TIL MEDLEMMER AF GRØNT RÅD I VEJEN KOMMUNE. Referat fra 8. møde i Grønt Råd den 31. august 2009

Transkript

1 TIL MEDLEMMER AF GRØNT RÅD I VEJEN KOMMUNE NATUR, MILJØ & BYG Dato: Sags nr.: 09/12516 Kontaktperson: Jens Peder Matthiesen Referat fra 8. møde i Grønt Råd den 31. august 2009 Dir. tlf.: natur-miljo-byg@vejenkom.dk 1. Siden sidst og bemærkninger til referat og dagsorden Der fremkom bemærkninger om fejl i deltagernes navne på sidste referat. Disse er forhåbentlig blevet korrekte på nedenstående liste. Følgende deltog i mødet: Niels Landor (formand), Udvalget for Teknik og Miljø Jens Rahbek Pedersen, Udvalget for Teknik & Miljø Henrik Bertelsen, Familielandbruget Bent Sørensen, Danmarks Naturfredningsforening Mogens Kjær Poulsen, Danmarks Naturfredningsforening Connie Tetens, Udviklingsrådet for Erhverv og Turisme Michael Deacon, Danmarks Sportsfiskerforbund Else Benete Lei, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Henning Nielsen, Skovdyrkerforeningen Syd Bent Holgersen, Friluftsrådet Peter S. Nygaard, Plantning og Landskab, region Sydjylland Jens Peder Matthiesen, Natur, Miljø & Byg, Vejen Kommune Sally Huntingford, Natur, Miljø & Byg, Vejen Kommune Egil Sønderby, Vej, Park og Forsyning, Vejen Kommune Afbud fra: Ole Jensen, Landboforeningen Finn Hahn, Danmarks Jægerforbund Christina Kongsted, Dansk Dambrugerforening/Dansk Akvakultur Janni Blank Wedderkopp, Museet på Sønderskov Jan Sørensen, Dansk Ornitologisk Forening 2. Danmarks Naturfredningsforenings oplæg til diskussion af Vejen Kommunes slåning af vejrabatter. Mogens Kjær Poulsen fremlagde debat-oplægget: DN s lokalafdelingen i Vejen opfordrer til, at man mindsker hyppigheden af

2 slåningen af græsrabatterne og til, at man rykker tidspunktet for slåning fra midt på sommeren (annonceres i uge 30) til senere på efteråret. DN ser grøftekanter og vejrabatter som et økologisk netværk. Samtidigt er de smukke at se på, når de blomstrer og burde som minimum ikke blive slået langs cykelruterne. Samtidigt er der mange private, der klipper rabatterne ved deres bolig, så de ligner græsplæner. Synes også, at der er klippet for hyppigt rundt om campingpladsen ved Hovborg. Egil Sønderby fra Vej, Park og Forsyning redegjorde for efter hvilken praksis, rabatterne i Vejen Kommune bliver slået: Trafiksikkerhedsslåning foregår hele året. Her slås udelukkende ved vejkryds, vejtilslutninger, kurver, skilte og andre steder hvor oversigtsforholdene kræver det. Sommerslåning er også en trafiksikkerhedsslåning. Der slås udelukkende langs klasse 1, 2 og 3 veje. Det vil sige større og stærkt trafikerede veje. Der slås et skår (ca. 1,30 m) fra asfaltkanten og ind til kantpælene (reflekspindene). Resten af vegetationen efterlades uslået. Efterårsslåningen påbegyndes i august. Det er den store slåning. Der slås både af hensyn til trafiksikkerheden og rabattens/grøftens evne til at afvande vejbanen. Her slås langs alle veje. Hele rabatbredden slås. Hvis der er en grøft, slås et skår (ca. 1,30 m) ud mod vejen. Resten af vegetationen i grøften efterlades uslået. Efterårsslåningen afsluttes ultimo november. Slåningen skal være færdig inden 1. december, derfor er det nødvendigt at påbegynde slåningen i august. Slåningen annonceres påbegyndt i uge 30. Dette er primært så lodsejerne med arealer op til rabatterne, kan få fjernet diverse genstande, der er henlagt på rabat-arealet (hegnspæle, vandingsrør, sten m.m.). Frøgræs-slåning udføres kun på opfordring fra landmænd, der dyrker frøgræs ud til offentlig vej. Her skal kommunen slå rabatterne i en zone på et par hundrede meter fra markkanten af hensyn til risiko for kryds-bestøvningen. Det drejer sig ikke om mange kilometer om året. Mange tilkendegav at trafiksikkerheden har 1. prioritet i denne debat. Jens Rahbek Pedersen ville også gerne have flere blomstrende planter af hensyn til bierne, men var i øvrigt godt tilfreds med kommunens slåning af rabatterne. Samtidigt opfordrede han til, at kommunen ikke skulle blande sig i borgernes slåning af rabatter ved egne boliger. Det vil kun give ballade. Side 2

3 Niels Landor fortalte om den store biologiske variation, der er i grøftekanterne, og fremhævede i øvrigt, at rabatter og grøftekanter primært er der, fordi de er en del af vejanlægget. En sidegevinst er det, at de også fungerer som spredningskorridorer for flora og fauna. Opfordrede i øvrigt til mere debat om emnet, og at DN og Vej, Park og Forsyning indgår i dialog om emnet. Egil Sønderby vil tjekke op på, om der er indgået en særlig aftale med campingpladsen i Hovborg. Derudover opfordrede han DN til, at komme med informationer til vejafdelingen om rabatter/grøftekanter, hvor der er særlig fin natur eller blomster, der ikke tåler, at blive slået på visse tidspunkter, fredede planter o. lign. så vil vejafdelingen prøve at tage hensyn til dette, både når slåningen bliver planlagt og når den bliver udført. Debatten afsluttedes med, at Grønt Råd udtrykte tilfredshed med aftalen om dialog mellem DN (og andre interesserede) og vejafdelingen 3. Indstilling til Lokale Grønne Partnerskaber. Projekt Handicapfiskebro ved Jels voldsted. Sally Huntingford fremlagde det indsendte projekt. Det er et partnerskab mellem Jels Fiskeriforening, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet og Troldkærskolen. Projektet går ud på at etablere en handicapfiskebro ved Jels Voldsted. Troldkærskolen fremstiller flydebroens elementer. Skov- og Naturstyrelsen lægger areal til. Fiskeriforeningen er økonomisk ansvarlig og tovholder i projektet. Handicapfiskebroen vil give gangbesværede og kørestolsbrugere mulighed for at dyrke lystfiskeri og andre oplevelser i naturen. Broen bliver offentlig tilgængelig. Grønt Råd var meget positivt indstillet overfor projektet og gav det sin opbakning. 4. Indstilling til Lokale Grønne Partnerskaber. Projekt: Holmeådalens Grønne Aktivitetspark. Etape 2 + 3: Tilgængelighed og Naturgenopretning. Sally Huntingford fremlagde det indsendte projekt. Det havde i mellemtiden skiftet navn til: Naturgenopretning og stier ved Hovborg. Nyt bilag blev omdelt. Projektet er uændret. Det er et partnerskab mellem Lokalrådet i Hovborg, Vejen Kommune, ejeren af Hovborg Dambrug og en stor flok lodsejere langs med stierne. Projektet går ud på at nedlægge den eksisterende, Side 3

4 spærrende opstemning i Holme Å ved Hovborg Mølle/Dambrug. Opstemningen erstattes af et 230 meter langt stryg. Langs stryget etableres en ny sti og et areal med bålhytte. Begge dele er beliggende på dambrugets areal. Begge dele bliver offentligt tilgængelige. Samtidigt etableres 18,5 km stier i det åbne land, efter konceptet Spor i landskabet. I den forbindelse skal der etableres broer, trædeplanker i fugtige områder m.m.. Alle stierne knytter an til Kyst-til-Kyst-stien og til den nye sti langs stryget. Grønt Råd var meget positivt indstillet overfor projektet og gav det sin opbakning. Samtidigt bemærkede Conni Tetens at projektet passer lige til turismeindsatsområderne nævnt i Vejen Kommunes Masterplan. 5. Orientering om status på Klelund-sagen. Jens Peder Matthiesen orienterede. Hegningssagen er afgjort. Naturklagenævnet har afgjort, at hegningen ikke er i strid med Naturbeskyttelsesloven og har således givet Vejen Kommune medhold i deres tolkning af loven. Naturafdelingen i Vejen Kommune arbejder i øjeblikket på en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Dispensationen drejer sig om de naturforbedrende plejetiltag, som ejerne vil udføre på 3- arealerne på området. Ejerne og Vejen Kommune har besigtiget arealerne i fællesskab. Planerne om pleje er udarbejdet i tæt dialog mellem Vejen Kommune og ejerne. Der mangler dog endnu en ansøgning om dispensation fra ejernes side. Når den kommer og dispensationen bliver givet er det alene de naturforbedrende tiltag, der kan klages over. Der mangler en forvaltningsplan efter skovloven. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der skal behandle den, når den kommer. I Vej, Park og Forsyning, Vejen Kommune tages der i øjeblikket stilling til en ansøgning om etablering af fæ-riste på køre-vejene ind i plantagen. Mogens Kjær Poulsen udtrykte ønske om at træde ind i den følgegruppe, der er oprettet i forbindelse med Klelund-sagen. Jens Peder Matthiesen oplyste, at den omtalte følgegruppe ikke havde noget med Vejen Kommune at gøre og, at det alene var noget ejerne af Klelund Plantage havde organiseret. Mogens Kjær Poulsen opfordredes til at kontakte ejerne eller DN s hovedbestyrelse, da de formentlig er inviteret med i den omtalte følgegruppe. Side 4

5 Conni Tetens opfordrede til, at man tænker skiltning til området med i planerne for vejadgang og fæ-riste. Hvis dyrehaven skal være med til at udvikle turismen, er det vigtigt, at der er ordentligt skiltet til den. Henrik Bertelsen bemærkede, at han stadig synes, at det er et misfoster at indhegne skov- og naturarealer. Men hvis det er meningen, at det skal medføre flere turister i området, var det nok en god idé, at lave nogle områder i plantagen, hvor der ikke skydes på krondyrene. Dette vil give turisterne mulighed for at komme tæt på dyrene, sluttede Henrik Bertelsen. 6. Orientering om status på Vejen Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo. Jens Peder Matthiesen orienterede om at, da der mangler mange penge i Vejen Kommunes budget for 2010, ryger Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo sandsynligvis af budgettet igen og vil således ikke blive effektueret i denne omgang. Mogens Kjær Poulsen foreslog, at DN lavede et korps af frivillige, som private lodsejere kunne ringe til, for at få hjælp til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo på deres egne arealer. Jens Rahbek Pedersen syntes, at det var en rigtig god idé. Der var generel opbakning til DN s idé, og de blev opfordret til at gå videre med den. 7. Orientering om status på Skærsø. Sally Huntingford orienterede:problemet i Skærsø er for meget humus og for mange næringsstoffer. Der er lavet en aftale med lodsejeren af de arealer, der ligger syd for Skærsø om at vende drænvandet, så det løber mod syd-øst ud i Åkær Å systemet. I dag løber det gennem et skovareal og videre ud i Skærsø. Det tilfører Skærsø både humus fra skovarealet og næringsstoffer fra drænvandet. Flytningen af drænrørene sker her i efteråret. Arbejdsgruppen omkring Skærsø bestående af repræsentanter fra Vejle, Kolding og Vejen Kommuner har lavet beregninger på at fjerne bundsedimentet, som er meget fosforholdigt, fra det dybe hul i midten af Skærsø. Oppumpningen alene vil koste 0,5 mio. Bortskafning af det oppumpede sediment vil sandsynligvis blive endnu dyrere, da det indeholder 8 gange mere cadmium end max. grænsen for udbringning af slam på landbrugsjord. Indtil videre er dette indgreb droppet. Så har der været regnet på at pumpe vand op fra det dybe Side 5

6 hul. Så kunne man bryde springlagsdannelsen og fjerne frit fosfor opløst i vandet. Beregningerne viser dog at det ikke vil fjerne ret meget. Indtil videre er dette også droppet. Kolding Kommune er tovholder på at lave afløbsforholdene således, at der kan holdes en konstant vintervandstand i søen, der har tidligere været problemer med at vandstanden blev for høj. Stierne rundt om søen blev oversvømmet og humus blev trukket ud af de omkringliggende mose- og skovarealer. 8. Eventuelt Niels Landor orienterede om, at Vejen Kommune nu officielt er blevet klima-kommune. Der er indgået en aftale med DN. Der er god motivation til at gøre noget ved det, for ved at spare CO2, spares der også penge. Conni Tetens opfordrede til, at kommunen blander sig mere i det, hvis folk i byerne ikke holder deres fortov rent. Det er især et problem ved udlejningsboliger. Det ser ikke godt ud i gadebilledet, når der pludselig er et stykke fortov med meterhøje tidsler. Jens Peder Matthiesen pointerede at renholdelse af fortovene kan kommunen blande sig i, hvorimod borgernes havehold (heldigvis) er udenfor kommunens rækkevidde. Diskussionen om ordentlighed i byerne, ledte videre til spørgsmål om kommunens fejning af gader og stræder. Egil Sønderby orienterede om at der bliver fejet 3 gange. Den 1. fejning skal være afsluttet skal være afsluttet før påske. Derefter kommer en sommerfejning og til slut en efterårsfejning. Næste møde: D. 30. november Lokalitet meldes ud senere. Referat Sally Huntingford Side 6