Diskriminations forskellige ansigter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskriminations forskellige ansigter"

Transkript

1 ANALYSE Februar 2009 Diskriminations forskellige ansigter Mehmet Ümit Necef Artiklen diskuterer modstridende definitioner af begrebet diskrimination og påpeger svaghederne ved en definition, som både udvider begrebets omfang og som ikke skelner mellem diskrimination imod henholdsvis grupper og individer.

2 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 2 I den danske forskning og debat om danskernes holdninger til etniske minoriteter møder man efterhånden sjældent begrebet racisme. Begrebet, som i høj grad har erstattet racisme, er diskrimination. Tendensen til at lade være med at bruge begrebet racisme skyldes sandsynligvis, at ordet har for voldsomme konnotationer, og at mange er blevet klar over, at der gradvis gik inflation i at bruge begrebet. En række forskere og debattører havde ved at konstruere nye begreber så som nyracisme og kulturracisme strakt begrebet så vidt, at ingen kunne undgå at blive stemplet som racist. Man var nemlig begyndt at proppe flere og flere ytringer og fænomener inden i reviderede og udvidede definitioner af racismen. Da racismen var det mest anvendte begreb opfattede man diskrimination enten som et synonym eller som et nødvendigt og uundgåeligt resultat af racismen. Men der er efterhånden en udbredt konsensus blandt danske og internationale forskere om, at de to fænomener hverken er hinandens forudsætninger eller begrundelser. Men, som jeg vil argumentere for i det følgende, sniger begrebet racisme sig alligevel ind definitionen af diskrimination og udvider dette begrebs omfang. Racismens indtog ind i definitionen af fænomenet diskrimination som vi skal se har den konsekvens, at diskrimination som et kritisk begreb mister sit fokus og analytiske kraft. Genindførelsen af racismen Lad os se på et eksempel på, hvordan en genindførelse af begrebet racisme i analysen af danskernes behandling af etniske minoriteter foregår i dansk forskning. I sin diskussion af begreberne racisme og diskrimination deler Pia Justesen, en af Danmarks fremtrædende juridiske eksperter i racisme og diskrimination, det udbredte syn, at der bør skelnes mellem racisme og racediskrimination. Racisme, påpeger hun, er en doktrin eller ideologi, mens racediskrimination er en handling eller praksis. En racist behøver ikke at diskriminere, og en ikke racist kan uforvarende komme til at (race)diskriminere: Racisme baseres på ideologi og kræver en subjektiv holdning om, at andre grupper er mindre værd. Begrebet racediskrimination indbefatter ikke nødvendigvis en subjektiv holdning om andre menneskers mindre værd. Racediskrimination indbefatter derimod en objektiv konstaterbar

3 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 3 handling, der kan betegnes som diskriminerende. Racediskrimination finder i mange tilfælde sted på grund af fordomme, generaliseringer, uvidenhed og misforstået loyalitet. Man kan således godt gøre sig skyldig i racediskrimination uden at være racist. På den anden side kan man også godt være racist uden at gøre sig skyldig i racediskrimination (Justesen, 2000: 28) (Justesens kursiveringer). Som nævnt før er denne skelnen mellem racisme og diskrimination accepteret af næsten alle forskere, der uanset de vigtige forskelle i deres definitioner arbejder med emnet. Eksempelvis fremfører den afroamerikanske økonom Thomas Sowell den samme pointe, selv om han har en snævrere definition af diskrimination end Justesen: Many assume that racism is a prerequisite for discrimination, or is virtually synonymous with it. However, a generalized hostility or specific discrimination may be directed against a particular racial or ethnic group, without any belief that they are innately inferior (s. 154) 1. Det er vigtigt at notere en forskel mellem Justesens og Sowells begrebsbrug: Mens Justesen bruger begrebet racediskrimination, skriver Sowell blot diskrimination. Denne forskel som vi snart skal se skyldes, at de hver især opererer med divergerende definitioner. Mens Justesen vil konstruere en definition, der vil inkludere flere relaterede fænomener, vil Sowell begrænse definitionens rækkevidde. Formål eller virkning Lad os se nærmere på Justesens definition: Racediskrimination er udtryk for en handling eller praksis, hvis formål eller virkning er at forskelsbehandle personer ud fra race eller etnisk baggrund (Justesen 2003: 16) (Justesens kursivering). Hun hentyder derved, at det er underordnet, om den angivelige diskriminerende handling er intenderet, dvs. om dens intention er at diskriminere på basis af race eller etnisk tilhørsforhold eller ej 2. Handlinger eller praksis, som har diskriminerende effekter, konsekvenser eller virkninger bør også rubriceres

4 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 4 under racediskrimination og følgelig forbydes ved lov. For hende er handlingens intentionalitet underordnet; det vigtigste er, at der diskrimineres. Bagefter skelner Justesen mellem direkte og indirekte racediskrimination. Den direkte diskrimination handler om de tilfælde, hvor målet er at diskriminere på grund af race (s. 16). Til gengæld finder den indirekte diskrimination sted, når diskriminatorens hensigt ikke er at diskriminere på grund af race, men hans/hendes handling alligevel har en diskriminerende virkning. Med Justesens egne ord: Det vil imidlertid også være tale om racediskrimination, hvis en handling har en diskriminerende virkning over for mennesker af en bestemt race. I sådanne tilfælde er diskriminationen indirekte. Den indirekte racediskrimination er dermed ikke baseret på en racistisk opfattelse eller et ønske om at diskriminere. Men den indirekte diskrimination har som sagt en diskriminerende virkning over for bestemte etniske grupper eller racer, der kan opleves nøjagtig lige så nedgørende (s. 16) (mine kursiveringer). Jeg vil rette to kritikpunkter imod denne definition. Den første er, at Justesen ved at inkludere handlinger og praksis, som ikke direkte sigter på at diskriminere på basis af race og etnicitet, udvider definitionen så meget, at begrebet diskrimination risikerer at blive udvandet og at miste sit kritiske potentiale. Den anden kritik handler om, hvorvidt man bør skelne mellem diskrimination imod grupper eller bestemte individer indenfor grupperne. Mindstelønnens påvirkning på minoriteterne For at illustrere den første pointe præsenterer jeg en række forskeres vurdering af mindstelønnens påvirkning af etniske minoriteter. Flere internationale og danske forskere er enige om mindstelønnens negative påvirkning på etniske og racemæssige minoriteters indgang og integration på arbejdsmarkedet, selv om de drager modsatrettede politiske konklusioner: Liberaltorienterede forskere, der går ind for økonomisk og social liberalisme, har tendens til at mene, at man af den grund må ophæve mindstelønnen (af pladsmæssige grunde kan jeg ikke uddybe deres argumentation). På den anden side drager de mere socialliberalt, socialdemokratiske og socialistiske forskere ikke denne vidtgående konklusion og betragter de problemer, minimumslønnen

5 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 5 eventuelt skaber, som en nødvendig pris, man må betale for at bevare en relativt ligelig fordeling af velfærden. Man fremfører yderligere, at ophævelsen af minimumslønnen vil skade de mindre uddannede dele af den etnisk danske arbejdsstyrke og forøge deres modvilje imod etniske minoriteter. Lad os se hvordan forskere med forskellige politiske holdninger er enige om minimumsløns negative påvirkning. Lad os begynde med den liberalistisk orienterede afroamerikanske økonom Thomas Sowell: Many policies not intended as racial or ethnic nevertheless have disparate impacts on different groups. Public utility regulations, occupational licensing, or minimum wage laws can have profound and usually adverse economic effects on poorer minorities (Sowell 1994: 118). Den konklusion, som Sowell drager fra denne analyse er, at minimumslønsbestemmelserne bør ophæves for at hjælpe fattige minoriteter, ikke mindst afroamerikanerne. Den danske politolog Peter Nannestad peger også på mindsteløns negative påvirkninger på etniske minoriteter. Han medgiver, at det danske arbejdsmarked er af flere grunde ikke specielt åbent for medlemmer af etniske minoriteter, og at den generelle modvilje... utvivlsomt spiller en rolle. Men han polemiserer også imod analyser, der udelukkende fokuser på diskrimination, modvilje og xenofobi, når man skal forklare de etniske minoriteters vanskeligheder, og ser bort fra andre forklaringsmodeller: Der findes imidlertid også en række strukturelle faktorer, der er med til at reducere efterspørgslen efter arbejdskraft fra de etniske minoriteter og dermed gøre arbejdsmarkedssituationen vanskelige for dem. Til disse strukturelle faktorer hører for eksempel den relativt høje danske mindsteløn, som kræver en marginal arbejdsproduktivitet, en del medlemmer af etniske minoriteter... på grund af manglende kvalifikationer har svært ved at præstere (s. 204). Andre strukturelle faktorer, som Nannestad nævner, er bortrationalisering af beskidte og sundhedsfarlige ufaglærte jobs og skattesystemets indretning, der vanskeliggør opståen af en servicesektor, ikke mindst indenfor privat service (s. 204).

6 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 6 Nannestad i modsætning til Sowell mener ikke, at en fjernelse af mindstelønnen i sidst ende vil gavne integrationen af etniske minoriteter. Han medgiver, at dette tiltag kan være med til at skabe en situation, hvori etniske minoriteter og i princippet også ufaglærte danskere ved at konkurrere på lønnen kan bestræbe sig på at komme ind i og at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men han synes alligevel, at det ville være en dårlig ide 3. Det er bemærkelsesværdigt, at hverken Sowell, som foreslår afskaffelsen af mindstelønnen eller Nannestad, som vil bevare den, påstår, at mindstelønnen er racediskriminerende. Tværtimod argumenterer begge imod påstanden, om at etniske minoriteters vanskeligheder på arbejdsmarkedet hovedsagligt skyldes racediskrimination eller modvilje fra flertallets side. Forskellen mellem Justesen på den ene side og Nannestad og Sowell på den anden kan skyldes, at Justesen fokuserer på virkninger, da de som målbare størrelser er mere brugbare i en juridisk sammenhæng eksempelvis i en retssag, mens Nannestad og Sowell, som henholdsvis politolog og økonom, også vil forstå hensigter og motivationer i dette tilfælde den eventuelle diskriminators. Mens Justesen har tendens til at fokusere på at køre offerets sag i en retssag, og derfor har brug for en definition, der fokuserer på den eventuelt forfordeltes problemer, mens Nannestad og Sowell gerne vil lytte til og forstå begge siders, dvs. også arbedsgivernes bekymringer. Derfor opererer Justesen med en enteneller enten racediskrimination, diskrimination som tager udgangspunkt i racen og den etniske gruppe eller ej men Sowell og Nannestad opererer med både og. Man må kigge både på motivation og virkning, og man må se på, hvorvidt arbejdsgiverne har en række begrundede bekymringer.alle tre er ellers utvivlsomt oprigtigt interesserede i at bekæmpe diskrimination. Man kan nævne mange andre aspekter ved de traditioner og regler i vores arbejdsmarkeds og socialpolitik, som man også kan kritisere for at være integrationshæmmende, eksempelvis en bestemt politik, der praktiseres i forskellige firmaer rundt om i verden, der går ud på, at man i ansættelsessituationer tilgodeser de ansattes børn. Man kan også nævne, at sidst ind, først ud reglen, der regulerer nye ansættelser, uundgåeligt virker skadeligt for mange medlemmer af etniske minoriteter. Reglen rammer sandsynligvis nyankomne indvandrere og flygtninge forholdsvis hårdere 4. Ingen af disse strukturelle faktorer eller regler i Justesens ordbrug handlinger og praksis er opstået eller iværksat for bevidst at diskriminere etniske minoriteter. Med andre ord er intentionen ikke at diskriminere dem men at beskytte de svage grupper på arbejdsmarkedet og skabe solidaritet mellem med

7 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 7 arbejdere på en arbejdsplads. Men som en uintenderet bivirkning kan de selvsamme faktorer og regler komme til ramme etniske minoriteter. Hvis de ovenstående analyser af minimumslønnens negative effekter på etniske minoriteter er korrekte, kan man drage den konklusion, at man må skelne mellem intenderede handlinger og uintenderede bivirkninger, når man skal lave en definition på diskrimination arbejdsmarkedet. Diskrimination imod individer og grupper I sin ovenstående definition af diskrimination fremhæver Justesen desuden at racediskrimination rettes imod etniske eller racemæssige grupper. 5 Den anden kritik imod Justesens definition går derfor ud på, at hun ikke skelner mellem diskrimination imod en hel gruppe og imod bestemte individer indenfor den pågældende gruppe. Ifølge Thomas Sowells definition af begrebet diskrimination spiller denne skelnen en vigtig rolle (s ). Før jeg kort præsenterer Sowells diskussion af diskrimination, vil jeg gøre opmærksom på, at Sowells overvejelser vedrører arbejdsmarkeder, som er meget mindre kontrollerede end det danske arbejdsmarked så som det amerikanske og det indiske. Eksempelvis er det i princippet svært at forestille sig forskellige lønniveauer for lignende arbejde i det legale arbejdsmarked i Danmark. En anden ting, jeg gerne vil påpege er, at selv om Sowell mest skriver om forskellige lønniveauer, kan hans overvejelser også bruges til at analysere andre fænomener så som diskrimination i en ansættelsessituation. Sowell skelner mellem to forskellige former for diskrimination. Den første forekommer, når arbejdsgiverne vilkårlig betaler lavere løn til en gruppe, selv om den pågældende gruppe udfører lignende opgaver lige så effektivt som grupper, som får højere løn. Han medgiver, at det er nemmere at definere diskrimination teoretisk end at bestemme den i praksis, da en række konstaterbare og beviselige forskelle i kvalifikationer, uddannelse og erfaring mellem grupperne gør det vanskeligt at bestemme, om forskelle i løn eller arbejdstype mellem grupperne afspejler produktivitetsforskelle eller i stedet for repræsenterer denne første form for diskrimination (s. 87). Sowell giver et eksempel fra Indien: Group discrimination might imply, for example, that the average Maharashtrian in Bombay is paid less than the average Gujarati or South

8 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 8 Indian is paid for performing the same work with the same degree of efficiency (s. 87). Sowell fremhæver, at denne form for diskrimination er normalt meget omkostningsfuld for en privat arbejdsgiver i et konkurrencepræget marked, da han derved kommer til at miste gode arbejdere. De arbejdere, der uretmæssigt bliver betalt lavere, vil nemlig sive ud fra hans arbejdsplads og finde andre arbejdsgivere, der betaler højere. Den anden form finder sted, når en person, som udfører en opgave lige så effektivt og kompetent som alle andre, får alligevel lavere løn blot fordi han tilhører en mindre effektiv gruppe. Sowell fremhæver, at denne form for diskrimination kan forekomme og vedblive selv i et konkurrencepræget marked (s. 89). I den form for diskrimination er arbejdsgiverens problem ikke, at han/hun er racist eller har en række ubegrundede fordomme overfor en bestemt gruppe, men den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke ønsker at bruge tid og energi til en individuel vurdering af de enkelte ansøgere. Arbejdsgiveren vil blot nedsætte informationens omkostninger. Arbejdsgiveren synes, at det er alt for risikabelt at tage en chance ved at ansætte en person fra en gruppe, som antagelig har lavere faglige og sproglige kvalifikationer. Sagt på en anden måde er det rationelt fra arbejdsgiverens side at diskriminere en hel gruppe på grund af reelle forskelle mellem grupperne, men arbejdsgiverens generaliserende approach kan gå ud over enkelte individer, som har lige så gode kvalifikationer som mange andre i flertalsgruppen. Sowell er enige med Justesen (2003: 16), som med rette fremhæver, at den indirekte diskrimination... kan opleves nøjagtig lige så nedgørende som direkte diskrimination: It is a bitter medicine to the fully qualified individual to be denied employment because of the racial, ethnic, or other group to which he belongs (s. 89). Sowell påpeger to måder, hvorpå personer, der bliver individuelt undervurderet bekæmper diskrimination: Arbejdsgivere, der tilhører den samme gruppe som de individuelt undervurderede, ansætter dem, da de med lave omkostninger kan udvælge de egnede personer fra deres egen gruppe. De har nemlig nemmere ved at vurdere en ansøgers egenskaber end en arbejdsgiver, der tilhører en anden etnisk gruppe. Den anden måde, hvorpå de individuelt undervurderede personer ifølge Sowell undgår diskrimination, er at være selvstæn

9 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 9 dig (self employment), da han/hun billigst og mest risikofrit kan vurdere sine egne færdigheder og flid (s. 91). Forskellen mellem Justesens og Sowells approach til fænomenet indirekte diskrimination er ikke, at Justesen er specielt mere indfølende end Sowell. Forskellen er snarere, at Sowell forsøger at lave en definition, som er adækvat i forhold til den sociale virkelighed, og som ikke tager udgangspunkt i, hvorvidt en bestemt form for diskrimination opleves lige så nedværdigende som en anden. I denne sammenhæng er den følelsesmæssige side af sagen underordnet. Justesens definition på diskrimination er alt for omfattende og risikerer at omfatte handlinger og praksis, som eventuelt bør beskrives med andre begreber. Ved ikke at skelne mellem diskrimination imod en bestemt gruppe og bestemte individer, der tilhører den pågældende gruppe, kommer hun desuden uundgåeligt til at opfatte arbejdsgivernes bekymringer som irrationelle fordomme. Vi har ikke brug for et moraliserende begreb som racediskrimination, der mobiliserer alle de negative konnotationer, som begrebet racisme har. Men en række nænsomme begreber, der nøgtern svarer til den sociale virkelighed. Det er ikke moralistisk retorik, men realistisk, nøgtern videnskab, vi har brug for på et så følsomt og politiseret område som dette. Litteratur Justesen, Pia: Racisme og diskrimination Danmark og menneskerettighederne (København, Akademisk Forlag, 2003). Nannestad, Peter: Solidaritetens pris (Århus, Århus Universitetsforlag, 1999). Sowell, Thomas: Race and Culture (New York, Basic Book, 1994). 1 Sowell giver en række tankevækkende eksempler (s. 154). 2 I forbifarten bør man bemærke, at begrebet race og andre ord der indeholder dette ord så som racediskrimination, giver mening i bl.a. i en amerikansk kontekst (sort hvid problematikken), men ikke i en dansk. Det er problematisk at overføre begreberne fra den amerikanske kontekst til en dansk. I en dansk kontekst kan man tale om etnisk diskrimination.

10 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 10 3 For Nannestads argumentation se Nannestad 1999: 205). 4 En række andre tiltag, der umiddelbart ikke virker som skadelig for etniske minoriteter, kan også i virkeligheden alligevel komme til skade dem. Eksempelvis diskussionen om, hvorvidt man bør beskatte husejerne endnu mere, mens man nedsætter skatten på arbejde, kan have indflydelse på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet. Hvis det er rigtigt, at en stor del af indvandrere har motivationsproblemer for at gå på arbejdsmarkedet, ville nedsættelse af skatten på arbejde alt andet lige forøge indkomsten for lønmodtagere og derved motivere ikke mindst de ufaglærte af indvandrerafstamning til at gå på arbejdsmarkedet. Desuden kan man med rimelighed påstå, at husejere er overrepræsenteret blandt etniske danskere i forhold til indvandrere og flygtninge. Men folk, der argumenterer imod en forhøjelse af beskatning af husejerne, har ikke en hemmelig intention til at ramme indvandrerne, selv om det de står for kan alligevel have en negativ virkning på netop deres integration. 5 Udtrykket mennesker af en bestemt race i definitionen er tvetydig omkring, hvorvidt der er tale om individer eller grupper, men udtrykket en diskriminerende virkning over for bestemte etniske grupper eller racer henviser klart til grupper.

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination

Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Slagelse, 28. april 2009 Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Torben Tranæs Dagsorden Hvorfor denne undersøgelse? Diskrimination er ikke blot

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

Kategorisk og statistisk diskrimination

Kategorisk og statistisk diskrimination ANALYSE April 2009 Kategorisk og statistisk diskrimination Mehmet Ümit Necef Denne artikel diskuterer to former for diskrimination, den kategoriske og den statistiske, og fremhæver, at man i dansk forskning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 kolofon begrebskatalog Tilrettelæggelse: Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Mandana Zarrehparvar (ansv.) Grafisk design:

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Del: Der er overvægt af indvandrere med lav løn og kort uddannelse i det offentlige.

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017 Investeringsforeningen C WorldWide Beskatning af investeringsbeviser 2017 KPMG Acor tax Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Investeringsforeningen C Worldwide Dampfærgevej 26, 2100 København Oversigt over

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Spændingen mellem velfærdsstaten og indvandringen var indtil for

Spændingen mellem velfærdsstaten og indvandringen var indtil for Indvandring en trussel eller ressource for velfærdsstaten? Mehmet Ümit Necef Spændingen mellem velfærdsstaten og indvandringen var indtil for ca. 10 år siden et problem, vi ikke i Danmark var synderligt

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

gladsaxe.dk Integrationspolitik

gladsaxe.dk Integrationspolitik gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( ) Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Sammenligningsrapport

Sammenligningsrapport Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 06.06.2017 Denne rapport er udleveret af: DISCnordic Telegade 1 2630 Taastrup 3131 1616 kontakt@discnordic.dk Introduktion Et velfungerende

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd

Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd HVEM SKAL DØ? Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd Etik Prioritering Den galaktiske regel Man bør hjælpe andre, hvis Det er meget vigtigt for dem

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

ANALYSE Januar Danskernes racisme. Mehmet Ümit Necef

ANALYSE Januar Danskernes racisme. Mehmet Ümit Necef ANALYSE Januar 2010 Danskernes racisme Mehmet Ümit Necef Jens Peter Frølund Thomsen, politolog fra Århus Universitet, har i bogen Konflikten om de nye danskere (2006) undersøgt danskernes holdninger til

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Indledende tekst: I valgkampen florerer der mange og ofte helt forkerte tal for jobskabelse,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Mogens Lykketoft, 1946-

Mogens Lykketoft, 1946- 1 Mogens Lykketoft, 1946- Mogens Lykketoft har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 1981. Han har haft flere forskellige ministerposter, først som skatteminister i 1981-82, siden som finansminister

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.epa.aau.dk/carma Medlemskonference

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Kandidatrapport. Navn Sample Candidate. Dato 21. maj

OPQ Profil OPQ. Kandidatrapport. Navn Sample Candidate. Dato 21. maj OPQ Profil OPQ Kandidatrapport Navn Sample Candidate Dato 21. maj 2014 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne rapport er fortrolig og er udelukkende beregnet for den person, der har besvaret spørgerammen.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

INTEGRATION Aarhus og Odense halter bagud med job til indvandrere Af Ivan Mynster Mandag den 2. oktober 2017

INTEGRATION Aarhus og Odense halter bagud med job til indvandrere Af Ivan Mynster Mandag den 2. oktober 2017 S M INTEGRATION Aarhus og Odense halter bagud med job til indvandrere Af Ivan Mynster Mandag den 2. oktober 2017 Det kniber for kommunerne Aarhus og Odense med at ansætte indvandrere, mens man i Københavns

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE

LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE Institut for Menneskerettigheder, 2006 Tilrettelæggelse: Mandana Zarrehparvar og Clarissa Alexandersen Berg Redaktion: Mandana Zarrehparvar,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere