Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen
|
|
- Erik Kristiansen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation: Jeg er ansat som adjunkt på Institut for Sprog og Kultur (ISK) på Forsvarsakademiet. Jeg underviser sprogofficerer i samfundsfaget Udviklingsøkonomi og Miljø og er fagansvarlig for Flexmodul B: Kultur som operativ enabler, som er et valgmodul på den nye Master i Militære Studier. I en evaluering af faget Udviklingsøkonomi og miljø, som jeg underviste på ISK i , skrev nogle af de studerende: Alt for mange af mine medkursister laver andre opgaver eller bruger Facebook i timerne, i stedet for at følge med i undervisningen. Dette udsagn bekræftede mine egne observationer, og jeg besluttede mig derfor for at gennemføre et forsøg i undervisningen af de næste hold Sprogofficerer (oktober marts 2014), hvor jeg i højere grad ville styre og planlægge kursisternes brug af PC i undervisningen. Jeg underviste 2 hold, et hold med 9 studerende og et hold med 13 studerende. Brug af PC stiller underviseren overfor en række udfordringer. Der er ikke længere et givent læringsrum, som underviser og kursister skaber i fællesskab, der er også et tredje element den personlige computer, som nu er en del af hverdagen på mange kurser i Forsvaret. Problemstilling: I dette projekt vil jeg reflektere over følgende spørgsmål: Hvordan udfordrer brugen af PC i undervisningen lærerens rolle som leder og facilitator af læringsprocesser? Hvilke ændringer skabes i læringsrummet, når underviseren i højere grad planlægger og styrer de studerendes anvendelse af PC i undervisningen? Denne problemstilling er interessant, fordi jeg ser et behov for at definere hvorledes PC skal indgå i undervisningen.
2 Barrierer mod workshop form og elevdeltagelse Jeg blev opmærksom på PC ens betydning for de studerende, da jeg en dag havde planlagt en 4 timers workshop om landbruget i det sydlige Afghanistan. Jeg sagde til eleverne, at de skulle lukke deres PC og deltage i de aktiviteter, jeg havde planlagt: oplæg ved gæsteforelæser, diskussion i grupper og efterfølgende fremlæggelse. En del af de studerende kom med højlydte protester: Hvorfor nu det! Jeg har brug for at tage noter, dårlig idé, jeg er vant til at skrive alting ned etc. Kursisterne havde mange kommentarer, og jeg undrede mig over deres modstand mod min workshop form. Vi strukturerer nogle praktiske rutiner for at klare os igennem hverdagen, disse psykiske strukturer kalder Illeris for hverdagsbevidstheden (Illeris 2009:168). Hverdagsbevidstheden afholder os fra at være objektive og åbne over for nye impulser. Det psykiske forsvar beskytter individet mod læring, der kan opfattes som truende, begrænsende, eller på anden måde belastende for fastholdelsen af den mentale balance (Illeris 2009:169). De impulser, der ikke passer ind, filtreres fra eller fordrejes, så de kan passe ind i de afgrænsede tema-horisont-skemaer (Leithäuser i ibid.:171).tema-horisontskemaer er mentale skemaer eller strukturer, der fastholder et bestemt tema inden for en bestemt horisont, der afgrænses af en hverdagssituation. Der er tale om en form for filtrering, som sker overvejende ubevidst (ibid.). Via skemaerne kan vi tolke de temaer, vi møder i hverdagen uden at reflektere over dem. Tolkningen hjælper os til at skabe struktur i vores oplevelser. Modstand mobiliseres i nuet, siger Illeris, i situationer hvor vi står over for forhold, som vi ikke kan acceptere (Illeris 2009:178). Der ligger dog potentiale for underviseren i denne umiddelbare modstands-energi fra de studerende, for den kan under andre omstændigheder vendes til konstruktive processer i undervisningen. I situationen fastholdt jeg min plan for workshoppen. Efterfølgende havde jeg en dialog med en kollega, kursuslederen for holdet, og vi blev enige om at jeg skulle tilbyde eleverne at evaluere på min styring af anvendelsen af PC efter 2 måneder. Jeg præsenterede dette forslag for eleverne, og det blev vel modtaget. Enkelte elever viste dog med tydeligt kropssprog at de absolut ikke brød sig om at jeg fratog dem muligheden for at anvende deres PC i dele af undervisningstiden. Jeg forstod, at tidligere undervisere i samfundsfag før mig havde kørt undervisning efter forelæsnings-modellen, hvor underviseren var den primære oplægsholder, og de studerende tog noter på deres PC. Dette var en form de var vant til, og med min workshop form brød jeg med dette princip og forlangte mere aktivitet fra de studerende.
3 Lærerens rolle I Helds artikel introduceres vi til læring i bred forstand og pædagogisk tankegods. I dette afsnit vil jeg fokusere på lærerens rolle, og reflektere over hvordan Forsvaret praktiserer lærerens rolle. Forsvaret er ikke en entydig organisation, der findes mange forskellige læringsfællesskaber i vores organisation. De 7 intelligenser er et vigtigt værktøj for underviseren. Der findes videnskabeligt belæg i psykologisk forskning for at konstatere, at mennesker har forskellige intelligenser, som bringes i spil når de møder en undervisningssituation. (Gardner i Held 2005:23) Hvis mennesket har så mange intelligenser, og hvis hjernen er formbar, bør enhver person bruge og udvikle sine potentialer, og en underviser bør støtte op om dette ved at tilrettelægge en undervisning, der giver mulighed for at deltagerne bruger mange sider af sig selv også de sider der måske ikke er så stærke endnu (Ibid: 24). Ønsker jeg som underviser at understøtte perspektivet om at bringe mange intelligenser i spil, er det vigtigt at være bevidst om anvendelsen af for eksempel PC i undervisningen. Den undervisning jeg har observeret på FAK generelt, lægger stor vægt på den sproglige intelligens (artikulering af samfundsvidenskabelig teori, reflektion i gruppearbejde, aflevering af skriftlige opgaver, intensiv læsning) men hvad med de 6 andre intelligenser, hvordan bringes de i spil? Kan man fremme andre intelligenser ved at eksperimentere med metoderne? Umiddelbart viser min erfaring fra dette forløb, at svaret er ja. Når de studerende har modstand mod at jeg beder dem om at lukke ned for deres PC, blokerer jeg deres vante måde at tage noter på, og de bliver usikre på, om de kan huske stoffet, når de tager noter i hånden i stedet for på computeren. I praksis tog eleverne noter på PC når jeg eller andre studerende holdt et oplæg, typisk på minutter, hvorefter vi gik over til næste del af undervisningen, og her var PC en ikke i anvendelse for eksempel ved filmklip, spørge-session eller en plenumdiskussion. Midtvejsevaluering positive ændringer i læringsrummet Efter 2 måneder oprandt dagen, hvor vi skulle evaluere forsøget med øget lærerstyring af anvendelsen af PC. Interessant var det, at flertallet af de studerende var positive over for min styring af anvendelsen af PC, og fokus på mere elevdeltagelse. Her er et udpluk af de studerendes kommentarer: Jeg gemmer mig ikke bag min PC længere Det er godt for vores klasse, der bliver større koncentration og fokus Vi lytter mere efter hinandens synspunkter Jeg er blevet bedre til at strukturere mine noter, fordi jeg tager dem i hånden, og kun skriver det væsentligste ned
4 Undervisningen er mere varieret og spændende Jeg kan bedre huske hvad vi har diskuteret Som underviser var jeg selvfølgelig glad og positivt overrasket over, at den indledende modstand nu var vendt til positive toner. Dog var der stadig et par studerende på hvert hold, som var utilfredse med min metodik, og de havde klaget til kursuslederen. Jeg fik stor støtte fra kollegaer, som syntes det var modigt af mig at ændre undervisningsformen i retning af mindre PC og mere aktiv deltagelse. Lærerens rolle som leder af læringsprocesser Jævnfør Held (2005), søger jeg som underviser At være en empatisk og positiv ressourceperson, der skaber et læringsmiljø (humanistisk) At være en rollemodel og vejleder, som fremmer deltagelse og imitation (social læring) Ved at begrænse brugen af PC i undervisningen opnåede jeg sammen med de studerende en større grad af deltagelse ( vi lytter mere efter hinandens synspunkter, jeg gemmer mig ikke bag min PC ) og et bedre læringsmiljø ( større koncentration og fokus, undervisningen er mere varieret og spændende ). Ser man på læreren som en lederrolle træder andre facetter frem: Lederen skal mobilisere og kanalisere menneskers energi (Axelson & Thylefors 2006: 99). Betragter vi læreren som en leder, og de studerende som medarbejdere, kan man argumentere for den demokratiske ledelsesform, hvor en demokratisk leder er lydhør over for synspunkter fra sine medarbejdere og lader sig gerne påvirke af dem, men tør også stå på egne ben og være kontroversiel (ibid.: ). I tilfældet med styring af PC i undervisningen opfattede mine medarbejdere (studerende) at jeg var kontroversiel, men deres modstand ændrede sig til positiv accept. I samspillet mellem gruppe og leder foregår der en gensidig påvirkning (ibid.: 109). Hvis samtlige studerende havde vist modstand mod mine forslag, havde jeg nok modereret mine forslag så de blev accepteret af gruppen. Fordi flertallet i gruppen var åbne over for min styring af PC-anvendelsen, fik jeg mod på at fortsætte med implementering af den nye tilgang. Den ideelle leder søger fælles fodslag, men træffer selv beslutningen hvis dette ikke kan lade sig gøre (ibid:110). Jeg søgte de studerendes accept, men tog beslutningen selvstændigt (og i samarbejde med kursuslederen). Endelig bør man erkende som underviser, at konflikter er en naturlig del af ethvert samarbejde, også samarbejdet med de studerende i en undervisningssituation.
5 Afrunding og perspektivering Jeg har i denne synopsis diskuteret et undervisningsforløb, hvor jeg gennemførte et forsøg med øget lærerstyring af anvendelsen af PC i undervisningen i faget Udviklingsøkonomi og miljø på Uddannelsen til Sprogofficer på Institut for Sprog og Kultur på Forsvarsakademiet. Forsøget viste, at de studerendes modstand overfor projektet blev vendt til positiv accept. Underviserens forslag om reduceret anvendelse af PC blev opfattet af de studerende som kontroversielt. Konklusionen på forsøget viste, at en selektiv anvendelse af PC i undervisningen fremmer et bedre læringsrum med øget koncentration og øget elevdeltagelse. Andre faktorer, som kan have indflydelse, kunne være en anderledes fysisk indretning af læringsrummet, hvor PC pladser langs væggene kunne skabe fysiske arbejdsstationer, som de studerende kunne anvende periodevis i undervisningen, for derefter at vende tilbage til plenum i midten af lokalet. Det kunne være interessant at undersøge dette perspektiv i et nyt projekt. Endelig kunne det styrke erfaringerne fra dette forløb, hvis de øvrige kollegaer, som underviser i samfundsfag på ISK, ville tilrettelægge deres undervisning efter samme principper. Selvevaluering Det har været interessant at udarbejde projektopgaven, idet jeg har fået nye vinkler på den konflikt jeg havde med studerende om anvendelsen af PC i undervisningen. Forsøget i dette forløb har vist, at det kan betale sig at træde i karakter som leder af undervisningen, og at min intuitive fornemmelse af, at mindre PC ville skabe et bedre læringsrum, viste sig at holde stik. Jeg er mest tilfreds med forsøgets resultater, og den måde jeg har formidlet resultaterne i denne synopsis. Jeg er mest i tvivl om, om jeg skulle have suppleret materialet med nogle interviews med udvalgte studerende det kunne have givet en kvalitativ dybde til synopsen, men kunne samtidig også have været tidskrævende.
6 Litteratur: Barbro Lennéer Axelson og Ingela Thylefors (2006): Arbejdsgruppens psykologi, 3. udgave, Hans Reitzels forlag. Katarina Held (2005): Sådan bliver du en god underviser, Frydenlund Grafisk. Knud Illeris (2009): Barrierer mod læring, kapitel 9 i Læring, Roskilde Universitetsforlag. Skriftlig evaluering af samfundsfag, Institut for Sprog, hold
Ledelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?
Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning
og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2016 HF & VUC
Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation
Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Psykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2
Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig
Det uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Psykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Praktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er
Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Afrapportering projekt Regn og Design
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387
MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.
Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner
Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.
Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Projektstyring og projektledelse E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning
Kerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016
Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016 I faget pædagogik og psykologi vil der særligt være fokus på følgende læringsudbytter: 1. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer
Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Almen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Organisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Praktikvejlederuddannelsen Modul 1
Praktikvejlederuddannelsen august 2017 Praktikvejlederuddannelsen Modul 1 Dato Dage Tema for dagen Underviser Mandag d. 4/9 Dag 1 Velkommen Kendskab til SOSU uddannelserne og uddannelsestænkning Tirsdag
Gruppedannelse & - samarbejde. SOL3 Januar 2015 Elsebet Gjetting. Cand.comm., konsulent
+ Gruppedannelse & - samarbejde SOL3 Januar 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent + Forskellige modeller / redskaber n Roller i grupper n Samarbejde om opgaven INDLEDNING uklare roller, normer, overfladisk
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Studieplan for HHA , studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2013/2014 Institution VUC Vestegnen, Albertslund. Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Hvor lang tid har du i gennemsnit brugt til at forberede dig til hvert enkelt seminar?
Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage) Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse
Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Praktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!
BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.
klassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Uddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.
Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende
Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa
Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Akademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Opfølgning på evaluering af :
Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,
LÆRINGSPLAN FOR Lærerkursus
UASSIFICERET LÆRINGSPLAN FOR Lærerkursus Udarbejdet af: HVS-UDD8 Dato og år: OKT 205 UASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse af Lærerkursus 3. Indledning 3 2. Forudsætninger
LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk
K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge
Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Vejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens