PUBLIC 11385/02 Interinstitutionel sag: 2001/0122 (CNS)

Transkript

1 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. august 2002 (OR. en) PUBLIC 11385/02 Interinstitutionel sag: 2001/0122 (CNS) LIMITE RECH 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Rådets beslutning om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" ( ) 11385/02 SM/bms DG C III DA

2 RÅDETS BESLUTNING Nr. / /EF af om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" ( ) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 2, under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 3, og ud fra følgende betragtninger: EFT EFT EFT 11385/02 SM/lbp 1 DG C III DA

3 (1) I henhold til traktatens artikel 166, stk. 3, iværksættes Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. /../EF 1 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation ( ) (i det følgende benævnt "rammeprogrammet") ved hjælp af særprogrammer, hvori angives de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige. (2) Rammeprogrammet er struktureret omkring tre aktivitetsblokke, "Koncentration og integration af EF's forskningsindsats", "Strukturering af det europæiske forskningsrum" og "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum"; den første og den tredje blok gennemføres for de indirekte aktioners vedkommende ved dette særprogram. (3) De deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende for rammeprogrammet, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget i forordning (EF) nr. /2002 2, (i det følgende benævnt "regler for deltagelse og formidling") bør også gælde for dette program. 1 2 EFT EFT 11385/02 SM/lbp 2 DG C III DA

4 (4) Det erkendes, at de nye instrumenter (integrerede projekter og ekspertisenetværk) har stor betydning som overordnet hovedmiddel til at nå målene om kritisk masse, forenkling af forvaltningen og europæisk nytteværdi af Fællesskabets forskning i forhold til det, der allerede iværksættes på nationalt plan, og til at nå målet om integration af forskningskapaciteten. Der vil blive sikret en smidig overgang fra de bestemmelser, der anvendes i femte rammeprogram, til dem der anvendes i sjette rammeprogram. De nye instrumenter vil blive anvendt under hvert forskningstema fra den dag sjette rammeprogram iværksættes, og hvis det skønnes nødvendigt, som hovedmiddel, mens der fortsat anvendes specifikke målrettede projekter og koordinerende aktioner. De skulle bevirke, at udgifterne til personale og administration sænkes til højst 6,0% af det samlede anslåede bevillingsbehov til gennemførelse af programmet. I 2004 vil uafhængige eksperter evaluere, hvor effektivt hvert af disse instrumenter har været under gennemførelsen af rammeprogrammet. (5) Lande, der har indgået de nødvendige aftaler kan deltage i programmet, jf. traktatens artikel 170; på projektplan og på grundlag af princippet om gensidig fordel kan også enheder fra tredjelande samt internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde deltage /02 SM/lbp 3 DG C III DA

5 (6) Ved gennemførelsen af dette program bør der i forlængelse af Kommissionens meddelelse "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum" lægges vægt på at fremme strategien for bæredygtig udvikling, på forskernes mobilitet, på innovation, på små og mellemstore virksomheders behov og på at tilskynde dem til at deltage samt på internationalt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer. Der bør rettes en særlig opmærksomhed mod kandidatlandene. (7) Ved gennemførelsen af forskningsaktiviteter under dette program skal grundlæggende etiske principper overholdes, herunder sådanne som kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (8) I forlængelse af Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab" samt Rådets resolutioner af 20. maj og 26. juni og Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar om samme emne er en handlingsplan under gennemførelse med det formål at give plads til, at kvinderne kan spille en større rolle inden for videnskab og forskning i Europa, og yderligere tiltag på området er påkrævet. Ved gennemførelsen af dette program vil der blive taget hensyn til kønsaspektet inden for forskning. (9) For at kunne udnytte det fulde potentiale i dette program bør alle relevante parter, især medlemsstaterne, de associerede kandidatlande og de andre associerede stater, tilskyndes til at engagere sig aktivt i en fælles bestræbelse på at øge koordineringen af den forskningsindsats, der gøres i Europa, bl.a. ved at åbne de nationale programmer og etablere netværk mellem dem og ved fri udveksling af oplysninger i forbindelse med den forskning, der foregår på alle niveauer EFT C 201 af , s. 1. EFT C 199 af , s. 1. EFT C 309 af , s /02 SM/lbp 4 DG C III DA

6 (10) Programmet bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemskuelig måde, så relevante interesser især inden for forskerverdenen, erhvervslivet, blandt brugerne og i det politiske liv tilgodeses; forskningsindsatsen under dette program bør i givet fald tilpasses til fællesskabspolitikkernes behov og til den videnskabelige og teknologiske udvikling. (11) Deltagelse af regioner i den yderste periferi i Fællesskabets FTU-programmer bør fremmes gennem passende ordninger, der er tilpasset deres særlig situation. (12) Deltagelse i aktiviteterne under dette program vil blive fremmet gennem offentliggørelse af de fornødne oplysninger om indhold, vilkår og procedurer; oplysningerne vil blive stillet til rådighed for potentielle deltagere, også fra de associerede kandidatlande og andre associerede lande, i god tid og i en grundigt gennemarbejdet form. Der vil blive gennemført specifikke aktiviteter til støtte for deltagelse af forskere og institutioner fra udviklingslande, Middelhavslande, herunder det vestlige Balkan, samt Rusland og de nye uafhængige stater (NIS). (13) Da gennemførelsesbestemmelserne til denne beslutning hovedsagelig er forvaltningsforanstaltninger, bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 1. Da på den anden side forskning, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra menneskelige embryoner, er betinget af etiske parametre, der skal fastlægges i overensstemmelse med udviklingen i den videnskabelige viden, udtalelsen fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik og, hvor det er relevant, nationale og internationale love og regler om etik, bør foranstaltninger til finansiering af sådanne projekter vedtages ved forskriftsproceduren i artikel 5 i Rådets forordning 1999/468/EF. 1 EFT L 184 af , s /02 SM/lbp 5 DG C III DA

7 (14) Kommissionen vil, når tiden er inde, sørge for, at der på grundlag af omfattende implementeringsdata foretages en uafhængig vurdering af de tiltag, der gennemføres på de områder, som programmet dækker, idet der tages hensyn til programmets bidrag til oprettelsen af det europæiske forskningsrum, hvilket vil blive gjort i åbenhed over for alle relevante aktører. (15) Der bør indføres en særlig budgetpost for hvert udvalgt forskningstema i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. (16) Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hørt om programmets videnskabelige og teknologiske indhold VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. I overensstemmelse med rammeprogrammet vedtages der for perioden fra [ ] til 31. december 2006 et særprogram om "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" (i det følgende benævnt "særprogrammet"). 2. Særprogrammets mål og videnskabelige og teknologiske prioriteringer er anført i bilag I /02 SM/lbp 6 DG C III DA

8 Artikel 2 I overensstemmelse med bilag II til rammeprogrammet skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være millioner EUR, hvoraf højst 6,0% skal anvendes til Kommissionens administrative udgifter. Bilag II indeholder en vejledende fordeling af beløbet. Artikel 3 Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under det sjette rammeprogram, skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. Artikel 4 1. De nærmere bestemmelser om Fællesskabets finansielle deltagelse i særprogrammet er de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i rammeprogrammet. 2. Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de instrumenter, der er fastsat i bilag III til rammeprogrammet og beskrevet i bilag III. 3. Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på særprogrammet /02 SM/lbp 7 DG C III DA

9 Artikel 5 1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret beskrivelse af målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, samt tidsplanen for gennemførelsen. 2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningstiltag, som medlemsstaterne, associerede stater, europæiske og internationale organisationer gennemfører. Det ajourføres i givet fald. Artikel 6 1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet. 2. Den i artikel 7, stk. 2, fastsatte procedure finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af følgende foranstaltninger: a) udarbejdelse og ajourføring af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, herunder fastlæggelse af, hvilke instrumenter der først og fremmest skal tages i brug, eventuelle senere justeringer af deres anvendelse, indholdet af indkaldelser af forslag samt de kriterier, der vil blive anvendt for evaluering og udvælgelse; 11385/02 SM/lbp 8 DG C III DA

10 b) godkendelse af finansieringen af: i) FTU-initiativer, der omfatter ekspertisenetværk og integrerede projekter, ii) FTU-initiativer inden for følgende udvalgte forskningstemaer: "Biologiske videnskaber, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste", "Informationssamfundsteknologi", "Nanoteknologi og nanovidenskab, videnbaserede multifunktionelle materialer, nye produktionsprocesser og nyt udstyr", "Luftfart og rumfart", "Fødevarekvalitet og -sikkerhed", "Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer", hvis det skønnede beløb for Fællesskabets bidrag er lig med eller større end 1,5 mio. EUR. iii) FTU-initiativer, bortset fra dem, der er omhandlet i punkt i) og ii), hvis det skønnede beløb for Fællesskabets bidrag er lig med eller større end 0,6 mio. EUR; c) udarbejdelse af mandatet for den eksterne evaluering, som er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i rammeprogrammet; d) eventuelle justeringer af den vejledende fordeling af beløbet, der er anført i bilag II /02 SM/lbp 9 DG C III DA

11 3. Proceduren i artikel 7, stk. 3, finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af følgende foranstaltninger: detaljerede gennemførelsesbestemmelser for forskningsaktiviteter, der indebærer anvendelse af stamceller fra menneskelige embryoner; FTU-initiativer, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra menneskelige embryoner. Artikel 7 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, og i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder. 4. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden /02 SM/lbp 10 DG C III DA

12 Artikel 8 1. I overensstemmelse med artikel 4 i rammeprogrammet offentliggør Kommissionen med jævne mellemrum en rapport om, hvor langt gennemførelsen af særprogrammet er nået; rapporten skal også indeholde oplysninger om finansieringsforhold og instrumenternes anvendelse. 2. Kommissionen sørger for, at der gennemføres en uafhængig overvågning og evaluering af aktiviteterne på de områder, som særprogrammet omfatter, jf. rammeprogrammets artikel 6. Artikel 9 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand 11385/02 SM/lbp 11 DG C III DA

13 BILAG I Videnskabelige og teknologiske mål og hovedlinjer for aktionerne Programmet er struktureret således: 1. KONCENTRATION OG INTEGRATION AF EF'S FORSKNINGSINDSATS 1.1. Udvalgte forskningstemaer Biologiske videnskaber, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste i) Avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet ii) Bekæmpelse af vigtige sygdomme Informationssamfundsteknologi Nanoteknologi og nanovidenskab, videnbaserede multifunktionelle materialer, nye produktionsprocesser og nyt udstyr Luftfart og rumfart Fødevarekvalitet og -sikkerhed Bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer i) Bæredygtige energisystemer ii) Bæredygtig overfladetransport iii) Globale miljøændringer og økosystemer 11385/02 SM/aa 1

14 Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund 1.2. Specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov Horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af små og mellemstore virksomheder Særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde 2. STYRKELSE AF GRUNDLAGET FOR DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM 2.1. Støtte til koordinering af aktiviteterne 2.2. Støtte til en sammenhængende politikudvikling Indledning Med dette program fremmes forskning i verdensklasse dels på centrale udvalgte områder af særlig interesse og nytteværdi for Europa og europæisk erhvervslivs konkurrenceevne, således som de er identificeret i det sjette rammeprogram, dels inden for emner, der identificeres som særlig betydningsfulde under gennemførelsen af rammeprogrammet på baggrund af behov i forbindelse med tilrettelæggelse eller gennemførelse af EU-politikker og muligheder, som opstår inden for nye frontforskningsområder /02 SM/aa 2

15 Programmet vil tilstræbe en mere omfattende integration af forskningen i Europa gennem: En koncentreret indsats inden for udvalgte forskningstemaer ved hjælp af stærkt virkende finansieringsinstrumenter (integrerede projekter og ekspertisenetværk), som grupperer forskningens aktører i sammensætninger, der egner sig til de udvalgte forskningstemaers nye udfordringer, og i et omfang, der sikrer den kritiske masse. Systematisk og koordineret planlægning og udførelse af forskning til støtte for EF-politikker og til udforskning af nye og opdukkende videnskabelige og teknologiske arbejdsområder, idet der tages hensyn til de behov, som de relevante aktører i hele Europa giver udtryk for. Fremme af netsamarbejde og en fælles indsats mellem nationale og europæiske rammer for forskning og innovation og åbning af nationale programmer inden for disse udvalgte områder, herunder, hvor det er relevant, ved hjælp af de i traktatens artikel 169 omhandlede programmer, samt inden for andre områder, hvor en sådan indsats ville være til gavn for det europæiske forskningsgrundlag. Dette program står i et komplementært forhold til programmet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" og til særprogrammet for Det Fælles Forskningscenter (FFC), og dets gennemførelse vil blive koordineret med disse to programmer. Det internationale samarbejde er en vigtig dimension af rammeprogrammet. I dette særprogram udføres de internationale aktiviteter på to måder: Deltagelse af forskere, forskerhold og institutioner fra tredjelande i projekter inden for de forskellige udvalgte forskningstemaer, der har tilknytning til globale problemer, og som er genstand for en international indsats. Specifikke internationale samarbejdsaktiviteter med visse grupper af lande som støtte for Fællesskabets udenrigspolitik og udviklingspolitik /02 SM/aa 3

16 Det internationale samarbejde inden for rammeprogrammet og målene hermed beskrives under "Specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt". Kandidatlandene vil blive tilskyndet til at deltage i programmet. Små og mellemstore virksomheder vil blive tilskyndet til at deltage, og på et overordnet plan vil ligestilling mellem mænd og kvinder blive sikret under gennemførelsen af aktiviteterne. De aktiviteter, der iværksættes under programmet, vil blive gennemført i integrerede helheder for at sikre sammenhæng og synergi mellem deres forskellige elementer og i relevante tilfælde med andre dele af rammeprogrammet Koncentration og integration af EF's forskningsindsats 1.1. UDVALGTE FORSKNINGSTEMAER De udvalgte forskningstemaer tegner sig for langt størsteparten af udgifterne under det sjette rammeprogram. Det er hensigten at skabe en betydelig løftestangsvirkning gennem en stærkt koncentreret forskningsindsats på fællesskabsplan, som sammen med aktioner inden for andre dele af rammeprogrammet og gennem åben koordinering med andre - regionale, nationale, europæiske og internationale - rammer vil resultere i en sammenhængende og højeffektiv fælles bestræbelse på at nå de overordnede mål. 1 Med henblik på at lette en sådan sammenhængende gennemførelse af programmet vil Kommissionen for hvert møde i programudvalget som fastlagt på dagsordenen i overensstemmelse med de fastlagte retningslinjer refundere udgifterne til én repræsentant pr. medlemsstat samt én ekspert/rådgiver pr. medlemsstat for de dagsordenspunkter, hvor en medlemsstat har brug for særlig ekspertise /02 SM/aa 4

17 For hvert aktivitetsområde beskrives derfor: hovedmål og forventede resultater inden for hvert af de udvalgte forskningstemaer de forskningsopgaver, der skal tages op i en EF-indsats. De udvalgte forskningstemaer beskrives ved deres overordnede mål og de vigtigste fokusområder for forskningen. Det tilhørende arbejdsprogram vil beskrive forskningsindholdet i yderligere detaljer. Inden for de udvalgte forskningstemaer erkendes det, at de nye instrumenter (integrerede projekter og ekspertisenetværk) har stor betydning som et overordnet hovedmiddel til at nå målene om kritisk masse, forenkling af forvaltningen og europæisk nytteværdi af Fællesskabets forskning i forhold til det, der allerede iværksættes på nationalt plan, og til at nå målet om integration af forskningskapaciteten. Projekternes størrelse er ikke et kriterium for udelukkelse, og små og mellemstore virksomheder og andre mindre enheder er sikret adgang til nye instrumenter. Ekspertisenetværk og integrerede projekter vil blive benyttet fra programmets begyndelse inden for hvert enkelt udvalgt forskningstema, og, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, som hovedmiddel, men samtidig anvendes der fortsat specifikke målrettede projekter og koordinerende aktioner. Foruden forskning og teknologiudvikling kan de omfatte følgende aktiviteter, når disse er særlig relevante for de fastsatte mål: demonstration, formidling og udnyttelse; samarbejde med forskere og forskerhold fra tredjelande; udvikling af menneskelige ressourcer, herunder fremme af forskeruddannelse; udvikling af forskningsfaciliteter og -infrastruktur af specifik betydning for den forskning, der udføres; fremme af et bedre forhold mellem videnskab og samfund, herunder kvinder inden for videnskab /02 SM/aa 5

18 Specifikke målrettede forskningsprojekter og koordinerende aktioner, samt specifikke støtteaktioner, kan også anvendes ud fra betragtningen "vej til topkvalitet" under arbejdet med de udvalgte forskningstemaer. Innovation er en vigtig dimension, der skal tages i betragtning ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af FTU-aktiviteter. Ekspertisenetværk og integrerede projekter vil navnlig omfatte aktiviteter i tilknytning til formidling og udnyttelse af viden og, hvor det er relevant, aktiviteter, der kan sikre overførsel af teknologi og fremme udnyttelsen af resultaterne. Hvor det er hensigtsmæssigt, vil der blive langt særlig vægt på overførsel af teknologi til små og mellemstore virksomheder og på oprettelse af forskningsbaserede virksomheder som et middel til at udnytte forskningsresultaterne. De udvalgte forskningstemaer omfatter i visse tilfælde forskning, der ligger på grænsen af de traditionelle områder, så fremskridt vil kræve en tværfaglig indsats. Når der er behov for det, vil der også under hvert udvalgt forskningstema blive udført sonderende frontforskning i emner, der er nært beslægtet med et eller flere af temaernes emner. Der vil i nødvendigt omfang også blive lagt vægt på måling og prøvning. I forbindelse med gennemførelsen af programmet vil der blive lagt særlig vægt på samordning mellem de forskellige udvalgte forskningstemaer og mellem disse temaer og tiltag under "Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov". Der vil blive taget behørigt hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og ligestilling mellem kønnene. Endvidere vil aktiviteterne på dette område, hvor det er relevant, omfatte forskningens etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle forhold, dens potentielle anvendelser, samfundsøkonomiske virkninger af den videnskabelige og teknologiske udvikling samt fremsyn. Forskning i etik i tilknytning til den videnskabelige og teknologiske udvikling vil blive gennemført under programmet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" /02 SM/aa 6

19 Ved gennemførelsen af dette program og i de forskningsaktiviteter, det kommer til at omfatte, skal grundlæggende etiske principper overholdes. Disse omfatter de principper, der kommer til udtryk i EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder følgende: beskyttelse af menneskelig værdighed og menneskeliv, beskyttelse af persondata og privatlivets fred samt dyre- og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med EF-retten og relevante internationale konventioner og adfærdskodekser som f.eks. Helsingfors-erklæringen i dens seneste udgave, Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin undertegnet i Oviedo den 4. april 1997 og tillægsprotokollen om forbud mod kloning af mennesker undertegnet i Paris den 12. januar 1998, FN's konvention om børns rettigheder, den universelle erklæring om det menneskelige genom og menneskerettighederne, som UNESCO har vedtaget, samt de relevante resolutioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Der vil desuden blive taget hensyn til udtalelser fra Gruppen af Rådgivere vedrørende Etik inden for Bioteknologi ( ) og fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (1998 og fremefter). I overensstemmelse med nærhedsprincippet og de forskellige strategier, der findes i Europa, skal deltagerne i forskningsprojekter overholde gældende love og etiske regler i de lande, hvor forskningen udføres. Det er under alle omstændigheder de nationale regler, der gælder, og ingen forskning, som er forbudt i en given medlemsstat, vil få støtte fra fællesskabsmidler i denne medlemsstat. Hvor det er relevant, skal deltagerne i forskningsprojekter ansøge de relevante nationale eller lokale etiske råd om godkendelse, inden de påbegynder FTU-aktiviteterne. Kommissionen vil foretage en systematisk etisk gennemgang af forslag, der vedrører etisk følsomme spørgsmål, især forslag, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra menneskelige embryoner /02 SM/aa 7

20 Alle forskningsprojekter, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra menneskelige embryoner, vil efter den ovennævnte etiske gennemgang blive forelagt et forskriftsudvalg. I særlige tilfælde kan en etisk gennemgang foretages, mens et projekt gennemføres. Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte under dette særprogram: forskning i reproduktiv kloning af mennesker forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige 1 forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller. Desuden udelukkes under alle omstændigheder finansiering af forskning, der er forbudt i samtlige medlemsstater. I overensstemmelse med Amsterdam-protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd skal dyreforsøg erstattes med alternative forsøgsmetoder i alle tilfælde, hvor det er muligt. Dyrs lidelse skal undgås eller holdes på et minimum. Dette gælder (jf. direktiv 86/609/EØF) især for dyreforsøg med arter, der er nært beslægtede med mennesker. Ændring af dyrs arvemasse og kloning af dyr kommer kun i betragtning, hvis formålene er etisk velbegrundede, vilkårene sikrer dyrevelfærden, og principperne om biologisk mangfoldighed overholdes. 1 Der kan ydes tilskud til forskning i behandling af kønskirtelkræft /02 SM/aa 8

21 Disse retningslinjer finder anvendelse ved gennemførelsen af dette program. Endvidere vil Kommissionen regelmæssigt overvåge de videnskabelige fremskridt og de nationale regler for at tage hensyn til den seneste udvikling. Overvågningen kan om nødvendigt føre til en revision af retningslinjerne Biologiske videnskaber, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste Kortlægningen af det menneskelige genom og mange andre genomer varsler en ny tidsalder inden for humanbiologi, som frembyder hidtil uanede muligheder for at forbedre menneskers sundhed og fremme industriel og økonomisk aktivitet. Arbejdet inden for dette forskningstema vil bidrage til at konkretisere disse fremskridt ved at integrere post-genomforskningen, herunder forskningen vedrørende beslægtede molekylære mekanismer, i de mere veletablerede biomedicinske og bioteknologiske metoder og lette integrationen af forskningskapacitet (både offentlig og privat) i Europa for at skabe bedre sammenhæng og opnå kritisk masse. Integreret tværfaglig forskning, der muliggør et tæt samspil mellem teknologi og biologi, er af afgørende betydning, når genomdata skal omsættes til praktiske anvendelser. Derudover vil et vigtigt element være at inddrage centrale aktører, som f.eks. erhvervslivet, personale inden for sundhedssektoren og læger, politiske beslutningstagere, lovgivende myndigheder, patientsammenslutninger og eksperter i etiske spørgsmål, i gennemførelsen af dette tema. Der vil desuden, når det er relevant, blive lagt vægt på børnesygdomme og behandlingen heraf og ligestilling mellem kønnene inden for forskning vil blive sikret 1. 1 Årsager, kliniske symptomer, følger og behandling af sygdomme og lidelser er ofte forskellige for kvinder, mænd og børn. Derfor skal alle aktiviteter, der finansieres under dette udvalgte forskningstema, tage højde for muligheden for sådanne forskelle i deres forskningsprotokoller, metoder og resultatanalyser /02 SM/aa 9

22 Dette udvalgte forskningstema vil fremme og støtte tværfaglig grundforskning med det formål at udnytte genomdataenes fulde potentiale til at underbygge anvendelser i tilknytning til menneskers sundhed. På anvendelsessiden vil hovedvægten blive lagt på forskning, der sigter imod at bringe grundlæggende viden til anvendelse (translationel tilgang), for at muliggøre reelle og konsekvente og koordinerede fremskridt på europæisk niveau inden for lægevidenskaben og forbedre livskvaliteten. Denne forskning vil også have konsekvenser for forskning inden for f.eks. landbrug og miljø, som behandles under andre udvalgte forskningstemaer; der skal tages behørigt hensyn til sådanne konsekvenser under gennemførelsen af de berørte forskningstemaer. Den vil udgøre en integrerende del af Den Europæiske Unions indsats for at effektivisere den europæiske bioteknologiske industri i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm. Den vil blive brugt til at skabe stærke forbindelser mellem alle aktiviteter, der forbedrer rammebetingelserne for innovation i den sundhedsrelaterede del af den bioteknologiske industri, navnlig i små og mellemstore virksomheder, og herunder fremme iværksætterånd og investeringsmuligheder gennem venturekapital og inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank. Der vil ligeledes blive lagt vægt på at identificere lovgivningsmæssige hindringer for udviklingen af nye anvendelser for genomforskningen, på i det tidligst mulige stadium at foregribe de etiske konsekvenser og på de mere generelle følger for samfundet og borgerne af udviklingen inden for genomforskningen. Dette udvalgte forskningstema vil ligeledes fremme gennemførelsen og udviklingen af Det Europæiske Fællesskabs sundhedsstrategi. Der vil inden for hele dette forskningstema blive tilskyndet til internationalt samarbejde. I givet fald vil der blive taget behørigt hensyn til Fællesskabets tilsagn om at bekæmpe fattigdommen i udviklingslandene og den betydning, som en forbedret sundhed vil have for processen - i overensstemmelse med artikel 177 i traktaten og med Det Europæiske Fællesskabs øgede indsats for at bekæmpe HIV/AIDS, malaria og tuberkulose /02 SM/aa 10

23 Forskningsopgaver i) Avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet Grundviden og basisredskaber inden for funktionel genomforskning i alle organismer Det strategiske mål er her at fremme den grundlæggende forståelse af genominformation ved at udvikle den videnbase, de redskaber og de ressourcer, som er nødvendige for at kortlægge funktionen af gener og genprodukter, der har betydning for menneskers sundhed og at undersøge deres indbyrdes samspil og deres samspil med miljøet. Forskningen vil omfatte følgende: Genekspression og proteomforskning: Målene er at sætte forskerne bedre i stand til at afkode genernes og genprodukternes funktion og til at kortlægge de komplekse regulerende netværk (biokompleksitet), der kontrollerer de grundlæggende biologiske processer. Forskningen vil fokusere på: udvikling af højkapacitetredskaber og -metoder til overvågning af genekspression og proteinprofiler og til kortlægning af proteiners funktioner og vekselvirkninger mellem biologiske molekyler i den levende celle. Strukturel genomforskning: Målene er at sætte forskerne i stand til mere effektivt, og oftere end det i øjeblikket er muligt, at bestemme proteiners og andre makromolekylers tredimensionale struktur, hvilket er vigtigt for at kunne belyse proteinernes funktion og af stor betydning for udviklingen af lægemidler. Forskningen vil fokusere på: udvikling af højkapacitetmetoder til bestemmelse af makromolekylestrukturer i tre dimensioner med høj opløsning /02 SM/aa 11

24 Komparativ genomforskning og populationsgenetik: Målene er at sætte forskerne i stand til at anvende velkarakteriserede modelorganismer til at forudsige og afprøve genfunktioner og til at drage fuld fordel af specifikke befolkningskohorter i Europa til at kortlægge forholdet mellem genfunktion og sundhed eller sygdom. Forskningen vil fokusere på: udvikling af modelorganismer og transgenetiske redskaber; udvikling af genetiske, epidemiologiske redskaber og standardiserede protokoller til genotypebestemmelse. Bioinformatik: Målene er at give forskerne adgang til effektive redskaber til forvaltning og fortolkning af den til stadighed voksende mængde genomdata og at sætte dem i stand til at stille disse data til rådighed for forskersamfundet i en tilgængelig og anvendelig form. Forskningen vil fokusere på: udvikling af bioinformatikredskaber og ressourcer til lagring, udnyttelse og behandling af data; udvikling af databiologiske metoder til "in silico"-forudsigelse af genfunktioner og til simulering af komplekse regulerende netværk. Tværfaglige metoder til funktionel genomforskning med henblik på undersøgelse af grundlæggende biologiske processer: Målene er sætte forskere i stand til at undersøge grundlæggende biologiske processer ved at integrere de ovennævnte innovative metoder. Forskningen vil fokusere på: belysning af de underliggende mekanismer for grundlæggende cellulære processer, identifikation af de involverede gener og afkodning af deres biologiske funktioner i levende organismer /02 SM/aa 12

25 Anvendelse af viden og teknologi inden for genomforskning og bioteknologi på sundhedsområdet Det strategiske mål er her at fremme den europæiske bioteknologiindustris konkurrenceevne ved at udnytte den rigdom af biologiske data, som genomforskningen og fremskridtene inden for bioteknologi resulterer i. Forskningen vil omfatte følgende: Teknologiske platforme for udvikling inden for området nye diagnose-, forebyggelses- og behandlingredskaber: I forbindelse med forebyggelse og behandling af sygdomme er målene er at fremme samarbejdet mellem højere læreanstalter og industrien ved hjælp af teknologiske platforme, hvor tværfaglige metoder, der anvender frontteknologier, som genomforskningen har resulteret i, kan bidrage til fremskridt inden for sundhedssektoren og til nedbringelse af omkostningerne gennem en mere præcis diagnose, en individuel behandling og mere effektive udviklingsveje for nye lægemidler og behandlingsformer (som f.eks. udvælgelsen af nye lægemiddelkandidater) og andre nye produkter, som den nye teknologi resulterer i. Forskningen vil fokusere på: rationel og fremskyndet udvikling af nye, sikrere og mere effektive lægemidler, herunder farmakogenomiske metoder; udvikling af ny diagnostik; udvikling af nye in vitro tests til erstatning for dyreforsøg; udvikling og afprøvning af nye forebyggende og terapeutiske redskaber, såsom somatiske gen- og celleterapier (især stamcellebehandling, f.eks. terapier vedrørende neurologiske og neuromuskulære forstyrrelser) og immunoterapi. innovativ forskning i post-genomforskning, der indebærer store anvendelsesmuligheder. Med henblik på at sikre samfundsmæssigt ansvarlige valg, befolkningens accept og en effektiv udviklingsproces for disse nye teknologier, vil det være nødvendigt på et tidligt tidspunkt aktivt at inddrage lovgivere, eksperter i etiske spørgsmål, patienter og samfundet generelt i ovennævnte aktiviteter /02 SM/aa 13

26 ii) Bekæmpelse af vigtige sygdomme Anvendelsesorienterede genomforskningsmetoder til opnåelse af viden og teknologi inden for lægevidenskab Det strategiske mål er her at udvikle bedre strategier for forebyggelse og håndtering - også ved hjælp af avancerede sundhedsteknologier - af sygdomme hos mennesker og for et sundt liv og en sund aldringsproces. Det vil udelukkende være koncentreret om ved hjælp af alle relevante organismer at integrere genomforskningsmetoder i de mere etablerede metoder til undersøgelse af sygdoms- og sundhedsdeterminanter. Indsatsen vil blive koncentreret om støtte til "translationel forskning" med det sigte at overføre grundlæggende viden til klinisk anvendelse. Forskningen vil fokusere på: Bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og sjældne sygdomme: Målene er at forbedre den forebyggende indsat mod og håndteringen af vigtige årsager til dødelighed og dårligt helbred i Europa og at samle Europas forskningsressourcer omkring håndtering af sjældne sygdomme. Forskningen vil fokusere på: integration af klinisk ekspertise og ressourcer med relevante modelsystemer og avancerede redskaber i funktionel genomforskning for at nå frem til et gennembrud inden for behandling og håndtering af disse sygdomme. Bekæmpelse af resistens over for antibiotika og andre lægemidler: Målene er at tage kampen op med den største trussel mod folkesundheden, som skyldes lægemiddelresistente patogener. Forskningen vil fokusere på: udnyttelse af den eksisterende viden om mikroorganismers genomer og om samspillet mellem vært og patogen til at udvikle vacciner og alternative behandlingsstrategier, der kan omgå problemet med resistens over for antimikrobielle og andre lægemidler; udvikling af strategier for optimal udnyttelse af antimikrobielle lægemidler; støtte til EF-nettet til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme /02 SM/aa 14

27 Hjerneforskning og bekæmpelse af sygdomme i nervesystemet: Målene er at udnytte genominformation til at opnå en bedre forståelse af hjernens funktion og funktionsforstyrrelser for at få ny indsigt i mentale processer, til at bekæmpe neurologiske lidelser og sygdomme og til at forbedre regenerering efter hjerneskader. Forskningen vil fokusere på: forståelse af det molekylære og cellulære grundlag for hjernefunktion, hjerneskader, hjernens plasticitet og regenereringsevne, indlæring, hukommelse og erkendelse; udvikling af strategier for forebyggelse og forvaltning af neurologiske og mentale lidelser og sygdomme (som f.eks. Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og nye varianter af Creutzfeldt-Jakobs sygdom), herunder i forbindelse med narkotikaafhængighed. Forskning i menneskets udvikling og i aldringsprocessen: Målet er at opnå en bedre forståelse af menneskets udvikling med særlig vægt på aldringsprocessen for dermed at udvikle evidensgrundlaget for forbedring af folkesundhedsstrategier og således fremme en sund levevis og en sund aldringsproces. Forskningen vil fokusere på: forståelse af den menneskelige udvikling fra undfangelse til pubertetsalder; undersøgelse af de molekylære og cellulære determinanter for en sund aldringsproces, herunder disse determinanters samspil med miljø-, adfærds- og kønsfaktorer. Bekæmpelse af kræft Målet er at bekæmpe kræft ved at udvikle bedre patientorienterede strategier, fra forebyggelse til mere effektiv og tidligere diagnose og bedre behandling med minimale bivirkninger. Forskningen vil derfor blive koncentreret om at omsætte den viden, der opnås ved genomforskning og på andre felter inden for grundforskning, til anvendelser, som kan forbedre klinisk praksis og folkesundheden /02 SM/aa 15

28 Den patientorienterede metode vil omfatte fire indbyrdes forbundne elementer. Forskningen vil fokusere på: At etablere faciliteter og udvikle initiativer til udnyttelse af kræftforskningen i Europa; at fremme udvikling af evidensbaserede retningslinjer for god klinisk praksis og forbedrede folkesundhedsstrategier ved hurtigere at omsætte eksisterende forskningsresultater til anvendelse i praksis. At støtte klinisk forskning, især kliniske forsøg med det sigte at validere nye og forbedrede indgreb. At støtte "translationel" forskning med det sigte at overføre grundlæggende viden til klinisk praksis og folkesundhedssektoren. Andre spørgsmål vedrørende kræft som f.eks. aldring og kræft, regionale forskelle, psykiske og sociale aspekter, palliativ behandling og vejledning til støttegrupper. Bekæmpelse af de vigtigste fattigdomsrelaterede overførbare sygdomme Det strategiske mål er her at sætte ind over for den globale nødsituation, som de tre vigtigste overførbare sygdomme - hiv/aids, malaria og tuberkulose - har skabt, og udvikle en effektiv sygdomsbekæmpelse, særlig til brug i udviklingslandene. Det forventes, at udviklingslandene vil blive vigtige partnere i gennemførelsen af denne opgave, og at de, hvor det er hensigtsmæssigt, vil deltage direkte i aktiviteterne, navnlig gennem programmet for kliniske forsøg /02 SM/aa 16

29 Forskningen vil fokusere på: udvikling af lovende, potentielle metoder (vacciner, terapier og hivmikrobicider) til bekæmpelse af de pågældende sygdomme ved at støtte forskning over hele spektret lige fra grundlæggende molekyleforskning, der udnytter genomforskning i mikroorganismer, over præklinisk afprøvning og proof-of-principle; etablering af et program for kliniske forsøg for at samle og støtte Europas aktiviteter på området kliniske forsøg, der specifikt er rettet mod sygdomsbekæmpelse i udviklingslandene; etablering af et netværk for forsøg med aids-behandlingsmetoder i Europa for at forbedre sammenhængen og komplementariteten mellem kliniske forsøg med aidsbehandlingsmetoder til brug i Europa. Forskningsaktiviteter, der gennemføres inden for dette udvalgte forskningstema, vil omfatte sonderende frontforskning vedrørende emner, der er nært beslægtet med et eller flere af temaets emner. Der vil blive anvendt to komplementære metoder, en receptiv og åben metode og en proaktiv metode Informationssamfundsteknologi Informationssamfundets teknologier (IST) er ved at ændre økonomien og samfundet radikalt. De skaber ikke blot nye arbejdsmetoder og nye virksomhedsformer, de fremkommer ligeledes med løsninger på store samfundsmæssige udfordringer såsom sundhedsvæsen, miljø, sikkerhed, mobilitet og beskæftigelse og har vidtrækkende indflydelse på vor dagligdag. IST-sektoren er nu en af de største økonomiske sektorer med en årlig omsætning på mia. EUR og over 12 millioner ansatte i Europa. Det udvalgte forskningstema "Informationssamfundsteknologi" vil bidrage direkte til realiseringen af de europæiske politikker for vidensamfundet, som det blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000 og i Stockholm i 2001, og som afspejles i eeurope-handlingsplanen. Det vil sikre europæisk førerskab inden for de generiske og anvendte teknologier, der er centrale for videnøkonomien. Det sigter mod at forbedre innovation og konkurrenceevne i europæiske virksomheder og inden for den europæiske industri og mod at øge udbyttet for alle europæiske borgere /02 SM/aa 17

30 Europa vil ikke opleve succeshistorier som dem, det har opnået inden for mobil- og trådløs kommunikation eller forbrugerelektronik, medmindre der gøres en reel indsats for at opnå kritisk masse på centrale områder af IST-forskningen. Indsatsen vil derfor mobilisere forskersamfundet omkring mål på mellemlangt og langt sigt og fremme integrationen af den offentlige og den private indsats i europæisk skala med det formål at opbygge vigtige kompetencer og styrke innovationen. De vil omfatte højrisikobetonet og langsigtet FTU såsom udvikling af næste generation af mobile og trådløse systemer efter 3G. Selv om der er gjort store fremskridt, har vi endnu langt fra udnyttet alle mulighederne i videnbaserede tjenester i den daglige tilværelse. Produkter og tjenester er stadig svære at bruge, og for mange mennesker helt utilgængelige. Den "digitale kløft" bliver bredere og bredere, både i Europa og på verdensplan. Forskningen vil fokusere på den kommende generation af teknologier, hvor computere og net indbygges i dagligdagens omgivelser og giver adgang til en mangfoldighed af tjenester og applikationer via let anvendelige grænsefladesystemer. Denne vision om "intelligente omgivelser" sætter brugeren, dvs. mennesket, i centrum for det fremtidige udviklingsarbejde for et videnbaseret samfund, der er åbent for alle. Forskningstemaet informationssamfundets teknologier til støtte for eeurope-handlingsplanen vil bidrage til at opbygge et informations- og videnbaseret samfund i Europa, og de mindst udviklede regioner tilskyndes til at deltage. Det vil ligeledes omfatte aktiviteter, der knytter forbindelse mellem EU's indsats og den internationale indsats. Målet er at nå frem til global konsensus inden for dette forskningstema, hvor det er relevant, f.eks. via initiativet om intelligente fremstillingssystemer (IMS-initiativet) eller dialogen om driftsikkerhedsspørgsmål, for yderligere at integrere forskningen i de nye associerede stater i EU's forskningsindsats og for at lette samarbejdet med udviklingslandene /02 SM/aa 18

31 I tillæg hertil vil der under dette udvalgte forskningstema blive ydet støtte til forskning, der går ud på at undersøge og gøre forsøg med fremtidsvisioner og opdukkende teknologi på videngrænsen inden for IST-området. Som led i ovennævnte opgaver vil det udvalgte forskningstema også omfatte aktiviteter til videreudvikling af Gèant- og GRID-projekterne. Forskningsopgaver i) Anvendt IST-forskning, der tager store samfundsmæssige og økonomiske udfordringer op Målet er at udvide rækkevidden og effektiviteten af IST-baserede løsninger, der tager store samfundsmæssige og økonomiske udfordringer op, og at gøre dem tilgængelige for borgere, virksomheder og organisationer på den mest pålidelige og naturlige måde, hvor som helst og når som helst. Tillids- og sikkerhedsskabende teknologi: Målet er at udvikle teknologier, der kan løse de centrale sikkerhedsudfordringer, der stilles af en "gennemdigitaliseret" verden og af behovet for at sikre den enkeltes og samfundenes rettigheder. Forskningen vil fokusere på grundlæggende sikkerhedsmekanismer og deres interoperabilitet, dynamiske sikkerhedsprocesser, avanceret kryptografi, teknologier, der kan forbedre beskyttelsen af privatlivets fred, teknologier til håndtering af digitale aktiver og teknologier, der kan understøtte pålideligheden af virksomheders og andre organisationers funktioner i dynamiske og mobile systemer /02 SM/aa 19

32 Forskning, der tager samfundsmæssige udfordringer op: Der fokuseres på "intelligente omgivelser" for at inddrage borgerne yderligere i informationssamfundet, for at sikre mere effektive forvaltnings- og støttesystemer inden for sundhed, sikkerhed, mobilitet og miljø og for at bevare kulturarven; integration af mange funktionalitet på tværs af disse områder vil ligeledes blive støttet. Forskning i "e-integration" vil fokusere på systemer, der muliggør adgang til informationssamfundet for alle, på teknologier, der er tilgængelige for alle, og som kan sikre en fuldstændig deltagelse i informationssamfundet, og på hjælpesystemer, der kan genoprette funktioner eller kompensere for handicap for dermed at sikre en større livskvalitet for borgere med særlige behov og for de personer, der tager sig af dem. På sundhedsområdet vil arbejdet fokusere på intelligente systemer, der sigter mod at støtte sundhedspersonale, mod at give patienter en personlig sundhedspleje og information og mod at forbedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i den brede befolkning. Forskningen vil ligeledes omfatte intelligente systemer til forbedring af beskyttelsen af personer og ejendom og til sikring og beskyttelse af civil infrastruktur. På mobilitetsområdet vil forskningen fokusere på infrastruktur til køretøjer og bærbare systemer, som kan føre til integreret sikkerhed, komfort og effektivitet og gøre det muligt at udvikle avanceret logistik, mobildatasystemer i trafikken ("infomobility") samt lokalitetsbaserede tjenester. Forskningen på miljøområdet vil fokusere på videnbaserede systemer til forvaltning af naturressourcer og til risikoforebyggelse og krisestyring, herunder humanitær minerydning. På fritidsområdet vil forskningen fokusere på intelligente og mobile systemer og anvendelser inden for underholdning. På turismeområdet vil forskningen vedrøre vidensdeling og interaktive tjenesteydelser. Med hensyn til kulturarven vil forskningen fokusere på intelligente systemer til dynamisk adgang til og beskyttelse af materielle og immaterielle kulturelle og videnskabelige ressourcer /02 SM/aa 20

33 Forskning, der tager udfordringerne på arbejdspladsen og inden for erhvervslivet op: Målet er at give virksomheder, enkeltpersoner, offentlige administrationer og andre organisationer mulighed for fuldt ud at bidrage til og drage fordel af udviklingen af en pålidelig videnbaseret økonomi samtidig med, at arbejdets og arbejdslivets kvalitet forbedres, og at støtte livslang, permanent læring for at forbedre de faglige kvalifikationer. Forskningen vil ligeledes sigte mod at opnå en bedre forståelse af de samfundsøkonomiske drivkræfter og virkningerne af udviklingen af teknologi til informationssamfundet. Forskningen i elektronisk forretningsdrift og elektronisk forvaltning vil fokusere på at forsyne europæiske organisationer, private såvel som offentlige, og navnlig små og mellemstore virksomheder, med driftskompatible systemer og tjenester, der kan forbedre innovationskapaciteten, værdiskabelsen og konkurrencedygtigheden inden for videnøkonomien, og på at støtte nye erhvervsmiljøer ( "økosystemer" i erhvervslivet). Forskningen i organisatorisk videnforvaltning vil sigte mod at støtte organisatorisk innovation og fleksibilitet gennem udvikling, udveksling, omsætning og levering af viden. Forskningen i elektronisk og mobil handel vil fokusere på driftskompatible, multimodale applikationer og tjenester i heterogene net. Det vil omfatte handel, samarbejde, arbejdsflow og elektroniske tjenester dækkende hele værdiskabelsescyklussen for udvidede produkter og tjenesteydelser når som helst og hvor som helst. Forskningen i systemer til e-arbejde vil fokusere på nye udformninger af arbejdspladsen, der omfatter innovative teknologier for at fremme kreativitet og samarbejde, på øget effektivitet i ressourceudnyttelsen og på at udvide arbejdsmulighederne til at omfatte alle borgere i lokalsamfundene. Forskningen i e-læring vil fokusere på en individualiseret adgang til og formidling af lærestof samt på avancerede læringsmiljøer på skoler, universiteter, arbejdspladser og inden for livslang læring i almindelighed, hvor der drages fordel af udviklingen af intelligente omgivelser /02 SM/aa 21

34 Løsning af komplekse problemer på områder som videnskab, teknik, erhvervsliv og samfund: Målet er at udvikle teknologier til udnyttelse af databehandlings- og lagringsressourcer, der er fordelt på geografisk spredte lokaliteter, og til på en problemfri måde at gøre dem tilgængelige i forbindelse med løsning af komplekse problemer inden for videnskaben, industrien, erhvervslivet og samfundet. Af anvendelsesområder kan nævnes miljø, energi, sundhed, transport, rationalisering i industrien, økonomi og nye medier. Forskningen vil fokusere på nye edb-modeller, herunder GRID-baserede databehandlings- og informationssystemer, peer-to-peer teknologier og tilknyttet specialbrugerudviklet software til udnyttelse af decentrale databehandlings- og lagringsressourcer i stor skala og til udvikling af skalérbare, pålidelige og sikre platforme. Denne forskning vil omfatte nye samarbejdsredskaber og programmeringsmetoder, der støtter applikationernes driftskompatibilitet, og nye generationer af værktøjer til simulering, visualisering og datamining. ii) Kommunikations-, databehandlings- og softwareteknologi Målene er at befæste og yderligere udvikle europæisk styrke på områder såsom mobilkommunikation, forbrugerelektronik og indlejret software og indlejrede systemer samt at øge kommunikationsog informationsbehandlingsteknologiernes resultater, pålidelighed, omkostningseffektivitet, funktionalitet og tilpasningsdygtighed, således at man kan opfylde det stigende behov for applikationer. Arbejdet vil også føre frem mod næste generation af internetteknologi (herunder sjette udgave af internetprotokollen) /02 SM/aa 22