GØDNING Fosforrige krystaller fra urin, der stopper rørene på renseanlæggene, kan blive et økologisk gødningseventyr. S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GØDNING Fosforrige krystaller fra urin, der stopper rørene på renseanlæggene, kan blive et økologisk gødningseventyr. S. 8 11."

Transkript

1 PROTEIN Valle, et tidligere affaldsprodukt fra osteproduktion, bliver i dag brugt til protein i sportsdrik. S. 5 GØDNING Fosforrige krystaller fra urin, der stopper rørene på renseanlæggene, kan blive et økologisk gødningseventyr. S BRÆNDSTOF Biobrændstof baseret på restprodukter bliver en af fremtidens energi kilder, hvor Dan mark kan gå forrest. S mere mad I 2050 er vi 9 mia. mennesker på jorden Hvordan kan vi producere mad nok og samtidig bruge færre ressourcer? Den danske fødevaresektor er allerede godt på vej MEDICIN Et restprodukt fra svinetarme bliver til blodfortyndende medicin, der forebygger blodpropper verden rundt. S. 23

2 INDHOLD 5 Fra grisefoder til muskeldrik 6 Friturefedt stopper kloakker 7 Fremtidens vækst er i fødevaresektoren Et tidligere affaldsprodukt fra osteproduktionen bliver i dag brugt i en række mejeriprodukter for at øge mængden af protein. Størknet mad- og fritureolie i det danske kloaksystem er et stigende problem. Men fedtet kunne blive til bioenergi, hvis det blev indsamlet. Regeringens Vækstteam for Fødevarer vurderer, at fødevaresektoren kan skabe nye arbejdspladser i Danmark Dine toiletbesøg får græsset til at gro Bæredygtighed er mere end miljø 14 Bæredygtigt på tid Fosforrige krystaller fra urin forstopper rørene på renseanlæggene. I fremtiden kan krystallerne blive til gødning til danske marker. Bæredygtig fødevareproduktion handler om både løn- og arbejdsvilkår, anstændige priser og brug af naturressourcer. FAO arbejder på retningslinier for bæredygtig fødevareproduktion. Begrebet bæredygtighed blev introduceret for mere end 20 år siden. Siden har det fået større opbakning fra det internationale samfund Infografik: Sådan kan vi producere mere med mindre Halm er det nye sorte guld Biobrændstof baseret på restprodukter bliver en af fremtidens primære energikilder. Danmark har mulighed for at opnå førerpositionen. Vision om en bæredygtig intensiv fødevareproduktion. 23 Svinetarme bliver til livsvigtig medicin 24 Æbleskrog og pølseender skal i jorden 25 Interview med Mette Gjerskov LEO Pharma udvinder heparin fra et restprodukt, som danske slagterier udvinder af svinetarme. Fødevareaffald ender typisk på forbrændingsanlæg, hvor livsvigtige næringsstoffer går op i røg. Fødevareminister Mette Gjerskov forklarer, hvilken rolle hun ser dansk landbrug spille for en bære dygtig produktion af fødevarer. Oplag Udgivet af Landbrug & Fødevarer Axeltorv 3, 1609 KBH. V T FoodCulture.dk / juni 2013 Ansvarshavende redaktør Ole Hampenberg Andersen Redaktør Marianne Søndergaard Redaktion Clavs Mark Sylvest Stephen Haar Mads Petersen Morten Bonde Marie Grabow Westergaard»Bæredygtig fødevareproduktion handler også om at forurene mindre og levere sund mad til borgerne.«mette Gjerskov, fødevareminister (S) Thomas Hovgaard Simon Cantor Christian Erin-Madsen Skriv til redaktionen Design og layout e-types og India Tryk Jørn Thomsen / Elbo A/S

3 Leder/ Mere med mindre Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning Indeks 1990=100 Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning IndeksIndeks 1990=100 Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 1990=100 Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas 140 Produktionsmængde lattergas Produktionsmængde Kvælstofoverskud Kvælstofoverskud Fosforoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab AmmoniaktabMetan og Metan og lattergas mennesker træder ud af fattigdommen og ind i mennesker, der vil have bedre og 60er 3 milliarder Produktionsmængde Kvælstofoverskud mere mad, varme hjem og nye transportmidler Verdens befolkning er i vækst. Flere og flere vi, fordi vi allerede er blandt verdens bedste til at producere effektivt. en forbrugende middelklasse. I 2030 er middelfigur 1.34 vokset Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 1990=100 klassen med 3 milliarder mennesker. Det Indeks Grafen her under viser, at fødevareerhvervet siden 1990 har øget produktionen med knap Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas 25 procent, mens miljøbelastningen er faldet markant med middelklassen vokser, vokser verdens befolkning også. Og selvom det er po- Vores løfte til Danmark og danskerne er, at vi 100 kan gøre det endnu bedre. 20 0sitivt, at flere kommer ud af fattigdom, er be20 folkningsvæksten og øget rigdom faktorer, der forbruger enorme mængder af energi1998 og mad.2000 Vi kan fastholde Danmark i en2008 førerposition, når det handler om den eksport, som vi alle skal Kilde: Danish Emission Inventory, DMU Men 2002 klodens 2008 uanede, ressourcer og 2010 er ikke der- leve af. Vi kan fortsat levere bacon til englæn40 for står planeten over for noget af en udfordring. derne, pels til kineserne, mælk til børnene, græs Kilde: Danish Emission Inventory, DMU. DMU. Kilde: Danish Emission Inventory, til fodboldspillerne, maskiner til landmændene 20 Midt i den udfordring står fødevareerhvervet. og ikke mindst bio-baseret grøn energi til os alle 0 at der skal være mad og energi nok til os alle For sammen. Det kræver vilje og strategiske invei fremtiden, skal fødevareerhvervet producere steringer både fra erhvervet og politikerne. -20 meget mere 1992 og på en effektiv 1998 måde mere Samtidig skal miljøet belastes mindre, og flere På de næste sider præsenterer fødevareerhverkilde: Danish Emission Inventory, DMU. ressourcer skal genbruges. Det er derfor, vi kal- vet nogle af de ideer og eksempler, som vi tror Figurder 1.34vores Produktionsværdi (faste priser) ogproduktion miljøbelastningfor Indeks på 1990=100 som bæredygtige fremover. bud på en bæredygtig Mere med mindre. Vi vil producere mere med Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning IndeksIndeks 1990=100 Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 1990=100 God læsning. færre ressourcer Samtidig Mere med mindre 140 Søren Gade Adm. dir. Landbrug & Fødevarer De danske fødevarevirksomheder har et fanta stisk udgangspunkt for at udbygge positionen 100 som vækstmotor på eksportmarkederne. Det er Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning, Indeks 1990=100 Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud »De danske fødevare virksomheder har et fantastisk udgangs punkt for at udbygge positionen som vækst motor på eksport markederne, fordi vi allerede er blandt verdens bedste til at producere effektivt.«figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning Indeks 1990=100 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning, Indeks 1990=100 Metan og lattergas Metan og lattergas Produktionsmængde Kvælstofoverskud Produktionsmængde Ammoniaktab lattergas Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Metan og lattergas Kvælstofoverskud Fosforoverskud AmmoniaktabMetan og Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas Danish Emission Inventory, DMU. Kilde:Kilde: Danish Emission Inventory, DMU Søren Gade, Adm. dir. Landbrug & Fødevarer Ammoniaktab Ammoniaktab Kilde: Danish Emission Inventory, DMU. Kilde: Danish Emission Inventory, DMU. DMU. Kilde: Danish Emission Inventory, Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas juni 2013 / FoodCulture.dk 3

4 Stresstolerance Mens græsset gror Hvordan ruster man planter til en fremtid med større klimaudsving som længere tids tørke og perioder med styrtende regn? Det forsøger græsproducenten DLF Trifolium at finde svar på ved at udvikle planter med øget stresstolerance. Et højt niveau er nødvendigt for planter, der i mangel af bedre bliver vandet med saltholdigt genbrugsvand. Går vi fem år tilbage, vidste vi meget lidt om salttolerance i græsarterne. I dag kan vi for eksempel lave plæne- og foderblandinger ud fra en specielt udviklet screeningsmetode, hvor alle komponenterne er valgt efter bedre salttolerance. Samtidig inkluderer vi de mest tolerante planter i den fremadrettede forædling for om muligt at nå endnu længere end i dag. Vandingsvand bliver fremtidens mangelvare, og på vores forsøgsarealer i USA undersøger vi nu, om nogle af de salttolerante sorter også er mere tørketolerante siger seniorforsker i DLF Trifolium, Christian Sig Jensen. Er der en sammenhæng mellem salt- og tørketolerance, vil potentialet for græsset være meget større. Klima Klimavenlig kylling Vil du spise klimavenligt kød, så spis kylling. En undersøgelse fra Videncentret for Landbrug viste i 2011, at kyllingproduktionen leder mindre drivhusgas ud end andre kødtyper. Ifølge OECD bliver kylling i fremtiden den mest spiste type kød på verdensplan, og det er godt nyt for ozonlaget. Produktionen af kød, mælk og æg medfører en udledning af drivhusgasser, der på verdensplan svarer til cirka en femtedel af den samlede menneskeskabte udledning. Men kyllingekød skiller sig ud med en forholdsvis beskeden udledning og dermed mindre klimapåvirkning. Hvordan de specifikke danske produktionsforhold påvirker udslippet af drivhusgasser, har der indtil nu kun været ringe viden om. Derfor tog Videncentret for Landbrug i 2009 hul på et forskningsprojekt sammen med bl.a. Rose Poultry, Läntmannen Danpo, Danhatch, Skov A/S og Hedegaard Agro, som skulle vise mulighederne for at producere endnu mere klimavenligt. Resultaterne viste, at danske kyllinger bliver produceret klimavenligt, men der er plads til forbedringer. VAND Svin griser Og derfor bruger slagterierne masser af vand til at vaske slagtesvinekroppene fri for blod, afføring og bakterier. Men de seneste 20 år er vandforbruget per gris faldet fra 600 til 160 liter på Danish Crowns slagterier. Det afgørende er, at vi har opnået faldet samtidig med stigende krav til rengøring og desinfektion, siger Søren F. Eriksen, teknisk direktør hos Danish Crown. Genanvendelse har været nøgleordet for slagterikoncernens bestræbelser på at minimere det samlede klimaaftryk. Ifølge en undersøgelse af Landbrug & Fødevarer blev vandforbruget reduceret med 16 procent., 4 FoodCulture.dk / juni 2013 energiforbruget med 11 procent og CO2udledningerne med 24 procent i perioden fra 2005/06 til 2009/ fra til

5 me protere in MINDRE SPILD MERE PROTEIN Fra grisefoder til muskeldrik Af Stephen Haar Et tidligere affaldsprodukt fra osteproduktio nen bliver i dag brugt i en lang række mejeri produkter for at øge mængden af protein. Valle var tidligere et værdiløst affaldsprodukt på mejerierne. I dag er det et værdifuldt proteintilskud, som er omdrejningspunktet for en af de mest succesrige grene af Arla koncernen Arla Foods Ingredients. Arlas datterselskab formår at forvandle et spildprodukt fra osteproduktionen, der tidligere røg i foderbeholderne i den danske svineproduktion, til en eftertragtet ingrediens, der ender i yoghurt, modermælkserstatning og Mathildes nye sportskakao. Ved at forarbejde vallen koncentrerer Arla Food Ingredients indholdet af protein, som er yderst eftertragtet i alle samfundslag. Det vurderer direktør for Arla Food Ingredients, Henrik Andersen. Mælkeproteinernes succes begyndte i de amerikanske fitnesscentre og er i dag anerkendt i den brede befolkning. Det er en effektiv muskelopbygger og mæthedsskaber, og det har gjort vores valle ekstra populært, siger Henrik Andersen. På Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik undersøger forskerne vallens egenskaber, og seniorforsker Christian W. Heegaard ser en stor sundhedsværdi i vallen. Det ser ud til, at der findes ukendte komponenter i valle, som medfører, at folk, der indtager valleprodukter, ikke tager lige så meget på i vægt, som folk, der spiser en sammenlignelig kost uden valleprotein siger Christian W. Heegaard. Naturmælk satser på vallerig proteindrik til ældre Den økologiske del af mejeribranchen udvikler også valleprodukter. I september 2012 modtog Naturmælk European Award for Co-operative Innovation fra Cogeca for udviklingen af en økologisk proteindrik, hvor valle er kilden til det høje proteinniveau. Proteindrikken er målrettet ældre mennesker på sygehuse og plejehjem. Direktør for Naturmælk, Leif Jørgensen, forventer sig meget af produktet: Når det kniber med appetitten, så går ældre og syge mennesker ofte glip af proteiner. Vallen er med til at løfte proteinniveauet, og det gør det muligt at dække proteinbehovet uden det store fødevareindtag, siger Leif Jørgensen. Udover til sygehuse og plejehjem skal proteindrikken også sælges på tankstationer og i udvalgte detailbutikker. Fakta Vallekunderne omfatter en lang række mejeriselskaber og andre fødevarevirksomheder i det meste af verden. Blandt andre globale selskaber som Nestlé, Danone og Unilever. Valle i bagværk, pasta og fryseretter Andre grene af fødevareindustrien har også fået øjnene op for den proteinrige valle. Arla Food Ingredients arbejder således for at gøre vallen attraktiv for så mange som muligt. Producenter af pasta, brød og fryseretter er nogle af de kunder, vi allerede har solgt valleproteiner til. Det viser, at der er en bred efterspørgsel, og den vil vi forsøge at imødekomme i fremtiden, siger direktør for Arla Food Ingredients, Henrik Andersen. juni 2013 / FoodCulture.dk 5

6 mere biogas MINDRE FEDT MERE BIOENERGI Friturefedt stopper kloakker Størknet mad- og fritureolie i det danske kloaksystem er et stigende problem. Men fedtet kunne blive til bioenergi, hvis det blev indsamlet. Af Clavs Mark Sylvest De fleste danskere foretrækker at sænke fritterne, fiskefileterne og falaflerne ned i skoldhed fritureolie, når trangen til de fede retter er størst. Men friturefedtet fra de sprøde retter havner i stigende grad i køkkenvasken i stedet for i skraldespanden. Og dét giver problemer i kloaksystemerne rundt omkring i landet. En rundringning til landets tre største kommuner viser, at både København, Århus og Odense har problemer med størknet mad- og fritureolie i kloakkerne. Vi oplever i stigende grad et problem med størknet fedt, der sætter sig på siderne i kloakrørerne og stopper oftere til, end de gjorde tidligere. Det betyder øgede omkostninger, da rørene jo så skal spules igennem for at få fedtaflejringerne væk, fortæller Hans Ole Hansen, der er sektionsleder i Hofor, der står for vandforsyningen i Københavns Kommune. I alle tre byer tyder det på, at problemerne er størst i de områder, hvor der bor mange nydanske familier, da de har et stort forbrug af olie. Men fedtet i kloakkerne kunne blive til bioenergi. Borgmester vil genanvende friturefedt Københavns kommune er opmærksom på problemet med størknet mad- og fritureolie i kloakkerne. Teknik- og miljøborgmester 6 FoodCulture.dk / juni 2013 Ayfer Bakal (SF) overvejer i øjeblikket, hvordan man bedst muligt kan udnytte organisk affald fra private husstande. Der er ingen grund til, at friturefedt skaber problemer med stoppede køkkenvaske og kloakker, når det kan genanvendes. Hvis der er grundlag for en ordning, der omfatter de københavnske husholdninger, vil jeg gerne se på muligheden for at strikke en sådan sammen, så københavnerne kan aflevere deres friturefedt til genanvendelse ligesom det øvrige affald fra køkkenet, udtaler teknik- og miljøborgmesteren.»der er ingen grund til, at friturefedt skaber problemer med stoppede køkkenvaske og kloakker, når det kan genanvendes«fritureolie er en effektiv energikilde Størknet mad- og fritureolie er et velkendt problem i fødevarevirksomheder. Det er derfor et lovkrav, at de har en fedtudskiller for at forhindre, at fedtet ryger ud i afløbene. Res tauranter har som regel en særskilt indsamling af fedt, der bliver afhentet af godkendte transportører. Den danske miljøvirksomhed Daka har stor ekspertise i brugt mad- og fritureolie fra fødevarevirksomheder og restauranter, som den omdanner til bioenergi i form af enten biodiesel eller biogas. Hvis der kommer en ordning, hvor disse fedtstoffer fra private bliver indsamlet separat, vil de rent faktisk have en bedre kvalitet end det fedt, vi udvinder af slagteriaffald og døde dyr, som er vores primære råvare til fremstilling af vores 2. generations biodiesel, siger Kjær Andresen, teknisk direktør i Daka. Der er ikke tal på, hvor meget friturefedt der går til spilde i kloakkerne. I dag afhenter Daka kun brugt mad- og fritureolie fra fødevarevirksomheder og ikke fra private. Vi er bestemt også interesseret i den brugte mad- og fritureolie fra private hustande. Men det kræver, at man finder en effektiv indsamlingsordning, inden fedtet ender i kloakken. Fordi når det først er kommet derned, bliver fedtstofferne nedbrudt, og kvaliteten af fedtet bliver dermed markant dårligere, pointerer Kjær Andresen Ayfer Bakal, teknik- og miljøborgmester

7 mere vækst Fremtidens vækst er i fødevaresektoren Vækstteam for Fødevarer Vækstteam for Fødevarer blev nedsat af regeringen i efteråret Vækstteamet bestod af 10 personer med baggrund i både det private erhvervsliv og myndighederne. Arlas direktør Peder Tuborgh blev udpeget som formand for teamet. Vækstteamet skulle komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark styrker væksten indenfor fødevaresektoren. Vækstteamet kom med 13 anbefalinger, som er fokuseret inden for fem hovedområder. Arlas direktør Peder Tuborgh var formand for regeringens Vækstteam Fødevarer. Regeringens Vækstteam for Fødevarer vurderer, at fødevaresektoren kan skabe op til nye arbejdspladser i Dan mark og styrke eksporten gennem en mere ressour ceeffektiv produktion og smidigere lovning. Af Marie Grabow Westergaard Foto Niels Åge Skovbo Fødevaresektoren kan skaffe 50 mia. ekstra eksportkroner og skabe op til nye jobs. Det vurderer Vækstteam for Fødevarer i sin rapport, som blev afleveret til regeringen 25. april i år. De tal står Arla-direktør Peder Tuborgh, der var formand for Vækstteam for Fødevarer, inde for. Mulighederne for at udvide eksporten af fødevarer, fødevareteknologi og knowhow inden for fødevaresektoren er enorme. Vi skal forstå at udnytte dem bedst muligt, og det kræver arbejde både fra virksomhedernes og myndighedernes side. Virksomhederne skal arbejde sig hen imod en mere bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion og turde gå ind på nye markeder med deres produkter, og myndighederne skal skabe bedre og mere effektiv regulering og kontrol for at understøtte konkurrenceevnen, siger Peder Tuborgh. Sult efter kvalitetsfødevarer Peder Tuborgh fremhæver, at en smidigere reguleringsproces ikke må gå ud over fødevaresikkerheden eller miljøet, men at det til gengæld er en proces, der skal i gang nu. Vækstmarkederne er sultne efter de kvalitetsfødevarer, vi producerer i Danmark, og det skal den danske fødevareklynge lige fra myndigheder og forskning til brancheorganisationer og virksomheder forstå at udnytte. Fødevaresektoren har store vækstmuligheder, og alle kræfter skal sættes ind for at opnå sektorens fulde potentiale og skabe mere vækst og arbejdspladser i Danmark, slutter Peder Tuborgh. juni 2013 / FoodCulture.dk 7

8 Foto: Ostara Nutrient Recovery Technologies Inc. 8 FoodCulture.dk / juni 2013

9 Gødningseventyr Det ligner hønseæg, men det kan blive bæredygtig gødning til de marker, der producerer vores økologiske gulerødder. Følg med ind i rørene på et renseanlæg i Århus. juni 2013 / FoodCulture.dk 9

10 MINDRE FORSTOPPELSE MERE GØDNING Dine toiletbesøg får græsset til at gro Af Stephen Haar Fosforrige krystaller fra urin forstopper rørene på renseanlæggene. I fremtiden kan krystallerne blive til gødning for danske marker. En gammel plage på de største danske renseanlæg kan udvikle sig til en bæredygtig forretnings- og gødningsform. Affaldsstoffet struvit, der indeholder store mængder fosfor, forstopper i dag rør og ledninger på renseanlægget. Mandskabet her må tilsætte magnesium til vandet for at starte udfældningen af struvit, som ender i affaldsslammet. Men et struvitanlæg kan raffinere krystallerne og forvandle dem til små kugler, som er yderst velegnede til gødning. Et mindre pilotprojekt på Åby renseanlæg ved Aarhus har allerede påvist metoden. Claus Homann er afdelingschef for produktion i Aarhus Vand. Han sørger for, at der er rent drikkevand i de aarhusianske haner, og han vurderer, at der er store muligheder i den struvit, der har forvoldt selskabet en del hovedpine gennem årene. Det er da fedt, at et stort problem, som mange renseanlæg i forvejen kæmper med, kan blive til et rent og effektivt gødningsmiddel, som vi kan sælge til landmændene. Det er vel bæredygtighed i sin reneste form, siger Claus Homann. Storskala-projekt på trapperne I dag er struvit ikke godkendt som gødning, og det begrænser både renseanlæg og landmænd. I stedet for at kunne sælge struvit som gødning, skal vi betale for at komme af med det, da det hører ind under affaldslovgivningen. Det skyldes, at projektet er helt nyt, og vi mangler dokumentation fra et stort renseanlæg for at kunne påvise, at der tale om et rent og bæredygtigt produkt, siger Claus Homann. 10 FoodCulture.dk / juni 2013 Derfor starter Aarhus Vand i slutningen af august i år et storskala projekt op på Åby Renseanlæg sammen med ingeniørfirmaet Norconsult og Videncentret for Landbrug. Herningvand og Horsensvand vil samtidig kigge aarhusianerne over skulderen med henblik på at adoptere teknologien. Det er noget, vi satser kraftigt på, og derfor øger vi indsatsen for at kunne bevise potentialet over for Miljøstyrelsen. Vores mål er at gøre det til en forretningsmodel, som kan foldes ud på landets renseanlæg og måske endda eksportere gødningen til udlandet, fortæller Claus Homann. Økologiske kunder til krystal-gødning Specielt det økologiske landbrug følger udviklingen tæt. Økologerne er i forvejen begrænset på gødningsformer. De må udelukkende bruge naturlig gødning, og det betyder, at det hovedsageligt er svine- og kvæggylle, der bliver sprøjtet ud på de økologiske marker. Anke Stubsgaard, der er konsulent hos Videncentret for Landbrug, ser derfor store muligheder i det nye gødningsmiddel. Det er nemt at opbevare, det er et recirkuleringsprodukt, og så er det velegnet til præcisionsgødning. De parametre gør det vældig attraktivt for den økologiske produktion, siger Anke Stubsgaard. Struvitprojektet stemmer godt overens med målsætningen om at udfase brugen af ikke-økologisk gødning i den økologiske produktion. De økologiske husdyrsproducenter kan nemlig ikke dække behovet for økologisk gødning. Det betyder, at omkring 20 procent af den økologiske gødning stammer fra konventionelle landbrug. Ifølge Lars Holdensen, konsulent i økologisektionen hos Landbrug & Fødevarer, er der nogle barrierer, der gør det Fakta Struvit er en kombination af magnesium, ammonium og fosfor, der lægger sig ligesom kalk-aflagring i rørene på renseanlæggene. Studerende på et canadisk universitet forskede for fem år siden i, hvordan man effektivt kunne holde renseanlæg fri for struvit. De fandt ud af, at struvit blev opløst, hvis de tilsatte magnesium i vandet. Personer i den canadiske gødningsbranche holdt ørene åbne, da de vidste, at der var et potentiale for struvit som gødning, og det blev starten på Ostara, der i dag er førende på verdensplan indenfor struvit-gødning, som de kalder Crystal Green.

11 mere gødnin g Struvit lægger sig ligesom kalk i rørene på renseanlæggene. Efter oprensning og bearbejdning kan det blive det til en økologisk gødningsform. Foto: Øverst: Fraunhofer IGB, Stuttgart, Tyskland; t.h.:ostara Nutrient Recovery Technologies Inc. svært at implementere struvit-gødning med det samme. Som EU's økologilovgivning er skruet sammen i øjeblikket, vil det være svært at få godkendt struvit, der er fremstillet fra traditionelle renseanlæg til økologisk produktion. Hvis produktet derimod er fremkommet fra kildesorteret affald eller fra et biogasanlæg, vil det muligvis kunne godkendes ud fra den eksisterende lovgivning, siger Lars Holdensen. NaturErhvervstyrelsen afventer en ansøgning For at struvit kan blive godkendt som gødning, kræver det en grundig analyse af det endelige produkt. Center for Jordbrug ved NaturErhvervstyrelsen går ikke i gang med at analysere, før det modtager en ansøgning fra en producent. Der er endnu ingen, som har rettet henvendelse til os for at få produktet godkendt som gødning. Indtil da foretager vi os ikke mere i sagen, siger Jakob Roelsgaard, akademisk medarbejder i Center for Jordbrug hos NaturErhvervstyrelsen. Den ansøgning bliver sendt i løbet af efteråret. Det vurderer Claus Homann, afdelingschef for produktion i Aarhus Vand: Vi skal først have nogle testresultater fra vores storskalaprojekt, før vi sender en ansøgning, men der skal ikke herske tvivl om, at ansøgningen bliver sendt, siger Claus Homann. juni 2013 / FoodCulture.dk 11

12 Case / Kan man tale om bæredygtig fødevareproduktion? Ja, mener man i FN s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Derfor forsøger FAO nu at finde frem til et fælles sprog for bæredygtighed. Bæredygtighed er mere end miljø Af Morten Bonde Bæredygtig fødevare produktion handler om både løn- og arbejdsvilkår, anstændige priser og brug af naturressourcer. FN s fødevare- og landbrugs organisation, FAO, arbejder på retningslinjer for bæredygtig fødevare produktion. 40% af jordens befolkning ernærer sig ved landbrug, herunder en god del af verdens fattige. 12 FoodCulture.dk / juni 2013 Der findes mange bud på, hvad bæredygtighed er, og hvordan man måler det. Tusindvis af organisationer og virksomheder rundt i verden har formuleret deres egne målsætninger og betegnelser. Inden for fødevaresektoren er der eksempelvis virksomheder, som måler deres miljøpåvirkning i form af energiforbrug eller udledning af spildevand. Og der er landbrugsbedrifter, der leverer økovarer. Men blandt de mange ordninger er der kun få, som tager højde for alle sider af begrebet bæredygtighed, lyder det fra FN s fødevareog landbrugsorganisation, FAO. Derfor har FAO nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde retningslinjer for bæredygtighed inden for hele den sfære, en virksomhed opererer i. Et fælles sprog Foreløbig er der udgivet en rapport med en testversion af retningslinjerne. En af rapportens forfattere, Christian Schader, forklarer, at retningslinjerne skal ses som et skridt i retning af at harmonisere de mange forskellige initiativer. Det er et forsøg på at finde frem til en fælles definition, et fælles sprog. Uden et fælles sprog giver det ikke mening at tale om bæredygtighed, siger Christian Schader, der er koordinator hos det schweizisk-tyske forskningsinstitut for økologisk landbrug, FiBL. Retningslinjerne fokuserer på tre hovedpunkter: miljø, der bl.a. handler om at bevare truede arter, sociale forhold, der eksempelvis kan handle om arbejdsvilkår for ansatte, og økonomi, der eksempelvis kan handle om at undgå udnyttelse af mindre bønder. Også for de fattige I dag er det primært store virksomheder i vestlige lande, der taler om bæredygtighed. Det vil man prøve at rette op på med de nye guidelines, siger Christian Schader. Han fortæller, at folkene bag rapporten har gjort meget for at inddrage holdninger fra fattige befolkningsgrupper i Afrika og Asien. I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer forudser chefkonsulent Anette Engelund Friis da også, at retningslinjerne primært vil rette sig mod virksomheder i dele af verden, hvor der i dag ikke er så mange krav til eksempelvis miljø og arbejdsforhold og, hvor mindre bønder risikerer at blive udnyttet økonomisk. Jeg er til gengæld ikke sikker på, at de vil have den store effekt i Danmark, hvor vi i forvejen har detaljerede regler for det meste, en virksomhed foretager sig, siger hun. Svært under krisen Men er det i det hele taget god timing at snakke om bæredygtighed, mens verden står midt i en økonomisk krise? Christian Schader mener, at tidspunktet er det rigtige, hvis man ser på de økonomiske, miljømæssige og

13 Landbrug står globalt for cirka 70 procent af jordens samlede ferskvandsforbrug 60% af al landjord på kloden bruges til landbrug og skovbrug. Helhedsorienteret ledelse Atmosfære Ferskvand Land Ledelsesstruktur Retsstat Materialer og energi Ansvarlighed Biodiversitet Deltagelse Dyrevelfærd Kulturel mangfoldighed Investering Lighed Sårbarhed Sundhed og sikkerhed Lokaløkønomi Produktsikkerhed og -kvalitet Arbejdernes rettigheder God levestandard Styring Social Miljø Økonomi En mulig illustration af en hypotetisk virksomheds evne til og mangler i bæredygtighed afbildet i en polygon. En præsentation er bedst i den mørke ring, god i den lyse ring og utilstrækkelig i den inderste. sociale problemer, kloden står overfor. Især hvis man dertil lægger en befolkning, der ventes at vokse fra ca. syv milliarder i dag til otte-ni milliarder i Han medgiver dog, at det ikke altid virker oplagt for virksomheder, der er under økonomisk pres, at tage skridt i retning af bæredygtighed. I nogle tilfælde er der åbenlyse fordele ved at slå ind på en bæredygtig kurs. Det kan være, hvis virksomheden eksempelvis kan spare på elregningen. I andre tilfælde vil det føre til højere omkostninger. Det kan være i tilfælde, hvor virksomheden vælger at hæve lønningerne. Her handler det om at kommunikere til forbrugerne, at man er en bæredygtig virksomhed. På den måde tror vi på, at man kan opnå en konkurrencefordel, siger han. Christian Schader er klar over, at mange forbrugere i dag har svært ved at betale de højere priser, som virksomhedens bæredygtigheds-tiltag i sidste ende risikerer at medføre. Jeg erkender, at der er mange fattige mennesker, også i Europa. I disse tider med økonomisk krise, er det nok ikke dem, man skal bede om at betale mere for madvarer. Men vi håber, at de grupper, der har luft i husholdningsbudgettet, vil være parate til at betale mere, fordi de bekymrer sig om den mad, de putter i munden. Især når man tænker på, hvor lille en del af de private udgifter, der bruges på mad i dag, siger han. juni 2013 / FoodCulture.dk 13

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand!

Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand! Vores vand Vi har i Danmark altid været gode til at opdage nye erhvervsmuligheder, efterhånden som de gamle tørrede ud. Vores samfund er bygget op af disse skiftende ressourcer: Sild i Middelalderen, Sukker

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere