CCAA. Med CITY CAMPUS AALBORG ønsker vi at skabe en nutidig og grøn bydel i Aalborg.

Transkript

1 AA Aalbrg er ligesm resten af Danmark skabt af isen, vinden g vandets flytten rundt på g bearbejdning af materialer. Dette har skabt Aalbrgs karakteristiske landskab. Et landskab hvis hvedkarakter er de t bakkeøer hvr imellem Aalbrg er etableret på den udstrakte landhævning, der frbinder Limfjrden med Lindenbrg Ådal. I dette landskab ligger Gdsbaneterrænet sm et delta af spr der skaber et dynamisk åbent pstindustrielt landskab på den gamle havbund. Et landskab der rummer en lang histrie, sm det er vigtigt ikke at udviske i mdannelsesprcessen. Derfr vil vi bruge denne histrie sm ramme fr identitetsskabende elementer i bymdannelsen. Det samme gælder mrådets landskabelige frbindelser mellem den tætte g åbne by, sm har strt ptentiale fr at blive et nyt rekreativt grønt mråde fr byens brger g besøgende. Aalbrgs ønske m at skabe et bæredygtigt arkitektnisk eksperimentarium vil kunne skabe et stærkt image fr mrådet. Dette sted rummer nemlig strt ptentiale fr at blive Aalbrgs første O2 - neutrale bydel g et pinerprjekt der markerer sig både lkalt, reginalt g internatinalt. Med ITY AMUS AALBORG ønsker vi at skabe en nutidig g grøn bydel i Aalbrg. versigtsplan 1:2500

2 Jernbaneparken med Østre Allébren i baggrunden Aalbrgs nye bylandskab Kiss and Ride B afé Kntr Supermarked Kntr Overgang mellem by g landskab arkering Kntr Nye frbindelser arkering arkering A Udstillingssal Siddetrappe Kantine Frbindeleser med resten af Aalbrg Bebyggelse Agra Lege Kiss and Ride AA EN GRØN BYDEL MED EN FLEKSIBEL OG ROBUST STRUKTUR! lanlægning handler m at tænke sig m i begyndelsen af en prces ikke nødvendigvis at bestemme alting på frhånd. Det er afgørende at hlde muligheden åben fr senere at kunne integrere nyere g bedre løsninger, både når det gælder teknlgi g funktiner. Øster Å Sprt AA er en fleksibel plan, sm har en rbust struktur g identitet fra dag ét. En plan sm kan være ramme m udviklingen af det ukendte, både når det gælder den øknmiske, demgrafiske g miljøtekniske udvikling de næste mange år fremver. Ved at skabe en struktur af frbindelser, by- g landskabsrum sikres en rygrad fr planlægningen af det ukendte. afé Desuden er det vigtigt at AA bliver en bydel, sm kan tilbyde det bedste fra både den åbne by g den tætte by. Altså en by, der både rummer havebyens g strbyens frdele. En by sm imødekmmer mange frskellige interesser fra familiebliger til højhuse. Derfr vil der i den nye bydel være mange frskellige bygningstyplgier til mange frskellige behv. Fitness AA - ET MODERNE GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYLANDSKAB! Det er vigtigt at skabe ngle velfungerende rammer, et spillebræt g en rygrad fr den kmmende byudvikling af Gdsbanearealet, sm man kan indtage fra begyndelsen g sm samtidigt kan være startskuddet til fremtidige investeringer g branding af mrådet. Fyer Auditrium Vi har derfr valgt at tage udgangspunkt i det allerede spirende landskab mellem tgsprene g ver tid mdanne dette til en ny bypark, sm bliver hjertet i den nye grønne bydel. ykelparkering Ved at tage afsæt i baneterrænets struktur skabes et nyt bylandskab, sm vil danne ramme m den nye byudvikling. Et bylandskab der bygger videre på de særlige kulturhistriske strukturer, spr g værdier mrådet allerede har i dag. Atrium Biblitek Auditrium Det nye bylandskab vil endvidere samle de grønne kiler g trække landskabet g dets rekreative værdier helt ind til Aalbrg bymidte. Derved bliver AA et grønt bydelta g en ny lunge i Aalbrg. En transitzne mellem middelalderbyen g det åbne landskab. Møderum AA - EN KOMAKT BY med liv 24-7! Det er mennesker der skaber byen. By- g landskabsrum bliver derfr AA s demkratiske g sciale samlingspunkter, sm binder byens mange frskellige funktiner sammen til en mangfldig g sammensat by fr alle. Møderum Fr at sikre byliv g rummelige kvaliteter har vi valgt at frtætte byggeriet mest muligt fr derved at kncentrere mennesker, plevelser g aktiviteter. Dette betyder at der frigøres en række grønne arealer, sm dermed sikrer et gdt g sundt mikrklima i bydelen. Endvidere sikrer den tætte by et mindsket energifrbrug til transprt, byggeri g drift. Sprtsfelt A AA - EN NY ENTRAL AMUS I AALBORG! Fr udviklingen af AA, Aalbrgs nye uddannelsescampus, har vi valgt at lægge str vægt på det bymæssige ptentiale, sm mrådet har. Derfr har vi samlet alt det freslåede uddannelsesareal i mråde A, ved den gamle gdsbanegård. Her vil der inden fr den nærmeste fremtid spire et lkal g reginal frankret campus frem, sm vil være med til at sikre aktivitet i mrådet døgnet rundt. Fyer AA - AALBORGS FØRSTE O2-NEUTRALE BYDEL! AA bliver en bæredygtig O2-neutral bydel fra starten af. Dette sikrer vi ved at pstille en række bæredygtighedsmål, sm vi mener er øknmisk realistiske g sm ikke tager en specifik teknlgi sm udgangspunkt såsm hydrgen eller slenergi. Vi mener derimd, at det er vigtigt at denne plan er fleksibel ver fr nye teknlgiske fremskridt, der helt sikkert vil ske inden dette mråde er færdigudviklet. Mange af vres mål handler ikke kun m teknlgi idet bæredygtighed gså handler m at skabe en by i en enestående kvalitet, sm beberne er glade fr at b i g sm resten af Aalbrg gså tager til sig. Undervisning Fyer Kantine UDVIKLINGSSTRATEGI -GODT BEGYNDT ER HALVT FULDENDT AA skal udvikles ver en længere årrække. Det er derfr vigtigt at der laves en plan fr udviklingen sm sikrer at investeringer g indtægter følges ad. Endvidere er det gså essentielt fr de kmmende brugere af bydelen, at mrådet ikke kmmer til at fremstå sm en bygge de næste mange år. Vres udviklingsstrategi tager lige sm resten af prjektet udgangspunkt i de givende kvaliteter g vres strategi fra grøn pstindustri til grøn by. Derfr er vres første tiltag at skabe den nye jernbanepark. Dette gør vi ved at udplante en række alléer langs sprene, sm vil skabe en rummelig pdeling g understregning af rummets grønne karakter. Efter planarbejdet er færdigt kan første etape i mråde A gå igang. I frbindelse med indtægter fra grundsalget kan sprene ptages g jrden renses g beplantes. Derved vil jernbaneparken ver tid udvikles til en ny smuk bypark fr alle. Denne udvikling vil sammen med etableringen af Øster Å ske parallelt med de næste etapers udbygning. Derved vil der ver tid ske en udvikling af AA hvr de grønne kvaliteter g herlighedsværdier hele tiden pririteres højt. etae 1 Etape 1 Jernbanearealet beplantes med nye alléer. Basketball ark Fyer B udsnits stueplan 1:500 etae 2 Etape 2 ampusmrådet på mråde A igangsættes. Jernbaneparkens første ben øst fr mråde A etableres. Etablering af Øster Å kan starte såfremt der frefindes midler til det. Dg laves det ben der ligger i den nrdlige del af mråde, først når dette mråde udbygges. Såfremt Åen ikke etableres samtidig sm byggeriet reserveres åens fremtidige trace, sm byrum, på samme måde sm det er sket nede ved Nrdkraft. Værkstedsmrådet frsætter sine funktiner. etae 3 Etape 3 ampusmrådet er færdigudbygget. Højhusmrådet i mråde B igangsættes alt imens jernbaneparkens østlige ben etableres. Værkstedsmrådet frsætter sine funktiner. Hvis der kan findes midler til det etableres stibren ver jernbanen. etae 4 Etape 4 Højhusmrådet er færdigetableret g parken mkring dette mrådet færdiggøres. Værkstedsmrådet frtsætter sine funktiner. etae 5 etae 6 Etape 5 arken ved byggeriet. Etape 6 værkstederne udvikles løbende med verskudjrd fra Område udvikles g hele Østeråfrløbet færdiggøres.

3 Agraen - Den centrale i Aalbrgs nye ampus rganisering STRUKTUR OG FUNKTION Udviklingen af AA har et strt ptentielle i frm af nærhed til ffentlig transprt. Samtidig rummer banelandskabet et strt identitetsgivende ptentiale, sm vil danne afsæt fr vres plan. Bygningshøjder 5-6 Etager 3, 3- En velfungerende by består af identitetsgivende elementer i frskellige skalaer. Hvad ville Aalbrg være uden Limfjrden, sm definerer byen i den stre landskabsskala. I mellemskala er det havnen, silerne g kalkudgravningerne. I den lille skala er det de enkelte huse g de små snørklede gader, nicher g er, der giver identitet g liv. 4-3, 1-2 Etager 9 Etager 1 AA er grundlæggende pbygget på samme måde. I den stre skala har vi taget afsæt i det gamle sprlandskab sm ramme fr den videre udvikling af mrådet. Det stre landskabsrum skaber rygraden g sammenhængen i planen, mens de eksisterende strskalabygninger i frm af gdsbanegården, bren g Kennedycenteret skaber en mellemskala i mrådet. Den lille skala er repræsenteret ved sammenstillingen af de enkelte nye bygninger g landskabselementer g deres indbyrdes sammensætning g mellemrum. Den nye bydel vil på denne måde kunne pfattes sm et samlet bylandskab. Et sted hvr der både er til uddannelse, kreativitet, business, park, sprt g rekreatin. Et bylandskab der sammentænker bygning, funktiner g landskab i ét samlet greb. 2r 1 1 dele: Jernbaneparken, Østerå, frbindelserne Sammensætningen mellem disse fire dele skaber en bydel med en diversitet af begivenheder, sm er genereret af relatiner g verlapninger mellem de frskellige dele. Disse relatiner g verlapninger vil skabe nye bymæssige hybr g skabe en bydel med frskellige mdsætninger g sammenstillinger såsm: naturlig/kunstig, rden/urden, åben/tæt, høj/lav g ratinel/irratinel sv. Disse mdsætninger g sammenstillinger skaber en identitetsgivende variatin i planen. F.eks. vil ngle bebyggelser ligge ud til åen eller parken, andre ved en, under vejen eller med udsigt ud ver Aalbrg. De udlagte bygningsvlumener er tænkt sm enkle g fleksible bygningsvlumener, sm kan bygges til den øknmi der er til rådighed. En slags undervisningslandskaber af åbne dæk sm kan indrettes g ændres ver tid. Et landskab sm de studerende g undervisende kan være med til at præge g ændre. Funktiner funktiner Mellem bygningsvlumener er der udlagt en række små intense byrum, hvr de studerende kan mødes. AA S RUM Al erfaring viser, at høje byrums- g landskabskvaliteter sikrer højere salgspriser på grundene g en hurtigere udbygning af et mråde. Derfr har vi valgt at priritere dette højt i udviklingen AA. Vi har derfr lavet en strategi der vil udvikle mrådet fra pstindustri med grønt til en grøn bydel. Fr at dette kan lykkes, har vi etableret et landskabeligt grundrum på det gamle jernbaneareal, der kan definere begivenheder g rekreative kvaliteter i det nye bymråde. Det landskabelige grundrum skal fungere sm rumlig strskalaidentitet fr den nye bydel. Samtidig et det vres mål at sikre g videreudvikle den natur, der allerede er i mrådet. JERNBANEARKEN Jernbaneparken bliver AA s g resten af Aalbrgs grønne lunge. Samtidig bliver det her mdannelsen af bydelen starter. Ved at beplante rækker af ppeltræer langs de gamle spr g ver tid mdanne baneterrænet til en ny park skabes der - sammen med muligheden fr et nyt å-frløb på mrådet en rbust ramme fr mrådets fremtidige udvikling. Over tid vil parken få græsflader, hvr der udlægges aktivitetsflader med frskellige prgrammer. Ngle af disse flader vil være specielt designet til specifikke aktiviteter, mens andre vil blive udviklet i samarbejde med de kmmende brugere. I frbindelse med de enkelte etaper udvikles en række nye byrum. Fr at sikre at der kan skabes byliv, har vi valgt at gå efter kvalitet frem fr kvantitet. Derfr er der i hvert delmråde udlagt et større trv, sm kbler sig på ngle mindre byrum. AGORa på ampus Udviklingsznerne er en del af den samlede bydels bylandskab g er derfr udfrmet derefter. Bebyggelsens højder spejler de mkringliggende højder g aktiviteter så de bliver en integreret del af byen. Langs med Jyllandsgade er den nye bydels højder derfr mellem 4-6 etager, ligesm den tætte by på den anden side af vejen. Derefter falder højden ned til 2 etager, md industrikvartererne syd-øst fr mrådet. Dette skaber en varieret bebyggelse g skyline. Endvidere trykkes bebyggelsen ned mkring de 2 hvedbyrum fr at sikre et gdt mikrklima med minimal vind- g skyggegener. Derfr er der i hele planen udlagt grønne arealer tæt på alle funktiner i frm af den samlende jernbanepark der indehlder muligheder fr rganiseret g selvrganiseret sprt g aktivitet. Dette er alt fra større arealer til fritidsudfldelse - til kunststfbelægning af særlig hårdt benyttede, åbne fællesarealer til bldspil ver til småarealer til leg, bulé, krpsøvelser, keglespil.l. Endvidere er det vres visin at idrætten skal generbrer gader g veje, plæner g er sm del af det nære, daglige udendørsmiljø. Dette sikres ved at alle mindre gader i planen er udlagt sm lege- / phldsgader. Mirakler af liv vil pstå, hvis stillegader g er asfalteres med finkrnet asfalt, så børn kan få glid på rulleskøjter g skatebards g tegne med kridt til frskellige lege g spil. Fr at understrege Østerallébrens dramatiske g dynamiske rum har vi valgt at bygge 5 tårne mellem meter i dette mråde. Disse tårne er placeret så de understreger bren, ramperne g parkens retninger g bevægelser. Vi mener at en samlet højhusbebyggelse vil være det eneste, der kan understrege g videreudvikle dette rum g mdanne det til et interessant sted i Aalbrg. Samtidig vil en højhusbebyggelse ikke genere ngen på dette sted, men derimd blive et nyt mderne strskalaelement der videreudvikler Aalbrgs silskyline. I alle AA s delmråder er de frskellige funktiner blandet så der sikres byliv 24/7! Samtidig har bykvarteret frskellige rum til frskellige funktiner g derved undgås knflikter. De eksisterende jernbanespr g lysmaster genbruges i den nye landskabsbearbejdning sm byinventar. Det vil både være ressurcebesparende g være med til at sikre mrådets kulturhistrie. IDRÆT Vi mener at det er vigtigt, at der skabes adgang til at dyrke fysisk aktivitet i umiddelbar nærhed af brgernes hjem. Den knsekvente phbning eller centralisering af idrætsanlæggene særlige steder, hæmmer krpsudfldelsens kulturelle g sciale muligheder. Tilknytningen til det nære miljø kappes g anbringer idrætsfaciliteterne sm islerede ghetter pnåelige først g fremmest fr bilister g andre med styr på transprtsiden. BEBYGGELSEN I rummene mellem parken, åen g frbindelserne, i 4 afsluttede udviklingszner, vil bydelen langsmt spire frem i et mråde, sm med sit nye landskab allerede vil have mange kvaliteter. BILTRAFIK Sm et middel til at skabe byliv i AA g fr samtidigt at begrænse biltrafikken på selve mrådet, placeres der en række fælles centrale -anlæg så tæt på de eksisterende gader sm muligt. laceringen af centrale -anlæg tæt på frdelingsgaderne betyder desuden, at der strt set ikke vil frekmme biltrafik inde på selve mrådet. Dette vil medføre en styrkelse af trafiksikkerheden. Ved at lave centrale -anlæg er der gså mulighed fr en del dbbeltudnyttelse hvilket kan minimere mængden af parkeringser på mrådet. Dbbeltudnyttelse pnås bedst ved stre samlede -anlæg fælles fr flere byggeprjekter. I starten af udviklingen af mrådet, før der er bygget nk m2 til et større -anlæg, freslår vi parkering på ledigt terræn. laceringen af -anlæg tilrettelægges således, at der i fremtiden altid er maximum 200m til nærmeste -anlæg. A1 cykelruter er VETERANTOGDRIFT Vi har i planen reserveret de ønskede arealer til den fremtidige tgdrift. Dg har vi freslået en mlægning af kblingen til resten af sprnettet i frbindelse med åbningen af Øster Å. Da denne nye Å vil krydse de ønskede bevarede spr, vil der skulle bygges en br fr at sikre fremtidig adgang denne vej. Derfr freslår vi at der laves et nyt sprskifte nede ved remisen, sm derfra kbler veterantgene til resten af sprnettet. Denne løsning mener vi er billigere, end at skulle bygge en ny br ver den nye Øster Å, der er dimensineret til tgkørsel. SKYGGEDIAGRAM 08:00 12:00 22 JUNI 23 SETEMBER 1 2 A5 B1 B2 D1 22 DEEMBER D2 FORBINDELSERNE Gdsbanearealet har i mange år ligget, sm et tmrum i byen g delt mrådet p. Det vil vi ændre på. Derfr har vi kblet de mkringliggende bykvarterer sammen. Endvidere har vi gså kblet de eksisterende cykelfrbindelser sammen på tværs af mrådet. Sammen med den evt. kmmende letbane vil dette være med til at skabe en ny bydel, sm er fuldt integreret med resten af Aalbrg. snit AA 1:500 å terræn g langs ngle af vejene i mrådet placeres et mindre antal per sm supplement g primært til krttidsparkering. 3 A4 Adgangsfrhldene til -er frudsættes ligeledes styret, således at er til bebere generelt sikres tæt på bligen, mens er til ansatte (pendlerparkering) i højere grad må frvente at have en vis gangafstand til arbejdsen. 21 MARTS udadvendte funktiner i stueetagen byrum A3 letbane Fr at fremme en så bæredygtig brug af biler sm muligt, freslår vi at delebiler, elbiler g hybridbiler får eksklusiv adgang til infrmatin via mbiltelefn eller/g GS-udstyr m ledige er. Måske endda med indbygget hukmmelse/genkendelse, der leder bilerne til tidligere fretrukne er, særrettigheder til at hlde tættest på rejsemålet g pladestatiner mv. å langt sigt, når bilparken efterhånden er udskiftet til at anvende miljøvenlig brændstfteknlgi, vil de intelligente systemer mfatte alle biler. Det kan desuden udvides til at mfatte faste vareleverandører g ikke kun persntransprt. uundervisningslandskaber A2 Sm et led i styringen af udbuddet af -er, bør der etableres et henvisningssystem i mrådet. arkeringshenvisningssystemet sm gså vil kunne dække cykelparkering, skal allerede integreres i infrastrukturen fra starten af, fr at få det ptimale system. Aktivitetsflader GUIDELINES Alle bygninger skal fremstå sm afsluttede vlumener med sin egen identitet. Stueetagen skal bygges til byggefeltets kant. Herefter kan bygningen frmes frit inden fr de udlagte højdegrænser g bebyggelsesprcenter. Derved sikres en klar afgrænsning mellem ffentlige g private rum i AA. Stueetagen skal frtrinsvis indehlde publikumsrienterede funktiner. Fr at sikre dette bør der i det videre planlægningsfrløb udvikles en byrumsstrategi. Alle stueetager skal have 4 m rumhøjde. Således kan de evt. på sigt kan mdannes til ffentlige funktiner, såfremt det er ønskeligt senere. Bygningerne skal indrettes med fleksible lftshøjder med minimum 3 meters lfthøjde. Det betyder at man ver tid kan ændre funktiner end det først planlagte. Derved kan en uddannelsesinstitutin enkelt mdannes til f.eks. erhverv. arkeringshuse skal kbles sammen med andre prgrammer, sm f.eks. kllegier eller butikker fr ikke at fremstå øde. arkering i knstruktin må ikke være synlig i stueetage. Alle tage skal være grønne. Afsnit/nye matrikler I planen er der reserveret til tracé til en evt. kmmende letbane med endestatin ved rutebilstatinen. Fr at sikre arkitektnisk kvalitet g byliv har vi pstillet en række enkle guidelines fr byens udvikling. Disse guidelines skal sikre, at mrådet kan blive et Arkitektnisk eksperimentarium af høj kvalitet. En ramme fr eksperimenter. ØSTERÅ At genintrducerer Østerå i Aalbrg centrum er en fantastisk mulighed. Derfr har vi gså valgt at udnytte denne mulighed fuldt ud. Vi frslår derfr at åens nye tracé kmmer til, at slynge sig gennem hele AA. Dette greb vil binde den nye bydel sammen g skabe høj herlighedsværdi fr mrådet. KOLLEKTIV TRAFIK Området er allerede med sin nærhed til Aalbrg Banegård g rutebilstatin velfrsynet med Kllektive trafikløsninger, sm den fremtidige bymdannelse vil have str gavn af. Vi freslår at udviklingen af landskabsrummet starter, sm nget af det første så det vil være gret til når etableringen af bebyggelsen starter. Derved skabes en str herlighedsværdig fr beberne i den nye bydel. Den grønne struktur kmmer endvidere til at fungere sm et strt rekreativt landskabsrum fr hele Aalbrg med faciliteter til rganiseret g selvrganiseret idræt i parken g ved åen. Meget byliv er bevægelse gennem byen. Ved at sikre ptimale frhld fr fdgængere g cyklister sikres det, at AA bliver en fdgænger- g cykelby. Vi har derfr udlagt et finmasket net af stier g cykelruter i den nye jernbanepark. Uddannelse Blig Service g erhverv -kælder -Hus Værkstedsbygninger YKLER I den grønne parkstruktur laves en række grønne ekspresscykelruter sm er kblet til resten af byen. Den endelige placering af cykelparkering ved de enkelte byggefelter, kan ikke laves før der er udarbejdet en mere detaljeret plan fr de enkelte bygningskrppe. Det er dg vigtigt at hvedparten af cykelparkeringen etableres inden målet (hvedindgange mm.), da cyklister ellers vil parkere uden fr parkeringsfaciliteterne. Vi freslår at Gdsbanegården bevares. Men da den blkerer fr adgangen til rutebilterminalen g statinen freslår vi, at der laves en gennemskæring i bygningen, sm gså vil være med til at åbne den stre bygning p. Idéen er, at gdsterminalens stre fleksible rum i starten skal kunne rumme midlertidige fællesfaciliteter, sprtsprgrammer g butikker, sm det vil være svært at have til i starten. Derefter frslår vi, at der bygges t nye uddannelsesinstitutiner venpå gdsbanegården, sm så kan bruge de stre haller til kantine, biblitek g lignende fællesfaciliteter. I kælderen freslår vi, at der laves parkering. g veje g arkering Fdgængere Gang er fte verset sm transprtfrm. Imidlertid går man på f.eks. 20 minutter 1-1,5 km i bymråder, hvilket betyder, at man kan nå mange lkale mål såsm skler, institutiner, butikker, fritidsaktiviteter g ffentlige services i mrådet. Vi tilgdeser gang med stre flader, frtve langs de større veje, trygge vilkår på lkale veje g genveje i frm af separate stier g plevelsesrige ruter i den grønne jernbane park. De enkelte institutiner kan bygges successivt, g i mellemtiden vil ledige byggegrunde udlægges sm midlertidige byrum eller p-er imens der etableres -huse. BYDELENS ELEMENTER AA består af fire bebyggelsen. Strategi Det er de gående g cyklende der er grundelementet i det levende byliv. Derfr har vi fr AA udarbejdet en trafikstrategi der pririterer gangg cykeltransprt højt, da dette vil kunne fjerne mange krte bilture. Vi freslår derfr at hele mrådet, brtset fra de eksisterende veje, bliver udlagt til phlds-legemråde g/eller gågader. Dvs. at kørende trafik skal hlde tilbage fr de gående. arkering må kun ske i afmærkede båse g hastighedsgrænsen sættes til 15 km/t. De frskellige udannelsesbygninger bliver her samlet mkring et byrum sm bliver campusens agra. Et trv, et samlingssted hvr man mødes, diskuterer g lader sig inspirere. Ved at samle alle funktinerne inden fr et tæt afgrænset mråde vil vi endvidere sikre et ptentiale fr en fremtidig dbbeltudnyttelse af de frskellige institutiners fællesaktiviteter. Dette gøres ved at alle uddannelsesbygningernes stueetager skal reserveres til udadvendte uddannelsesfunktiner eller udlejes til butikker, caféer eller lignende. 2 Etager 2 Etager Landskab AMUS Fr udviklingen af AA, Aalbrgs nye uddannelsescampus, har vi valgt at lægge str vægt på det bymæssige ptentiale, sm mrådet har i dag. Derfr har vi samlet alt undervisningsprgram i mråde A ved den gamle gdsbanegård. TRAFIK snit BB1:500 16:00

4 ntinerterminale mdannes til Aalbrgs nye streetsprtsmekka. BÆREDYGTIGHED VARME EL % GRUNDVAND -46% -35% Bigas ENERGI - VARME I mrådet freslås etableret et varmefrsyningsnet - TermNet med et frventet temperaturniveau på 20/5. Dette TermNet kan betragtes sm en bygningsmæssig symbise ved at spildvarme fra kølingen i f.eks. kntrer udnyttes til pvarmning i bliger. Om smmeren vil der typisk være verskud af spildvarme, sm akkumuleres i undergrunden via et ATES anlæg (Aquifer Thermal Energy Strage). I vergangsperne, frår g efterår, vil der være balance mellem varme g køling. å årsbasis frventes et underskud af varme, g TermNet tilsluttes derfr den kllektive varmefrsyning i mrådet. Varmen fra den kllektive varmefrsyning tilføres TermNet m smmeren, hvr der samtidig er verskud af fjernvarme, g akkumuleres i ATES anlægget til klde vintermåneder. Dette kan betragtes sm et frnuftigt alternativ til en køling med absrptin hvr der på tilsvarende vis aftages verskudsvarme i smmermånederne. å grund af det lave temperaturniveau reduceres varmetabet fra TermNet markant, g det giver gså mulighed fr at øge andelen af elprduktinen. Vindmøller Nrmalt AA/Frsyning Nrmalt AA/Frsyning Nrmalt AA Slceller STRATEGI Med dette frslag ønsker vi at sikre en bæredygtig O2-neutral bydel fra starten af. Vi har derfr pstillet en række bæredygtighedsmål, sm vi mener er øknmisk realistiske, g sm ikke tager en specifik teknlgi såsm hydrgen eller slenergi. Men sm istedet er fleksibel ver fr de nye teknlgiske fremskridt, der helt sikkert vil ændres inden mrådet er færdigudviklet. Frslaget tager gså hensyn til mrådets kllektive varmefrsyning ved at aftage verskudsvarme i smmermånederne. Kølekmpressr I den nye bydel, vil der være infrmatinstavler, ressurcer sm elektricitet, varme, vand, O2 mv. frbruger på det givende tidspunkt. Frmålet er at nødvendigheden af at spare på ressurcerne fr alle der viser hvr mange mrådet prducerer g skabe pmærksmhed m byens brgere. Al udendørsbelysning i mrådet, drives så vidt muligt, af slceller g små vindturbiner. Disse vil sammen med slceller på bygningernes facader levere gratis el til bydelen. Slceller Vindkraft Varmepumpe TERMNET ATES Det frventes at varmebehvet fra den kllektive frsyning reduceres med % i frhld til en sædvanlig fjernvarmeløsning sm netp pfylder energikravene i dag. Betragtes verskudsvarmen fra fjernvarmenettet, sm tilføres mrådet m smmeren, at være O2-neutral, kan al pvarmning g køling i AA betragtes sm O2-neutral. TRADITIONEL FJERNVARME TERMNET I AA Slceller >> Varme Varmepumpe Varme Slceller Kølemaskine Årlig frdeling af energibehv Danmarks energifrbrug i bygninger (handels- g serviceerhverv samt hushldninger) udgør næsten halvdelen (42 %) af landets samlede bruttenergifrbrug. Fr at sikre en bæredygtig g miljømæssig frsvarlig udvikling i mrådet freslås, at bygningernes energibehv bringes ned på et minimum, ved at bygge lavenergi g ved at varmefrsyne mrådet via et ultra lavtemperatur frsyningsnet TermNet. Herfra udveksler varmepumper g kølekmpressrer varme, g bygningernes energibehv til pvarmning g køling reduceres med % i frhld til energikravene i dag. Alt elfrbrug til pvarmning g køling skal mdsvares af en el-prduktin fra vedvarende energi. Det øvrige El-behv i bygningerne (lys g elektriske apparater g installatiner) reduceres med 25 % via en høj udnyttelse af dagslys, energieffektive installatiner herunder intelligent styring samt via målrettede kampagner fr at ændre brugeradfærd. Køling Varmt brugsvand Rum varm e 0 Jernbanepark g Øster Å lieudskiller Vandbring TERMNET Affaldssug Bigasanlæg Rensningsanlæg ATES EN SUND BY ER EN BÆREDYGTIG BY I dag skyldes 1/10 af alle danske dødsfald følgesygdmme på grund af inaktivitet. Derfr vil vi lave en bydel i Aalbrg, sm indbyder til en sund livsstil. Vres plan indehlder derfr følgende tiltag: Ved at bygge tæt med blandede funktiner mindskes transprtafstande, så det er nemmere g hurtigere at gå eller cykle end at tage bilen. Yderligere laves der gde g sikre transprtfrhld fr gående g cyklister. Den nye bydel er bygget p mkring en samlet grøn struktur der indbyder til bevægelse g mtin. Vi etablerer en række gde g trygge ffentlige rum med kulturelle tilbud, sm gør at beberne føler sig knyttet til mrådet. lanen har krt afstand til institutiner g indkøb i nærmrådet. Krt afstand til hurtig g effektiv ffentlig transprt. Ved at have en str bimasse i byen i frm af parker, grønne facader g taghaver sikres en sund luftkvalitet. Derudver viser ny frskning, at det er sundt fr psyken at have nget grønt at se på. EN GOD BY ER EN SOIAL BÆREDYGTIG BY Al frskning peger på, at frskellighed skaber scial bæredygtighed. Frskellighed i bebersammensætning g prgrammer sikrer sammenhængskraft g mdvirker ghettdannelse. Dette skal ikke frstås sm at alle sciale grupper skal blandes fuldstændig sammen. Men at et kllegium bør ligge ved siden af en bygning med ejerlejligheder, sm igen ligger ved siden af ældrebliger. Det freslås derfr, at mrådet udvikles med frskellige typer bliger til frskellige priser g med frskellige ejerfrmer. Samtidig vil en inddragelse af de kmmende brugere af bydelen, være med til at skabe medansvar fr den kmmende bydel. Endvidere blandes erhverv g bliger, så der ikke er mråder, der ligger fuldstændigt øde hen efter arbejdstid. Køling Freløbige beregninger viser, at de ekstra investering sm kræves, fr at bygge til lavenergi klasse 1 i frhld til klasse 2, er ca. kr pr. bligenhed, dvs. en beskeden stigning. Beregningerne viser gså, at investeringen i individuelle varmepumper g slceller finansieres delvist af en sparet varmecentral med driftspersnel. VAND Gennemsnitlig bruger vi alle sammen 140 liter vand pr. dag. Af de 140 liter skylles 30 % direkte ud i klakken i frm af skyl i tilettet. 60 % af det vand, sm vi bruger hver dag, kan erstattes af gråt vand. (regnvand fra tage plus vand der allerede er brugt en gang til f.eks. tøjvask). Derfr freslås det, at der i alle bygninger på mrådet installeres et samlet tstrenget vandsystem med fælles filter g rensningssystem. Derved spares der en str mængde vand på mrådet. View fra Dag Hammarskjølds gade md sydvest. Alt verfladevand psamles, filtreres i sandfilter fr lie g andre urenheder g ledes ud i den grønne struktur, hvr det giver liv til træer, buske g græsplæner inden det siver ned til grundvandet eller ud i den kmmende Å. Mange af vres mål handler sm nævnt tidligere ikke kun m teknlgi, da vi mener at bæredygtighed gså handler m at skabe en by i en enestående kvalitet, sm brgerne er glade fr at b i, g sm resten af Aalbrg gså vil tage til sig. En frbedret energistandard pnås dels ved frskellige energimæssige frbedringer g dels ved en hensigtsmæssig bygningsudfrmning. Ved at bygge kmpakt nedbringes energibehvet markant g dermed en mindre investering til de energimæssige tiltag. I et kmpakt byggeri kan der gså i større udstrækning drages frdele af fællesanlæg. Der kan således frventes en bedre ttaløknmi ved at bygge kmpakt. 12 Må ned Energi til rumpvarmning g varmt brugsvand ptages fra TermNet via varmepumper, sm hæver temperaturen til det ønskede niveau. Med det freslåede temperaturniveau i frsyningsnettet vil varmepumpen arbejde ved ptimale driftsfrhld, g der kan frventes en høj O. Bygningernes kølebehv dækkes af direkte køling fra ATES anlægget eller via kølekmpressrer, sm verfører spildvarmen til TermNet. Varmepumpernes g kølekmpressrernes el-frbrug dækkes af vedvarende energi sm f.eks. slceller. I bligerne skal der således installeres et slcelleanlæg, sm mdsvarer varmepumpernes el-behv. I bygninger med et kølebehv skal der installeres et slcelleanlæg, sm mdsvarer køleeffekten. Her kan der frventes en ptimal samtidighedsfaktr, således at kølebehvet indtræder når el-prduktinen fra slcellerne er størst. Frslaget m at energifrbruget til pvarmning g køling mdsvares af slcellestrøm pririterer størst mulig frivalg af løsninger, sm ikke begrænser arkitekturen i de knkrete prjekter. Der defineres således ngle rammer, sm sikrer en bæredygtig pvarmning g køling, g sm er fremtidssikret g gælder i hele pen hvr mrådet udbygges. Opvarmning g køling er energineutrale fra dag et. AFFALD Vi freslår, at bydelen får en dagrenvatinsrdning med centralt affaldssug. Derved minimeres den tunge trafik i frm af renvatinsbiler g de undgås i gadebilledet. Affaldet transprteres til frbrændingsanstalt, hvr det msættes til varme g elektricitet. Dette vil dermed være med til at bidrage psitivt til AA s samlede energiregnskab. Fr hver bygning laves der endvidere psamling fr genbrug af papir, glas g lignende. Genbrug stimuleres ved etablering af genbrugsbutik g byttecentraler i bydelen. Det rganiske affald udledes til klaksystemet ved hjælp af køkkenkværn g føres via afløbssystemet til renseanlægget. å renseanlægget er affaldets høje indhld af rganisk stf gavnligt fr de bilgiske prcesser, g rganisk stf msættes i rådnetanke til gas sm anvendes til prduktin af elektricitet g varme, sm kan gdskrives energiregnskabet fr AA. Ved at srtere den rganisk affald fra pnås en renere renvatin, herunder et frbedret arbejdsmiljø fr renvatinspersnalet g mindre lugtprblemer fra affaldscntainere. I de enkelte køkkener frbedres miljøet ved den hurtige brtskaffelse af det rganiske affald, f.eks. færre fluer g mindre mug. Der pnås gså en højere brændværdi af restaffaldet. Generelt tillader danske myndig ikke brugen af køkkenkværne, men vi freslår, at der søges m tilladelse til at gennemføre teknlgien sm et piltprjekt. Der findes erfaring fra andre lande med køkkenkværn g i BO01 i Malmø er brugernes erfaring psitive. Stckhlm har besluttet at give anvendelsen af køkkenkværne fri. BYGGE- OG ANLÆGSMATERIALER Vi freslår at alle materialer der bruges i til byggeri g anlæg i AA bliver analyseret efter vugge til vugge princippet. Dette handler det ikke blt m at minimere g ressurcebespare, men m at sikre sig, at begrebet spild g affald ikke frekmmer. Ved systematisk at gennemgå alle prcesser, brtelimineres fænmenet affald, g verskud fra én prces bliver råmateriale i en anden. å denne måde vil AA kunne blive den første bydel i Danmark sm er bygget 100 % efter dette princip. Derudver freslår vi at der generelt vælges lkale materialer med lang levetid g af gd kvalitet. Endvidere freslår vi at alle tage skal være grønne. De grønne tage vil betyde en akkumuleret O2-reduktin. Grønne tage har varme- g kulderegulerende virkning i kraft af deres masse g evne til at ptage g afdampe regnvand. Desuden frsinkes regnvandsmængder i klak, g bevksningen kan ptage små mængder O2. JORDHÅNDTERING I sprparken fjernes spr g sveller ver tid g der fyldes rent jrd på. Om nødvendigt fjernes det øverste lag jrd først. Da der i lange per vil være stre åbne arealer i planen freslår vi derfr, at rensning af frurenet jrd sker løbende på selve mrådet. Derved spares meget O2 ved transprt. Overskydende jrd fra byggeri behldes på mrådet g bruges til terrænbearbejdning af mrådet g til pfylding/indkapsling på de mråder, hvr der er meget frurenet. STØJ Fr at minimere mrådets støjgener freslår vi en række tiltag. Vi placerer alt bebelse i mråder, hvr der i dag ikke er ver 64 DB. Endvidere laver vi en række strskala tiltag der kan minimere støjen yderligere, så man undgår at lave støjreducerende tiltag på bygningerne. å Øster Allé bren g på Dag Hammerskjøldsgade psættes, m nødvendigt, en glasstøjskærm. Langs en del af jernbanen placeres stre dele af verskudsjrden fra nybyggeri g evt. lettere frurenet jrd i en række bakker, sm vil reducere støjniveauet fra tgdriften betydel STØJdigram Støjgrænse Grænseværdi 64 db I mrådet kræves at bygningerne sm minimum pføres sm lavenergi klasse 1 g 2 fr henhldsvis bliger g erhverv. Varmepumpernes elfrbrug g dermed den tilsvarende elprduktin fra vedvarende energi reduceres i takt med at bygningerne gøres mere energieffektive. Et ptimalt energidesign vil således blive dbbelt belønnet med en mindre anlægsudgift (f.eks. slceller) g mindre driftsudgifter. Det kan derfr frventes, at bygningerne pføres med en bedre energistandard end minimumskravene. En str del af bygningerne skal være til undervisning g vi anbefaler at disse gså pføres sm lavenergi klasse 1. Dette pnås ved en effektiv islering af klimaskærmen, ventilatin med varmegenvinding, ptimale dagslysfrhld g med den nyeste teknlgi indenfr energieffektiv belysning g styring. Opføres bligerne sm lavenergi klasse 1 eller sm passivhus skal varmepumpernes el-behv blt mdsvares af elprduktinen fra et slcelleareal på henhldsvis 12 m2 eller 8 m2 pr. blig. En typisk bligetageejendm på tre etager bygget sm lavenergi klasse 1 kræver et slcelleareal sm svarer til 36 % af den vandrette tagflade. En ejendm på seks etager kræver et areal på 70 % af tagfladen. Ved højere bygninger kan sydvendte facader inddrages til slceller. Slceller Affaldskværn Bigas Vindkraft Klakrør ENERGI - ELEKTRIITET 1000 kwh pr. persn m året er Elsparefndens pejlemærke fr et frnuftigt elfrbrug i bliger. Skal Elsparefndens pejlemærke fr elfrbrug pnås i praksis skal energifrbruget til hushldning begrænses mest muligt, bl.a. ved anvendelse af A-mærkede hårde hvidevarer, g energistyring sm sætter fkus på frbruget. Der skal være en pfølgning ved løbende at infrmere brugerne m energieffektiv adfærd. Erfaringstal fr el-frbruget i undervisning, handel g servicesektren viser at frbruget til belysning er den største frbrugspst g derfr ptimeres belysning via bygningsdesign sm udnytter dagslys, energieffektiv belysning g styring. Elfrbruget til ventilatin, pumper, trykluft g køling mdsvares at el-prduktinen fra bygningsintegrerede slceller. å den måde reduceres el-behvet i andel g servicesektren med ca. 60 %. 36% Tagflade 70% Tagflade 140% Tagflade Fr at pfylde vennævnte minimumskrav, skal bygningerne pføres med de mest energieffektive løsninger sm kendes i dag g kmbineres så der pnås en frnuftig helhedsløsning med en attraktiv ttaløknmi. Fr at pnå disse mål stilles der derfr stre krav til rådgivere g bygherre m kendskab til bæredygtige energiløsninger i byggeriet. Det anbefales derfr, at der etableres et særligt rådgivningskntr hvr der kan hentes råd g inspiratin til nye bygherre. skatebane Vi freslår yderligere at der gennemføres en kntrl af energieffektivitet i AA ved at gøre bygherren ansvarlig fr at energikravene verhldes, g byggeriet først bliver endelig gdkendt til brug, når det ttale energifrbrug er verificeret t år efter pførelsen. Energikravene er verhldt når det kan dkumenteres, at elfrbruget til pvarmning mdsvares af elprduktinen fra slcellerne på årsbasis. bldbane cykelsti sistuatinsesplan 1:1000

5 - - Agra lege Stræde Trv busterminal street sprt bakke adgang til p-hus basket bane ppel Alle Øster Å støjvld trace fr letbane View fra Østre Alle Bren md nrd ud ver Gdsbanearealet cykel- g gangbr støjvld linde lund View fra Kennedy lads p ad Jyllandsgade.