Slides, Torben M. Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slides, Torben M. Andersen"

Transkript

1 Slides, Torben M. Andersen

2 Fremtidens velfærd vores valg

3 Velfærdskommissionens opgaver Udfordringernes omfang - Demografiske forandringer - Velstandsdilemma Globalisering - Individualisering Konkrete forslag Grundlag for bred debat

4 Den demografiske udfordring flere ældre færre erhvervsaktive Pct. 45 Pct VFK's befolkningsfremskrivning Konstant middellevetid

5 Velfærdssamfundet kommer i finansiel ubalance Pct. af BNP 3 offentlig budgetsaldo Pct. af BNP NB dette er med uændrede velfærdsordninger

6 Udgangssituation Eksisterende velfærdsordninger har ikke finansiel dækning Finansieringsklemme forstærkes af - stigende velstand (mere fritid, øget/bedre velfærdsservice) - globalisering (uddannelse, forskning, skattebasemobilitet)

7 Aktuel politik Konsolidering et godt udgangspunkt, men det samlede problem kan ikke løses ved opsparing Prioritering: overførsler vs. velfærdsservice - Udgiftsvækst lovpligtige overførsler - Velfærdsservice under pres

8 Reformvej flere i beskæftigelse! Arbejdsmarkedsdeltagelse 0 Indgang Tilbagetrækning Levetid

9 Flere i beskæftigelse? Faldende arbejdsstyrke - Ny situation på arbejdsmarkedet - 1/3 af de offentlige ansatte når tilbagetrækningsalderen inden for de næste 10 år Erfaringer fra 90 erne Øget beskæftigelse/faldende ledighed Fjernelse af overgangsydelse/ efterlønsreform= øget beskæftigelse

10 Udviklingen på arbejdsmarkedet? Stigende behov serviceerhverv (flere ældre) Kvalifikationskrav fortsat skill-bias (teknologi og globalisering) Indvandrere/efterkommere fra mindre udviklede lande øget andel af befolkning og arbejdsstyrke

11 Uændret arbejdsstyrke hvad er kravene? pers pers Øvrige uden for arbejdsstyrken år Efterløn Arbejdsstyrken år

12 Erhvervsfrekvenser kan de blive højere? Pct Pct ??? DK RAS Min. OECD Maks.OECD

13 Elementer i beskæftigelsespolitikken Indgang på arbejdsmarkedet Erhvervsrelevant uddannelse for alle Grundskole Integration Arbejdsmarkedspolitik Tilbagetrækning Beskatning af arbejdsindkomst

14 To fluer med et smæk Mere vækst vigtig for velstand Løser ikke fordelingsproblemet mellem forsørgede og forsørgere, HVIS alle skal have del i velstandsstigninger - skatterne stiger, men - offentlige lønninger - overførselsindkomster stiger også!!!!!!

15 Balance på det offentlige budget Pct. af BNP 3 Pct. af BNP Med VFKs forslag Uden reform

16 Beskæftigelsesvirkning-personer pers pers Uden forslag Arbejdsmarkedsreform Integrationsreform Skattereform Efterlønsreform Pensionsreform Uddannelsereform

17 Slides, Christen Sørensen

18

19

20

21

22 Slides, Helge Hvid

23 Integration Sundhed, Læring, Indflydelse & Rummelighed I Arbejdslivet Sen tilbagetrækning Mindsket udstødning

24 Politiske virkemidler Udvikling af arbejdet i den offentlige sektor Uddannelse & læring Arbejdsmiljøindsats Praktisk orienteret viden om tilbagetrækning + Inddragelse af arbejdsmarkedets parter

25 Slides, Per Kongshøj

26 Perspektiver for beskæftigelse og arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet Folketingets Fremtidspanels konference den 22. marts 2006

27 Pointen Samspillet mellem arbejdsmarked og velfærdsstat (flexicurity) er en styrke for det danske arbejdsmarked Men Velfærdskommissionen savner blik for betydningen heraf Og giver råd, der risikerer at ødelægge balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed

28 Flexicurity en forståelsesramme Udgangspunktet: Sikkerhed og fleksiblitet er ikke modsætninger, men kan gensidigt understøtte hinanden Historie: brugt første gang i Holland i midten af 1990erne. Hastigt voksende popularitet både blandt forskere og politikere

29 Med eller uden sikkerhedsnet?

30 Sikkerhed gi r fleksibilitet! Arbejdsløshedsforsikring på højt niveau skaber risikovillighed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Mellem 25 og 30 procent af danskerne skifter job hvert år. Der skabes ca nye jobs. Social sikring friholder virksomhederne fra krav om større jobsikkerhed. Ansættelsestrygheden for danskere er blandt de laveste i EU. Offentlig videre- og efteruddannelse sikrer brede kompetencer og styrker dermed mobilitet mellem jobs

31 Sikkerhed gi r fleksibilitet! Aktiv arbejdsmarkedspolitik giver en motiveret og kvalificeret (reserve)arbejdsstyrke. Danmark er det land i OECD, som bruger næstmest på aktiv arbejdsmarkedspolitik (2003) Offentlig børnepasning, barselsordninger og plejeordninger sikrer høje erhvervsfrekvenser for især kvinder på arbejdsmarkedet. Danmark har den højeste beskæftigelsesandel for kvinder i EU (2004)

32 Og international konkurrenceevne Investeringsklima 6.5 Denmark USA Netherlands Finland UK Ireland Sweden Belgium France Germany Norway Austria Spain Portugal Kilde: The Economist, Press Release, March 30th, 2005

33 Flexicurity på dansk Høj rotation mellem jobs Fleksibelt arbejdsmarked Flexicuritymodellens hovedakse Lav ansættelsestryghed Hurtig strukturtilpasning Social sikring Aktiv AMP Uddannelses -politik m.v. Indkomsttryghed Høj oplevet jobtryghed Beskæftigelsestryghed

34 OECD Juni 2004 The Danish flexicurity approach Denmark provides an interesting combination of high labour market dynamism and relatively high social protection the socalled flexicurity approach. Underlying the success of the Danish model is the combination of flexibility (a high degree of job mobility thanks to low EPL), social security (a generous system of unemployment benefits) and active labour market programmes. The Danish model of flexicurity thus points to a third way between the flexibility often attributed to deregulated Anglo-Saxon countries and strict job protection characterising southern European countries. Kilde: OECD Employment Outlook 2004

35 Statsministeren I international sammenhæng har vi et meget fleksibelt arbejdsmarked. Det er faktisk højt berømmet, og der er mange, som misunder os det. En af grundene til, at det er så fleksibelt, er at for danske arbejdsgivere, er det nemt både at ansætte og afskedige medarbejdere Sådan kan det kun være fordi vi også har en meget høj grad af social sikkerhed. At vi har arbejdsløshedsunderstøttelse på et højt niveau i international sammenhæng, og for dem der ikke er arbejdsløshedsforsikrede, er der kontanthjælp på et ganske højt niveau. Vi havde EU-topmøde forleden. Der havde jeg lejlighed til at fortælle lidt om det. Den drøftelse foregik jo på engelsk. Jeg kombinerede de to ord og sagde, at vi har "flexibility" og "security", og så kaldte jeg den danske model for "flexicurity". Det er godt, for på fransk hedder det "flexicurité". Anders Fogh Rasmussens tale på Venstres landsmøde, søndag den 21. november 2004 i Herning

36 Velfærdskommissionen Modellen kaldes nogle gange "flexicurity". Det er en kombination af de engelske udtryk for fleksibilitet, sikkerhed og tryghed. Fordelen ved modellen er, at den kombinerer omstillingsevne med en bredt dækkende forsikring. Det er især en fordel for virksomheder og ansatte i omskiftelige erhverv, hvor efterspørgslen går op og ned. Derfor indebærer modellen også en form for indirekte erhvervsstøtte til blandt andet sæsonbetonede erhverv. Regeringens velfærdskommission: Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, Analyserapport 2005, p. 10

37 Og den fortsætter.. Sammenlignet med andre lande er det danske arbejdsmarked i dag relativt velfungerende og fleksibelt. Der er med andre ord et godt udgangspunkt i forhold til kommende udfordringer. Men et godt udgangspunkt gør det ikke alene. Nuværende strukturer kan ikke nødvendigvis understøtte en beskæftigelsesvækst af det omfang, der bliver behov for fremover.. Regeringens velfærdskommission: Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, Analyserapport 2005, p. 9

38 men ikke så meget længere Velfærdskommissionen savner blik for de styrkepositioner, som velfærdsstaten skaber for det danske arbejdsmarked Derfor kommer fokus let på stramninger og begrænsninger

39 VK s velfærdsskepsis Frygt for misbrug af ydelser ( indirekte erhvervsstøtte til blandt andet sæsonbetonede erhverv ) Forslag om at reducere sikkerhedselement i dagpengesystem (kortere dagpengeperiode, lavere ydelser til unge, stramning af regler for ældre ledige) Snæver opfattelse af arbejdsmarkedspolitik

40 Aktiv AMP = Skat på fritid? Aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder aktiveringstilbud, fokuserer i mindre grad på de direkte økonomiske incitamenter for den ledige, men fremmer dels jobsøgningen ved at beskatte fritiden for den ledige og fremmer dels også jobmatchet ved anvendelse af f.eks. arbejdspraktik og jobtræning. Regeringens velfærdskommission: Fremtidens velfærd sådan gør andre lande, Analyserapport 2005, p. 123

41 Pas godt på den danske model! Bevar balancen mellem indkomstsikkerhed og fleksibilitet Styrk udviklingen af beskæftigelsessikkerhed i form af aktiv AMP og VEU Husk at et velfungerende arbejdsmarked skabes af en lang række offentlige ydelser udover arbejdsmarkedspolitikken Vigtigt bevare den sociale kontrakt og sammenhængskraften i det danske samfund

42 The End? Høj rotation mellem jobs Fleksibelt arbejdsmarked Flexicuritymodellens hovedakse Lav ansættelsestryghed Hurtig strukturtilpasning Social sikring Aktiv AMP Uddannelses -politik m.v. Indkomsttryghed Høj oplevet jobtryghed Beskæftigelsestryghed

43 Slides, Bente Hyldahl

44 Velfærd fremover en udfordring Velfærdskommissionens analyse og hovedkonklusioner med hensyn til fremtidens sundhedsudgifter og de sundhedspolitiske konsekvenser af de demografiske ændringer. Folketingets Fremtidspanel 22. Marts 2006 Bente Hyldahl Fogh

45 Tre udsagn 1. Det er sandsynligt at presset opad på sundheds- og omsorgsudgifterne vil være større end presset nedad 2. Det er forventeligt at velstandsdilemmaet vil sætte sundhedsvæsenet og de politiske prioriteringer mellem overførsler og service under yderligere pres 3. Adgangen til sundhedsvæsenet kan blive mindre solidarisk, hvis ikke der skabes råderum i de offentlige budgetter

46 Størst sandsynlighed for øgede udgifter 1. Det er sandsynligt at presset opad på sundheds- og omsorgsudgifterne vil være større end presset nedad

47 Stigende udgifter hvorfor? Demografi og stigende levetid Sundhedsudgifter 2003 Ældreomsorg 2003 Stigning i kroniske sygdomme Flere i risikogrupperne Livsstilsfaktorer Vi kan udrette mere Flere sygdomme kan forebygges og behandles Livslang behandling Kroniske sygdomme : diabetes, muskel- og skeletsygd., hjerte- og karsygd, astma- og allergi, psykiske lidelser, osteoporose, kræftsygdomme, KOL som de dominerende. Anvender % af ressourcerne

48 En udpluk af ugens nyheder fra Ugeskrift for Læger 20. marts 2006 Nye muligheder for Patienter med svær Parkinson Især yngre patienter med atrieflimren Hudkræft, psoriasis og laserbehandling til flere Epilepsikirurgi Ældre patienter med knoglebrud Vaccine mod cancer cervix på vej Behandling af leverkræft Behandling af maskeret hypertension Nye præparater og vaccine på vej til behandling af kronisk hepatitis C Ny behandling af visse former for aortaneurismer Aldersrelateret tab af læsesyn Børn med hørenedsættelse ved universel neonatal hørescreening

49 Velfærdskommissionens skøn Sundhedsudgifter vil kunne stige fra ca. 6,5 % i dag til ca. 8 % af BNP I 2040 Ældreomsorg vil stige fra ca. 3 % i dag til ca. 5 % af BNP i 2040 Konservative forudsætninger? OECDs nyeste skøn for Danmark er en stigning på henimod % af BNP i 2050 afhængig af styringen

50 Mia. kr Størst sandsynlighed for at udgifterne vil stige mere end forudsat af VFK Stigning Demografi Middellevetid Neutral velstandsdilemma Neutral teknologifaktor Nye muligheder Nye muligheder Øget efterspørgsel Øget efterspørgsel 20 VFK forudsætninger VFK forudsætninger og bedre helbred 0 Forbedret helbredstilstand

51 Alternative forudsætninger Grundforløb 50 mia. kr. Bedre helbredstilstand [45] mia. kr. Mindre efterspørgselspres for velfæ rdsservice 36 mia. kr. Større efterspørgselspres for velfæ rdsservice 68 mia. kr. Mindre efterspørgselspres i sundhedsvæ sen 46 mia. kr. Større efterspørgselspres i sundhedsvæ sen 56 mia. kr. Lavere teknologibidrag, sundhed, historisk DK 24 mia. kr. Højere teknologibidrag, sundhed, OECD gnst. 79 mia. kr. Lavere teknologibidrag, hospitaler, historisk DK 39 mia. kr. Højere teknologibidrag, hospitaler, OECD gnst. 71 mia. kr. Udsving men stigende udgifter i alle scenarier Kilde VK Kap. 14

52 Sundhed er efterspurgt 2. Det er forventeligt at velstandsdilemmaet vil sætte sundhedsvæsenet og de politiske prioriteringer mellem overførsler og service under yderligere pres

53 Sundhedsudgifter og indkomst Log sundhedsudgifter pr. capita 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 TUR MEX HUN POL SLK FRA ISL USA AUS SWE CHENOR DEU ITA NLD IRE PRT NZL GRC DK ESP CZE JPN CAN KOR FIN UK AUT BEL Hældning = 1,25 Log sundhedsudgifter pr. capita LUX 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 8,6 8,8 9 9,2 9,4 9,6 9, ,2 10,4 10,6 10,8 Log BNP pr. capita 5,0 Sundhedsudgifterne stiger hurtigere end indkomsten Kilde: OECD 2002 og VK

54 Fra toppen til midterplacering Pct. af BNP Pct. af BNP OECD-gnst. USA DK Danmark har haft et atypisk forløb - kan næppe fastholdes Den politisk styring er vigtig

55 Kan vi opretholde solidariteten 3. Adgangen til sundhedsvæsenet kan blive mindre solidarisk, hvis ikke der skabes råderum i de offentlige budgetter

56 Det solidariske sundhedsvæsen kan det fortsætte? Med den nuværende model behov for fortsat høj offentlig finansiering via skatten ( i dag 82 %) Danmark hidtil måske ikke verdens bedste sundhedssystem, men verdensmester i styring af sundhedsudgifter skal fortsættes Vil den øgede individualisering slå igennem? Sundhedsforsikringer et supplement eller et alternativ? (ca dækket i dag 1,5 mio. medlemmer i danmark) Kan egetansvaret øges? Øget undervisning? Øget brugerbetaling?

57 Slides, Lars Odd Petersen

58 Sundheds- og plejeudgifterne til ældre - scenarier for fremtiden Lars Odd Petersen Senior projektleder DSI Institut for Sundhedsvæsen Finansieret i samarbejde med Ældre Sagen Pfizer Danmark

59 Baggrund Velfærdskommissionens rapport : Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, et oplæg til debat! Tilsvarende udenlandske beregninger - behov for at tage hensyn til flere ikke demografiske forhold! Et ønske brug mere af den foreliggende viden om - sundhedsadfærdens betydning mange undersøgelser! - mulighederne med den nye medicinske teknologi sparsom konkret viden!

60 5 Scenarier 1. Grundscenarie 2. Sundhedsadfærd 3. Produktivitetsforbedring 4. Ny medicinsk teknologi 5. Kombination

61 Grundscenariet Forudsætninger Befolkningsudvikling som Danmarks Statistik Sundhedsadfærd som de seneste år Forekomst af nye sygdomstilfælde som i 2004 Forbrug af sundheds- og plejeydelser i alders- og sygdomsgrupper som i 2004 Prisen på ydelserne som i 2004

62 Grundscenariet Befolkningsudviklingen Resultater Befolkning Andel 65+årige 14,9% ( ) 22,7% ( ) Procent 85+årige 1,8% (99.000) 3,8% ( )

63 Grundscenariet Sygdom Resultater Sygdomsramte blandt 65+årige (60%) (76%)

64 Grundscenariet Sundheds- og plejeudgifter, 65+årige Resultater Sundhedsudgifterne 24,1 mia. kr. (1,68%) 52,3 mia. kr. (2,01%) Plejeudgifterne 31,2 mia. kr. (2,17%) 58,4 mia. kr. (2,25%) Sundheds- og plejeudgifter i alt 55,4 mia. kr. (3,85%) 110,7 mia. kr. (4,26%) Bruttonationalprodukt mia. kr mia. kr. % af BNP 2004-kroner

65 Sundhedsadfærdsscenariet Sundere kostvaner, mindre rygning og mere fysisk aktivitet reducerer risikoen for at blive syg Vi har regnet med halvdelen af den fulde effekt Effekten af den sundere adfærd antages realiseret over de første 10 år af scenarieperioden

66 Sundhedsadfærdsscenariet Resultater 2040 Sundhedsadfærdsscenariet 2040 Grundscenariet årige Pct. 85+årige 17,2% 16,5% 12,4% Sygdomsramte Pct. af 65+årige 75% 77% 60% Indlæggelser Sundhedsudgifterne 54,0 mia kr. 52,3 mia kr 24,2 mia kr. Pct. af BNP 2,08% 2,01% 1,68% Plejeudgifterne 59,8 mia kr. 58,4 mia kr. 31,3 mia kr. Pct. af BNP 2,30 % 2,25% 2,17% Sundheds- og plejeudgifter i alt 113,7 mia kr 4,38 % 110,7 mia kr. 4,26% 55,4 mia kr. 3,85%

67 Forbedret medicinsk teknologi Fagre nye verden biomedicinsk teknologi, afkodningen af de menneskelige gener, genterapi, stamcelleterapi, xenotransplantationer, biomedicinsk billeddiagnostik, minimal invasiv kirurgi

68 Forbedret medicinsk teknologi Effekter på behandlingsmulighederne færre genindlæggelser for mange hjertepatienter reduktion i den forhøjede risiko for at død for kræftpatienter, demens og patienter med hjerteinsufficiens øget andel af kræftpatienterne vil kunne helbredes bedre mobilitet for mange hjerte-/karpatienter, inkl. apopleksi

69 Forbedret medicinsk teknologi Resultater 2040 Medicinsk teknologiscenarie Grundscenariet årige Pct. 85+årige 16,7% 16,5% 12,4% Sygdomsramte Pct. af 65+årige 76% 77% 60% Indlæggelser Sundhedsudgifterne 52,6 mia. kr. 52,3 mia. kr. 24,2 mia. kr. Pct. af BNP 2,03% 2,01% 1,68% Plejeudgifterne 54,3 mia. kr. 58,4 mia. kr. 31,3 mia. kr. Pct. af BNP 2,09 % 2,25% 2,17% Sundheds- og plejeudgifter i alt 107,0 mia. kr. 4,12 % 110,7 mia. kr. 4,26% 55,4 mia. kr. 3,85%

70 Hvad endte matchen med?

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer

Langtidsledighed og initiativer Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Stor andel af danskerne er i job

Stor andel af danskerne er i job I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Flere lande har taget hul på debatten om finansiering af den fremtidige velfærd og på reformarbejdet.

Flere lande har taget hul på debatten om finansiering af den fremtidige velfærd og på reformarbejdet. Flere lande har taget hul på debatten om finansiering af den fremtidige velfærd og på reformarbejdet. Kapitel 1. Internationale reformer Det danske velfærdssamfund står over for langsigtede udfordringer,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

En alternativ udgiftsvej ja tak!

En alternativ udgiftsvej ja tak! Nye opgaver Udgiftspres Forventningspres Bekymringer om dansk sundhedsvæsen Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Realudgiftsindeks 15 EU lande 23 vestlige lande 1970 1980 1990 2000 400 350 300

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING Nina Smith OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING - HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? AARHUS UNIVERSITET PROFESSOR NINA SMITH 2011 1 Offentlig saldo i pct. af BNP: Underskud så langt øjet rækker... 3-4% Uden efterlønsreform

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Den danske model og den mentale globalisering

Den danske model og den mentale globalisering Den danske model og den mentale globalisering Bestyrelseskonference for højskolernes bestyrelsesmedlemmer Brandbjerg Højskole, 5. februar 2011 Martin Marcussen Professor mso Københavns Universitet Dronningens

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

XX. En mere heterogen befolkning

XX. En mere heterogen befolkning XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i

Læs mere

Markant færre overførselsmodtagere

Markant færre overførselsmodtagere Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk Uddannelsesforbundet

Læs mere

Konference for Folketingets Fremtidspanel. Velfærd fremover en udfordring

Konference for Folketingets Fremtidspanel. Velfærd fremover en udfordring Konference for Folketingets Fremtidspanel Velfærd fremover en udfordring Resumé og redigeret udskrift af konference i Landstingssalen, Christiansborg, onsdag den 22. marts 2006 Teknologirådets rapporter

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Rød, blå eller lilla?

Rød, blå eller lilla? Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Det lange lys på den økonomiske politik. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Det lange lys på den økonomiske politik. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det lange lys på den økonomiske politik Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Storm P -Har Herren tabt noget? -Tjah øh min portnøgle! -Har de tabt den her? -Næh der var henne i den

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere