S o m m e r Lykke Friis: Intelligente elnet kan hjælpe klimaet. Læs side 6-9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S o m m e r 2 0 1 0. Lykke Friis: Intelligente elnet kan hjælpe klimaet. Læs side 6-9"

Transkript

1 S o m m e r Lykke Friis: Intelligente elnet kan hjælpe klimaet Læs side 6-9

2 Boremaskine Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor har vi brug for innovative stærkstrømsingeniører, der kan håndtere et netspændingsniveau på 400 kv og ikke er bange for at få hul igennem til en karriere, der bygger på nogle af de største energiprojekter i Danmarks historie. Vil du være helt uundværlig? Så tjek helt uundværlig

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Der er helt generelt en stigende erkendelse og forståelse af, at central infrastruktur skal kontrolleres af staten... Jakob Axel Nielsen, energipolitisk ordfører for de Konservative. indhold LEDER: CSR - en del af vores DNA 4 KLIMA: Danmark i klima-trojka indtil COP17 5 Lykke Friis: Store perspektiver i SmartGrids 6 Nyhedsmagasinet omenergi 3 TRANSFORMERE: Backup til Skagerrak 11 ANHOLT: Havmøller på vej til Kattegat 12 DESIGN: Fremtidens elmast stillet til skue 14 GASLAGER: Udvidelse bekymrer miljøfolk 16 FORSYNING: Minister godkender gasledning 21 GASLEDNING: Hensyn til naturen 22 NETVÆRK: Eks-telemand tror på fibernet 27 STØD: Grillet stork - og mus Tryksag 166 Udgives af Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf Journalist Sanne Safarkhanlou tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Redaktionssekretær Torben Lindberg (DJ) tlf Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf Layout og tryk Datagraf Forsidefoto: Jørgen Schytte Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer ultimo september 2010

4 CSR-aktiviteterne skal bidrage til at sikre en holdbar sammenhæng mellem vores forretning og den samfundsmæssige værdi af vores virke vores mening netop Nyhedsmagasinet omenergi 4 Fotograf Niels Nyholm CSR - en del af vores DNA ANSVAR: Samfundsansvar er en naturlig del af Energinet.dk's virksomhed. Det fremgår også af vores første rapport til FN's sociale ansvarsprogram, UN Global Compact, som Energinet.dk tilsluttede sig i Rapporten tegner et billede af en virksomhed, som målbevidst satser på at brede tankesættet om Corporate Social Responsibility (CSR) ud til samtlige medarbejdere. CSR er et af de områder, der risikerer at ende nederst i opgave-bunken, når krisen kradser. Nogle mener, at CSR mest handler om pæne signaler og det har man ikke råd til i nedgangstider. I Energinet.dk er vi dog ikke i tvivl om, at CSR er centralt i vores arbejde. Vi tænker helt naturligt samfundshensyn ind i de opgaver, vi er sat i verden for at løse. Syv nye kvinder i Interessentforum LIGESTILLING: Klima- og energiminister Lykke Friis trådte for alvor i karakter som ligestillingsminister ved at udpege syv kvinder, da hun skulle genbesætte otte pladser i Energinet.dk's Interessentforum. Dermed er 10 ud af 23 medlemmer nu kvinder. De nye medlemmer er: - Charlotte Søndergren, Dansk Energi - Jan Ingwersen, Dong Energy Markets Når vi etablerer el- og gasanlæg i landskabet, så tager vi ansvar for at finde den rigtige balance mellem hensynet til klimaet, miljøet, økonomien og naturligvis vores medarbejdere. Samtidigt søger vi at sikre, at forbrugerne får mest forsyningssikkerhed og bæredygtig energi for deres penge. Derfor giver det god mening for os at arbejde målrettet og åbent med CSR. Processen har været en øjenåbner for os. Meget af det, vi allerede nu fokuserer på, ligger inden for rammerne af CSR, fx vores indsats for en god og konstruktiv dialog med borgere og aktører, blandt andet via borgermøder. Vi er naturligvis også opmærksomme på at spare omkostninger for virksomheden ved at vælge løsninger, der tilgodeser klimaet og miljøet, fx vores energisparetiltag i bygningerne. - Camilla Damsø Petersen, Dansk Industri - Marianne Eriksen, Foreningen for Slutbrugere af Energi - FSE - Birgitte Sloth, Københavns Universitet - Ellen Margrethe Basse, Århus Universitet Energinet.dk arbejder på at sikre en holdbar sammenhæng mellem vores forretning og den samfundsmæssige værdi af vores virke. Vores CSR-aktiviteter skal bidrage til den værdiskabelse. Vigtigst er det at forankre vores CSR-strategi ude i alle kroge af virksomheden. CSR indgår allerede som en naturlig del af vores virksomheds værdigrundlag, og vi er bevidste om vores ansvar over for samfundet. Vi er også helt på det rene med, at den strategiske integration er en langsigtet proces. Det er en udvikling, som vi prioriterer, og målet er at indarbejde CSR som en bestandig del af Energinet.dk's DNA. Med venlig hilsen Peder Ø. Andreasen Adm. direktør - Birthe Holst Jørgensen, Risø DTU - Lotte Holmberg Rasmussen, Organisationen for Vedvarende Energi OVE Interessentforum mødes mindst én gang om året og er talerør for en række organisationer inden for energi og miljø. Ministeren udpeger formanden og de menige medlemmer efter indstilling fra de enkelte organisationer.

5 Danmark i klima-trojka frem til Sydafrika 2011 VELVILJE: - Jeg har registreret en udbredt vilje til at bruge København som springbræt, siger klima- og energiminister Lykke Friis. Foto: Jørgen Schytte Nyhedsmagasinet omenergi 5 KLIMAFORHANDLINGER: Klima- og energiminister Lykke Friis betegner sig som en 'nøgtern optimist' i de internationale klimaforhandlinger. Hun indgår i en international leder-trojka helt frem til COP17 i Sydafrika i slutningen af Selv om der ikke kom en juridisk bindende aftale med ambitiøse CO 2 -reduktionsmål ud af FN's klimakonference COP15 i København, så har den danske indsats alligevel båret frugt. Det oplever klima- og energiminister Lykke Friis, der som COP-formand frem til COP16 i Cancun i Mexico til december spiller en nøglerolle i de kommende internationale klimaforhandlinger. Mexicos og Sydafrikas miljøministre, Juan Rafael Elvira Quesada og Buyelwa Sonjica, har nemlig bedt Lykke Friis om at indgå i en leder-trojka ikke bare frem til mødet i Mexico, men også videre i løbet af Ambitiøs global klimaaftale Sammen med FN's nye klimachef, Christiana Figueres Olsen fra Costa Rica, vil de tre ministre dele ansvaret for at få lagt en konstruktiv linje i klimaforhandlingerne, og Lykke Friis erklærer sig som 'nøgtern optimist' inden det sidste halve års kapløb frem mod Cancun. - Jeg har under forhandlinger i Bonn, som den tyske kansler Angela Merkel præsiderede, registreret en udbredt vilje til at bruge København som springbræt. Det er endnu for tidligt at forudse, hvor langt vi kan nå til december i år. Men uanset alle forviklinger omkring procedurespørgsmål mærker jeg, at processen frem mod COP15 har flyttet meget ikke kun i den brede offentlighed, men også på politisk niveau, siger Lykke Friis. Hun tilføjer, at hun måske nok kan vurdere resultaterne fra København lidt mere nøgternt end de embedsmænd, politikere og NGO'er, der havde engageret sig så hårdt i bestræbelserne på at opnå en juridisk bindende klimaaftale med ambitiøse reduktionsmål på COP15. Kinesisk beslutsomhed Både den danske minister og hendes forgænger, nuværende klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, peger på personlige oplevelser i Kina som stærke belæg for en nøgtern optimisme. På et seminar i Europa-Huset i maj henviste Connie Hedegaard til, at den kinesiske ledelse er fast besluttet på at forøge sin energieffektivitet med op mod 50 procent frem mod 2020, og at der også satses målbevidst på at udbygge med vedvarende energi. - Kina er i år blevet verdens største eksportør af solcelleteknologi og har tre af verdens 10 største vindmølleproducenter. Kina er fast besluttet på at blive en vinder i den grønne økonomi, og vi skal i EU virkelig stramme os an for ikke at blive hægtet af, sagde Connie Hedegaard. Klimakommissæren tilføjede, at hun under forhandlinger med den kinesiske regering har aftalt, at en europæisk-kinesisk ekspertgruppe skal analysere potentialet i internationale bindende sektoraftaler om maksimalt CO 2 -udslip eller fælles CO 2 -kvoter for energiintensive sektorer som stål, cement og aluminium. Billigere at reducere CO 2 EU-kommissionen har også analyseret konsekvenserne af at hæve EU's CO 2 -mål fra 20 til 30 procent. Den økonomiske krise har reduceret de forventede meromkostninger ved at udbygge med vedvarende energi, opbygge den nødvendige infrastruktur og øge energieffektiviteten for at kunne nå 20 procent-målet fra 70 til 48 milliarder euro. Og det vurderes nu at ville koste 81 milliarder euro i 2020 at reducere CO 2 -udslippet med 30 procent. Connie Hedegaard udtrykte på seminaret tilfredshed med, at både USA og de store udviklingsøkonomier Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika efter COP15 har vist vilje til en konkret indsats for at begrænse deres CO 2 -udslip. Af Steen Hartvig Jacobsen Kommunikationsbureauet Rubrik

6 Nyhedsmagasinet omenergi 6 LOVENDE: - Det er en lovende strategi, at vi kan bevæge os mod et fossilfrit samfund ved gradvis at elektrificere samfundet og gøre elproduktionen stadig mere kulstoffattig, siger klima- og energiminister Lykke Friis, der gerne poserer foran en plakat fra John F. Kennedys valgkampagne.

7 Vi kan forebygge en uheldig fordeling af den globale pengestrøm ved at investere i vedvarende energi og højere energieffektivitet frem for at købe olie og gas i Mellemøsten og Rusland interview Lykke Friis: SmartGrids en forudsætning for mere vedvarende energi Nyhedsmagasinet omenergi 7 Perspektiver: Klima- og energiministeren ser store perspektiver i den danske udvikling af intelligente elnet. Ifølge Lykke Friis vil det øge værdien af el fra vedvarende energi og kan desuden bane vej for endnu større dansk eksport af energiteknologi. Mere vedvarende energi og højere energieffektivitet står højt på klima- og energiminister Lykke Friis' dagsorden. Men opgaverne skal gennemføres robust og omkostningseffektivt, for det er samfundet bedst tjent med, mener hun. Derfor er ministeren stærkt optaget af perspektiverne i SmartGrids, et intelligent elnet der skaber en dynamisk sammenhæng mellem produktion og forbrug. Ved at fungere som bindemiddel mellem el, fjernvarme og transport skal det intelligente elnet også være med til at sikre, at Danmark bliver en af vinderne i den globale grønne omstilling af energisystemerne. På den baggrund ser Lykke Friis med store forventninger frem til Klimakommissionens rapport 28. september i år, der skal anvise en konkret vej til en fossilfri fremtid i Danmark. Geopolitiske fordele Som ny minister har du udtrykt stor interesse for energipolitikkens geopolitiske betydning i forlængelse af mål om forsyningssikkerhed, miljø og økonomisk vækst. Er det fortsat tilfældet? - Da oliepriserne tog et gevaldigt hop for et par år siden, blev amerikanske analytikere opmærksomme på, at de vestlige landes afhængighed af olieimport fra Mellemøsten og Rusland også havde storpolitiske konsekvenser. Der overføres gigantiske summer til lande, der ikke deler vores idealer om frihed, pluralisme og menneskerettigheder, og disse overførsler vil bare vokse og vokse i de kommende år, hvis vi ikke udvikler egne alternativer til olie og gas. - Derfor kan energipolitikken også understøtte en aktiv udenrigspolitik, fordi vi kan forebygge en uheldig fordeling af den globale pengestrøm, når vi investerer i vedvarende energi og højere energieffektivitet frem for at købe olie og gas i Mellemøsten og Rusland. Petropolitikkens første lov siger, at høje energipriser sætter demokrati og frihedsrettigheder under pres. Heldigvis er det sådan, at disse geopolitiske hensyn trækker i præcis samme retning som vores ambitioner om at forbedre forsyningssikkerheden, skabe grøn vækst og tackle klimaudfordringerne i tide, siger Lykke Friis. Tid til velovervejede beslutninger Energistyrelsens nyeste fremskrivning viser, at Danmark er godt på vej til at opfylde sine forpligtelser inden for EU's målsætninger. Ser du også sådan på det? - På de vigtigste områder ligger Danmark indtil videre rigtig godt. Med de eksisterende initiativer er vi tæt på at opfylde forpligtelsen til at lade vedvarende energi dække 30 procent af bruttoenergiforbruget, og vi ligger over CO 2 -målsætningen frem til og med Til gengæld skal vi gøre en ekstra indsats i transportsektoren for at kunne nå 10 procent i Vi opfylder også de nationale mål for 2011 fra energiaftalen i 2008 for både energibesparelser og vedvarende energi. - Det bliver ikke nødvendigvis billigt at lade vedvarende energi fylde stadig mere i den danske energifor- EU's mål EU's bindende klima- og energimål for 2020 de såkaldte mål er: 20 procent af den energi, som forbruges i EU, skal stamme fra vedvarende energi 20 procent reduktion i udledningen af CO 2 20 procent mindre energiforbrug

8 interview Nyhedsmagasinet omenergi 8 Investering i vedvarende energi kan betragtes som en forsikringspræmie for bedre sikkerhed. Flere bioethanolfabrikker i UdkantDanmark vil være en elegant løsning. SmartGrids er en nøgle til robuste og omkostningseffektive løsninger. syning, men jeg ser ikke status quo som en mulighed. Tværtimod skal vi arbejde målbevidst på hele tiden at kunne tilbyde innovative løsninger med vedvarende energi til det globale marked. Vi kan jo se på eksportstatistikkerne, hvilken betydning det har at være foregangsland på grøn teknologi. Jeg betragter de aktuelle meromkostninger i vedvarende energi som en investering i Danmarks fremtid eller som en forsikringspræmie, vi betaler i disse år, for at få sikkerhed for forsyning, klimahensyn og beskæftigelse på længere sigt. - Fremskrivningen vidner om, at vi har tid nok til at tage velovervejede beslutninger på grundlag af Klimakommissionens anbefalinger. Jeg skylder kommissionens medlemmer at være tilbageholdende med konkrete ideer og udmeldinger, men jeg kan ikke lade være med at pege på Energinet.dk's arbejde med at forberede Kriegers Flak-projektet (dansk-tysk havmølle- og eltransmissionsprojekt i Østersøen, red.) som et initiativ med store perspektiver. - EU-kommissionen har givet tilsagn om et milliardtilskud til de tværnationale transmissionsnet, der kan føre elproduktionen fra denne dansk-tyske havmøllepark til forbrugerne på land, og som samtidig kan styrke den Klimakommissionens rapport kommer 28. september 2010 Anbefalinger: Regeringens Klimakommission udsender 28. september i år sin rapport om Danmarks vej til uafhængighed af fossile brændsler. Herefter vil regeringen udmønte kommissionens anbefalinger i en handlingsplan. På den baggrund beskæftiger interviewet med klima- og energiminister Lykke Friis sig ikke i detaljer med regeringens langsigtede vision. OmEnergi vender tilbage til dette emne, når det bliver aktuelt. regionale markedsintegration. Derfor følger vi med stor interesse det videre arbejde med at skabe et politisk beslutningsgrundlag. Kriegers Flak kan både bidrage til at opfylde vores VE-forpligtelser frem mod 2020, styrke den geografiske spredning af elproduktionen fra danske havmøller til gavn for balanceringen af elsystemet, gøre det regionale elmarked mere effektivt og styrke udlandsforbindelserne til Danmarks naboer. Dynamisk samspil Du har også udtrykt stor interesse for ideen om intelligente elnet, såkaldte SmartGrids. Hvilke perspektiver ser du på det felt? - Et intelligent elnet gør det muligt for Energinet.dk som systemoperatør at optimere samspillet mellem elproduktion og forbrug. Derfor ser jeg SmartGrids som en nøgle til de robuste og omkostningseffektive løsninger, regeringen ønsker at udvikle for at kunne håndtere de energipolitiske udfordringer. - EcoGrid-projektet, som Energinet.dk har udviklet med Bornholm som forsøgsområde, virker utroligt spændende. Og med EU-kommissionens forhåndsinteresse har øen nu udsigt til at blive omdrejningspunkt for en teknologiudvikling, der kan få betydning for hele Europa. - Det fascinerende ved EcoGrid-projektet er, at vi på en ø, som efterlyser grøn vækst og beskæftigelse, kan teste fremtidens teknologi ikke bare for Danmark, men for alle lande, der ønsker en grøn omstilling af økonomien. I kombination med Kriegers Flak kan EcoGrid gøre Bornholm til en magnet for økoturister med interesse og engagement i klimaudfordringerne. - Jeg ønsker også at følge op på SmartGrid-strategien ved at forsøge at indrette de økonomiske virkemidler, så de understøtter det dynamiske samspil mellem produktion og forbrug. Regeringen undersøger derfor, om afgifter og tariffer kan indrettes på en måde, så forbrugerpriserne varierer mere efter markedets prissignaler

9 Et intelligent elnet gør det muligt for Energinet.dk som systemoperatør at optimere samspillet mellem elproduktion og forbrug og dermed tilskynder kunderne til at indrette forbruget efter elsystemets behov. Skatteministeren kommer til sommer med forslag til dynamiske elafgifter, og jeg følger op med en redegørelse for dynamiske tariffer. - Det er en lovende strategi, at vi kan bevæge os mod et fossilfrit samfund ved gradvis at elektrificere samfundet og gøre elproduktionen stadig mere kulstoffattig. Elbiler og varmepumper til både enfamiliehuse og decentrale kraftvarmeværker kan bidrage til en sådan strategi, men konkrete overvejelser må afvente Klimakommissionens anbefalinger. Høje energipriser sætter demokrati og frihedsrettigheder under pres. Nyhedsmagasinet omenergi 9 Mere vedvarende energi i transportsektoren Hvordan ser du på transportsektoren, som længe har været et klimamæssigt smertensbarn? - Vi skal arbejde på flere fronter for at nedbringe transportsektorens CO 2 -udledning. Regeringen har spillet offensivt ud med sin grønne transportpolitik, og vi har forlænget afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015, så de danske aktører kan løbe markedet i gang. Principielt ønsker vi, at bilbeskatningen gør det økonomisk attraktivt at købe energiøkonomiske biler, og beskatningen bør være teknologineutral, så vi beskatter efter bilernes miljøbelastning og ikke efter en politisk udpeget vinder-teknologi. - Jeg ser også store perspektiver i at anvende mere biomasse i transportsektoren. Halm har vist sig at være et problematisk brændsel til kraftvarmeproduktion, men Inbicon har med sit demonstrationsanlæg i Kalundborg vist, at der er store muligheder for at producere bæredygtig bioethanol i et optimalt samspil med kraftvarmeproduktion. Det kan være en elegant løsning på sigt at få flere bioethanolfabrikker placeret rundt omkring i UdkantDanmark, fordi der kan skabes nye arbejdspladser, hvor der er rigtig meget brug for dem, og fordi det kan give landbruget en stærkere position som energileverandør. - Når vi ønsker at fremme energimæssig udnyttelse af biomasse, skal vi ikke glemme forsyningssikkerheden. Der er brug for en samordnet europæisk indsats for at fremme produktionen af biomasse, så vi ikke skal importere træpiller fra ganske få lande, men i stedet kan få udviklet nye værdifulde afgrøder i det europæiske landbrug. Da det forhåbentlig vil reducere behovet for landbrugsstøtte, så kan vi i stedet kanalisere EUmidlerne over på at fremme innovativ teknologi, tilføjer klima- og energiminister Lykke Friis. Blå bog Lykke Friis er født i 1969 i Lyngby-Taarbæk. Hun er gift og bor på Frederiksberg. Klima- og energiminister siden 24. november 2009 og minister for ligestilling fra 23. februar Hun er folketingskandidat for Venstre i Århus Syd. Uddannet Msc.Econ. fra London School of Economics and Political Science i 1992 samt cand.scient.pol (1993) og ph.d. (1997) fra Københavns Universitet. Projektleder hos Institut for Konjunktur-Analyse, 1993 Fuldmægtig i Erhvervsministeriet, 1994 Robert Schumann-stipendiat ved Europa Parlamentet, 1994 Forsker og senere forskningschef hos Dansk Udenrigspolitisk Institut, 1996 Europapolitisk chef hos Dansk Industri, 2003 Adjungeret professor på Copenhagen Business School, 2005 Prorektor på Københavns Universitet, 2006 Udpluk af faglige tillidshverv : Medlem af udenrigsministerens Advisory Board on Globalisation Fra 2006: Medlem af Danmarks Vækstråd, fra 2007 som næstformand : Medlem af regeringens erhvervsklimapanel : Formand for bedømmelseskomiteen for Energiby Fra 2009: Medlem af bestyrelsen for Copenhagen Capacity Fra 2009: Medlem af Det Nationale Vækstforum, nedsat af statsministeren Som medlem af regeringen har Lykke Friis den 24. november 2009 afviklet sine aktuelle tillidshverv. Af Steen Hartvig Jacobsen, Kommunikationsbureauet Rubrik Fotos: Jørgen Schytte Lykke Friis modtog Europas Kvinders Pris i 2006 og DR's Rosenkjærprisen i 2009.

10 I løbet af de næste 10 år vil der blive opsat i tusindvis af ladestandere til elbiler i Danmark. At have tegnet én af disse er som at sætte sit fingeraftryk på byrummet Henrik Isaksen, adm. direktør for ChoosEV, som udskrev konkurrencen om at designe en ladestander til elbiler netop Nyhedsmagasinet omenergi 10 Ny havmøllepark snurrer før tiden STRØM: Tre måneder før planlagt begyndte elforbrugerne at modtage strøm fra den nye havmøllepark, Rødsand 2, syd for Lolland. - Anlægsarbejdet er gået som smurt, blandt andet takket være et godt samarbejde med vores egne leverandører og mellem E.ON, SEAS-NVE og Energinet.dk, fortæller en tilfreds projektleder for ilandføringsanlægget, Svend Rye. Han kunne i slutningen af marts melde Energinet.dk's anlæg klar til drift to måneder før planlagt. Endda inden for budgettet på cirka 300 millioner kroner. Energinet.dk har ansvaret for transformerplatformen, som sætter spændingsniveauet op fra vindmøllernes 33 kilovolt til 132 kilovolt, og for det 10 kilometer lange søkabel, der fører strømmen i land. Her er det forbundet med et landkabel, som det regionale transmissionsselskab, SEAS-NVE, har lagt. 90 Siemens-møller E.ON Sverige opfører de 90 vindmøller fra Siemens, som tilsammen får en kapacitet på 207 MW. I begyndelsen af april, eller tre måneder før planlagt, var de første møller klar til at producere strøm til forbrugerne. Hele vindmølleparken forventes at være i fuld kommerciel drift i andet halvår af For at fejre den klimavenlige elproduktion fra Rødsand 2 inviterer Energinet.dk sammen med E.ON og SEAS-NVE til åbent hus for hele familien på havnen i Rødby Havn lørdag den 21. august. MØLLEREJSNING: Stille vejr på Østersøen syd for Lolland betyder, at bygherren, E.ON Sverige, nu har opstillet to tredjedele af de 90 Siemens-møller til havmølleparken Rødsand 2. Her er specialfartøjet fra rederiet "A2Sea" ved at gøre klar til at rejse nok en mølle på 2,3 megawatt. Foto: E.ON Første strøm sendt under Storebælt HISTORISK: Mandag den 26. april For det elektriske Danmark en dato, som vil gå over i historien. Efter mange års analyser, en endelig beslutning i 2005, et par års myndighedsarbejde og næsten tre års anlægsarbejde kunne Energinet.dk sende de første megawatt gennem Den elektriske Storebæltsforbindelse. Det skete klokken som led i den række test, som forbindelsen skal gennemgå. Testene skal bane vejen for den obligatoriske to måneders prøvedrift, som indledes i juni. Planen er, at Energinet.dk kan frigive Den elektriske Storebæltsforbindelse til kommerciel drift i løbet af august Dronningen indvier - På trods af en meget stram tidsplan, og at mange leverandører har stået på nakken af hinanden for at blive færdige til tiden, så er byggeriet gået over al forventning, fortæller projektleder Jens Peter Kjærgaard, Energinet.dk. Også rækken af test er gået hurtigere end forventet, så projektlederen glæder sig over at være et par uger foran tidsplanen. For heller ikke de afsluttende test har afsløret problemer med de tekniske anlæg. Dronningen indvier officielt Den elektriske Storebæltsforbindelse tirsdag den 7. september Arrangementet finder sted på omformerstationen Herslev ved Kalundborg.

11 LEGO: Transformerne kan minde om forvoksede Lego-klodser. De to tunge drenge skal hjælpe med at stabilisere driften af jævnstrømsforbindelsen Skagerrak 3 mellem Jylland og Norge. 'Klodserne' er næsten fem meter høje, godt 10 meter lange og vejer 345 ton. Foto: Energinet.dk Mere sikker drift af Skagerrak-kabel RESERVE: Hyppige havarier på den vitale jævnstrømsforbindelse Skagerrak 3 til Norge udfordrer forsyningssikkerheden og driller elmarkedet. To reservetransformere står nu klar til at mindske udetiden i tilfælde af havari. Nyhedsmagasinet omenergi 11 Statnett i Norge og Energinet.dk har investeret cirka 80 millioner kroner i to reservetransformere til jævnstrømsforbindelsen Skagerrak 3, som har været plaget af en del uheld. I årene fungerede den således kun i cirka halvdelen af tiden som følge af en række havarier på de to transformere i hver ende af forbindelsen. Begge reserver er i øjeblikket placeret på Energinet. dk's omformerstation i Tjele ved Viborg, men indgår også i beredskabet for Statnetts tilsvarende station ved Kristiansand i den anden ende af Skagerrak-kablet. Transformerne står i Tjele, da den norske omformerstation i tilfælde af havari skal bruge tid på at installere en autotransformer for at få spændingen til at passe med det resterende elsystem, inden reserven ankommer med skib fra Danmark. Den første reserve blev leveret i slutningen af Det er en transformer fra Tjele, som blev taget ud af drift i 2006 og ombygget af ABB i Norge. ABB i Sverige har netop leveret den sidste reserve, som er helt nybygget. Forskellige koblingsprincipper - De to reserver er teknisk set ikke ens, eftersom de er opbygget efter forskellige elektriske koblingsprincipper. Det betyder, at de matcher alle de fire transformere, som de skal kunne erstatte på omformerstationerne i Tjele og Kristiansand, fortæller chefprojektleder Poul Damgaard fra Energinet.dk. De to reserver i Tjele er hver godt 10 meter lange og vejer 345 ton, hvoraf de 100 ton er olie. Størstedelen af olien skal tappes af og transporters særskilt i tilfælde af havari på en af de norske transformere. Begrænser udetid Skagerrak 3 forbinder sammen med Skagerrak 1 og 2 de to lande elektrisk med en samlet kapacitet på 1000 MW. Reservetransformerne vil markant kunne reducere den tid, som Skagerak 3 er ude af drift i tilfælde af nyt havari. Derfor vil de ikke bare være med til at øge leveringssikkerheden, men også til at fremme energihandlen på det nordiske elmarked mellem de to lande. - Det tager almindeligvis mere end to år at få leveret en ny transformer, men nu kan vi begrænse udetiden til cirka to måneder. Samtidig vil vi få dage efter et havari kunne melde ud, hvornår forbindelsen atter kan være til rådighed for markedet, tilføjer transmissionsdirektør Carsten Jensen, Energinet.dk. Af Torben Bülow Snart slut med høje østdanske elpriser ØRESUND: Fra slutningen af 2011 kan de østdanske elforbrugere formentlig slippe for skyhøje priser i kølvandet af, at svenskerne begrænser eksporten af strøm via kablerne over Øresund. Formålet har været at beskytte elprisen i det fælles svenske prisområde, der ligesom Østdanmark indgår i det nordiske el-marked. Hårdt presset af EU-kommissionen har systemoperatøren, Svenska Kraftnät, nu indvilget i at opdele landet i fire prisområder fra 1. november 2011 og indtil da lovet at benytte sig af modkøb i stedet for at lukke for kablerne. Dansk klage Aftalen er resultat af en klage, som Dansk Energi indbragte for EU-kommissionen i juli 2006 på foranledning af Energinet.dk. Dansk Energi pegede i klagen på, at den svenske systemoperatør via hyppige og ofte uforudsigelige begrænsninger over Øresund misbruger sin dominerende stilling ved at sætte nationale interesser over fællesskabet. - Det er især gået ud over Østdanmark, som i mange timer oplever alt for høje priser, siger Klaus Thostrup, som er international koordinator i Energinet.dk. Den danske systemoperatør gjorde allerede i 2003 EU-kommissionen opmærksom på misforholdet, hvorefter Dansk Energi officielt rejste en sag over for EU-kommissionen i Energinet.dk har bidraget med store datamængder og analyser til kommissionen til brug for deres sagsbehandling.

12 Med vores lokale viden og brede vifte af ydelser kan vi sandsynligvis spare bygherren for en masse bøvl baggrund Direktør Morten Basse Jensen, formand for netværket af erhvervsdrivende i Grenaa, der tilbyder tjenester til Anholt-projektet. Nyhedsmagasinet omenergi 12 Havmøller på vej til Kattegat ANHOLT: Danmarks største havmøllepark mellem Djursland og Anholt skal levere strøm til vores kontakter i Energinet.dk går i gang med at bygge ilandføringsanlæg, så snart politikerne godkender tilbud om at opføre selve mølleparken. Etableringen af Anholt Havmøllepark ud for Djursland tager form. Transformerplatformen er klar på tegnebrættet, og kabler er ved at bliver fremstillet samtidig med, at lokale myndigheder og borgere forsøger at placere landanlæggene mest hensigtsmæssigt. Energinet.dk har ansvaret for at føre strømmen fra havmølleparken ind i nettet og ud til forbrugerne, men endnu ligger det ikke fast, hvem der skal levere og opstille møllerne. DONG Energy har som eneste selskab givet et tilbud, som Folketingets energipolitiske forligspartier endnu ikke har endeligt accepteret. Ved redaktionens slutning gransker uvildige konsulenter stadig, om det uventet høje priskrav pr. produceret kilowatt-time kan betragtes som fair. Strømmens vej til forbrugerne I mellemtiden har Energinet.dk travlt med at lægge sidste hånd på planlægningen af de store anlæg, der skal føre strømmen i land. En 5000 ton tung transformerplatform sendes i udbud hen over sommeren og skal stå klar på havet ved mølleparken i foråret Ilandføringsanlægget omfatter også et 25 kilometer langt 220 kv-søkabel, der skal føre strømmen ind til land, en kabelstation nord for Grenaa og et 60 kilometer langt 220 kv-landkabel, som transporterer strømmen fra Grenaa til den eksisterende 400 kv-transformerstation i Trige ved Århus. Jens Christian Hygebjerg, som er chefprojektleder hos Energinet.dk, har mange bolde i luften, for det kræver arbejde på adskillige fronter, hvis anlægget efter planen skal være klar til at transportere strømmen fra havet 1. august Lige nu arbejder vi med at skrive kontrakter med leverandører til stationerne i Grenaa og Trige, ligesom vi skal have valgt den entreprenør, der skal nedgrave kablerne hen over Djursland, fortæller chefprojektlederen. ANHOLT Anholt Havmøllepark GRENAA Auning TRIGE Ryomgård TRIGE Undersøgelsesområde for placering af landkabel. KATTEGAT: Et søkabel skal føre strømmen fra Anholt Havmøllepark de cirka 25 kilometer til Grenaa. Her fortsætter et landkabel til transformerstation Trige ved Århus. Illustration: Energinet.dk ÅRHUS

13 Energinet.dk har allerede skrevet kontrakt med blandt andre NKT Cables, som skal levere verdens tykkeste 220 kv-søkabel med en diameter på godt 26 cm. Lokal begejstring i Grenaa For Grenaa by bliver havmølleparken mere og mere virkelig. Især det lokale erhvervsliv har store forventninger til den positive effekt, som byggeriet og driften af havmølleparken vil få for byen. En kreds af 25 erhvervsdrivende er gået sammen om at skabe et særligt netværk, Djurs Windpower, som kan betjene bygherren af selve mølleparken bedst muligt lige fra shipping, indkvartering og catering til formontage og installation. Morten Basse Jensen, som er direktør for Camira Holding og formand for det nyetablerede netværk, tvivler ikke på værdien af netværket. - Med vores lokale viden og brede vifte af ydelser kan vi sandsynligvis spare bygherren for en masse bøvl. For med vores netværk behøver bygherren kun at henvende sig ét sted så klarer vi resten, siger Morten Basse Jensen. På Grenaa Havn forbereder kommunen sig til byggeriet af havmølleparken. Her er man ved at inddæmme et areal på kvadratmeter, som bygherren og underentreprenører kan bruge i anlægs- og driftsfasen som lagerplads for blandt andet vinger og øvrige mølledele. Dertil kommer anlæg af 495 meter ny kaj og en endnu længere mole. Grenaa Havn har blandt andet indhentet råd fra søster-havnen ved Esbjerg, som har arbejdet tæt sammen med DONG Energy om byggeriet af de to havmølleparker på Horns Rev. Bolden nu hos energipolitikerne Næste store skridt er at få godkendt bygherrens tilbud på at etablere selve havmølleparken, hvis pris endnu ikke er offentliggjort. Energistyrelsen vurderer lige nu, om tilbuddet lever op til udbudsbetingelserne, hvorpå partierne bag energiforliget skal sige god for den pris pr. leveret kilowatt-time, som DONG Energy har tilbudt. Først derefter kan Energistyrelsen give tilladelse til at bygge. Hvis energipolitikerne siger nej til DONG Energy's tilbud, skal forligspartierne tage stilling til et fornyet udbud. Går alt efter planen, kan Danmark anvende vindenergi fra Kattegat i eftersommeren Af Claudia Louise Pring Fakta om havmølleparken KAPACITET: Anholt Havmøllepark bliver Danmarks største med en kapacitet på 400 megawatt. Den bliver i stand til at forsyne husstande og dække fire procent af det danske elforbrug. Bygherren har ansvar for at bygge selve havmølleparken og for at drive den i minimum 25 år. Parken kommer formentlig til at omfatte mellem 80 og 170 havmøller, der hver især får en kapacitet på trefem megawatt. Bygherren beslutter senere, om møllerne skal placeres i lige rækker eller i buer. Sådan føres strømmen i land HØJSPÆNDING: Energinet.dk har ansvaret for at opføre og drive det anlæg, som fører strømmen i land fra havmøllerne og ind til det eksisterende højspændingsnet. Anlægget består af: En 5000 ton tung platform med transformer på havet vest for havmølleparken. Transformerplatformen kommer til at bestå af et kraftigt stålfundament samt en overdel, som indeholder tre 220/33 kv-transformere, koblingsanlæg med tilhørende kontrol- og beskyttelsessystemer samt et lokalt strømforsyningsanlæg. Et 25 kilometer langt søkabel med tre let snoede ledere. Med en diameter på 26 cm bliver der ikke bare tale om det tykkeste søkabel nogensinde, men også det første søkabel, som alene er i stand til at overføre 400 megawatt. Indtil nu er det kun sket ved hjælp af flere parallelle kabler, men overførslen bliver mulig ved at øge spændingen fra 150 til 220 kilovolt (kv), hvilket ikke tidligere har været anvendt i Danmark til søkabler. En kabelstation nord for Grenaa Havn. Her samles landog søkabel i en bygning, der delvist bliver skjult af beplantning omkring stationen. Et 56 kilometer langt 220 kv-landkabel, som er det første vekselstrømskabel i dansk jord med den spænding. Tidligere har kablerne til tilslutningen af de store danske havmølleparker været til spændinger på henholdsvis 150 og 132 kilovolt. I Trige ved Århus installeres to 400/220 kv transformere og en indendørs 220 kv-station, så Danmarks nye havmøllepark kan blive tilsluttet elnettet. Nyhedsmagasinet omenergi 13

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14 Fremtidens elmast stillet til skue DESIGN: Gittermasten er snart en saga blot. Når Energinet.dk i de kommende år forstærker rygraden i det jyske 400 kv-net mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg, bliver luftledningen båret af en nydesignet mast. Den står til skue i to versioner ved transformerstationen Landerupgård nord for Kolding. Højspændingsforbindelsen har netop været igennem projektets anden offentlige høring hos naboer og andre borgere, som bliver berørt af den 172 kilometer lange ledning. Miljøcentrene i Århus og Odense gransker nu de mange kommentarer til masterne og forbindelsen som sådan, inden centrene træffer den endelige beslutning om maste-typen. Udfordringen ligger i, om skaftet til Eaglemasten, som den hedder, skal udføres i cortén-stål med en rusten overflade eller i galvaniseret stål. Arkitekt Erik Bystrup har designet de 40 meter høje master med støtte fra et panel af eksperter, som blandt andet omfatter Per Arnoldi. Foto: Energinet.dk

15 Nyhedsmagasinet omenergi 15

16 baggrund Vi frygter en akkumulering af tungmetaller i Lovns Bredning... Svend Dahl, formand Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland Vest Nyhedsmagasinet omenergi 16 Udvidelse af gaslager vækker bekymring HØRING: Limfjorden skal modtage store mængder salt, hvis Energinet.dk får lov til at udvide sit gaslager i Lille Torup nord for Viborg. Fiskere, miljøorganisationer og bekymrede borgere frygter for konsekvenserne. Resultatet er næsten 100 spørgsmål og høringssvar til Miljøcenter Århus. I slutningen af 2010 beslutter Miljøcenter Århus, om Energinet.dk får tilladelse til at udvide gaslageret i Lille Torup ved at genudskylle eksisterende og nyudskylle nye hulrum i salthorsten. I mellemtiden skal centret, som hører under Miljøministeriet, forholde sig til næsten 100 henvendelser og høringssvar om sagen. Miljøcentret bruger en del ressourcer på sagen, fordi interessen for og debatten om udvidelsen har været intens. - Vi forlængede den normale høringsperiode fra otte til 16 uger, fordi folk mente, at de ikke havde haft tilstrækkelig mulighed for at komme med bemærkninger. Desuden har vi som en ekstra service holdt tre borgermøder, hvilket vi ikke er forpligtet til i henhold til lovgivningen, siger civilingeniør og sagsbehandler Karsten Borg Jensen fra Miljøcenter Århus. Energinet.dk og virksomhedens rådgiver har stået for at udarbejde en VVM-redegørelse, mens miljøcentret har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og udkast til tilladelser. Når miljøcentret har behandlet de indkomne høringssvar, får Vesthimmerlands og Viborg kommuner atter mulighed for udtale sig. Først derefter afgør centret, om Energinet.dk skal have tilladelse til at udvide det underjordiske gaslager ved Viborg. Frygt for dyre- og planteliv Kritikerne af et udvidet gaslager frygter for dyre- og plantelivet i og omkring Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Udskylning af kavernerne de underjordiske hulrum i salthorsten foregår nemlig ved at pumpe store mænger vand fra Hjarbæk Fjord ned i salthorsten og efter fortynding lede vandet ud i Lovns Bredning. Saltet blev for adskillige millioner år siden dannet ved inddamp- VVM-redegørelse MILJØVURDERING: VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM er en undersøgelse, som myndighederne i dette tilfælde Miljøcenter Århus sætter i værk for at afdække og vurdere, hvilke miljøpåvirkninger og konsekvenser man kan forvente i forbindelse med visse typer anlæg, bl.a. i forbindelse med naturgas. VVM-redegørelsen foreslår en række krav vedrørende metoder, grænseværdier og kontrol, og disse skal være opfyldt, før Energinet.dk kan udvide sit gaslager i Lille Torup. Kravene kan blive ændret eller skærpet, hvis Miljøcenter Århus vurderer, at høringsfasen har resulteret i nye oplysninger. Hulrum krymper PLASTISK: Det er to grunde til udvidelsen. Dels ønsker Energinet.dk at vedligeholde gaslageret, fordi de underjordiske hulrum "krymper" lidt hvert år, da den omgivende salthorst er plastisk og udøver et tryk på hulrummene. Den anden grund til udskylningen af kavernerne er, at Danmark omkring 2016 går fra at være selvforsynende med naturgas til at have behov for at importere naturgas. Og jo længere væk naturgassen kommer fra, desto større bliver behovet for lagerkapacitet nær forbrugerne. Større lagerkapacitet vil desuden skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel af gas og dermed øge konkurrencen til gavn for samfundet og forbrugerne.

17 Nyhedsmagasinet omenergi 17 RISIKO: - Der er risiko for, at vi ikke kan eksportere muslinger, fordi de optager tungmetallerne, siger fiskeskipper Kaj Møller Jensen, der oplevede fiskedød, da DONG udskyllede gaslageret i 1980'erne. ning af havvand, og det indeholder som alt salt naturligt en række sporstoffer, nemlig metaller. Svend Dahl, formand Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland Vest, peger på, at udledningen af salt bl.a. kan give anledning til iltsvind, hvilket igen vil medføre døden for fisk og planter i Limfjorden. - Der er også uklarhed om de mange forskellige tungmetaller, som udledes med saltet. Hvor stor belastning bliver det for fjorden, hvor meget tilbageholder fjorden, og hvor meget strømmer videre ud i havet? Vi frygter, at en del af tungmetallerne forbliver i Lovns Bredning, siger Svend Dahl. Fiskeriet kan blive truet Kaj Møller Jensen, formand for Virksund og Omegns Erhvervsfiskerforening, er tredje generations fisker, og han har levet hele sit liv ved og på Limfjorden. - Jeg kan klart huske, da DONG i sin tid udskyllede gaslageret. Dengang fandt vi tit døde ål i ruserne. Slimen rullede af ålene så meget salt var der i vandet. Vi kunne ikke bevise, at udledningen var skyld i fiskedøden, men da udskylningen standsede, så var problemerne løst, husker han. - Limfjorden er konstant plaget af iltsvind, hvoraf en del skyldes udvasket kvælstof fra landbruget. Fjorden har dog fået det væsentlig bedre nu, men vi frygter, at iltsvindet vender tilbage. Problemet opstår, fordi det vand, som Energinet.dk vil suge ind fra Hjarbæk Fjord, indeholder en masse plankton, mikroorganismer og andet liv, som bliver slået ihjel. Og alt det døde materiale vil bruge en masse ilt, når det rådner efter at være pumpet ud i Lovns Bredning. Det afviser Miljøcenter Århus ganske vist, men vi frygter alligevel, at vores fremtidige fiskeri er truet, siger formanden for erhvervsfiskerne. Dialogforum og hotline INTERESSENTER: Energinet.dk har besluttet sig for at etablere et dialogforum med repræsentanter for både fiskerne, miljøorganisationerne og andre interessenter omkring Limfjorden. - Jeg forstår godt folks bekymringer i forbindelse med udvidelse af gaslageret. Og derfor er dialogen med alle interessenter omkring Limfjorden meget vigtig for os. Vi har ingen interesse i at ødelægge vandmiljøet i Limfjorden, siger gaslagerchef Leif Hansen fra Energinet.dk. - I et dialogforum kan vi udveksle informationer om de løbende aktiviteter ved fjorden og de enkelte faser i udvidelsen af gaslageret. Og vi kan gennemgå og drøfte resultaterne af den løbende overvågning af miljøet, siger Leif Hansen. Energinet.dk etablerer også en hotline, så fiskere og borgere altid kan ringe, hvis der observeres usædvanlige forhold i forbindelse med udledningen af saltvand i fjorden. Måleresultater fra den løbende overvågning af miljøet vil blive offentliggjort på en hjemmeside, så alle hele tiden kan følge målingerne og sammenligne med udledningstilladelsen. Og Energinet.dk fortsætter med at informere om aktiviteter og beslutninger vedrørende projektet på VIGTIG: - Dialogen med fiskerne, miljøorganisationerne og andre omkring Limfjorden er meget vigtig for os, siger gaslagerchef Leif Hansen

18 Vi forlængede den normale høringsperiode fra otte til 16 uger... Sagsbehandler Karsten Borg Jensen, Miljøcenter Århus baggrund Nyhedsmagasinet omenergi 18 NATURA: Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er udpeget som Natura 2000-områder, hvor der ikke må planlægges eller gennemføres indgreb, som forringer livsvilkårene for dyr og naturtyper. - Miljøcentret siger også, at det ikke er farligt med kviksølv og tungmetaller i skyllevandet, men tungmetallerne vil da under alle omstændigheder bundfælde. Og hvad sker der så? Over en 25 års periode, som udskylningen kan tage, kan vi sagtens forestille os, hvor alvorligt det vil blive. Der er risiko for, at vi ikke kan eksportere muslinger, fordi de optager tungmetallerne, siger Kaj Møller Jensen. Vigtigt natur- og fugleområde Thorkild Lund, som er formand for Dansk Ornitologisk Forening i Nordjylland, påpeger, at Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er et vigtigt rasteområde for svaner, ænder og blishøns og derfor er udpeget som et Natura 2000-område. Og i den type områder må der ikke planlægges eller gennemføres indgreb, som forringer livsvilkårene for dyr og naturtyper. Behov for mere lagerplads UDVIDELSE: Energinet.dk ønsker at etablere ekstra lagerkapacitet til gas ved at udvide det eksisterende lager i Lille Torup. På nuværende tidspunkt har Energinet.dk's bestyrelse udelukkende truffet beslutning om at genudskylle ét af de eksisterende hulrum, hvis tilladelsen gives. Ansøgningen om udskylning dækker også etablering af nye hulrum i undergrunden. I forbindelse med hver etape skal Energinet.dk bevise, at vandmiljøet ikke har lidt skade. Ellers bliver tilladelsen til næste etape inddraget. IMPORT: Når Danmark fra omkring 2016 skal importere gas, øges behovet for lagerplads. I dag består Energinet.dk's gaslager i salthorsten under Lille Torup af syv kaverner, som hver er 300 meter høje.

19 Vi har ingen interesse i at ødelægge vandmiljøet i Limfjorden... Gaslagerchef Leif Hansen, Energinet.dk - I forvejen er koncentrationen af miljøfarlige stoffer forhøjet i området. Så vi er bekymrede for, at fuglenes fødegrundlag forsvinder, både som følge af indtag af vand fra Hjarbæk Fjord og udledning af salt og miljøfarlige stoffer i Lovns Bredning, siger Thorkild Lund. Sammen med mange andre peger han på, at alternative muligheder ikke er undersøgt tilstrækkeligt godt. Miljøcenter Århus og Energinet.dk oplyser dog, at en række alternativer er undersøgt, bl.a. kommerciel udnyttelse af saltet, men kvaliteten er desværre for ringe. Håber på politikerne Thorkild Lund gør sig ikke de store forhåbninger om, at Miljøcenter Århus strammer kravene til Energinet.dk's udskylning. Så han sætter sin lid til, at politikerne vil gribe ind. Og sagen har allerede været taget op af en række politikere. Både den nuværende og den tidligere miljøminister har dog afvist kritikken. - Men ministeren kan jo påvirkes af sine kolleger på Christiansborg. Det er før set, siger Thorkild Lund. Af Torben Lindberg Foto: Lars Holm m.fl. Læs mere på nettet WWW: Miljøcenter Århus har offentliggjort VVM-redegørelsen samt tilsendte spørgsmål og høringssvar på hjemmesiden På er det muligt at læse meget mere om Energinet.dk's planlagte udvidelse af gaslageret. Fakta om udskylningen Det vand, som Energinet.dk søger om lov til at udlede, vil efter fortynding have stort set samme saltindhold som vandet i Lovns Bredning. I salthorsten forekommer der naturligt en række metaller. Metallerne findes i forvejen i miljøet også i Limfjorden. Tilbagegang i fiskebestandene i 1980'erne fandt ikke kun sted i Lovns Bredning den skete også i andre indre danske farvande og skyldtes primært udledning af kvælstof fra landbruget. Koncentrationerne af tungmetaller i Lovns Bredning adskiller sig i dag ikke fra det generelle billede i resten af Limfjorden. Det kan ikke konstateres, at den tidligere udskylning af kaverner har medført ophobning af tungmetaller. Energinet.dk skal opsætte filtre, så indsugningen af dyr og planter fra Hjarbæk Fjord minimeres, og udpumpningen af dødt, iltforbrugende materiale i Lovns Bredning begrænses. Hvis Energinet.dk får tilladelse til at udskylle kaverner, vil Miljøcenter Århus opstille skrappe krav, som skal sikre, at vandmiljøet hverken bliver påvirket på kort eller lang sigt. Kilde: Miljøcenter Århus Nyhedsmagasinet omenergi 19 Miljøministre er trygge CHRISTIANSBORG: Udvidelsen af gaslageret har medført en række spørgsmål til både tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og nuværende miljøminister Karen Ellemann (V) fra især Steen Gade (SF) og Per Clausen (Enhedslisten). Begge ministre har afvist, at Energinet.dk's ønske om at skabe mere lagerplads i salthorsten giver anledning til bekymring. Per Clausen stillede følgende skriftlige spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen: "Mener ministeren, det er miljømæssigt forsvarligt, at der i forbindelse med udvidelsen af gaslageret i Lille Torup vil blive udledt 18 millioner tons salt, som er forurenet med bly og andre tungmetaller, i Limfjorden, når man tager hensyn til, at en mindre udledning i 1983 havde meget alvorlige konsekvenser for fiskelivet i området?" Troels Lund Poulsen svarede blandt andet: "Viborg Amt var tilsynsmyndighed for udledningen, da lageret oprindeligt blev etableret i begyndelsen af 1980'erne. Viborg Amt konstaterede ikke væsentlige miljømæssige problemer i forbindelse med etableringen hverken med iltsvind eller tungmetaller. Der var kortvarigt et mindre problem med skumdannelse, og det blev løst ved at ændre lidt på udledningsforholdene." På et samråd i Folketinget i april spurgte Mette Gjerskov (S) blandt andet den nye miljøminister Karen Ellemann: "Er du slet ikke selv bekymret? Jeg synes, at der er så meget uafklaret i den her sag, at jeg ikke kan forstå, hvis du ikke er bekymret". Karen Ellemanns svar lød: "Jeg er tryg ved den konstante overvågning, der finder sted, før under og efter de nye tilladelser er givet".

20 Jeg er vild med grønne løsninger, der samtidig forbedrer kvaliteten. Når jeg cykler til S-toget om morgenen, så er jeg god ved klimaet og får samtidig frisk luft og motion Henrik Teglgaard Lund, som er nyudpeget sekretariatschef i Center for Energibesparelser netop Nyhedsmagasinet omenergi 20 ØSTDANSK: Sådan forventer arkitekterne, at Energinet.dk's nye østdanske kontorhus på 2900 kvadratmeter kommer til at tage sig ud, når det står færdig til indflytning i september næste år. Illustration: Henning Larsens Tegnestue Energirigtigt kontorbyggeri i Ballerup STREGER: Henning Larsens Tegnestue har trukket stregerne til det nye kontorhus i Ballerup, som Energinet.dk's østdanske afdeling flytter ind i til september næste år. Tegnestuen indgår i det vindende entreprenør-team, Dahl Entreprise A/S, som tager første spadestik i august. Det nye kontorhus er dimensioneret til at huse 105 medarbejdere, hvoraf hovedparten nu har hjemme på Lautruphøj i Ballerup. Der bliver tale om et lavenergihus, som placeres på en kvadratmeter stor grund på Pederstrupvej i udkanten af Ballerup. Vidensdeling Kontorhuset bygges op om et stort åbent rum i midten, et såkaldt atrium, med mødelokaler og fællesfaciliteter i stueetagen og åbne kontorer på 1. sal. Det bliver 'blødt' i sit udtryk, idet arkitekten søger at passe bygningen ind i landskabet for dermed at skabe en glidende overgang mellem landsby, natur og industriområde. - Vi bygger nyt for at skabe optimale betingelser for den vidensdeling, som virksomheden er så afhængig af. Derfor satser vi på konceptet med åbne møderum og kontorer, som vi næsten kun har gode erfaringer med i vores hovedkontor i Erritsø, siger direktør Peter Hodal, som leder den østdanske afdeling. Bygningen alene kommer til at koste 53 millioner kroner, men ifølge Peter Hodal kommer Energinet.dk til at sidde billigere end i de nuværende lokaler. - Desuden kan vi få et moderne energibesparende hus, der favner og udvikler de værdier, vi har i virksomheden, tilføjer Ballerup-direktøren. Vindmølleindustrien trodser finanskrisen EKSPORT: Med en samlet eksport i 2009 på 41,7 milliarder kroner holdt Vindmølleindustrien det høje niveau fra Industriens eksport udgør i dag 8,5 procent af den samlede danske eksport mod 7,2 procent i Det fremgår af den årlige branchestatistik med dugfriske tal for industriens omsætning, eksport og beskæftigelse. - Trods krisen har vi fastholdt samme høje eksportniveau som i rekordåret 2008, siger Jan Hylleberg, som er adm. direktør i Vindmølleindustrien. Han forventer, at beskæftigelsen vil stige til cirka i år og dermed indhente halvdelen af de tabte arbejdspladser i Vindmølleindustrien forventer, at potentialet for eksport til det danske nærmarked det nordvestlige Europa vil vokse fra 35 GW i dag til minimum 117 GW i Det svarer til en vækst på mere end 10 procent årligt frem mod

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Information om Energinet.dk s genudskylning af kaverner (hulrum) i undergrunden under gaslageret i Lille Torup mellem Viborg og Års Naturgas og Energinet.dk

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter Lidt om Energinet.dk V/ Sektionschef Marian Kaagh 1 Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, energi- og bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Ejer

Læs mere

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Dagsorden Velkommen Hartvig Jensen, Endrup Lokalråd PoulJacob Vilhelmsen, Energinet.dk Rammer Hvem er Energinet.dk? COBRAcable projektet PoulJacob Vilhelmsen,

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen 132-150 kv kabelhandlingsplan /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen Disposition Baggrunden for arbejdet Eksempler på hvordan kabellægningen kan gennemføres Den politiske aftale Det igangværende samarbejde

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 676 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 676 Offentligt MPU alm. del på Spørgsmål 676 Jr. nr. AAR 200-00015 har i brev af 23. april 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 676 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet.

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet. Norddjurs kommune Torvet 3 8500 Grenå Dato: 13. august 2010 J.nr.: 567.378 - hca Sekr.: Ulla Visby/hc-d Dir. Tlf.: 79127518 E-mail: uvi@dahllaw.dk Fakta: DAHL er 145 jurister blandt 300 medarbejdere og

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret:

Indholdsfortegnelse. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret: 1 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Status på Kriegers Flak...3 Tidsplan pr. maj 2015...4 Status...4 Foreslået handlinger...5 Aktiviteter...5 Budget og modeller for indsats...5 Baggrund ØPU godkendte den

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Mere information Du kan få mere at vide om Skagerrak 4-forbindelsen ved at gå ind på vores hjemmeside

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter

LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter KORT OM ENERGI FYN Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark.

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere