel informationsmængde 6 God præstation Dårlig præstation Gennemsnitlige antal afsluttede regnskabs- og finansielle fag 4 fag 4 2 3,66 Arbejde relateret til regnskab/regnskabsanalyse 52 % Gennemsnitlig erfaring med regnskabsanalyse 1,95 år Vurdering ,05-2,54 Andel respondenter, der har erfaring -4 med aktieinvestering 46 % Gennemsnitlig antal års erfaring med investering (for dem, der investerer i aktier) 3,76 år -6-8 Høj -6,24 Finansiel informationsmængde Lav Årsagen til, at vurderingerne er mere ekstreme, kan skyldes, at gennemsigtigheden er større, når de finansielle informationer er skåret til. Det betyder, at hvis det fx går dårligt, så skjules denne viden ikke af overflødig information for regnskabsbrugerne og omvendt, hvis det går godt, er regnskabsbrugerne heller ikke i tvivl om det. * I undersøgelsen skelnes der mellem erfarne og ikke-erfarne regnskabsbrugere blandt de studerende. Erfarne regnskabsbrugere henviser til den gruppe af studerende, der har mest erfaring med at investere i aktier. 10 Det gode beslutningsgrundlag

11 Hvorfor mængden af overflødige finansielle informationer og deres læsbarhed påvirker regnskabsbrugernes beslutninger Vi har undersøgt, hvorfor mængden af finansielle informationer påvirker regnskabsbrugernes beslutninger udover, som nævnt ovenfor, at der skabes større gennemsigtighed, og at de gode henholdvis dårlige forhold træder tydeligere frem for regnskabsbrugerne. Årsagen til resultaterne skal søges i arbejdshukommelsens belastning. Virksomhederne vurderes ikke alene mere ekstremt, når man skærer de finansielle informationer til, men de finansielle informationer anses også hos regnskabsbrugerne for at være mindre pålidelige og brugbare. Anden forskning dokumenterer tillige, at finansielle informationer, der er lettere at læse, bliver anset for mere pålidelige og brugbare. Finansielle informationernes pålidelighed og brugbarhed 5, ,5 Eye tracking og EEG viser, at belastningen af arbejdshukommelsen er væsentlig højere, når den finansielle informationsmængde er høj. Det tyder på, at respondenterne i højere grad vil gøre brug af intuitiv informationsbehandling, når de præsenteres for en høj finansiel informationsmængde i modsætning til rationel informationsbehandling når de skal vurdere virksomhedens præstation. Pålideligheden 4,5 4 3,5 3 3,68 4,39 Brugbarheden 3 2,5 2 2,07 3,10 2,5 1,5 Belastning af arbejdshukommelsen ved høj og lav finansiel informationsmængde 2 Høj 1 Lav Høj Finansiel informationsmængde Lav 17 Belastning af arbejdshukommelsen ,74 13,26 Erfaring (arbejdshukommelsens belastning) I undersøgelsen anses erfarne regnskabsbrugere som de respondenter, der selv investerer i aktier. Disse respondenter har i gennemsnit investeret i aktier i 3,76 år. Undersøgelsen dokumenterer, at de erfarne respondenter generelt har en væsentlig lavere belastning af arbejdshukommelsen end de ikke-erfarne respondenter: 12 Høj Finansiel informationsmængde Lav Belastning af arbejdshukommelsen ved erfaring 17 Pålideligheden og brugbarheden af finansielle informationer Respondenterne er i undersøgelsen blevet bedt om at angive, hvor pålidelige og brugbare respondenterne finder de finansielle informationer. Pålideligheden angiver, i hvor høj grad respondenterne har tillid til de finansielle informationer. Brugbarheden henviser til, hvor brugbare respondenterne mener de finansielle informationer er for deres vurdering af virksomheden. Undersøgelsen dokumenterer, at finansiel information med mange overflødige finansielle informationer anses som min dre pålidelige og brugbare. Belastning på arbejdshukommelsen Nej 15,82 Erfaring 14,20 Ja Det gode beslutningsgrundlag 11

12 Vi har også undersøgt, hvorvidt erfaring har betydning for regnskabsbrugernes vurderinger af virksomhederne. Mange vil nok forvente, at vurderingerne (af den velindtjenende henholdsvis den dårligt indtjenende virksomhed) trods alt vil afhænge af, om man har meget eller lidt erfaring inden for regnskab. Vores resultater viser imidlertid ikke en afgørende forskel i vurderingerne mellem erfarne og ikke-erfarne respondenter. Forskelle i vurderinger mellem erfarne og ikke-erfarne regnskabsbrugere 6 4 4,65 Ikke-erfarne Hvordan påvirker informationsmængden regnskabsbrugernes beslutninger? Regnskabsbrugernes vurdering af virksomheden Mindre finansiel information Lav belastning af arbejdshukommelsen Virksomhedens præstation Mere finansiel information Høj belastning af arbejdshukommelsen Vurderinger ,29-1,17-1,85-4,28 2,39-5,10-7,45 Ikke-erfarne Erfarne Erfarne Anbefalinger på baggrund af undersøgelsen -10 Høj Finansiel informationsmængde Opsummering af undersøgelsens resultater Lav Undersøgelsen dokumenterer i korte træk følgende: Korte og præcise finansielle informationer gør, at regnskabsbrugerne vurderer virksomhedens præstationer højere, når virksomheden præsterer godt, og lavere, når virksomheden præsterer dårligt. Årsagen er, at korte og præcise finansielle informationer medfører en lav belastning af arbejdshukommelsen og dermed bliver regnskabsbrugernes informationsbehandling mere rationel. Finansielle informationer anses som mere pålidelige og brugbare, når mængden af overflødige finansielle informationer er lav. Det betyder, at respondenterne har større tillid til de finansielle informationer samt finder dem mere brugbare i vurderingen af virksomheden. Både erfarne og ikke-erfarne regnskabsbrugere er påvirket af de viste effekter, selvom erfarne regnskabsbrugere har en lavere belastning på arbejdshukommelsen, og dermed yder en mindre indsats, når de skal forholde sig til finansielle informationer. Undersøgelsen dokumenterer, at det gør en forskel, når virksomheden vælger at arbejde med sin finansielle information og skære den finansielle information til, så de vigtige budskaber træder tydeligt frem og overflødig finansiel information samtidig skæres væk. Vores undersøgelse dokumenterer, at når det går godt, bliver regnskabsbrugernes vurderinger af virksomheden mere positiv, desto mere præcis den finansielle information er, og når det går knapt så godt for virksomheden, bliver vurderingerne lavere end ellers, når den finansielle information er skåret til. Den enkelte virksomhed tager selv stilling til, om der gives kort og præcis finansiel information eller om man foretrækker at beskrive forholdene i flere detaljer, selvom detaljerne ikke i alle tilfælde bidrager positivt til vurderingen af virksomheden. Der skal dog også huskes på, at årsregnskabsloven og de internationale regnskabsstandarder stiller krav til oplysninger, som virksomheden vanskeligt kan undgå. Opgaven med at skære informationer til i den finansielle kommunikation er derfor i alle tilfælde en vanskelig opgave. Vi har imidlertid samlet en række gode råd til de virksomheder, der vil arbejde aktivt med at forbedre kvaliteten af deres finansielle informationer: Forbedring af sproget skab en lavere kompleksitet Forbedring af præsentation og layout brug flere tabeller, punktopstillinger mv. Forbedring af den visuelle kvalitet brug grafik Øvrige overvejelser. 12 Det gode beslutningsgrundlag

13 Forbedring af sproget: Skab en lavere kompleksitet Læsbarheden kan øges ved at forbedre sproget og mindske tekstens kompleksitet. Fem enkle regler, der også understøttes af guidelines om enkelt sprogbrug i regnskabsinformation fra engelske og amerikanske reguleringsmyndigheder (FRC og SEC), kan være med til at forbedre sproget: Brug hverdagsord og minimér brugen af komplekse/ abstrakte ord. Brug korte og præcise sætninger. Udelad overflødige ord, fx: for, selvom, hvis, i stedet for, med henblik på, til trods for, i tilfælde af. Brug aktive og direkte sætninger, fx: Virksomhed 1 har opkøbt virksomhed 2 i stedet for Virksomhed 2 er blevet opkøbt af virksomhed 1. Tal direkte til læseren i stedet for at tale om læseren: Du må godt ændre i dette dokument i stedet for Der må godt ændres i dette dokument. Forbedring af præsentation og layout: Brug flere tabeller, punktopstillinger mv. Præsentation af finansielle informationer (både kvalitative og kvantitative) Præsentationen af finansielle informationer har også betydning for læsbarheden. Plain English Handbook fra SEC giver sammen med FRC s Clear and Concise Reporting Guidelines konkrete bud på, hvordan præsentationen kan forbedres: Brug punktopstillinger og tabeller Organisér data i alfabetisk orden Justér teksten til venstre Brug lige mellemrum mellem ord og sætninger. Anvend tabeller Eksempel uden de nævnte forbedringer: Omsætningen på 288 DKKm i 2010 er steget markant fra 209 DKKm i 2008 og 245 DKKm i Derudover er udgifterne faldet til 155 DKKm i 2010 i forhold til 161 DKKm i 2008 og 171 DKKm i Dette er et resultat af virksomhedens spareplansstrategi. Denne strategi sikrede en mere effektiv arbejdsgang, lavere indkøbspriser, øget anvendelse af it og en mere effektiv planlægningsproces. Eksempel med de nævnte forbedringer: Udviklingen i omsætning og udgifter: DKKm Omsætning Udgifter Denne positive udvikling er et resultat af virksomhedens spareplan, som sikrede: en mere effektiv arbejdsgang lavere indkøbspriser øget anvendelse af it en mere effektiv planlægningsproces. Forbedring af den visuelle kvalitet: Brug grafik Grafiske fremstillinger belyser finansielle informationer mere klart og hurtigere end tekstmateriale. For bedst muligt at understøtte læsbarheden af finansielle informationer kan virksomheder optimere den grafiske fremstilling gennem seks enkle overvejelser, der også er på linje med anbefalinger fra FRC og SEC: Korrekt anvendelse af farver: Hvis farven blå er anvendt til at præsentere virksomhedens søfartstransport i en grafisk model, skal denne farve også anvendes til søfartstransport i en anden grafisk model. Simpelt design: Undgå tredimensionelle figurer og smart design. Korrekt anvendelse af diagrammers dimensioner: Start diagrammer på 0 på x-aksen, så der ikke er zoomet ind. Sammenhæng mellem modeller og tekst: Grafiske modeller er gode, men kan ofte ikke stå alene uden forklarende tekst. Anvend høj kontrast i modellerne: Anvend en høj kontrast mellem tekst og baggrund. Brug også høj kontrast mellem figurerne og baggrunden. Korrekt anvendelse af tyk skrift, overskrifter og skygger: Anvend overskrifterne korrekt og brug niveauer til at organisere overskrifterne i hierarkier. Anvend tyk skrift eller skygger, hvor nødvendigt for at fremhæve vigtige elementer, som blandt andet det pågældende regnskabsår i en resultatopgørelse. Brug grafik Eksempel uden de nævnte forbedringer: Søtransport, lufttransport og vejtransport er forretningssegmenter, som administreres af vores transportog logistikafdeling. Omsætningen Eksempel med de nævnte forbedringer: Søtransport Omsætningen 55 Lufttransport 34 Søtransport Lufttransport Vejtransport Transport og logistik Vejtransport Søtransport Lufttransport Vejtransport Det gode beslutningsgrundlag 13

14 Tidligere forskning inden for psykologi og sprog viser, at den visuelle kvalitet af tekst og talmateriale har stor indflydelse på belastningen af arbejdshukommelsen. Den visuelle kvalitet kan forbedres på følgende måder: Anvend en høj kontrast mellem tekst og baggrund: Sort på hvidt indeholder den bedste kontrast og er dermed læsevenligt. Anvend en letlæselig skrifttype: Skrifttypen er en væsentlig del af designet, og der findes mere eller mindre læsbare skrifttyper. Anvend lige og parallelle linjer i figurer og tabeller: Det kan være pænt med skæve og ikke-parallelle linjer i modeller, hvis det falder godt ind sammen med resten af designet. Dog anbefales dette generelt ikke. Anvend et simpelt, men pænt design: Det grundlæggende design bør være simpelt og uden for mange effekter. Overvej antallet af decimaler ved taloplysninger. Det er også hensigtsmæssigt at benytte grafik på en velovervejet måde. Det kan illustreres med følgende eksempel, som viser en grafisk opstilling, der ikke er så let at læse: Simpelt design Eksempel uden de nævnte forbedringer: Udarbejdes denne opstilling i en mere læsevenlig udgave, ser den således ud: Eksempel med de nævnte forbedringer: Opkøb Opkøb TranAS Multico Logistik IIC Meltures Inc. Virksomhed 5 Virksomhed 6 Trans AS Multico Logistik IIC Meltures Inc. Virksomhed 5 Virksomhed 6 Øvrige overvejelser Udover de praktiske råd om at gøre mere ud af sprog, opstillinger, grafik mv. vil den finansielle information også kunne forbedres ved at vurdere følgende forhold: Skal årsrapporten i højere grad rettes mod bestemte regnskabsbrugere? Rettes den mod for mange brugere, bliver den måske god nok for mange, men ikke ideel for nogen. Udelad uvæsentlige finansielle informationer, der ikke er påkrævede og ikke tjener hovedformålet med den finansielle kommunikation. Overvej at reducere gentagelser fra tidligere finansiel kommunikation eller finansielle informationer, der allerede er offentliggjort. Overvej at reducere gentagelser i samme finansielle kommunikation. Gør i stedet brug af krydshenvisninger. Overvej regnskabstabellernes detaljeringsgrad. Simple tabeller, der præsenterer det overordnede budskab, kan i mange tilfælde være nok. Eksempelvis kan segmentoplysninger opdeles i geografiske hovedområder i stedet for lande, hvor landeopdelingen kan vises på internettet. Overvej også aggregerede finansielle informationer i blandt andet forventninger til fremtiden. Præsentér regnskabsbrugerne for den overordnede forventning til fremtiden i stedet for at forsøge at forudse udviklingen i mange forskellige nøgletal. Særligt den første overvejelse om at rette den finansielle kommunikation mod bestemte brugere kan være relevant at overveje i forbindelse med virksomhedens årsrapport. Det har aldrig haft den store genklang blandt danske virksomheder, eftersom vi i Danmark antager, at én årsrapport generelt tilgodeser alle regnskabsbrugeres behov. Det er også udgangspunktet i både IFRS og årsregnskabsloven. Det er PwC s vurdering, at spørgsmålet om at målrette den finansielle kommunikation får større og større relevans. Det skyldes, at den finansielle årsrapport efterhånden er særdeles kompliceret, ikke mindst som følge af meget detaljerede oplysningskrav i IFRS. Derudover er det nu muligt at skrive årsrapporten udelukkende på engelsk. Derfor kan nogle regnskabsbrugere opleve, at deres informationsbehov kun delvist opfyldes med den officielle årsrapport. Det er vores forventning, at flere virksomheder i fremtiden vil overveje at lave mindre udgaver nogle kalder det pixiudgaver af årsrapporten, så de væsentligste budskaber fremstilles på en overskuelig og let tilgængelig facon. 14 Det gode beslutningsgrundlag

15 2 Anbefalinger til C20-virksomhederne Gode råd til en bedre årsrapport Det gode beslutningsgrundlag 15

16 KAPITEL 2 Anbefalinger til C20-virksomhederne Gode råd til en bedre årsrapport I det følgende gives en række gode råd til og eksempler på en bedre årsrapport, der understøtter undersøgelsens resultater og anbefalinger: C20-dommerkomitéens 12 gode råd til en bedre årsrapport Syv væsentlige observationer fra C20-dommerkomitéen baseret på 2013-årsrapporterne. C20-dommerkomitéens 12 råd til en bedre årsrapport Den gode ledelsesberetning 3 4 Undgå for mange generelle beskrivelser i beretningen. Undgå generelle beskrivelser og for runde beskrivelser af fx risici, CSR og forventninger til fremtiden. De generelle oplysninger er velkendte og bidrager ikke til noget. Samtidig er en del af disse beskrivelser også gengangere fra tidligere år. Hvad er netop relevant for den enkelte virksomhed i det pågældende år? Vær præcis vedrørende opfølgning på KPI er/udmeldinger i beretningen. Det skal være forretningskritiske KPI er og ikke bare 5-års oversigten. Det letter også læsningen, hvis opfølgningen er grafisk. 1 Skab en klar sammenhæng mellem ledelsesberetningen og segmentoplysningerne. Gør noget ud af segmentbeskrivelserne i ledelsesberetningen fortæl om performance og KPI er udover 5-års oversigten. Regnskabsberetningen skal kun rumme generelle forhold. 5 Gør beskrivelsen af risici mere præcis i både beretningen og noter. Vær præcis med hensyn til risici, fx ved at kvantificere/sætte dem i forhold til hinanden. Carlsberg har gode risikovurderinger for 2013 og A.P. Møller-Mærsk har en nyskabende korrelationsmatrice for forretningsporteføljen. 2 Beskriv den konkrete forretningsmodel i beretningen. Hvad er de kritiske faktorer? Hvad er virksomhedens kernekompetencer? DSV omtaler Asset light deres evne til at skabe indtjening med lave faste investeringer. A.P. Møller-Mærsk fokuserer på udvikling af deres kerneforretninger og forbedring af deres effektivitet af den investerede kapital på tværs af Gruppen. 6 Placér Corporate Governance på internettet. Det opfattes ofte som kontroloplysninger, der ikke bør fylde meget i årsrapporten. 16 Det gode beslutningsgrundlag

17 7 8 Integrér CSR i forretningsbeskrivelsen. Få beskrevet væsentlige koblinger til forretningen. Læg resten på internettet som en samlet beskrivelse, jf. ÅRL 99 a. Bemærk, at 99 a kræver én samlet beretning. Nuancér virksomhedens skattebetaling. Få samtidig større fokus herpå, fx med Total Tax Contribution. 10 Regnskabspraksis og -skøn er indarbejdet i noterne. Derved undgås en del gentagelser, og der etableres et system for at luge ud i unødvendig regnskabspraksis. Samtidig skabes et bedre overblik som følge af den samlede beskrivelse. Den gode årsrapport Den gode regnskabsdel 9 Afsnittet om væsentlige skøn er konkret og evt. indarbejdet i noterne. Der skal peges på den del af regnskabsposterne, hvor der er udøvet væsentlige skøn. Ellers kan man ikke se, hvori det konkrete og væsentlige skøn består. Det gælder også, hvis disse beskrivelser er integreret i noterne. Beskrivelserne kan med fordel indgå i noterne Overvej længden på årsrapporten. Fjern generiske afsnit fra ledelsesberetningen, og integrér praksis/skøn i noterne. Overvej også en uddragsårsrapport efter ÅRL 149. Overvej formatet for årsrapporten. Se fx Carlsberg-modellen med landscape-format i stedet for portrait-format eller magasinmodellen hos Novo Nordisk. Syv væsentlige observationer fra C20-dommerkomitéen baseret på 2013-årsrapporterne C20-dommerkomitéen har noteret sig en række nye positive trends i regnskabsaflæggelsen for 2013, som de vurderer, kan inspirere til fremtidens regnskabsaflæggelse. Dommerkomitéen fremhæver følgende trends med en række gode eksempler. Disse syv trends i 2013-årsrapporterne er i det følgende illustreret med en række eksempler. Syv trends til fremtidens regnskabsaflæggelse Et bedre noteapparat Grafiske oplysninger i ledelsesberetningen om Året, der gik Oplysninger i ledelsesberetningen om målsætninger/guidance Oplysninger i ledelsesberetningen om risikoeksponering Oplysninger i ledelsesberetningen om hovedaktiviteternes strategi og performance Informative indholdsfortegnelser Årsrapporterne bliver ikke længere Det gode beslutningsgrundlag 17

18 Eksempel 4: DSV FINANSIELLE FAKTA FOR 2013 Air Air & & Sea Sea Road Road Solutions Solutions Et godt overblik uden brug af særlig grafik. Nettoomsætningen Nettoomsætningen +1,8% til mio. DKK +1,8% til mio. DKK Nettoomsætningen Nettoomsætningen +1,7% til mio. DKK +1,7% til mio. DKK Nettoomsætningen Nettoomsætningen +2,0% til mio. DKK +2,0% til mio. DKK Nettoomsætningen Nettoomsætningen +5,6% til mio. DKK +5,6% til mio. DKK Bruttofortjenesten Bruttofortjenesten -0,5% til mio. DKK -0,5% til mio. DKK Bruttofortjenesten Bruttofortjenesten +0,7% til mio. DKK +0,7% til mio. DKK Bruttofortjenesten Bruttofortjenesten -1,1% til mio. DKK -1,1% til mio. DKK Bruttofortjenesten Bruttofortjenesten -2,0% til mio. DKK -2,0% til mio. DKK Conversion ratio Conversion ratio 25,5% (2012: 25,3%) 25,5% (2012: 25,3%) Conversion ratio Conversion ratio 32,4% (2012: 33,1%) 32,4% (2012: 33,1%) Conversion ratio Conversion ratio 21,9% (2012: 21,5%) 21,9% (2012: 21,5%) Conversion ratio Conversion ratio 18,2% (2012: 17,4%) 18,2% (2012: 17,4%) Resultat af primær drift før særlige Resultat poster af primær drift før +0,5% særlige til poster mio. DKK +0,5% til mio. DKK Resultat af primær drift før særlige Resultat poster af primær drift før -1,4% særlige til poster mio. DKK -1,4% til mio. DKK Resultat af primær drift før særlige Resultat poster af primær drift før +1,0% særlige til 942 poster mio. DKK +1,0% til 942 mio. DKK Resultat af primær drift før særlige Resultat posteraf primær drift før +2,4% særlige til 256 poster mio. DKK +2,4% til 256 mio. DKK ROIC 21,1% ROIC (2012: 21,2%) 21,1% (2012: 21,2%) Resultat pr. aktie +14,1% Resultat til pr. 8,91 aktie DKK +14,1% til 8,91 DKK Nettorentebærende gæld -9,3% Nettorentebærende til mio. DKK gæld -9,3% til mio. DKK Regulerede frie pengestrømme Regulerede frie pengestrømme til mio. DKK +16,2% +16,2% til mio. DKK ROIC 21,4% ROIC (2012: 22,3%) 21,4% (2012: 22,3%) Volumen i Air 0%, Volumen mens markedet i Air steg med 1-2% 0%, mens markedet steg med 1-2% Volumen i Sea +6%, Volumen mens markedet i Sea steg 2-3% +6%, mens markedet steg 2-3% ROIC 25,1% ROIC (2012: 24,8%) 25,1% (2012: 24,8%) Antallet af sendinger +4%, Antallet mens markedet af sendinger var uændret +4%, mens markedet var uændret ROIC 15,1% ROIC (2012: 13,6%) 15,1% (2012: 13,6%) Antallet af ordrelinjer +4%, Antallet mens markedet af ordrelinjer var uændret +4%, mens markedet var uændret Finansielle fakta for 4. kvartal 2013 fremgår af side 70. Finansielle fakta for 4. kvartal 2013 fremgår af side 70. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE UDMELDTE FORVENTNINGER OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE UDMELDTE FORVENTNINGER (Dkk mio.) forventet Realiseret forventninger Bruttofortjenesten (Dkk mio.) forventet Realiseret forventninger Resultat af primær Bruttofortjenesten drift før Resultat særlige af poster Finansielle primær drift poster, før særlige netto poster Effektiv Finansielle skatteprocent 26% 26% 26% poster, netto Frie pengestrømme* Effektiv skatteprocent % % % * Forventet niveau for frie pengestrømme, reguleret for køb og salg af virksomheder. Frie pengestrømme* Et * Forventet marked niveau med lav for frie vækst pengestrømme, og hård konkurrence reguleret for køb medførte, og salg af virksomheder. at bruttofortjenesten for 2013 blev realiseret lidt under de udmeldte forventninger. På denne baggrund er det tilfredsstillende, at koncernen har leveret Et marked et resultat med af primært lav vækst drift og før hård særlige konkurrence poster og medførte, pengestrømme at bruttofortjenesten med for forventningerne blev realiseret lidt under de udmeldte forventnin- på niveau ger. På denne baggrund er det tilfredsstillende, at koncernen har leveret et resultat af primært drift før særlige poster og pengestrømme på Eksempel niveau med 5: forventningerne. Carlsberg VIRKSOMHEDSOPKØB I 2013 VIRKSOMHEDSOPKØB I 2013 DSV har i 2013 foretaget fire virksomhedsopkøb. Integrationen af virksomhederne forløber som planlagt. DSV har i 2013 foretaget fire virksomhedsopkøb. Integrationen af virksomhederne forløber som planlagt. Årlig omsætning Division (Dkk mio.) Årlig Område omsætning (primær) Division (Dkk mio.) Danmark/ Område (primær) Seatainers globalt Air & Sea Airmar Cargo 45 Colombia Danmark/ Air & Sea Seatainers globalt Air & Sea Ontime Logistics Airmar Cargo Norden Colombia Road Air & Sea SBS Worldwide Ontime Logistics UK/USA Air & Sea Norden Road SBS Worldwide 450 UK/USA Air & Sea Overskuelige tabeller results In 2013, we delivered solid earnings growth despite challenging and uncertain market conditions and we achieved market share growth in all three regions. EXPECTATIONS AND RESULTS Det gode beslutningsgrundlag Financial highlights DSV ÅRSRAPPORT 2013 LEDELSESBERETNING finansielle fak TA for DSV ÅRSRAPPORT 2013 LEDELSESBERETNING finansielle fak TA for 2013 Pro rata beer volume of 119.7m hl. 9.8bn Organic operating profit growth of 5%. 66.6bn 2% Organic net revenue growth of 1%. 3.0bn Free operating cash flow of DKK 3.0bn. 5 Solid price/mix of 2%. 5% Adjusted net profit growth of 5%. Operating profit before special items Carlsberg s share of adjusted net profit Actual (Financial Statements for 2012) DKK 9,793m DKK 5,504m Financial Statements for 2012 Around DKK 10bn Mid-single-digit percentage increase Actual (Financial Statements for 2013) DKK 9,844m 5% (DKK 5,795m) 1 Reported net profit adjusted for special items after tax. MAIN ASSUMPTIONS UNDERLYING 2013 EARNINGS EXPECTATIONS February 2013 Beer market dynamics for all three regions to be similar to Beer volumes to be impacted by destocking in France and Russia in Q1 and stock building in Russia in Q4 ahead of the RUB 3 excise tax increase in January Actual Russian beer market development was worse than anticipated, declining 8% (assumption adjusted during 2013). Beer volumes were impacted as anticipated. Reported cost of goods sold per hl expected to be flat. Reported cost of goods sold per hl declined slightly. Sales and marketing investments to revenue expected to be at the level of Sales and marketing investments to revenue were at the level of Flot overblik over de væsentligste Operational highlights resultater i året. The Group delivered strong performance and achieved market share growth in all three regions driven by focused commercial execution and a number of successful innovations. Our Asian markets continued to grow while our Western European markets declined by an estimated 2%. The Russian market declined by an estimated 8% due to outlet restrictions and slower economic growth. Tuborg grew 10% and was the fastest growing international premium beer brand in China and the largest premium brand in India. The Carlsberg brand grew 6% in the second half of 2013 in premium markets (declined 2% for the full year, cycling last year s EURO 2012 activations). Our international cider brand, Somersby, grew 78%. We kept a high level of investments across markets and functions to capture the short- and longer-term earnings growth opportunities. We strengthened our presence in Asia, including increased ownership

19 ter kunne blive udfordret, indtil udbygningsomkostningerne er tilpasset den lavere oliepris. Maersk Drilling vil også kunne imødese vanskeligheder med hensyn til at forhandle sig til tilfredsstillende dag rater for rigporteføljen ved et større fald i olieprisen. For at reducere risikoen har Maersk Drilling indgået længerevarende aftaler med større olieselskaber, der har et stabilt behov for borerigge Oplysninger i ledelsesberetningen om risikoeksponering 4af høj kvalitet, mens Maersk Oil har en portefølje af udbyggede oliefelter med forskellige olieprisfølsomheder, og alle nye projekter bliver omhyggeligt vurderet med hensyn til følsomhed over for udsving i oliepris. Overordnet risikoudvikling: Stigende Oplysninger 3. Større olieudslip om risikoeksponering er væsentlige finansielle Risikoen for olieudslip er en indbygget del af Gruppens informationer, aktiviteter, især når i virksomhederne en virksomheds olie og gas, udvikling offshore skal bedømmes. Høj og tankskibe. risiko skal Større således fokus på efterforskning gerne føre i nye god områder, som operationer på dybt vand og reservoirer med risikostyring med sig og hvis den samlede risiko alligevel er høj, vil afkastkravet højt hos aktivitetsniveau investor også i industrien være har højere. ført til et høj temperatur/højt tryk (HT/HP) kombineret med et stigende pres på arbejdsstyrken og kompetencer. Gruppen er til stadig hed engageret i talrige initiativer, der skal forhindre ulykker under drift for dermed at mindske denne risiko. Overordnet risikoudvikling: Stabil Eksempel 8: A.P. Møller-Mærsk grad afhængig af velfungerende IT systemer. Hvis Gruppen udsættes for et vellykket cyberangreb, kan det medføre driftsforstyrrelser i længere tid for flere af dens kernevirksomheder. Gruppen overvåger nøje cybertruslen, og for at beskytte virksomhederne mod cybertrusler tages der løbende tiltag til at øge IT sikkerheden og sikre driftsstabiliteten. Overordnet risikoudvikling: Stigende LANGSIGTEDE RISICI Som en aktivtung virksomhed med investeringer, der strækker sig noget ud over strategihorisonten på 3 5 år, undersøger Gruppen også nye langsigtede risici for at tilpasse sin strategi og kapitalallokering efter potentielle fremtidige risici og muligheder. I 2013 blev der gennemført et studie vedrørende skiferolie og gas i USA samt et studie vedrørende strukturelle ændringer i efterspørgslen på containertransport. I det følgende er det illustreret med eksempler fra: A.P. Møller-Mærsk Carlsberg. Korrelationsmatrice for forretningsporteføljen (NOPAT) Maersk Line APM Terminals Maersk Oil Maersk Drilling Godt eksempel, der viser, om et konglomerat forstærker eller formindsker den samlede risiko. Maersk Line 100% -6% 5% -13% APM Terminals -6% 100% 0% 11% Maersk Oil 5% 0% 100% 23% Maersk Drilling -13% 11% 23% 100% Korrelationen mellem kerneforretningernes resultater vises på en skala fra -1 til 1. Hvis sammenhængen er 0, betyder det, at der ikke kan påvises afhængighed mellem resultaterne af de pågældende kerneforretninger i løbet af perioden (f.eks. udviklede Maersk Oils resultater sig uafhængigt af resultaterne for APM Terminals og omvendt). Hvis korrellationen er positiv, er der en positiv forbindelse mellem de pågældende kerneforretninger i løbet af perioden (f.eks. gik det godt for Maersk Drilling, da det gik godt for Maersk Oil og omvendt). Hvis korrelationen er negativ, har resultaterne for de pågældende kerneforretninger udviklet sig modsat hinanden i løbet af perioden. Eksempel 9: Carlsberg RISK ASSESSMENT NT HEAT MAP RISK ASSESSMENT HEAT MAPHEAT MAP Impact on operating Impact on operating profit or brand/image profit or brand/image High Medium High Economic slowdown Implementation of BSP1 Impact and speed of large Group projects Medium Strategic risks are assessed according to a two-dimensional heat map rating system that Economic slowdown Economic slowdown estimates the impact of the risk on net revenue or brand/image Implementation of BSP1 Implementation of BSP1 and the likelihood of the risk materialising. Impact and speed of large Group projects Impact and speed of large Group projects CARLSBERG S ONGOING RISK MANAGEMENT FRAMEWORK Strategic Strategic risks risks are are assessed assessed according to to a two-dimensional a heat heat map map MONITORING rating rating system system that that estimates estimates the the impact of RISK impact of the risk MANAGEMENT the risk on net on net revenue revenue or RECORDING brand/image and ASSESSMENT the or brand/image and the likelihood of the risk likelihood of the MAPPINGrisk materialising. materialising. IDENTIFICATION CARLSBERG S CARLSBERG S ONGOING ONGOING RISK RISK MANAGEMENT FRAMEWORK MONITORING IDENTIFICATION RISK RISK MANAGEMENT MANAGEMENT RECORDING ASSESSMENT RECORDING ASSESSMENT MAPPING MAPPING Risk categories covered by Carlsberg s risk management are: Risk categories covered by Carlsberg s Risk risk categories management covered are: by Carlsberg s risk management are: Et Strategic godt risks eksempel related to issues på et such risk heat Strategic as market map, risks development, related som to illustrerer issues competition, such de væsentligste as stakeholders market development, and politics. risici competition, og deres kategorisering stakeholders and politics. Operational risks related i forhold to issues such til hinanden. as technology, people, processes, infra- Strategic risks related to issues such as market development, competition, stakeholders and politics. Likelihood Low Medium High Likelihood Low Medium High Operational risks related to issues such Low Likelihood as technology, people, processes, infrastructure and information. Low Medium High Operational structure and risks information. related to issues such as technology, people, processes, infrastructure Compliance and risks information. related to issues such for the most significant Local risk management workshops and heat of the risk heat map. These three high risks Compliance risks related to issues such roup. activities/action mapping were carried plans out for the during most the significant third for Local 2014 risk are management presented on workshops page 34. and heat of as the corporate risk heat social map. responsi These bility, three legal high risks risks quarter in the of Carlsberg The correlation Group. between the mapping were carried out during the third for and 2014 tax. are presented on page 34. as corporate social responsi bility, legal luding foreign activities/action exand credit and risks liquidity in the Carlsberg The cal level financial Group. was significant, risks, including which foreign indicates ex- mapping that were cluded high risks carried declining identified out beer during markets at Group the and third level the and image at lo- for 2014 The Financial are identified presented risks related strategic on to page high issues 34. risks such also in- high plans risks for identified the most at Group significant level and Local at lo- risk The management quarter identified of strategic workshops The correlation high risks and also between heat in- the of the risk heat map. These three high risks Compliance and tax. risks related to issues such as corporate social responsi bility, legal sections 1 and 4 in the change, the strategy interest and rate, associated and credit risks and at local liquidity quarter and of of cal beer level The in was Europe, correlation significant, increasing between which excise indicates the taxes, that cluded as foreign declining exchange, beer interest markets rate, and and the image and Financial tax. risks related to issues such statements. The financial risks, regional are including level described are foreign aligned in sections exchange, with the 1 and overall 4 high in the risks tightened identified the strategy regulation and Group associated and level lack and risks of at top-line at lo- local and The identified of credit beer and in strategic liquidity Europe, risks high increasing (described risks also excise in in- taxes, as foreign exchange, interest rate, and interest rate, and credit and liquidity cal level was significant, which indicates that cluded declining beer markets and consolidated Group strategy. financial statements. growth. regional The level Group are aligned closely with monitors the overall and tightened sections 1 and regulation 4 in the and consolidated lack the of top-line image Financial credit and risks liquidity related risks to (described issues such in 014 undertakes Group strategy. risk-reducing activities in order growth. financial The statements). Group closely monitors and sections 1 and 4 in the consolidated risks, are described in sections 1 and 4 in the the strategy and associated risks at local and of beer in Europe, increasing excise taxes, as foreign exchange, interest rate, and m carried out the ant workshop consolidated to evaluate financial RISK Among ASSESSMENT the risks identified, 2014 economic slowdown, October including statements. to minimise the likelihood and potential undertakes risk-reducing activities in order financial statements). In 2013, in ExCom emerging carried markets, out the the regional level annual implementation risk management of BSP1 workshop and the impact Group impact are Among of aligned the all risks strategic with identified, high the risks. overall tightened regulation and lack of top-line credit and liquidity risks (described in economic slowdown, including in emerging markets, the impact of all strategic high risks. to minimise the likelihood and potential xisting heat map. The to evaluate and strategy. growth. The Group closely monitors and sections 1 and 4 in the consolidated vision of the RISK identified ASSESSMENT the speed adequacy of 2014 large of Group the existing projects heat were map. classified The implementation of BSP1 and the impact and undertakes risk-reducing activities in order financial statements). d set of high In October risks for 2013, review as ExCom high resulted risks carried for in 2014 a out revision as the well annual of as the for identified Among the speed risks of identified, large Group economic projects slow- were classified to minimise the likelihood and potential d. risk management high 2018 risks, and workshop placed and a revised in the to upper-right evaluate set of high quartile risks down, for including as high in risks emerging for 2014 markets, as well as the for impact of all strategic high risks. the adequacy of the existing was defined. heat map. The implementation 2018 and of BSP1 placed and in the the upper-right impact and quartile port 2013 review resulted in a revision of the identified speed of large Group projects were classified Management review RISK MANAGEMENT 32 high risks, and Carlsberg a revised Group set Annual of high Report risks 2013for as high risks for 2014 as well as for Management review RISK MANAGEMENT was defined and placed in the upper-right quartile Carlsberg Group Annual Report 2013 Management review RISK MANAGEMENT Det gode beslutningsgrundlag

20 Oplysninger i ledelsesberetningen om hovedaktiviteternes strategi og performance og i overensstemmelse med den finansielle politik. Vurderingsparametre omfatter, hvor attraktiv industrien er, prognoser for det finansielle afkast, den forret ningsmæssige eksekvering samt de overordnede strategiske planer. Den deraf følgende plan udgør inve sterings ram 5men for hver enkelt forretningsenhed. Porteføljejusteringer indgår i planen. Den af bestyrelsen godkendte opdaterede strategi bliver herefter offentliggjort i Gruppens halvårsrapport, og den er herefter at finde på I det følgende er det illustreret med eksempler fra: A.P. Møller-Mærsk. Eksempel 10: A.P. Møller-Mærsk 44 A.P. Møller - Mærsk A/S Årsrapport 2013 Virksomheder Maersk Line MAERSK OIL Kerneforretninger Maersk Drilling Maersk Oil APM Terminals Maersk Drilling APM TERMINALS MAERSK DRILLING Services & Other Shipping Hovedsæde København Medarbejdere Kontorer 13 Lande 13 Rigge 26 Nybygninger 8 Adm. direktør Claus V. Hemmingsen MAERSK LINE DAMCO 22 A.P. Møller - Mærsk A/S Årsrapport 2013 Maersk Drilling Investeret opnåede kapital et historisk og ROIC højt overskud på USD 528 mio. (USD 347mio.) som følge af højere operationel driftstid. Med en høj kontraktdækning og ordrer på otte store rigge med levering i er Maersk Drilling godt på vej til at opfylde sin strategiske ambition om at levere et overskud på USD 1 mia. i Selvfinansieret EBIT margin 5% point over sammenlignelige i markedet Vokser med markedet boepd ROIC på mindst 10% under opbygning Investeret kapital og ROIC 2020 Danske Bank 0 Maersk Container 50% Industry % mio.) og et 0 afkast af den investerede Höegh 50% kapital Autoliners (ROIC) Andre GRUPPEN MAERSK LINE MAERSK LINE Investeret kapital USD mio Investeret kapitalandel på 10,8% (8,8%). Det større overskud på USD 181 mio. set 2010 i forhold til 2012 skyldtes hovedsageligt 12,2% en højere operationel driftstid, fuld udnyttelse af alle rigge 8,3% og højere dag rater samt effektiv omkostningsstyring 8,9% af rigge i drift. 8,2% Alle Maersk Drillings 16 jack up rigge og flydende rigge, 2013 de 10 borepramme i Venezuela samt den af Maersk Drilling drevne semi submersible rig var på kontrakt i Maersk Drillings operationelle driftstid i 2013 var 37,5% 37,1% 40,3% i gennemsnit 97% (92%). For de flydende 15,4% rigge var den effektive operationelle driftstid i gennemsnit -3,1% 96% (85%), og for jack up riggene var den i gennemsnit 2,3% 97% (95%). Maersk Drilling ejer og opererer 10 borepramme på 7,4% Lake Maracaibo i Venezuela, som i 2013 genererede en 2013 omsætning på USD 195 mio. (USD 194 mio.). 39,6% USD 1 mia. NOPAT USD 1 mia. NOPAT USD 0,5 mia. NOPAT Førende på Betydelig position inden for Selvfinansieret Overskud var USD 528 mio. (USD 347 mio.) Derudover deltager Maersk Drilling med 50% i joint venture sel skabet Egyptian Drilling Company, som ejer og det ROIC globale var 10,8% marked (8,8%) og eksklusive igangværende segmenterne ultra-harsh anlægsaktiver var ROIC 15,9% (10,4%) og ultra dybtvand opererer i alt 66 borerigge, hvoraf hovedparten er landrigge. Kontraktdækning på 94% for 2014 og 70% for 2015 Res ultatet heraf udgjorde USD 19 mio. (USD 0 mio.). Operationel 2016 driftstid var i gennemsnit 97% (92%) Pengestrøm fra driftsaktiviteter var USD 775 mio. Der var to ophold på værft for planlagt eftersyn og (USD 597 mio.) op gradering i Værftsopholdene blev afsluttet til Pengestrøm vedrørende anlægsinvesteringer var tiden og uden budgetoverskridelser. To værftsophold, Investeringer USD 1,5 mia. (USD 555 mio.). FINANSIELLE RESULTATER ROIC Maersk Drilling leverede et resultat på USD 528 mio. (USD Maersk Drilling USD mio. Hovedtal Omsætning Resultat før af- og nedskrivninger m.v. (EBITDA) Af- og nedskrivninger Avance ved salg af anlægsaktiver m.v., netto 4 - Andel af resultat i joint ventures 19 0 Resultat før finansielle poster (EBIT) Skat Driftsresultat efter skat (NOPAT) Pengestrøm fra driftsaktiviteter Pengestrøm vedrørende anlægsinvesteringer Investeret kapital ROIC 10,8% 8,8% Effektiv operationel driftstid 97% 92% MAERSK OIL 11,0% ,2% 12,9% ,2% MAERSK OIL APM TERMINALS ,5% 12,8% 10,6% 10,3% ,7% 16,2% 15,9% 13,1% Et godt eksempel på, hvordan ressourceallokeringen mellem forretningsområderne sker i forhold til deres forventede langsigtede indtjeningsevne. APM TERMINALS 10,7% ,2% ,2% ,5% MAERSK DRILLING 8,3% ,3% 8,2% ,5% 8,4% ,8% MAERSK DRILLING ,5% ,8% Det gode beslutningsgrundlag 23

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Vejledning om ansvarlige investeringer

Vejledning om ansvarlige investeringer Vejledning om ansvarlige investeringer Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord ved økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen... 3 Forord ved PRI Executive Director, Dr. James Gifford...

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

INTERVIEW: MIT FØRSTE ÅR SOM CFO HOS BRUNATA

INTERVIEW: MIT FØRSTE ÅR SOM CFO HOS BRUNATA BASICO CONTENT Vol. 1-2015 INTERVIEW: MIT FØRSTE ÅR SOM CFO HOS BRUNATA SIDE 3 NU SKAL RISIKOSTYRING PÅ DAGSORDENEN Vi viser at risikostyring ikke er et nødvendigt onde, men at det skaber overblik og bidrager

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende

Læs mere

Balanced Scorecard og Strategikortlægning

Balanced Scorecard og Strategikortlægning Balanced Scorecard og Strategikortlægning Balanced Scorecard og Strategikortlægning af BDO-professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og projektmedarbejder Heine K. Bang, hekb@asb.dk,

Læs mere

Værdiskabelse ved anvendelse af CSR i livsstilsbranchens design-orienterede SME ere

Værdiskabelse ved anvendelse af CSR i livsstilsbranchens design-orienterede SME ere Værdiskabelse ved anvendelse af CSR i livsstilsbranchens design-orienterede SME ere Mogens Dilling-Hansen* Susanne Jensen** *Professor (MSO), Aarhus Universitet, Institut for Marketing og Organisation,

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

CVR-nr. 10239680 Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 / 1 0

CVR-nr. 10239680 Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 / 1 0 CVR-nr. 10239680 Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 / 1 0 INDHOLD Side Ledelsesberetning Kort om Glunz & Jensen 2 Hoved- og nøgletal 3 Resume 4 Ledelsens beretning 5 Aktionærforhold 11 Regnskabsberetning 13 Risikoforhold

Læs mere

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse kolofon Forfatter: Sine Nørholm Just, CBS og Mikkel Bülow Skovborg, DEA Udgiver: DEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi Tryk:

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser Erhvervsstyrelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser December 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning, perspektiver

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi Merværdi ved revision Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi revisionspåtegning, der giver høj sikkerhed for deres regnskab. Og under alle omstændigheder vil de fleste virksomheder ikke kunne

Læs mere

(Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse værdi?

(Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse værdi? (Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse (Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse værdi? af professor, Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet og ph.d.-studerende Karina Skovvang Christensen, Handelshøjskolen

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2009 Et skridt foran i tanke og handling Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

DK Company A/S Koncernbeskrivelse

DK Company A/S Koncernbeskrivelse A/S Koncernbeskrivelse September 2011 Indledning og generelle oplysninger Indledning og generelle oplysninger Dette er en beskrivelse ( Koncernbeskrivelsen ) af DK Company A/S (tidligere Holdingselskabet

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2013 Koncentreret IFRS - klar til brug Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet af

Læs mere

Strategisk analyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen

Strategisk analyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen Strategisk analyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen Forfatter: Nikolina Eyðbjørnsdóttir Vejleder: Jesper Banghøj Copenhagen Business School HD(R) 2010 Indholdsfortegnelse Forkortelser...5 1 Indledning...6

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med

HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med HR og CSR hvordan spiller det sammen? Har virksomhederne et samfundsansvar på uddannelsesområdet? I samarbejde med Forfattere: Forskningsleder på rapportens undersøgelse Maja Rosenstock, ErhvervsPhD, CBS

Læs mere

Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence

Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence Forsknings-, udviklings- og innovationsplatform for Det Blå Danmark November 2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 01. Resumé...2 02. English

Læs mere

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 5 6 12 14 19 27 28 31 33 35 37 39 40 41 42 43 Leder Bygge- og anlægsbranchen generelt Branchens vilkår Økonomi- og risikostyring i bygge-

Læs mere

Udarbejdet af: Vejleder:

Udarbejdet af: Vejleder: Hvilke muligheder har apoteksbranchen samt den enkelte apoteker i Danmark for at øge omsætningen på de liberaliserede markeder for henholdsvis håndkøbsmedicin og frihandelsvarer? Udarbejdet af: Rasmus

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation?

Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation? Januar 2008 Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation? Af Niels Sandalgaard & Per Nikolaj Bukh * Resumé Budgettet er en central del af virksomhedens økonomistyring, men det er

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Helle Bach og Christian Bason, PLS RAMBØLL Management Indhold Side

Læs mere