Del II Bæredygtigheds vurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del II Bæredygtigheds vurdering"

Transkript

1 Del II Bæredygtigheds vurdering

2 Bæredygtighedsvurdering Den overordnede ambition for omdannelsen af området ved Bryggervej er, at området skal udvikles som et bæredygtigt område, hvor miljømæssig, kulturel og økonomisk bæredygtighed forenes i et mangfoldigt og inspirerende bymiljø. I udviklingen af helhedsplanen og for at eftervise planens bæredygtighedsindhold er der benyttet et bæredygtighedsværktøj, der er udviklet af Københavns Kommune/ NIRAS i Bæredygtighedsværktøjet underdeler miljømæssig, kulturel og økonomisk bæredygtighed i 14 deltemaer: A. Miljømæssig bæredygtighed 1. Arealanvendelse 2. Transport 3. Energi 4. Vand 5. Materialekredsløb 6. Grønne og blå områder, herunder biofaktorberegning B. Kulturel bæredygtighed 7. Social mangfoldighed 8. Byens rum 9. Byens Liv 10. Identitet C. Økonomisk bæredygtighed 11. Erhverv og service 12. Kommunal økonomi 13. Projektøkonomi 14. Langtidsholdbarhed Under udarbejdelsen af helhedsplanen har bæredygtighedsværktøjet med de 14 deltemaer tjent som reference i bestræbelserne på at udforme en bæredygtig helhedsplan og vælge bæredygtige løsninger. Til slut er der for hvert deltema foretaget en vurdering af om det er muligt indenfor planens rammer, at etablere bæredygtige løsninger. Samtidig er der angivet hvad det er vigtigt, at fokusere på i realiseringen af helhedsplanen, for at opnå de mest bæredygtige løsninger. Vurderingen er udtrykt på en skala fra 1-5 som er afbildet på den modstående side. 1 er uacceptabelt og 5 er bedste praksis. Værdierne refererer til en række kriterier indenfor hvert undertema, men udtrykker ikke en norm. Det har været et mål et opnå en score på 4 på skalaen, inden for hver af de 14 parametre, for at indfrie ambitionen om at skabe et bæredygtigt byområde. Som det fremgår ligger de fleste parametre på eller over denne ambitiøse score. Kun et par parametre ligger i underkanten af det tilstræbte. Vurderingen er foretaget på planniveau. Det er vigtigt, at bæredygtighedsambitionerne følges op i de kommende faser med lokalplanlægning, forsyningsanlæg, byggemodningsarbejder, konkrete byggerier og bydelens fremtidige drift. De følgende sider indeholder en gennemgang af helhedsplanen i relation til hvert af de 14 undertemaer. 22

3 1: uacceptabelt 2: under standard 3: standard 4: over standard 5: bedste praksis BYENS LIV IDENTITET BYENS RUM SOCIAL MANGFOLDIGHED GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER MATERIALEKREDSLØB ERHVERV OG SERVICE VAND KOMMUNAL ØKONOMI PROJEKTØKONOMI LANGTIDSHOLDBARHED AREALANVENDELSE ENERGI TRANSPORT ØKONOMISK KULTURELT MILJØMÆSSIGT Bæredygtighedsvurdering - diagram 23

4 Illustration der viser hvordan området ved Hovedgaden, med kig til de grønne områder mellem boliggaderne, kan komme til at se ud Høj og markant bebyggelse langs Vejlby Ringvej 24

5 1. Arealanvendelse 1.1 Funktionsblanding Der skal tilstræbes en høj grad af funktionsblanding mellem boliger, erhverv og servicefunktioner, så der skabes en levende bydel, der er befolket døgnet rundt. Blandingen af funktioner bør være både horisontalt og vertikalt i byomdannelsesområdet. hovedsti og en ny adgangsvej til det eksisterende område samt eventuelle afskærmende foranstaltninger. Fra de grønne bælter langs områdets sydlige og østlige del kan der etableres grønne kiler gennem bebyggelsen ind i områdets inderste og tættest bebyggede dele. Disse områder kan anvendes til legepladser, nærarktivitetsanlæg, motionsanlæg, nyttehaver, stillerum samt mulighed for private haver ved stuelejligheder. 1.2 Bebyggelsestæthed og bygningshøjder Byggeri i forbindelse med omdannelsen af området bør opføres som tæt og høj bebyggelse, så arealressourcerne overordnet udnyttes bedst muligt, og giver mulighed for at friholde større arealer for bebyggelse, der i stedet kan anvendes til opholdsarealer for områdets beboere. 1.3 Sammentænkning af bebyggelsestæthed og lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i omdannelsesområdet Den tætteste del af bebyggelsen placeres tæt ved det overordnede vejnet (Vejlby Ringvej). Her placeres mulighed for detailhandel, koncentration af erhvervsvirksomheder og der er gode muligheder for offentlige funktioner tæt ved busforbindelserne. 1.4 Rekreative anvendelsesmuligheder Det nuværende grønne bælte mod syd udlægges som et rekreativt område for den kommende bydel og kan samtidigt bruges af de andre omkringliggende boligområder. Området vil være et fælles mødested for byområderne. Der udlægges et grønt bælte mellem den kommende bydel og det eksisterende boligområde mod øst, hvor der placeres en ny Varieret arkitektur 25

6 2. Transport 2.1 Projektområdets infrastruktur for cykler og fodgængere sammenkobles med det eksisterende netværk af cykelstier og grønne cykelruter: Der skabes forbindelse til eksisterende cykel- og gangstier i området. Herunder stierne langs Vejlby Ringvej og Grenåvej og den niveaufrie sti-krydsning ved Bryggervej. I forbindelse med detailplanlægning af området indtænkes forbindelsen fra omdannelsesområdet til funktioner uden for området herunder på østsiden af Grenåvej (Riis Skov). 2.2 Adgang til servicefunktioner såsom indkøb, skoler og andre institutioner til fods og på cykel Hovedstien vil skabe en sikker og direkte forbindelse til skole og indkøb. Der kan etableres en sikker skolevejsforbindelse på tværs af Vejlby Ringvej til Vejlby Skole enten i form af bro eller tunnel. Ligeledes er der adgang til eksisterende indkøbsmuligheder i VERI Centeret samt nye detailhandelsenheder, som muliggøres i den nordlige del af omdannelsesområdet. 2.3 Trafiksikkerhed, komfort og tryghed for cyklister og fodgængere Hovedstien kan udformes og anlægges så der opnås sikkerhed mellem fodgængere og cyklister. Der bør opsættes god belysning på stien og omgivelserne skal udformes under hensyn til at skabe tryghed. 2.4 Arealreservation til cykelparkering i forbindelse med de enkelte byfunktioner og boliger Helhedsplanen rummer mulighed for at placere cykelparkering hensigtsmæssigt i omnrådet. I den efterfølgende planlægning skal detaljerne fastlægges så der etableres et tilstrækkeligt antal cykelparkeringspladser i forhold til det kommende byggeris anvendelse. 2.5 Kollektiv transport omkring projektområdet Der er god tilgængelighed til den eksisterende kollektive trafik, og der vil også med den nye kollektive trafikplan være god tilgængelighed til den kollektive trafik herunder til dele af det nye højklassede kollektive trafiknet, som bl.a. består af buslinjer, der skal køre på Grenåvej. 2.6 Gangafstand til nærmeste busstop Der er god og sikker stiforbindelse til de nuværende busstoppesteder på Grenåvej. Det forventes, at de nuværende stoppesteder på Vejlby Ringvej nedlægges som følge af den nye kollektive trafikplan. 2.7 Tilgængelighed for trafikken i og omkring projektområdet Trafikstrukturen i området er tilrettelagt, så muligheden for gennemkørende trafik minimeres mest muligt. 2.8 Trafikfordeling på transportformer og hastighedsregulering med henblik på fredeliggørelse af støjfølsomme områder og lokalgader Vejnettet udformes således, at den tunge trafik holdes i nærheden af adgangen fra det overordnede vejnet, det vil sige i den nordlige del af området. Formålet er at begrænse den tunge trafik i de mere centrale dele af omdannelsesområdet. Den centrale hovedgade udformes med pladsdannelser, der vil understøtte det bymæssige samtidig med, at det kan medvirke til at dæmpe hastigheden i området. Cykelparkering med plads til bycykler Parkeringslommer i gaderne til små biler eller el-drevne biler 26

7 Det bør overvejes at begrænse den tunge trafik i den centrale bygade og de tilstødende boliggader, f.eks ved forbud mod lastbiler over kg. Dette kan være nødvendigt, hvis der skal være mulighed for at etablere opholdsvenlige belægninger på torvene. 2.9 Regulering af bil- og lastvognstrafikken til og fra projektområdet Den tunge trafik vil primært have mål i erhvervsdelen af omdannelsesområdet herunder til den del, der er udlagt til detailhandelsbutikker. En måde at regulere den tunge trafik i området er ved at tilrettelægge trafikinfrastrukturen, så varelevering til detailhandelsbutikker i området sker fra en ny adgang over for Frijsenborgvej Kørselsforbud, hastighedsregulering og støjdæmpende foranstaltninger I forbindelse med detailplanlægningen skal det undersøges nærmere, om der skal indtænkes ensretning af dele af vejnettet. Færdselsarealerne bør udformes under hensyntagen til, at området skal have en bymæssig karakter med mange lette trafikanter. Hastigheden og biltrafikken i området ønskes af hensyn til bymiljø, sikkerhed og støj begrænset mest muligt. Dele af byomdannelsesområdet vil være støjbelastet af trafikken på Vejlby Ringvej. Intentionen i planen er at placere erhverv nærmest Ringvejen på en sådan måde, at erhvervsbyggeriet kan fungere som støjafskærmning for bagvedliggende boliger og opholdsarealer. Boligerne nærmest Vejlby Ringvej placeres i højden over erhvervsdelen og således, at de orienteres ind mod det øvrige omdannelsesområde. Støjafskærmningen af disse tagboliger kræver særlig opmærksomhed i forhold til trafikstøjen på Vejlby Ringvej Lokalisering af bilparkeringspladser Det er muligt at reducere trafikmængden i området ved at lokalisere parkering i centrale parkeringsanlæg placeret tæt på de to vejadgange og ved dobbeltudnytte parkeringspladserne mellem boliger og erhverv. I den udstrækning der etableres parkeringsanlæg i boligområderne, kan disse placeres tæt på den centrale bygade. For at begrænse biltrafikken kan parkeringskravet indgå som en aktiv parameter i den efterfølgende lokalplanlægning af området. En tilrettelæggelse af området, der reducerer biltrafikken i bydelen og styrker cykel og kollektiv trafik vil være med til at gøre området mere bæredygtigt. En reducering af parkeringskravet kan eksempelvis ske ved, at der sker en effektiv dobbeltudnyttelse af parkeringsarealerne mellem erhverv og bolig. En anden mulighed er at etablere boliger, der specielt henvender sig til beboere uden bil. Disse boliger kunne placeres centralt i forhold til den kollektive trafik. Etableres der i samarbejde med relevant delebilklub en delebilordning i området vil det ligeledes kunne reducere parkeringskravet Indpasning af parkering på henholdsvis terræn og i parkeringshus Parkering bør fortrinsvis placeres i underjordiske anlæg og/ eller i parkeringshus. På terræn kan der kun placeres parkering til særlige formål, herunder handicapparkering, delebilparkering og korttidsparkering/gæsteparkering. Parkering på terræn bør lige som parkering i parkeringshus placeres centralt i forhold til funktioner i området Zoner forbeholdt miljøvenlige transportteknologier, f.eks. el-biler I forbindelse med etablering af parkeringspladser i området skal der indtænkes mulighed for eksempelvis opladning af elbiler. Solceller over parkeringsplads 27

8 3. Energi 3.1 Minimering af bebyggelsens energibehov Ny bebyggelse opføres som lavenergibyggeri. På nuværende tidspunkt (ultimo 2010) betyder det, at nyt byggeri minimum skal opføres som Lavenergiklasse 2015 i henhold til Bygningsreglement Helhedsplanen tager hensyn til solindfald og lysforhold ved at erhvervsbebyggelsen er orienteret i nordlige retninger ud mod Vejlby Ringvej og ved at boligbebyggelsen orienteres i østlige og vestlige retninger. Overskudsvarme fra køling af erhvervsbebyggelse kan med fordel anvendes til opvarmning af boligbebyggelse. Bygninger bør opføres med højtsiddende vinduer og begrænsede rumdybder for at optimere dagslysforhold og begrænse elforbruget. (Jf. Bygninger Energi Klima Mod et nyt paradigmeskift. Rob Marsh et al., SBI 2008). Bebyggelse bør udformes og placeres, så omfanget af indbyrdes skygger samt skygger fra beplantning begrænses. Bebyggelse bør udformes således, at der fra starten eller senere kan placeres solcellepaneler og/eller solfangeranlæg på tage og/eller facader. Bebyggelse og beplantning bør udformes, så der opstår en maskevirkning, hvor vinden dæmpes og glider over bebyggelse. 3.2 Renovering henholdsvis nedrivning med henblik på at øge energi- og ressourceeffektiviteten Hovedparten af den nuværende bygningsmasse anvendes til erhvervsformål og tænkes nedrevet i forbindelse med byomdannelsen. Ved en eventuel blivende genanvendelse af bygninger bør der sikres en renovering med henblik på at øge bygningens energieffektivitet. 3.3 Energieffektiviteten af lokal energiforsyning i forhold til central energiforsyning Området er fjernvarmeforsynet med overskudsvarme fra Studstrupværket og andre energikilder. Studstrupværket er kulfyret, men overvejes omlagt til fyring med biobrændsel. Målsætningen er, at man i 2030 er CO2-neutral. Derfor kan etablering af en uovervejet lokal varmeenergiforsyning medvirke til at øge mængden af spildvarme. Lokal produktion af el via solceller medvirker derimod positivt i forhold til spildvarme og vil være et godt og bæredygtigt supplement til elforsyningen af området. Der bør gives høj prioritet til elbesparende initiativer. Herunder gode dagslysforhold, reduktion af skygger, lavenergianlæg i bygninger og på terræn. 3.4 Demonstrationsværdi og synlighed ved implementering af lokale energisystemer i området Anvendelse af solceller har stor synlighed i forhold til at signalere bæredygtige tiltag i området. Den teknologiske udvikling vil gøre det almindeligt at integrere elproducerende vinduesflader, tagflader og facadepartier med videre. Alternativt kan solcelleanlæg udformes som fælles anlæg placeret på terræn, over parkering etc. Solceller på tagflader 28

9 4. Vand 4.1 Lokal Afledning af Regnvand (LAR) til rekreative formål, herunder etablering af nye vandelementer i byens rum samt mulighed for vanding mm Der kan etableres et eller flere større vandelementer i bydelen. Den sydøstligste del af området er lavtliggende og kunne være velegnet til et større vandelement. Der er i bebyggelsesplanen arbejdet med placering af vandelementer i de grønne kiler mellem boligbebyggelserne. Disse kan anvendes til afledning/ forsinkelse af regn- og overfladevand, samtidigt med, at de tilfører byrummet/ gårdrummet en stor rekreativ værdi. Vandelementet skal sikre mulighed for forsinkelse af overfladevand fra områdets tage og befæstede arealer, og der skal såvidt muligt være en placeringsmulighed i alle grønne kiler. Vandelementerne bør gives en urban udformning. 4.2 Befæstede og ikke befæstede arealer Byomdannelsen medfører en lavere befæstelsesgrad end i dag. Det nuværende erhvervsområde har en høj befæstelsesgrad på grund af store manøvrearealer ved de enkelte virksomheder og store tagflader på lagerhaller, produktionshaller og garageanlæg. Der bør arbejdes med at begrænse de befæstede arealer med henblik på størst mulig nedsivning af regnvand på uforurenede grundarealer. Nedsivning på arealer med jordforurening er uhensigtsmæssig og bør så vidt muligt undgås. Hovedparten af området er registeret som værende forurenet på vidensniveau 1. Det vil sige, at forureningen ikke er præcist kortlagt og graden af forureningen er ukendt. Forureningen ligger under de befæstede arealer, og når befæstelsen fjernes vil overfladevand kunne sive gennem de forurenede jordlag og trække forureningen videre ned til grundvandet. Hvis ikke forureningen fjernes, vil det derfor være mere hensigtsmæssigt, at lede overfladevandet til forsinkelsesbassinerne, jf. punkt 4.1 Når tagfladerne udføres som grønne tage, f.eks. sedum, kan de tilbageholde regnvand i længere tid end traditionelle tage, og har tillige en række andre gunstige effekter. Vandet vil fordampe eller ved overløb kunne ledes til forsinkelsesbassin jf. punkt Grønne strukturer og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand Der skabes en sammenhængende grøn struktur og beplantning, der dels giver mulighed for lokal nedsivning og fordampning af regnvand og dels giver sammenhængende småbiotoper, der har en rekreativ værdi. 4.4 Fremtidssikring af bygninger og infrastrukturer mod en forventet mere voldsom nedbør Dette sker via initiativerne nævnt under punkt 4.1, 4.2 og 4.3. og kan suppleres med oversvømmelsesarealer, dvs. lavtliggende arealer som oversvømmes kontrolleret og midlertidigt i tilfælde af ekstreme nedbørssituationer. 4.5 Fremtidssikring af byområdet i forhold til at modvirke effekten af forventede kraftigere storme Bebyggelse og beplantning bør udformes, så der opstår en maskevirkning, hvor vinden dæmpes og glider over bebyggelsen. Vand i parkrummet øger den rekreative værdi og tilfører til fugt til den tørre byluft Vandelementer samler alle generationer 29

10 5. Materialekredsløb 5.1 Affaldshåndtering, lokalisering og arealreservation til kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra området Der bør overvejes om der skal indrettes indsamlingssteder rundt om i området efter gældende retningslinjer for Aarhus Kommune. Genbrugssystemet bør udformes med rigelig kapacitet til nye, fremtidige fraktioner. 5.2 Tilgængelighed og gangafstand til nærmeste genbrugsstation og kvartermiljøstation Indsamlingssteder skal være velplacerede, let tilgængelige og trygge. 5.3 Arealreservation og indpasning af innovative affaldsløsninger i byens rum i form af eksempelvis nedgravede containere og automatisk skraldesug Den tætte bebyggelse lægger op til at der etableres et centralt og automatisk skraldesug. Dette kan reducere kørsel med lastbiler i området. 5.4 Vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten ved renovering og omdannelse af eksisterende bygninger set i forhold til nybyggeri Ingen bygninger planlægges bevaret, selv om flere bygninger er i forholdsvis god bygningsmæssig stand. Området har i dag en lav udnyttelsesgrad. Den planlagte bebyggelse vil få en høj arealudnyttelsesgrad. Den ældre bygningsmasse i området lever næppe op til nutidens energikrav og forudsætter større ombygningsarbejder, hvis den skal overholde disse krav. 5.5 Genanvendelse af eksisterende byggematerialer og reduceret bortskaffelse af nedrivningsmaterialer Der nedrives en del bebyggelse. Der kan gøres overvejelser om nedknusning på stedet samt genanvendelse af nedbrydningsmaterialer under de nye veje og belægninger. 5.6 Genanvendelse af overskudsjord i projektområdet Store dele af området kan være forurenet, og derfor kan en del af overskudsjorden fra området være uanvendelig til indbygning andre steder i området især de steder, der skal anvendes til rekreative formål og de steder, hvor der ikke er jordforurening i forvejen. Mængden af overskudsjord reduceres ved i muligt omfang at placere ny bebyggelse og anlæg på terræn frem for omfattende nedgravning. Dette gælder bl.a. parkeringskældre. Parkeringskældre kan f.eks. placeres en halv etage nede i stedet for en hel etage nede. På arealer hvor jordforureningen ikke fjernes, skal der etableres et jorddække af en vis tykkelse med ikke forurenet jord. Det kan blive nødvendigt at tilføre ren jord andre steder fra. Dette medfører en negativ jordbalance, men skønnes nødvendigt, hvis de rekreative områder skal fremstå grønne frem for befæstede. Eksempel på central affaldsindsamling Lokalt genbrug af overskudsjord til landskabsformationer 30

11 6. Grønne og blå områder 6.1 Biofaktor og den biologiske variation Det er muligt at opnå en høj biofaktor (se fakta om biofaktor på de 2 næste sider) gennem begrænsning af befæstede arealer og gennem omfattende beplantning i gårdanlæg, haver, parker, gaderum, på facader og tage. 6.2 Beskyttelse og integrering af eksisterende værdifulde grønne og blå arealer i projektområdet Det grønne område mod syd opretholdes som grønt område. Allé langs vej mod syd kan opretholdes som del af nyt hovedstiforløb. 6.3 Spredningskorridorer for dyre- og planteliv mellem projektområdet og byen som helhed Der etableres sammenhængende grønne strukturer/småbiotoper gennem bydelen. 6.4 Indarbejdelse af grønne strukturer og beplantning til forbedring af mikroklimaet i projektområdet De grønne strukturer og beplantning skal være med til at sikre et godt mikroklima i området. Mangel på beplantning kan medføre et meget tørt klima. Rigelig med beplantning medvirker til vinddæmpning omkring bygninger og på udearealer. Beplantning kan ligeledes medvirke til at dæmpe tilbagekastning af lyd mellem facaderne. Der bør bl.a. arbejdes med begrønnede facader, hvor det er muligt. 6.5 Sammentænkning og balance mellem udvikling af rekreative faciliteter og beskyttelse af områdets naturindhold Det grønne område mod syd rummer i nogen grad natur. Der bør ske en kombination af naturindhold til gavn for dyrelivet og behovet for nye rekreative faciliteter for beboerne. 6.6 Beskyttelse og udvikling af bynatur, som kan åbne op for oplevelsesværdier og rekreation De grønne områder forventes udviklet med en urban karakter. Her er ikke plads til meget naturprægede områder. Riis Skov på den anden side af Grenåvej er et værdifuldt skovområde ved bugten, der supplerer omdannelsesområdet. 6.7 Den rekreative værdi af de grønne og blå områder, herunder nye rekreative kvaliteter og arealer i området Det grønne område mod syd ændres fra at være et forholdsvist passivt og utilgængeligt grønt området til et mere aktivt grønt område, der bør kunne bruges af alle aldersgrupper. Området indeholde mulighed for indretning til ophold, motion, sansning og leg, med stilleområder og områder, hvor mere støjende aktiviteter kan finde sted. Støjvolden mod syd kan gennembrydes, så barriereeffekten til naboområderne reduceres. 6.8 Tilgængelighed til de grønne og blå områder, herunder sammenhæng med områdets infrastruktur for fodgængere og cyklister De primære grønne områder lægges i sammenhæng med det interne stisystem/ hovedstien. 6.9 En varieret æstetisk og funktionel struktur i de grønne og blå områder, der forbedrer udfoldelsesmuligheder, fritidsanvendelser og oplevelsesværdier for stedets brugergrupper Det grønne og blå element vil være en attraktion i bydelen. De grønne områder må ikke kun være tiloversblevne restarealer, som kun er nødtørftigt behandlet, men skal fremstå veldisponerede og varieret. Oaser til leg og ophold Leg og idræt i byrummet 31

12 Før År 0 År 10 Basisarealer Asfalt, fliser o.l. (m 2 ) 0, Grusarealer, græsarmering. (m 2 ) 0, Klippet græs/boldbaner (m 2 ) 0, Krat og buske under to meter (m 2 ) 0, Naturgræs (m 2 ) 1, Krat og buske over to meter (m 2 ). 1, Træ- og skovplantninger (m 2 ) 2, Vandareal, ikke permanent 0, Søareal, permanent 1, Samlet udeareal (m 2 ) Biofaktor 0,31 0,60 0,60 Tillægsarealer Tag- og facadebeplantning (m 2 ) 0, Enkeltstående træers kroneareal (m 2 ) 2, Regnvandsnedsivning fra belagt areal (m 2 ) 0, Areal dækket af egen kompost (m 2 ) 0, Biofaktor-tillæg 0,08 0,27 0,47 Biofaktor inkl. tillæg 0,39 0,88 1,07 Biofaktor Biofaktoren er udtryk for den biologiske aktivitet, som en grund, et byggefelt eller et område eller en bydel levner plads til rent volumenmæssigt. Populært sagt kan biofaktoren ses som den gennemsnitlige højde af beplantningen, hvis den skulle dække hele det beregnede område. En høj biofaktor indikerer en høj grad af fotosyntese. Når sollyset rammer planternes blade, sker der i bladenes grønkorn en fotosyntese, hvor kuldioxid (CO2) og vand (H2O) omdannes til glukose (C6H12O6) og ilt (O2). En øget fotosyntese og binding af CO2 i levende plantemateriale virker således positivt ind i det CO2-regnskab, som verdenssamfundet i disse år er ved at gøre til målestok for indsatsen mod den globale opvarmning. Gennem en systematisk byforgrønnelsesproces kan vi være med til at afbøde byens nu stærkt negative indflydelse på CO2- regnskabet og dén globale opvarmning, som truer med at accelerere globale klimaændringer. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Før År 0 År 10 Biofaktor-beregningen stammer oprindelig fra Tyskland, hvor den bliver anvendt i byplanlægningen. Man kan for eksempel for et industriområde stille krav om en biofaktor på 0,4, for et boligområde 0,6 og for en børnehave 0,8. Byomdannelsesområdet har i dag en meget lav biofaktor. Dette skyldes de store erhvervsbygninger og de belagte manøvrearealer omkring disse. Biofaktor Biofaktor-tillæg Biofaktorberegning 3.4 for omdannelsesområdet. SBi Tillæg til grønt regnskab Som grundlag for beregningen er fastsat følgende størrelser på træer, andel af tage med tagbeplantning, mængde af facadebeplantning og regnvands-nedsivning: Enkeltstående træers kronareal Før er sat til 30 m² Enkeltstående nye træers kroneareal år 0 er sat til 3 m² Enkeltstående nye træers kroneareal år 10 er sat til 30 m² Enkeltstående bevarede træers kronareal år 10 er sat til 40 m² Biofaktoren vil stige i takt med at træerne tager til i størrelse. Tagbeplantning er ansat til 50% af tagfladen i år 0 og år 10 Facadebeplantning er ansat til 10% af facadefladen i år 0 og 15% i år 10 Regnvandsnedsivning er beregnet fra 50% af det belagte areal Metode: SBI/ GBL Ved byomdannelsen placeres der en meget stor bygningsmasse i området i forhold til i dag, men da denne samtidig bygges i højden, og næsten al parkering etableres i anlæg under bebyggelse eller i parkeringshus, bliver der store friarealer, der kan indrettes med en grøn karakter. Endvidere arbejdes der med, at en stor del af tage og facader begrønnes. Der er i beregningen taget udgangspunkt i, at halvdelen af tagfladerne og 10 % af facaderne begrønnes. Biofaktoren for området vil øges med årene, idet træerne får større kroner og væg- og tagbeplantning får et større omfang. 32

13 Møller Meyers Vej Vejlby Ringvej Vejlby Ringvej Bryggervej Bryggervej Gustav Holms Vej Gustav Holms Vej Biofaktoren i den nuværende erhvervsbebyggelse er cirka 0,39. Dette skyldes især de store bygningsmasser og de belagte manøvrearealer ved erhvervsvirksomhederne Biofaktoren ved gennemførelsen af byomdannelsen er på 0,88. Biofaktoren vil med tiden blive større efterhånden som træer vokser sig større og facadebeplantningen øges. Efter 10 år forventes biofaktoren at være vokset til 1,07 33

14 7. Social mangfoldighed 7.1 Blandede boligformer og størrelser På grund af områdets størrelse bør der være en blanding af forskellige boligformer og størrelser. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der er forskellige lejlighedsstørrelser, således at alle behov kan dækkes inden for området uanset om man er ung eller ældre med behov for en mindre lejlighed, børnefamilie med behov for en større lejlighed eller ressourcestærke borgere, der har mulighed for at bo i en større taglejlighed. hvor udfoldelsesmulighederne ikke er fastlagt på forhånd, men formes af brugerne. Det kan også være flytbare elementer, der kan anvendes i andre byomdannelsesområder, når dette bykvarter er færdigudbygget. 7.2 Blandede ejer- og lejerforhold Der bør være blandede ejer- og lejerforhold, med mindst 30 % almene lejeboliger. Lejeboligerne må højst udgøre halvdelen af den samlede boligmasse for at undgå risiko for ghettodannelse. Hvor det er muligt, bør der både ske en horisontal og vertikal blanding af ejer- og lejeboliger. 7.3 Offentlige byrum, der er attraktive for henholdsvis unge, familier og ældre Offentlige byrum bør være inspirerende og kunne anvendes til leg, aktiviteter og ophold for alle generationer. 7.4 Offentlige byrum, der er attraktive for en bred vifte af livsformer Byrummene skal rumme mulighed for en bred vifte af aktiviteter. Nye byområder er oftest præget af at være gennemplanlagte. Dette gælder også byrummene. Disse er ofte forprogrammeret til én bestemt gruppe af befolkningen. Her er næppe plads til skæve mennesketyper og kreativ livsudfoldelse. Der skal være mulighed for etablering af midlertidige byrum, Multianvendelige overdækkede arealer 34

15 8. Byens rum 8.1 Udformning af byrum, som kan byde på oplevelser for alle brugergrupper Byrummene bør udformes således, at de tilbyder forskellige muligheder og har forskellige roller og funktioner i byområdet. Der bør etableres byrum, der er fuldt ud offentligt tilgængelige (for beboerne i byomdannelsesområdet og de tilstødende kvarterer samt andre besøgende), men der skal også være muligheder for større og mindre arealer, der har mere halvoffentlig karakter (for omdannelsesområdets egne beboere) eller privat karakter (private opholdsarealer for den enkelte beboer/ familie) En æstetisk helhed i byrums- og bygningsarkitekturens udtryk i projektområdet Den æstetiske helhed kan opnås ved at byggeriets volumner danner et godt samspil og at rummene mellem bygningerne danner sammenhængende byrum i form af belægninger, belysning, inventar og beplantning. Det er vigtigt, at der ikke opstår tilfældige restarealer uden anvendelsesmuligheder og værdi Dimensionering af byrummet i forhold til det omkringliggende byggeri Bebyggelsens byrum vil i skala have større relation til den tætte del af Århus end til de åbne forstadsrum og villaveje, som findes i nærområdet Mikroklimaet i de enkelte byrum herunder tilpasning til det lokale vejrlig, dominerende vindretning, solorientering og nedbør Bebyggelse, beplantning og belægninger kan udformes således, at de bidrager til dæmpning af vindens hastighed fra forskellige retninger. Udearealerne disponeres og orienteres mod solen så de er velbelyste, hvor dette ønskes og er skyggefulde, hvor dette ønskes. Rigelig med beplantning medvirker til skygge og svale på varme dage. Nedbør håndteres som beskrevet under punkt Trafikbetjening og offentlige forbindelser, der binder byens rum og offentlige funktioner sammen De offentlige funktioner lokaliseres let tilgængeligt i forhold til de primære bevægelseslinjer gennem området Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser, så de nemt kan færdes i området Byrum, belægninger, farveskift, taktile belægninger, skiltning, belysning etc. skal indrettes så borgere med funktionsnedsættelser kan færdes overalt i byomdannelsesområdet En kriminalpræventiv indretning og belysning af de offentlige rum i området Der er i publikationen Kriminalpræventiv Bolig-projektering (Udgivet 1996 af Det Kriminalpræventive Råd) angivet en række anbefalinger, som bør efterleves. Det gælder bl.a. udearealernes og færdselsarealernes synlighed fra boligerne og beplantningens karakter, åbenhed frem for lukkethed, ingen uoverskuelige kroge, åben plads omkring stier, god belysning og gode belægninger. Det skal være trygt at færdes på alle tider af døgnet Tydelige ganglinjer og tilstrækkelige belysning 35

16 9. Byens Liv Placering af funktioner til at skabe et alsidigt og oplevelsesrigt byliv 9.1 Synergi som effekt af den funktionsblandede by Der planlægges et blandet byområde primært med boliger af forskellig art, men også fællesfaciliteter, fritids- og rekreative muligheder, dagligvarebutikker og erhverv. 9.2 Byrummets disponering set i forhold til muligheden for at tilvejebringe kommercielle aktiviteter og kulturelle oplevelser Ud over en dagligvarebutik ved Veri-krydset skal der være mulighed for at etablere mindre, lokalt orienterede butikker rundt om i bebyggelsen. Planlovens detailhandelsbestemmelser sætter dog visse begrænsninger herfor. Der gives rammer for etablering af kulturelle oplevelser. Flere beboere har efterlyst kulturtilbud i lokalområdet. 9.3 Placering af publikumsorienterede funktioner, som kan understøtte livet i byrummet. F.eks. erhverv i stueetagen Det er vigtigt at placere nye funktioner - offentlige som private - i byområdet. Den store koncentration af boliger og nye arbejdspladser vil i sig selv kunne understøtte en række nye byfunktioner, som detailhandel (se også 9.2). Privat og offentlig service, institutioner, restauranter og caféer, beboerhuse, mødelokaler osv. 9.4 Planområdets planlagte funktioner og deres rolle i forhold til naboområder og byen som helhed De nye byfunktioner kan også være til gavn for naboområder. Flere af de tilstødende områder har ingen byfunktioner, men vil kunne opnå en større attraktionsværdi, når der skabes god adgang til de byfunktioner, som forventes at kunne etableres i omdannelsesområdet. 9.5 Placering af attraktioner i byområdet, som kan tiltrække borgere både udefra og lokalt Ud over de mere almindelige byfunktioner bør der kunne etableres en eller flere attraktioner i området, der også kan tiltrække borgere udefra. Dette vil være med til at skabe mere liv i byrummene og de grønne områder. Busgaragens buer kan nyanvendes i forbindelse med et grønt aktivitetsområde med mulighed for sejloverdækning, leg, sport, torvedag, musik og andre aktiviteter. 9.6 Etablering af midlertidige funktioner i omdannelsesfasen Området vil blive omdannet over en længere årrække. De nuværende bygninger kan fortsætte anvendelse til de nuværende funktioner eller anvendes til midlertidige funktioner indtil de skal nedrives. Eksisterende bygninger kan f.eks. anvendes til kultur og fritidsaktiviteter samt lettere erhverv (Miljøklasse 1-3). Det vil sige erhvervstyper, der kan lokaliseres tæt ved boliger. Mulighederne for midlertidige funktioner kan kortlægges nærmere, når der foreligger en etapeplan. Leg og bevægelse Sanserum Midlertidig anvendelse indtil bygningen skal nedrives 36

17 9.7 Strategiske overvejelser om relevante interessenter og brugergrupper, der skal inddrages for at udvikle det ønskede byliv i projektområdet Planlægningen af området finder sted i et dialogforløb med interessenter fra området og fra de omkringliggende kvarterer. Det anbefales, at interessenter og brugergrupper, som deltog i møder forud for opgavens programmering, fortsat kan inddrages i den videre udvikling af området. I den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning af området følges de normale procedurer for offentlig fremlæggelse af planer, jf. planlovens regler herom. 9.8 Udformning af parker, pladser og gaderum, der inviterer til leg og bevægelse For at fremme sundhed og skabe attraktion bør disse arealer i den nærmere planlægning bearbejdes ud fra en helhedstænkning, som fremmer leg og bevægelse. Sådan at de grønne områder samt byens gader og pladser indrettes, så der er mulighed for at dyrke motion. 10. Identitet 10.1 Bevaring og fornyelse af kvaliteterne ved de eksisterende sociale og historiske kulturmiljøer Bevaring og nyanvendelse af den ældre del af busanlægget vil være et betydningsfuldt historisk spor i området. Bygningen udgør et stort volumen, der ikke umiddelbart har kunnet finde en egnet og rentabel anvendelse sammenholdt med de byggemuligheder, som arealet rummer. Det foreslås, at 2 eller 3 af de karakteristiske buer bevares som en del af et lege- og aktivitetsområde og multianvendeligt byrum. Buerne kan beplantes og anvendes til opsætning af læsejl med mere Projektområdets historie og særpræg som et aktiv for den fremtidige anvendelse og udvikling Eneste historiske spor synes at være den gamle kirkesti, der løber langs områdets østgrænse, som kan opretholdes og synliggøres, når erhvervsbebyggelsen, der ligger op til denne fjernes Indtænke byens fokusområder: byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til vandet og den dynamiske by Et blandet område, hvor miljømæssig, kulturel og økonomisk bæredygtighed forenes i et mangfoldigt og inspirerende bymiljø Opbygning og fremhævning af pejlemærker og særlige kendetegn i projektområdet Området vil i forhold til omverdenen markere sig særligt i kraft af den usædvanlige bebyggelse, der grænser ud mod Vejlby Ringvej. Borgerinddragelse 37

18 11. Erhverv og service 11.1 Plangrundlaget for arbejdspladser i lokalområdet Helhedsplanen rummer mulighed for et større antal arbejdspladser. Det vil primært være kontor- og administrationsvirksomheder og i beskedent omfang detailhandelsbutikker og små servicevirksomheder, samt offentlige virksomheder. De nuværende tungere produktionsog transportvirksomheder udflyttes. De fremtidige virksomheder i området vil være virksomheder af Miljøklasse 1-2 i henhold til Kommuneplan Attraktive områder for iværksættere, herunder i evt. udpegede kreative zoner i projektområdet Der er ikke fokus på erhvervsgrupper med særlige behov Attraktive muligheder for etablering af detailhandel i eller omkring helhedsplanområdet Der kan i den nordlige del af området, over for VERI- Centeret og som en udvidelse af dette bydelscenter, etableres detailhandel med et bruttoetageareal på op til m². Den statistiske metode jf. bekendtgørelse nr af 11. september 2007 anvendes som grundlag for at udvide centerområdet ved VERI-Centeret. Inden for rammerne af planloven kan der rundt om i bebyggelsen etableres mindre detailhandelsbutikker til lokal forsyning (kioskstørrelse) og med et lokalt opland, så der kan skabes et varieret udvalg af funktioner Fordelingen mellem små og store virksomheder samt eksisterende og nye virksomheder i projektområdet Omdannelsen af området medfører, at kun de lettere erhvervsvirksomheder kan genhuses i området. Der skal være mulighed for virksomhedsstørrelser fra firmadomiciler til små enkeltmandsvirksomheder Indtænkning af kulturfaciliteter i projektområdet Der bør gives mulighed for kulturfaciliteter i området. På 1. Idéværksted påpegede beboerne mangel på kulturtilbud i nærområdet. Byfunktioner i gadeplan og boliger og erhverv på de øvrige etager Nye synlige arbejdspladser 38

19 12. Kommunal økonomi 12.1 Daginstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner Helhedsplanen rummer mulighed for etablering af en daginstitution, der placeres i tilknytning til det grønne område mod syd og tæt på Bryggervejs udmunding i Vejlby Ringvej. Det store antal nye boliger vil medføre stigning i elevtallet på Vejlby Skole, der mangler elever Servicefaciliteter inden for sundheds- og omsorgsområdet Det er inden for helhedsplanens rammer muligt at etablere ældre- og handicapegnede boliger med tilhørende servicefaciliteter Behovet for kulturinstitutioner, idrætsanlæg og andre rekreative funktioner Nærområdet er godt udbygget med idrætsanlæg i form af boldbaner og Vejlby Risskovhallen. Der tænkes ikke etableret større idrætsanlæg i området, men der bør indarbejdes plads til etablering af mindre anlæg i området mindre baner til forskellige boldspil (basket, hockey, fodbold), petanque og mulighed for kælkebakke, skateranlæg osv. 13. Projektøkonomi 14. Langtidsholdbarhed 14.1 En stærk helhedsplan, der kan etapedeles og gennemføres etapevis Helhedsplanen opbygges, så der kan ske en opdeling i etaper. Det vil dog være sådan, at nogle etaper er afhængige af, at andre etaper er udbygget først, og at infrastrukturen er etableret. Området opdeles i tre hovedetaper, der igen kan underopdeles: Område langs Vejlby Ringvej (Erhvervs- og detailhandelsdel), område ejet af Århus Kommune (Boliger og offentlige formål) og området mellem de to førnævnte områder (Boliger). Omdannelsesområdet opdeles dog således, at området langs Vejlby Ringvej kan etableres uafhængigt af de to andre områder. Det er hensigtsmæssigt at udvikle området etapevis fra vest mod øst, således at adgangsvejene fra Vejlby Ringvej etableres som det første. Derefter udbygges området succesivt mod øst. Det findes endvidere vigtigt, at Bryggervej etableres frem til boligkvarteret ved Grenåvej, således at der kan arbejdes med en lukning af dette områdes adgang til Grenåvej Realisering Der er med udnyttelsesgraden dannet grundlag for en realistisk og sandsynligvis omkostningseffektiv realisering af planen. Bygninger med særlig funktioner, der skiller sig ud fra boligbebyggelsens arkitektur 39

20 40

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. september 2015 Lokalplan 993, Bolig og erhverv ved Thorsvej 6A, Åbyhøj - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Rammeområde 61.E7 Erhvervsområde langs Messevejen i Lind Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte

Læs mere

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. september 2014 Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD Oversigtsbillede - Visualisering P 01 Ny strukturplan for Kærene og områderne ved krydset Avedøre Havnevej/Roskildevej samt Rødovre Station Med en ny strukturplan

Læs mere

Biofaktor Begreb og beregning

Biofaktor Begreb og beregning Biofaktor Begreb og beregning Karen Attwell landskabsarkitekt Hvorfor en Biofaktor? Byøkologi og friarealer Miljøindikatorer Grønt regnskab Biotopflächenfaktor (Domænenavn) 1 Anvendte Biofaktor-definitioner

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ ULLERSVEJ NYVANGSVEJ VIDARSVEJ FRIGGSVEJ ENERGIVEJ Lokalplan 328 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på 42 nye boliger kan opføres på arealet

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Tillæg nr. 85 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 85 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 85 til Rammeområde 31.C1 og 31.C2 Område udlagt til centerområde i Hammerum Fremlægges fra xx. måned 2012 til xx. måned 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Centerområder 1.C.1 Torvet Østergade Fremtidig anvendelse Butikker til detailhandel, liberalt erhverv, hotel og restaurationsvirksomhed, håndværksmæssige

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Gennemgang af høringssvar

Gennemgang af høringssvar Bilag 3 Gennemgang af høringssvar Høringssvar fra den offentlige fremlæggelse af Forslag til Lokalplan nr. 928 og Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013. Lokalplan og kommuneplantillæg har været

Læs mere

Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III

Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 11 Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY 2 MATR. NR.: Matr. nr. 9 a, Valby, København. ADRESSE: Følager 5, 2500 Valby. GRUNDAREAL: Grundarealet udgør aktuelt 18.093 m², heraf vej 0 m². Efter gennemførsel af magelæg

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere