C.C. Contractor. Grassat Contractor. midtconsult. AKTIV LEG Mellemtrin. MELLEMTRIN BYPLADS Faglokaler. Administration FAGOMRÅDE

Transkript

1 Snejbjerg ny skole og Snejbjerg S nejbjerg hallen C.C. Contractor C.C. rådgivende ingeniører C.C. Grassat Contractor landskab og planlægning Grassat A R K Contractor I Tingeniører E K T F I R M A E landskab T og planlægning rådgivende rådgivende ingeniører Grassa A R landskab K I T E K og T Fpl Fællesareal/tor v MuLtisal/musik/drama Indskoling AKTIV LEG Mellemtrin SFO AKTIV LEG SPECIALUNDERVISNING Udskoling INDSKOLING MELLEMTRIN BYPLADS Faglokaler Idræ T UDSKOLING Administration FAGOMRÅDE Tandple je UDE SPORT Indplacering mellem by og landskab Færdsel og parkering Indledning Arkitektonisk hovedidé Muligheden for at være med til at skabe de nye bygningsmæssige rammer for den fremtidige Snejbjerg Skole og tilhørende idrætscenter er enestående. Med idémæssigt afsæt i programmets og bygherrens intentioner vil den fremtidige skole indskrive sig som et naturlig midt- og omdrejningspunkt for byområdet og hermed markere starten på historien om et nyt lokalt kraftcenter i Snejbjerg. Man ankommer til skolen fra den gamle landevej, igennem det nye skovbryn, der vokser sammen med de eksisterende levende hegn. Skovbrynet trækkes med rundt om skolens udearealer og tilfører hele bebyggelsen en særlig stemning og identitet. Skolebygningen og det eksisterende halkompleks danner tilsammen en vifteform omkring en central aktivitetsplads, der med to aktivitets bånd griber fast i byen. På denne måde bliver skolen flettet sammen med byen og aktivitetspladsen bliver hele byens nye plads her mødes man på vej til og fra skole og fritidsaktiviteter eller en søndag formiddag for at se på beach volley og skaterstunts. Skolen som katalysator for nærområdet SAM S PI L M E L L EM BEBYGGELS E, L AND S K AB OG LO K A L M I L JØ Den nye Snejbjerg Skole tager udgangspunkt i landskabet og ønsket om, at skolen skal fungere som en ny katalysator for aktiviteter i lokalområdet. Skolen ligger på kanten af byen og landskabet og udformes så børn og voksne inviteres ind i skolen og kan bruge de mange faciliteter på forskellige måder i dag- og aftentimerne. I skolekomplekset findes en række udadvendte bydelsfunktioner som torv, multisal, tandklinik, ungdomsskole og idrætsfaciliteter. Skolen er kort sagt byens kulturcenter, med liv og aktiviteter alle dage og på mange tidspunkter. Det nye Torv, som er hjertet i bygningen, skabes af mellemrummet mellem en serie sammenstillede bygningsvolumener. En ny aktivitetsplads ligger i forlængelse heraf og indbyder til udendørs ophold og samvær, mens et aktivitetsbånd skaber en dynamisk, visuel og fysisk forbindelse mellem skolen og det omkringliggende boligområde og sikrer en tryg skolevej for de bløde trafikanter. Snejbjerg Skole placeres som et markant signal et vartegn ved ankomsten til byen. I kraft af sin beliggenhed og markante arkitektur danner skolen en dynamisk overgangsfigur fra de grønne marker til den fortættede by og formidler byens møde med det grønne og rekreative rum. Denne disponering bevirker, at skolen profiterer af kvaliteterne fra begge sider, både det bymæssige og det grønne, som tilsammen giver optimale muligheder for at skabe en inspirerende og oplevelsesrig skole. Skolens placering i det store midtvestjyske landskab med udsigt til de åbne marker, høj himmel og til tider vindblæste klima stiller store krav til bearbejdningen af de nære uderum. Med udgangspunkt i de karakteristiske levende hegn etableres et sammenhængende skovbryn, der markerer skolens område og skaber læ og stemningsfulde landskabsrum omkring bygningerne. Som en integreret del af skolekomplekset findes således et attraktivt grønt rekreativt område med legearealer, naturlegeplads, udeværksteder og boldbaner, som ligeledes vil være et tilskud til lokalområdet. Skolen bygges tæt sammen med det eksisterende idrætsanlæg og der skabes hermed optimale muligheder for et nyt rumligt fællesskab, der kan udvikle sig til et meget levende og energifyldt miljø. De eksisterende haller indskrives i en ny kontekst og danner tilsammen med skolen en levende og harmonisk bygningsstruktur, der trækker landskabet med ind mellem bygningerne. Det er projektets ambition, at det samlede skolekompleks skal stå som et synligt og levende vartegn. En bygningsmæssig formidling af stedets muligheder og store potentiale, således at den nye skole i Snejbjerg bliver et kulturelt, socialt og identitetsskabende omdrejningspunkt for den eksisterende by. Skole og landskab fletter fingre Fra den gamle landevej slynger en gang- og cykelsti sig ind gennem skovbrynet og videre rundt vest omkring skolen. Adskilt fra den kørende trafik kan man komme sikkert til de decentrale indgange med tilhørende cykelparkering, der knytter sig til de enkelte bygningsafsnit. Samtidig kan man fra stien opleve liv og aktivitet på skolens grønne lege- og opholdslandskab. Skolen er disponeret med én fælles hovedindgang mod øst, der suppleres med flere decentrale indgange for at styrke tilgængeligheden fra området omkring skolen. Dermed sikres en optimal interaktion med nærmiljøet, som medvirker til, at skolen indgår i et dynamisk og levende samspil med den omkringliggende by. Ankomst, afsætning og parkering sker centralt i tilknytning til hovedindgangen. Skolen er disponeret som fem regulære bygningsvolumener, der højdemæssigt varierer fra et til to plan. Den højde- og volumenmæssige variation bevirker, at skolen foretager en skalamæssig stigning mod centrum og Torvet, mens bygningen mod landskabet trappes ned i skala og forholder sig til terrænet og skolens grønne uderum. Gennem sin skalamæssige variation formidler skolen dermed overgangen fra de rekreative landskabsrum mod vest til boligområdet og mødet med aktivitetspladsen mod øst. En kompositorisk sammenstilling af skolens bygningsvolumener danner et irregulært og dynamisk centrum, et overdækket Torv, hvortil de respektive hjem-, fælles- og fagområder henvender sig. Torvet er skolens omdrejningspunkt og vil fremstå som et lyst og venligt forum, der samler alle skolens afsnit i et spændende rumligt forløb af muligheder for at mødes på tværs af årgange og fagligheder. Skoletorvets to niveauer bindes sammen af en bred siddetrappe, mens en direkte trappeforbindelse i tilknytning til hovedindgangen giver adgang til skolens administrationsafsnit på 1. sal. En elevator sikrer niveaufri adgang til alle etager. Torvets store glaspartier skaber en flydende overgang mellem ude og inde og eksponerer skolens indre liv mod omgivelserne. Det imødekommende udtryk sender et klart signal om placeringen af de decentrale indgange og inviterer forbipasserende indenfor i skolen til diverse aktiviteter og lokalkulturelle arrangementer. Efter skoletid kan torvet omdannes til et byens kulturhus, der på en let og overskuelig måde kan adskilles fra de områder af skolen, som ikke benyttes til disse formål. Afdelingsområderne, der er disponeret i hvert sit bygningsvolumen, knytter sig til torvets atrium i både stueplan og på 1. salsplan via en gennemgående balkon, der forbinder de forskellige bygningsafsnit. På balkonen er pædagogisk læringscenter (PLC) placeret i åben forbindelse med Torvet og med mulighed for at inddrage siddetrappe og dele af torvet til særlige aktiviteter. PLC rækker således ud mod alle alderstrin og fungerer som en naturlig udvidelse af hjemområderne for de ældre elever. Udearealer Det eksisterende halkompleks udvides med en række nye idræts- og bevægelsessale, der knytter an til det centrale skoletorv og formidler overgangen til de eksisterende faciliteter. Idræt og bevægelse vil således få en central og synlig rolle i den nye skole, som er med til at understøtte ønsket om fleksibel udnyttelse og en stærk visuel og fysisk sammenhæng funktionerne imellem. Den kompakte organisering af skole og idrætsfaciliteter omkring et fælles atrium sikrer optimal interaktion aktiviteterne imellem og giver mulighed for at arbejde med spændende rumligheder, der styrker oplevelsen af at være en del af det store fællesskab. Visuelt og tematisk holdes skolens fritliggende volumener sammen af store bevægelige tagflader, som binder enhederne sammen til ét hus og definerer det store centrale atrium, der fungerer som et overdækket byrum. Mod vest trækkes tagfladen ud over bygningerne for at nedbryde skalaen og skabe overdækkede uderum mens en fritstående overdækning langs facaden tager imod ved indgangsområdet mod øst. Skolens arkitektoniske udtryk tager sit form- og materialemæssige udgangspunkt i stedets iboende kvaliteter. Med reference til det eksisterende halkompleks arbejdes således videre med en robust base i gul tegl, mens facaden i højden bearbejdes med en gylden facadeplade, der tegner skolens profil af ensidige taghældninger. Facaderne på skolens fem volumener fremstår som selvstændige kompositioner af murværk, facadeplader, vinduesbånd- og huller, der markerer og differentierer de enkelte bygningsafsnit i forhold til hinanden. Ude som inde fremstår skolen i lyse og varme nuancer med en enkel detaljering og klare referencer til den nordiske arkitektur. Skolens hovedorganisering Den mindre enhed i det store fællesskab Den nye Snejbjerg Skole er som udgangspunkt disponeret, så de fysiske rammer understøtter oplevelsen af den lille skole i den store samtidig med at skolen, som én samlet enhed, symboliseres af et stort fælles atrium, der binder de enkelte enheder sammen. Torvet er det daglige omdrejningspunkt i både skoleog fritidsregi. Her er hovedindgangen placeret og alle skolens fællesfaciliteter er placeret i tilknytning hertil. Her er udkig til skolens mange uderum og de decentrale indgange til hjemområderne ligger i periferien af torvet. Børn og voksne vil således mødes her på tværs af alder og fagligheder og på den måde være med til at skabe liv og aktivitet i centrum af skolen. Faciliteter til musik, drama og multisal er disponeret i skolens mest urbane og udadvendte bygningsafsnit, der henvender sig mod torvet, ankomsten og aktivitetspladsen. Store glaspartier eksponerer de mange aktiviteter og signalerer i bogstaveligste forstand bevægelse og dynamik både i dagtimernes undervisningsaktiviteter og ved aftenarrangementer som koncerter, foredrag etc. I sommerhalvåret kan aktiviteter trækkes med ud på den delvist overdækkede aktivitetsplads. Det nye idræts- og bevægelsesområde er placeret i det sydligste bygningsvolumen i forlængelse af det eksisterende halkompleks. Området henvender sig mod skoletorv, café, multisal og musik med rige muligheder for overlappende aktiviteter. De nye sale orienteres omkring et aktivitetstorv for idræt og bevægelse og udføres med store glaspartier, der sikrer visuel kontakt aktiviteterne imellem og bidrager til et åbent og motiverende miljø. Kontakt til nærområde Administration, personalefaciliteter og tandklinik er placeret på balkonen på 1. sal i den nordlige fløj i tilknytning til hovedindgangen og indskolingen i stueplan. Administration og tandklinik har direkte adgang fra torvets balkon, mens personale- og forberedelsesfaciliteter ligger lidt mere tilbagetrukket fra skolens pulserende liv. Denne disponering er valgt for at imødekomme programmets intentioner- den endelige placering af tandklinik og personalefaciliteter bør drøftes i dialog med de kommende brugere, idet det vil være muligt at bytte funktionerne rundt, så personalet får den direkte kontakt til skolens centrum og tandklinikken placeres i periferien med adgang via administrationsområdet og/eller egen indgang via trappen mod nord. De tre afdelingsområder samt tilhørende SFO- og fagområder for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling er disponeret i tre regulære bygningsvolumener i et og to plan, der alle tangerer det fælles atrium. Indskoling og SFO er organiseret i ét plan i den nordlige klynge, hvilket giver de yngste børn en ekstra tryghed med et hjemområde, der er synligt fra ankomstområdet med kiss & ride. Placeringen giver de yngste børn let adgang til et veldefineret og rummeligt udeareal mod vest og nord. Mellemtrinnet er disponeret i tre forskudte plan midt i skolen og har alle faciliteter indenfor rækkevidde med mulighed for at søge mod indskolingens mere trygge område eller vove sig over i udskolingens endnu uudforskede rammer. Udskolingen er ligeledes disponeret i forskudte plan i den sydlige klynge i sammenhæng med ungdomsskolen og de nye idrætsfaciliteter med sigte på at skabe et samlet ungdomsmiljø, der kan fastholde skolen som et attraktivt værested for de unge efter skoletid. Skolens faglokaler er disponeret i stueplan med let adgang til torvet og organiseret i beslægtede fagområder i tilknytning til deres respektive primærbrugere. På denne måde understøttes koblingen af de teoretiske og praktiske aktiviteter i elevernes hjemområde og anvendelsen af faglokalerne optimeres med mulighed for varierede undervisningsformer og tværfaglige forløb i sammenhæng med hjemklassen. De kreative fag er således placeret omkring et fagtorv, der henvender sig til mellemtrinnets fællesareal og skolens centrale torv med rig mulighed for at eksponere aktiviteterne. Naturfag er efter samme princip placeret i tilknytning til udskolingens fællesareal med sigte på at synliggøre de naturfaglige aktiviteter og inddrage udskolingens fællesareal i forbindelse med projektarbejder m.v. Hjemkundskab er placeret i sammenhæng med naturfag og i tilknytning til anretterkøkken og caféområde på torvet. Indskolingen har ligeværdig adgang til både de musisk-kreative fagområder, hjemkundskab og pædagogisk læringscenter via skoletorvet. Skolens primære depotfaciliteter, teknik og servicerum placeres i en kælder under den centrale fløj, hvor en elevator sikrer niveaufri adgang til alle etager. Vareindlevering (tung trafik), udedepot og håndtering af affald foregår bag om skolen med adgang fra Nørretanderupvej. De fem bygningsvolumener kan aflukkes enkeltvis og det vil således være muligt på en enkel og overskuelig måde at tilpasse omfanget af kulturhuset i stueplan i forhold til de aktuelle behov. Torvet som bindeled, flow mellem enheder Fleksibilitet med afsæt i et innovativt krydsfelt i skolens midte I projektet er indarbejdet fleksibilitet på flere niveauer for at sikre, at det nye skolekompleks kan rumme varierede funktionsmønstre både på kort og lang sigt. De enkelte lokalers sammenhæng og indbyrdes placering muliggør et differentieret undervisningsmønster og optimerer anvendelsen af de tilstedeværende faciliteter. Meget få lokaler er indretningsmæssigt låst, men søges indrettet med målet om generel anvendelighed. Konstruktivt er skolen opbygget med få bærende vægge for ikke at låse indretningen. Følgende eksempler illustrerer fleksibilitet omsat og fortolket på flere niveauer: Fleksibilitet i hjemområdet Fællesrummenes rumlige differentiering med stille og aktive zoner samt siddetrapper, nicher og grupperum udgør sammen med de parvise hjemklasser en fleksibel ramme om den daglige undervisning med optimale muligheder for at arbejde i grupper og hold på tværs af klassetrin og årgange. Optimal adgang og visuel kontakt til fællesområder er tillige et stærkt incitament til at trække undervisningsaktiviteter ud af hjemklassen og på denne måde indirekte medvirke til at minimere den mere traditionelle klasseundervisning til fordel for en mere projektorienteret undervisning. Fleksibilitet fagområder og hjemområder imellem Ved projektarbejder og temauger kan sammenhængen mellem hjem- og fagområder udnyttes og den årgangsmæssige struktur kan midlertidigt opløses. De respektive årgange har mulighed for at inddrage deres primære fagområde med direkte adgang til fagtorv og fagfaciliteter. Den tætte rumlige sammenhæng mellem skolen og de nye idræts- og bevægelsesfaciliteter skaber en unik mulighed for at skolens daglige praksis veksler mellem stillesiddende aktiviteter og fysisk aktivitet. Et differentieret undervisningsmiljø, der understøtter arbejdet med forskellige læringsstile og motiverer børn og voksne til en sund livsstil. Fleksibilitet i konstruktionen Anvendelsen af bærende ydervægge skaber muligheden for på lang sigt at omdisponere indretningen og lokalestørrelsen. Hvis man på sigt ønsker, at eksempelvis hjemområdet for udskolingen får karakter af et mere åbent læringsmiljø med adgang til en række mindre gruppe- og samtalerum, kan dette forholdsvis let imødekommes uden store tunge ombygningsarbejder. Udvidelsesmuligheder Garderober UNGDOMSSKOLE stueplan mod vest. På denne måde fastholdes skolens organisatoriske og konceptuelle idé med tre primære hjemområder og lave bygningsvolumener, der tager imod landskabet fra vest. Skolens torv og fællesfaciliteter et dynamisk omdrejningspunkt, der samler skolen ANKOMST Skolens hovedindgang er placeret synligt og centralt i facaden mod øst og markeres af en fritstående overdækning, der bringer skalaen ned og skaber et imødekommende, beskyttet areal langs hele bygningen. Et stort rummeligt vindfang leder direkte ind i skolens hjerte, Torvet, hvorfra man fordeler sig videre ud til skolens mange delområder. I forbindelse med indgangen er skolens centrale informations-søjle placeret med mulighed for digital info-tavle, udstilling og opslag. Her kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvad der foregår i huset og hvilke arrangementer der er i vente. En intern trappe fører direkte op til skolens samlede ledelsesafsnit og tandklinik TORVE T Torvet er disponeret som ét stort irregulært dobbelthøjt rum med indskudte balkoner og store glaspartier, der sikrer udsigt og varieret dagslysindtag. En bred siddetrappe giver adgang til det pædagogiske læringscenter på balkonen og fungerer samtidig som tilskuerpladser i forbindelse med optræden på torvet eller i multisalen. Det store dobbelthøje rum omkring siddetrappen kan sammenlægges med multisalen og skabe rammerne for helt store fællessamlinger og optræden. En fritstående boks indeholder skolens auditorium og skaber mindre rumligheder på torvet nærmest indskolingen. På torvet er der mulighed for skiftende tematiske udstillinger, benytte sig af pædagogisk læringscenter, etablere tværfaglige værksteder og afholde større arrangementer ved at åbne op til multisal, musik- og dramarum og benytte torvets café og bespisningsområde. Alle funktionerne kan fungere hver for sig, men rummer således også mulighed for at kunne indgå i et sammenhængende kulturelt forum. I det daglige vil torvet være et oplagt opholds- og mødested for børn og voksne i både skole og fritid, idet de store vinduesnicher med kig til det grønne, i både stue- og på 1. salsplan, skaber rum for mindre fællesskaber. Disponeringen sikrer, at der er fri passage til de enkelte bygningsafsnit i periferien af Torvet, mens der pågår særlige arrangementer omkring siddetrappe og multisal. På samme vis kan caféen benyttes i sammenhæng med idræt uden at forstyrre aktiviteter på torvet. Depotfaciliteter til torv og multisal er placeret i kælderplan med niveaufri adgang via en elevator. Toiletfaciliteter til torvet forefindes med adgang fra det tilstødende fagtorv for idræt og betjener således begge områder. UDVIDELSESMULIGHEDER Den ønskede udvidelsesmulighed er disponeret med udgangspunkt i at skolen fra og med ibrugtagning skal opleves som et fuldt færdigt bygningsanlæg. Det vurderes, at skolens samlede fællesareal er tilstrækkeligt rummeligt til at kunne modsvare en senere elevtilgang og udvidelsen er således primært tænkt i forhold til supplerende hjemklasselokaler. Hjemområderne kan tillægges et ekstra spor ved en udvidelse af CAFÉ OG ANRE TTERKØKKEN I den sydlige del af torvet er caféområdet placeret som et langstrakt forløb, der rækker ned mod de samlede idrætsfaciliteter. Caféområdet er disponeret med anretter-køkken, udsalgsdisk og kig til det grønne samt udgang til en sydvendt terrasse med mulighed for at trække bespisningsområdet udenfor og benytte det dertil indrettede udekøkken med tilhørende urtehave. Anretter-køkkenet kan desuden trække på faciliteterne i det bagvedliggende skolekøkken. Funktionsdiagram, stueplan MULTISAL Skolens nye dobbelthøje multisal placeres centralt og synligt i det samlede anlæg med store vinduespartier mod ankomst og aktivitetsplads og mulighed for rumlig sammenhæng med skoletorvet via en foldevæg i hele salens bredde. Salen indrettes med teknisk udstyr, der understøtter ønsket om at kunne indgå i en række forskellige sammenhænge til bevægelse, idræt, samling, optræden, koncerter m.v. Et stort glasparti mod caféområdet synliggør aktiviteterne internt i huset og skaber visuel kontakt til de øvrige idræts- og bevægelsessale. Når multisalen er lukket mod torvet kan den store mobilvæg benyttes som lærred eller bagvæg for fremvisning eller optræden foran siddetrappen. MUSIK, SCENE OG DRAMA Faciliteter til musik og drama er placeret i forlængelse af multisalen i et område med højt til loftet og mulighed for at eksponere aktiviteterne udadtil mod aktivitetsplads og ankomstområde. Musiklokalet disponeres med hævet scenepodie og adgang til depot og to identiske øverum med intern dørforbindelse og visuel kontakt. Fra musiklokalet er direkte adgang til scene- og dramarum med mulighed for at inddrage faciliteterne i musik eller via scenerummet etablere direkte sammenhæng til multisal og Torv. Hele området kan således fungere som selvstændige faglokaler eller som ét stort musisk fagområde med mulighed for at inddrage de nærliggende idræts- og omklædningsfaciliteter til aktiviteter med musik, dans og bevægelse. Når der arbejdes med tværfaglige musisk-kreative undervisningsforløb, kan de to beslægtede fagområder bindes sammen på tværs af torvet. AUDITORIUM Auditoriet er placeret som et markant rumskabende element på torvet. Rummet indrettes som ét højloftet, rektangulært volumen med auditorieopbygningen forsænket i gulvet og mulighed for opdeling i to ligeværdige mindre auditorier med en foldevæg. Lokalet ligger let tilgængeligt på torvet og kan fungere i sammenhæng med eksempelvis faglokaler til fælles oplæg, foredrag og film eller i lokalkulturel sammenhæng udenfor skolens åbningstid. Væggene omkring auditoriet tænkes anvendt som skolens centrale informationssøjle i tilknytning til hovedindgangen. PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER Skolens hjerte, det pædagogiske læringscenter, er placeret på skoletorvets balkon, som det daglige omdrejningspunkt for elever og lærere. De primære og mere følsomme funktioner i PLC er i et afgrænset område på balkonen med kig til ankomsten, aktivitetspladsen og de grønne marker mod vest. Her findes bibliotekarens kontor, udlånsfunktion, faste søgemaskiner, faglitteratur, børnehjørne med højtlæsningsplads og materialer for indskolingen samt samlingsmulighed for en større gruppe elever. Fordybelsesrum, gruppe- og projektarbejdspladser, udstillingsmuligheder, bogsamling og tidsskrifter placeres i et mere åbent miljø på balkonen i tilknytning til afdelingsområderne for mellemtrin og udskoling. Den store siddetrappe på torvet tænkes anvendt til uformelle opholds- og læsepladser i tilknytning til PLC. Det samlede pædagogiske læringscenter tilbyder således et varieret læringsmiljø i tæt kontakt med både afdelings- Funktionsdiagram, 1. sal områder og skoletorv. Området vil være karakteriseret af store lyse rumligheder kombineret med nicher og rum i rummet og der vil være en fantastisk udsigt til både den bymæssige kontekst og de grønne arealer omkring skolen. Indskoling og SFO, årgang skole og fritid integreres i et inspirerende miljø HJEMOMRÅDE SFO OG indskoling, ÅRGANG Ved arrangementer på torvet udenfor skolens åbningstid kan det afskærmede område aflukkes, således den mere følsomme del af PLC ikke er tilgængelig. Den endelige organisering og placering af de mangeartede funktioner i PLC skal endelig fastlægges i dialog med Administrative funktioner en central enhed i skolens organisering ADMINISTRATION OG PERSONALE Skolens samlede administrationsafsnit er centralt placeret på 1. sal i det nordlige bygningsvolumen med direkte trappeforbindelse fra hovedindgangen og udsigt over ankomstområdet og byen mod øst. Receptionen henvender sig mod skoletorvets balkon, der indrettes med opholds- og venteområde fælles med tandklinikken og med kig til aktiviteterne i det pædagogiske læringscenter. Administrationskontorer til skoleleder, vice-skoleleder, afdelings- og SFO-leder og fælleskontor for skole og hal er placeret langs en fælles gangzone med udgang til tagterrasse og udsigt mod vest. Kontorerne er disponeret med mulighed for interne dørforbindelser og i sammenhæng med mødelokaler, sundhedsrum og personaleafsnit. Det fælles personaleafsnit er placeret i forlængelse af administrationsområdet, således diverse møde- og samtalerum fleksibelt kan benyttes af skolens personale. Personalerummet med tilhørende forberedelsesrum til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ligger tilbagetrukket fra skoletorvets aktiviteter og sikrer derved ro og fordybelse til dette område. Personalerummet er indrettet som ét stort lyst lokale med mulighed for opdeling i spise- og opholdsafdeling og udgang til egen syd-vestvendt tagterrasse med udsigt over de yngre elevers primære udeopholdsområde. Køkken, hvilerum, kopi-værksted og toiletfaciliteter er disponeret i en fritstående funktionskerne, der adskiller opholdsrummet fra de tilstødende nordvendte forberedelsesrum. Fra personaleområdet er let adgang til indskoling og SFO via en intern trappe, der også fungerer som personalets egen decentrale indgang. Personalegarderoben er placeret i tilknytning hertil. TANDPLEJE Tandklinikken er placeret på 1. sal i tilknytning til hovedindgangen og i sammenhæng med skolens administrationsområde. Den daglige adgang til hjemområdet for indskoling og SFO foregår via to decentrale indgange, der knytter sig til årgangsområder for hhv årgang og årgang. Bygningsafsnittet er synligt fra ankomsten og begge indgange med tilhørende garderobefaciliteter har let adgang fra det centrale ankomstområde med kiss & ride og parkering. Garderoberne indrettes årgangsvis med stort rummeligt vindfang, info-tavle, egne toiletfaciliteter og let adgang til det tilstødende fællesområde. Hele garderobeområdet tager således højde for, at børnene kan skifte til indesko umiddelbart inden for døren og benytte toiletfaciliteter i forbindelse med ophold på de udendørs legeområder uden at skulle passere fællesområder i øvrigt. For de yngste elever er indtænkt et vinkerum med udsigt til ankomstpladsen. Indskolingen er organiseret som en ramme af lokaler omkring et stort sammenhængende fællesområde, der brydes af en indre atriumgård, der trækker lys og luft langt ind i bygningen. Det store indskolingsafsnit underopdeles således i overskuelige enheder med hver fire klasser og tilhørende SFO-faciliteter og oplagt mulighed for at skole og fritid integreres i et inspirerende fælles miljø. Atriumgården skaber et beskyttet uderum i tæt sammenhæng med fællesarealet og tænkes indrettet til mere rolige udeaktiviteter i form af spisepladser, udekøkken, hængekøjer, læse- og hyggekroge. I forbindelse med fællesarrangementer inddrages gården som en naturlig udvidelse af fællesarealet. Den aktive del af fællesområdet indrettes med forsænkede siddetrin og mulighed for at samle børn og voksne fra hele hjemområdet til fælles samling, morgensang, optræden m.v., mens det på andre tider af dagen anvendes af mindre hold og grupper i forbindelse med undervisning eller aktiviteter i SFO. Den mere rolige del indrettes med gruppearbejdspladser med udsigt til gården og adgang til SFO s mindre opholdsrum. Begge fællesområder har adgang til tekøkken og depotrum. Hjemklasserne er organiseret årgangsvis med intern dørforbindelse og adgang til et fælles grupperum og visuel kontakt til fællesarealet. Lokalerne er generelt disponeret med varierede indretningsmuligheder og optimale dagslysforhold. SFO s grupperum er ligeledes disponeret parvist omkring en kerne med pædagogisk køkken, som kan fungere i sammenhæng med både grupperum og det tilstødende fællesareal. Der er ankomst og venteareal på skoletorvets balkon og herfra adgang og visuel kontakt til receptionen med administrative arbejdspladser. SFO-lokalerne udføres med store skydedøre, så der kan etableres varieret rumlig sammenhæng lokalerne imellem og til fællesarealet.toilet-, depot- og rengøringsfaciliteter er placeret i to fritstående funktionskerner, der fungerer som rumdelende elementer mellem garderober og fællesarealer. Tandklinikken disponeres med klinikker, profylakse og personalerum mod nord, mens alle servicefunktioner som røntgen, sterilisation, depot, teknik og toiletfaciliteter er samlet i en fritstående funktionskerne. Sundhedsrum er placeret i umiddelbar nærhed af tandklinikken og kan benyttes fleksibelt i sammenhæng hermed. Skolens centrale administrations- og personalefaciliteter er placeret på 1. sal med direkte trappeforbindelse til indskolingen i stueplan og sikrer således let adgang til området for lærere og pædagoger. Forældregruppen til de yngste elever har ligeledes let adgang til SFO- og skoleleder.

2 Sammenhæng med skoletorv og faglokaler Indskolingen ligger med direkte kontakt til Torvet og let adgang til fagtorvet for de kreative faglokaler, der også tænkes anvendt i fritidsregi. Auditoriet ligger som et rumdelende møbel på torvet og deler arealet op i en række mindre rumligheder med udsigt til det grønne. Placeringen gør det oplagt at anvende auditoriet til eftermiddags-biograf eller mini-teater for indskolingsbørnene, så de får et naturligt ejerskab til denne del af torvet. Her kan også indrettes en indskolings-satellit fra pædagogisk læringscenter med læsekrog, bøger og materialer målrettet indskolingsbørnene. Via Torvet har indskolingen adgang til alle skolens øvrige fællesfaciliteter som multisal, musik, drama, skolekøkken og idræt samt pædagogisk læringscenter via den store opholds- og siddetrappe. Indkørsel Hele indskolingsområdet kan lukkes af mod Torvet og vil kunne fungere som sin egen enhed i forbindelse med aktiviteter udenfor skolens åbningstid (SFO-brug i ferieperioder). De yngste børn har adgang til en række nære udeområder, der indrettes med henblik på at imødekomme denne aldersgruppes behov for varierede udemiljøer til leg og læring. De primære opholds- og legearealer integreres i det grønne område vest og nord for indskolingsafsnittet, hvor der også er direkte adgang til arbejdsgård i forbindelse med de kreative fag. Skov For de ældre børn i indskolingsgruppen er aktionsradien større og udeområdet kan her udvides til at omfatte den vilde natur i periferien af indskolingens udeareal Mellemtrin og kreative faglokaler Cykelsti et differentieret læringsmiljø kobler teori og praksis HJEMOMRÅDE MELLEMTRIN, ÅRGANG Mellemtrinnets hjemområde er organiseret i tre forskudte plan omkring et dobbelthøjt fællesområde, der i stueplan er disponeret i sammenhæng med aldersgruppens primære faglokaler til de kreative fag. Denne interaktion mellem mellemtrinnets fællesområde og fagtorvet for de kreative fag er med til at styrke den rumlige fleksibilitet og understøtte et differentieret læringsmiljø med en naturlig kobling mellem teori og praksis. t lanlægning Man ankommer til mellemtrinnet via Torvet eller den decentrale indgang mod vest, hvortil grov -garderoben henvender sig og sikrer afvikling af sko og vådt overtøj uden at passere fællesarealet. Elevernes personlige lockers er placeret i tilknytning til de respektive hjemklasser som rumskabende elementer i fællesarealet. En funktionskerne definerer afgrænsningen af grov -garderoben og giver adgang til toiletter og servicefunktioner, mens en intern trappe fører direkte op til fællesarealet på 1. sal. A R K I T E K T F I R M A E T Regnvandsbassin Legeområde Baner Indgang Indskolin g/sfo & Adm./Pe rsonale/t andlæge NATURFAG OG HJEMKUNDSKAB De naturfaglige lokaler til fysik, biologi og natur & teknik er disponeret i stueplan omkring et fælles fagtorv, der har direkte kontakt til Torvet. Fagtorvet indrettes med udstillingsskabe og mulighed for ophængning af plancher, mobiler og lignende, der kan være med til at eksponere faget. Området består af to identiske naturfagslokaler til fysik og biologi med faste installations-øer og mobile borde samt et fælles auditorium, der kan anvendes til forsøg, opstillinger, introduktion, gruppearbejde m.v. Der etableres visuel kontakt lokalerne imellem og direkte adgang fra det tilstødende fagtorv. Natur & teknik placeres i forlængelse af de øvrige faglokaler og indrettes med faste installationer langs væggene, enkelte høvlebænke og mobile arbejdsborde. Et stort fælles depot er placeret med adgang fra fagtorvet. Hjemkundskab placeres ligeledes som en del af det naturfaglige miljø med adgang fra både fagtorv og skoletorv. Lokalet kan således indgå i varierede rumlige sammenhænge i forbindelse med aktiviteter i udskolingen eller som selvstændigt faglokale i forbindelse med arrangementer på skoletorv, café og multisal. Køkkenet indrettes med madværksted med faste arbejdsborde og et samlet område til fælles spisning samt opvaskeområde, spisekammer og adgang til det tilstødende anretterkøkken. Ved store fællesarrangementer på skolen eller i lokalkulturel sammenhæng kan bespisningsområde og skolekøkken inddrages som et supplement til anretterkøkken og caféområde. Faciliteter for ungdomsskolen er placeret på 1. sal over musik og drama, synligt fra ankomsten og med udsigt over byen og aktivitetspladsen. Området ligger således i naturlig forlængelse af udskolingen og med trappeforbindelse til det underliggende idræts- og cafémiljø. Mellemtrinnets børn har en stor aktionsradius og placeringen af hjemområdet giver mulighed for at benytte et bredt spekter af skolens udeområder. Det nære grønne udeområde mod syd og vest indrettes til leg og ophold med mulighed for afstikkere ud i den vilde natur, mens aktivitetspladsen og skolens boldbaner ligeledes indgår i denne aldersgruppes udemiljø. Udskolingens nære udeopholdsmiljø indrettes i tilknytning til fællesarealet med udekøkken, terrasse og opholds- og aktivitetspladser syd for bygningen. Udskolingen har desuden let adgang til opholdsterrassen ved café og hjemkundskab samt til stor udendørs amfiscene, aktivitetspladsen og skolens boldbaner. Siddetrappen i det dobbelthøje rum fungerer som centralt samlingsområde for hele afdelingen til fælles samling, projektfremlæggelse, morgensang og lignende. På andre tider af dagen anvendes området som en integreret del af undervisningsmiljøet af mindre hold og grupper på tværs af klasser. Fra naturfagslokalerne og hjemkundskab er direkte udgang til et fælles udeareal mod syd, der indrettes med udearbejdspladser, udekøkken, væksthus, højbede og mulighed for forsøgsopstillinger. I forbindelse med udeaktiviteter i de kreative fag har primærbrugerne fra mellemtrinnet let adgang til den fælles grov -garderobe i tilknytning til fagtorvet. Den anviste organisering af mellemtrin, fællesarealer, garderobe og faglokaler åbner desuden mulighed for at integrere klubfunktion for 4. årgang i stueplan i tæt sammenhæng med SFO s primære base ved indskolingen. Udskolingens nære fysiske sammenhæng med det tilstødende hjemkundskab og idrætsområde er prioriteret for at styrke og fastholde aldersgruppens kost- og motionsvaner, idet det ofte er de unge, der glemmer de sunde kostråd og dropper ud af foreningssporten. Synligheden og tilgængeligheden af madværksted og idrætstilbud i forbindelse med både udskoling og ungdomsskole er erfaringsmæssigt medvirkende til at motivere de unge til sundere madvaner og fysisk aktivitet. Mellemtrinnets aktive fællesareal er placeret i stueplan i rumlig sammenhæng med fagtorvet og med direkte udgang til et sydvendt udeopholdsområde med terrasse og udekøkken. Klasser og fællesområde i stueplan er placeret på et let hævet niveau, der definerer hjemklassernes nære fællesareal og sikrer en tæt rumlig kontakt til hjemklasserne på 1. sal via en bred siddetrappe. Fællesområdet på 1. sal indrettes til mere stille aktiviteter og herfra er direkte sammenhæng til faciliteterne i det pædagogiske læringscenter på balkonen i Torvet. En fritstående funktionskerne rummer afdelingens tekøkken, toilet- og depotfaciliteter. Grupperum og projektarbejdspladser er integreret i fællesarealet og kan skærmes af efter behov. Klasserne er organiseret årgangsvis med intern dørforbindelse og visuel kontakt til fællesarealet. Parkering køkken, kontor for UU-vejleder og elevråd, toilet- og depotfaciliteter. Grupperum og projektarbejdspladser er integreret i fællesarealet og kan skærmes af efter behov. Klasserne er organiseret årgangsvist med intern dørforbindelse og visuel kontakt til fællesarealet. Det samlede udskolingsmiljø karakteriseres af en større skala og rumlig kompleksitet med mulighed for at tone læringsmiljøet, så det understøtter et attraktivt ungdomsmiljø. Arbejdsgården i forbindelse med de kreative faglokaler indgår også som en naturlig del af mellemtrinnets udeområde. UNGDOMSSKOLE Ungdomsskolen indrettes som ét stort lokale, hvor en serie fritstående bokse opdeler rummet i en række funktionsbestemte områder til køkken og bar, spil og computer, hygge og fjernsyn. Boksene rummer biograf, depot- og toiletfaciliteter, mens anretterkøkken og bar er integreret i det åbne café-område. Fra lokalet er udgang til egen tagterrasse med mulighed for at trække aktiviteter og madlavning med udenfor. Det samlede område indrettes med henblik på at skabe et synligt og attraktivt ungdomsmiljø, der profiterer af en række tilliggende fælles faciliteter som musik, drama, multisal, idræt, café og hjemkundskab. Idrætsfaciliteter interaktion omkring et åbent aktivitetstorv Skolens idrætsområde er disponeret omkring et nyt aktivitetstorv for idræt og bevægelse og består af en stor fleksibel boldhal, to mindre bevægelsessale og et springgravsområde i forlængelse af den eksisterende hal. Det samlede område indrettes med mulighed for at underdele hal og sale i mindre enheder og store glaspartier mod aktivitetstorvet skaber synlighed og transparens aktiviteterne imellem. Aktivitetstorvet tænkes anvendt fleksibelt til opholdsog tilskuerpladser og som leg- og læringsområde til idræt. Supplerende omklædningsfaciliteter er placeret i en kerne på aktivitetstorvet mens depotrum er lagt ud til de enkelte sale. Eksisterende omklædningsfaciliteter fastholdes. HJEMOMRÅDE SPECIALUNDERVISNING I tilknytning til mellemtrinnets stille fællesområde og det pædagogiske læringscenter på 1. sal placeres lokaler til specialundervisning. Området indrettes som en række mindre rum i et delvist afskærmet afsnit, så der kan skabes den fornødne arbejdsro til disse aktiviteter. De enkelte afdelingsområder har således let adgang til specialundervisningsområdet via balkonen i atriet. Forplads Kiss n ride Hovedindgang Mell emtr in/fa glok KREATIVE FAGLOKALER aler De kreative faglokaler for billedkunst, håndarbejde og sløjd er disponeret i stueplan omkring et kreativt fagtorv, der har direkte kontakt til Torvet. Billedkunst og sløjd er placeret med adgang til et fælles grovværksted, svineriet og begge lokaler har direkte udgang til en fælles arbejdsgård. Arbejdsgården henvender sig mod indskolingsområdet og kan således let inddrages til udendørs værkstedsaktiviteter i SFO. Billedkunst er disponeret med henblik på fleksibel indretning og faste installationer langs væggene. Fra lokalet er direkte adgang til ovnrum, mens depotfaciliteter tænkes integreret i lokalets inventar suppleret af depotkerne på fagtorvet. SNEJBJERG SKOLE OG FRITID Aktivitetsstrøg Ungd Aktivitetsstrøg oms skole Sløjdlokalet indrettes efter samme princip med faste installationer langs væggene og en række arbejdspladser ved høvlebænke med forskellig udformning. Fra lokalet er direkte adgang og visuel kontakt til maskinrum og depot. Håndarbejde placeres på modsatte side af fagtorvet med eget depotrum og kan indgå i varierede sammenhænge i forbindelse med aktiviteter på torvet. Udskoling /Faglokale r Sprin gcen ter/ek Eksist. Hal sist. H Hal o g Idræ tssale Alle faglokaler har direkte adgang og visuel kontakt til fagtorvet, hvor de forskellige fag kan mødes i nye samarbejder på tværs af fagligheder og eksponere aktiviteter og elevarbejder. I temauger og fritidssammenhæng kan hele området stå i åben forbindelse og opleves som ét stort kreativt værkstedsområde med en række fag-tonede værksteder. al Hele bygningsvolumenet kan lukkes af mod skoletorvet og vil kunne fungere som sin egen enhed i forbindelse med fælles aktiviteter for mellemtrinnet. Varei n lev./r enov ation Bevægelsessale og idrætshal er disponeret som ét sammenhængende volumen omkring et centralt opholdsog fordelingsareal, der brydes af en række depotkerner. Der vil således være mulighed for stor interaktion sale og hal imellem og den traditionelle opdeling mellem boldspil og gymnastik nedbrydes til fordel for et mere flydende idrætsmiljø. Det store centrale redskabsdepot er placeret med adgang fra hallen og med direkte adgang fra vareindleveringsområdet syd herfor. Det nye aktivitetstorv skaber et uprogrammeret fællesområde, der fleksibelt kan anvendes til mere teoretiske undervisningsforløb, fungere som base for tilskuere og som pauseområde for de aktive. Her kan hentes forsyninger i caféen, der indtages mens man socialiserer med børn og voksne fra lokalmiljøet og følger aktiviteterne i de mange idrætssale eller på aktivitetsbåndet udenfor. Anretterkøkken, udsalgsområde og café ligger i direkte forlængelse af aktivitetstorvet og kan således benyttes i sammenhæng med idrætsområdet uden at forstyrre eventuelle aktiviteter på Torvet. Det overdækkede udeområde skaber et særligt beskyttet uderum, der i sommerhalvåret vil kunne inddrages som en naturlig udvidelse af aktivitetstorvet og skabe sammenhæng mellem de inden- og udendørs aktiviteter. Aktivitetstorvet kan desuden anvendes som decentral indgang til hele idrætsområdet. Landskab bearbejdning og detaljering af skolens udearealer Udskoling og naturvidenskab vekselvirkning mellem hjem-, fag- og fællesområder Muli ghed Cykelsti Det nye lege- og springgravsområde formidler overgangen mellem nyt og gammelt og fungerer i sammenhæng med både den eksisterende hal og de nye bevægelsessale. Springområdet har stor underholdnings- og signalværdi og er udformet med store vinduespartier, der sikrer kig fra både aktivitetstorv og udearealer på begge sider af skolen. for fo HJEMOMRÅDE UDSKOLING, ÅRGANG rbold bane Udskolingens hjemområde er disponeret efter samme princip som mellemtrinnet med hjemklasserne placeret årgangsvist omkring et dobbelthøjt fællesområde med en centralt placeret siddetrappe til fælles samling. I stueplan disponeres udskolingens fællesområde i rumlig forbindelse med aldersgruppens primære faglokaler til de naturvidenskabelige fag. På den måde synliggøres naturvidenskaben i de ældste elevers daglige miljø og der åbnes op for tværfaglige undervisningsforløb i en vekselvirkning mellem hjemme-, fælles- og fagområder. Udskolingens grov-garderobe er placeret i stueplan med adgang fra både Torvet og decentral indgang mod vest, mens elevernes personlige lockers er placeret som rumskabende elementer i fællesområdet i tilknytning til de respektive hjemklasser. En funktionskerne definerer afgrænsningen af grov -garderoben og giver adgang til toiletter og servicefunktioner. Via den centrale siddetrappe er adgang til udskolingens forskudte fællesområder, der skaber et dynamisk og sammenhængende forløb etagerne imellem. Aktivitetspladsen Aktivitetspladsen bliver hele Snejbjergs nye bytorv, der som orkanens øje vil samle aktiviteterne omkring sig. Pladsen forbinder kiss n ride området med både skolens hovedindgang og den decentrale indgang til hallen. Multibane og skater-ramper er placeret her, så man i sin daglige gang på skolen bliver inspireret til at bruge faciliteterne. Træerne fra skovbrynet er trukket med ind over pladsen, så et flimrende grønt tag inviterer til at sætte sig ved bænkene i læ under trækronerne og nyde udsigten til pladsens aktiviteter. en er en integreret del af aktivitetspladsen, så funktionen bidrager til pladsens nye byliv. På denne måde skabes en synergi effekt imellem de, der ankommer og tager af sted, og de der bruger banerne - sådan at der altid er liv på pladsen. Pladsen strækker sig ud mod Snejbjerg by med to aktivitetsbånd, et langs skolen og et langs den eksisterende hal, som på en uformel og inviterende måde vil lede børn og voksne frem mod indgangen og være med til at flette byen sammen med skolen. Parkering Udskolingens aktive fællesareal er placeret i forlængelse af fagtorvet for de naturvidenskabelige fag, så det samlede miljø kan anvendes i forbindelse med særlige fagdage, tema-udstillinger og tværfaglige undervisningsforløb. Fællesarealet har direkte udgang til et sydvendt udeopholdsområde med terrasse og udekøkken. En bred siddetrappe giver mulighed for at samle hele afdelingen til fælles oplæg, fremlæggelser m.v. En intern trappe ved fagtorvet sikrer, at trafik mellem etagerne kan foregå uden at forstyrre aktiviteter i fællesområdet og omkring siddetrappen. Fællesområdet på 1. sal indrettes til mere stille aktiviteter og herfra er direkte sammenhæng til faciliteterne i det pædagogiske læringscenter på balkonen i Torvet. En fritstående funktionskerne rummer afdelingens te- Fac ad e n o rd S n it A-A Parkeringen er disponeret således, at man enten kan parkere tæt på den centrale hovedindgang og ankomsten til indskolingen eller på de eksisterende parkeringspladser tæt ved hallen. Parkeringen bliver en levende del af skovbrynet med regnvandsopsamling i grøfter og beplantning af rødel, der opdeler det store areal og give årstidsfornemmelse og farver. Vareindlevering og håndtering af affald (tung trafik) foregår bag om skolen med adgang fra Nørretanderupvej.

3 Fa c a de ve s t Fa c a de s yd

4 I det daglige vil torvet være et oplagt opholds- og mødested for børn og voksne i både skole og fritid, idet de store vinduesnicher med kig til det grønne, i både stue- og på 1. salsplan, skaber rum for mindre fællesskaber.disponeringen sikrer, at der er fri passage til de enkelte bygningsafsnit i periferien af Torvet, mens der pågår særlige arrangementer omkring siddetrappe og multisal. På samme vis kan caféen benyttes i sammenhæng med idræt uden at forstyrre aktiviteter på torvet. Regnvand og bæredygtige tiltag Bæredygtighed bliver en integreret og synlig del af landskabet på skolen. Det rene vand fra tagene opsamles og ledes ud i små kanaler på legeområdet. Her indgår de som en livgivende og aktiverende del af legemiljøet, og vil i små vådområder være med til at skabe biodiversitet og et rigere mikroklima. Børnene vil på en involverende og naturlig måde forstå vandets natur og muligheder og vigtigheden af at passe på det i naturens kredsløb. Det grå regnvand fra parkeringsområdet, vil via brønde med olieudskiller - blive ledt i grøfter og frem til nedsivningsområder med rød-el beplantning, som tåler både vand og salt fra kørebanerne. Skolen rundt nærområder Intentionen med skolens fremtidige lege- og opholdsområder er at skabe mulighed for store og små fælleskaber på tværs af alder. Målet er at børnene af sig selv søger udenfor i pauserne for at være en del af den udendørs leg. Landskabet er bearbejdet med et bakkelandskab mod vest, som er med til at definere de nære udeområder og ligeledes tilfører uderummet et kuperet terræn, der naturligt opdeler området i mindre funktionszoner. Skolens vifteform giver ligeledes mulighed for at skabe nicher og nærområder mellem bygningerne, hvilket leder børnene ud i det store landskab, hvor der er plads til vilde aktiviteter. Fordelen ved denne opdeling er at der aldrig er langt ud og at man altid er tæt på en aktivitet som trampoliner, gynger, multibane eller tarzantræning. Aktiviteterne er tilrettelagt, så man kan lave dem alene, to og to, eller rigtig mange sammen. På den måde bliver fællesskabet valgfrit og rummeligt for alle. Derfor er gyngerne såvel som tarzantræningen samlet i et cirkelforløb sådan at man alene eller i et fællesskab, kan dele glæden ved at suse igennem luften, gå armgang eller klatre til vejrs i et tov. Den nye skole bygges tilnærmelsesvist på bar mark og klimaet, i form af den hårde vind fra vest, vil være fremherskende i området omkring skolen. For at skabe attraktive og lægivende uderum er der i projektet for skolens fremtidige legeområder arbejdet med en udvidelse og fortætning af de eksisterende hegn til et sammenhængende skovbryns område. I skovbrynet skabes rum og nicher og mulighed for, at man kan tage på skovtur til bålhytten og være væk fra de faste legeområder. Der er overordnet tre legezoner: Indskolingen med gynger og cykel/mooncarbane og tæt adgang til multibane eller græsbane. Mellemtrinnet får nærheden til trampoliner og tarzanbane, til at sikre at børnene lokkes udenfor. I området syd for udskolingen etableres et studiemiljø med udendørs amfiscene, drivhuse, regnvandsbassin og udeværksteder. Tæt herpå disponeres idrætsaktiviteterne i tilknytning til omklædningsfaciliteter og idrætshaller. Indskolingens nære udeområde karakteriseres af et let kuperet terræn med skråninger, bakker og et slynget vådområde med broer og trædesten, der sikrer motorisk udfordring og plads til fri leg. Fra den beskyttede terrasse med udekøkken og de overdækkede arealer langs bygningen kan man sidde en rolig stund og følge med i aktiviteterne mens sandkasser omkring vådområdet giver en tryg ramme for leg med sand og vand. En større forhøjning rummer hængekøjer, stolpeskov og legehuse placeret omkring en stor rutsjebaneborg. Skovbrynet giver rig mulighed for at lege i den vilde natur og bygge huler og klatre i træer. Trådte stier i skovbunden viser vej til boldbane og regnvandsbassin på det åbne areal mod vest. Nord for bygningen findes et større kuperet terræn med baner til mooncar, cykler mv. samt en overdækket bålplads i en beskyttet gryde. Her findes også stolpelabyrint og en stor cirkelformet sammenstilling af gynger. De nære udeområder for mellemtrin og udskoling er defineret af en forhøjning i terrænet mod vest og omkranset af det slyngede vådområde, hvor udposninger Plan st u e skaber større vandbiotoper og broer og plateauer skaber rum til ophold. Hoppepude og trampoliner skaber aktivitet og motorisk udfordring sammen med den cirkulære tarzanbane. Opholdsterrasse med udekøkken er placeret mod syd sammen med en udendørs amfi til ophold, oplæg og optræden. Området har let adgang til boldbaner, atletikfaciliteter og regnvandssø med shelters til udeophold hele året. Et naturfagligt læringsmiljø med væksthus, arbejdsgård, højbede og frugthave er ligeledes en del af de ældre elevers udeopholdsområde. Konstruktioner med fokus på rumlig organisering og fleksibilitet Snejbjerg Ny Skole og Snejbjerg Hallen er udformet som definerede volumener, hvor et dobbelthøjt rum sammenbinder funktionerne, et naturligt omdrejningspunkt med et varieret gade-/torvemiljø. Skolens udformning og konstruktive principper er primært valgt ud fra ønsket om at opnå en formstabil hovedkonstruktion, der er fremtidssikret. Den rumlige organisering kan ændres uden væsentlige indgreb i de bærende konstruktioner, og dermed skabes maksimal fleksibilitet. Den bærende hovedkonstruktion udføres som en kombination af søjler/bjælker og vægelementer. UDVENDIG MATERIALEHOLDNING I FACADEUDTRYK Bygningsvolumenernes klimaskærm udføres som en kombination af murværk i en changerende gyldengul nuance og plane facadeplader i en varm gråbrun nuance. Facaderne bearbejdes med variation, så det overordnede udtryk på raffineret vis understreger materialets kvaliteter og funktion og formidler overgangen mellem ude og inde. Bearbejdningen af bygningsvolumenernes facader sker med referencer til de respektive undervisningstrin, hvor den materialemæssige horisontale opdeling nedbringer bygningens skala og proportioner, og formidler overgangen mellem ude og inde. Bygningsvolumenernes store tagflader har laveste punkt mod vest (en etage), således overgangen mellem det flade landskab naturligt er indarbejdet i bygningsfysikken. Tagfoliet udføres i en nuance, der farvemæssigt tager afsæt i samme kulør som pladebeklædningen. Vinduer er træ/alu vinduer. Valget er dels begrundet i kravet om minimering af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og dels i ønsket om, at vinduesprofiler og facader harmonerer. INDVENDIG MATERIALEHOLDNING Huldækelementerne spænder primært på tværs af bygningsvolumenerne og understøttes af skillevægselementer/søjler/bjælker samt bagmurselementerne i facaderne. Bygningens interiør er som eksteriøret præget af brugsmæssige forhold og en enkel materialeholdning. Ikke-bærende indervægge udføres som gipspladevægge med høj densitet, således at de kan modstå mekaniske påvirkninger og samtidig tilgodese kravet til en høj lydisolering. Ved hallen og idrætssalene anvendes trapezplader på underlag af stålrammer. Tagkonstruktionen udføres som varmt tag med tagpap og isolering. Bygningens stabilitet optages hovedsageligt i betonvægge omkring kerner, således at bygningskroppen, på trods af den store lethed i facadeudtryk og indretning, stadig opnår en tilfredsstillende stivhed overfor såvel lodrette laster som vandrette naturlaster og sikrer, at disse påvirkninger føres effektivt ned til fundamenterne. Materialer Indvendige glasvægge/døre udføres som partier, der harmonerer med facadepartierne. Gulv i gade-/torvemiljøer samt lærer- og administrationsfaciliteter udføres som højparket egetræsgulv. Siddetrappe i torv udføres ligeledes som trægulv. Gulv i hal, idrætssale og multisal udføres som sportsgulv. Toiletter og vådrum udføres med klinkegulve. Øvrige gulve udføres generelt som linoleum i nuance afstemt efter funktionen. Nedhængte lofter udføres i akustikregulerende lofter. Disse er klimamærket og velegnet til at regulere akustikken i alle frekvensområder. Der arbejdes bevidst med malede overflader/kerner, således der nuancemæssigt skabes et gennemgående tema. Ved malede overflader tilstræbes anvendt malerbehandling med mindst mulig afgasning. med afsæt i et fælles form- og materialemæssigt tema Vægten lægges på en enkel materialeholdning, hvor stofligheden skaber nuancer og understreger det arkitektoniske udtryk. I udgangspunktet for valget af materialer er det tilstræbt, at skolen fremstår med et materialemæssigt tema og udtryk, der indgår i samspil og harmoni med områdets kontekst. Intentionen er ligeledes at skabe et lyst og venligt undervisningsmiljø, hvor trivsel understøttes af brugsmæssige kvaliteter og et sundt og godt indeklima. Materialer til komplettering og overflader er ligesom valget af konstruktioner baseret på brugsmæssige og fysiske forhold samt ud fra ønsket om at imødekomme de fysiske påvirkninger, en undervisningsbygning udsættes for over tid. Materialerne bør sammenholdes med en vurdering af æstetik, holdbarhed, indeklima og krav til rengøring. Overalt tænkes materialerne valgt på baggrund af gennemprøvede traditionelle løsninger, som sikrer en lang holdbarhed med minimal vedligeholdelse. Valg af materialer er således foretaget ud fra en samlet vurdering af behovene for robusthed og driftsvenlighed samt arkitektonisk, miljømæssig og æstetisk værdi. Med andre ord en totaløkonomisk betragtning. Øvrige installationer fx ventilation og belysning er projekteret under hensyntagen til en minimering af energiforbruget. Der anvendes mekanisk ventilation med en høj grad af varmegenvinding og et lavt specifikt el-forbrug. En optimal placering af rummene dagslysmæssigt, samt en minimering af effekten til belysning og apparatur mindsker både kølebehovet og behovet for elektricitet. Til minimering af energiforbruget og optimering af anlæggene anvendes CTS system og energistyring, der aktivt regulerer det atmosfæriske og termiske indeklima efter behovet i de enkelte rum. Brandtekniske forhold Målet med brandsikringen er at levere en skole, der lever op til bestemmelserne i lovgivningen. Med udgangspunkt i ovennævnte er brandsikringen udført efter bestemmelserne i eksempelsamlingen. Brandsikringen vil blive vurderet løbende gennem designprocessen og søgt integreret i bygningens form, materialer og installationer. Der vil blive udarbejdet endelig dokumentation for brandsikringen i samarbejde med myndighederne. INSTALLATIONER OG TEKNIK Solafskærmningen udføres som en kombination af tagudhæng mod vest og horisontal solafskærmning over vinduer mod henholdsvis syd og øst. Udhænget definerer ligeledes udeopholdspladser og medvirker desuden til en nedskalering af bygningsmassen. Etageadskillelser og tagdæk udføres med huldækelementer, der sikrer lav konstruktionshøjde, samtidig med at disse fungerer som stabiliserende vandrette skiver. Tagkonstruktionen udføres som varmt tag med huldækelementer, der gives hældning, isolering og indfarvet tagdug. Tagkonstruktionen over Torvet udføres som en stålkonstruktion med trapezplader med isolering og indfarvet tagdug «Installationer en ny, energioptimeret og nutidig skolebygning BÆREDYGTIGHED Ved udformningen af Snejbjerg Ny skole og hal er nøje indtænkt en række tiltag, der sikrer en stor grad af bæredygtighed. Lav U-værdi af konstruktioner Udvendig solafskærmning Natkøling via brug af den termiske masse Udnyttelse af tung bygning Udnyttelse af passiv solvarme Varmegenvinding ved mekanisk ventilation A-mærket udstyr Lavenergibelysning Vandreducerende udstyr Elektricitetsproduktion med solceller Tæthed af bygningen Gennem udformning af bygningen har der blandt andet været fokus på bygningens orientering, minimering af klimaskærmens udstrækning, lave U-værdier, minimering af linjetab, opnåelse af en tæt bygning, udvendig solafskærmning og udnyttelse af den store termiske masse. Størstedelen af elektricitetsbehovet til egenproduktion sikres af el fra solceller placeret på taget. Akustiske forhold I projektet er indarbejdet de nødvendige tiltag for at sikre optimale rammer for skolens og idrætsområdets akustiske miljø. Der er generelt arbejdet med geometriske former, specielt på torvene for at tilgodese akustikken. En bevidst bearbejdning med skrå lofter samt ikke parallelle vægge og valg af de rette absorbenter er med til at skabe optimale rammer specielt i disse rum. I klasselokaler arbejdes ligeledes med skrå lofter i hovedparten af lokalerne og her sikres akustikken primært via absorbenter i lofterne. Indeklima For at imødekomme udbuddets krav til indeklima er der arbejdet med en udvendig fast solafskærmning, der ikke kræver nævneværdig vedligehold. Der suppleres eventuelt med en klar SKN i vinduerne mod syd og vest, hvis det er påkrævet. De tekniske løsninger og det indvendige materialevalg er alle kendte og afprøvede løsninger som har vist sig at give et godt og behageligt indeklima. Generelt Installationer er udført og opdelt i de enkelte bygningsafsnit med teknikrum placeret i tagrummet på 2. sal. Denne løsning sikrer stor fleksibilitet samt optimal energiovervågning og opdeling. For uddybende installationsbeskrivelse se projektmappe.