Viden forpligter. viden forpligter. Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden forpligter. viden forpligter. Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI"

Transkript

1 Viden forpligter viden forpligter Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

2 Indhold Forord 6 Den Blå Planet det nye Danmarks Akvarium 8 Danmarks største hospitalsbyggeri 10 Klimaforandringer i Bangladesh 12 Small-scale mining på bæredygtig vis 14 En bro forkorter vejen 16 DI-domicil ved Rådhuspladsen 18 Genetablering af sumpområder i Irak 20 Rehabilitering af vandinfrastruktur 22 Klar til afgang 24 Teknikken spiller med 26 Et hjem til elefanter 28 Mur skal sikre New Orleans mod oversvømmelse 30 Oversvømmelse i Europa...? 32 MoMa vælger bæredygtig profil i New York 34 Fremtidens hus har minimalt energiforbrug 36 Rent vand til nye EU-borgere 38 Spildevand bidrager til CO 2 -balancen 40 Morgengry for innovative energiløsninger 42 Fremtidssikring af Balkans biodiversitet 44 Utraditionelle rammer for Kræftens Bekæmpelse i Århus 46 Helikoptere jager grundvand i Malaysia 48 Savsmuld fra miljøproblem til klimavenlig varmeproduktion 1

3 forord Viden skaber handling... At anvende viden er et samfundsansvar Viden forpligter. Det er ganske enkelt. Forskellen på at sige, at man er ligeglad til at sige, at man kerer, er altafgørende i vores samfund. Endnu mere afgørende er forskellen på, hvorvidt man er villig til at stå frem med sin viden og forpligte sig til at gøre en forskel i samfundet. Men viden kan både virke afskrækkende og provokerende, fordi viden giver ansvar. At anvende viden er et samfundsansvar. Viden forpligter. Viden er den bærende del af vores samfund og har altid været det. Uden ny viden, udveksling af viden 2 og formidling af viden, ville vi aldrig have kunnet skabe det samfund, vi har i dag. Ej heller bidrage til at skabe udvikling i andre dele af verden, hvor viden kan gøre en afgørende forskel. 3 Den viden, danske rådgivende ingeniører har, bygger på en lang historisk tradition. En tradition, der altid er blevet koblet med ny innovation og med fremtiden og samfundet for øje. Danske rådgivende ingeniører er samfundsbyggere. Rådgivernes viden forpligter. De har et samfundsansvar. Uden deres viden ville vores samfund ikke fungere. Rådgivende ingeniører kan kombinere samfundsindsigt, teknik og etik i løsninger, der virker både generelt og i forhold til konkrete bygninger, veje, broer, kloakker og energisystemer mv. ville ikke være her, hvis ikke der stod en rådgivende ingeniør parat med sin viden.

4 Rådgivere innoverer... De udvikler nye muligheder på baggrund af viden Det forpligter at have den viden, som rådgivende ingeniører har Rådgivernes forpligtigelse til samfundet træder tydeligt frem, når det historiske lys tændes. Københavns koleraepidemi, som toppede i 1853, blev ikke bekæmpet af datidens medicinske forskning. Dét, som stoppede dødeligheden og forbedrede flere millioner menneskers sundhed ikke blot i København, men i hele Danmark var kloakering og planlægning af en grundlæggende infrastruktur. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har vi næsten 400 medlemsvirksomheder, som hver dag i det globale samfund bidrager med deres viden. De bidrager, når de designer projekter i Danmark såvel som i Bangladesh eller i USA. De har et globalt ansvar for at stille deres viden til rådighed til resten af verden, så vi sikrer samme høje standard i resten af verden, som vi har i Danmark. Det var de rådgivende ingeniører, der skabte fundamentet for den sundhed, vi nyder godt af i dag. I FRI er vi stolte af at repræsentere de danske rådgivende ingeniører. Og vi ønsker, at de skal være stolte. Det er innovation i sin reneste forstand når rådgivere, på grundlag af viden, udvikler nye muligheder og finder løsninger Stolte af det arbejde, som de hver dag udretter, fordi de har en unik viden, som gør, at de er med til forbedre det globale samfund. på samfundsmæssige udfordringer. Derfor har vi udgivet denne bog. En bog, der viser blot et fåtal af konkrete projekter, som danske rådgivende ingeniører hver dag står bag 4 Kloakering er dog ikke det eneste område, hvor de danske rådgivere bruger og videreformidler deres viden for at skabe nye løsninger, både nationalt og internationalt. som samfundet har gavn af. 5 Formålet er ganske enkelt. Vi ønsker at gøre det usynlige synligt. At vise, at dét vi til hverdag tager for givet netop kommer fra viden. Hver eneste dag innoverer rådgivere nye muligheder for det globale samfund. Rådgivernes viden er afgørende, når overordnede Vise, at den viden, som rådgivende ingeniører har, forpligter. Vise, at de rådgivende ingeniører tager forpligtelsen på sig hver dag. samfundsudfordringer om mobilitet, sundhed eller klima skal håndteres. Rådgivernes viden er ligeledes afgørende for at realisere konkrete projekter om eksempelvis vedvarende energi, hospitaler, rent drikkevand, genetablering af naturområder for slet ikke at tale om byggeri, der lever op til de krav, vi har som brugere, borgere og beboere. Viden forpligter Foreningen af Rådgivende Ingeniører

5 Den Blå Planet det nye Danmarks Akvarium Den Blå Planet forventes at stå klar til indvielse i marts Med Den Blå Planet får Danmark Nordeuropas største og mest avancerede akvarium og et byggeri i verdensklasse. Bygningen vil med sin exceptionelle udformning være et markant vartegn for arkitektur og ingeniørkunst i såvel København som hele Danmark. 6 Formgivningen af Den Blå Planet er inspireret af selveste hvirvelstrømmen. Som besøgende bliver man med hvirvelstrømmens kraft suget ind i bygningen, og derindefra bliver man ført fra Amazonas til Færøerne med samme glidende fornemmelse. Den Blå Planet er et resultat af et tæt samarbejde mellem rådgivende ingeniører og arkitekter. De har skabt et innovativt design, der både kan føres ud i livet og være bæredygtigt på én og samme tid. Bygningens enestående facadedesign samt styringen af et komplekst indeklima er blandt de ingeniørmæssige udfordringer, som rådgiverne har fundet innovative løsninger på. 7

6 Danmarks største hospitalsbyggeri Det Nye Universitetshospital i Århus, som hospitalet kommer til at hedde, skal sammenbygges med det eksisterende Århus Universitetshospital i Skejby. Det bliver danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri. Byggeriet løber over de næste 10 år, og det samlede areal, inklusiv det eksisterende hospital, vil blive m 2. Det nye Universitetshospital har et samlet budget på ca. 10 mia. DKK. Når det står færdigt, vil sygehuset have ca sengepladser og kan modtage indlæggelser samt ambulante besøg om året. At bygge nye m 2 i løbet af en periode på 10 år stiller i sig selv store krav til god planlægning. Men ikke nok med det. Et hospital er et komplekst byggeri, hvor sengeafsnit, operationsstuer, køkkenfaciliteter, forskningslokaliteter og teknologitunge laboratorier skal spille sammen. Både patienter, personale og besøgende skal trives i det færdige hospital, ligesom både teknik, rengøring og afstande er vigtige for brugerne. De rådgivende ingeniører på projektet har spillet den afgørende rolle i at få samspillet af disse elementer til at gå op. Som bedømmelseskomitéen skriver i sin begrundelse for valget af denne løsning: Det bymæssige skelet og symfonien af de indre 8 rumlige oplevelser i form af gallerier, arkader, torve, gader og gyder samt de fint udformede sengeafdelinger, har overbevist bedømmelseskomitéen. 9 Det Nye Universitetshospital vil have ansatte og bliver dermed Århus største arbejdsplads.

7 Dansk ekspertviden bruges i Bangladesh til at undersøge risikoen for klima ændringer og ikke mindst sikre, at indsatsen bliver videreført lokalt, med respekt for den rolle de lokale aktører spiller, når komplicerede projekter skal forankres på lang sigt. Klimaforandringer i Bangladesh Bangladesh er et af de lande, vi må formode rammes hårdest af klimaforandringerne. Allerede i dag er der i Bangladesh store problemer med oversvømmelser og vejrmæssige ekstremer. Klimaforandringerne kommer i det hele taget til at påvirke mange udviklingslande hårdt, og derfor klimascreener Danida udvalgte bistandsprogrammer. Danske rådgivere gennemfører i øjeblikket en klimascreening af Danidas landbrugs- og vandsektorprogrammer i Bangladesh. Første mål er at udarbejde konkrete forslag til projekter, som vil kunne forebygge eller mindske de negativt afledte effekter af klimaforandringerne inden for programmernes indsatsområder. 10 Ud over at analysere de fysiske konsekvenser er det vigtigt, at indsatsen er koordineret med de lokale myndigheder og sektorer i Bangladesh, så viden og kapaciteten øges i landet. Fx etableres samarbejder 11 på tværs af sektorerne, og det sikres, at kompetencer og værktøjer vil være til stede for at gennemføre de nødvendige opfølgende aktiviteter og foranstaltninger. Mange udviklingslande kan blive hårdt ramt af klimaforandringerne.

8 Small-scale mining på bæredygtig vis Small-scale mining er en industriel form for råstofudvinding på en lille skala primært med håndkraft, som ordet indikerer. Processen har de senere år vundet indpas primært i ulande, da resurseforbruget er lavt. Small-scale mining (SSM) vinder i stigende grad indpas i en række af de fattigste lande verden over, som indkomst-genererende aktivitet for landenes fattigste befolkningsgrupper. Udover at det er farligt arbejde med mange ulykker hvert år, så skaber SSM miljøproblemer for vandløb og landskab på grund af affaldsdeponering, skovfældning og jorderosion. I Zambia udvikler Environmental Council of Zambia (ECZ) sammen med danske rådgivende ingeniører hele SSM-sektoren på bæredygtig vis. Projektet tager udgangspunkt i en overordnet vurdering af SSM-sektoren samt eksisterende kapacitet og ressourcer inden for ECZ. I forbindelse med projektforløbet er der blevet afholdt en række workshops i lokalområder i tre provinser i Zambia, hvor SSM-aktivitetsniveauet er specielt højt. På baggrund af de gennemførte aktiviteter i projektet er der blevet udarbejdet en Håndbog for Small-Scale 12 Miners i samarbejde med ECZ. Håndbogen bruges nu efterfølgende af ECZ i forbindelse med miljørådgivning og -overvågning og øvrige SSM-aktiviteter. 13 SSM praktiseres først og fremmest i afsides beliggende landområder, oftest af folk, som mangler den nødvendige uddannelse og træning samt det mest essentielle udstyr.

9 En bro forkorter vejen Foto: Geir Tore Aamdal Fedafjorden-broen i Norge er en hængebro over Fedafjorden i Kvinesdal kommune. Det er en 572 meter lang bro med en spændevidde på 335 meter. Broen er en del af det nye vejprojekt mellem Flekkefjord og Lyngdal. I dette nye vejprojekt er der i alt otte broer, hvoraf Fedafjorden bro er den længste. Der er også syv tunneler med en samlet længde på 7,5 kilometer. Den nye vej har forkortet rejsen mellem Stavanger og Kristiansand med ca. 20 minutter. Rådgivende ingeniører har designet broen samt lavet de geologiske forundersøgelser, der skal til, før en sådan bro kan bygges. Det er den eneste sikre måde for ikke at skade naturen, når landområder skal bindes tættere sammen med en bro Fedafjorden bro er en hængebro over Fedafjorden i Kvinesdal kommune i Norge. Den er 572 meter lang og har et hovedspænd på 335 meter og 50 meter i frihøjde. Ved en hængebro understøttes alle kørebaner af en række ståltove, der hænger fra massive kabler, der nærmest er draperet mellem de høje tårne.

10 DI-domicil ved Rådhuspladsen Det nuværende Industriens Hus har med sin centrale placering på Rådhuspladsen en fremtrædende rolle i det københavnske bybillede. 30 år efter huset i 1979 blev taget i brug, har både behovet for plads og stilen ændret sig. Industriens Hus er på vej mod et mere tidssvarende design og med plads til flere arbejdspladser. I de kommende år vil domicilet blive renoveret. Dels så det får et mere nutidigt udseende samt en ændret karakter, og dels så bygningen får en større tilknytning til byens centrale plads. Sammenhængen mellem ny arkitektur og lavenergihus vil blive grundlæggende for designet. 16 Ved anvendelse af dynamisk solafskærmning sikres både et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Der anvendes kun miljømærkede materialer i bygningen og materialerne i den eksisterende bygning genbruges i størst muligt omfang. 17 Udover de konstruktions- Renoveringen er et godt eksempel på de stigende krav, der stilles til byggeri i disse år, og som rådgivere skal efterleve. Bevidstheden om bæredygtig energi og sundt arbejdsmiljø er i dag markant og energimæssige udfordringer, skal bygherre også sikre, at der bliver større end tidligere. skabt et domicil, som bærer præg af DI s strategi, image og produkt. Det nuværende Industriens Hus blev taget i brug i Bygningen rummer i dag forretninger i stueetagen, mens DI anvender den øvrige del af bygningen til primært kontorlokaler.

11 Genetablering af sumpområder i Irak Blandt nogle forskere var der tvivl om, hvorvidt man kunne stabilisere biodiversiteten og mikro-klimaet igen. Virkeligheden har dokumenteret, at det var muligt. Sumpområderne i det sydlige Irak dækkede før i tiden mellem til kvadratkilometer. Men efter den første Golfkrig blev marsken drænet i et forsøg på at kontrollere befolkningen og undgå skjulesteder for modstandere af regimet. I begyndelsen af 2000 var der kun seks til syv procent tilbage, hvilket bl.a. medførte lokale klimaforandringer i form af ørkendannelse og temperaturstigninger samt negative ændringer i biodiversitet og levevilkår. Danske rådgivere var især aktive i den tidlige fase og samarbejdede med de lokale myndigheder om at initiere og monitorere genetableringen af sumpområderne til stor glæde for den befolkning, der forlod områderne, fordi de ikke kunne fortsætte deres traditionelle levevis. I dag er 70 til 75 procent af sumpområdet genoprettet. De målte maksimumstemperaturer viser et fald 18 på mellem 5 og 10 grader celsius, hvilket er med til at forbedre levevilkårene. Mange er derfor flyttet tilbage til områderne, og kan nu genoptage de traditionelle aktiviteter som fx fiskeri og landbrug 19 og trækfugle fra Sibirien er vendt tilbage for at overvintre i marskområdet. Startskuddet til genetableringen af sumpområderne lød i 2003, hvor der var mere vand i floderne end i mange år pga. megen nedbør i Tyrkiet og i Irak.

12 Rehabilitering af vandinfrastruktur Vanding er af vital betydning for landbruget i de fleste dele af Irak. Kun i den nordlige del af landet er der tilstrækkeligt med naturligt nedbør til at understøtte landbrugsproduktionen. Efter mange år med diktatur, krig og borgerkrig har særligt den sydlige del af Irak hårdt brug for en holdbar og effektiv vandinfrastruktur. Renovering af vandinfrastruktur i Irak har en høj prioritet hos både de centrale og lokale myndigheder. 20 Rehabilitering af kunstvanding og dræningsinfrastruktur er afgørende for at øge Iraks produktivitet. Derfor har danske rådgivere i de senere år udført omfattede rehabilitering, såsom nye konstruktioner af kunstvanding og dræningsinfrastruktur, som led i de overordnede planer for genopbygning af landet. Kravene til sådan et projekt er enorme, og tålmodigheden skal være stor før der ses resultater, men allerede nu oplever mange lokale landmænd betydelige forbedringer af deres kunstvanding, der har medført højere afgrødesikkerhed og øget udbytte. 21 Den danske militære bataljon opererede som en del af den britisk ledede MND-SE og udførte en særlig service til støtte for dette projekt bl.a. med at sikre og kontrollere rehabiliteringsarbejdet.

13 Klar til afgang Hovedbanegården er nok Danmarks mest kendte trafikknudepunkt. Københavns Hovedbanegård er et af Danmarks mest travle trafikknudepunkter. Renoveringen af Københavns 100 år gamle banegård er en af de mest komplicerede renoveringsopgaver i Danmark i nyere tid og har stillet store krav til planlægning, logistik og udførelse. Det omfattende renoveringsarbejde blev gennemført samtidig med opretholdelsen af en næsten normal dagligdag på Hovedbanegården, hvor ca tog og passagerer dagligt passerer forbi. 22 Blandt de projekter der er gennemført, er forstærkning og isolering af haldækket i den store banegårdshal. Perron 2 og 3 blev sænket til fælles EU-standard for perronhøjder og samme perroner blev forlænget ind under banegårdshallen. Endelig blev de forplads- og parallelgadebroer, der omkranser banegraven ud mod Vesterbrogade, betonrenoveret. 23 Hovedbanegården blev indviet den 1. december 1911, og den blev gennemrenoveret første gang i Bygningen er tegnet af arkitekten Henrich Wench, der også har tegnet Østerport Station.

14 Teknikken spiller med Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg er på m 2, og er indrettet i et tidligere elværk fra Konservatoriet er præmieret af både danske og nordiske handicapforeninger. Et handicapvenligt musikkonservatorium er bygget i et gammelt elværk i Esbjerg. Døre uden dørtrin og handicapvenlige elevatorer giver umiddelbar tilgængelighed for kørestolsbrugere til husets fem forskellige niveauer af etager og indskudte dæk. Det gamle elværk er i dag spækket med teknik. Såvel den originale, der er bevaret fra tiden som elværk, som den nyeste, der blev tilført under renoveringen. Ingen synlige installationer var kravet, der satte såvel arkitekt som ingeniører på prøve. Ingeniørernes færdigheder blev testet til det yderste, når der skulle udtænkes kreative løsninger på de utallige udfordringer, der dukkede op, som projektet skred frem. Koncertsalen, der siges at have Europas bedste akustik, er indrettet i den gamle turbinehal. 24 Rådgiverne har arbejdet på at skabe en unik akustik til kammermusik. Ved at forene de æstetiske og funktionelle krav med de musiske ditto har man skabt et univers for store musikoplevelser. 25 Som en selvfølge er Musikkonservatoriet overalt udstyret med teleslynger, der leder tonerne frem til de hørehæmmede. En teknologi, der beviseligt har givet handicappede bedre vilkår.

15 Et hjem til elefanter De to glaskupler, der dækker det nye Elefanthus, giver ikke kun et kig op til himlen men også dagslys til elefanterne, når de i vintermånederne tilbringer tiden indendørs. Elefanthuset i Københavns Zoologiske Have er et nyt og moderne anlæg, hvor elefanterne har plads til at boltre sig. Selve Elefanthuset er ca m 2, mens elefanternes udeareal er m 2. Når man bygger et hus til elefanter, kræver det en stærk bygningskonstruktion. En hanelefant vejer fx op til 5,5 ton, hvilket betyder, at alle vægge skal kunne modstå et vandret tryk på op til 140 kn. Der er tænkt på en række miljømæssige tiltag i Elefanthuset. Blandt andet består glaskuplerne af lavenergitermoruder, og bygningens betonkonstruktioner sikrer, at solenergien bæredygtigt akkumuleres i både vægge og gulve. Bassinvandet renses og genbruges, og der er naturlig ventilation i staldområderne. Samtidig er byggematerialerne valgt, så de belaster miljøet mindst muligt Foto: ZOO Foto: Nigel Young Der findes to elefantarter en asiatisk og en afrikansk der let kan skelnes fra hinanden: Den afrikanske er større end den asiatiske. Et kendetegn er, at de afrikanske elefanters ører er større end de asiatiske elefanters. Elefanterne i København er asiatiske.

16 Da orkanen Katrina hærgede New Orleans blev flere hundrede tusinder indbyggere evakueret. Mange indbyggere er aldrig vendt tilbage - og dele af byens industri er aldrig kommet i gang igen. Mur skal sikre New Orleans mod oversvømmelse En stor del af New Orleans ligger under havets overflade, og er derfor meget udsat, når orkanerne hærger i Den Mexicanske Golf. Byen beskyttes af en kompliceret struktur af diger, dræningssystemer og pumper. Dagligt pumpes hele 65 mio. tons vand ud af byen. I orkan-sæsonen vil den færdigbyggede digevæg betyde, at New Orleans er langt bedre sikret, end før orkanen Katrina hærgede. USA s kongres bevilgede i mia. USD til en lang række kystsbeskyttelses- og stormflodsprojekter. Danske rådgivere er med deres kompetencer og viden involveret i flere af disse projekter. Blandt de største er en 2,4 km lang og næsten 8 meter høj digevæg af beton, der skal strække sig tværs over et sumpområde i New Orleans østlige udkant og således lukke to store kanaler, Gulf Intracoastal Waterway og Mississippi River Gulf Outlet. 28 På grund af de bløde bundforhold i Mississippi-deltaet udgøres digevæggen af én lang række tætstående såkaldte friction piles altså pæle der holdes oppe af glidemodstanden mod de aflejringer, de bankes ned i. 29 De 1,7 meter tykke betonpæle vil under presset af deres egen vægt selv synke 20 meter ned gennem den bløde bund. Derefter skal de hamres ned til den endelige dybde på 40 meter. Selve digevæggens bagside støttes af skrå stålstivere - disse hamres hele 70 meter ned.

17 Oversvømmelse i Europa...? Med 40 store hovedfloder i Europa er risikoen for oversvømmelse betydelig og risikoen bliver ikke mindre i takt med de stadigt mere omfattende globale klimaforandringer. Baseret på GIS har rådgivende ingeniører udviklet et visualiseringsværktøj, der benyttes i Europa til at kortlægge risiciene for oversvømmelse i Europa. Sammen med bl.a. danske rådgivere har EU-Kommissionen udviklet The European Flood Alarm System, der er et simuleringssystem, der dækker de 40 største floder i Europa, og som kan levere advarsler 3-10 dage, inden der eventuelt opstår større oversvømmelser. Ved at fokusere på vandføringsniveauer og nedbørsmængder vil disse data forbedre både nøjagtigheden 30 og pålideligheden af oversvømmelsesprognoser. 31 Det er eu-kommissionens Joint Research Centre, der bl.a. sammen med danske rådgivere har udviklet overvågningen og oversvømmelsesalarmen. Hundredvis af floder og deres bifloder krydser det europæiske kontinent. Nogle af de største europæiske floder er Donau, Rhinen og Elben.

18 MoMa vælger bæredygtig profil i New York P.S.1 er den lidt mere eksperimenterende afdeling af MoMA, som ligger i Queens. P.S.1 blev grundlagt i 1971 af Alanna Heiss. Da den prestigefulde kulturinstitution Museum for Modern Art i New York MoMa valgte, at filialen kendt som P.S.1 skulle have en klar bæredygtig profil, tog man kontakt til danske rådgivende ingeniører. Det prominente samarbejde opstod som en konsekvens af, at New Yorks Energy Conservation Steering Comittee formulerede en ambitiøs målsætning for energibesparelser i New York. Dette fordrede omfattende, grønne kontrolanalyser af P.S Formålet med kontrollen af P.S.1 var oprindeligt at udarbejde en analyse af bygningens samlede energiforbrug. Men en grundig gennemgang af bygningen bevirkede, at rådgiverne redefinerede rapporten til en holistisk ydelsesanalyse for hele bygningen i stedet for blot at foretage en traditionel energikontrol. Udfordringen var især stor, fordi MoMa-bygningen oprindeligt var en del af en simpel skole, der tilbage i 1971 blev omdannet til et moderne museum i New York. 33 P.S.1 bygningen er oprindeligt fra 1895 og består i dag af m 2.

19 Komforthusene er certificeret som passivhuse af Passivhaus Dienstleistung GmbH inden byggeriet er påbegyndt. Fremtidens hus har minimalt energiforbrug Udfordringen er til at få øje på: Byg et smukt hus og som har et minimalt energiforbrug. Rådgivende ingeniører er med helt fremme i Danmarks hidtil største udviklingsprojekt inden for enfamiliehuse: Komforthusene, der opføres uden varmeinstallation og med et optimalt indeklima. Husene er designet til den moderne familie, der stiller store krav til arkitekturen, og samtidigt rummer de svarene på de samfundsaktuelle energi- og miljøspørgsmål: 34 Energiforbruget til opvarmning skal være på niveau med kravene i 2020 Bidraget til CO 2 -udledningen skal være meget beskedent Boligkomforten, herunder indeklima og allergi-venlighed, skal være helt i top 35 Passivhuset er bygget af betonelementer, der udnytter betonens varmeakkumulerende egenskaber. Udviklingsprojektet skal fremme kendskabet til huse med passiv opvarmning. Dermed skal projektet sætte dagsordenen for fremtidens byggeri og den energipolitiske debat.

20 Rent vand til nye EU-borgere Det gamle rensningsanlæg i Hatvan er snart en del af fortiden. Rensning af spildevand i Ungarn er langt fra den standard, som findes i andre europæiske lande. Det nye EU-land har derfor med støtte fra EU, nationale midler og danske rådgivere, gennemført en vigtig renovering af deres rensningsanlæg. I den lille provinsby, Hatvan, der ligger 60 kilometer fra hovedstaden Budapest, er et nyt rensningsanlæg under opførelse til en værdi på 14 mio. EUR. Projektet er bare ét blandt 110 projekter inden for så forskellige emner som transport, sundhed og miljø, som danske rådgivere i disse år gennemfører i Ungarn. 36 Det nye anlæg har en kapacitet på m³ vand om dagen i forhold til den nuværende kapacitet på kun m³. Grundvandet, som sikrer drikkevand til Hatvan s indbyggere, har reserver langt ud i fremtiden. Men uden det nye anlæg ville det kun have været et spørgsmål om tid, før drikkevandet var blevet forurenet det ville have påvirket befolkningens generelle sundhed negativt. 37 Målet er, at 83 pct. af alt spildevand i Ungarn vil blive behandlet i moderne rensningsanlæg i EU finansierer 75 pct. af udgifterne til Hatvan projektet. Den ungarske regering finansierer 20 pct., mens kommunen i Hatvan dækker de sidste 5 pct.

21 Spildevand bidrager til CO 2 balancen Rensning af spildevand er dyrt. Især i landdistrikter verden over hvor spildevand via rørledning, lastbil eller traktor transporteres til rensningsanlæg eller flyder ud i naturen. Gennem 15 år har en dansk rådgiver forfinet og udviklet metoder til at rense spildevand i landdistrikter der som biprodukt genererer flis til varmeproduktion. Pilerensning kan projekteres på forskellige måder, men som udgangspunkt beplantes et område med piletræer, og spildevandet ledes efterfølgende ud mellem planterne. Anlæggene er alle udviklede, så de opfylder EU-kravene til spildevandsbehandling. Med et pilerensningsanlæg bliver det traditionelle energiforbrug til spildevandsrensning bæredygtigt transformeret til energiproduktion netop i form af den genererede flis. Hermed skabes i tillæg til rensning af spildevand et positivt bidrag til CO 2 -balancen samtidig med en 100 % rensning i forhold til vandmiljøet En ekstra gevinst ved pilerensningsanlæg er, at det beriger insektfaunaen, og tiltrækker småfugle. Pilen er også et yndet opholdssted for rådyr. Pilene anvender næringsstofferne optimalt, og vandet fordampes gennem pilene, mens jorden i anlæggene anvendes som lager i vintertiden. Efter et par år kan pilen høstes og laves til flis, der så bruges til varmeproduktion.

22 Morgengry for innovative energiløsninger Klimaproblematikken stiller krav til nye og innovative løsninger. Dermed stilles også krav til rådgivernes evne til at tænke på tværs af faglige grænser og til at kunne kombinere kompetencer, som i udgangspunktet ikke er beslægtede. Det er netop dén unikke egenskab danske rådgivere trækker på, når der etableres decentrale biogasanlæg for en række af Englands ledende bryggerier. Med etableringen af biogasanlæg kan bryggerierne opnå en langt mere effektiv anvendelse af restprodukter fra produktionen og dermed reducere mængden af affald, sænke energiomkostningerne og mindske CO 2 -udledningen. Det er rådgivernes lange erfaring med bryggeribranchen, bæredygtighed og energiområdet, der kombineres i etableringen af decentrale biogasanlæg. På baggrund af restprodukter fra bryggeriprocessen og træflis produceres damp og elektricitet til bryggeriprocessen. Den overskydende energi eksporteres til det lokale elektricitetsværk. Løsningen er et stort skridt imod mere selvforsynende og bæredygtige energiløsninger for den engelske bryggeribranche.

23 Fremtidssikring af Balkans biodiversitet At sikre fremtidens landbrug og fødevareproduktion på Balkan kræver særlige kompetencer. Arbejdet foregår i en ustabil region, der stadig er påvirket af borgerkrigen i 1990 erne men også af at Rusland sidder tungt på den genbank, der rummer mange af de gamle plantesorter, de mangler på Balkan. Danske rådgivere arbejder med at etablere teknisk velfungerende genbanker på Balkan, der kan fremtidssikre regionens agro-biodiversitet. 42 Med rådgivernes arbejde skabes også effektivt og tillidsfuldt samarbejde på tværs af en skrantende økonomi og på tværs af nationale følelser. Rådgiverne faciliterer således et regionalt Balkannetværk og sikrer, at landene inddrages i det internationale samarbejde inden for plantegenetiske ressourcer. Hermed styrker rådgiverne med global viden de lokale kompetencer. 43 Kursus i drift af genbanker. Skopje, Makedonien. En genbank bevarer agro-biodiversitet. Drift af genbanker kræver viden om bl.a. afgrøder, frøfysiologi, genetik, taksonomi og databaser. Gamle sorter, landracer og vildt materiale er grundlaget for planteforædlingen og dermed essentielt for en bæredygtig fødevareproduktion.

24 Utraditionelle rammer for Kræftens Bekæmpelse i århus Kræftens Bekæmpelse har et bemærkelsesværdigt rådgivningscenter under opførelse. Arbejdet kræver innovative løsninger, der fleksibelt er skabt i et samarbejde mellem danske rådgivere og den verdensberømte arkitekt, Frank Gehry. Det er Århus Kommunehospitals gamle portnerbolig, der fysisk lægger hus til centret. De eksisterende facader bevares, mens hele tagkonstruktionen erstattes af et nyt glastag. Indvendig bygges en mikadoagtig konstruktion af massive fyrretræssøjler. Indeklimaet, den komplekse statik og de mere end 500 unikke ståldetaljer er særdeles udfordrende. Glastaget bæres af træspær i størrelsen 44 45x45 centimeter. Byggeriet kræver derfor gennemgående anvendelse af 3D-modeller, simuleringsværktøjer og masser af spændende nytænkning 360 rundt om byggeriet. 45 Til mikado-konstruktionen i portnerboligen anvendes 1 kilometer massive TRÆSØJLER OG -BJÆLKER i bæredygtigt fyrretræ.

25 Helikoptere jager grundvand i Malaysia SkyTem er resultatet af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem danske regioner, Aarhus Universitet og danske rådgivere. Metoden bruges mange steder i verden til grundvandssøgning, mineralefterforskning og geotekniske undersøgelser. I Malaysias enorme landområder er jagten på vandressourcer en udfordring, der kræver nytænkning. Danske rådgivere udnytter her deres internationale styrkeposition inden for geofysik og har fundet en unik løsning til Malaysias vidder, der kan lokalisere værdifulde forekomster af grundvand. En højteknologisk udgave af den klassiske pilekvist, hvor en helikopter udstyres med måleudstyr, opsamler store mængder data om Jordens geofysik. SkyTem, som systemet kaldes, kan effektivt afsøge store landområder for grundvand. Metoden har med stor succes været anvendt i Danmark og har nu fundet vej 46 til Fjernøsten, hvor klimaændringer konstant forværrer vandsituationen. 47 SkyTem har gennemført mere end km flyvning i jagten på grundvand i Malaysia.

26 Ved den officielle indvielse af varmeværket i Vatradornie i den nordlige del af Rumænien deltog og velsignede otte præster fra den ortodokse kirke anlægget. Savsmuld fra miljøproblem til klimavenlig varmeproduktion Tidligere var savsmuld i Rumænien ofte betragtet som et ubrugeligt spildprodukt fra savværker og det blev dumpet i store affaldsdepoter i de rumænske skovområder, hvor det med tiden rådnede op. I dag har det stor nytteværdi, fordi det benyttes direkte til den lokale fjernvarmeforsyning, og det sparer miljøet for afbrændingen af fossile brændstoffer. At genanvende savsmuld har dog krævet ny teknologi på de eksisterende varmeværker. Rådgiverne har samtidig sikret, at også den kontekst installationerne indgår i er blevet mere energieffektiv bl.a. er kilometervis af uisolerede rør blevet skiftet ud. 48 En vigtig effekt af at udnytte savsmuld til varmeproduktion er, at metan-udledningen reduceres markant. Når savsmuld forrådner i store bunker, nedbrydes savsmuldet/biomassen anaerobt (dvs. uden ilt), hvorved der genereres og udledes store mængder af methan/ch 4 til atmosfæren. Afbrændingen af biomasse har erstattet fem byers brændselsforbrug i form af olie, kul og gas svarende til en årlig varmeproduktion på MWh. Det sparer årligt verden for udledning af tons CO 2. Den danske stat køber i dag af den genererede CO 2 -reduktion. Indtægten fra dette salg af klimakreditter er en væsentligt kilde til medfinansiering af det aktuelle projekt, hvor den samlede anlægsinvestering beregnes til ca. 100 mio. DKK. 49 Metan er en drivhusgas, der medvirker til at fange mere solvarme i atmosfæren. Denne gasart er en 22 gange større bidragyder til drivhuseffekten end CO 2.

27 Talent forpligter En rådgivende ingeniør skal ikke blot kunne sin matematik en rådgivende ingeniør skal i høj grad også kunne tænke kreativt og innovativt og kunne designe løsninger, der fungerer i en samfundsmæssig kontekst. En rådgivende ingeniør kan håndtere udfordringer, der strækker sig videre end blot til løsningen af det enkelte projekt. Leonardo da Vinci var foran samfundsudviklingen med flere århundreder. Hans opfindelser giver til stadighed geniale og enkle løsninger til komplicerede tekniske problemer. Af utallige opsigtsvækkende opfindelser kan nævnes udnyttelse af vandkraft, vindmøller med drejelig hat, det hygiejniske kloset, automatiske dørlukkere, kuglelejet, og mange andre ting som vi dagligt anvender i dag. 50 Han tænkte tankerne til den første flyvemaskine, og helikopterpropelblade 400 år før mennesket bogstavelig talt fik luft under vingerne. Leonardo var et multitalent inden for ethvert fagfelt af innovativ betydning at finde løsninger på problemer var bare én af hans store lidenskaber, en anden var at tegne og netop derfor kan vi i dag drage nytte af hans unikke viden. 51 Mange rådgivende ingeniører fortsætter i en stor mesters fodspor. I både stort og småt, i tanke og ikke mindst i handling.

28 DE RÅDGIVENDE INGENIØRER, DER FIK DET TIL AT SKE 52 6 Den Blå Planet det nye Danmarks Akvarium, Moe og Brødsgaard A/S i samarbejde med 3XN 8 Danmarks største hospitalsbyggeri, Rambøll Alectia A/S og Søren Jensen A/S 10 Klimaforandringer i Bangladesh, Orbicon A/S 12 Small-scale mining på bæredygtig vis, Orbicon A/S 14 En bro forkorter vejen, Rambøll 16 DI-domicil ved Rådhuspladsen, Grontmij Carl Bro 18 Genetablering af sumpområder i Irak, NIRAS A/S 20 Rehabilitering af vandinfrastruktur, NIRAS A/S 22 Klar til afgang, Grontmij Carl Bro 24 Teknikken spiller med, d.a.i. arkitekter og ingeniører 26 Et hjem til elefanter, Bascon A/S og Rambøll i samarbejde med Norman Foster og 28 Mur skal sikre New Orleans mod oversvømmelse, COWI A/S via datterselskabet Ben C. Gerwick 30 Oversvømmelse i Europa...?, Atkins Danmark A/S 32 MoMa vælger bæredygtig profil i New York, Leif Hansen A/S 34 Fremtidens hus har minimalt energiforbrug, Hundsbæk og Henriksen A/S 36 Rent vand til nye EU-borgere, COWI A/S 38 Spildevand bidrager til CO 2 -balancen, Center for Recirkulering 40 Morgengry for innovative energiløsninger, Alectia A/S 42 Fremtidssikring af Balkans biodiversitet, KULUK Consult ApS 44 Utraditionelle rammer for Kræftens Bekæmpelse i Århus, Søren Jensen A/S 46 Helikoptere jager grundvand i Malaysia, Danwater A/S 48 Savsmuld fra miljøproblem til klimavenlig varmeproduktion, Grue og Hornstrup A/S

29 Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI viden forpligter

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS us ivh Pass bet i k S i jle e V ed v Et hus b ygget af Murer- o g Entrep renørfirm a W. Buc h Anders en ApS KO O F M U R TH T E S Komforthuset 150x297_8 sidet.indd 1 W. Buch Andersen ApS 12-09-2008 15:20:46

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale ETFE-folie Fremtidens fleksible byggemateriale 2 Inspireret af naturen ETFE - Fremtidens byggemateriale ETFE er fremtidens byggemateriale med et stort potentiale for kreativitet og nytænkning. På rekordtid

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

PATIENTERNES HOSPITAL

PATIENTERNES HOSPITAL Nordsjællands Hospital FOKUS & FORENKLING PATIENTERNES HOSPITAL FØRST OG FREMMEST Alle skal have den bedste og mest effektive behandling. Vi ser det som vores kerneopgave at imødekomme patienters og pårørendes

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N - til leje... Kontor 713 m² Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N Attraktive lokaler i totalrenoveret ejendom Meget velbeliggende erhvervsområde i vækst tæt ved Skejby Sygehus Flotte,

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere