Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 178 Offentligt. 50 skatteforslag til en mere retfærdig og forenklet beskatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 178 Offentligt. 50 skatteforslag til en mere retfærdig og forenklet beskatning"

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 178 Offentligt 50 skatteforslag til en mere retfærdig og forenklet beskatning

2 - 2 - Maj 2006 Indholdsfortegnelse Side Indledning...4 Evighedsmaskinen skattemæssige problemstillinger og forslag til løsninger:...6 De selvstændigt erhvervsdrivende Ny virksomhedsskatteordning Nettoprincip ved indskud/hævninger fra virksomhedsskatteordningen Arbejdsmarkedsbidrag ved fortjeneste af salg af fast ejendom og driftsmidler, når man er i virksomhedsordningen Sommerhuse, der udlejes, skal kunne komme i virksomhedsskatteordningen Hobby-paragraf Etablering af selvstændig virksomhed kontra lønmodtager Ligestilling af tofamiliehuse med fast ejendom ved udlejning Salg af ejerbolig med flere lejligheder Afskrivning af installationer i en- og tofamilieejendomme og sommerhuse Straksafskrivning for hardware Straksafskrivning Reglerne for vedligeholdelsesfradrag i relation til samhørende aktiver skal præciseres Bedre orientering om afgrænsningen mellem fradrag for reklame og repræsentation i forbindelse med afholdelse af reception Selvstændigt erhvervsdrivende skal have fradrag for de samme udgifter, som hvis de var organiseret i selskabsform Selvstændigt erhvervsdrivende skal have fradrag for de samme udgifter, som hvis de var organiseret i selskabsform Leasing-regler på aktiver bør objektiveres Overførsel til medarbejdende ægtefælle skal følge topskattegrænsen Afskaffelse af kørebog for blandet benyttede biler Ensartet lovgivning Harmonisering af skatte- og momsregler for biler på gule plader Skattefri omdannelse - udligning af negativ anskaffelsessum - delomdannelse Succession i opsparet overskud - præcision af kildeskattelovens 33 C, stk Mulighed for succession for I/S-deltagere Mere rimelig beskatning af fri bil Beskatning af selvstændiges telefon Fri avis under bagatelgrænsen Mulighed for at fratrække arbejdsmarkedsbidrag i personlig indkomst...17 Selskabsområdet Etablering af en skattemappe for selskaber...17

3 Rullende aflevering af selvangivelser for selskaber Objektivering af reglerne for aktieombytning m.v Kaution mellem selskaber Kontrollerede transaktioner Bedre retningslinjer for, hvornår låne- og handelsomkostninger for selskaber kan fratrækkes...19 Personområdet Indskud på etableringskonto skal fratrækkes i personlig indkomst Ens skat og fradrag på renter Samme beskatningsprocent og fradragsværdi for børne- og ægtefællebidrag Ophævelse af fraflyttebeskatningen af pensionsordninger m.v Frist for indgivelse af selvangivelse for hovedaktionærer Én beskatning af bolig års forældelse af indkomstopgørelsen ved transaktioner mellem selskab og hovedaktionær Kaution mellem hovedaktionær og selskab...22 Pensionsområdet Arbejdsgiverordning for selvstændigt erhvervsdrivende Forbedringsforslag til ophørspension Ændre frist for indskud på pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende Regler for opsat pension i forbindelse med hovedaktionærsalg af selskab...24 Diverse Bedre borgerservice Aktindsigt hos Landsskatteretten Regler for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag Ærlig skatteprocent Ikke vedtage lovgivning med tilbagevirkende kraft...26

4 - 4 - Indledning Foreningen Registrerede Revisorer FRR har i 2000 og 2001 udgivet to kataloger, hvor vi ønskede at forbedre skattelovgivningen. Vores katalog har haft den ønskede effekt, idet flere af de initiativer, som vi har peget på, gennem årene er blevet gennemført. I de to tidligere kataloger foreslog vi 68 ændringer, hvoraf over halvdelen er blevet gennemført. På samme måde har vi nu indsamlet 50 forslag, som vi håber vil få en lige så god modtagelse som de tidligere. Ofte udspringer sagerne af skats ligning af skattesager, uklarheder, mangler eller urimeligheder i lovgivningen. Fælles for sagerne er imidlertid, at de skattemæssige rammevilkår for ligningen kunne være meget bedre. Der er ganske enkelt for stort et spillerum, når der skal træffes afgørelser eller lignes i skatteforvaltningerne. Vi har valgt at samle eksemplerne under 50 overskrifter. Og hver gang kommer vi med forslag til, hvordan man kan forbedre skattelovgivningen. Dette oplæg er dels en opsamling på de tidligere skatteoplæg, som FRR offentliggjorde i foråret 2001: Oplæg til reform af personskattesystemet - kan det ikke gøres lidt bedre?, og det skatteoplæg, vi offentliggjorde i april 2002: 28 skatteforslag til en mere forenklet og rimelig beskatning af personer og erhvervsdrivende, og dels nye tiltag, hvor foreningen igen identificerer fem bærende elementer i forbindelse med en kommende reform af personskattesystemet. Disse bærende elementer eller støttepiller : robusthed og stabilitet tillid, troværdighed og retssikkerhed gennemsigtighed og gennemskuelighed forenkling symmetri, parallelitet og neutralitet går også igennem dette oplæg som en rød tråd. Evighedsmaskinen Lovgivningen i dag på skatteområdet kan tage pusten fra de fleste. Én ting er alle de love, som Folketinget vedtager hvert år. I sidste folketingssamling blev der således vedtaget 40 lovforslag på skatteområdet, hvilket svarer til næsten en femtedel

5 - 5 - af alle vedtagne love i Folketinget. Dermed er Skatteministeriet det ministerium, som får flest love vedtaget. Det største problem er imidlertid ikke de mange vedtagne love, men den manglende kvalitet i den vedtagne lovgivning og ikke mindst den manglende viden og fokusering på, hvordan lovgivningen konkret skal administreres i brændpunktet mellem myndigheder, rådgivere og erhvervsdrivende. Problemet i relation til såvel borgernes retssikkerhed som muligheden for en enkel administration med færrest mulige midler er de mange fortolkningsmuligheder samt uklarheder, som eksisterer i den vedtagne lovgivning i dag. Med andre ord er problemet omkring administrative byrder, uigennemsigtighed i skattelovgivningen samt manglende konsekvens og forskelligartede afgørelser i skatteforvaltningerne i høj grad knyttet til, at vedtagne love ikke er gennemarbejdet nok, og at konsekvenserne i forbindelse med administrationen af reglerne ikke er belyst tilstrækkeligt. Derfor eksisterer der i dag et slags vakuum i lovgivningen, som ad åre udfyldes med afgørelser fra Skatteministeriet, SKAT, Landsskatteretten og domsafgørelser fra landsretterne og Højesteret. Der kan dermed sagtens gå en del år, før disse uklarheder og dette vakuum er udfyldt. Det siger sig selv, at dette ikke er betryggende for skatteydernes retssikkerhed. Et godt eksempel er reglerne om sammenhørende aktiver i afskrivningsloven. Dertil kommer, at ikke alle afgørelser og domme på skatteområdet bliver offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter eller kommer ind i Ligningsvejledningen. Det siger sig selv, at der med så mange nye love og fortolkningsbidrag tilgår skat en meget stor informationsmængde. Imidlertid er det ikke sikkert, at alle afgørelser kommer til skats kendskab, og at skat fortolker disse afgørelser ens. Ud over det her nævnte skal det anføres, at SKAT hvert år udsender et stort antal interne meddelelser, som kan være ganske omfangsrige og i øvrigt ikke kommer offentligheden til kendskab, herunder kommunerne. Roden til dette problem er den eksisterende skattelovgivning, som mangler flere klare og præcise retningslinjer for den ligningsmæssige proces i skatteforvaltningerne. Der er for mange muligheder for at plukke afgørelser - som endda kan være modstridende - og misforstå afgørelser i forbindelse med ligningen af en konkret skattesag. Det giver i høj grad mulighed for et for stort subjektivt indhold i ligningen, som ikke virker befordrende for retssikkerheden og målet mod en mere ensartet ligning, når det gælder udfaldet af sagsbehandlingen. Derfor skal de skattemæssige rammer for ligningen forbedres. Der skal skabes en lovgivning og nogle regler, som har mere kvalitet, og som kan administreres bedre, end hvad tilfældet er i dag.

6 - 6 - Det vil give trefold gevinst: Skatteborgerne vil opleve en bedre retssikkerhed. Rådgiverne kan forbedre deres service ved at kunne rådgive mere præcist og kvalificeret. Myndighederne sparer ressourcer i forbindelse med ligning, revision og bindende svar samt i forbindelse med førelse af skattesager fra forvaltningsniveau over ankenævn og Landsskatteret til domstolene. Problemstillinger 50 skattemæssige problemstillinger og forslag til løsninger: De selvstændigt erhvervsdrivende 1. Ny virksomhedsskatteordning FRR og repræsentanter for skatterevisorerne har i 2005 udviklet en ny virksomhedsordning. Den nye ordning er væsentligt lettere at administrere end den gamle ordning, hvorfor vi ønsker den indført. Herudover indeholder ordningen en mulighed for straksafskrivning af erhvervsaktiver, hvilket er attraktivt for de selvstændigt erhvervsdrivende. Den nye virksomhedsordning går ud på, at den særlige ordning, hvorefter erhvervsmæssige renter fradrages i virksomhedsindkomsten, afskaffes. I stedet beregnes der et afkast af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver. Afkastet foreslås fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst fra virksomheden og beskattet som kapitalindkomst. Endvidere foreslås det, at den bestående opsparingsordning, hvorefter en del af virksomhedens overskud kan opspares til en lavere beskatning, opretholdes og forenkles efter følgende punkter: 1. Ønsket om at skabe en ordning, der er nem at håndtere i praksis med følgende ændringer i den bestående virksomhedsskatteordning Ingen særlige regnskabskrav Ingen hæverækkefølge med komplicerede overskudsdisponeringer Ingen komplicerede regler for hævning og indskud til og fra privatøkonomien Ingen indskudskonto til at holde regnskab med højt og lavt beskattede midler. 2. Ønsket om en kapitalafkastberegning, som er en del af virksomhedens overskud, som det kendes i dag og med samme sats. Afkastet beregnes som i den nuværende kapitalafkastordning, dvs. eksklusive finansielle aktiver.

7 Ønsket om opsparingsmuligheder, som kendes i virksomhedsskatteordningen. Muligheden skal dog kun tilbydes, hvis indkomsten i virksomheden overstiger kr , som er grænsen for beregning af topskat. Den del af virksomhedsoverskuddet, der opspares, beskattes med en foreløbig skat svarende til selskabsskatten på 28 pct. 4. Ønsket om løbende og obligatorisk opsparing af midler til udskudt skat på opsparet overskud. Den obligatoriske opsparing gennemføres ved deponering i et pengeinstitut med 20 pct. af beløbet opsparet i virksomheden. Virksomhedsskat og obligatorisk opsparing frigives, når der indtægtsføres opsparet overskud. 5. Ønsket om, at opsparet overskud og obligatorisk opsparing kan hæves til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede anlægsaktiver samt nærmere definerede udgifter til medarbejderuddannelse, kompetenceudvikling og udvikling af menneskelige ressourcer i virksomheden. Regeringen vedtager en ny virksomhedsskatteordning baseret på den model, som FRR tidligere har forelagt Skatteministeriet. 2. Nettoprincip ved indskud/hævninger fra virksomhedsskatteordningen Hvis man i dag hæver f.eks. en fast ejendom ud af virksomhedsskatteordningen, hæver man ejendomsværdien ud. Er der gæld i ejendommen, anses den gæld, man udtager sammen med ejendommen, som et indskud. Det kan få barske konsekvenser, hvis man har opsparet overskud. Det er kun de skatteydere, der ikke har fået god rådgivning, der bliver ramt af disse regler, idet man ved at foretage en mellemfinansiering kan udtage de samme aktiver, uden at der sker store hævninger i virksomheden. Reglen bør også ændres af retssikkerhedsmæssige årsager. Når man tager aktiver ud med en tilhørende gæld, bør udtagningen kunne ske netto. 3. Arbejdsmarkedsbidrag ved fortjeneste af salg af fast ejendom og driftsmidler, når man er i virksomhedsordningen Gevinst ved salg af disse aktiver er i lovgivningen kapitalindkomst, men når beskatningen sker i virksomhedsskatteordningen, konverteres beskatningen til virksomhedsindkomst, og når overskuddet hæves, påføres der arbejdsmarkedsbidrag på avancen.

8 - 8 - Salg af disse aktiver bør kunne hæves som kapitalindkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. 4. Sommerhuse, der udlejes, skal kunne komme i virksomhedsskatteordningen Når man har en udlejningsejendom, betragtes det normalt som en virksomhed. Derfor er det almindeligt, at man anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, således at man får fuldt fradrag for renteudgifterne. Ved sommerhusudlejning er det ikke muligt. Man bør kunne bruge virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Hvis man anvender sommerhuset selv, skal man blot indbetale/indtægtsføre en lejeindtægt, der svarer til markedslejen. 5. Hobby-paragraf Nogle iværksættere bliver hårdt ramt ved, at deres virksomhed får status af hobbyvirksomhed. Nogle gange har virksomheden været i gang i nogle år, og ejerne har fratrukket underskuddet. SKAT statuerer herefter hobby-virksomhed med tre års tilbagevirkende kraft. Der er flere løsningsmuligheder. For det første skulle man kunne gemme gamle underskud i hobby-virksomhed, således at disse underskud kunne udnyttes, når virksomheden gav overskud. Dernæst burde SKAT have pligt til at ligne selvangivelsen i år 1 og på det tidspunkt træffe beslutning om, hvorvidt der er tale om hobby-virksomhed eller ej. Hvis skatteyderen f.eks. ikke har hørt noget i år 1, bliver virksomheden ikke betragtet som hobby-virksomhed. 6. Etablering af selvstændig virksomhed kontra lønmodtager Uden mulighed for at blive accepteret som selvstændigt erhvervsdrivende af skattemyndighederne kan man f.eks. ikke blive omfattet af virksomhedsordningen, hvilket igen betyder, at der er mange skattemæssige økonomiske byrder. Bl.a. er der færre fradragsmuligheder og ringere mulighed for at spare op og konsolidere virksomheden. Reglerne omkring selvstændig virksomhed kontra lønmodtager har i den seneste tid været til megen debat, bl.a. fordi en del edb-folk har startet selvstændig virksomhed på konsulentbasis. Reglerne på området er uklare, og der er i væsentlighed lagt op til

9 - 9 - skøn, når skattemyndighederne skal beslutte sig for, om personen er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. FRR mener, at området trænger til en regelforenkling, således at der kommer klare regler for, hvornår man er selvstændigt erhvervsdrivende. Det er ikke hensigtsmæssigt, at fortolkningen af en række eksempler i Ligningsvejledningen på, hvornår en person defineres som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, skal være afgørende for udfaldet af afgørelsen. Som nævnt er der på nuværende tidspunkt lagt op til en høj grad af skøn, hvilket retssikkerhedsmæssigt er uholdbart. 7. Ligestilling af tofamiliehuse med fast ejendom ved udlejning Ved udlejning af den lejlighed, som ejerne ikke bebor i et tofamiliehus, kan der efter de nuværende regler ikke fratrækkes driftsudgifter ved udlejningen, ligesom der heller ikke er mulighed for at anvende reglerne om en skattefri bundgrænse ved værelsesudlejning, jf. ligningslovens 15. Udlejning af tofamiliehuse bør ligestilles med anden udlejning af fast ejendom. Det vil sige, at ved opgørelse af overskuddet ved udlejning af den anden lejlighed i et tofamiliehus til beboelse skal man kunne fratrække samtlige driftsudgifter, hvilket vil sige de samme slags udgifter, som man kan fratrække ved udlejning af andre ejendomme til beboelse. Endelig bør udlejning også kunne indgå i virksomhedsordningen. 8. Salg af ejerbolig med flere lejligheder Ved salg af en ejendom med f.eks. fire lejligheder, hvoraf den ene bebos af ejeren, sker der beskatning af hele salget (også ejerboligen), selv om der foreligger en 33- vurdering (lov om vurdering af landets faste ejendomme - vurderingsloven) på ejerboligen, og der gennem årene er betalt såvel egen lejeværdi og senere ejendomsværdiskat. Ejeren har således ikke haft skattefrihed for ejerboligdelen. FRR ønsker en afklaring af, om denne retstilstand er rimelig - f.eks. at der ikke er skattefrihed for ejerboligdelen, når der nu sker beskatning ved salg. Lovgivningen bør ændres.

10 Afskrivning af installationer i en- og tofamilieejendomme og sommerhuse I forbindelse med afskaffelse af udskiftningsfradraget i 1982 blev muligheden for at afskrive installationer som køleskabe, komfurer, vaskemaskiner, tørretumbler m.v. i udlejningsejendomme afskaffet. Hvis man modsat vælger at vedligeholde disse maskiner, er der fradrag for vedligeholdelsesudgiften. Samfundsmæssigt kan det ikke være rigtigt, at man skal vedligeholde sine gamle energislugende maskiner for at få fradrag, mens man ikke har fradrag, hvis man køber en ny og energivenlig maskine. Lovgivningen bør ændres, således at man igen kan få udskiftningsfradrag. 10. Straksafskrivning for hardware I dag kan software straksafskrives, mens hardware skal afskrives efter driftsmæssige saldoafskrivninger med 25 pct. årligt, når der er tale om indkøb over bundgrænsen for straksafskrivninger (i kr.) Det skyldes, at hardware anses for at have en levetid på mere end tre år, der er grænsen for, hvornår et driftsaktiv kan straksafskrives. Hvis hardware kan straksafskrives, vil det indebære administrative forenklinger samtidig med, at levetiden for hardware i højere grad vil blive sammenfaldende med afskrivningsprofilen. På grund af den teknologiske udvikling på området er der i dag typisk tale om, at hardware ikke er nedskrevet fuldt ud, når det udskiftes med nyt hardware. Således mangler hardware at blive nedskrevet med over 40 pct. efter tre år, hvilket for mange virksomheder er levetiden for nyt indkøbt hardware. Selvom der i dag er indført mulighed for at fratrække tab ved salg og afhændelse, så er dette en tung administrativ ordning samtidig med, at virksomhederne lider et likviditetstab. 11. Straksafskrivning Administrationen af grænsen for straksafskrivning af småaktiver ( kr. i 2006) volder problemer med hensyn til definitionen af, hvornår og hvilke aktiver der kan siges at fungere sammen, være indbyrdes forbundne eller indgå i et samlesæt. Samtidig er der i 2006 afsagt en Vestre Landsretsdom om straksafskrivning og vedligeholdelse på minkbure. Denne dom betyder, at skatteyderen fik vedligeholdelsesfradrag (SKM VLR).

11 FRR mener, at der skal være klare regler. Det regelsæt, der blev indført, da man ændrede afskrivningsloven på dette punkt, kan ikke administreres. Der skal dannes en praksis på området, før regelsættet kan bruges, og det vil tage mange år. Derfor skal stramningen fra Pinsepakken ophæves, og man skal kunne straksafskrive driftsmidler som småaktiver, når de kan anvendes selvstændigt. 12. Reglerne for vedligeholdelsesfradrag i relation til samhørende aktiver skal præciseres Konkret er der i 2006 afsagt en Vestre Landsrets-dom vedrørende minkbure. I denne afgørelse får skatteyder fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Problemet er fortolkning af denne dom i forhold til andre områder, hvor man har begrebet samhørende aktiver, f.eks. edb-området. Lovgivningen bør strammes op. 13. Bedre orientering om afgrænsningen mellem fradrag for reklame og repræsentation i forbindelse med afholdelse af reception Der er truffet to afgørelser fra Vestre Landsret i 2002 vedrørende fradrag for udgifter til en reception, hvor udgifterne til reception ikke kunne fratrækkes som reklame, men som repræsentation. Disse afgørelser viser, at detaljer som f.eks. udformning af en annonce og en mulighed for at sidde ned og spise ved et skrivebord i et kontorlokale kan have meget stor betydning for fradragsretten. FRR vil foreslå, at der kommer mere præcise vejledende regler for, hvilke krav der skal være overholdt, hvis udgifterne skal kunne fratrækkes som reklame. Det gælder f.eks. udformning af annonce i dagspressen, tidspunkt, forplejning/bespisning, placering af gæster/kunder m.m. I dag er der for stor usikkerhed om grænsen mellem reklame og repræsentation. 14. Selvstændigt erhvervsdrivende skal have fradrag for de samme udgifter, som hvis de var organiseret i selskabsform - Fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikring. - Fradrag for præmierne til egen sygdom og barsel, bidrag til AES og præmie til privattegnede arbejdsulykkesforsikringer.

12 Der bør være ligestilling mellem dem, der driver virksomhed i selskabsform, og dem, der driver virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende. 15. Selvstændigt erhvervsdrivende skal have fradrag for de samme udgifter, som hvis de var organiseret i selskabsform - Fradrag for udgifter til efteruddannelse. Der bør være ligestilling mellem dem, der driver virksomhed i selskabsform, og dem, der driver virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende. 16. Leasing-regler på aktiver bør objektiveres I dag er det muligt at indgå en leasingaftale med et leasingselskab, betale en førstegangsleje, der svarer til første års afskrivninger, og derefter lease aktivet i nogle år. Ved leasingperiodens udløb kan leasingtageren købe aktivet til under markedsværdien. Der mangler skattemæssige regler for disse muligheder. Samtidig ser vi flere sager, hvor SKAT prøver at kalde disse leasingkontrakter for købekontrakter. Der bør indføres objektive regler for leasing. 17. Overførsel til medarbejdende ægtefælle skal følge topskattegrænsen Grundbeløbet for medarbejdende ægtefælle skal hæves fra kr. til kr. Det vil bevirke, at overførsel til medarbejdende ægtefælle altid vil følge topskattegrænsen, og vil stoppe mange unødige spekulationer om, hvordan man skal fordele overskuddet fra en virksomhed, hvor begge ægtefællerne arbejder. FRR har tidligere rejst spørgsmålet over for Skattedepartementet og har fået den forklaring, at man ikke kunne ændre disse regler, fordi der var et skatteprovenu i størrelsesordenen 20 mil. Denne forklaring styrker yderligere argumenterne for, at reglerne skal ændres, idet der må være selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke får en optimale rådgivning, når man snyder sig selv for 20 mil. kr. på landsplan. En ændring af disse regler vil således gavne både retssikkerhedsmæssigt og på de administrative byrder.

13 Lovgivningen bør ændres. 18. Afskaffelse af kørebog for blandet benyttede biler Selvstændigt erhvervsdrivende, der har en bil, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt, er nødt til at føre kørebog for at kunne dokumentere, hvor stor en erhvervsmæssig anvendelse bilen har. Dette er yderligere blevet skærpet i L 116, idet man efter denne lov skal opgøre tab/avance efter den erhvervsmæssige anvendelse på bilen. Og det kan man faktisk kun dokumentere via en kørebog. Mange selvstændigt erhvervsdrivende bruger i praksis en skønsmæssig andel, som år efter år er den samme, uanset at der kan være forskellig erhvervsmæssig anvendelse år for år. Hvis man kunne afskaffe denne kørebog, ville man få en kæmpe administrativ lettelse. Kørebogen afskaffes, og hvis SKAT ikke kan acceptere den selvangivne fordeling mellem privat og erhverv, skal de rette henvendelse til skatteyderen det første år, fordelingen optræder. Henvender SKAT sig ikke, kan skatteyderen støtte ret på denne fordeling. 19. Ensartet lovgivning Der er eksempler på, at når man indfører ny eller ændret lovgivning, indfører man nye frister, som man kunne harmonisere med frister, der i forvejen er i lovgivningen. F.eks. indføres der nu i ejendomsavancebeskatningslovens 9, stk. 7, en regel om, at det er en forudsætning for skattefriheden efter stk. 5, at hele ejendommen afstås senest et år efter, at skaden er indtruffet. SKAT kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist. I ejendomsavancebeskatningslovens 10, stk. 2, er der en tilsvarende frist, som kunne havde været anvendt. Nu har man to forskellige frister i samme lovgivning. Man bør ændre 9, stk. 7, så man i 9 i stedet henviser til fristen i 10, stk. 2.

14 Harmonisering af skatte- og momsregler for biler på gule plader Skattemæssigt og momsmæssigt bør reglerne for fradrag ensrettes for biler på gule plader. F.eks. er det lovligt skattemæssigt at hente børn i daginstitutioner, uden at man bliver beskattet af fri bil, men momsmæssigt må man ikke køre blot en enkelt km privat, hvis man har afløftet momsen på købsprisen af bilen. Lovgivningsmæssigt bør reglerne harmoniseres. 21. Skattefri omdannelse - udligning af negativ anskaffelsessum - delomdannelse I virksomhedsomdannelsesloven er der et dobbelt krav om, at indskudskontoen ikke må være negativ, og aktiernes/anparternes anskaffelsessum ikke må være negativ. Er man i virksomhedsordningen og omdanner alle de virksomheder, man har, bortfalder kravet om, at aktiernes anskaffelsessum ikke må være negativ. Det vil sige, at hvis man delomdanner en virksomhed, gælder dobbeltkravet. Ifølge virksomhedsomdannelsesloven er der hjemmel til, at en evt. negativ indskudskonto kan udlignes inden stiftelsen af selskabet - altså i tiden fra 1/1 til stiftelsen. Det løser så problemerne ved en helomdannelse. Hvis der er tale om en delomdannelse, hvor dobbeltkravet gælder, er der imidlertid ikke ifølge SKAT umiddelbart hjemmel til, at ejeren kan udligne en evt. negativ anskaffelsessum inden stiftelsen. Det må bero på en lapsus i loven, hvis der ikke er denne mulighed. En negativ anskaffelsessum skal kunne udlignes på forhånd. I virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 4, har man tilladt, at negativ anskaffelsessum lang tid efter stiftelsen udlignes ved indbetaling til selskabet. FRR opfordrer til, at der i 2, stk. 1, litra 5), efter negativ indskudskonto tilføjes "negativ anskaffelsessum", således at der er mulighed for udligning i begge situationer. 22. Succession i opsparet overskud - præcision af kildeskattelovens 33 C, stk. 5 Ifølge kildeskattelovens 33 C, stk. 5, er det en betingelse for, at køber kan succedere i sælgers opsparede overskud i virksomhedsordningen, at "overdragelsen finder sted

15 dagen efter udløbet af ejerens indkomstår". Det vil altså sige, at det er et krav, at overdragelsen finder sted den 1. januar. FRR har spurgt SKAT, om kravet ikke snarere er et krav om, at overdragelsen skal ske med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar. SKAT fastholder imidlertid, at bestemmelsen skal tolkes således, at den endelige og bindende aftale skal indgås den 1. januar. FRR mener, at dette krav er umuligt at løfte i praksis, da de færreste er i stand til at mødes den 1. januar efter nytårsaften. Endnu vanskeligere er det at få revisor til at færdiggøre regnskab og virksomhedsopgørelse den 1. januar, så parterne har et reelt aftalegrundlag, både hvad angår aktiver og passiver, og hvad angår størrelsen af det opsparede overskud, som køber skal forpligte sig til at overtage. FRR foreslår derfor, at loven ændres, så aftalen kan indgås f.eks. senest 1. marts i salgsåret, og at aftalen kan indgås med tilbagevirkende kraft til 1. januar. På den måde får revisor mulighed for at gøre regnskabet færdigt, før aftalen indgås. Da overtagelsesdagen er 1. januar, sker der ikke nogen overlapning af regnskaber og virksomhedsordninger. 23. Mulighed for succession for I/S-deltagere Mulighederne for succession ved overdragelse af virksomhed er begrænset til familiemedlemmer og nære medarbejdere. Det sidste nye skud på stammen er nære medarbejdere. Samme muligheder burde kunne opnås af I/S-deltagere. Mange virksomheder drives som I/S, og i mange tilfælde overtager den ene I/S-deltager driften af virksomheden fra den anden I/S-deltager, f.eks. i forbindelse med generationsskifte. Disse bør have en mulighed for skattefri succession. I/S-deltagerne kan dog via en omdannelse af virksomheden til selskab efter nogle år overdrage virksomheden fra den ene til den anden. Men hvorfor alle disse krumspring frem for at indføre mulighederne direkte? Der bør indføres mulighed for succession mellem I/S-deltagere. 24. Mere rimelig beskatning af fri bil Ved beregningen af beskatning af fri bil opfatter mange, at beregningsgrundlaget ikke nødvendigvis svarer til den reelle markedsværdi af den firmabil, som stilles til rådighed. Dermed kan beskatningen opfattes som mindre troværdighed i forhold til en beskatning, som tager udgangspunkt i markedsværdien. I dag sker beskatningen de før-

16 ste tre år med udgangspunkt i nyværdien og derefter 75 pct. af nyværdien. Altså ikke den værdi af firmabilen, som f.eks. kan fremgå af bilbørser på Internettet, priser beregnet af Danmarks Automobilforhandler Forening og udarbejdede tabeller, som bl.a. bruges af forsikringsbranchen til at værdifastsætte en brugt bil ud fra model, alder og antal kørte kilometre. Disse kilder bruges i øvrigt også af skattevæsenet, når der i forskellige situationer skal fastsættes en værdi på en bil. I 2005 har en skatteyder fået godkendt en reduceret værdiansættelse på sin frie bil ved at sælge bilen fra et driftsselskab til holdingselskabet (SKM LSR). FRR mener, at beskatningen af fri bil bør baseres på den reelle markedsværdi af firmabilen. F.eks. bilens værdi pr. 1/1 i indkomståret. (Som værdi kan anvendes dokumenteret udskrift fra f.eks Beskatning af selvstændiges telefon FRR finder, at den skattemæssige forskelsbehandling af selvstændiges beskatning af fri telefon og lønmodtageres beskatning af samme er uheldig. Der er tale om to forskellige opgørelsesmetoder, hvor selvstændige ofte beskattes hårdere af fri telefon - især hvis der er tale om flere telefoner. Selvstændige skal dels selv betale abonnement, dels ca kr. pr. telefon, som benyttes privat (disse beløb kan ikke fratrækkes). I nogle tilfælde beskattes selvstændige højere end de ca kr. pr. telefon. Derudover kan selvstændige også beskattes af ekstra telefoner (f.eks. en mobiltelefon), hvor skattemyndighederne selv kan fastsætte beskatningen. Lønmodtagere beskattes af en værdi på kr., uanset hvor mange telefoner der er i husstanden. I virksomhedsskatteloven kan man anvende reglerne for fri bil, men ikke reglerne for fri telefon, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. FRR foreslår en løsning, hvor selvstændige - som lønmodtagere - blot beskattes af en værdi på kr. Derfor skal lovgivningen ændres, således at lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende har samme opgørelsesmetode, og så bør reglerne i virksomhedsskatteloven også indeholde fri telefon. Samtidig bør selvstændige - som lønmodtagere - sikres, at der ikke sker beskatning, hvis en mobiltelefon kun benyttes i forbindelse med arbejdets udførelse. 26. Fri avis under bagatelgrænsen Fri avis er et af de personalegoder, der i visse situationer kan være skattefri for lønmodtageren ifølge bagatelgrænsen i LL 9. Den er direkte nævnt i forarbejderne til loven. Det er imidlertid helt uklart, hvad der skal til, for at man kan sige, at avisen er givet af hensyn til arbejdet.

17 Der bør findes en objektiv regel, der er til at håndtere, da fri avis er et af de mest almindelige personalegoder. F.eks. en formodningsregel om, at fri avis er givet af hensyn til arbejdet, medmindre det er åbenbart, at avisen ikke har nogen betydning for jobbet. 27. Mulighed for at fratrække arbejdsmarkedsbidrag i personlig indkomst I dag er der for arbejdsmarkedsbidrag vandtætte skotter mellem lønindkomst og underskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Negativt bidragsgrundlag som følge af underskud i en virksomhed kan således ikke modregnes i de positive bidragsgrundlag, som stammer fra lønindkomsten. Det negative bidragsgrundlag kan alene fremføres til modregning i overskud af erhvervsvirksomhed. Herved adskiller arbejdsmarkedsbidraget sig i ugunstig retning i forhold til den almindelige skat, hvor modregning af underskud sker i lønindkomst. Almindeligvis kan det negative bidragsgrundlag anvendes til modregning i positivt bidragsgrundlag de efterfølgende år. Dette gælder dog ikke, når en skatteyder i et indkomstår ud over det negative bidragsgrundlag fra virksomheden også har positivt bidragsgrundlag fra f.eks. lønindkomst. I den situation modregner man først det positive bidragsgrundlag fra lønnen i det negative bidragsgrundlag fra virksomheden, og man kan kun fremføre et evt. overskydende negativt bidragsgrundlag. Dette er ganske urimeligt. Det er ikke rimeligt, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i situationer, hvor en persons indkomst samlet set er negativ. Derfor bør der ske en ligestilling til almindelig skat, så modregning kan ske i lønindkomsten. Selskabsområdet 28. Etablering af en skattemappe for selskaber Selskaber bør på lige fod med personer have en skattemappe. I denne mappe skal der ud over R 75, årsopgørelser, logbog m.v. også ligge den selvangivelsesblanket, som selskaberne skal bruge ved digital indberetning. På den måde sikrer man, at selvangivelsesblanketten så hurtigt som muligt er tilgængelig for selskaberne. Der bør laves en elektronisk løsning.

18 Rullende aflevering af selvangivelser for selskaber Ifølge skattekontrolloven skal selskaber som hovedregel indgive selvangivelse med en rullende frist på seks måneder. Det forekommer dog uhensigtsmæssigt, at der gælder en undtagelse for selskaber, hvis indkomstår udløber i perioden 1. januar marts. Disse selskaber skal indgive selvangivelse senest 1. juli, hvilket vil sige, at selskaber, der har regnskabsår pr. 31. marts, kun har tre måneders afleveringsfrist. FRR foreslår derfor, at der indføres en generel rullende 6-måneders frist for indgivelse af selvangivelse for selskaber med det formål at ophæve forskelsbehandlingen af selskaber med afslutning i perioden 1. januar marts. Derved skabes også bedre overensstemmelse mellem aflevering af selvangivelser og aflevering af årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 30. Objektivering af reglerne for aktieombytning m.v. I forbindelse med omstruktureringer kræver aktieombytning, tilførsel af aktiver m.v. godkendelse fra SKAT. Denne procedure er tidskrævende. Man kunne objektivere reglerne, således at man klart beskrev, i hvilke situationer omstruktureringen kunne lade sig gøre. Man skal selvfølgelig være klar over, at det man ændre en fremrykket ligning af, om det kan lade sig gøre at omdanne skattefrit. Hvis objektiveringen gennemføres vil det betyde, at vi efterfølgende får nogle sager, hvor myndighederne mener, man skattefrit har omstruktureret uretsmæssigt. Man bør ændre lovgivningen og objektivere reglerne. 31. Kaution mellem selskaber I SKM LSR har Landsskatteretten fastslået, at et moderselskab skulle beskattes af et fiktivt vederlag for en selvskyldnerkaution stillet for datterselskabet. Efter ligningslovens 2 ser afgørelsen ud til at være korrekt, men i det praktiske liv har mange selskaber kautioneret for hinanden uden at beregne sig honorar for disse kautioner. Hvis man fastholder denne praksis, bør der fastsættes objektive regler for prisen for kaution.

19 Kontrollerede transaktioner I dag skal skema indsendes, hvis selskabet er omfattet af reglerne med kontrollerede transaktioner. Problemstillingen er, at flere og flere selskaber har samhandel. F.eks. kom der i 2005 en afgørelse om kaution mellem selskaber. Skemaet bør ophæves, og hvis det skal indsendes, bør det være digitalt. 33. Bedre retningslinjer for, hvornår låne- og handelsomkostninger for selskaber kan fratrækkes Låne- og handelsomkostninger i forbindelse med påtagelse (stiftelse eller overtagelse) af gæld kan fratrækkes anskaffelsessummen, jf. TfS 1998, 581. Anvender den skattepligtige realisationsprincippet, skal en forholdsmæssig del af omkostningerne fradrages ved eventuelle afdrag på gælden. De fleste skatteydere anvender realisationsprincippet, hvorfor stiftelsesomkostninger skal fratrækkes i takt med afviklingen af gælden. Det betyder, at man hvert år skal fratrække en forholdsmæssig del af stiftelsesomkostningerne. Det ville lette de administrative byrder, hvis udgifterne kunne fratrækkes i det år, hvor lånet blev optaget. FRR så gerne, at SKAT i Ligningsvejledningen præciserede de gældende regler efter praksisændringen. Denne afgørelse giver anledning til meget forskellig ligning fra kommune til kommune. Personområdet 34. Indskud på etableringskonto skal fratrækkes i personlig indkomst Etableringskontoloven giver lønmodtagere, der påtænker at starte erhvervsvirksomhed, mulighed for at spare op på en etableringskonto med fradrag for indbetalingerne. Fradraget gives dog alene i den skattepligtige indkomst og udgør fra 2006 ca. 32 pct. Hertil kommer 30 pct. af frigivelsen, der kan afskrives med 59 pct., hvilket svarer til ca. 18 pct. Samlet i alt ca. 50 pct. i fradragsværdi. Til gengæld for fradraget reduceres muligheden for at afskrive de aktiver, som købes for de opsparede midler. Selv med de indførte forbedringer fra Pinsepakken, hvor man kun reducerer det afskrivningsberettigede beløb med 70 pct. af frigivelsen og ikke som tidligere fuldt ud, er det ikke skattemæssigt tilstrækkeligt til at kompensere for den forringede fradragsværdi. Alternativet til en etableringskonto er, at man ikke sparer op og afskriver 100

20 pct. på det aktiv, man køber, og dermed får fradrag i personlig indkomst af investeringen, svarende til en fradragsprocent på op til ca. 59 pct. FRR mener, at hvis man vil gøre det mere økonomisk attraktivt at etablere virksomhed og sikre, at disse personer har en startkapital til virksomheden, vil indskud på en etableringskonto være en god mulighed. Dog skal fradraget kunne fratrækkes i hele den personlige indkomst. Samtidig bør midler på en etableringskonto kunne benyttes i forbindelse med overtagelse af et bestående selskab. I dag kan midlerne kun anvendes til køb af en personlig virksomhed. 35. Ens skat og fradrag på renter Den skattemæssige bruttoværdi af renteindtægter og renteudgifter er forskellig. Nettorenteudgifter har som følge af Pinsepakken en værdi på ca. 33 pct., idet udgiften alene kan fratrækkes ved beregningen af amts- og kommuneskatten (og kirkeskatten). Nettorenteindtægter medregnes derimod både i amts- og kommuneskatten, bundskatten, mellemskatten og topskatten. Marginalbeskatningen for renteindtægter er således på 59 pct. Har en skatteyder alene renteudgifter, er den skattemæssige værdi heraf på ca. 33 pct. Har den samme skatteyder alene renteindtægter, kan der ske beskatning af indtægterne med op til 59 pct. Der er således en væsentlig forskelsbehandling i den skattemæssige værdi af (netto)renteudgifter/-indtægter. Skatteværdien af renteudgifter og -indtægter bør være ens for lønmodtagere for at få en større gennemsigtighed og gennemskuelighed i beskatningen. For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, er skatteværdien af renteudgifter og renteindtægter således ens. 36. Samme beskatningsprocent og fradragsværdi for børne- og ægtefællebidrag For børne- og (hustru)ægtefællebidrag gælder, at bidragsyderen alene har fradrag for bidraget som ligningsmæssigt fradrag (ca. 33 pct.). Bidragsmodtageren skal derimod medregne bidraget i den personlige indkomst, dvs. med en beskatning helt op til 59 pct. For såvel bidragsyder som for bidragsmodtager bør den skattemæssige værdi være ens for at få neutralitet i beskatningen af børne- og ægtefællebidrag. 37. Ophævelse af fraflyttebeskatningen af pensionsordninger m.v. Danmark kan sikkert ikke opretholde de særlovgivninger, som hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa. Et eksempel er, da man indførte muligheden for at ind-

21 skyde på en pensionsordning ved ophør af virksomhed. I den forbindelse undlod man at indføre beskatning ved udrejse umiddelbart efter etablering af ordningen, netop fordi det måske ville stride mod EU-lovgivningen. Der er lignende eksempler på beskatning ved fraflytning, hvor de gældende regler skal tilrettes EU-lovgivningen. Der bør startes en undersøgelse af, hvilke lovgivningsområder der kommer under pres som følge af EU-lovgivningen. 38. Frist for indgivelse af selvangivelse for hovedaktionærer Fristen for indgivelse af selvangivelse er i dag 1. maj. Hovedaktionærer får typisk lavet selvangivelse samtidig med selskabet, hvorfor fristen bør ændres til 30. juni. Lovgivningen bør ændres. 39. Én beskatning af bolig I dag betales der ejendomsværdiskat til kommunen baseret på ejendomsvurderingen (udgangspunktet er i promille af ejendomsværdien op til kr. og 30 promille af den overskydende værdi). Der sker imidlertid også beskatning af ejendommens grundværdi (grundskyld) til kommuner og amter (6-24 promille af grundværdi, landbrugsejendomme max. 15 promille) samt dækningsafgift til kommunerne for erhvervsejendomme (0-10 promille af forskelsværdien mellem grund- og ejendomsværdi). Det betyder, at der i dag tilfalder de samme kommuner tre slags ejendoms- og jordskatter, som hver har sit beregningsgrundlag. Samtidig omfatter regeringens skattestop kun ejendomsværdiskatten og ikke (endnu) grundskylden og dækningsafgiften. Meget tyder på, at grundskylden omfattes af skattestoppet til næste år, men kun for alle landets kommuner under ét. For at få en mere enkel og synlig beskatningsstruktur bør der kun opkræves én skat af ejendommens værdi, hvad enten denne baseres på grundværdi, boligværdi eller hele ejendommens værdi. Samtidig bør erhvervsejendomme ikke belastes med dækningsafgift, eftersom disse i forvejen betaler grundskyld. Offentlige ejendomme betaler derimod ikke grundskyld og beskattes derfor med dækningsafgift.

22 års forældelse af indkomstopgørelsen ved transaktioner mellem selskab og hovedaktionær Ved indførelsen af seks års forældelsesfrist i transfer pricing-sager har der indsneget sig en regel om, at samme forældelsesfrist gælder ved transaktioner mellem selskab og hovedaktionær. Det må imidlertid være en fejl. I disse tider, hvor man forkorter forældelsesfristerne, kan det ikke være rigtigt, at man forlænger disse frister for hovedaktionærer. Fristen bør ændres, således at den er den samme som for andre lønmodtagere, tre år og fire mdr. 41. Kaution mellem hovedaktionær og selskab I SKM LSR har Landsskatteretten fastslået, at et moderselskab skulle beskattes af et fiktivt vederlag for en selvskyldner kaution stillet for datterselskabet. Efter ligningslovens 2 ser afgørelsen ud til at være korrekt, men i det praktiske liv har mange selskaber kautioneret for hinanden uden at beregne sig honorar for disse kautioner. Det samme er gældende, når en hovedaktionær kautionerer for sit selskab. Hvis man fastholder denne praksis, bør der fastsættes objektive regler for prisen for kaution. Pensionsområdet 42. Arbejdsgiverordning for selvstændigt erhvervsdrivende Vilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende er blevet forbedret med hensyn til muligheden for at indskyde skattefri avancer m.m. op til godt to mio. kr. på en ophørspension. Selvstændigt erhvervsdrivende er stadigvæk dårligere stillet i forhold til hovedaktionærer med hensyn til at oprette en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. I årene op til pensionering kan der netop være behov for at kunne skyde engangsbeløb ind på en ratepension eller livrente og samtidig få fradrag for det fulde beløb i indskudsåret, hvilket både lønmodtagere og hovedaktionærer har mulighed for.

23 FRR foreslår, at der indføres ligestilling af hovedaktionærer og virksomhedsindehavere i virksomhedsordningen, således at der indføres ret for virksomhedsindehavere i virksomhedsordningen til at indskyde beløb på en ratepension eller livrente uden krav om fordeling over ti år. Samme princip gælder i dag for hovedaktionærer i medfør af reglerne om bortseelsesret for arbejdsgiverordninger, jf. pensionsbeskatningslovens Forbedringsforslag til ophørspension I dag kan erhvervsdrivende indskyde ca. to mio. kr. på en såkaldt ophørspensionsordning fra avancer ved salg af en virksomhed. Hermed udskydes beskatningen, til den erhvervsdrivende får udbetalt en ratepension eller en livrente. Imidlertid kan ordningen uden supplerende pensionsydelser næppe dække behovet for et ægtepar, når den årlige ydelse med maksimal indbetaling typisk udgør ca kr. før skat. Kun hvis et ægtepar er organiseret i et interessentskab, kan begge ægtefæller hver for sig bruge ordningen, men kravet om ti års ejertid gør, at mange selvstændige, hvor én af ægtefællerne ejer virksomheden, ikke kan nå at omdanne en personlig virksomhed til et interessentskab ti år før pensionering. Der er brug for at forbedre ordningen, så der bl.a. skabes bedre forhold for bl.a. medarbejdende ægtefæller, der ofte i dag ikke kan benytte ordningen. Derfor bør: der skal som det første være mulighed for at indskyde opsparet overskud ud over fortjenesten ved salg af aktiver (avancer m.m.). beløbsgrænsen hæves fra to mio. kr. til fem mio. kr. kravet til ejertiden nedsættes fra ti år til fem år 44. Ændre frist for indskud på pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende kan indskyde 30 pct. af virksomhedens overskud før renter på en pensionsordning, uden at de bliver bundet til at indskyde et beløb de efterfølgende år. Fristen for indskud på den såkaldte 30 pct. s ordning er 31/12. Det betyder, at de selvstændigt erhvervsdrivende ikke kender årets overskud af virksomhed på det tidspunkt, hvor de skal indbetale pengene. Indskudsfristen ændres til 1/7 i året efter indkomståret i lighed med reglerne for ophørspension.

24 Regler for opsat pension i forbindelse med hovedaktionærsalg af selskab Der har i 2003 været nogle ligningsrådsafgørelser, hvor hovedaktionærer har indskudt store beløb på pensionsordninger oprettet som arbejdsgiverordninger. Det er blevet godkendt, idet man har anset indskuddet som en opsparet løn i den periode, hvor hovedaktionæren har arbejdet i selskabet. Der bør udarbejdes faste retningslinjer for dette område. Hvis man fastholder denne praksis, bør der fastsættes objektive regler for hvordan de ekstraordinære indskud beregnes. Diverse 46. Bedre borgerservice Sagsbehandlingstiderne skal forkortes. Når SKAT har anmodet om materiale m.v., oplever skatteyderne ofte en lang ventetid, før SKAT reagerer på det indsendte materiale. Det er ikke hensigtsmæssigt, at borgerne i månedsvis skal gå i usikkerhed. Sagsbehandlingstiderne hos skatteyderne og skattevæsenet skal være ens, idet en skatteyder i de fleste tilfælde har 14 dage til at svare på en henvendelse fra skattevæsenet, mens sagen herefter kan ligge i månedsvis hos skattevæsenet, uden at skatteyderen bliver orienteret om, hvad der sker. (Samme frist for skatteyder og skattevæsen.) Derfor bør der indføres regler i skatteforvaltningsloven, der fastslår, at hvis en skatteyder ikke har hørt fra SKAT senest 14 dage efter, at materialet er indsendt, er sagen forældet. Hvis man mener, at svarfristen fra skattevæsenets side på 14 dage er for kort, bør der fastsættes en generel svarfrist. Samtidig bør det indføres, at hvis skatteyderen ikke har hørt fra skattevæsenet inden for den fastsatte frist, anses sagen som bortfaldet. 47. Aktindsigt hos Landsskatteretten Når en skattesag er klaget til Landsskatteretten, har klageren ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for Landsskatterettens kontor, jf. forretningsorden for Landsskatteretten 6. Efter et evt. møde udarbejder Landsskatterettens kontor et mødereferat, som klageren/skatteyderen har aktindsigt i.

25 Sagen behandles herefter af embedsmænd, og der udarbejdes en skriftlig redegørelse med en motiveret indstilling til klagens afgørelse, jf. forretningsorden for Landsskatteretten 9, stk. 1. Denne indstilling kan klageren/skatteyderen ikke få aktindsigt i, da der er tale om et internt notat. I nogle tilfælde sendes denne indstilling til SKAT, hvis f.eks. klageren/skatteyderen begærer retsmøde. Hvis indstillingen sendes til andre myndigheder, har klageren/skatteyderen aktindsigt i indstillingen. Af samme grund begærer en del skatteydere retsmøde alene for at få aktindsigt i indstillingen fra Landsskatterettens kontor. For at skabe bedre retssikkerhed og gennemsigtighed for skatteborgeren foreslår FRR, at skriftlige redegørelser med motiverede indstillinger fra Landsskatterettens kontor skal være tilgængelige for klageren/skatteyderen, uanset om der ikke begæres retsmøde. Hvis klageren/skatteyderen fik indstillingen med det samme, havde vedkommende en bedre mulighed for at bedømme, om man ville begære møde for retten. Udover at medføre en mere tryg retssikkerhed vil forslaget derfor også kunne spare ressourcer i Landsskatteretten. 48. Regler for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag Når selvstændigt erhvervsdrivende udarbejder selvangivelsen og finder ud af, at de skal efterbetale arbejdsmarkedsbidrag, bør de vente med at indsende den til så sent som muligt, idet der ikke findes betalingsregler for arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor de forfalder, når selvangivelsestallene er indberettet. Der bør lovgives om betalingsregler for arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Reglerne bør udformes, så de svarer til de regler, der gælder, når man opkræver indkomstskat. 49. Ærlig skatteprocent Arbejdsmarkedsbidraget (og SP-bidraget) er en forholdsvis ny form for skatter. Oprindelig var arbejdsmarkedsbidraget tænkt som tre enkelte bidrag, der skulle finansiere tre fonde: Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden. Opkrævningen skulle dog ske med en samlet procentsats. Meningen var, at når udgifterne i disse tre fonde efterhånden faldt på grund af, at der kom flere i beskæftigelse mv., skulle bidraget nedsættes, så det svarede til udgifterne i disse fonde.

26 Da udgifterne til de tre fonde faldt, nedsatte man ikke arbejdsmarkedsbidraget, men man udvidede i stedet det, som arbejdsmarkedsbidraget skulle finansiere, hvorved arbejdsmarkedsbidraget og SP-bidraget nu fungerer som en bruttoskat. Regelsættet for beregning af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag er ikke det samme som for øvrige skatter, hvorfor det vil være en forenkling at afskaffe disse bidrag. Hertil kommer, at indbetaling af SP-bidraget er suspenderet foreløbigt til og med FRR mener, at man skal forenkle skattelovgivningen ved at omregne det provenu, som bidragene giver, og så hæve statsskatten med en tilsvarende procent. Det vil give en forenkling af reglerne, og det vil give mulighed for at fortælle skatteyderne, hvad den ærlige skatteprocent er. Hvis man ikke ønsker denne løsning, bør skattevæsenet på årsopgørelsen som minimum fortælle skatteyderne, hvad skatteyderens egentlige skatteprocent har været i årets løb. 50. Ikke vedtage lovgivning med tilbagevirkende kraft I lov nr. 308 af 19. april 2006 er en del af loven vedtaget med virkning for biler, der er solgt efter den 15. december Denne måde at lovgive på er ikke troværdig, idet man i dette tilfælde kan have selvstændigt erhvervsdrivende, der har solgt deres bil i perioden december og indsender en selvangivelse før 19. april 2006, hvilket betyder, at avancen på denne bil ikke er opgjort korrekt. Problemet er, at lovgivningen ikke er vedtaget på det tidspunkt, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende indsender selvangivelsen. Lovgivningen må ikke vedtages med tilbagevirkende kraft. Lov nr. 308 af 19. april 2006 bør ændres, således at den træder i kraft for biler solgt efter 19. april 2006.

NOVEMBER 2009. FRR s forslag til ændringer i lovgivningen og administrationen på skatteområdet SKATTEKATALOG. Bilag til FRR s skattepolitik

NOVEMBER 2009. FRR s forslag til ændringer i lovgivningen og administrationen på skatteområdet SKATTEKATALOG. Bilag til FRR s skattepolitik NOVEMBER 2009 FRR s forslag til ændringer i lovgivningen og administrationen på skatteområdet SKATTEKATALOG Bilag til FRR s skattepolitik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Skattereform Forårspakke 2.0 4

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den Til Folketingets Skatteudvalg L Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.2929 29- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision.

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision. Hjørringvej 442-9750 Østervrå Tlf. 96 89 21 00 - Fax 96 89 21 01 www.nordlandrevision.dk RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen af maj 2009

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 22 Offentligt J.nr. 2007-711-0001 Dato: 10. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion - 1 Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af fri bil afføder fortsat mange skattesager. Med en dom af 5. december 2013 fra Vestre Landsret,

Læs mere

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II)

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II) Skattelovforslags-katalog fra regeringen Regeringen offentliggjorde i går sit lovprogram for det kommende folketingsår. Skatteministeren leverede 24 lovforslag til lovprogrammet. Fokus er ifølge skatteministeren

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD?

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? PRÆSENTATION Søren Hjorth, chefkonsulent i skatteafdelingen SEGES

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Skatteudvalget L 28 - Bilag 8 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0034 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere