Det digitale byggeri. Del 1: teori og baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det digitale byggeri. Del 1: teori og baggrund"

Transkript

1 Det digitale byggeri Del 1: teori og baggrund Undervisningsmateriale til Tekniske Designere udarbejdet af Selandia-CEU, Odense Tekniske Skole og Roskilde Tekniske Skole, Juni April 2008

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Hvad er det digitale byggeri?...4 Hvorfor Det Digitale Byggeri?...4 De digitale bygherrekrav...4 Digitalt udbud...5 Projektweb...5 3D modeller...5 Digital aflevering...6 Hvor står det digitale byggeri lige nu?...6 Konstruktionsprocessen/projekteringen...7 VVS, EL og Ventilation...7 Vareidentifikation (varenumre)...8 Krav om standarder...9 Eksempel på en BIM model omkring et parcelhus...9 Formidling og udprint...10 Projektweb...10 Den digitale skurvogn...11 Filnavne og mappestruktur...12 Filnavngivning...14 Lagstruktur...17 Kodningsprincipper...17 Tegningsstandarder...22 DBK...28 Aspektankegangen...30 Målet med Bygningsmodellen D CAD-manualen...36 Produktionskort...39 Miniordbog...40 side 2 af i alt 41

3 Indledning Dette materiale er blevet til på foranledning af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Baggrunden for arbejdet er, at der er behov for uddannelse og efteruddannelse inden for det digitale byggeri. Projektet har således dels haft til formål at opkvalificere de implicerede parter, dels at udvikle et undervisningsmateriale, rettet mod grunduddannelse og efteruddannelse af Tekniske Designere, som får en betydelig rolle i Det Digitale Byggeri. Materialet er udarbejdet af lærere fra Roskilde Tekniske Skole, Selandia CEU, samt Odense Tekniske Skole. Vi vil gerne rette en speciel tak til Lisbeth Cederholm fra Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, som har bistået os med sin store viden og snusfornuft, samt Pia Christoffersen, chefkonsulent og GISansvarlig i NTI CAD, som delagtiggjort os i sin viden omkring samspillet mellem CAD-programmerne og det digitale byggeri. Formål Dette materiale er lavet til undervisning og efteruddannelse af Tekniske Designere. Materialet er delt op i to dele. I den første del, teoridelen, forklares hensigten med, og baggrunden for det digitale byggeri. I en anden del, praksisdelen, gennemgås opbygningen af et étfamilieshus som et eksempel på hvordan en konstruktionsproces kan se ud, hvis det skal overholde kravene til det digitale byggeri. Det er meningen at materialet skal kunne bruges som en reference når eleverne selv skal til at konstruere jvf. reglerne for det digitale byggeri. Det er vigtigt at bemærke at étfamilieshuse indtil videre ikke konstrueres ud fra reglerne om det digitale byggeri. Kun større offentlige byggerier over en vis beløbsramme henhører under reglerne for det digitale byggeri. Af pædagogiske årsager har vi valgt at begrænse os til det enkle. side 3 af i alt 41

4 Hvad er det digitale byggeri? Hvorfor Det Digitale Byggeri? Det Digitale Byggeri er et initiativ fra regeringen, der betyder, at statslige bygherrer 1 pr. 1. januar 2007 skal stille en række IKT-krav til rådgivere 2 og udførende 3. Målet for Det Digitale Byggeri er at højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Det Digitale Byggeri skal få virksomhederne til at anvende samme data og samme tegninger i alle faser af en byggeproces. Ved at få byggeriets parter til at tale og forstå hinanden i ét arbejdssprog, kan man bedre undgå misforståelser, fejl og forsinkelser af byggeriet. Det er Erhvervs - og Byggestyrelsen der har stået bag udviklingen af Det Digitale Byggeri. Implementeringsnetværket 4 for Det Digitale Byggeri står for oplysning om og implementering af Det Digitale Byggeri i branchen og dens virksomheder. Gevinster ved digitalt byggeri Hensigten med det digitale byggeri er således at: Danne et fælles sprog for alle aktører i projektet Definere standarder, som fremmer ensartede tilbud Fange fejl på modeller allerede i konstruktionsstadiet = bedre byggekvalitet Opnå bedre og hurtigere kommunikation via projektwebben De digitale bygherrekrav Ved statsligt byggeri skal byggeerhvervets virksomheder kommunikere digitalt på følgende områder: Digitalt udbud Projektweb 3D modeller Digital aflevering 1 Bygherren er den person eller institution der ønsker at få bygget noget, og som betaler for byggeriet. 2 Rådgiverne kan være arkitekter, ingeniører, økonomer eller jurister, som hjælper bygherren med at håndtere byggeriet. 3 De udførende kan være forskellige virksomheder som udfører selve byggeriet som fx entreprenører, tømrere og murere. 4 Implementeringsnetværket er bl.a. støttet af Den Europæiske Socialfond. side 4 af i alt 41

5 Digitalt udbud Udbudsprojektet skal foreligge digitalt og indeholde en beskrivende mængdefortegnelse, i hvilken rådgiveren har opgjort de mængder, som entreprenørerne skal lægge til grund for deres tilbud. Den beskrivende mængdefortegnelse er dog først obligatorisk fra Den beskrivende mængdefortegnelse skal udformes på grundlag af det nye klassifikationssystem, DBK. Arbejds- og byggesagsbeskrivelser skal baseres på bips B 100 standarden. Selve tilbudsgivningen foregår ved at de bydende entreprenører uploader deres tilbud til bygherren via en portal (projektweb) på internettet. Her foregår licitationen ved at bygherren samtidig offentliggør de indkomne tilbud. Projektweb De medvirkende parter ved et statsligt byggeprojekt skal dele projektdata og udveksle dokumenter, tegninger og beskrivelser via en projektportal på internettet, kaldet projektweb. Alle byggeprojektets væsentlige aktører skal have adgang til projektwebben - og de skal overholde en række fælles spilleregler for datadisciplin og samarbejde. Entreprenørerne og håndværkerne skal - i en "digital skurvogn" på byggepladsen - have adgang til projektwebben og mulighed for at udprinte tegninger i A3 format. De projekterende skal tilpasse deres tegningsformater med dette for øje. 3D modeller Arkitekter og ingeniørrådgivere skal udføre 3D visualiseringer og simuleringer ved idé- og projektkonkurrencer, når det skønnes at "bidrage væsentligt" til at belyse forslagenes arkitektoniske og tekniske kvaliteter. Ved byggesummer over 40 mio. kr er kravet obligatorisk. Arkitekter og ingeniørrådgivere skal anvende 3D modeller i projekteringen, når det skønnes hensigtsmæssigt ud fra en samlet bedømmelse af økonomi og nytteværdi. Ved byggesummer over 40 mio. kr. er kravet obligatorisk. 3D modeller i projekteringen skal opfylde en række krav til indhold, informationsniveauer mv. i de forskellige faser, som bygherren skal specificere for det enkelte projekt. Modellerne skal kunne udveksles i IFC-formatet 5 med mindre andet aftales. 5 IFC står for Industry Foundation Classes. IFC-formatet er et fælles udvekslingsformat for tegninger og intelligente objekter (døre, vinduer, etc.) i CAD i det digitale byggeri. side 5 af i alt 41

6 3D modeller er kernen i det digitale byggeri. Visionen er at alle data knyttes til en 3D bygningsmodel, som genereres under projekteringen. 3D modellerne skal give mulighed for at genanvende geometriske data og egenskabsdata i de efterfølgende faser. Modeller og CAD-filer skal stilles til rådighed for entreprenøren. Digital aflevering Ved byggesager med en samlet byggesum på 15 mio. kr. eller mere skal byggeprojektets deltagere digitalt aflevere de driftsrelevante data, som bygherren har stillet krav om. Bygherren fastlægger hvilke projektdeltagere, der er omfattet af digital aflevering, og udpeger den part, der i forbindelse med afleveringen skal varetage overdragelsen. Den digitale aflevering skal - efter bygherrens valg - ske enten i form af XML-filer 6 med tilhørende dokumenter, som en 3D model eller ved direkte indtastning i driftsherrens FM 7 - og driftssystemer. Hvor står det digitale byggeri lige nu? Det er vigtigt at pointere at der er mange virksomheder der endnu ikke kører efter standarderne for DDB. Dels fordi de ikke laver store byggerier for de offentlige instanser, dels fordi det er en helt ny tankegang der skal implementeres, og endelig kræver det også investeringer i software og efteruddannelse. Nu er processen startet, og så må tiden vise hvordan byggebranchen tager imod den. 6 XML er en åben standard med et åbent format, som gør at man kan adskille data og præsentationen af data. 7 FM-systemer står for Facility Management, og er drift og vedligeholdelsessystemer. Som oftest er det i praksis en database, der holder styr på hvornår og hvordan et byggeris elementer skal vedligeholdes. side 6 af i alt 41

7 Konstruktionsprocessen/projekteringen I det digitale byggeri ønsker man at samle alle nødvendige data omkring en bygning i en såkaldt bygning-informations-model (BIM). En BIM model er en intelligent model, der sammenkæder en række forskellige informationer, der typisk ikke er en del af en traditionel CAD-tegning, herunder Geometriske egenskaber (dimensioner, mængde) Visuelle egenskaber (farve, transperans,...) Funktionsrelaterede egenskaber (materiale, styrke, støj,...) Produktionsrelaterede egenskaber (kontrolkrav mv.) Produktrelaterede egenskaber (klassifikation, leverandør, priser, driftoplysninger) Konstruktionen af bygningen foregår hovedsagelig i 3D. Formålet med dette er: at der kan udføres kollisionskontrol på bygningens forskellige elementer og forsyningsledninger at der kan laves visualisering og simulering af bygningen i dag og i fremtiden at der kan laves dataudtræk som mængdefortegnelser, volumen, tyngde osv. at vi tilpasser os den internationale udvikling VVS, EL og Ventilation Byggebranchen har traditionelt været splittet op i mange fag. Ofte har det betydet at de håndværkergrupper der er kommet senere ind i byggeprocessen har måttet lave "hovsaløsninger", fordi byggeriet ikke har været ordentligt gennemtænkt fra starten. Dette gælder ikke mindst VVS, el og ventilationsområdet. Netop disse områder kræver særlig bevågenhed, fordi der er tale om systemer, der hver for sig har stor indflydelse på funktionen i bygningen. Samtidig er der høje krav om sikkerhed, driftsikkerhed, driftsøkonomi, og efterfølgende vedligeholdelse. I det digitale byggeri er det en central tankegang at alle byggeriets faser er medtænkt fra starten. Vha. 3D modellerne kan man opdage evt. kollisioner mellem de forskellige systemer, og de øvrige bygningselementer. Man kan hurtigt rette på dimensionerne af fx afløb, fordi elementerne er parametrisk opbygget. Desuden kan man lave dataudtræk omkring de mange, mange delelementer der er i et moderne byggeri. Det kræver dog en ensartet standard, som ikke på side 7 af i alt 41

8 nuværende tidspunkt er fuldt implementeret (se nærmere under afsnittet Vareidentifikation). Vareidentifikation (varenumre) Hvis det digitale byggeri skal fungere optimalt skal alle byggeriets materialer have en vareidentifikation. I det europæiske samarbejde er der skabt et entydigt system, EAN-systemet. EAN er et varenummer med oplysninger om land, producent og vare. Den europæiske organisation samarbejder med den tilsvarende organisation for Nordamerika (UCC) omkring EAN-UCC systemet. Systemet muliggør bl.a. anvendelse af stregkoder. Dette system er særdeles godt implementeret i dagligvarehandelen. EAN anvendes ikke konsekvent som element i vareklassifikationssystemerne på VVS. Rørforeningen (VVS-grossisterne) oplyser dog, at EAN nummereret findes i denne forenings database over VVS-produkter. På EL-området, som også har en relativt stor andel e-handel (40-50% af transaktionerne), anvendes EAN derimod næsten konsekvent af de store grossister. Det er helt afgørende for at kunne udnytte det potentiale, der er ligger i en bedre logistik i samspillet mellem på den ene side de udførende virksomheder og på den anden side forhandlere/producenter, at EAN nummeret bliver generelt anvendt, idet der i så fald kan anvendes systemer med automatisk lageropfyldning og med tilmelding og afmelding af varer via stregkodelæser, således som det i dag er tilfældet i de særlige servicebilkoncepter, som anvendes af grossisterne på el-området. Mulige tiltag som kan skubbe på udviklingen En af de ting man måske kan forestille sig i fremtiden hen imod indførelsen af et fælles, internationalt orienteret vareklassifikationssystem er at Erhvervs- og Boligstyrelsen tager initiativ til et samarbejde med de tre store brancheområder; Trælast, VVS og El med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse af EAN varenumre. Samspillet mellem projekterende og producenter Rådgiverne bruger i forbindelse med projekteringen en betydelig mængde information om byggevarer. Denne information er traditionelt blevet hentet i mapper med produktinformation, som producenterne har udarbejdet bog distribueret. I stigende udstrækning er denne information nu også tilgængelig fra producenternes websteder. Det gælder også CAD-filer med detaljer om produktet. Flere producenter oplyste, at den overvejende brug af side 8 af i alt 41

9 oplysningerne i dag foregår via Internettet, og at de derfor overvejer af undlade at producere informationerne på papir. Krav om standarder Netop standardiseringen af informationerne og strukturen i opbygningen og vedligeholdelsen af en projektweb er et af de punkter, som afgørende for, om projektet får succes eller ej. Flere virksomheder har i dag interne projektwebs, hvor alle medarbejdere har adgang til alle oplysninger, og hvor tegninger, referater og korrespondance kører digitalt mellem de involverede. Samtidig har de mulighed for at trække oplysningerne uafhængigt af, hvor i verden de befinder sig. Det vil sige, at det også kan klares direkte ude fra byggepladsen. Det bliver selvfølgelig en noget mere kompliceret sag, når det skal være på et niveau, hvor alle de involverede virksomheder på byggepladsen kan være med. Det vil kræve nogle standarder og strukturer, som ikke er lagt fast i dag. Et andet problem er hvordan man sikrer, at man hele tiden bliver holdt ajour med eventuelle ændringer og nye detaljer. Eksempel på en BIM model omkring et parcelhus I Del 2: praksis og udførelse, der følger med denne teoretiske gennemgang af det digitale byggeri, findes en gennemgang af hvordan man i praksis kan arbejde med projekteringen af et nyt parcelhus. Gennemgangen tager udgangspunkt i de almindelige opgaver der er i forbindelse med projekteringen så man vil altså også finde beskrivelser som ikke er omfattet af det digitale byggeri. side 9 af i alt 41

10 Formidling og udprint Projektweb Alle oplysninger fra alle faserne i et byggeprojekt, udarbejdes og udveksles elektronisk via en særlig webportal kaldet projektweb. Når alle aktørerne kan give hinanden informationer via projektweb, forsvinder dyngerne af papirtegninger, og alle har de seneste, de rigtige og enslydende versioner af byggedokumenterne samlet på et og samme sted. Hver fase bygger ovenpå de informationer, de får fra tidligere led i byggeprocessen. Så hvis alt går glat, kan man derfor bygge mere effektivt, mere produktivt og med færre fejl med digital kommunikation end man kan i en traditionel byggesag. Vil man byde på et statsligt nybyggeri, kræver bygherren, at udførende firmaer kan bruge den særlige webportal, projektwebben, for at hente udbudsmaterialet. Sit tilbud skal man også give via projektwebben, og man skal have en digital signatur. Flere store El- og VVS-firmaer har allerede nu hvad der skal til, for at bruge projektweb, de kan modtage elektroniske tegninger, de har udstyr i huset til at skrive dem ud, og de har digitale signaturer. Hvad indeholder projektweb Som udgangspunkt er projektweb opdelt i tre Rum. Arbejdsrum: Hvor der arbejdes sammen på de forskellige dokumenter. Gældende rum: Hvor det godkendte og gældende materiale findes. Dette rum opdeles i Grundlag og Klar til produktion. Arkivrum: Til materiale der tidligere har været gældende. Dette rum opdeles i Dokumentation, Som udført og Udgået. side 10 af i alt 41

11 I bygherrekravet indgår at al projektinformation så vidt muligt skal udveksles på projektweb. Det omfatter tegninger, modeller, beskrivelser, tidsplaner, referater og al skreven kommunikation m.m. Projektweb skal således være den eneste kommunikationskanal for al tegnet og skreven information. Dette indbefatter således både breve og s. Tegninger og modeller skal være i et format som alle relevante parter i byggeprojektet kan læse. I forbindelse med et digitale byggeri, er der derfor oprettet et specielt tegningsformat, IFC. Formatet kan bruges i de tilfælde hvor parterne ikke kan blive enige om andre udvekslingsformater. Kræver disciplin Hvis projektwebben bruges rigtigt, bør det betyde nemmere og meget hurtigere kommunikation med hinanden. Man kan følge med i det hele via nettet. Men det kræver voldsom disciplin. Projekter bliver ikke altid opdateret godt nok, og derfor kommer risikoen for at der bliver begået fejl. Den digitale skurvogn Alle led i byggeprocessen skal kunne trække på projektwebben. Det er derfor vigtigt at håndværkergrupperne har mulighed for at komme på internettet, og kan se og printe tegninger og produktionskort ud. Der er derfor krav om bredbånds-internetopkobling på byggepladserne. Dette kaldes populært "den digitale skurvogn". side 11 af i alt 41

12 For at tegningsmaterialet ikke skal blive for svært at håndtere på byggepladsen er der krav om at alle tegninger skal holdes i max. A3 format. Filnavne og mappestruktur Ethvert af byggesagens dokumenter findes nemmere, når det har sin faste plads i en logisk og fælles struktur af mapper og i nødvendigt omfang undermapper Publikation anviser en fælles systematik for arkivering af sagsdokumenterne i en byggesag, som de involverede parter producerer, fra den første kontakt af bygherre til byggeriet synes 5 år efter aflevering. Arkiv- og dokumentstrukturen anviser så vidt muligt placering af alle tænkelige dokumenter, der kan forekomme på en byggesag anbragt i mapper med et standard nummer/navn. Desuden omfatter publikationen et forslag til fælles filnavngivningsstandard, der baserer sig på arkivstrukturen (dog navngives CADfiler efter ibb s CAD-manual 2000) Strukturen kan med fordel anvendes både til ringbindsarkiv og digitalt på en virksomheds interne filserver eller på en fælles projektweb, samt på både små og store projekter. I ringbindsarkivet vil standard nummer/navn fremgå af rygskiltene på ringbindene og af teksten på skillebladene inde i ringbindene. På en filserver/projektweb navngives sagens mapper med standard nummer/navn. Anvendes strukturen på projektweb, er det muligt at alle parter deles om samme struktur, idet man med rettigheder styrer hvem, der må hente, aflevere og se filer i de respektive mapper og med brug af ansvarskode i filnavnene, som sikrer filerne mod at overskrive hinanden. Struktur og principper Arkiv- og dokumentstrukturen består af to niveauer: Niveau-1 der omfatter 15 hovedafsnit i et sagsforløb, og som tænkes anvendt på små sager eller ved sagsopstart. Niveau-2 der beskriver underinddelingen af niveau-1, som tænkes anvendt, når sager vokser, eller man af side 12 af i alt 41

13 af ni- andre årsager ønsker en underinddeling veau 1 mapperne. På en lille sag eller ved sagsopstart - hvor sagen kan rummes i èt ringbind, anvendes mappebetegnelserne fra niveau-1 til teksten på fanebladene samt på mapperne i det digitale arkiv: 01_ BASIS Sagsbasis 09_ BRG Beregninger 02_ AFT Aftaleforhold 10_ KS Kvalitetssikring 03_ OKO Økonomi 11_ MILJO Miljø og arbejdsmiljø 04_ MYN Myndigheder 12_ BYG Byggeledelse 05_ KOR Korrespondance 13_ DV Drift og vedligehold 06_ REF Referater 14_ ARKIV Arkiv 07_ TEGN Tegninger 15_ UDG Udgået dokumentation 08_ BESK Beskrivelse Digital struktur: Niveau 2 som bruges når byggesagerne er meget store er 07_TEGN herefter opdelt som vist 07_ TEGN 07-01_ BYH 07-02_ BYR 07-03_ ARK 07-04_ KON 07-05_ VVS 07-06_ EL 07-07_ ENT 07-08_ OVR 07-09_ SYMB Tegninger Bygherre Bygherrerådgiver Arkitekt Konstruktionsingeniør VVS og ventilationsingeniør El ingeniør Entreprenør Øvrige Symboler/blokke side 13 af i alt 41

14 Digital Struktur: Filnavngivning Følgende afsnit viser hvordan arkivstrukturens mappenavne med fordel kan anvendes til navngivning af filer. Der kan arbejdes med 6 positioner Pos. 1 Pos. 2 Pos. 3 Pos. 4 Pos. 5 Pos. 6 SAG_ BRV A X Pos. 1 Pos. 2 Sagsidentifikation Hver sag gives en unik kode (evt. benyttes sagsnummeret), så filer på forskellige projekter let kan holdes adskilt. Sagsidentifikationen sikre herved mod utilsigtet overskrivning af filer fra andre sager, og giver desuden den fordel, at oprydning i vildfarne filer bliver lettere. Sags ID et bør dog være så kort som muligt. Filtype Filtypen er lig med den navnet på den mappe/det faneblad dokumentet arkiveres under. BRV FOR NOT INOT RAP SKIT = Brev, fax, = Forsendelsesliste(kan med fordel også anvendes til faxforsider) = Notat, eksternt = Notat, internt = Rapporter = Skitser Pos. 3 Ansvar Som ved tegnings- og modelfilnavngivningen angiside 14 af i alt 41

15 ves i filnavnet ansvarskode. Derved sikres mod utilsigtet overskrivning af andre parters filer, når der udveksles digitalt via mails eller ved brug af projektweb, hvor strukturen med fordel kan deles af de implicerede parter. A = Arkitekt B = Bygningsejer/Bygherre C = Styring, regulering og overvågning E = El G = Generel projektinformation, projektleder I = Landinspektør K = Konstruktionsingeniør L = Landskabs- og havearkitekt M = Miljøingeniør O = Reserveret P = Producent, leverandør R = Bygherrerådgiver U = Udførende V = VVS-ingeniør X = Reserveret Y = Myndigheder Pos. 4 Pos 5 Lokalisering Bygningsnummer, ejendomsnummer m.v. Anvendes kun hvis det er relevant på den enkelte sag. Løbenr Giver mulighed for 999 af hver dokumenttype for hver part. 000 reserveres til eventuelle dokumentoversigter, herefter nummereres fortløbende indenfor hver fil- /dokumentkategori. Løbenummeret kan med fordel anvendes til underinddeling af en parts dokumenter, hvis en part udfører flere opgaver, mellem hvilke der ønskes skelnet. F.eks. kan VVS-ingeniøren under sin funktion have Ventilation og Sprinkler, hvilket i tegnings- og modelfilnavngivningssystemet klares ved temakoderne hhv. 57 og 581. I de øvrige filer kan tilsvarende reservere løbenumrene til VVS-ingeniøren, løbenumrene til Ventilation og de resterende løbenumre til sprinkler. Derved minimeres behovet for oprettelsen af et væld af parter i arkivstrukturen. side 15 af i alt 41

16 Pos.6 Version Version følger dokumentets revisionsbogstaver. Således har første udgivelse af dokumentet ingen version, hvorefter revisionerne navngives fortløbende alfabetisk Er der behov for foreløbige versioner af dokumentet, skal disse navngives fortløbende numerisk, men så snart alfabetiske versioner har været anvendt, kan der ikke genoptages anvendelse af numeriske versioner. side 16 af i alt 41

17 Lagstruktur Den oprindelige lagstruktur blev første gang udgivet i Selvom brugerne på nogle punkter finder lagstrukturen besværlig og abstrakt, har den på fleksibel vis kunnet tilpasse sig både simple og komplekse opgaver. Den væsentligste ændring i lagstruktur 2005 er muligheden for at arbejde med farveplot. Der arbejdes i AutoCAD ikke længere med color dependent plot style table (CTB), hvor farve og tykkelse hænger sammen, men med named plot style table (STB) der giver mulighed for at have forskellige linietykkelser på samme farve. Lagstrukturen forventes over en årrække at blive afløst af nye principper for strukturering efterhånden som branchen overgår til objektorienteret projektering. Arbejdet med en bevægelse mod 3D projektering er allerede startet, og en stor del af det vil blive gennemført af bips i regi af Det Digitale Byggeri under Erhvervs- og Byggestyrelsen, og det er derfor usikkert hvordan næste version af lagstrukturen eller en tilsvarende publikation for objekter kommer til at se ud. Kodningsprincipper BIPS opererer med en lagkode med 7 positioner, således: Pos. 1 Pos. 2-4 Pos. 5 Pos. 6 Pos. 7 Ansvar SfB Fagkode Infokode 1 Infokode 2 X Xxx X X x Ansvarskode, pos. 1 Ansvarskoden angiver den part, der har ansvaret for det pågældende lag. A = Arkitekt B = Bygherre C = Styring, regulering og overvågning E = El-ingeniør G = Generel projektinformation I = Landinspektør K = Konstruktionsingeniør L = Landskabs- og Havearkitekt M = Miljøingeniør N = Geoteknik O = Reserveret P = Producent, leverandør Q = Akustiker side 17 af i alt 41

18 R = BygherreRådgiver U = Entreprenør / Udførende V = VVS-ingeniør X = Reserveret SfB-kode, pos. 2-4 SfB koden angiver emnet for laget, og skal vælges fra SfB tavlen, der i Danmark udgives af Byggecentrum. Bips anbefaler, at alle vægge samles 1 A med respektiv underinddeling hvad enten det er yder- eller indervægge. Hvis man ønsker at separere lette vægge mv., så brug A Det skal bemærkes, at sfb koden 09 bruges i forbindelse med de projektadm. lag side 18 af i alt 41

19 Fagkoder, pos. 5 For de projektadministrative lag er følgende fagkoder gældende: og gælder for alle fag C = Snitpile G = Grundlagstegning, skannet tegning, referencefil H = tegningsskilte (Hoved) I = Information M = Modulnet N = Noter P = NordPil og koordinatkryds R = Revision S = Skære- og foldemærker U = BrUger til bruger information V = Viewramme For Arkitektlag er følgende fagkoder gældende: A = membraner (Asfalt, gummi, plast, u.tag, dampsp.) B = Beton, E = beslag, låse, søm, skruer F = Fast (inventar) G = Glas H = Huller og udsparinger I = Isolering L = Letbeton M = Murværk og tegl O = Overfladebeklæd. lette plader, gips, eternit mv. P = Planter og bevoksning S = Stål/metal T = Træ V = Vand Y = flytbart (mobilt/løst, inventar og vægge) - = Uspecificeret For konstruktionsingeniøren er følgende fagkoder gældende: A = Armering L = Letbeton B = Beton, in situ M = Murværk og tegl D = indstøbningsdele N = Netarmering E = Elementer, beton S = Stål F = Fugebånd T = Træ G = Glas X = andet H = Huller og udsparinger - = Uspecificeret I = Isolering side 19 af i alt 41

20 Fagkoder findes ligeledes på følgende fag: VVS EL Landskabs- og havearkitekt Landinspektør Anlæg, introduktion Anlæg Vej Anlæg Bro Anlæg Forsyning Infokode 1 pos. 6 Er ens for alle fag og er som vist: A = Arealangivelse B = Betjeningsareal C = Snitlinie F = Forbindelseslinier, hjælpelinier og faldlinier G = Grænselinier I = Index, attribut K = Kotelinier M = Målsætning/dimensionering O = koter og kotepile P = snitpile R = Referencepunkt S = Skravering og signaturer T = Tekst U = Usynlig, over snitfladen V = Visuelle effekter(personer, biler, dyr mv.) Y = symboler Z = Zoneangivelse - = Uspecificeret Infokode 2 pos. 7 Er ens for alle fag og er som vist B = Bund (underkant) E = Eksisterende, men bevares G = Grafikfil H = Skjult i snitfladen J = Fjernes K = Koblet fra, eksisterende ude af drift, død ledning N = Nærside O = Overflade (baggrund i snit/opstalt P = Projekteret, fremtidig NY R = Revision U = Udgår, eksisterende men fjernes T = Top ( overkant) - = Uspecificeret Eksempel: A09MM- betyder A = arkitekt 09 = Projektalment mv. M = modulnet side 20 af i alt 41

21 M = målsætning/dimension - = ikke noget fra infokode 2 Eksempel: A21-M- betyder A = arkitekt 21 = Vægge og søjler - = Ingen fagkode M = målsætning/dimension - = ikke noget fra infokode 2 Bemærk: Fordel som led i struktureringen af projektets data, projektets indhold eller temaer i model- og tegningsfiler. Udvælg dernæst de nødvendige lag for hver modelfil, så vidt muligt uden at afvige fra laglisterne. Begræns antal anvendte lag mest muligt af hensyn til overskuelighed det er ikke en kvalitet i sig selv at bruge mange lag. Projektet kan have databehov, som ikke er dækket af laglisterne. Så må man oprette sine egne lag, men så vidt muligt stadig operere inden for de beskrevne kodningsprincipper. Lagstrukturen burde indeholde lag i rigelig mængde til alle formål. Det er ikke meningen, at alle lag skal bruges af alle, det er et tilbud - ikke et påbud. Brug kun de lag, som tjener formålet i firmaets opgaver. Der vil sikkert være et antal lag, du ved, du aldrig vil få brug for. Disse rækker kan du slukke for eller slette i laglisterne. Der skal kun benyttes et lag pr. modelfil til hver af skravering, målsætning og tekst. Dog kan man også vælge at lade disse lag følge emnet de beskriver med korrekt kode for hhv. skravering, målsætning og tekst. side 21 af i alt 41

22 Tegningsstandarder Det grafiske udtryk Linietyper anvendes som beskrevet C202 Skravering: Tekst: Målsætning: Skravering skal anvendes i begrænset omfang på tegninger. Det kan være nødvendigt med forskellige visuelle skraveringer eller fremhævede linier på opstalten for at kunne aflæse tegninger Ved skravering af vægge henvises til Bips Tegningsstandarder del 2. arkitekter Jvf. bips generelle tegningsstandard: Generelt er teksthøjden 2,5 mm for beskrivende tekst, mål samt tekst til figurer og 3,5 mm for titler. På tegninger med høj detaljeringsgrad kan teksthøjden 1,8 mm undtagelsesvist benyttes som alternativ. Jvf. bips generelle tegningsstandard. Det kan dog være nødvendigt at reducere målsætningshøjder mest muligt. I disse tilfælde anbefales det at bruge højden 1,8. Generelt for vægge: Som hovedregel tegnes kun den ydre kontur af en væg på etageplanen. Der skal således ikke tegnes isolering, vinduesnicher eller øvrig vægopbygning. Dette tegnes udelukkende på detaljeniveau. Signaturer for vægge skelner ikke mellem udvendige og indvendige vægge. Signaturen angiver heller ikke, om væggene er bærende eller ikke bærende. Der er valgt signaturer for de mest almindelige vægtyper. For gipsvægge, skelnes der ikke mellem forskellige typer af stolper/regler eller udvendig beklædning. Dette må tydeliggøres med en signaturforklaring eller i beskrivelsen. side 22 af i alt 41

23 Ved komplicerede vægge, som er sammensat af flere forskellige typer, fx en beton del med en speciel ydervægsbeklædning eller en systemvæg sammensat af glaselementer og gipselementer, kan det være hensigtsmæssigt at tegne afgrænsningen af begge vægtyper. Det anbefales under alle omstændigheder at lægge så mange informationer som muligt ud på en detalje, så væggenes ydre kontur står tydelig. Skraveringer på vægge er en mulighed, der kan øge overskueligheden. Det er ikke noget krav. Skravering skal ikke justeres i forhold til plotning, dvs. skraveringen vil ses tættere, jo mindre målestokken vælges. Alt skal tegnes i det rigtige mål, dog med visse modifikationer med hensyn til vægopbygninger, systemvægge m.m. Gipsvæg: Gipsvægge tegnes altid i multiplum af 5 mm. Kun den udvendige kontur af gipsvæggen tegnes. Der skal således hverken medtegnes isolering, stolper eller opdelingen af gipsplader på etageplanen. Et udvalg af standard bredder for gipsvægge vil således være: 2 lag gips: 70, 95, 105, 120, 145 mm. 3 lag gips: 85, 110, 120, 135, 160 mm. Det er kun på detaljer, man skal tegne gipsplader og regler ind. Gipsen tegnes i tykkelse efter leverandørens anvisninger, altså 13 mm pr. plade; to lag gips tegnes 25 mm. Bærende søjler kan indtegnes. En gipsvæg skraveres ikke Betonvægge: Kan vælge at skravere med Ansi137 eller undlade skravering Letbetonvæg: Skravering Zigzag side 23 af i alt 41

24 Vinduer: Hullet til vinduet i væggen skal tegnes i sande mål. Kotehøjder på vinduer findes på snit og skal ikke skrives på etageplan kan dog indgå som en oplysning i vinduesnummer. Vinduer skal betragtes som en signatur. Der skal kun medtages de oplysninger, som er nødvendige til at vise hvilken type vindue, der er tegnet på etageplanen. Vindueskarm kan tegnes med, men ikke nødvendigvis i sande mål og altid uden detaljering. Karmen sættes direkte hvor væggen slutter. Fuge tegnes ikke ind. Denne metode bruges for at sikre korrekt hovedmålsætning. Signatur for vinduets hængsling og oplukke retning angives. En stiplet linie betyder oplukning indad, en fuld optrukket betyder udad. Signaturen er en trekant, hvor de to ben viser hængslingssiden og spidsen viser åbningsstedet. Der kan være to trekanter på et vindue, hvis vinduet er af typen dreje/kip. Vinduesnummer skrives med store bogstaver og begynder med V. vinduesnummer tegnes på enten etageplan eller opstalt, men aldrig begge steder. Alle vindues oplysinger kan evt. bygges sammen i eet vinduesnummer. Døre: Dørhullet i væggen skal tegnes i sande mål. Kotehøjder for døre angives på snit og skal ikke skrives på etageplan (kan dog indgå som en oplysning i dørnummer). Døren skal betragtes som en signatur. Der skal kun medtages de oplysninger, som er nødvendige til at vise hvilken type dør, der er tegnet på etageplanen, og hvor dørslaget er. Dørkarm kan tegnes med, men ikke nødvendigvis i sande mål og altid uden detaljering. side 24 af i alt 41

25 Karmen sættes direkte hvor væggen slutter, fuge tegnes ikke med. Denne metode bruges for at sikre korrekt hovedmålsætning. Det kan besluttes, at døren indsættes rigtigt i væggens dørhul, det vil sige, at dør og dørslag viser den sande placering i dørkarmen dvs. i væggens fulde bredde. Dørnummer skrives med store bogstaver og begynder med D. Dørmodulbetegnelse skrives som 9M, 10M, 11M osv. Brandklassificering kan skrives på særlig brandplan eller kan indgå i dør nummer. Det starter med B. Alle døroplysninger kan evt. bygges sammen i ét dørnummer. Gulve: Lofter: Trapper: Symboler: Niveauspring i gulvet tegnes med en enkelt linie. Faldlinier kan forekomme, men detaljerede angivelse fx i badeværelser findes i ingeniørprojektet eller på rumtegninger. Gulvkoter kan skrives på etageplanen, men skal fortrinsvis fremgå af snit. Bjælker, balkoner og udhæng over ståhøjde kan indtegnes som stiplet linie. En trappe skal forstås som et symbol, hvor de vigtigste oplysninger er følgende: udstrækning og retning, herunder start trappe og slut trappe. Antallet af trin skal fremgå. Det er ikke et krav, at håndliste og værn medtegnes. Den del af trappeforløbet der ligger over etagesnittet kan undlades. Trappen tegnes i sande mål. Et trappenummer starter med T. Der henvises til til de enkles fags tegningsstandarder C203 side 25 af i alt 41

26 Tegningslayout Etageplan: Snit og opstalt: Opstalt, specifik: Arkitektens etageplaner bruges tit som underlag for andre fagområder. Arkitektens etageplaner er også en del af situationsplaner, byggepladsoversigter og landskabsplaner. Endvidere bruges etageplanerne af mange andre. Bygherren bruger dem ofte til møbleringsoversigter, leverandører til videre projektering, beregninger, overflader, osv. Når byggeriet skal udføres, bruges arkitektens etageplaner af håndværkere og entreprenører på pladsen. Af hovedtegninger findes udover etageplanen også snit, opstalt og den helt overordnede situationsplan. Både snit og opstalter tegnes i sande mål 1:1. Også koten skal være sand. Det vil sige, at højdekote 0 skal lægges i 0 på y-aksen i filens koordinatsystem. På snit og opstalter skal modulnet altid medtages. Snit og opstalt kan i enkelte tilfælde kombineres i samme tegning. Man skal dog være opmærksom på, at samme opstalt/snit kun må optræde eet sted. Tegningshenvisninger og detaljehenvisninger kan findes på både snit og opstalter. Der skal udføres opstalter af samtlige af husets facader. Opstalten giver et overblik over bygningens elementer og materialesammensætninger, herunder vinduer og døre også når huset er i flere etager. Der er ikke målsætning på opstalten, men enkelte væsentlige koter kan tillades. Vinduesnumre kan ofte med fordel angives på opstalt, idet det kan give et bedre overblik end hvis de optræder på etageplanerne. Men bemærk, at findes vinduesnumre på opstalten må de ikke også findes på etageplanen. Det øger risikoen unødigt for fejl og besværliggør eventuelle senere revisioner. side 26 af i alt 41

27 Snit, specifik: Tagplaner: Situationsplan: Af hovedsnittet fremgår alle væsentligt konstruktions- og koteoplysninger. Højderelaterede målkæder kan også findes på snit. Snittet kan bruges som en underliggende reference på detail tegninger, men vil som regel optræde som selvstændig modelfil uden referencetilknytning. Der skal som hovedregel være et snit i mindst to forskellige retninger, og på etageplanen skal indføres nøjagtig hvor snittene er udført. Det er vigtigt, at tagets ydre afgrænsning er tegnet præcist. Herudover kan der indtegnes fald, ovenlys, taghuse samt evt. tagrender og afløb. Skal tegnes på selvstændig tegning/situationsplan. Hvad der findes i direkte sammenhæng med bygningen, kan man dog tegne med på etageplanen, fx altaner og terrasser. På mindre byggerier kan det være naturligt at tegne eventuelle småhuse med på etageplanen, fx parkering, skure, cykelstativer m.m. side 27 af i alt 41

28 DBK Langt ude i skoven..på den lille pude lå en lille dreng. Aldrig så jeg så dejlig en dreng. Drengen på puden, puden af fjeren, fjeren fra fuglen, fuglen af ægget, ægget i reden, reden på bladet, bladet på kvisten, kvisten på grenen, grenen på træet, træet på bjerget. Bjerget ligger langt ude i skoven. Vi har med denne gamle børnevise et eksempel på, hvordan man kan henføre den lille dreng på puden til det lille bjerg langt ude i skoven. På samme måde har vi brug for at identificere hver eneste bygge komponent i byggeriet. Værktøjet hertil er DBK registreringssystem. Desværre er byggeriet en langt mere kompliceret størrelse og kræver derfor langt større identifikationsredskaber end en børnesang med gentagelser om drengen på puden, puden af. Nedenstående skitse viser os byggeriets generelle livscyklus. Vi bevæger os fra det abstrakte og tænkte til det konkrete og det fysiske. Fra helheder til detaljer og fra detaljer til helheder. side 28 af i alt 41

29 Her medtages DBK s underliggende begrebsmodeller og tankegangen bag klassifikationen. Der opereres med 4 begrebsmodeller: Ressourcedomænet Procesdomænet Resultatdomænet og Egenskabsdomænet De tre første domæner beskriver en simpel procesmodel, som ifølge DBK defineres således: (Bygge)ressourcer anvendes i (bygge)processer til at skabe (bygge)resultater Ressourcedomænets begreber omfatter de ressourcer, der anvendes i byggeprocessen: Materialer, Byggeinformation, Materiel og Aktører. Beskrivelsen af ressourcedomænet indeholder en overordnet struktur samt klassifikationstabeller for aktører og byggeinformationer. Klassifikationen kan i første omgang anvendes til klassifikation og kodning af dokumenter til en byggesag, eksempelvis Metadata i et tegningshoved og informationsstrukturering i et dokumenthåndteringsprogram. Procesdomænets begreber omfatter på det overordnede plan Byggeriets livscyklus, Faser samt Typer af processer, herunder Programmering, Projektering, Produktion, Forvaltning, Brug og Styring. Procesdomænebeskrivelsen indeholder en overordnet struktur samt klassifikationstabeller for faser og processer. Resultatdomænet omfatter de overordnede begreber for resultaterne af byggeprocessen: Bebyggelser, Bygninger, Rum samt Bygningsdele. For disse overordnede begreber er der i DBK udviklet referencestrukturer med referencetabeller og klassifikationstabeller. Resultatdomænet omfatter de byggeobjekter, som planlægges, projekteres, produceres, drives og bortskaffes af byggeriets aktører. Området specificerer således byggeobjekterne (tænkte eller fysiske) som i en samlet struktur beskriver en bygning eller et anlæg. Egenskabsdomænet omfatter de overordnede begreber for alle de egenskaber, der kan knyttes til ressourcer, processer og resultater. Egenskabsdomænet opdeles i tre delområder: 1) Grundlæggende egenskaber, som omfatter identifikation som objektid, objektnavn og lokalisering. 2) Materielle egenskaber, som omfatter form/dimensioner, tid/økonomi, funktion (brugsmæssige, akustiske, termiske osv.) og materialer. 3) Kulturelle egenskaber, som subjektive og symbolske. side 29 af i alt 41

30 Aspektankegangen Yderligere kan man se et byggeri fra forskellige sider (aspekter) og derfor opererer man med begrebet: Aspekttankegangen Figur 1: Aspekttankegangen Formålet med at anvende en aspekttankegang i forbindelsen med byggeobjekter er at kunne underkaste en bygning og dens elementer forskellige betragtningsmåder resulterende i forskellige strukturer, der er styret af et formål. Man kan således betragte en bygning fra et funktionssynspunkt som en række funktioner, der samlet specificerer en bygnings hovedfunktion. Man kan tilsvarende ud fra et produktsynspunkt betragte en bygning som en sammenstilling af produkter, bygningsdele og delsystemer, som samlet specificerer den fysiske bygningsstruktur. DBK arbejder med 4 aspekter: Disse 4 aspekter identificeres i klassifikationsnummereringen ved det første prefix ( - + = # ) Funktionsaspektet, som beskriver byggeobjekternes funktioner og formål. Dette kan typisk anvendes ved specifikation af funktionskrav til systemer og bygningsdele i programmeringsfasen og senere i driftsfasen ved opretholdelse eller omdefinering af funktioner. Produktaspektet, som beskriver hvordan bygningsdele er konstrueret og hvad de består af. Produktaspektet er nok det mest anvendte aspekt i byggeriet. Det beskriver den fysiske bygningsstruktur og de håndgribelige bygningsdele. Produktaspektet er på linie med resultatdomænet ud fra en anvendelsesbetragtning prioriteret højt i DBK arbejdet. Det er her langt de fleste reference- og klassifikationstabelside 30 af i alt 41

31 ler ligger. Denne beskrivelse vil også koncentrere sig om dette aspekt, da det umiddelbart vil give mest nytte i forbindelse med en 3D objektorienteret arbejdsmetode. Placeringsaspektet, som beskriver hvor bygningsdele er anbragt i en bygningsstruktur. Placeringsaspektet er aktuelt i alle faser af byggeriet, eksempelvis under produktion på byggepladsen og ved vedligeholdelse. Placeringsaspektet kan på forhånd være indeholdt i datastrukturen i de enkelte CAD-systemer og applikationer. Formaspektet, som beskriver bygningsdeles form, geometri og udseende. Formaspektet er væsentligt gennem alle byggeriets faser, men vil ofte i praksis være dækket af de 3D modeller, der udarbejdes i byggeprojektet til præsentation og visuel kontrol. Formaspektet kan eksempelvis indgå i et byggeprogram og som specifikation ved udbud. Alle disse parametre er grundlaget for de tabeller/register som er vores opslagskilde når vi klassificere vores dokumentation. Denne skitse viser på bebyggelsesniveau hvilke elementer der indgår i DBK. Figur 2: Bebyggelsesniveauerne anlæg, bygning og bebyggelse Ved at tage udgangspunkt i en 3D model her kaldet Bygningsmodellen får alle uanset deres andel/rolle i byggesagen en optimal referencemodel. Det har stor fordele at have et fælles entydigt udgangspunkt at arbejde ud fra. side 31 af i alt 41

32 Målet med Bygningsmodellen En digital bygningsmodel består af sammensatte data, og ansvaret for sammensætningen er rådgiverens. Når bygningsmodeller har nået en kompleksitet, der indeholder to (som absolut minimum) eller flere objekter, bliver den informationsbærende for såvel den skabende som den aflæsende betragter af resultatet. Med andre ord, en bygningsmodel fortæller allerede meget tidligt i dens tilblivelse en historie om såvel den bygningsmæssige vision (rettet mod bygherren) som de strukturelle krav, resultatet vil fordre (rettet mod de udførende). Bygningsmodellen kan desuden afføde nye samarbejder mellem rådgiverne. Korrekt håndteret, vil bygningsmodellen kunne blive en samlende enhed mellem de forskellige faggrupper, som det danske rådgivende ansvarsområde jo udgør. Dette kræver naturligvis en smidighed på tværs af fagene, men mere interessant er, at bygningsmodellens blotte eksistens kan tilføre fagene en stor smidighed. Dette kan ikke blot speede processen op med de forretningsmæssige fordele, det kan give, men det kan også minimere de eventuelle barrierer mellem fagene, der er resultat af enhver specialisering med en stærkere profilering og højere kvalitet som resultat. Bygningsmodellen er fællesmodellen, som den også kaldes, er en fællesmodel, hvor alle aktørers fagmodeller samles i et fælles dataformat. Hver aktør leverer løbende fagmodeller til fællesmodellen, således at denne er opdateret i forhold til projektets udvikling. side 32 af i alt 41

33 Diagrammet viser en bygning, der er brudt ned i flere dele. Hvis man læser det oppefra går vi fra helhed til detalje og hvis man læser det nedenfra går man fra detalje til helhed. Referencesystemets koder Kodningsprincippet for bygningsdele er følgende: side 33 af i alt 41

34 Først prefix (- + = #), der angiver hvilket aspekt forekomsten af et byggeobjekt underkastes. Prefixet - står for produktaspektet. Derefter en række cifre med 3 cifre på øverste niveau og 2 cifre på de underliggende. Niveauerne er adskilt med punktum. F.eks. betyder referencebetegnelsen: produktet (-) et vindue (01)(der er en del af vinduesparti (02), der er en del af vægsystem(205)). Dette er den generiske (projektubestemte) betegnelse. Ønsker man i forbindelse med et konkret projekt at kode bygningsdelene, så man kan identificere den enkelte Bygningsdel entydigt, kan man tilføje et løbenummer. Løbenummeret skal tilføjes direkte efter DBK koden, på det aktuelle niveau. Eksempelvis betyder: side 34 af i alt 41

35 vægsystem nr vindue nr. 03 (del af vinduesparti, del af vægsystem) vindue nr. 06 (del af vinduesparti, del af vægsystem nr. 02) Nu har vi fået identificeret hvert objekt i byggeriet ved hjælp af DBK s referencesystems koder. Så nu kan vi synge: Midt på en grund lå et lille hus, aldrig så jeg så deeejligt et hus, grebet på døren, døren i karmen, karmen i hullet, hullet i væggen, væggen i stuen, stuen i huset, huset ligger liiige midt på grunden. Klassifikationssystemet Ved siden af referencesystemet indeholder DBK et klassifikationssystem, der ligeledes er hierarkisk opbygget. Over- og underklasser anvendes her i modsætning til referencesystemet ikke til at nedbryde til et lavere niveau, men til at lave en mere detaljeret specifikation af et byggeobjekt. Hvor referencesystemet opererer med "del af..." opererer klassifikationen med "type af...". Eksempelvis er et rytterlys en type af tagvinduer som igen er en type af vinduespartier. I referencesystemet er vinduet en del af et vinduesparti, som igen er en del af et tagsystem. Der findes en række klassifikationstabeller for bygningsdelstyper, der modsvarer de begreber, der optræder i referencestrukturen. Vedrørende kodning så angives klassifikationsbetegnelsen med bogstaver foran referencekoden for den bygningsdel, de knytter sig til. Klassifikationsbetegnelsen består af op til to tegn, afhængigt af om bygningsdelstypen er opdelt i to klasser. Bogstavkoderne har ingen memoteknisk betydning og deres betydning kan kun aflæses i sammenhæng med referencekoden. Samme bogstavkode vil have forskellig betydning afhængigt af, hvor den placeres i referencestrukturen. Eksempelvis betyder et A foran referencebetegnelsen 205: ydervæg (i vægsystem), hvorimod et A foran 210 betyder: terrændæk (i dæksystem) Et eksempel på en notation, hvor Klassifikation (typer) indgår: (klassifikationskoden er fremhævet) BA03 produktet (-) plade (03) af ½ stens massiv (A) teglstensmur (B)(der er en del af vægkonstruktion (01), der er en del af vægsystem(205)). side 35 af i alt 41

36 3D CAD-manualen Ved større byggeprojekter skal der træffes aftaler omkring brugen af CAD. 3D CAD-manualen skal anvise hvorledes 3D arbejdsmetoderne skal anvendes i virksomheden og på projekterne. Den indeholder regler og anvisninger på tværs af parter og CAD-systemer. Vigtige elementer i 3D CAD-manualen: Afklaring af Informationsniveau Afklaring af hvordan data udveksles Mappestrukturer i udbud og afleveringsmateriale Aftaler omkring fællesmodellen: hvor ligger grænserne mellem de forskellige fagmodeller? Lag- og Objektstruktur Hvilke CAD systemer projektet anvender? Anvendelse af koordinat, højde og modulsystemer Afklaring af Informationsniveau Det er ikke hensigtsmæssigt at stille krav om, at enhver detalje modelleres i 3D. Den tilgængelige software til at danne 3D-modeller med et byggeteknisk indhold matcher først og fremmest krav i forbindelse med moderne arkitektur. Står bygherren derimod over for renovering af middelalderlige, irregulære bygninger eller nybyggeri af samme karakter, bør bygherren overveje, om kravene skal gøres gældende, og i hvilken grad bygningen skal modelleres i 3D. Bygherren bør overveje at anvende kravene til 3D-modeller i forbindelse med eksempelvis om- og tilbygninger. Her kan teknologien udnyttes til at vurdere sammenhængen mellem tilbygning og eksisterende bygningsmasse. Der vil være situationer, hvor enkeltelementer i et bygværk ikke kan håndteres af gængse softwareprodukter på markedet. I disse situationer anbefales, at man accepterer afvigelser fra kravene og finder en projektspecifik løsning på det lokale problem i stedet for totalt at fravige kravet om 3D-modeller. Som det fremgår i det følgende fokuserer løsningen på såkaldte kernedata. Det er data, der har interesse for flere parter. Derfor er kravene tiltænkt 3D-modeller af grundlæggende dele af bygningen og kun i mindre omfang inventar. Generelt bør bygherrekravene vedrørende 3D-modeller bringes i anvendelse, når følgende forhold gør sig gældende: Projekter med nybyggeri, som er omfattet af udbudslovens krav Projekter med nybyggeri, som er underlagt krav om Digitalt Udbud udarbejdet under Det Digitale Byggeri side 36 af i alt 41

37 Projekter med nybyggeri, hvor resterende bygningsmasse eksisterer i 3D Projekter, hvor bygningens størrelse og placering vurderes at have en samfundsmæssig interesse Oversigt over forskellige niveauer i 3D-modeltyperne Bygherren bør overveje i hvilke af de understående modeltyper der skal bringes i anvendelse: Volumenmodellen opbygges af geometriske grundformer, der er massive. Volumenmodellen kan anvendes i forbindelse med vurderinger af eksteriør i en bymodel eller et soldiagram mm. Rummodellen indeholder udelukkende informationer om rummet, og ikke om de konstruktionselementer der omgiver rummet. Rummodellens informationer kan fx omhandle: arealer, volumen, termiske forhold, akustiske forhold, brandtekniske forhold herunder evakuering, lys, møbler, osv. Elementmodellen er forløberen for bygningsmodellen, hvor elementerne er resultatet af den første opbygning af afgrænsede bestanddele. Elementerne har derfor en korrekt geometrisk form og placering, og overordnede funktionskrav er identificeret. Bygningsdelmodellen indeholder bygningsdele, som er detaljeret til et niveau, hvor kravene til deres ydeevne og opbygning er nøje specificeret, men før der er truffet et valg af et produkt fra en bestemt leverandør. Konstruktionsmodellen indeholder alle konstruktive sammenhænge og de valgte materialer er fastlagt og indarbejdet i modellen. Specifikke data er knyttet til objektet, og 3D objekter udføres med en detaljeringsgrad svarende til et hovedprojekt, i det den konstruktive opbygning af de enkelte 3D objekter specificeres og vises i det grafiske udtryk. side 37 af i alt 41

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 1 CCS en helhedsbetragtning Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 2 Før CCS CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 3 ECer CCS 4 Objekter Bro Enfamilieshus Søjle Stue Vægsystem 5 Objekt over 6d Objekter er ualængig

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

DBK Dansk Bygge Klassifikation

DBK Dansk Bygge Klassifikation DBK Dansk Bygge Klassifikation En præsentation af den samlede begrebs- og procesmodel v/ Knud Bindslev Topniveauet i DBK's samlede begrebs- og procesmodel. Den samlede model omfatter en række begrebs-

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

Arkiv- og dokumentstruktur

Arkiv- og dokumentstruktur Publikation 10 Arkiv- og dokumentstruktur IT brugere i byggesektoren Ethvert af byggesagens dokumenter findes nemmere, når det har sin faste plads i en logisk og fælles struktur af mapper og i nødvendigt

Læs mere

Modelleverancespecifikation

Modelleverancespecifikation Indledning Kataloget indeholder for de beskrevne objekter en side med nedenstående informationer. En side vil i nogle tilfælde omhandle en konkret bygningsdel (ét objekt), mens det i andre tilfælde vil

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation

IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 4 2. Grundlag for cad-produktion... 4 2.1 Fil- og mappestruktur... 4 2.2 Koordinat-, højde-

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

Vejledning i udførelse af en Brugsplan i AutoCAD/REVIT

Vejledning i udførelse af en Brugsplan i AutoCAD/REVIT Underbilag 1.7 Rammeaftale for ydelser vedrørende ajourføring af tegningsmateriale for indvendige arealer 2015 Vejledning i udførelse af en Brugsplan i AutoCAD/REVIT Version 1 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stort Bygværk - Tunneler

Stort Bygværk - Tunneler Stort Bygværk - Tunneler Indhold 3D-model: 3D-model som indeholder den ydre geometri af det større bygværk, samt modelerede funktionselementer som linjer, overflader eller objekter. Det skal være muligt

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede Copyright 2013 Curavita Ved Mads Valentin, IKT Leder, CuraVita/Arkitema Architects Jacob Güldner, BIM Specialist, CuraVita/Grontmij 1 DNV-Gødstrup

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) 11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Vejledning til Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.

Vejledning til Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Vejledning til Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. Leverancespecifikationer med informationsniveauer Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. bips konference, 16. september 2013 cuneco en del af bips 2 Hvad er et hovedprojekt? 13

Læs mere

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Gunnar Friborg, bips bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand Agenda for gennemgangen arkitekt og konstruktion Hvorfor CCS klassifikation

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

3D CAD-manual indgår i en serie af publikationer, som tilsammen udgør resultatet af projektet 3D arbejdsmetode under Det Digitale Byggeri:

3D CAD-manual indgår i en serie af publikationer, som tilsammen udgør resultatet af projektet 3D arbejdsmetode under Det Digitale Byggeri: 2006-07-30 3D CAD-manual 2006 er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation under bips. Erhvervs- og Byggestyrelsen har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen. 3D CAD-manual

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL E r f a r i n g e r HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL HVORFOR Nordjyske uddannelsesinstitutioner har valgt at tage udfordringen op et tværfagligt samarbejde mellem byggeuddannelser generering

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form.

Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Kolofon 2014-06-02 < Forrige side [Dokumentnavn] [Publikationstype] 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk C211, Lagstruktur 2014 Denne

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 1. Status d. 15.11.12 2. Tegningshåndtering 3. Viewerløsning 4. Opdeling af en ejendom 5. Navngivning af 6. KlassifikaKon af brugsrum 7.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG G KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER

KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG G KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG G KU SPECIFIKATION AF DIGITALE YDELSER VERSION: 1.3 VERSIONSDATO: 24.10.2014 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET BILAG G KU specifikation af digitale ydelser KU specifikation

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

VEJLEDNING I AFLEVERING AF DV- DOKUMENTATION TIL DRIFT I DTU CAS FOR ENTREPRENØR

VEJLEDNING I AFLEVERING AF DV- DOKUMENTATION TIL DRIFT I DTU CAS FOR ENTREPRENØR VEJLEDNING I AFLEVERING AF DV- DOKUMENTATION TIL DRIFT I DTU CAS FOR ENTREPRENØR VEJLEDNING I AFLEVERING DV-DOKUMENTATION TIL DRIFT I DTU CAS FOR ENTREPRENØRER Gældende fra 03. juni 2016 Version 3.0 khoango

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S

Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S Indholdsfortegnelse Formål... 1 Firma standarder... 1 Revision... 1 EDB- Organisation... 1 CAD- system... 2 Biblioteksstruktur... 2 Serverens

Læs mere