Henrik Nordbrandt VI DANSKERE. Digte

Transkript

1 Henrik Nordbrandt VI DANSKERE Digte

2 Vi danskere Denne e-bogs-udgave Henrik Nordbrandt og Metropolitan ebooks 2013 Henrik Nordbrandt og forlaget Brøndum 2010, 2013 Forside: Lars Nørgaard Typografi og tilrettelægning: Hans Jørgen Brøndum og Tommy Pamperin e-pub-produktion: David Walther Birk 2. udgave 1. e-bogs-udgave 2013 ISBN Vi danskere udgives i samarbejde mellem de to uafhængige forlag Brøndums Forlag og Metropolitan ebooks. Papirudgaven er udkommet hos Brøndums Forlag. Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Metropolitan ebooks Benedicta Söderberg: Ti lektioner i lyst. Roman, 2013 Mikkel Birkegaard: Kjærstads alfabet. Roman, 2013 Hans Schmidt Petersen: Sørgekåben. Krimi, 2013 Benedicta Söderberg: Ventetid. Erotisk enovelle, 2013 Annika von Holdt: The Rain In My Heart. Erotisk enovelle, 2013 Jesper Bernt: Champagne. Erotisk enovelle, 2013 Giorgio D Avalos: M. Erotisk enovelle, 2013 M Erotiske noveller af mænd, 2013 K Erotiske noveller af kvinder, 2013 Janne Teller: Afrikanske veje. En variation, 2013 Henrik List: Tilbage til Tanger Redux En pilgrimsrejse i Beat-generationens fodspor. Essay, 2013 Henrik List: Pussyland. Noveller, 2013 Christel Wiinblad: Min lillebror. Digte, 2013 Christel Wiinblad: Sommerlys. Digte, 2013 Henrik Nordbrandt: Vi danskere. Digte, 2013 Tomas Lagermand Lundme: Forhud. Roman, 2013

3 INDHOLD Danskheden Men flaget faldt jo også ned fra himlen Hundrede års vejrudsigt På Hvidovre Station er kaffen kulsort Hjemme hos H Kongehuset er en rigtig god forretning Svineproduktionen Fra det gamle Montmartre Fra Nordfalster Hjem til Danmark Når bare der bliver grinet K som Kafka To Byer To byer II COP15 Jul i Fisseløselille Den danske Folkekirke Isvinter Afsked i Korsør Sort sky over Ullemarke Brev fra campingpladsen Den danske sødme Inden fødselsdagsfesten En kort beskrivelse af det særligt danske Fanefjord Danske herregårdsspøgelser Rønnebærrenes tyranni Portræt af en bopælspligt Modersmål Ode til den lille flade

4 danskheden danskheden er en skøn ting og så sjov! det er så typisk dansk ved danskheden at den er så sjov. for ikke at tale om den danske alvor. den er så alvorlig på den typisk danske måde der gør den så typisk alvorlig. I det hele taget er danskheden så typisk. det mest typiske ved danskheden er at den er så typisk så typisk dansk. Alvor og sjov er typiske nok hver for sig men ikke så typiske som danskheden. danskheden er det mest typiske af alt. danskheden er sådan en skøn ting. 7

5 Men flaget faldt jo også ned fra himlen Når man på vej gennem landskabet studerer vejskiltene gribes man af tvivl: var det virkelig stederne og ikke stedernes navne der kom først? Tag bare Tappernøje som eksempel på noget, man ikke kan tro på kan men må have været præcis som det lyder. Ligesom Snæbum Snæbum! Siger det ikke alt om det sprog hvis sidst bevarede ord det synes at påstå, det er? eller døllefjælle: På grund af den geografiske nærhed til Sløsserup og det noget fjernere kuditse samt det forhold at træerne gør det flade land så fladt at lyset selv på mørke dage ikke kan forlade det er det let at henlægge sine barndomserindringer til det sted. 10

6 Horsens derimod kan kun ligge lige over for Horsens. Så dér står røgen fra brændte bildæk lige op i luften. Spragelse og krønge: Historien om to, der aldrig mødes selv om ekkoet antyder at det netop var det, der forventedes. en tredje hedder Læsten. et underligt tilfælde, siger nogen. Andre mener det modsatte men holder deres kæft. Så om natten stiger de skuffedes tårer højt op over vadum. Vølse, Handest og Støvring: Hvert navn er løsrevet fra det sprog hvis hovedstad det var. Som man helt tydeligt kan høre er det et land for alfer: Intet under at folk står i kø for at komme ind. 11

7 hundrede års vejrudsigt Nej, der er ej. der er ikke noget at komme efter. Når man ser sig om i landet må man give landets tidligere statsminister ret: der er virkelig ikke noget at komme efter. Hovedstaden for eksempel ligner og lugter som et lokum. Lorten løber ud i vandet til højre. Ovenpå bor de rige. Nedenunder de fattige. ude til venstre går svinene og pisser jorden ihjel. I byerne bor de mennesker som i sin tid valgte den før omtalte statsminister og nu lever for at se sig selv blive til grin på tv 12

8 hvis vigtigste opgave tilsyneladende er at promovere griskheden og snobberiet. Sådan ligger landet. den før omtalte statsministers ord er nok det sandeste der er blevet sagt om det og en af de sjældne sande udtalelser den mand kan citeres for: der er ikke noget at komme efter. det skulle da lige være svineproduktionen kongehuset og kirken. 13

9 På hvidovre station er kaffen kulsort Sådan som det hvide rum er indrettet er jeg hverken helt flue eller helt menneske. Og den drøm er næppe drømt hvor jeg på forsvarlig vis kan forene de to. det ligner et hospital men er hvidere, så det heller ikke står klart hvem der ser, og hvem der ses. Gud plejede at komme, men det var dengang. Nu er det numrene, der har orden på numrene så den der først finder på den anden har vundet. med de ord er det mig. men uden fluerne var jeg aldrig kommet så vidt. Bag vinduerne falder sneen. det har sneet i dagevis og det bliver ved, siger de. Alt i værelset, metal, slanger og selve værelset er hvidt. Jeg ved, jeg er her, fordi jeg kan se, hvor jeg har skidt. 14

10 hjemme hos h Især om foråret i et større selskab ses det tydeligt hvilke personer der står døden nærmest: de ved ikke, hvorfor de undgår hinandens blikke. en stirrer sig blind på en plet på tapetet en anden forestiller sig nogle gule blomster på baggrund af en sort grøft for ikke at vende sig og se ind i den førstes øjne. den tredje åbner et vindue så solnedgangslyset et øjeblik spejles og falder ind i stuen. Jeg kom i tanker om dette da jeg gik ude i skoven og tænkte på et billede af Hammershøi: døden har hjemme i en stue med høje, hvide paneler. ude i det fri er den usikker. Og overalt er der smuthuller så man kan slippe forbi den eller gemme sig bag et træ indtil det er overstået. 15

11 kongehuset er en rigtig god forretning det danske kongehus er så fint. Og så er det billigt. det er meget billigere end en præsident siger dets tilhængere og naturligvis meget, meget finere. Så det kan betale sig at have et kongehus. derfor er det også typisk dansk. danskere elsker nemlig alt, hvad der kan betale sig. Specielt hvis det ser fint ud. udlændinge bringer valuta til danmark for at se de kongelige vinke. danskerne strømmer til udlandet for at købe fake mærkevarer som det hedder på dansk. Sådan er danskernes smag. det skal være fint og billigt. Her sælges ægte, fake mærkevarer som der stod på dansk på et skilt et sted i mellemøsten. danskerne elsker deres kongehus. 16

12 svineproduktionen Svin er det ord, jeg finder mest på sin plads som det første i dette digt. Hvis det så er et digt? det må I afgøre. kan man digte på et sprog, hvor ordet svineproduktion ikke straks får den, der hører det til at kaste op. var der nogen her, der kastede op? med nogen mener jeg eventuelle læsere med her mener jeg digtet som, når det er blevet læst nok også er blevet stemplet som noget bras af svineproducenterne og deres håndlangere de dansktalende, med andre ord de der ikke kaster op, når de hører ordet svineproduktion de der ikke nægter at tage det sprog, som har frembragt ordet svineproduktion i deres mund igen. Skriv det ned! siger jeg derfor. kopier mit digt, selv om I ikke kan lide det. Jeg kan heller ikke lide det. kritikerne vil sikkert kalde det et metadigt men det skulle gerne lyde og lugte som et svineslagteri. Inden mange år, mener mange, vil svineorganer kunne erstatte jeres, når de svigter. det lyder ikke rart i et digt. Så skriv det ned. Prøv at føle det. Når jeres kroppe og svinenes ligner hinanden så meget, at de kan ombyttes må jeres følelser også være temmelig ens kan I sikkert føle, hvis I tør føle efter. Svin kalder I af samme indlysende årsag de mennesker, som I tillægger jeres egne laster. Og hvis I stadig ikke kan lide mit digt så tænk bare på mig som et stort svin hykleriske læsere: Tænk på mig som oversvinet under den blodige kittel i svinebaroniet, superslagteren med den dryppende kniv i slagtehallen, hvor jeres kroppe hænger til afdrypning. 17