Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Transkript

1 Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation: Jeg er ansat som adjunkt på Institut for Sprog og Kultur (ISK) på Forsvarsakademiet. Jeg underviser sprogofficerer i samfundsfaget Udviklingsøkonomi og Miljø og er fagansvarlig for Flexmodul B: Kultur som operativ enabler, som er et valgmodul på den nye Master i Militære Studier. I en evaluering af faget Udviklingsøkonomi og miljø, som jeg underviste på ISK i , skrev nogle af de studerende: Alt for mange af mine medkursister laver andre opgaver eller bruger Facebook i timerne, i stedet for at følge med i undervisningen. Dette udsagn bekræftede mine egne observationer, og jeg besluttede mig derfor for at gennemføre et forsøg i undervisningen af de næste hold Sprogofficerer (oktober marts 2014), hvor jeg i højere grad ville styre og planlægge kursisternes brug af PC i undervisningen. Jeg underviste 2 hold, et hold med 9 studerende og et hold med 13 studerende. Brug af PC stiller underviseren overfor en række udfordringer. Der er ikke længere et givent læringsrum, som underviser og kursister skaber i fællesskab, der er også et tredje element den personlige computer, som nu er en del af hverdagen på mange kurser i Forsvaret. Problemstilling: I dette projekt vil jeg reflektere over følgende spørgsmål: Hvordan udfordrer brugen af PC i undervisningen lærerens rolle som leder og facilitator af læringsprocesser? Hvilke ændringer skabes i læringsrummet, når underviseren i højere grad planlægger og styrer de studerendes anvendelse af PC i undervisningen? Denne problemstilling er interessant, fordi jeg ser et behov for at definere hvorledes PC skal indgå i undervisningen.

2 Barrierer mod workshop form og elevdeltagelse Jeg blev opmærksom på PC ens betydning for de studerende, da jeg en dag havde planlagt en 4 timers workshop om landbruget i det sydlige Afghanistan. Jeg sagde til eleverne, at de skulle lukke deres PC og deltage i de aktiviteter, jeg havde planlagt: oplæg ved gæsteforelæser, diskussion i grupper og efterfølgende fremlæggelse. En del af de studerende kom med højlydte protester: Hvorfor nu det! Jeg har brug for at tage noter, dårlig idé, jeg er vant til at skrive alting ned etc. Kursisterne havde mange kommentarer, og jeg undrede mig over deres modstand mod min workshop form. Vi strukturerer nogle praktiske rutiner for at klare os igennem hverdagen, disse psykiske strukturer kalder Illeris for hverdagsbevidstheden (Illeris 2009:168). Hverdagsbevidstheden afholder os fra at være objektive og åbne over for nye impulser. Det psykiske forsvar beskytter individet mod læring, der kan opfattes som truende, begrænsende, eller på anden måde belastende for fastholdelsen af den mentale balance (Illeris 2009:169). De impulser, der ikke passer ind, filtreres fra eller fordrejes, så de kan passe ind i de afgrænsede tema-horisont-skemaer (Leithäuser i ibid.:171).tema-horisontskemaer er mentale skemaer eller strukturer, der fastholder et bestemt tema inden for en bestemt horisont, der afgrænses af en hverdagssituation. Der er tale om en form for filtrering, som sker overvejende ubevidst (ibid.). Via skemaerne kan vi tolke de temaer, vi møder i hverdagen uden at reflektere over dem. Tolkningen hjælper os til at skabe struktur i vores oplevelser. Modstand mobiliseres i nuet, siger Illeris, i situationer hvor vi står over for forhold, som vi ikke kan acceptere (Illeris 2009:178). Der ligger dog potentiale for underviseren i denne umiddelbare modstands-energi fra de studerende, for den kan under andre omstændigheder vendes til konstruktive processer i undervisningen. I situationen fastholdt jeg min plan for workshoppen. Efterfølgende havde jeg en dialog med en kollega, kursuslederen for holdet, og vi blev enige om at jeg skulle tilbyde eleverne at evaluere på min styring af anvendelsen af PC efter 2 måneder. Jeg præsenterede dette forslag for eleverne, og det blev vel modtaget. Enkelte elever viste dog med tydeligt kropssprog at de absolut ikke brød sig om at jeg fratog dem muligheden for at anvende deres PC i dele af undervisningstiden. Jeg forstod, at tidligere undervisere i samfundsfag før mig havde kørt undervisning efter forelæsnings-modellen, hvor underviseren var den primære oplægsholder, og de studerende tog noter på deres PC. Dette var en form de var vant til, og med min workshop form brød jeg med dette princip og forlangte mere aktivitet fra de studerende.

3 Lærerens rolle I Helds artikel introduceres vi til læring i bred forstand og pædagogisk tankegods. I dette afsnit vil jeg fokusere på lærerens rolle, og reflektere over hvordan Forsvaret praktiserer lærerens rolle. Forsvaret er ikke en entydig organisation, der findes mange forskellige læringsfællesskaber i vores organisation. De 7 intelligenser er et vigtigt værktøj for underviseren. Der findes videnskabeligt belæg i psykologisk forskning for at konstatere, at mennesker har forskellige intelligenser, som bringes i spil når de møder en undervisningssituation. (Gardner i Held 2005:23) Hvis mennesket har så mange intelligenser, og hvis hjernen er formbar, bør enhver person bruge og udvikle sine potentialer, og en underviser bør støtte op om dette ved at tilrettelægge en undervisning, der giver mulighed for at deltagerne bruger mange sider af sig selv også de sider der måske ikke er så stærke endnu (Ibid: 24). Ønsker jeg som underviser at understøtte perspektivet om at bringe mange intelligenser i spil, er det vigtigt at være bevidst om anvendelsen af for eksempel PC i undervisningen. Den undervisning jeg har observeret på FAK generelt, lægger stor vægt på den sproglige intelligens (artikulering af samfundsvidenskabelig teori, reflektion i gruppearbejde, aflevering af skriftlige opgaver, intensiv læsning) men hvad med de 6 andre intelligenser, hvordan bringes de i spil? Kan man fremme andre intelligenser ved at eksperimentere med metoderne? Umiddelbart viser min erfaring fra dette forløb, at svaret er ja. Når de studerende har modstand mod at jeg beder dem om at lukke ned for deres PC, blokerer jeg deres vante måde at tage noter på, og de bliver usikre på, om de kan huske stoffet, når de tager noter i hånden i stedet for på computeren. I praksis tog eleverne noter på PC når jeg eller andre studerende holdt et oplæg, typisk på minutter, hvorefter vi gik over til næste del af undervisningen, og her var PC en ikke i anvendelse for eksempel ved filmklip, spørge-session eller en plenumdiskussion. Midtvejsevaluering positive ændringer i læringsrummet Efter 2 måneder oprandt dagen, hvor vi skulle evaluere forsøget med øget lærerstyring af anvendelsen af PC. Interessant var det, at flertallet af de studerende var positive over for min styring af anvendelsen af PC, og fokus på mere elevdeltagelse. Her er et udpluk af de studerendes kommentarer: Jeg gemmer mig ikke bag min PC længere Det er godt for vores klasse, der bliver større koncentration og fokus Vi lytter mere efter hinandens synspunkter Jeg er blevet bedre til at strukturere mine noter, fordi jeg tager dem i hånden, og kun skriver det væsentligste ned

4 Undervisningen er mere varieret og spændende Jeg kan bedre huske hvad vi har diskuteret Som underviser var jeg selvfølgelig glad og positivt overrasket over, at den indledende modstand nu var vendt til positive toner. Dog var der stadig et par studerende på hvert hold, som var utilfredse med min metodik, og de havde klaget til kursuslederen. Jeg fik stor støtte fra kollegaer, som syntes det var modigt af mig at ændre undervisningsformen i retning af mindre PC og mere aktiv deltagelse. Lærerens rolle som leder af læringsprocesser Jævnfør Held (2005), søger jeg som underviser At være en empatisk og positiv ressourceperson, der skaber et læringsmiljø (humanistisk) At være en rollemodel og vejleder, som fremmer deltagelse og imitation (social læring) Ved at begrænse brugen af PC i undervisningen opnåede jeg sammen med de studerende en større grad af deltagelse ( vi lytter mere efter hinandens synspunkter, jeg gemmer mig ikke bag min PC ) og et bedre læringsmiljø ( større koncentration og fokus, undervisningen er mere varieret og spændende ). Ser man på læreren som en lederrolle træder andre facetter frem: Lederen skal mobilisere og kanalisere menneskers energi (Axelson & Thylefors 2006: 99). Betragter vi læreren som en leder, og de studerende som medarbejdere, kan man argumentere for den demokratiske ledelsesform, hvor en demokratisk leder er lydhør over for synspunkter fra sine medarbejdere og lader sig gerne påvirke af dem, men tør også stå på egne ben og være kontroversiel (ibid.: ). I tilfældet med styring af PC i undervisningen opfattede mine medarbejdere (studerende) at jeg var kontroversiel, men deres modstand ændrede sig til positiv accept. I samspillet mellem gruppe og leder foregår der en gensidig påvirkning (ibid.: 109). Hvis samtlige studerende havde vist modstand mod mine forslag, havde jeg nok modereret mine forslag så de blev accepteret af gruppen. Fordi flertallet i gruppen var åbne over for min styring af PC-anvendelsen, fik jeg mod på at fortsætte med implementering af den nye tilgang. Den ideelle leder søger fælles fodslag, men træffer selv beslutningen hvis dette ikke kan lade sig gøre (ibid:110). Jeg søgte de studerendes accept, men tog beslutningen selvstændigt (og i samarbejde med kursuslederen). Endelig bør man erkende som underviser, at konflikter er en naturlig del af ethvert samarbejde, også samarbejdet med de studerende i en undervisningssituation.

5 Afrunding og perspektivering Jeg har i denne synopsis diskuteret et undervisningsforløb, hvor jeg gennemførte et forsøg med øget lærerstyring af anvendelsen af PC i undervisningen i faget Udviklingsøkonomi og miljø på Uddannelsen til Sprogofficer på Institut for Sprog og Kultur på Forsvarsakademiet. Forsøget viste, at de studerendes modstand overfor projektet blev vendt til positiv accept. Underviserens forslag om reduceret anvendelse af PC blev opfattet af de studerende som kontroversielt. Konklusionen på forsøget viste, at en selektiv anvendelse af PC i undervisningen fremmer et bedre læringsrum med øget koncentration og øget elevdeltagelse. Andre faktorer, som kan have indflydelse, kunne være en anderledes fysisk indretning af læringsrummet, hvor PC pladser langs væggene kunne skabe fysiske arbejdsstationer, som de studerende kunne anvende periodevis i undervisningen, for derefter at vende tilbage til plenum i midten af lokalet. Det kunne være interessant at undersøge dette perspektiv i et nyt projekt. Endelig kunne det styrke erfaringerne fra dette forløb, hvis de øvrige kollegaer, som underviser i samfundsfag på ISK, ville tilrettelægge deres undervisning efter samme principper. Selvevaluering Det har været interessant at udarbejde projektopgaven, idet jeg har fået nye vinkler på den konflikt jeg havde med studerende om anvendelsen af PC i undervisningen. Forsøget i dette forløb har vist, at det kan betale sig at træde i karakter som leder af undervisningen, og at min intuitive fornemmelse af, at mindre PC ville skabe et bedre læringsrum, viste sig at holde stik. Jeg er mest tilfreds med forsøgets resultater, og den måde jeg har formidlet resultaterne i denne synopsis. Jeg er mest i tvivl om, om jeg skulle have suppleret materialet med nogle interviews med udvalgte studerende det kunne have givet en kvalitativ dybde til synopsen, men kunne samtidig også have været tidskrævende.

6 Litteratur: Barbro Lennéer Axelson og Ingela Thylefors (2006): Arbejdsgruppens psykologi, 3. udgave, Hans Reitzels forlag. Katarina Held (2005): Sådan bliver du en god underviser, Frydenlund Grafisk. Knud Illeris (2009): Barrierer mod læring, kapitel 9 i Læring, Roskilde Universitetsforlag. Skriftlig evaluering af samfundsfag, Institut for Sprog, hold