Diskriminations forskellige ansigter
|
|
- Gudrun Lene Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE Februar 2009 Diskriminations forskellige ansigter Mehmet Ümit Necef Artiklen diskuterer modstridende definitioner af begrebet diskrimination og påpeger svaghederne ved en definition, som både udvider begrebets omfang og som ikke skelner mellem diskrimination imod henholdsvis grupper og individer.
2 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 2 I den danske forskning og debat om danskernes holdninger til etniske minoriteter møder man efterhånden sjældent begrebet racisme. Begrebet, som i høj grad har erstattet racisme, er diskrimination. Tendensen til at lade være med at bruge begrebet racisme skyldes sandsynligvis, at ordet har for voldsomme konnotationer, og at mange er blevet klar over, at der gradvis gik inflation i at bruge begrebet. En række forskere og debattører havde ved at konstruere nye begreber så som nyracisme og kulturracisme strakt begrebet så vidt, at ingen kunne undgå at blive stemplet som racist. Man var nemlig begyndt at proppe flere og flere ytringer og fænomener inden i reviderede og udvidede definitioner af racismen. Da racismen var det mest anvendte begreb opfattede man diskrimination enten som et synonym eller som et nødvendigt og uundgåeligt resultat af racismen. Men der er efterhånden en udbredt konsensus blandt danske og internationale forskere om, at de to fænomener hverken er hinandens forudsætninger eller begrundelser. Men, som jeg vil argumentere for i det følgende, sniger begrebet racisme sig alligevel ind definitionen af diskrimination og udvider dette begrebs omfang. Racismens indtog ind i definitionen af fænomenet diskrimination som vi skal se har den konsekvens, at diskrimination som et kritisk begreb mister sit fokus og analytiske kraft. Genindførelsen af racismen Lad os se på et eksempel på, hvordan en genindførelse af begrebet racisme i analysen af danskernes behandling af etniske minoriteter foregår i dansk forskning. I sin diskussion af begreberne racisme og diskrimination deler Pia Justesen, en af Danmarks fremtrædende juridiske eksperter i racisme og diskrimination, det udbredte syn, at der bør skelnes mellem racisme og racediskrimination. Racisme, påpeger hun, er en doktrin eller ideologi, mens racediskrimination er en handling eller praksis. En racist behøver ikke at diskriminere, og en ikke racist kan uforvarende komme til at (race)diskriminere: Racisme baseres på ideologi og kræver en subjektiv holdning om, at andre grupper er mindre værd. Begrebet racediskrimination indbefatter ikke nødvendigvis en subjektiv holdning om andre menneskers mindre værd. Racediskrimination indbefatter derimod en objektiv konstaterbar
3 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 3 handling, der kan betegnes som diskriminerende. Racediskrimination finder i mange tilfælde sted på grund af fordomme, generaliseringer, uvidenhed og misforstået loyalitet. Man kan således godt gøre sig skyldig i racediskrimination uden at være racist. På den anden side kan man også godt være racist uden at gøre sig skyldig i racediskrimination (Justesen, 2000: 28) (Justesens kursiveringer). Som nævnt før er denne skelnen mellem racisme og diskrimination accepteret af næsten alle forskere, der uanset de vigtige forskelle i deres definitioner arbejder med emnet. Eksempelvis fremfører den afroamerikanske økonom Thomas Sowell den samme pointe, selv om han har en snævrere definition af diskrimination end Justesen: Many assume that racism is a prerequisite for discrimination, or is virtually synonymous with it. However, a generalized hostility or specific discrimination may be directed against a particular racial or ethnic group, without any belief that they are innately inferior (s. 154) 1. Det er vigtigt at notere en forskel mellem Justesens og Sowells begrebsbrug: Mens Justesen bruger begrebet racediskrimination, skriver Sowell blot diskrimination. Denne forskel som vi snart skal se skyldes, at de hver især opererer med divergerende definitioner. Mens Justesen vil konstruere en definition, der vil inkludere flere relaterede fænomener, vil Sowell begrænse definitionens rækkevidde. Formål eller virkning Lad os se nærmere på Justesens definition: Racediskrimination er udtryk for en handling eller praksis, hvis formål eller virkning er at forskelsbehandle personer ud fra race eller etnisk baggrund (Justesen 2003: 16) (Justesens kursivering). Hun hentyder derved, at det er underordnet, om den angivelige diskriminerende handling er intenderet, dvs. om dens intention er at diskriminere på basis af race eller etnisk tilhørsforhold eller ej 2. Handlinger eller praksis, som har diskriminerende effekter, konsekvenser eller virkninger bør også rubriceres
4 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 4 under racediskrimination og følgelig forbydes ved lov. For hende er handlingens intentionalitet underordnet; det vigtigste er, at der diskrimineres. Bagefter skelner Justesen mellem direkte og indirekte racediskrimination. Den direkte diskrimination handler om de tilfælde, hvor målet er at diskriminere på grund af race (s. 16). Til gengæld finder den indirekte diskrimination sted, når diskriminatorens hensigt ikke er at diskriminere på grund af race, men hans/hendes handling alligevel har en diskriminerende virkning. Med Justesens egne ord: Det vil imidlertid også være tale om racediskrimination, hvis en handling har en diskriminerende virkning over for mennesker af en bestemt race. I sådanne tilfælde er diskriminationen indirekte. Den indirekte racediskrimination er dermed ikke baseret på en racistisk opfattelse eller et ønske om at diskriminere. Men den indirekte diskrimination har som sagt en diskriminerende virkning over for bestemte etniske grupper eller racer, der kan opleves nøjagtig lige så nedgørende (s. 16) (mine kursiveringer). Jeg vil rette to kritikpunkter imod denne definition. Den første er, at Justesen ved at inkludere handlinger og praksis, som ikke direkte sigter på at diskriminere på basis af race og etnicitet, udvider definitionen så meget, at begrebet diskrimination risikerer at blive udvandet og at miste sit kritiske potentiale. Den anden kritik handler om, hvorvidt man bør skelne mellem diskrimination imod grupper eller bestemte individer indenfor grupperne. Mindstelønnens påvirkning på minoriteterne For at illustrere den første pointe præsenterer jeg en række forskeres vurdering af mindstelønnens påvirkning af etniske minoriteter. Flere internationale og danske forskere er enige om mindstelønnens negative påvirkning på etniske og racemæssige minoriteters indgang og integration på arbejdsmarkedet, selv om de drager modsatrettede politiske konklusioner: Liberaltorienterede forskere, der går ind for økonomisk og social liberalisme, har tendens til at mene, at man af den grund må ophæve mindstelønnen (af pladsmæssige grunde kan jeg ikke uddybe deres argumentation). På den anden side drager de mere socialliberalt, socialdemokratiske og socialistiske forskere ikke denne vidtgående konklusion og betragter de problemer, minimumslønnen
5 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 5 eventuelt skaber, som en nødvendig pris, man må betale for at bevare en relativt ligelig fordeling af velfærden. Man fremfører yderligere, at ophævelsen af minimumslønnen vil skade de mindre uddannede dele af den etnisk danske arbejdsstyrke og forøge deres modvilje imod etniske minoriteter. Lad os se hvordan forskere med forskellige politiske holdninger er enige om minimumsløns negative påvirkning. Lad os begynde med den liberalistisk orienterede afroamerikanske økonom Thomas Sowell: Many policies not intended as racial or ethnic nevertheless have disparate impacts on different groups. Public utility regulations, occupational licensing, or minimum wage laws can have profound and usually adverse economic effects on poorer minorities (Sowell 1994: 118). Den konklusion, som Sowell drager fra denne analyse er, at minimumslønsbestemmelserne bør ophæves for at hjælpe fattige minoriteter, ikke mindst afroamerikanerne. Den danske politolog Peter Nannestad peger også på mindsteløns negative påvirkninger på etniske minoriteter. Han medgiver, at det danske arbejdsmarked er af flere grunde ikke specielt åbent for medlemmer af etniske minoriteter, og at den generelle modvilje... utvivlsomt spiller en rolle. Men han polemiserer også imod analyser, der udelukkende fokuser på diskrimination, modvilje og xenofobi, når man skal forklare de etniske minoriteters vanskeligheder, og ser bort fra andre forklaringsmodeller: Der findes imidlertid også en række strukturelle faktorer, der er med til at reducere efterspørgslen efter arbejdskraft fra de etniske minoriteter og dermed gøre arbejdsmarkedssituationen vanskelige for dem. Til disse strukturelle faktorer hører for eksempel den relativt høje danske mindsteløn, som kræver en marginal arbejdsproduktivitet, en del medlemmer af etniske minoriteter... på grund af manglende kvalifikationer har svært ved at præstere (s. 204). Andre strukturelle faktorer, som Nannestad nævner, er bortrationalisering af beskidte og sundhedsfarlige ufaglærte jobs og skattesystemets indretning, der vanskeliggør opståen af en servicesektor, ikke mindst indenfor privat service (s. 204).
6 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 6 Nannestad i modsætning til Sowell mener ikke, at en fjernelse af mindstelønnen i sidst ende vil gavne integrationen af etniske minoriteter. Han medgiver, at dette tiltag kan være med til at skabe en situation, hvori etniske minoriteter og i princippet også ufaglærte danskere ved at konkurrere på lønnen kan bestræbe sig på at komme ind i og at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men han synes alligevel, at det ville være en dårlig ide 3. Det er bemærkelsesværdigt, at hverken Sowell, som foreslår afskaffelsen af mindstelønnen eller Nannestad, som vil bevare den, påstår, at mindstelønnen er racediskriminerende. Tværtimod argumenterer begge imod påstanden, om at etniske minoriteters vanskeligheder på arbejdsmarkedet hovedsagligt skyldes racediskrimination eller modvilje fra flertallets side. Forskellen mellem Justesen på den ene side og Nannestad og Sowell på den anden kan skyldes, at Justesen fokuserer på virkninger, da de som målbare størrelser er mere brugbare i en juridisk sammenhæng eksempelvis i en retssag, mens Nannestad og Sowell, som henholdsvis politolog og økonom, også vil forstå hensigter og motivationer i dette tilfælde den eventuelle diskriminators. Mens Justesen har tendens til at fokusere på at køre offerets sag i en retssag, og derfor har brug for en definition, der fokuserer på den eventuelt forfordeltes problemer, mens Nannestad og Sowell gerne vil lytte til og forstå begge siders, dvs. også arbedsgivernes bekymringer. Derfor opererer Justesen med en enteneller enten racediskrimination, diskrimination som tager udgangspunkt i racen og den etniske gruppe eller ej men Sowell og Nannestad opererer med både og. Man må kigge både på motivation og virkning, og man må se på, hvorvidt arbejdsgiverne har en række begrundede bekymringer.alle tre er ellers utvivlsomt oprigtigt interesserede i at bekæmpe diskrimination. Man kan nævne mange andre aspekter ved de traditioner og regler i vores arbejdsmarkeds og socialpolitik, som man også kan kritisere for at være integrationshæmmende, eksempelvis en bestemt politik, der praktiseres i forskellige firmaer rundt om i verden, der går ud på, at man i ansættelsessituationer tilgodeser de ansattes børn. Man kan også nævne, at sidst ind, først ud reglen, der regulerer nye ansættelser, uundgåeligt virker skadeligt for mange medlemmer af etniske minoriteter. Reglen rammer sandsynligvis nyankomne indvandrere og flygtninge forholdsvis hårdere 4. Ingen af disse strukturelle faktorer eller regler i Justesens ordbrug handlinger og praksis er opstået eller iværksat for bevidst at diskriminere etniske minoriteter. Med andre ord er intentionen ikke at diskriminere dem men at beskytte de svage grupper på arbejdsmarkedet og skabe solidaritet mellem med
7 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 7 arbejdere på en arbejdsplads. Men som en uintenderet bivirkning kan de selvsamme faktorer og regler komme til ramme etniske minoriteter. Hvis de ovenstående analyser af minimumslønnens negative effekter på etniske minoriteter er korrekte, kan man drage den konklusion, at man må skelne mellem intenderede handlinger og uintenderede bivirkninger, når man skal lave en definition på diskrimination arbejdsmarkedet. Diskrimination imod individer og grupper I sin ovenstående definition af diskrimination fremhæver Justesen desuden at racediskrimination rettes imod etniske eller racemæssige grupper. 5 Den anden kritik imod Justesens definition går derfor ud på, at hun ikke skelner mellem diskrimination imod en hel gruppe og imod bestemte individer indenfor den pågældende gruppe. Ifølge Thomas Sowells definition af begrebet diskrimination spiller denne skelnen en vigtig rolle (s ). Før jeg kort præsenterer Sowells diskussion af diskrimination, vil jeg gøre opmærksom på, at Sowells overvejelser vedrører arbejdsmarkeder, som er meget mindre kontrollerede end det danske arbejdsmarked så som det amerikanske og det indiske. Eksempelvis er det i princippet svært at forestille sig forskellige lønniveauer for lignende arbejde i det legale arbejdsmarked i Danmark. En anden ting, jeg gerne vil påpege er, at selv om Sowell mest skriver om forskellige lønniveauer, kan hans overvejelser også bruges til at analysere andre fænomener så som diskrimination i en ansættelsessituation. Sowell skelner mellem to forskellige former for diskrimination. Den første forekommer, når arbejdsgiverne vilkårlig betaler lavere løn til en gruppe, selv om den pågældende gruppe udfører lignende opgaver lige så effektivt som grupper, som får højere løn. Han medgiver, at det er nemmere at definere diskrimination teoretisk end at bestemme den i praksis, da en række konstaterbare og beviselige forskelle i kvalifikationer, uddannelse og erfaring mellem grupperne gør det vanskeligt at bestemme, om forskelle i løn eller arbejdstype mellem grupperne afspejler produktivitetsforskelle eller i stedet for repræsenterer denne første form for diskrimination (s. 87). Sowell giver et eksempel fra Indien: Group discrimination might imply, for example, that the average Maharashtrian in Bombay is paid less than the average Gujarati or South
8 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 8 Indian is paid for performing the same work with the same degree of efficiency (s. 87). Sowell fremhæver, at denne form for diskrimination er normalt meget omkostningsfuld for en privat arbejdsgiver i et konkurrencepræget marked, da han derved kommer til at miste gode arbejdere. De arbejdere, der uretmæssigt bliver betalt lavere, vil nemlig sive ud fra hans arbejdsplads og finde andre arbejdsgivere, der betaler højere. Den anden form finder sted, når en person, som udfører en opgave lige så effektivt og kompetent som alle andre, får alligevel lavere løn blot fordi han tilhører en mindre effektiv gruppe. Sowell fremhæver, at denne form for diskrimination kan forekomme og vedblive selv i et konkurrencepræget marked (s. 89). I den form for diskrimination er arbejdsgiverens problem ikke, at han/hun er racist eller har en række ubegrundede fordomme overfor en bestemt gruppe, men den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke ønsker at bruge tid og energi til en individuel vurdering af de enkelte ansøgere. Arbejdsgiveren vil blot nedsætte informationens omkostninger. Arbejdsgiveren synes, at det er alt for risikabelt at tage en chance ved at ansætte en person fra en gruppe, som antagelig har lavere faglige og sproglige kvalifikationer. Sagt på en anden måde er det rationelt fra arbejdsgiverens side at diskriminere en hel gruppe på grund af reelle forskelle mellem grupperne, men arbejdsgiverens generaliserende approach kan gå ud over enkelte individer, som har lige så gode kvalifikationer som mange andre i flertalsgruppen. Sowell er enige med Justesen (2003: 16), som med rette fremhæver, at den indirekte diskrimination... kan opleves nøjagtig lige så nedgørende som direkte diskrimination: It is a bitter medicine to the fully qualified individual to be denied employment because of the racial, ethnic, or other group to which he belongs (s. 89). Sowell påpeger to måder, hvorpå personer, der bliver individuelt undervurderet bekæmper diskrimination: Arbejdsgivere, der tilhører den samme gruppe som de individuelt undervurderede, ansætter dem, da de med lave omkostninger kan udvælge de egnede personer fra deres egen gruppe. De har nemlig nemmere ved at vurdere en ansøgers egenskaber end en arbejdsgiver, der tilhører en anden etnisk gruppe. Den anden måde, hvorpå de individuelt undervurderede personer ifølge Sowell undgår diskrimination, er at være selvstæn
9 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 9 dig (self employment), da han/hun billigst og mest risikofrit kan vurdere sine egne færdigheder og flid (s. 91). Forskellen mellem Justesens og Sowells approach til fænomenet indirekte diskrimination er ikke, at Justesen er specielt mere indfølende end Sowell. Forskellen er snarere, at Sowell forsøger at lave en definition, som er adækvat i forhold til den sociale virkelighed, og som ikke tager udgangspunkt i, hvorvidt en bestemt form for diskrimination opleves lige så nedværdigende som en anden. I denne sammenhæng er den følelsesmæssige side af sagen underordnet. Justesens definition på diskrimination er alt for omfattende og risikerer at omfatte handlinger og praksis, som eventuelt bør beskrives med andre begreber. Ved ikke at skelne mellem diskrimination imod en bestemt gruppe og bestemte individer, der tilhører den pågældende gruppe, kommer hun desuden uundgåeligt til at opfatte arbejdsgivernes bekymringer som irrationelle fordomme. Vi har ikke brug for et moraliserende begreb som racediskrimination, der mobiliserer alle de negative konnotationer, som begrebet racisme har. Men en række nænsomme begreber, der nøgtern svarer til den sociale virkelighed. Det er ikke moralistisk retorik, men realistisk, nøgtern videnskab, vi har brug for på et så følsomt og politiseret område som dette. Litteratur Justesen, Pia: Racisme og diskrimination Danmark og menneskerettighederne (København, Akademisk Forlag, 2003). Nannestad, Peter: Solidaritetens pris (Århus, Århus Universitetsforlag, 1999). Sowell, Thomas: Race and Culture (New York, Basic Book, 1994). 1 Sowell giver en række tankevækkende eksempler (s. 154). 2 I forbifarten bør man bemærke, at begrebet race og andre ord der indeholder dette ord så som racediskrimination, giver mening i bl.a. i en amerikansk kontekst (sort hvid problematikken), men ikke i en dansk. Det er problematisk at overføre begreberne fra den amerikanske kontekst til en dansk. I en dansk kontekst kan man tale om etnisk diskrimination.
10 Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 10 3 For Nannestads argumentation se Nannestad 1999: 205). 4 En række andre tiltag, der umiddelbart ikke virker som skadelig for etniske minoriteter, kan også i virkeligheden alligevel komme til skade dem. Eksempelvis diskussionen om, hvorvidt man bør beskatte husejerne endnu mere, mens man nedsætter skatten på arbejde, kan have indflydelse på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet. Hvis det er rigtigt, at en stor del af indvandrere har motivationsproblemer for at gå på arbejdsmarkedet, ville nedsættelse af skatten på arbejde alt andet lige forøge indkomsten for lønmodtagere og derved motivere ikke mindst de ufaglærte af indvandrerafstamning til at gå på arbejdsmarkedet. Desuden kan man med rimelighed påstå, at husejere er overrepræsenteret blandt etniske danskere i forhold til indvandrere og flygtninge. Men folk, der argumenterer imod en forhøjelse af beskatning af husejerne, har ikke en hemmelig intention til at ramme indvandrerne, selv om det de står for kan alligevel have en negativ virkning på netop deres integration. 5 Udtrykket mennesker af en bestemt race i definitionen er tvetydig omkring, hvorvidt der er tale om individer eller grupper, men udtrykket en diskriminerende virkning over for bestemte etniske grupper eller racer henviser klart til grupper.
Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination
Slagelse, 28. april 2009 Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Torben Tranæs Dagsorden Hvorfor denne undersøgelse? Diskrimination er ikke blot
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mereEr de veluddannede mere tolerante?
ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs merebegrebskatalog drop diskrimination
begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mere1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.
Formålet med dette notat er at undersøge, i hvilket omfang og i hvilke situationer, mennesker med handicap oplever, at de bliver diskrimineret. Notatet er baseret på SFI s spørgeskemaundersøgelse SHILD
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereEr danskerne racister?
Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKategorisk og statistisk diskrimination
ANALYSE April 2009 Kategorisk og statistisk diskrimination Mehmet Ümit Necef Denne artikel diskuterer to former for diskrimination, den kategoriske og den statistiske, og fremhæver, at man i dansk forskning
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereVejledning til bedømmelsesdelen
Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs merebegrebskatalog drop diskrimination
begrebskatalog drop diskrimination 1 kolofon begrebskatalog Tilrettelæggelse: Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Mandana Zarrehparvar (ansv.) Grafisk design:
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereMotivationsmiljø - hvad er det?
Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereLige muligheder og politisk indflydelse
Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereNotat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA
Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereUdlændinge- og Integrationsudvalget L 163 Bilag 12 Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 163 Bilag 12 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereMangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund
Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På
Læs mereKronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser
Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereSammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 31.05.2016 Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge tillid, håndtere konflikter, opnå commitment,
Læs mereStat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00
Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Del: Der er overvægt af indvandrere med lav løn og kort uddannelse i det offentlige.
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereRepræsentation af køn og etnicitet på Folkemødet 2019
Repræsentation af køn og etnicitet på Folkemødet 2019 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at kortlægge repræsentation af køn og etnicitet på Folkemødet 2019. Det er fundamentalt for den
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Martin Gilmore, som samarbejder med Peterson 24.08.2017 Denne rapport er udleveret af: Rene Husum Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 06.06.2017 Denne rapport er udleveret af: DISCnordic Telegade 1 2630 Taastrup 3131 1616 kontakt@discnordic.dk Introduktion Et velfungerende
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereProjektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser
Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereFra forskelsbehandling til fælles trivsel
Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012
Læs mereLigebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - uddannelse - ej medhold
KEN nr 9486 af 23/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 19-18129 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereOPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com
OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for
Læs mereArgumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet
Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mere1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.
Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereSOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,
Læs mereForskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?
Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler
Læs mereEtiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd
HVEM SKAL DØ? Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd Etik Prioritering Den galaktiske regel Man bør hjælpe andre, hvis Det er meget vigtigt for dem
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereProjekt 9.5 Racefordomme i USA og Simpsons paradoks (B og A)
Projekt 9.5 Racefordomme i USA og Simpsons paradoks (B og A) (Data er hentet fra M. Radelet, "Racial characteristics and imposition of death penalty", American Sociological Review, 46 (1981), pp 918-927
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereInvesteringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017
Investeringsforeningen C WorldWide Beskatning af investeringsbeviser 2017 KPMG Acor tax Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Investeringsforeningen C Worldwide Dampfærgevej 26, 2100 København Oversigt over
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereRisikoanalyse af implikationer for privatlivets fred
Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereInterkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereDemokrati, magt og medier
Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning
Læs mereSæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?
Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereH Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereBiblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker
Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mere1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven
N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,
Læs mereSpændingen mellem velfærdsstaten og indvandringen var indtil for
Indvandring en trussel eller ressource for velfærdsstaten? Mehmet Ümit Necef Spændingen mellem velfærdsstaten og indvandringen var indtil for ca. 10 år siden et problem, vi ikke i Danmark var synderligt
Læs mere