Helle Samuelsen orienterede om arbejdet med at rekruttere nye medlemmer til Aftagerpanelet. Vi har fået tilsagn fra Mikkel Brok-Kristensen fra Re-

Transkript

1 I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet, Institut for Antropologi M Ø D E R E F E R A T 11. NOVEMBER 2015 Forum Aftagerpanelet ANTROPOLOGI Møde afholdt: Den 10. november 2015 Sted: Lokale ØSTER FARIMAGSGADE 5 BYGNING KØBENHAVN K Referent: Lasse Højmark Petersen TLF Til stede: Fra aftagerpanelet: Thomas Roland (vikarierende formand), Finn Kjær Jensen, Gertrud Øllgaard, Ellen Lolck Madsen, Birgit Lindsnæs, Anne Mette Larsen. Fra instituttet: Helle Samuelsen, Helle Bundgaard, Steffen Jöhncke. DIR lhp@samf.ku.dk REF: LHP SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Gæster: Luise Mandrup Andersen, Mikkel Bille. Afbud: Kristoffer Brix Bertelsen. Dagsorden: Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Ad 2) Godkendelse af referat fra den 24/ Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Helle Samuelsen orienterede om arbejdet med at rekruttere nye medlemmer til Aftagerpanelet. Vi har fået tilsagn fra Mikkel Brok-Kristensen fra Re-

2 dassociates, og Julie Serritslev fra Leo Pharma. Derudover leder vi efter yderligere 1-2 ikke-antropologer til Aftagerpanelet. SIDE 2 AF 6 Ad 3) Møde med censorformandskabet Mikkel Bille fra censorkorpsets formandskab gav en kort status efter sidste års sammenlægning til et samlet nationalt censorkorps for antropologi. Kristoffer Brix Bertelsen er formand for censorkorpset og beskæftiger sig især med de nye Antropologiuddannelser på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Mikkel Bille er næstformand i censorkorpset og står for den del af censorkorpset, som deltager ved eksamener på IA. Elisabeth Vestergaard er ligeledes næstformand. Hun tager sig af eksamener på Aarhus Universitet. Mikkel Bille fortalte, at det går godt efter sammenlægningen til et nationalt censorkorps og at man alt i alt er glad for kvaliteten i uddannelserne i antropologi. Dog giver Studiefremdriftsreformen udfordringer, da den skaber pres på censorernes tid; eksempelvis skal der bedømmes flere specialer årligt, og de skal alle bedømmes på kortere tid. Censorformandskabet er dog bekymret over, at der på flere af universiteterne ser en tendens til, at specialforløbet afkortes for at reducere gennemførelsestiderne for de studerende. Helle Samuelsen fremhævede, at på Københavns Universitet har Rektor stået fast på, at specialet fortsat skal skrives på 6 måneder. Helle Bundgaard supplerede, at problemet på IA nærmere er, at studerende er 9 eller 12 måneder om at skrive deres speciale. Mikkel Bille fortsatte med at fortælle, at generelt er kvaliteten god i eksamensopgaverne. Man ser dog en større spredning i karakterer på specialet. Det er blevet mere normalt, at der også forekommer specialer, som får en lavere karakter. Helle Bundgaard påpegede, at dette nok skyldes, at vejledere nu må tilskynde deres studerende til at aflevere indenfor fristen, hvor man tidligere nok havde en tendens til at anbefale den studerende at udskyde afleveringen, hvis ikke kvaliteten var til en høj karakter. Derudover kunne Mikkel Bille fortælle, at censorerne fortsat har udfordringer med de 4 specialemodeller på IA. Det er vigtigt med klare målbeskrivelser for modellerne, da kriterierne for bedømmelse ellers er uklare for specialer, som ikke benytter den klassiske specialemodel. Ad 4) Drøftelse af ny studieordning for kandidatuddannelsen i antropologi 2016 Helle Bundgaard fremlagde ændringerne i den nye kandidatstudieordning på IA: Feltarbejdet flyttes fra 2. semester til 3. semester. De kandidatstuderende blev for pressede af at skulle planlægge deres feltarbejde så tidligt på uddannelsen.

3 Faget Antropologiske analyser er en nytænkning af Contemporary Anthropological Theory. Her sammentænkes nye og klassiske antropologiske teorier for at kunne analysere en række problemstillinger og temaer. Faget Antropologisk projektdesign er en nytænkning af feltmetode kurset. Her fokuseres ikke kun på metodeteknik, men også projektstyring og konkret planlægning af feltarbejdet. Semestret med feltarbejdet tilføres vejledningstimer og undervisningstimer. Vejledningstimer undervejs i feltarbejdet, hvor de studerende deltager i e-baserede vejledningsgrupper (e-tivites), og efter feltarbejdet i form at workshops i slutningen af semestret, når de er vendt hjem fra feltarbejdet. SIDE 3 AF 6 Helle Samuelsen forklarede, at den nye kandidatstudieordning er dyrere i fast-vip-ressourcer, men at instituttet ser det som en investering i kandidatuddannelsen. Anne Mette Larsen spurgte til baggrunden for ændringerne, og hvad der havde foranlediget, at kandidatstudieordningen blev ændret. Helle Bundgaard forklarede, at baggrunden for den nye kandidatstudieordning var erfaringer fra et projekt, som hun havde lavet, hvor hun havde rejst rundt og besøgt studerende på deres feltarbejde. Her var erfaringerne at de studerende kæmpede med mange problemer, både faglige og personlige, som følge af at de var helt alene afsted ude i verden. Samtidig var det også erfaringen på IA, at mange studerende endte med at udskyde deres studier netop på grund af feltarbejdet. Derfor har man nu udarbejdet et mere struktureret forløb, som sikrer, at de studerende kommer bedre igennem uddannelsen uden pauser undervejs. Aftagerpanelet var meget positive overfor ændringerne og de nye tiltag for at sikre kvaliteten af de studerendes studieforløb. Den nye kandidatstudieordning i antropologi gælder fra 1. september I foråret 2016 vil man dog køre pilotprojekt med det nye fagforløb for antropologisk projektdesign for studerende, som tager feltmetodekurset på den nuværende kandidatstudieordning. Ad 5) Status for IA s dimittendbeskæftigelsesindsats Steffen Jöhncke præsenterede det fremsendte bilag, som er et, han har skrevet i forbindelse med den årlige uddannelsesredegørelse på IA. Uddannelsesredegørelsen er en del af Københavns Universitets interne kvalitetssikringsarbejde. Steffen Jöhncke kunne fortælle, at oplevelsen på IA er, at man modtager ros for de mange beskæftigelsesinitiativer, som er i gang, men at man alligevel modtager kritik for ledighedstallene. Sådanne initiativer tager dog tid før de giver udslag i statistikkerne. Overordnet set er fokus dog hele tiden, at vi på

4 IA er nødt til at være med til/hjælpe vores studerende til at skabe deres eget arbejdsmarked, for der er ikke et fast etableret arbejdsmarked for antropologer. SIDE 4 AF 6 Thomas Roland og Gertrud Øllgaard kunne fortælle, at de havde deltaget i fakultetets Advisory Board møde (tværfaglig aftagerpanelforum på SAMF). Her havde temaet netop været dimittendledighed. Her havde man haft en interessant diskussion omkring sammensmeltningen mellem det faglige og det anvendte, altså at det er vigtigt, at der bygges bro mellem uddannelsen og efterfølgende job undervejs i uddannelsesforløbet. Det er vigtigt at være opmærksom på disse transitionsfaser i de studerendes liv. Thomas Roland kunne fortælle, at bilaget fra IA rent faktisk også havde været vendt på Advisory Board mødet. Her havde flere medlemmer af Boardet dog efterlyst nogle konkrete måltal. Finn Kjær Jensen påpegede her, at det var vigtigt at beskæftigelsesindsatsen sker som led i en overordnet strategisk satsning fra IA, således at man arbejder meget målrettet med, hvad man mener, vil virke. Dette skulle også tænkes i forhold til den fremtidige sammensætning af aftagerpanelet, så man hele tiden har fokus på det fremtidige arbejdsmarked for antropologer. Birgit Lindsnæs fremhævede, at en af grundende til, at økonomis dimittender har lavere ledighed er, at de sådan set begynder på deres job sideløbende med deres uddannelse. Derfor er der også flere studerende på økonomi, som har et studiejob ved siden af studiet, som de så fortsætter i, når de er færdige med deres uddannelse. Ellen Lolck Madsen bemærkede, at i Aarhus er antropologi del af HUM ikke SAMF, hvilket betyder, at faget ikke stikker så meget ud i ledighedsstatistikkerne på fakultetsniveau. Så måske er det mere iøjnefaldende på Københavns Universitet, fordi antropologi ligger på SAMF. Anne Mette Larsen fremhævede, at uanset problemets årsag, så er det ikke okay at acceptere, at der er så mange nyuddannede, som ender i den ulykkelige situation, at de står uden et arbejde. Derfor er det også vigtigt, at hjælpe de studerende på antropologi til ikke kun at tænke antropologi som en forskeruddannelse, men også vægter de øvrige kompetencer, som man tilegner sig gennem studiet. Anne Mette Larsen tilføjede, at et tilbagevendende problem på hendes arbejdsplads er, at ansøgere med antropologi som baggrund ikke har nok erfaringer med statistik. Ellen Lolck Madsen fremhævede, at da hun dimitterede fra Antropologi i Aarhus, var der også lignende diskussioner. Det er hele tiden vigtigt, at man husker de mange generalist kompetencer, som den studerende får ved at tage en akademisk uddannelse. Så de studerende ikke tænker så snævert på deres kompetencer.

5 Helle Samuelsen påpegede, at fokus på de brede kompetencer altid var et centralt tema i velkomsttalen for nye studerende. Her var pointen altid, at man ikke kun skulle se på uddannelsen som en forskeruddannelse, men at der var mange veje, som man kunne gå med uddannelsen. Problemet er dog, at der alligevel hurtigt opstår en kultur på bacheloruddannelsen, hvor rigtige antropologer er dem som bedriver forskning. Finn Kjær Jensen påpegede, at det måske så ville være relevant med en antropologisk analyse af, hvorfor de studerende ikke lytter til de fornuftige budskaber, men alligevel ender med at reproducere denne opfattelse af antropologien. SIDE 5 AF 6 Steffen Jöhncke takkede aftagerpanelet for det gode input og fortalte, at IA s dimittenders beskæftigelse også vil blive tænkt ind som del af den kommende samlede institutstrategi på IA. Ad 6) Drøftelse af den kommende finanslovs betydning for IA Helle Samuelsen beskrev kort den økonomiske situation på Københavns Universitet, og betydningen for IA af de forventede besparelser i finansloven På Københavns Universitet regner man med at skulle spare 300 mio. kr. i På SAMF kommer dette til at betyde besparelser på omkring mio. kr. Helle Samuelsen havde tre bekymringer i forhold til besparelserne: 1. Det er uklart om IA fortsat vil kunne trække på sin formue, eller hvad der sker med disse midler. Dette har betydning, da der allerede er lavet langtidsinvesteringer og ansættelser med udgangspunkt i, at vi kunne bruge af denne formue. 2. Den kommende taxameterreform 2019 forventes ikke at føre flere penge til universiteterne. 3. Nedskæringer i forskningsrådets bevillinger kommer til at ramme IA, da vi tidligere har været gode til at trække bevillinger herfra. Helle Samuelsen forklarede, at det godt kunne være, at man ville få brug fra noget assistance fra aftagerpanelet i forhold til lobbyarbejdet omkring taxameterreformen. Ad 7) Orientering omkring forskningsevaluering Helle Samuelsen fortalte om baggrunden for den kommende forskningsevaluering. Dekanen på SAMF har besluttet, at institutternes forskning skal evalueres hvert 5. år. Antropologi blev sidst forskningsevalueret i 2010/2011. Derfor er det nu tid til en ny forskningsevaluering. Den nye forskningsevaluering kommer til at følge nogenlunde samme model som sidste: først skal instituttet lave en selvevaluering, hvor man beskriver praksis på instituttet. Herefter sendes selvevalueringen til review hos et

6 eksternt panel. Det eksterne panel kommer derefter på besøg på instituttet, hvor de har mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Herefter udarbejder det eksterne panel en evalueringsrapport med eventuelle anbefalinger til forbedringer. SIDE 6 AF 6 Thomas Roland påpegede, at aftagerpanelet meget gerne vil se resultatet, når den samlede evaluering er færdig. Ad 8) Meddelelser Helle Samuelsen fortalte kort om nye bevillinger til IA. Oscar Salemink har fået en bevilling på 11 mio. kr. til projektet Global Europe. Karen Fog Olwig har fået penge til et Velux-finansieret projekt omkring brug af biometriske data. Ad 9) Eventuelt Næste års møder i aftagerpanelet er tirsdag d. 5. april 2016, kl og tirsdag d. 15. november 2016, kl