INSPIRATIONSKATALOG GRØNNE ETABLISSEMENTER

Transkript

1 INSPIRATIONSKATALOG GRØNNE ETABLISSEMENTER

2 INDHOLD Baggrund Strategi Masterplan...11 Indledning...11 Masterplan...12 Demoprojekt 1 - Funktionsoptimering - Aalborg Kaserner...15 Demoprojekt 2 - Fortætning - Aalborg Kaserner...16 Demoprojekt 3 - Infrastruktur - Aalborg Kaserner Bygninger...21 Indledning...21 Demoprojekt 4 - Ny værkstedsbygning - Aalborg Kaserner...23 Demoprojekt 5 - Nybyg i historisk kontekst - Almegårds Kaserne...24 Demoprojekt 6 - Sammenbygning og renovering - Aalborg Kaserner...27 Demoprojekt 7 - Modulbyggeri - Aalborg Kaserner...31 Demoprojekt 8 - Renovering af teglbygning Aalborg Kaserner...34 Demoprojekt 9 - Renovering af træbygning - Almegårds Kaserne...37 Demoprojekt 10 - Renovering af betonbygning - Almegårds Kaserne...40 Demoprojekt 11 - Rømmede bygninger - Aalborg Kaserner Landskab...45 Indledning...45 Demoprojekt 12 - Klima og regnvand - Almegårds Kaserne...46 Demoprojekt 13 - Klima og regnvand - Almegårds Kaserne...47 Demoprojekt 14 - Grønne udearealer - Aalborg Kaserner...50 Demoprojekt 15 - Grønne udearealer - Aalborg Kaserner...53 Demoprojekt 16 - Sociale udearealer - Almegårds Kaserne Ressourcer...57 Indledning...57 Ressourceforbrug og CO 2 -belastning...58 Vedvarende energisystemer...58 Varmeforsyning...58 Demoprojekt 17 - Solvarme og CSP-anlæg...60 Demoprojekt 18 - Energiforsyning og vindmøller...63 Demoprojekt 19 - Solceller...64 Demoprojekt 20 - Biodigester...67 Demoprojekt 21 - Affalds- og ressourcestrategi - Almegårds Kaserne...68 Demoprojekt 22 - Minimering af vandforbrug Adfærd...73 Demoprojekt 23 - Infosøjle...73 Demoprojekt 24 - Nudging... 74

3 BAGGRUND Hæftet er udarbejdet på baggrund af den afholdte projektkonkurrence Grønne Etablissementer for Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne. Med konkurrencen ønskede Forsvarsministeriet at skabe et udstillingsvindue for Forsvaret, industrien og byggebranchen. Et vindue, der demonstrerede en evolution af Forsvarets etablissementer, hvor optimering af bygninger, teknologier og adfærd skulle vise vejen i en miljørigtig og bæredygtig retning. Som nøglekriterier for konkurrencen var der særligt lagt vægt på de kvaliteter, der knyttede sig til Udstillingsvinduet, Ressourcerne og Strategien: Udstillingsvinduet, der omhandler Projektets anvendelighed som udstillingsvindue for Forsvaret og industrien. Ressourcerne, der omhandler Projektets bidrag til opfyldelsen af de konkrete mål for reduktion af ressourceforbrug og udledning. Strategien, der omhandler Projektets anvendelighed som model og strategi for bæredygtig udvikling af etablissementer i almindelighed. Formålet med hæftet er at vise et samlet uddrag af de bedste ideer fra konkurrenceprojekterne, der har værdi i forhold til ovennævnte, således at læren af konkurrencen bedre kan benyttes på andre af Forsvarets etablissementer. Ved udvælgelsen er fremhævet de eksempler, der tydeligst illustrerer de enkelte ideer. SIDE 4

4 1. STRATEGI De to vindende projekter for henholdsvis Aalborg Kaserner og Almegårds Kaserne viser, at der ved at tænke i helheder kan opnås den største synergieffekt. Synergieffekterne opstår her i form af store ressourcebesparelser, markant synlighed, funktionsoptimerede bygningsarealer, tidssvarende rammer og forbedret arbejdsmiljø, øget klimasikring, forbedrede udearealer, reducerede driftsomkostninger, samt frigivne arealer og bygninger, der tages ud af brug. Resultatet af konkurrencen er, at der ikke skabes væsentlig merværdi alene ved energioptimering ved projekter i denne skala. Hvis der ikke tænkes i helheder, men alene i tekniske løsninger omkring minimering af ressourceforbrug, opnås kun begrænset effekt. Merværdien af synergieffekterne skal generelt indgå for at opnå økonomisk balance. Læren af konkurrencen er derfor, at der skal tænkes i helheder. Helheden bør tage udgangspunkt i en strategi, der som minimum omfatter overvejelser omkring Masterplan, Bygning, Landskab, Ressourcer og Adfærd. De efterfølgende kapitler viser eksempler på disse overvejelser med de bedste og tydeligste ideer fra konkurrencens forskellige forslag. Mange af eksemplerne dækker flere sammenhænge, end den ramme de er vist i. De forskellige forslag giver eksempler på, hvordan man kan renovere eksisterende bygninger eller med fordel rømme en eksisterende bygning og erstatte med noget nyt. Der gives eksempler på renovering af forskellige bygningstyper. Hvis der skal bygges nyt, gives der eksempler på, hvordan man kan sammenbygge eksisterende bygningsstrukturer, frit forme et nyt byggeri eller bygge inden for flytbare modulære rammer. Ligesom nybyggeri vil metoden med de flytbare og modulære moduler generelt kunne benyttes på Forsvarets øvrige etablissementer. Strategien er derfor at tænke i helheder, herunder som minimum overvejelser omkring Masterplan, Bygning, Landskab, Ressourcer og Adfærd. Det er i den helhedstænkende tilgang, at der skabes den synlighed og innovation, der opnås igennem markant arkitektur og udvikling i samarbejde med eksterne interessenter, og hvor projekterne viser deres værdi som udstillingsvinduer. De gode eksempler vil kunne fungere som inspiration til og model for en bæredygtig udvikling af Forsvarets etablissementer i almindelighed. SIDE 6 SIDE 7

5 MASTERPLAN

6 2. MASTERPLAN Indledning Forsvarets etablissementer er spredt over hele landet og indgår i mange forskellige sammenhænge og relationer til deres omgivelser samtidig med, at der sker en løbende tilpasning og forandring. I arbejdet med at opretholde funktionalitet er det afgørende at tage udgangspunkt i både stedet og effektivisering. I arbejdet med at modernisere landets etablissementer er det en væsentlig pointe, at de hver især er forskellige og knytter sig til et specifikt sted i landet. Det er vigtigt, at man i arbejdet med at forny disse, tager højde for deres størrelser, omgivelser, lokalmiljø, anvendelse, åbenhed, bevaringsværdi og stedets historie. Konkurrencen viste netop, at de bedste forslag havde forstået områdets gode og dårlige kvaliteter og formået at udnytte disse effektivt. Ved Almegårds Kaserne på 27 hektar, beliggende i Rønne på Bornholm, med rødmalede træbygninger fra 1940 erne, var flere eksempler på at bevare den bygningsmæssige kvalitet i området, samt landskabsplaner, der kunne tilføre området nye kvaliteter og bedre håndtere og udnytte store mængder regnvand. Aalborg Kaserner på 285 hektar, der er fællesbetegnelsen for Hvorup Kaserne (HVK) og Nørre Uttrup Kaserne (NUK) fra 1950 erne, har bygninger i vekslende udtryk og kvalitet, der ikke fremstår med den store bevaringsværdi. Her var flere eksempler på at omdanne eller erstatte nedslidte bygninger med nye af særlig karakter, tilpasset nutidig funktioner og operationelle krav. SIDE 10 SIDE 11

7 Masterplan I arbejdet med at modernisere landets etablissementer er det her en væsentlig pointe, at man undersøger, hvorvidt der er et positivt rationale i at genplacere områdernes funktioner, og ligeledes om der vil være en effekt ud af at samle og fortætte til større funktionsenheder. Samtidig skal det undersøges, om der ligger et potentiale i at gentænke etablissementernes infrastruktur for at effektivisere logistikken i området og for at kunne fjerne unødige belagte arealer. Konkurrencen viser, at der særligt på Aalborg Kaserner er et potentiale for at omorganisere og skabe en effektiv masterplan med større funktionalitet og færre bebyggede og belagte arealer. Samtidig var der også her det største behov for at skabe bedre infrastruktur. SIDE 12 SIDE 13

8 Projekt PLH Arkitekter A/S POLYFORM Arkitekter BSAA URBANlab ALECTIA A/S Demoprojekt 1 Funktionsoptimering - Aalborg Kaserner Dette forslag viser i diagramform, at der ligger store muligheder i at funktionsoptimere. Den eksisterende plan viser en tydelig opdeling i to kaserner. Dette ses dels i bygningsstrukturen og den overordnede planlægning og dels i fordeling af funktioner over området. De spredte funktioner giver udfordringer i samarbejde og synergi, og fordrer stor kørsel på området. Med fortætning og samling af funktioner skabes der mulighed for en mere præcis infrastruktur, samt en større synergi og mere klar identitet for bebyggelsen. I den nye masterplan vil kasernen bestå af nogle klart definerede funktionszoner, hvor funktionerne er samlet i nogle få store og sammenhængende bygninger. Bygningerne er kendetegnede ved åbne rum, der sikrer størst mulig fleksibilitet og robusthed, og at arbejdsdagen er effektiv med høj prioritet på vidensdeling gennem intern kontakt, samt at der er mindst mulig uproduktiv trafik rundt på kaserneområdet. Ved at nedlægge og samle de spredte og energimæssigt ringe garage- og værkstedsbygninger opnås her også den relativt største ressourcebesparelse i forhold til nedlæggelsen af andre og mindre ringe bygninger. SIDE 14 SIDE 15

9 Projekt Moe Friss & Molkte A/S SHL LOOP Architects Vibeke Rønnow Landskab ApS Demoprojekt 2 Fortætning - Aalborg Kaserner Forslaget viser et fint eksempel på, hvordan man ved at fortætte bygningsmassen særligt udvalgte steder skaber mulighed for at skabe helt nye arealeffektive arbejdsmiljøer, der opfylder nutidens krav og forventninger. I dette forslag genplaceres arbejdspladser og undervisningsfaciliteter fra rømmede bygninger i et nyt videnscenter. De rømmede bygninger nedrives og frigiver areal til andet brug, samtidig med at de samlede driftsomkostninger reduceres. I dette projekt forslås områder, der står tilbage efter de nedrevne bygninger på kasernen, anvendt til midlertidig beplantning. Et projekt som dette, der fortætter særlige områder, kan skabe en synergieffekt. Ved at udvikle et nyt videnscenter skabes der udover intern synergi, mulighed for i tidssvarende rammer at invitere eksterne samarbejdspartnere og andre virksomheder ind på kaserneområdet. SIDE 16 SIDE 17

10 Projekt C.F. Møller Danmark A/S OBH-gruppen A/S ÅF Hansen & Henneberg Demoprojekt 3 Infrastruktur - Aalborg Kaserner Forslaget gennemfører en trafikstrategi, der genskaber et enkelt og logisk trafikhieraki. Udgangspunktet her er, at den tidligere sammenlægning af de to kaserner har betydet, at den tidligere så enkle og logiske trafikstruktur er blevet delvist ødelagt, og at der i dag savnes hierarki og orientering, herunder reduktion af unødig bilkørsel for den interne trafik på kasernen. I dette projekt etableres den nye vejstruktur, benævnt Loopet, som en ny intern trafikforbindelse, der favner alle de forskellige funktioner på kaserneområdet. Loopet gives en udformning således, at den skaber genkendelighed og overblik, og opfordrer til bevægelse til fods og på cykel. Adskilt fra og som et supplement til de primære kørselsveje, forslås et tæt netværk af stier og smutveje kun for gående og cyklende på langs og på tværs mellem bygningerne på hele kaserneområdet. Netværket skal sammen med Loopet sikre, at afstandene opleves som kortere og dermed gøre det mere attraktivt at bevæge sig til fods og på cykel. SIDE 18 SIDE 19

11 3. BYGNINGER Indledning Forsvarets bygningsmasse spænder bredt fra historiske og bevaringsværdige miljøer til nyere kasernemiljøer med en blanding af bygningsvolumener af meget forskellig karakter, der ofte er knopskudt over tid. Der tegner sig en tendens til at bygninger, der ikke er bevaringsværdige, ikke er tidssvarende i deres udformning og ikke egner sig til at genindrette på ny, bør rømmes og erstattes af nybyggeri eller overflytning af funktioner til andre bygninger. Der er i projekterne fine eksempler på, hvordan funktioner kan genplaceres i ny restaurerede eller sammenbyggede bygninger. Når der er tale om nybyggeri, viser der sig to forskellige tilgange: Den ene er frit formet i forhold til funktion og sted. Den anden, modulbyggeriet, har sin kvalitet ved at kunne udvikles og ændres over tid, men er underlagt en modulstruktur. SIDE 21

12 Demoprojekt 4 Ny værkstedsbygning - Aalborg Kaserner Forslaget er et eksempel på, hvordan man ved at samle spredte værkstedsfunktioner i én ny bygning, kan optimere arbejdsgange, reducere forbruget af ressourcer og skabe en ny bygningstypologi, der er tilpasset nutidens materiel. En helt ny bygning giver mulighed for at forme frit i forhold til både funktioner, arbejdsmiljø og energi. Visionen er at samle flere funktioner under ét tag for at reducere klimaskærmens varmetab og for at kunne sammentænke bæredygtige, funktionelle og tekniske foranstaltninger. Den fleksible multihal er udformet som en moderne shedtagsbygning. Bygningens store gitterkonstruktion i træ er tænkt med ovenlysindtag, så de søjlefri halmoduler får et optimalt dagslysindtag. Hallens geometri er drejet og forskudt, så ovenlysene vender mod nord, og tagene med solceller vender mod syd. Værkstedshallen kan give området en markant synlighed, og vil med sin størrelse have væsentlig betydning for den fremtidige infrastruktur og udbygning af kasernen. Det skal ved samling af så store arealer under ét tag sikres, at der fremover vil være funktioner nok til at udfylde bygningens areal. Bygningen kan opfylde Bygningsklasse Bygningen er med solafskærmning, solceller, effektive installationer og minimering af føringsveje, naturlig ventilation, strålingsvarme, regnvandsopsamling, og højisoleret klimaskærm. Projekt PLH Arkitekter A/S POLYFORM Arkitekter BSAA URBANlab ALECTIA A/S SIDE 22 SIDE 23

13 Demoprojekt 5 Nybyg i historisk kontekst - Almegårds Kaserne Forslaget viser, hvorledes en ny bygning kan integreres og tilpasses i et historisk og bevaringsværdigt kasernemiljø. Den nye bygning erstatter en ufleksibel betonbygning og fuldender masterplanens symmetri. Forslaget er et godt eksempel på at kunne tilpasse flere forskellige slags funktioner i det samme bygningsvolumen. Visionen er en lydhør og moderne genfortolkning af kvaliteterne i de eksisterende barakker. Det ydre volumen følger barakstrukturen, og passager i hjørnerne skaber intimitet og fine gennemkig til barakbebyggelsens gårdhaver. Vinduer følger den taktfaste rytme i de gamle barakker, fortolket med større glasflader og mulighed for glas til gulv. Bræddebeklædningen ændres til vandret under vinduerne, hvorved der opnås en enkel fordel i vedligeholdelsen. Projekt Tegnestuen Vandkunsten A/S LENDAGER Arkitekter ApS Balslev Rådgivende Ingeniører A/S Marianne Levinsen Landskab ApS Dermed opnås kvaliteter, der gør huset egnet til at erstatte barakker, hvor en renovering bliver for urentabel, uden at man spolerer den særlige Almegaards-atmosfære. Tilgangen kan være særlig relevant i andre bevaringsmæssige sammenhænge. Bygningen kan opnå Bygningsklasse Bygningen er med limtræskonstruktion og udvendigt beklædt med træ. Der etableres velisoleret klimaskærm med nye energivinduer, udvendig solafskærmning, vandbesparende installationer og mekanisk ventilation med varmegenvinding. En konstruktion med limtræsbuer skaber ekstra lofthøjde, interiørerne får et varmt præg med lys finer og vinduesnicherne udnyttes som opholdspladser. SIDE 24 SIDE 25

14 Demoprojekt 6 Sammenbygning og renovering - Aalborg Kaserner Projekt Moe Friss & Molkte A/S SHL LOOP Architects Vibeke Rønnow Landskab ApS Forslaget viser, hvordan eksisterende parallelle bygningskroppe i én etage kan genanvendes og sammenbygges. Bygningerne er konstrueret med et søjle-drage system i beton. Energimæssigt er bygningerne utidssvarende, og det spredte layout er årsag til en stor klimaskærm. Forslaget samler bataljonerne i én sammenhængende og energioptimeret bygningsstruktur. Visionen er at skabe et naturligt centrum for hele kasernen gennem en forøgelse i areal og højde. Det bygningsæstetiske greb tager afsæt i den eksisterende bygningsmasse og dennes rytmiske konstruktioner. Gennem variationer over bygningssystemet skabes et moderne og dynamisk bygningsudtryk. Det nye videnscenter giver en ny og markant synlighed til kasernen og tilbyder samtidig et tidssvarende og fleksibelt kontormiljø for administrationen. SIDE 26 SIDE 27

15 Ved at skabe et stort og sammenhængende kontormiljø med flere bastioner under samme tag tilbyder projektet mulighed for en arbejdsmæssig synergi og fleksibilitet. Videnscenteret opføres som Bygningsklasse 2020 med godt indeklima og sunde genanvendelige materialer. Dagslysadgang optimeres gennem ovenlysvinduer. Eksisterende bygninger efterisoleres på væg og tag, fundamenterne randisoleres, og vinduerne udskiftes til 3-lags vinduer. De nye bygningsdele opføres med velisoleret klimaskærm. Der etableres energieffektiv mekanisk ventilation og belysning, samt regnvandsopsamling til toiletskyl. Derudover tilknyttes solceller, byvindmøller samt biodigester. SIDE 28 SIDE 29

16 Demoprojekt 7 Modulbyggeri - Aalborg Kaserner Forslaget viser tre nye modulære bygninger: Værkstedsbygning, multibygning og kontor- og indkvarteringsbygning. Hver af disse bygninger består af en Ryggrad samt elementer kaldet Kredsløb. Ryggrad er opført efter byggetekniske principper, der gør den attraktiv at bevare på samme placering i længere tid. Bygningens Kredsløb er fleksibelt, demonterbart og generelt anvendeligt, og er opført med afsæt i præfabrikerede, fleksible og flytbare containermoduler. Visionen er at give Aalborg Kaserner en ny fleksibel identitet. Der peges på muligheder i at koble visionen om Grønne Etablissementer med det operative led og lade tænkningen om fleksibilitet og omstillingsparathed, der præger Forsvarets indsats i felten, blive en bærende idé i denne løsning. Forslaget har en markant synlighed, der viser et eksempel på, hvordan et moderne forsvar kan præsentere helt nye måder at tænke bæredygtigt. Forskellige måder at stable og sammenstille giver mulighed for at skabe en meget åben og inviterende struktur. Samtidig kan man lave opstillinger, hvor nogle områder er mere lukkede og private. Systemet sikrer på denne måde, at man kan variere mellem forskellige funktionsbehov. Samtidig er det muligt at skabe rumligheder, der er specifikt tilpasset aktuelle funktionsbehov. Projekt COWI A/S Arkitektfirmaet NORD A/S Arkitektfirmaet ADEPT A/S CHB Landskabsarkitekterne SIDE 30 SIDE 31

17 Facadelementerne er præfabrikerede elementer fra systemleverandør med indbygget solafskærmning. Ryggraden er sammensat af et simpelt bærende søjle-bjælke system, hvor facadeelementer kan demonteres uden indflydelse på bygningens konstruktive virkemåde. Stabiliteten sikres generelt af stabiliserende kerner omkring toiletter, trapper og skakte. Kredsløb moduler opbygges og sammensættes af rammemoduler, som geometrisk svarer til en Hi-Cube container afstivet i hjørnerne, så modulernes sider er uden betydning i det konstruktive system. Det samlede modulære system kan stables i op til fire etager. Installationer etableres i rygraden med tilstrækkelig kapacitet for udbygning. Tekniske installationer som el, varme, vand og ventilation placeres i særlige kredsløbs-teknik-moduler.' Herudover kan monteres modulære systemer med solceller. Bygningerne kan opføres som Bygningsklasse Modulbyggeriet fremstår visionært, men er stadig på udviklingsstadiet. Det vurderes, at modulbyggeriet vil få sin styrke, hvis byggesystemet kan udvikle sig til at være et generelt brugt standardsystem i Forsvaret, hvis elementer benyttes samtidigt på flere kaserner og udveksles mellem disse. Modulsystemet skal også bevise sit værd ved at sikre, at de modulære systemer ikke har for mange begrænsninger i forhold til udformningen af en frit formet bygning, i forhold til kvaliteten af de demonterbare elementer og ved ikke at være for låst i forhold til kommende myndighedskrav og den fremtidige udvikling af byggekomponenter. SIDE 32 SIDE 33

18 Demoprojekt 8 Renovering af teglbygning Aalborg Kaserner Forslaget viser et eksempel på, hvordan en eksisterende rød teglbebyggelse kan opdateres funktionelt, energimæssigt og materialemæssigt. Der er tale om grundmuret byggeri fra 1950 erne, der ligger i en dobbeltkamstruktur og har et roligt homogent udtryk. De fritliggende huse i kamstrukturen forbindes med nye gangforbindelser i glas. Den overordnede målsætning for projektet er en revitalisering af en eksisterende bebyggelse, der skaber værdi både arkitektonisk, socialt, bygningsmæssigt, driftsmæssigt og komfortmæssigt. Et af de tydeligste tiltag er, at vinduerne udskiftes med glasdøre til det fri. Dette giver mulighed for tættere kontakt mellem ude og inde, naturlig ventilation og mere dagslys. Arkitektonisk giver de integrerede ovenlys, og en ny tagflade i zink, en fin ny rytme i facaden, der løfter de lave bygninger. Projekt Moe Friss & Molkte A/S SHL LOOP Architects Vibeke Rønnow Landskab ApS Projektet viser et fint eksempel på et arkitektonisk og indeklimamæssigt løft af eksisterende bygninger, der dog ikke åbnede markant op for nye funktioner. Sammenlignet med andre renoveringsprojekter viste det sig, at den ressourcemæssige besparelse var relativt mindre, blandt andet fordi denne bygningstype ikke var den energimæssigt ringeste. Bygningerne kan opnå Bygningsklasse Bygningen vil fremstå med 3-lags vinduer, bedre naturlig ventilation via ovenlys, mekanisk ventilation med varmegenindvinding, nyt belysningsanlæg, efterisolering af loftet og udskiftning eller efterisolering af tekniske installationer. Der opsamles regnvand til toiletskyl og vaskeri. Der forslås et system, der kan genvinde varmen fra badevandet, som angives at give en varmebesparelse på 40%. Der etableres et solvarmesystem bag zinkbeklædningen på taget til forvarmning af brugsvandet. SIDE 34 SIDE 35

19 Demoprojekt 9 Renovering af træbygning - Almegårds Kaserne Forslaget viser, hvordan man istandsætter en karakteristisk træskeletbygning med stor slitage og indeklimatiske udfordringer. Bygningstypens konstruktion er kendetegnet ved meget lidt eller ingen isolering, fugt og råd i konstruktionen og flere utætheder i klimaskærmen. Forslagets renoveringsstrategi tager udgangspunkt i tre niveauer kaldet Small, Medium og Large. Hvert niveau repræsenterer et højere og mere grundigt omfang af renovering, hvor Small alene omfatter anbefalinger fra energimærke, og Medium omfatter let facadebearbejdning og indvendige overflader. Projekt SAHL Arkitekter TREDJE NATUR Cenergia Oluf Jørgensen A/S Viborg Ingeniørerne SIDE 36 SIDE 37

20 I den mest omfattende renoveringsstrategi, Large, totalrenoveres alle facadeelementer, og kun skeletkonstruktionen bevares. Der efterisoleres både i væg og loft, og der monteres ny træbeklædning. Terrændækket udskiftes og isoleres, og soklen efterisoleres udvendigt. Alle vinduer udskiftes, der tilføres ovenlys, og mod gårdrummet suppleres med nye vinduesåbninger og bredde siddekarnapper. De nye vinduer forsynes i toppen med trælamel skodder, der i lukket form indgår som en integreret del af facaden. Bygningen kan overholde bygningsklasse Der installeres vandsparearmaturer, opsamling og genbrug af regnvand til toiletskyl, velisoleret klimaskærm, mekanisk ventilationssystem med varmegenvinding, samt energieffektiv belysning. Fordele og ulemper ved en så omfattende renovering bør vurderes i forhold til nybyggeri. På Almegårds kaserne har det været af væsentlig betydning, at bygningstypen er en af grundstenene i stedets bevaringsværdige udtryk. SIDE 38 SIDE 39

21 Demoprojekt 10 Renovering af betonbygning - Almegårds Kaserne Forslaget viser, hvordan en slidt betonbygning kan renoveres og gives et nyt udtryk og opdateret indretning, herunder bad. Samtidig opgraderes bygningen både energimæssigt og i forhold til termisk, optisk og akustisk indeklima. Ved den første jurybedømmelse blev det drøftet, om renoveringen af denne bygning var en rigtig løsning, dels fordi der kunne være begrænsninger i fleksibiliteten, og dels fordi bygningen var fremmed i det samlede anlæg. Forslaget medtages her for sin gode illustration af en facaderenovering af en eksisterende betonbygning. Forslagets koncept bygger på en ny facade opbygget omkring præfabrikerede plug-in moduler. Facaderne tænkes udført i direkte overensstemmelse med det eksisterende modulære system, men med en mere fri og dynamisk bevægelse. Modulerne er tænkt som lokalt præfabrikerede facadekomponenter med integrerede altaner. Altanernes beskyttede indersider beklædes med lærketræ for at give visuel varme til bygningens indre. Altanerne fungerer som et rekreativt tilbud, der sikrer kontakt mellem livet inde og udenfor bygningen. Plug-in modulet er et element, som har flere funktioner og betydninger, og som derved bidrager positivt til værdiskabelsen på flere områder. Den renoverede bygning vil fremstå med nye 3-lags lavenergivinduer, efterisoleret væg og loft, efterisoleret sokkel, skydedøre med integreret solafskærmning og naturlig ventilation, nyt balanceret mekanisk ventilationsanlæg, energieffektiv belysning, vandsparearmaturer, samt opsamling af regnvand fra tagflade til brug for toiletskyl i bygningen. Projekt SAHL Arkitekter TREDJE NATUR Cenergia Oluf Jørgensen A/S Viborg Ingeniørerne SIDE 40 SIDE 41

22 Demoprojekt 11 Rømmede bygninger - Aalborg Kaserner I forslaget gives bud på forskellige strategier for, hvordan bygninger, der ikke længere skal bruges til opvarmede formål på kasernen, kan transformeres. Under fire overskrifter: Uopvarmede garager, landskabeligt element, nedrivning og udmatrikulering beskrives muligheder, fordele og ulemper i de fire forskellige strategier. Pointen med de uopvarmede garager er, at man lader de tomme bygninger stå, og sørger for at de ikke tager skade, således at de eventuelt på et senere tidspunkt kan efterisoleres og ombygges. Det angives, at garagerne kan naturligt ventileres via friskluftventiler. I forhold til de lave temperaturer, og særligt risikoen for høj relativ fugtighed i bygningerne, vurderes det ikke sandsynligt, at de kan benyttes til opbevaring af materiel. Pointen med de landskabelige elementer er, at tomme bygninger strippes, og kun efterlader store konstruktioner, der kan gå i sammenspil med det omkringliggende landskab og skabe basis for kreativ træning med videre. Disse kan indgå som markante elementer, der kan være med til at berige landskabet. Pointen med nedrivning beskrives i forslaget som den mest attraktive strategi, da man tilfører nytteværdi til kasernen, og der skabes mulighed for nybyggeri. Pointen med udmatrikulering er, at bygninger og områder der ikke er i brug, kan videresælges til anden funktion og derved skabe værdi for både Forsvaret og de omkringliggende byområder. Der vurderes at være en usikkerhed i forhold til den krævede opgradering af særligt bygningens energimæssige og indeklimamæssige standard, der vil indgå i værdisættelsen ved eventuelt videresalg. Projekt PLH Arkitekter A/S POLYFORM Arkitekter BSAA URBANlab ALECTIA A/S SIDE 42 SIDE 43

23 4. LANDSKAB Indledning Kasernernes nuværende friarealer indeholder generelt et stort potentiale, der kan udvikles til mere attraktive, synlige og brugbare uderum. Der kan opnås lavere driftsomkostninger, samtidig med at der etableres klimaregulerende foranstaltninger og opnås større udnyttelse af regnvand. SIDE 45

24 Demoprojekt 12 Klima og regnvand - Almegårds Kaserne Forslaget viser en ny struktur, nervebane, der synliggør håndteringen af regnvand, der udvikler biodiversiteten og mikroklimaet. Nervebanen sammenbinder kasernens sociale liv ved at tilbyde nye typer af mødesteder og aktiviteter. Forslaget viser også gode eksempler i forhold til grønne udearealer og sociale udearealer. Visionen er, at klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) ikke kun er et spørgsmål om tekniske løsninger på fremtidens store regnvandsmængder. Disse elementer rummer ligeledes et stort potentiale i relation til skabelsen af oplevelsesværdi og herlighedsværdi. De voksende vandmængder skal derfor ikke bare ledes væk i de allerede udfordrede kloaksystemer, men udnyttes positivt som et rekreativt og nyttigt element, der inspirerer og tilfører identitet til det specifikke område. Nervebanens vandhåndteringsstrategi er med til at gøre de øgede regnmængder til et både nyttigt, pragmatisk og sanseligt element. Et element, som skaber et dynamisk landskab, der reagerer på sæsonerne og formidler forskelligartede oplevelser afhængigt af vejrforhold og nedbør. Projekt SAHL Arkitekter TREDJE NATUR Cenergia Oluf Jørgensen A/S Viborg Ingeniørerne Træer og beplantninger langs nervebanen vil medvirke til at ophobe vandet, forsinke afstrømningen og øge nedsivningen således, at regnvandet ikke flyder ud på vejbaner og ind i bygninger. Et forløb af blå elementer bestående af bassiner, regnvandssø, vådområder, regnbede, græsdækkede trug og betonstøbte vandløb vil opstuve, nedsive eller naturligt aflede overfladevandet. Hele forløbet er sammensat, så der er naturligt overløb fra det ene tiltag til det næste. I tørre perioder vil trug og bassiner måske stå tørre, mens i tilfælde af skybrud, vil der være flere direkte overløb, eksempelvis fra vandspejlet via rør til regnvandssø med en større kapacitet. SIDE 46 SIDE 47

25 Demoprojekt 13 Klima og regnvand - Almegårds Kaserne Kaserneområdet tilføres en ny overordnet vandhåndteringsstruktur, som opsamler, leder og renser regnvandet fra de store vejarealer. Vandrenderne etableres som markante landskabelige elementer, der følger den nye hovedinfrastruktur, som forbinder de to gamle kaserneområder. Visionen er en langsigtet plan, der udskifter en del af de faste befæstigelser, således at de på sigt lever op til deres funktionskrav til kørende og tunge vogne, samt mere bæredygtige løsninger. Projekt Tegnestuen Vandkunsten A/S LENDAGER Arkitekter A/S Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S ISC Rådgivende Ingeniører A/S Marianne Levensin Landskab A/S SIDE 48 Overfladevandet fra veje og de hårdt befæstede arealer opsamles og ledes via brede render langs den nye hovedåre. Overfladevandet renses gennem filtermuld, der samtidig danner grobund for høje græsarter. Vandet renses og transporteres videre i rendesystemet til de strategisk placerede vandværker, hvor vandet renses yderligere for derefter at kunne genanvendes til vaskevand, tøjvask og vanding. Overskydende vand ledes til mindre regnsvandssøer. Regnvandssøerne fungerer udover rensning af overfladevandet som rekreative landskabelige elementer. Rensningskanalerne støttes rumligt af brede birkebælter, der løber langs den nye hovedåre og leder gennem de nye indsatsområder, der ligger langs denne som perler på en snor. Der er et eksisterende separeringssystem, som deler tagvand og vejvand. Tagvandet genbruges lokalt i bygningerne til toiletskyl. Forslaget pointerer, at det ikke på alle områder kan opnås tilladelse til nedsivning på grund af eventuelle nærliggende drikkevandsinteresser. Det er ikke realistisk, at overfladevand fra vejområder og befæstede områder ved værksteder med videre vil kunne nedsives eller kunne genanvendes til toiletskyl eller vask. Der er i flere andre projekter givet eksempler på rensning af spildevand. Sandsynligvis vil det rensede spildevand under alle omstændigheder fortsat udledes til det kommunale rensningsanlæg. Dette understeger, at omfanget af LAR i et projekt skal gennemtænkes, og måske netop ikke i alle tilfælde kan gennemføres i stort omfang. SIDE 49

26 Demoprojekt 14 Grønne udearealer - Aalborg Kaserner De grønne udearealer i dette projekt bearbejdes med udgangspunkt i det kultiverede landskab, der findes omkring Aalborg Kaserner, og der tegnes et mønster af marklodder som en gridstruktur på kaserneområdet. Hvert marklod er fleksibelt, og kan inddrages og byudvikles over tid, eller blot forblive som de er og bidrage til store landskabelige kvaliteter, hvor vildeng, stævningsskov, vådområder, skov og bakkelandskab skaber biologisk mangfoldighed. Visionen er at tænke i fleksible størrelser, ting der kan omdannes, gå i dvale og genoplives. Landskabet ses som noget, der kan springe i skov, fældes, byggemodnes og sælges, med videre. Ikke alene vil det skabe foranderlige kaserner. Det vil også åbne nye muligheder for at aktivere og nedlægge, inddrage og ekskludere, og dermed optimere driften. Vildeng et tidligere intensivt drevet græsareal der omdannes til ekstensiv drift. Der opstår derved et engområde med vildt græs og blomstrende urter, der kan indtages til rekreative formål. Engen bidrager til biologisk mangfoldighed, og engens høje græs kan klippes ned, hvis der ønskes plæner til midlertidige formål. Stævningsskov arealer der ikke længere anvendes på kasernen og som ligger i tilknytning til det omgivende landskab eller som har gode adgangsmuligheder fra omgivelserne, og derved kan drives i samarbejde med en lokal landmand. Her plantes stævningsskove, der rumligt indgår i bebyggelsesstrukturen og skaber mulighed for produktion og salg af biobrændsel ved jævnlig høst. Stævningsskovene kan fældes eller udtyndes ved byudvikling eller få lov at vokse vildt til brug for rekreative formål. Projekt COWI A/S Arkitektfirmaet NORD A/S Arkitektfirmaet ADEPT A/S CHB Landskabsarkitekterne Vådområder I tilknytning til nyt byggeri eller ved befæstede arealer uden kørsel, anlægges lavtliggende områder med særlig vandtolerant beplantning, der håndterer rent overflade- og tagvand. Vådområderne skaber en særlig biotop og bidrager med en særlig rekreativ kvalitet. Forurenet overfladevand fra kørselsarealer og saltede zoner forsinkes i regnbede med salttolerant beplantning, før det ledes i kloak. Skov På udvalgte steder placeres lodder af skov plantet som plantage. Skoven bevæger sig ind på kaserneområdet og forbinder kasernen med lokalområdet. Skoven har stor rekreativ værdi og bidrager til social mangfoldighed. Samtidig bidrager skoven med sin volumen til at danne rum, hvor bygninger nedrives. Bakkelandskab al jord fra byggeprojekter på kaserneområdet placeres på udvalgte landskabslodder og indgår i en landskabelig oplevelse som udkigspunkt. Bakkelandskabet sørger for jordbalance på kasernen og mindsker kørsel med lastbiler til og fra kasernen. SIDE 50 SIDE 51

27 Demoprojekt 15 Grønne udearealer - Aalborg Kaserner Dette forslag indfører et hierarki, der knytter sig til delområdernes fysiske fremtræden og funktion, og inddeler kasernens grønne udearealer i tre forskellige naturtyper med hvert sit plejeniveau. Dette udmøntes i en konkret plejeplan for hver slags natur: Den urbane, den funktionelle og den vilde. Kontrasten mellem naturtyperne tilfører identitet og visuelle oplevelser til områderne og giver samtidig såvel rekreative og praktiske fordele i form af naturoplevelser og driftsbesparelser. Visionen er at skabe oplevelsesmæssig merværdi i landskabet, samtidig med at man reducerer de driftstunge arealer. Som primære virkemidler i den landskabelige forskønnelse benyttes lunde, levende hegn og vejtræer som rumdannende og lægivende elementer. Beplantningernes placering, art og udformning skal understreger bebyggelsesplanernes rette linjer og orden og samtidig skabe frodige rumdannelser med læ og nye muligheder for udendørs ophold i frodige omgivelser. De tre primære naturtyper har forskelligt plejeniveauer efter anvendelse og funktion. Den urbane natur hører til bebyggelser, hvor der er mennesker på alle tider af dagen. Områderne er udformet med vejtræer, frugttræer og busketter samt plæner og belagte terrasser. Cykelparkering placeres som samlede øer tæt på indgange. Den urbane natur har klippede plæner med opholdspladser med bænke og borde, motionsområder og baner til boldspil. Rumdannende frugtlunde og solitærtræer, samt opstammede hegn giver læ. Der anlægges urte- og krydderhaver i nærheden af kantinekøkkenerne. Området har den mest intensive pleje, hvor plæner afslås når græsset er 15 cm højt ca. 20 gange årligt, buske og træer klippes, og belægningerne fejes og vedligeholdes jævnligt. Projekt Moe Friss & Molkte A/S SHL LOOP Architects Vibeke Rønnow Landskab ApS Områderne for øvelsesbaner og garager med brugsnatur er mindre intensivt plejet med enggræs, som slås to gange årligt, og høje træer som eg, ahorn og ask. I midten af løbebanerne udgraves store søer til nedsivning af tagvand. Det vilde naturområde med øvelsesterræn og p-pladserne mod nord tilsås med høje græsser i de tørre områder og sødgræs og tagrør omkring nedsivningssøer og kanaler. Traceer til løbestier slås i det høje græs. Der opsættes bistader, og midterområdet med øvelsesterræn indhegnes eventuelt med kvægriste og hegn til afgræsning af får eller ponyer. Søerne har skarpe former som knuste spejlstumper eller mergelgrave, som viser at de er menneskeskabte. Træer og højt græs vil med tiden blødgøre kanterne og give området et naturligt præg. SIDE 52 SIDE 53

28 Demoprojekt 16 Sociale udearealer - Almegårds Kaserne I dette forslag er indarbejdede betragtninger omkring sociale aktivitetsrum, hvor naturen spiller en helt central rolle i skabelsen af sociale relationer. Naturens elementer og grønne områder øger mængden af sociale udvekslinger og motiverer mennesker til at interagere på kryds og tværs. Projekt SAHL Arkitekter TREDJE NATUR Cenergia Oluf Jørgensen A/S Viborg Ingeniørerne Som et led i den samlede grønne strategi for udearealerne omkring kasernerne skabes der derfor en række grønne aktivitetsrum, der kan medvirke til at styrke sammenhængskraften, skabe uformelle ophold og fysisk aktivitet. Dette udtrykkes gennem udformningen af løberuter, forhindringsbaner, fitness stationer, cross fit områder, boldbaner, opholdsrum med bænke, udsigtspunkter, bakkede landskaber, spillestationer eller stisystemer langs vandløb. Alt sammen sociale aktivitetsrum i grønne, vilde omgivelser, der sætter fokus på socialitet og rekreation. SIDE 54

29 5. RESSOURCER Indledning Det overordnede mål med Projekt Grønne Etablissementer er at begrænsning af ressourceforbruget og CO2-udslippet samt fremme bæredygtige løsninger, konkretiseret i en række ambitiøse delmål: 1) Reduktion af ressourceforbruget: - 40% reduktion af CO2-udslippet - 50% reduktion af varmeforbruget - 30% reduktion af elforbruget - 30% reduktion af vandforbruget 2) Omlægning til vedvarende energi: - Varmeforbrug 50% - Elforbrug 60% 3) 65% genanvendelse og nyttiggørelse af affald Til at opnå disse væsentlige reduktioner havde de fleste projekter overvejende taget udgangspunkt i 1) Bygninger og 2) Vedvarende energianlæg. Med udgangspunkt i projekterne fra Fase I, Aalborg Kaserner, gives eksempler på effekten af forskellige tiltag for henholdsvis 1) Bygninger og 2) Vedvarende energianlæg. De opnåede effekter sættes i relation til den opnåede værdi af tiltagene som bedømt i konkurrenceprojektet. SIDE 57

30 Ressourceforbrug og CO 2 belastning At søge ressourcebesparelser ved at erstatte ineffektive bygninger med nye lavenergibygninger eller renoverede bygninger, som på et mindre areal opfylder de forventede behov, er gennemgående i de fleste forslag. Løsningerne spænder fra overvejende nybyggeri, over en kombination af nybyggeri og renovering, til en ren renovering af klimaskærm og installationer. Reduktioner af energiforbrug via ændringer af bygningernes klimaskærm har lange tilbagebetalingstider, og den tekniske levetid er lang. Renovering af klimaskærmen må ses som en langsigtet investering, som er vanskelig at forene med den meget korte tidshorisont Forsvaret er underlagt på grund af hurtige skift og ændringer i opgaver, organisering og politiske målsætninger. Produktionen af fjernvarme i Danmark er baseret på en betydelig andel af CO2 neutral brændsel. Denne andel må forventes at stige, i takt med at Danmark indfrier nationale målsætninger om CO2 reduktioner. Energirenoveringer af bygninger i et fjernvarmeforsynet område har dermed en begrænset og faldende CO2 reducerende effekt, hvilket også må indgå i den samlede betragtning. Ved sammenligning af de angivne reduktioner af forbrug fra konkurrenceprojekterne Fase 1 for Aalborg Kaserner sås en stor spredning. Det årlige varmeforbrug for Aalborg Kaserner var oplyst til 10,3 MWh per år, og det årlige elforbrug 3,4 MWh per år. Reduktionen af energiforbruget var i denne sammenhæng relativt større ved projekterne med nybyggeri end ved renovering, særligt fordi projekterne med nybyggeri samtidig havde nedrevet de energimæssigt ringeste bygninger, garagerne. Det blev af dommerkomiteen bemærket, at de angivne reduktioner ved adfærdsændringer generelt var usikre. For et af projekterne blev det vurderet, at den opnåede reduktion ved renovering savnede en samtidig tilføjelse eller opgradering af funktionerne i bygningerne. På denne baggrund blev konkluderet, at de energimæssige effekter ved renovering af klimaskærmen eller opgradering af installationer, derfor ikke burde stå alene, men også skulle ses i sammenhæng med nedbringelse af omkostningerne til drift og vedligeholdelse, øget funktionalitet, med videre. Reduktion af forbrug - Aalborg [MWh/år] El, adfærd El, renovering El, nybyg Varme, adfærd Varme, renovering Varme, nybyg Vedvarende energisystemer Ved sammenligning af den angivne produktion fra vedvarende energisystemer fra konkurrenceprojekterne Fase 1 for Aalborg Kaserner sås en stor spredning. Det ses, at de små vindmøllers bidrag til elproduktion generelt er meget lille. Elproduktionen fra solceller var generelt baseret på store anlæg over m². Der ses meget stor spredning på den forventede varme- og elproduktion for biodigesteren i projekterne og , på trods af at prisen var i samme størrelsesorden, hvilket også indikerer, at der ved denne teknologi vil være tale om et forsøgsprojekt. Det var generelt dommerkomiteens vurdering, at de meget store vedvarende energisystemer kunne være en risikabel investering i forhold til det aktuelle behov, og at disse kunne have negativ indvirkning på de kollektive forsyningssystemer. Således blev det af dommerkomiteen vurderet, at den forslåede varmepumpe i forslag ikke var hensigtsmæssig i det pågældende fjernvarmeområde. Det forslåede storskala CSP anlæg (Concentrated Solar Power) i vurderedes at være mere hensigtsmæssigt i væsentlig mindre skala. Endelig blev det i forslag ikke vurderet muligt at opstille en storskala 750 kw vindmølle på grund af den nærliggende lufthavn. Således blev ved Aalborg Kaserner konkluderet, at det mindre omfang af vedvarende energisystemer var mere hensigtsmæssigt i forhold til kasernernes behov og beliggenhed. På andre etablissementer, med andre forsyningsforhold og planforhold, kan konklusionen være en anden. Produktion af vedvarende energisystemer - Aalborg Varmeforsyning Hvis aftagere af fjernvarme i større grad producerer varme selv, sådan som det er foreslået i flere projektforslag i konkurrencen, påvirkes økonomien for de øvrige aftagere af fjernvarme. Det hænger blandt andet sammen med, at fjernvarmedrift er forbundet med forholdsvist store forbrugsuafhængige omkostninger til eksempelvis vedligehold af ledningsnet osv. Hvis varmeforbruget gradvist flyttes til eksempelvis lokale varmepumper, som foreslået i nogle af projektforslagene, skal den forbrugsuafhængige omkostning fordeles på færre aftagere, som dermed får en større regning. Endvidere kan der ved øvrige varmeproducerende anlæg opstå overskudsvarme om sommeren, som ikke kan afsættes. Etablering af eksempelvis et stort solfangeranlæg, kan betyde, at der andre steder skal fjernes overskudsvarme, som ikke kan nyttiggøres. Det afgørende i et projekt, der skal fungere som et udstillingsvindue for Forsvarets grønne omstilling, må være, at der arbejdes med løsninger, der understøtter den kollektive forsyning i stedet for at modarbejde den. Etablering af vedvarende energianlæg bør tænkes nøje sammen med den kollektive forsyning og ideelt set øge fleksibiliteten og effektiviteten i det kollektive system. [MWh/år] kw vindmølle Vindmøller Solceller Biodigester, el Biodigester, varme Solvarme SIDE 58 SIDE 59

31 Demoprojekt 17 Solvarme og CSP-anlæg Solvarme var kun medtaget som traditionelt anlæg i lille skala ét sted, i projekt , hvor det i forbindelse med renoveringen kunne bidrage til opvarmningen af brugsvandet i indkvarteringen. Det mindre omfang af eksempler med solvarme beror sandsynligvis på, at begge kaserner i konkurrencen var beliggende i et fjernvarmeområde. I projekt på Aalborg Kaserner blev der i første omgang forslået et storskala kw anlæg baseret på et særligt CSP solvarmeanlæg (Concentrated Solar Power), der senere i forløbet blev reduceret til et 400 kw anlæg. Et CSP anlæg består af parabolske trug beklædt med spejle, der koncentrerer solens stråler på et rør i trugets brændpunkt. Der findes et tilsvarende anlæg i brug i Thisted, der optager 1650 m² grundareal. Det angives, at dette anlæg ville kunne producere 497 MWh varme årligt, hvilket ville kunne dække 7% af kasernens varmeforbrug efter bygningsændringerne. Det angives, at dette anlæg i forhold til konventionelle solvarmepaneler opsamler mere energi om vinteren, og er mere effektivt, når afgangstemperaturen er over 50 C. Projekt Projekt Moe PLH Arkitekter A/S Friss & Molkte A/S POLYFORM Arkitekter SHL BSAA URBANlab LOOP Architects ALECTIA A/S Vibeke Rønnow Landskab ApS SIDE 60 SIDE 61

32 Demoprojekt 18 Elforsyning og vindmøller Husstandsvindmøller under 25 meter skal have en landzonetilladelse. De bliver betragtet som et samlet anlæg i landskabet og må derfor højst placeres 20 meter fra den øvrige bebyggelse, hvilket vurderes at kunne blive indfriet i alle projekterne. Som bemærket vil vindmøller af denne størrelse generelt betyde meget lille reduktion af elforbruget, og har måske primært værdi ved deres synlighed, i projekter af denne skala. Ved opstilling af både store og små vindmøller skal sikres, at støj og refleksioner ikke bliver et problem. Det er ofte ikke realistisk med placering af større vindmøller ved etablissementerne. Eksempelvis har Aalborg Kommune foretaget en udpegning for placering af større vindmøller, som ikke omfatter området omkring kasernerne, og der er tillige tale om en indflyvningszone for Aalborg Lufthavn. I de tilfælde hvor det er muligt at placere denne indenfor matriklen, kan det vise sig at være økonomisk fordelagtigt. Ved placering indenfor matriklen kan både de mindre husstandsvindmøller og storskala vindmøllerne bidrage i forhold til opfyldelse af lavenergiklasserne ved samtidig opførelse af nye bygninger. Der var generelt i de forskellige projekter forslag til flere forskellige typer husstandsvindmøller, eksempelvis mindre by-vindmøller (piskeris), der på en 7 meter mast ville kunne levere en årlig ydelse på 6 MWh per år. I projekt på Aalborg Kaserner blev de installerede solceller suppleret med 2x25 kw vindmøller på maksimalt 25 m højde. Årsproduktionen var estimeret til samlet 60 MWh per år. Det angives, at vindmøllerne især i vintermånederne og om natten kunne være et godt supplement til opladning af elbiler og cykler. Vindmøllerne er af en type, som kan tippes, hvilket billiggør det årlige eftersyn. For de elektricitetsproducerende tiltag skal laves aftale med det lokale elforsyningsselskab om salg af eventuel overskudsstrøm. Projekt Projekt Projekt Moe PLH Arkitekter A/S Tegnestuen Vandkunsten A/S Friss & Molkte A/S POLYFORM Arkitekter LENDAGER Arkitekter A/S SHL BSAA URBANlab Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S LOOP Architects ALECTIA A/S ISC Rådgivende Ingeniører A/S Vibeke Rønnow Landskab ApS Marianne Levensin Landskab A/S Projekt Projekt Projekt COWI A/S Polyform Arkitekter A/S C.F. Møller Danmark A/S Arkitektfirmaet NORD A/S ALECTIA A/S OBH-gruppen A/S Arkitektfirmaet ADEPT A/S STEENSBERG Tegnestue ÅF Hansen & Henneberg CHB Landskabsarkitekterne Projekt Arkitektfirmaet ADEPT ApS Domus Arkitekter Orbicon A/S GHB Landskabsarkitekter A/S SIDE 62 SIDE 63

33 Demoprojekt 19 Solceller I alle projekter etableres solceller, overvejende med arealer over m² for Aalborg Kaserner. Generelt placeres disse på taget, sydvendt og med en vis hældning. Solceller kan bidrage til at få et nybyggeri til at overholde bygningsreglementets lavenergiklasser. I projekt på Aalborg Kaserner forslås flytbare solcellepaneler, der kan samles i passende moduler, som kan monteres enten på bygninger eller på jorden med et stativ. Modulerne har en størrelse og vægt, der kræver løftemateriel ved flytning og montering. Transporten sker i containere, der begrænser modulernes højde og længde. Invertere placeres bagved solcellemodulerne i containeren. Ved placering på terræn eller flade tage er det nemt at orientere solcellerne mod syd for optimering af udbyttet. Projekt Projekt C.F. Møller Danmark A/S OBH-gruppen A/S ÅF Hansen & Henneberg COWI A/S Arkitektfirmaet NORD A/S Arkitektfirmaet ADEPT A/S CHB Landskabsarkitekterne Projekt Projekt PLH Arkitekter A/S POLYFORM Arkitekter BSAA URBANlab ALECTIA A/S Moe Friss & Molkte A/S SHL LOOP Architects Vibeke Rønnow Landskab ApS Projekt Projekt Tegnestuen Vandkunsten A/S LENDAGER Arkitekter A/S Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S ISC Rådgivende Ingeniører A/S Marianne Levensin Landskab A/S Tegnestuen Vandkunsten A/S LENDAGER Arkitekter ApS Balslev Rådgivende Ingeniører A/S Marianne Levinsen Landskab ApS SIDE 64 SIDE 65

34 Demoprojekt 20 Biodigester Biodigesteren vil have karakter af et forsøgsanlæg, da der ikke kendes til lignende eksempler i Danmark. Dette sås også ved den store spredning på den forventede varme- og elproduktion for en biodigester i projekterne og , på trods af, at priserne var i samme størrelsesorden. I projekt på Aalborg Kaserner beskrives biodigesteren som et flytbart teknikmodul, der kan omsætte organisk affald til varme, el og gødning. Det angives, at fordelene ved at behandle affald lokalt blandt andet er at reducere affaldstransporter, udnytte energien lokalt samt at recirkulere næringsstoffer i affaldet tilbage til jorden. Samtidig spares der den forbrænding af affaldet, som sker i dag, hvor restproduktet er aske, som bliver deponeret. Det blev i projektet vurderet, at minimum % af mængden af affald der i dag forbrændes, består af organisk køkkenaffald svarende til ca. 250 kg/dag. Det vurderes, at biodigesteren ved installation på Aalborg Kaserner kan reducere mængden af affald til forbrænding fra ca. 250 ton/år til ca. 160 ton/år, og udledningen af CO 2 med ca ton per år. Projekt Projekt COWI A/S Arkitektfirmaet NORD A/S Arkitektfirmaet ADEPT A/S CHB Landskabsarkitekterne Moe Friss & Molkte A/S SHL LOOP Architects Vibeke Rønnow Landskab ApS SIDE 66 SIDE 67