Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid"

Transkript

1 Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom vigtig, og i praksis kommer formerne til at ligne hinanden. Det vil ofte være vigtigt for identifikationen at se på hele landsbyen, og arbejdet består i at kombinere diakrone (hvor oplysningerne strækker sig over en tidsperiode) kilder med synkrone (hvor oplysningerne er fra et bestemt tidspunkt dækkende et defineret område) kilder. Dette lyder indviklet og fint, men det er i praksis det, som slægtsforskeren gør, når han/hun arbejder med kirkebøger (diakrone) og folketællinger (hver enkelt tælling er synkron). Eller eksempelvis idag Tingbog Skatteliste, Almindelig vurdering urtid topografisk udstrækning Tingbogen går fra sin begyndelse op til i dag. Man vil kunne følge den enkelte ejendom, hvordan den er blevet handlet. Den enkelte almindelige vurdering blev foretaget på et bestemt tidspunkt, og vurderingen omfattede hele landet gerne med en eller flere protokoller pr. sogn. Ved at sammenholde oplysningerne om den bestemte ejendom begge steder kan man checke, om man har gjort arbejdet rigtigt. Desuden kan man nemt via vurderingen se, om ejeren af den bestemte ejendom har ejet flere inden for samme sogn. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1

2 Hvis man derfor ikke blot er interesseret i en enkelt ejendom, kan det hurtigt (særligt før 1850) betale sig at finde de fikspunkter, hvor hele eller næsten hele landsbyen/købstaden er med. De vil blive nævnt senere. Herefter kan man opstille hver enkelte enhed med alle ejerne og så prøve at lave forbindelserne fra det ene fikspunkt til det andet. Herefter kan man via diakront arbejde (f.eks. i tingbøger eller fæsteprotokoller) lave undersøgelser og se, om resultatet stemmer. Principper ved gårdundersøgelser 180X-matrikel 1788 [1778] løst jordebog jordebog jordebog skat gård 1 a h I x en # 2 b 1 i 1 II 1 y to ## 3 c 2 j 2 III 2 z tre ### 4 d 3 k 3 IV 3 æ fire #### 5 e 4 l 4 V 4 ø fem ##### 6 f m 5 VI å seks 7 g n VII syv 8 o VIII otte 9 IX ni X ti Her er en oversigt over en enkelt landsby. Der er nogle fikspunkter, registreringen ved matrikuleringen 180X, indberetninger 1788 og 1778, matriklerne 1688, 1664 og Desuden er der nogle oplysninger, som ikke omfatter hele landsbyen, i nogle jordebøger og en skatteliste. I jordebøgerne er gårdene nummereret 1,2,3,.., mens de øvrige nummereringer er angivet på en måde, så man umiddelbart kan se, at der ikke ud fra numrene kan dannes en forbindelse mellem de enkelte kildegrupper. Der kan også være forskelligt antal gårde i landsbyen. Opgaven går så ud på at tegne linjer mellem de enkelte celler, som angiver den samme gård. For en købstad gælder tilsvarende principper. Fikspunkterne er her matrikuleringen 186X, grundtaksterne 1682, 179X eller hvornår de nu er, bygningsskatterne 1803 og 1850 o.l. Men man har tillige et fremragende registreringssystem i de årlige regnskaber for byens styre (kæmnerregnskaber eller hvad de ellers kaldes). Her er oversigter over grundskatterne, ofte ejendom for ejendom og med angivelse af vurderingen, så man nemt kan identificere en ejendom. Der er faldgruber f.eks. hvilken vej man går byen rundt, især tidligt kan man samle alle ejendommene for en ejer på et sted frem for topografisk m.v. Før grundtaksterne må man prøve at gøre en byvandring og så finde fikspunkter ud fra den daværende ligning (forskud). Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 2

3 Begreber m.m. Der er mange begreber og udtryk, som det er nyttigt at kende, men her vil jeg blot tage nogle, som er essentielle for arbejdet. Den jurisdiktionelle inddeling. I alle disse kilder er landdistrikterne inddelt i ejerlav, som igen er fordelt på sogne, herreder osv. Et ejerlav er normalt en landsby, men det kan også være en hovedgård eller blot et stykke land. Et ejerlav hører normalt til et sogn, men i enkelte tilfælde hører en del af et ejerlav til ét sogn, mens resten hører til et andet sogn. Ejerlavsinddelingen er meget konstant gennem tiden, men der er sket ændringer, især i nyere tid. Købstad/landsogn. Købstæderne blev styret og beskattet helt anderledes end landet, derfor er begreber og kilder på flere punkter helt anderledes. Men forskellen gælder primært købstædernes bygrunde, ikke deres markjorder, som på de fleste - men ikke alle - punkter lignede landsognene, Måleenheder. I byerne skete beskatningen mellem 1682 og matrikuleringen (ca.1870) ud fra en vurdering i penge (rigsdaler og skilling (rdr og sk/ ). Herefter regnedes i hartkorn (se under landet lidt senere). Det var ofte konstant over denne tid og må ikke ses som absolutte tal, men som fordelingstal de enkelte ejendomme imellem. Før det var andre typer afgifter, hvoraf de, som påhvilede grundene, var ret faste. Identifikation kan derfor ofte ske ud fra afgiftsprofilen. På landet skete beskatningen ud fra hartkornet, som ligeledes må betragtes som et fordelingstal. I de enkelte perioder , , , 1844-) var hartkornet fast, med mindre der skete ændringer i den enkelte ejendom (f.eks. udstykning), eller at værdien blev væsentligt ændret (f.eks. forringet gennem sandflugt. Hartkornet angives i tønder (td. eller tdr.) og underinddeles således: 1 tønde a 8 skæpper (skp.) a 4 fjerdingkar (fdk.) a 3 album (alb.). Privilegeret hartkorn er ejendom, der ikke skal betales skat af, typisk hovedgårdsjord eller kirkelig jord. Grænsen mellem købstadens bygrunde og markjorder kan ændre sig, navnlig er der blevet indlemmet markjord i bygrundene. Landgilden er en årlig afgift, som fæsteren betalte til ejeren af ejendommen. Med mindre der skete ændringer i ejendommens størrelse var landgilden normalt fast gennem fæsterens levetid, og mange steder var landgilden fast fra den ene fæster til den næste. Landgildens omfang og særligt dens struktur (hvilke ydelser) er også gode identifikationspunkter. Egalisering vil sige, at nogle gårde bliver gjort lige store i afgift og hartkorn. Især med hoveriets forøgelse i 1700-tallet vinder egaliseringen frem, for det gør administrationen af hoveriet nemmere, men det kan ske før og efter. Et af problemerne med egaliseringen er, at det først i midten af tallet skal indberettes til Rentekammeret, så navnlig før den tid kan det give problemer. Når alle gårdene er ens i hartkorn og landgilde, er det sværere at identificere den enkelte, og navnlig kan det være svært at trække forbindelsen tilbage. Udskiftningen ved vel de fleste, hvad er. Men man må holde sig for øje, at før udskiftningen var der ikke megen ejendom på landet, som man kunne stedfæste. Man ejede en andel i et ejerlav, og jorden kunne blive omfordelt. Uden for fællesskabet lå toften og enkelte stykker særjord (særkøb, endelsjord, stufjord - det har mange navne). Enestegårde og hovedgårde lå også uden for fællesskabet. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 3

4 Kilder landdistrikterne (nogle af de væsentligste) Indgange, hvor hele eller det meste af en landsby er med på én gang: 1. matriklerne Matriklen 1662 (Rigsarkivet (RA)) Matriklen 1662 (RA) Markbogen (forarbejde til 1688-matriklen) (RA) Matriklen 1688 (RA) Indberetningerne 1805 (til matriklen 1844) (Matrikelarkivet (MA)) Sogneprotokollerne (MA) med 1.matrikelkort* Hartkornsekstrakter o (MA) Matriklen 1844 (MA) [A-matriklen 1877, sognematriklen 19xx (ejere ikke opdateret) (MA)] 2. tinglysnings/læsningsvæsenet Realregisteret (anlagt o.1850) (Landsarkivet (LA)) 3. skattevæsenet Amtstuerne (LA) De almindelige vurderinger (dette århundrede) (LA/kommunearkiv) 4. indberetninger Rentekammeret (RA) Hartkornsspecifikationerne 1778 og 1788, hoveriindberetninger m.m. 5. udskiftningen Udskiftningsforretning med kort* (LA, kort kan være mange steder, flest i MA og LA) Mere sporadiske indgange Tinglysnings/læsningsvæsen i øvrigt (herunder også Landsting) (LA) Kronens Skøder [bog med topografiske indgange til kronens ejendom] Jordebøger (LA/RA) Fæsteprotokoller (LA) Skifteprotokoller* og auktionsprotokoller* (LA) Synsforretninger* (bl.a. ved fæsteskifte) (LA) Brandforsikring* (ca i LA), senere (LA, Erhvervsarkivet, lokalarkiver) Kreditforening* (Erhvervsarkivet) Byggesagsarkivet* (normalt efter 1970) (LA/kommunearkiv) Tilskud ved udflytning af gårde o.1800* (RA) En * angiver de arkivalier, hvor der særligt er bygningsoplysninger. Det bør bemærkes, at selv om en indgang er mere sporadisk, kan den godt være den bedste ved undersøgelser af enkelte ejendomme, f.eks. tinglysnings/læsningsvæsenet. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 4

5 Kilder købstæderne (nogle af de væsentligste) 1. grundtakster/matrikler Grundtaksten 1682 (der kan godt være flere/andre år, men normalt denne) (LA) Grundtaksten 179x (LA) med kort* (RA/LA/MA) Matriklen 186x med kort* (MA) 2. tinglysnings/læsningsvæsenet Realregisteret (anlagt o. 1850) (LA) 3. skattevæsenet Købstadsregnskaberne (kæmnerregnskaber m.m.) 15xx-1868 (LA) Købstadsregnskaberne (LA/kommunearkiv) De almindelige vurderinger (dette århundrede) (LA/kommunearkiv) Bygningsafgiften 1803* (LA) Bygningsafgiften 1850* (LA) 4. brandforsikringen Brandforsikrings- og taksationsprotokoller* 1761-ca.1871 (LA) Mere sporadiske indgange Tinglysnings/læsningsvæsen i øvrigt (LA) Skifteprotokoller* og auktionsprotokoller* (LA) Synsforretninger* (LA) Brandforsikring i øvrigt* (LA/Erhvervsarkiv/lokalarkiv) Kreditforening* (Erhvervsarkiv) Byggesagsarkivet* (et stykke ind i 1800-tallet) (LA/kommunearkiv) Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 5

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

www.ao.salldata.dk Kirkebøger, Folketællinger, Borgerlige vielser Sønderjyske personregistre, Fødselsstiftelsen Skifter, Bygningshistorie, Brandforsikringer Lægdsruller, Erindringsmedaljer 1848-1850,1864

Læs mere

Realregister Holtelandsgaarden 1

Realregister Holtelandsgaarden 1 Realregister Holtelandsgaarden 1 Matr. 7a. Holtelandsvej, Enderslev Holtelandsgaarden By Endersl øv Matr. Nr. Jorde- bogs- Nr. Gl skat. Hartkorn Eierens navn Folio i registre t Rdl. Sk. 3 Tdr. 4 Skp. 5

Læs mere

Matrikelnumre, en nøgle til ejendomshistorien. Hvad er en matrikel og et matrikelnummer?

Matrikelnumre, en nøgle til ejendomshistorien. Hvad er en matrikel og et matrikelnummer? Matrikelnumre, en nøgle til ejendomshistorien. Hvad er en matrikel og et matrikelnummer? I dag ligger mange ejendomshistoriske kilder på nettet. Matrikelnumrene er nøglen til dem, men hvordan kommer man

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Erik Kann. November 2011, Aars

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Erik Kann. November 2011, Aars Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Erik Kann November 2011, Aars Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger og folketællinger? Kildegrupper

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Ejendomshistorie. Brugerhjælp/Workshop. Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup.

Ejendomshistorie. Brugerhjælp/Workshop. Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup. Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup karen.straarup@viborgslaegt.dk Fokus på ejendomshistorien på landet før 1800 Ejendomshistorie på landet før

Læs mere

Tema: Ejendomshistorie

Tema: Ejendomshistorie Tekster: Kathrine Tobiasen Når vi skal finde oplysninger om vore forfædre, er opgaven i første omgang at finde ud af, hvem deres forældre var, om de havde søskende, og hvem de blev gift med og fik børn

Læs mere

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Maleri af Jens Christensen Gården Skrædderbakket matrikel nr. 14a i Albæk

Maleri af Jens Christensen Gården Skrædderbakket matrikel nr. 14a i Albæk Maleri af Jens Christensen Gården Skrædderbakket matrikel nr. 14a i Albæk Slægtshistorisk Weekend 2016 Årets emne: Ejendomshistorie i slægtshistorisk perspektiv Foredrag: v. Ivan Skjødt Kondrup Erfaringer

Læs mere

Introduktion til matrikulære data

Introduktion til matrikulære data Introduktion til matrikulære data Matrikulære data kan deles op i tre grupper: - elementer i basismatriklen - temaer - øvrige elementer Elementer i basismatriklen omfatter elementer, der indgår i den matrikulære

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Generation X Ane nr. 1496/1497

Generation X Ane nr. 1496/1497 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Jespersen og Karen -datter Bruun 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jesper Nielsen & Anna -datter Ane nr. 2992/2993 Jeppe Jespersen

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Kort & Matrikelstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Kort & Matrikelstyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Kort & Matrikelstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 660/661. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 660/661. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Andersen Nordbo og Anna Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dote Pedersdatter Rasmus Pedersen

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen Om Kirke Skensved - en landsbys tidlige historie 1000-1800 Af Bent Hartvig Petersen I mange sammenhænge er der skrevet lokalhistorie om landsbyerne Jersie, Solrød, Havdrup og Karlstrup, medens der er meget

Læs mere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en

Læs mere

Seest Vindmølle 1877-1922

Seest Vindmølle 1877-1922 Seest Vindmølle 1877-1922 Resultatet af arkivstudier 2015 Per Thornberg, Duedal, Tandholtvej 5, Seest Forord Da jeg gennem flere år har været opmærksom på, at der ikke findes nedskrevne oplysninger om

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm

Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle, der beskæftiger sig med lokalhistorie eller slægtshistorie på Bornholm, støder på - og værdsætter - det gårdregister, som Kr. Kure har udarbejdet ud

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET

SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET Jeg vil gerne fortælle lidt om slægtsforskning på nettet. Bagefter vil Dagny fortælle lidt om Rosendalslægtens forfædre. Vores interesse for slægtsforskning startede vel for omkring

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Fæstebrev Lars Sørensen f. Pejrup 1782 d. 13/ Maren Andersdatter f. Ørsted 1791 d. 13/

Fæstebrev Lars Sørensen f. Pejrup 1782 d. 13/ Maren Andersdatter f. Ørsted 1791 d. 13/ Matr. nr. 20 Aalsbo by Rørup Nylykkehus Fæstebrev 6/11 1784 + Johanne Pedersdatter Fæstebrev Lars Sørensen f. Pejrup 1782 d. 13/5 1852 Maren Andersdatter f. Ørsted 1791 d. 13/12 1884 Fæstebrev ca. 1835

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger og folketællinger? Kilder, eksempler Afslutning Ved aftenens

Læs mere

FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 46 Udskrevet 25.2.2012

FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 46 Udskrevet 25.2.2012 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 46 3276 / 3316 OLUF / OLLE / OLE MORTENSEN PLOUGMAND OG 3277 / 3317 KIRSTEN MORTENSDATTER Se Efterslægtstavlw 8.6 side 19 og deres aneblade. Oluf var gårdmand og tredingfoged

Læs mere

ENDELIGT SKØDE. Ud over dette hviler der ikke servitutter på ejendommen.

ENDELIGT SKØDE. Ud over dette hviler der ikke servitutter på ejendommen. Altre nr., ejerlav, sogn: 27 b Venslev b3i,;;empei; 130 kr- 00 øre (I København kvarter) Ferslev sogn. eller (i de senderjydske landsdele) bd. og bl. I tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og hus nr.:

Læs mere

01924.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01924.00. Fredningen vedrører: Langø Kirke. Domme. Taksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01924.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01924.00. Fredningen vedrører: Langø Kirke. Domme. Taksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01924.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01924.00 Fredningen vedrører: Langø Kirke Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-10-1952 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Lottrupgaard Matrikel nr. 6 Neder Hammershøj - Viborgvej nr. 29. Lottrupgaard ca

Lottrupgaard Matrikel nr. 6 Neder Hammershøj - Viborgvej nr. 29. Lottrupgaard ca Lottrupgaard Matrikel nr. 6 Neder Hammershøj - Viborgvej nr. 29 Lottrupgaard ca. 1947. Tilbage 1950 Beskrivelse af gårdens bygninger Den 6. maj 1950 blev gården bygninger gennemgået og vurderet til brandforsikringen.

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

GADEPROJEKTET Danish Family Search

GADEPROJEKTET Danish Family Search GADEPROJEKTET Danish Family Search Kompendium til en Workshop på Slægtshistorisk weekend arrangeret af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF) i samarbejde med DIS Danmark Slægtshistorisk

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug - 01.03.2015 - ulrich@dannebrog.biz www.dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS))

Læs mere

Matr. nr 9 m Aalsbo. Jutta Persson. Aalsbovej 10

Matr. nr 9 m Aalsbo. Jutta Persson. Aalsbovej 10 Matr. nr 9 m Aalsbo Skøde 26/10 1944 + Jacob Klüver Hansen Hilda Klüver f. 21/3 1920 d. 21/4 1991 f. 3/11 1919 Skøde 4/6 1957 + Kresten Hesselager Agnethe Hesselager f. 18/2 1884 d. 16/6 1973 f. 13/5 1890

Læs mere

Køge købstads bygrunde

Køge købstads bygrunde Jævnføringsregister for Køge købstads bygrunde 1682-1963 Ved Torben Witt Nationalmuseets købstadundersøgelser 1964 Jævnføringsregister for Køge købstads bygrunde 1682-1963 Ved Torben Witt Nationalmuseets

Læs mere

Copyright L. K. Bjerregaard Side 1 af 8

Copyright L. K. Bjerregaard  Side 1 af 8 Ud over at kigge på Geodata styrelsens hjemmeside med flere nutidige kort, så kan man gå direkte til Historiske kort via dette link. http://hkpn.gst.dk/ Eksempel på Matrikelkort Eksempel på sognekort Økonomiske

Læs mere

En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen og dens følger i Østrup 1738

En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen og dens følger i Østrup 1738 Opgave efterårssemestret 2004 Historisk Institut SDU. Vejleder Per Grau Møller Lokalhistorie. Landbosamfundet i det 18.årh. Stagnation og ekspansion. En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen

Læs mere

Trolovelse og vielse

Trolovelse og vielse Trolovelse og vielse Trolovelsen var en kirkelig ceremoni, der fandt sted forud for vielsen, altså kirkens velsignelse af ægteskabet. Den var juridisk bindende og kunne kun ophæves ved dom, hvis den var

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

under Det nordiske Ødegårdsprojekt

under Det nordiske Ødegårdsprojekt Århusundersøgelsen under Det nordiske Ødegårdsprojekt I 1930 ERNE OPDAGEDE europæisk historieforskning senmiddelalderen som kriseperiode. Banebrydende blev Wilhelm Abels Agrarkrisen und Agrarkonjunkturen

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK

2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK Udstykningsloven, 2003 1 of 10 2. Udstykningsloven Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 5. sem. kursus: Udstykningsprocessen Aalborg Universitet, Efterår 2003 Oversigt

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Anetavle for Ivar Hansen

Anetavle for Ivar Hansen Anetavle for Ivar Hansen Gårdejer i Aalunde i Agerbæk. Venstre - Folketingsmedlem for Ribe Amtskreds 4. dec. 1973-11. marts 2003. Minister for offentlige arbejder 30. aug. 1978-26. okt. 1979. Medlem af

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.

Læs mere

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret? Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på

Læs mere

Generation VII Ane nr. 154/155. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 154/155. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurs Nielsen og Kirstine Lisbeth Andersdatter 6 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Andersen & Maren Rasmusdatter Anders Andersen

Læs mere

Gårdene i Bobjerg 1531-1701. Lunde sogn, Sunds herred.

Gårdene i Bobjerg 1531-1701. Lunde sogn, Sunds herred. Gårdene i Bobjerg 1531-1701. Lunde sogn, Sunds herred. Skovbjerggård: 1531 Hedder Norrye 1 bolsvin, 1 får, 1 lam, 2 gæs, 4 høns 1537 Per Norrj 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, 1 bolgalt, 1 får, 1 lam, 2 gæs,

Læs mere

Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig

Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig BEK nr 841 af 28/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0201248 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1030 af 01/09/2015 Bekendtgørelse

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Dette er historien om Stavtrup matrikelsnummer 11a og Constantinsborg Hovedgård matrikelsnummer 9

Dette er historien om Stavtrup matrikelsnummer 11a og Constantinsborg Hovedgård matrikelsnummer 9 Stavtrup Mark - af Jens B. Skriver Dette er historien om Stavtrup matrikelsnummer 11a og Constantinsborg Hovedgård matrikelsnummer 9 Personoplysninger Ejendommen matrikelsnummer 11 i Stavtrup er oprettet

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

VESTERGAARD I ØRSLEV side 1

VESTERGAARD I ØRSLEV side 1 VESTERGAARD I ØRSLEV side 1 Om gård nr. 12 i Ørslev, Vestergaard. Ifølge F. Vestergaards: Bidrag til Ørslev Bys Historie fra 1782 til vore Dage kom gården til at hedde Vestergård, fik matrikelnummer 22.

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

Kilder til Vandborg Sogns historie ca til ca og til pastor Nørager i Vandborg-Ferring (f. 1771, d. 1843)

Kilder til Vandborg Sogns historie ca til ca og til pastor Nørager i Vandborg-Ferring (f. 1771, d. 1843) Kilder til Vandborg sogns historie. Utrykte.rtf, utrykte, s.1 (18 ) Kilder til Vandborg Sogns historie ca. 1787 til ca. 1834 og til pastor Nørager i Vandborg-Ferring (f. 1771, d. 1843) Utrykte. Henvisninger

Læs mere

Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet.

Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet. Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet. Igennem de sidste år er der blevet udviklet en lang række hjælpemidler, hvis basis er kort over Danmark. Der er gennem de sidste år

Læs mere