GØDNING Fosforrige krystaller fra urin, der stopper rørene på renseanlæggene, kan blive et økologisk gødningseventyr. S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GØDNING Fosforrige krystaller fra urin, der stopper rørene på renseanlæggene, kan blive et økologisk gødningseventyr. S. 8 11."

Transkript

1 PROTEIN Valle, et tidligere affaldsprodukt fra osteproduktion, bliver i dag brugt til protein i sportsdrik. S. 5 GØDNING Fosforrige krystaller fra urin, der stopper rørene på renseanlæggene, kan blive et økologisk gødningseventyr. S BRÆNDSTOF Biobrændstof baseret på restprodukter bliver en af fremtidens energi kilder, hvor Dan mark kan gå forrest. S mere mad I 2050 er vi 9 mia. mennesker på jorden Hvordan kan vi producere mad nok og samtidig bruge færre ressourcer? Den danske fødevaresektor er allerede godt på vej MEDICIN Et restprodukt fra svinetarme bliver til blodfortyndende medicin, der forebygger blodpropper verden rundt. S. 23

2 INDHOLD 5 Fra grisefoder til muskeldrik 6 Friturefedt stopper kloakker 7 Fremtidens vækst er i fødevaresektoren Et tidligere affaldsprodukt fra osteproduktionen bliver i dag brugt i en række mejeriprodukter for at øge mængden af protein. Størknet mad- og fritureolie i det danske kloaksystem er et stigende problem. Men fedtet kunne blive til bioenergi, hvis det blev indsamlet. Regeringens Vækstteam for Fødevarer vurderer, at fødevaresektoren kan skabe nye arbejdspladser i Danmark Dine toiletbesøg får græsset til at gro Bæredygtighed er mere end miljø 14 Bæredygtigt på tid Fosforrige krystaller fra urin forstopper rørene på renseanlæggene. I fremtiden kan krystallerne blive til gødning til danske marker. Bæredygtig fødevareproduktion handler om både løn- og arbejdsvilkår, anstændige priser og brug af naturressourcer. FAO arbejder på retningslinier for bæredygtig fødevareproduktion. Begrebet bæredygtighed blev introduceret for mere end 20 år siden. Siden har det fået større opbakning fra det internationale samfund Infografik: Sådan kan vi producere mere med mindre Halm er det nye sorte guld Biobrændstof baseret på restprodukter bliver en af fremtidens primære energikilder. Danmark har mulighed for at opnå førerpositionen. Vision om en bæredygtig intensiv fødevareproduktion. 23 Svinetarme bliver til livsvigtig medicin 24 Æbleskrog og pølseender skal i jorden 25 Interview med Mette Gjerskov LEO Pharma udvinder heparin fra et restprodukt, som danske slagterier udvinder af svinetarme. Fødevareaffald ender typisk på forbrændingsanlæg, hvor livsvigtige næringsstoffer går op i røg. Fødevareminister Mette Gjerskov forklarer, hvilken rolle hun ser dansk landbrug spille for en bære dygtig produktion af fødevarer. Oplag Udgivet af Landbrug & Fødevarer Axeltorv 3, 1609 KBH. V T FoodCulture.dk / juni 2013 Ansvarshavende redaktør Ole Hampenberg Andersen Redaktør Marianne Søndergaard Redaktion Clavs Mark Sylvest Stephen Haar Mads Petersen Morten Bonde Marie Grabow Westergaard»Bæredygtig fødevareproduktion handler også om at forurene mindre og levere sund mad til borgerne.«mette Gjerskov, fødevareminister (S) Thomas Hovgaard Simon Cantor Christian Erin-Madsen Skriv til redaktionen Design og layout e-types og India Tryk Jørn Thomsen / Elbo A/S

3 Leder/ Mere med mindre Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning Indeks 1990=100 Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning IndeksIndeks 1990=100 Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 1990=100 Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas 140 Produktionsmængde lattergas Produktionsmængde Kvælstofoverskud Kvælstofoverskud Fosforoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab AmmoniaktabMetan og Metan og lattergas mennesker træder ud af fattigdommen og ind i mennesker, der vil have bedre og 60er 3 milliarder Produktionsmængde Kvælstofoverskud mere mad, varme hjem og nye transportmidler Verdens befolkning er i vækst. Flere og flere vi, fordi vi allerede er blandt verdens bedste til at producere effektivt. en forbrugende middelklasse. I 2030 er middelfigur 1.34 vokset Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 1990=100 klassen med 3 milliarder mennesker. Det Indeks Grafen her under viser, at fødevareerhvervet siden 1990 har øget produktionen med knap Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas 25 procent, mens miljøbelastningen er faldet markant med middelklassen vokser, vokser verdens befolkning også. Og selvom det er po- Vores løfte til Danmark og danskerne er, at vi 100 kan gøre det endnu bedre. 20 0sitivt, at flere kommer ud af fattigdom, er be20 folkningsvæksten og øget rigdom faktorer, der forbruger enorme mængder af energi1998 og mad.2000 Vi kan fastholde Danmark i en2008 førerposition, når det handler om den eksport, som vi alle skal Kilde: Danish Emission Inventory, DMU Men 2002 klodens 2008 uanede, ressourcer og 2010 er ikke der- leve af. Vi kan fortsat levere bacon til englæn40 for står planeten over for noget af en udfordring. derne, pels til kineserne, mælk til børnene, græs Kilde: Danish Emission Inventory, DMU. DMU. Kilde: Danish Emission Inventory, til fodboldspillerne, maskiner til landmændene 20 Midt i den udfordring står fødevareerhvervet. og ikke mindst bio-baseret grøn energi til os alle 0 at der skal være mad og energi nok til os alle For sammen. Det kræver vilje og strategiske invei fremtiden, skal fødevareerhvervet producere steringer både fra erhvervet og politikerne. -20 meget mere 1992 og på en effektiv 1998 måde mere Samtidig skal miljøet belastes mindre, og flere På de næste sider præsenterer fødevareerhverkilde: Danish Emission Inventory, DMU. ressourcer skal genbruges. Det er derfor, vi kal- vet nogle af de ideer og eksempler, som vi tror Figurder 1.34vores Produktionsværdi (faste priser) ogproduktion miljøbelastningfor Indeks på 1990=100 som bæredygtige fremover. bud på en bæredygtig Mere med mindre. Vi vil producere mere med Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning IndeksIndeks 1990=100 Figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 1990=100 God læsning. færre ressourcer Samtidig Mere med mindre 140 Søren Gade Adm. dir. Landbrug & Fødevarer De danske fødevarevirksomheder har et fanta stisk udgangspunkt for at udbygge positionen 100 som vækstmotor på eksportmarkederne. Det er Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning, Indeks 1990=100 Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud »De danske fødevare virksomheder har et fantastisk udgangs punkt for at udbygge positionen som vækst motor på eksport markederne, fordi vi allerede er blandt verdens bedste til at producere effektivt.«figur 1.34 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning Indeks 1990=100 Produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning, Indeks 1990=100 Metan og lattergas Metan og lattergas Produktionsmængde Kvælstofoverskud Produktionsmængde Ammoniaktab lattergas Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Metan og lattergas Kvælstofoverskud Fosforoverskud AmmoniaktabMetan og Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas Danish Emission Inventory, DMU. Kilde:Kilde: Danish Emission Inventory, DMU Søren Gade, Adm. dir. Landbrug & Fødevarer Ammoniaktab Ammoniaktab Kilde: Danish Emission Inventory, DMU. Kilde: Danish Emission Inventory, DMU. DMU. Kilde: Danish Emission Inventory, Produktionsmængde Kvælstofoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas juni 2013 / FoodCulture.dk 3

4 Stresstolerance Mens græsset gror Hvordan ruster man planter til en fremtid med større klimaudsving som længere tids tørke og perioder med styrtende regn? Det forsøger græsproducenten DLF Trifolium at finde svar på ved at udvikle planter med øget stresstolerance. Et højt niveau er nødvendigt for planter, der i mangel af bedre bliver vandet med saltholdigt genbrugsvand. Går vi fem år tilbage, vidste vi meget lidt om salttolerance i græsarterne. I dag kan vi for eksempel lave plæne- og foderblandinger ud fra en specielt udviklet screeningsmetode, hvor alle komponenterne er valgt efter bedre salttolerance. Samtidig inkluderer vi de mest tolerante planter i den fremadrettede forædling for om muligt at nå endnu længere end i dag. Vandingsvand bliver fremtidens mangelvare, og på vores forsøgsarealer i USA undersøger vi nu, om nogle af de salttolerante sorter også er mere tørketolerante siger seniorforsker i DLF Trifolium, Christian Sig Jensen. Er der en sammenhæng mellem salt- og tørketolerance, vil potentialet for græsset være meget større. Klima Klimavenlig kylling Vil du spise klimavenligt kød, så spis kylling. En undersøgelse fra Videncentret for Landbrug viste i 2011, at kyllingproduktionen leder mindre drivhusgas ud end andre kødtyper. Ifølge OECD bliver kylling i fremtiden den mest spiste type kød på verdensplan, og det er godt nyt for ozonlaget. Produktionen af kød, mælk og æg medfører en udledning af drivhusgasser, der på verdensplan svarer til cirka en femtedel af den samlede menneskeskabte udledning. Men kyllingekød skiller sig ud med en forholdsvis beskeden udledning og dermed mindre klimapåvirkning. Hvordan de specifikke danske produktionsforhold påvirker udslippet af drivhusgasser, har der indtil nu kun været ringe viden om. Derfor tog Videncentret for Landbrug i 2009 hul på et forskningsprojekt sammen med bl.a. Rose Poultry, Läntmannen Danpo, Danhatch, Skov A/S og Hedegaard Agro, som skulle vise mulighederne for at producere endnu mere klimavenligt. Resultaterne viste, at danske kyllinger bliver produceret klimavenligt, men der er plads til forbedringer. VAND Svin griser Og derfor bruger slagterierne masser af vand til at vaske slagtesvinekroppene fri for blod, afføring og bakterier. Men de seneste 20 år er vandforbruget per gris faldet fra 600 til 160 liter på Danish Crowns slagterier. Det afgørende er, at vi har opnået faldet samtidig med stigende krav til rengøring og desinfektion, siger Søren F. Eriksen, teknisk direktør hos Danish Crown. Genanvendelse har været nøgleordet for slagterikoncernens bestræbelser på at minimere det samlede klimaaftryk. Ifølge en undersøgelse af Landbrug & Fødevarer blev vandforbruget reduceret med 16 procent., 4 FoodCulture.dk / juni 2013 energiforbruget med 11 procent og CO2udledningerne med 24 procent i perioden fra 2005/06 til 2009/ fra til

5 me protere in MINDRE SPILD MERE PROTEIN Fra grisefoder til muskeldrik Af Stephen Haar Et tidligere affaldsprodukt fra osteproduktio nen bliver i dag brugt i en lang række mejeri produkter for at øge mængden af protein. Valle var tidligere et værdiløst affaldsprodukt på mejerierne. I dag er det et værdifuldt proteintilskud, som er omdrejningspunktet for en af de mest succesrige grene af Arla koncernen Arla Foods Ingredients. Arlas datterselskab formår at forvandle et spildprodukt fra osteproduktionen, der tidligere røg i foderbeholderne i den danske svineproduktion, til en eftertragtet ingrediens, der ender i yoghurt, modermælkserstatning og Mathildes nye sportskakao. Ved at forarbejde vallen koncentrerer Arla Food Ingredients indholdet af protein, som er yderst eftertragtet i alle samfundslag. Det vurderer direktør for Arla Food Ingredients, Henrik Andersen. Mælkeproteinernes succes begyndte i de amerikanske fitnesscentre og er i dag anerkendt i den brede befolkning. Det er en effektiv muskelopbygger og mæthedsskaber, og det har gjort vores valle ekstra populært, siger Henrik Andersen. På Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik undersøger forskerne vallens egenskaber, og seniorforsker Christian W. Heegaard ser en stor sundhedsværdi i vallen. Det ser ud til, at der findes ukendte komponenter i valle, som medfører, at folk, der indtager valleprodukter, ikke tager lige så meget på i vægt, som folk, der spiser en sammenlignelig kost uden valleprotein siger Christian W. Heegaard. Naturmælk satser på vallerig proteindrik til ældre Den økologiske del af mejeribranchen udvikler også valleprodukter. I september 2012 modtog Naturmælk European Award for Co-operative Innovation fra Cogeca for udviklingen af en økologisk proteindrik, hvor valle er kilden til det høje proteinniveau. Proteindrikken er målrettet ældre mennesker på sygehuse og plejehjem. Direktør for Naturmælk, Leif Jørgensen, forventer sig meget af produktet: Når det kniber med appetitten, så går ældre og syge mennesker ofte glip af proteiner. Vallen er med til at løfte proteinniveauet, og det gør det muligt at dække proteinbehovet uden det store fødevareindtag, siger Leif Jørgensen. Udover til sygehuse og plejehjem skal proteindrikken også sælges på tankstationer og i udvalgte detailbutikker. Fakta Vallekunderne omfatter en lang række mejeriselskaber og andre fødevarevirksomheder i det meste af verden. Blandt andre globale selskaber som Nestlé, Danone og Unilever. Valle i bagværk, pasta og fryseretter Andre grene af fødevareindustrien har også fået øjnene op for den proteinrige valle. Arla Food Ingredients arbejder således for at gøre vallen attraktiv for så mange som muligt. Producenter af pasta, brød og fryseretter er nogle af de kunder, vi allerede har solgt valleproteiner til. Det viser, at der er en bred efterspørgsel, og den vil vi forsøge at imødekomme i fremtiden, siger direktør for Arla Food Ingredients, Henrik Andersen. juni 2013 / FoodCulture.dk 5

6 mere biogas MINDRE FEDT MERE BIOENERGI Friturefedt stopper kloakker Størknet mad- og fritureolie i det danske kloaksystem er et stigende problem. Men fedtet kunne blive til bioenergi, hvis det blev indsamlet. Af Clavs Mark Sylvest De fleste danskere foretrækker at sænke fritterne, fiskefileterne og falaflerne ned i skoldhed fritureolie, når trangen til de fede retter er størst. Men friturefedtet fra de sprøde retter havner i stigende grad i køkkenvasken i stedet for i skraldespanden. Og dét giver problemer i kloaksystemerne rundt omkring i landet. En rundringning til landets tre største kommuner viser, at både København, Århus og Odense har problemer med størknet mad- og fritureolie i kloakkerne. Vi oplever i stigende grad et problem med størknet fedt, der sætter sig på siderne i kloakrørerne og stopper oftere til, end de gjorde tidligere. Det betyder øgede omkostninger, da rørene jo så skal spules igennem for at få fedtaflejringerne væk, fortæller Hans Ole Hansen, der er sektionsleder i Hofor, der står for vandforsyningen i Københavns Kommune. I alle tre byer tyder det på, at problemerne er størst i de områder, hvor der bor mange nydanske familier, da de har et stort forbrug af olie. Men fedtet i kloakkerne kunne blive til bioenergi. Borgmester vil genanvende friturefedt Københavns kommune er opmærksom på problemet med størknet mad- og fritureolie i kloakkerne. Teknik- og miljøborgmester 6 FoodCulture.dk / juni 2013 Ayfer Bakal (SF) overvejer i øjeblikket, hvordan man bedst muligt kan udnytte organisk affald fra private husstande. Der er ingen grund til, at friturefedt skaber problemer med stoppede køkkenvaske og kloakker, når det kan genanvendes. Hvis der er grundlag for en ordning, der omfatter de københavnske husholdninger, vil jeg gerne se på muligheden for at strikke en sådan sammen, så københavnerne kan aflevere deres friturefedt til genanvendelse ligesom det øvrige affald fra køkkenet, udtaler teknik- og miljøborgmesteren.»der er ingen grund til, at friturefedt skaber problemer med stoppede køkkenvaske og kloakker, når det kan genanvendes«fritureolie er en effektiv energikilde Størknet mad- og fritureolie er et velkendt problem i fødevarevirksomheder. Det er derfor et lovkrav, at de har en fedtudskiller for at forhindre, at fedtet ryger ud i afløbene. Res tauranter har som regel en særskilt indsamling af fedt, der bliver afhentet af godkendte transportører. Den danske miljøvirksomhed Daka har stor ekspertise i brugt mad- og fritureolie fra fødevarevirksomheder og restauranter, som den omdanner til bioenergi i form af enten biodiesel eller biogas. Hvis der kommer en ordning, hvor disse fedtstoffer fra private bliver indsamlet separat, vil de rent faktisk have en bedre kvalitet end det fedt, vi udvinder af slagteriaffald og døde dyr, som er vores primære råvare til fremstilling af vores 2. generations biodiesel, siger Kjær Andresen, teknisk direktør i Daka. Der er ikke tal på, hvor meget friturefedt der går til spilde i kloakkerne. I dag afhenter Daka kun brugt mad- og fritureolie fra fødevarevirksomheder og ikke fra private. Vi er bestemt også interesseret i den brugte mad- og fritureolie fra private hustande. Men det kræver, at man finder en effektiv indsamlingsordning, inden fedtet ender i kloakken. Fordi når det først er kommet derned, bliver fedtstofferne nedbrudt, og kvaliteten af fedtet bliver dermed markant dårligere, pointerer Kjær Andresen Ayfer Bakal, teknik- og miljøborgmester

7 mere vækst Fremtidens vækst er i fødevaresektoren Vækstteam for Fødevarer Vækstteam for Fødevarer blev nedsat af regeringen i efteråret Vækstteamet bestod af 10 personer med baggrund i både det private erhvervsliv og myndighederne. Arlas direktør Peder Tuborgh blev udpeget som formand for teamet. Vækstteamet skulle komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark styrker væksten indenfor fødevaresektoren. Vækstteamet kom med 13 anbefalinger, som er fokuseret inden for fem hovedområder. Arlas direktør Peder Tuborgh var formand for regeringens Vækstteam Fødevarer. Regeringens Vækstteam for Fødevarer vurderer, at fødevaresektoren kan skabe op til nye arbejdspladser i Dan mark og styrke eksporten gennem en mere ressour ceeffektiv produktion og smidigere lovning. Af Marie Grabow Westergaard Foto Niels Åge Skovbo Fødevaresektoren kan skaffe 50 mia. ekstra eksportkroner og skabe op til nye jobs. Det vurderer Vækstteam for Fødevarer i sin rapport, som blev afleveret til regeringen 25. april i år. De tal står Arla-direktør Peder Tuborgh, der var formand for Vækstteam for Fødevarer, inde for. Mulighederne for at udvide eksporten af fødevarer, fødevareteknologi og knowhow inden for fødevaresektoren er enorme. Vi skal forstå at udnytte dem bedst muligt, og det kræver arbejde både fra virksomhedernes og myndighedernes side. Virksomhederne skal arbejde sig hen imod en mere bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion og turde gå ind på nye markeder med deres produkter, og myndighederne skal skabe bedre og mere effektiv regulering og kontrol for at understøtte konkurrenceevnen, siger Peder Tuborgh. Sult efter kvalitetsfødevarer Peder Tuborgh fremhæver, at en smidigere reguleringsproces ikke må gå ud over fødevaresikkerheden eller miljøet, men at det til gengæld er en proces, der skal i gang nu. Vækstmarkederne er sultne efter de kvalitetsfødevarer, vi producerer i Danmark, og det skal den danske fødevareklynge lige fra myndigheder og forskning til brancheorganisationer og virksomheder forstå at udnytte. Fødevaresektoren har store vækstmuligheder, og alle kræfter skal sættes ind for at opnå sektorens fulde potentiale og skabe mere vækst og arbejdspladser i Danmark, slutter Peder Tuborgh. juni 2013 / FoodCulture.dk 7

8 Foto: Ostara Nutrient Recovery Technologies Inc. 8 FoodCulture.dk / juni 2013

9 Gødningseventyr Det ligner hønseæg, men det kan blive bæredygtig gødning til de marker, der producerer vores økologiske gulerødder. Følg med ind i rørene på et renseanlæg i Århus. juni 2013 / FoodCulture.dk 9

10 MINDRE FORSTOPPELSE MERE GØDNING Dine toiletbesøg får græsset til at gro Af Stephen Haar Fosforrige krystaller fra urin forstopper rørene på renseanlæggene. I fremtiden kan krystallerne blive til gødning for danske marker. En gammel plage på de største danske renseanlæg kan udvikle sig til en bæredygtig forretnings- og gødningsform. Affaldsstoffet struvit, der indeholder store mængder fosfor, forstopper i dag rør og ledninger på renseanlægget. Mandskabet her må tilsætte magnesium til vandet for at starte udfældningen af struvit, som ender i affaldsslammet. Men et struvitanlæg kan raffinere krystallerne og forvandle dem til små kugler, som er yderst velegnede til gødning. Et mindre pilotprojekt på Åby renseanlæg ved Aarhus har allerede påvist metoden. Claus Homann er afdelingschef for produktion i Aarhus Vand. Han sørger for, at der er rent drikkevand i de aarhusianske haner, og han vurderer, at der er store muligheder i den struvit, der har forvoldt selskabet en del hovedpine gennem årene. Det er da fedt, at et stort problem, som mange renseanlæg i forvejen kæmper med, kan blive til et rent og effektivt gødningsmiddel, som vi kan sælge til landmændene. Det er vel bæredygtighed i sin reneste form, siger Claus Homann. Storskala-projekt på trapperne I dag er struvit ikke godkendt som gødning, og det begrænser både renseanlæg og landmænd. I stedet for at kunne sælge struvit som gødning, skal vi betale for at komme af med det, da det hører ind under affaldslovgivningen. Det skyldes, at projektet er helt nyt, og vi mangler dokumentation fra et stort renseanlæg for at kunne påvise, at der tale om et rent og bæredygtigt produkt, siger Claus Homann. 10 FoodCulture.dk / juni 2013 Derfor starter Aarhus Vand i slutningen af august i år et storskala projekt op på Åby Renseanlæg sammen med ingeniørfirmaet Norconsult og Videncentret for Landbrug. Herningvand og Horsensvand vil samtidig kigge aarhusianerne over skulderen med henblik på at adoptere teknologien. Det er noget, vi satser kraftigt på, og derfor øger vi indsatsen for at kunne bevise potentialet over for Miljøstyrelsen. Vores mål er at gøre det til en forretningsmodel, som kan foldes ud på landets renseanlæg og måske endda eksportere gødningen til udlandet, fortæller Claus Homann. Økologiske kunder til krystal-gødning Specielt det økologiske landbrug følger udviklingen tæt. Økologerne er i forvejen begrænset på gødningsformer. De må udelukkende bruge naturlig gødning, og det betyder, at det hovedsageligt er svine- og kvæggylle, der bliver sprøjtet ud på de økologiske marker. Anke Stubsgaard, der er konsulent hos Videncentret for Landbrug, ser derfor store muligheder i det nye gødningsmiddel. Det er nemt at opbevare, det er et recirkuleringsprodukt, og så er det velegnet til præcisionsgødning. De parametre gør det vældig attraktivt for den økologiske produktion, siger Anke Stubsgaard. Struvitprojektet stemmer godt overens med målsætningen om at udfase brugen af ikke-økologisk gødning i den økologiske produktion. De økologiske husdyrsproducenter kan nemlig ikke dække behovet for økologisk gødning. Det betyder, at omkring 20 procent af den økologiske gødning stammer fra konventionelle landbrug. Ifølge Lars Holdensen, konsulent i økologisektionen hos Landbrug & Fødevarer, er der nogle barrierer, der gør det Fakta Struvit er en kombination af magnesium, ammonium og fosfor, der lægger sig ligesom kalk-aflagring i rørene på renseanlæggene. Studerende på et canadisk universitet forskede for fem år siden i, hvordan man effektivt kunne holde renseanlæg fri for struvit. De fandt ud af, at struvit blev opløst, hvis de tilsatte magnesium i vandet. Personer i den canadiske gødningsbranche holdt ørene åbne, da de vidste, at der var et potentiale for struvit som gødning, og det blev starten på Ostara, der i dag er førende på verdensplan indenfor struvit-gødning, som de kalder Crystal Green.

11 mere gødnin g Struvit lægger sig ligesom kalk i rørene på renseanlæggene. Efter oprensning og bearbejdning kan det blive det til en økologisk gødningsform. Foto: Øverst: Fraunhofer IGB, Stuttgart, Tyskland; t.h.:ostara Nutrient Recovery Technologies Inc. svært at implementere struvit-gødning med det samme. Som EU's økologilovgivning er skruet sammen i øjeblikket, vil det være svært at få godkendt struvit, der er fremstillet fra traditionelle renseanlæg til økologisk produktion. Hvis produktet derimod er fremkommet fra kildesorteret affald eller fra et biogasanlæg, vil det muligvis kunne godkendes ud fra den eksisterende lovgivning, siger Lars Holdensen. NaturErhvervstyrelsen afventer en ansøgning For at struvit kan blive godkendt som gødning, kræver det en grundig analyse af det endelige produkt. Center for Jordbrug ved NaturErhvervstyrelsen går ikke i gang med at analysere, før det modtager en ansøgning fra en producent. Der er endnu ingen, som har rettet henvendelse til os for at få produktet godkendt som gødning. Indtil da foretager vi os ikke mere i sagen, siger Jakob Roelsgaard, akademisk medarbejder i Center for Jordbrug hos NaturErhvervstyrelsen. Den ansøgning bliver sendt i løbet af efteråret. Det vurderer Claus Homann, afdelingschef for produktion i Aarhus Vand: Vi skal først have nogle testresultater fra vores storskalaprojekt, før vi sender en ansøgning, men der skal ikke herske tvivl om, at ansøgningen bliver sendt, siger Claus Homann. juni 2013 / FoodCulture.dk 11

12 Case / Kan man tale om bæredygtig fødevareproduktion? Ja, mener man i FN s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Derfor forsøger FAO nu at finde frem til et fælles sprog for bæredygtighed. Bæredygtighed er mere end miljø Af Morten Bonde Bæredygtig fødevare produktion handler om både løn- og arbejdsvilkår, anstændige priser og brug af naturressourcer. FN s fødevare- og landbrugs organisation, FAO, arbejder på retningslinjer for bæredygtig fødevare produktion. 40% af jordens befolkning ernærer sig ved landbrug, herunder en god del af verdens fattige. 12 FoodCulture.dk / juni 2013 Der findes mange bud på, hvad bæredygtighed er, og hvordan man måler det. Tusindvis af organisationer og virksomheder rundt i verden har formuleret deres egne målsætninger og betegnelser. Inden for fødevaresektoren er der eksempelvis virksomheder, som måler deres miljøpåvirkning i form af energiforbrug eller udledning af spildevand. Og der er landbrugsbedrifter, der leverer økovarer. Men blandt de mange ordninger er der kun få, som tager højde for alle sider af begrebet bæredygtighed, lyder det fra FN s fødevareog landbrugsorganisation, FAO. Derfor har FAO nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde retningslinjer for bæredygtighed inden for hele den sfære, en virksomhed opererer i. Et fælles sprog Foreløbig er der udgivet en rapport med en testversion af retningslinjerne. En af rapportens forfattere, Christian Schader, forklarer, at retningslinjerne skal ses som et skridt i retning af at harmonisere de mange forskellige initiativer. Det er et forsøg på at finde frem til en fælles definition, et fælles sprog. Uden et fælles sprog giver det ikke mening at tale om bæredygtighed, siger Christian Schader, der er koordinator hos det schweizisk-tyske forskningsinstitut for økologisk landbrug, FiBL. Retningslinjerne fokuserer på tre hovedpunkter: miljø, der bl.a. handler om at bevare truede arter, sociale forhold, der eksempelvis kan handle om arbejdsvilkår for ansatte, og økonomi, der eksempelvis kan handle om at undgå udnyttelse af mindre bønder. Også for de fattige I dag er det primært store virksomheder i vestlige lande, der taler om bæredygtighed. Det vil man prøve at rette op på med de nye guidelines, siger Christian Schader. Han fortæller, at folkene bag rapporten har gjort meget for at inddrage holdninger fra fattige befolkningsgrupper i Afrika og Asien. I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer forudser chefkonsulent Anette Engelund Friis da også, at retningslinjerne primært vil rette sig mod virksomheder i dele af verden, hvor der i dag ikke er så mange krav til eksempelvis miljø og arbejdsforhold og, hvor mindre bønder risikerer at blive udnyttet økonomisk. Jeg er til gengæld ikke sikker på, at de vil have den store effekt i Danmark, hvor vi i forvejen har detaljerede regler for det meste, en virksomhed foretager sig, siger hun. Svært under krisen Men er det i det hele taget god timing at snakke om bæredygtighed, mens verden står midt i en økonomisk krise? Christian Schader mener, at tidspunktet er det rigtige, hvis man ser på de økonomiske, miljømæssige og

13 Landbrug står globalt for cirka 70 procent af jordens samlede ferskvandsforbrug 60% af al landjord på kloden bruges til landbrug og skovbrug. Helhedsorienteret ledelse Atmosfære Ferskvand Land Ledelsesstruktur Retsstat Materialer og energi Ansvarlighed Biodiversitet Deltagelse Dyrevelfærd Kulturel mangfoldighed Investering Lighed Sårbarhed Sundhed og sikkerhed Lokaløkønomi Produktsikkerhed og -kvalitet Arbejdernes rettigheder God levestandard Styring Social Miljø Økonomi En mulig illustration af en hypotetisk virksomheds evne til og mangler i bæredygtighed afbildet i en polygon. En præsentation er bedst i den mørke ring, god i den lyse ring og utilstrækkelig i den inderste. sociale problemer, kloden står overfor. Især hvis man dertil lægger en befolkning, der ventes at vokse fra ca. syv milliarder i dag til otte-ni milliarder i Han medgiver dog, at det ikke altid virker oplagt for virksomheder, der er under økonomisk pres, at tage skridt i retning af bæredygtighed. I nogle tilfælde er der åbenlyse fordele ved at slå ind på en bæredygtig kurs. Det kan være, hvis virksomheden eksempelvis kan spare på elregningen. I andre tilfælde vil det føre til højere omkostninger. Det kan være i tilfælde, hvor virksomheden vælger at hæve lønningerne. Her handler det om at kommunikere til forbrugerne, at man er en bæredygtig virksomhed. På den måde tror vi på, at man kan opnå en konkurrencefordel, siger han. Christian Schader er klar over, at mange forbrugere i dag har svært ved at betale de højere priser, som virksomhedens bæredygtigheds-tiltag i sidste ende risikerer at medføre. Jeg erkender, at der er mange fattige mennesker, også i Europa. I disse tider med økonomisk krise, er det nok ikke dem, man skal bede om at betale mere for madvarer. Men vi håber, at de grupper, der har luft i husholdningsbudgettet, vil være parate til at betale mere, fordi de bekymrer sig om den mad, de putter i munden. Især når man tænker på, hvor lille en del af de private udgifter, der bruges på mad i dag, siger han. juni 2013 / FoodCulture.dk 13

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 Fra affald til ressource Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 1 Forord dit AFFALD ER GULD VÆRD Frode Sørensen Formand for Teknik- og miljøudvalget Borgerne i Sønderborg Kommune har

Læs mere

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere