PLAN & PROJEKTINFORMATION MAJ 2011

Transkript

1 PLAN & PROJEKTINFORMATION MAJ 2011

2 Plansamarbejde 1 - kommuneplan PLAN- OG PROJEKTINFORMATION Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Plan- og projektinformationen omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Denne information har status pr. maj 2011 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. Plan- og Koordineringsgruppen: Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning Vicedirektør Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøchef Michael Damm, Teknik- og Miljøforvaltningen Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne Direktør Erik Ravn, Skole- og Kulturforvaltningen Vicedirektør Bo Blicher Pedersen, Ældre- og Handicapforvaltningen Afdelingsleder Hans Chr. Mariegaard, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der har været med på opgaven. Indhold Plansamarbejde 1 - Kommuneplan Overordnet fysisk planlægning Projekter Forsyningsplanlægning Plansamarbejde 2 - Erhverv og beskæftigelse Plansamarbejde 3 - Landdistriktet Plansamarbejde 4 - Miljø og bæredygtighed Ledige arealer til erhvervs- og boligformål Oversigt over lokalplaner Borgmesterens Forvaltning Teknik- og Miljøforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Sundhed- og Bæredygtig udvikling Forsyningsvirksomhederne PLANSAMARBEJDE 1 - KOMMUNEPLAN Overordnet fysisk planlægning Planstrategi Norddanmarks vækstdynamo Byrådet har den 9. maj 2011 godkendt planstrategien. Kommuneplanstrategi 2011 danner grundlag for en kommende revision af kommuneplanen og indeholder følgende 6 afsnit: 1. Norddansk vækststyrke, som omhandler ønsket om fokusering og mulighed for at skabe øget vækst med Vækstaksen som dynamo, i forhold til sikring af nødvendige forbindelser og infrastruktur, sikre en attraktiv storby samt sikre et godt sted at bo via attraktive boligområder såvel i storbyen som i landdistriktets byer. 2. Vækstaksen, som rygrad i den kommende udvikling, og som grundlag for at fastholde momentum, gennem samling af udviklingen, forbedret service og infrastruktur, stærkere samarbejde på tværs. 3. Nødvendige forbindelser, som i en stadig mere global verden skal sikre Aalborg Kommunes konkurrenceevne via en stærk infrastruktur rettet mod globalt samarbejde, øget udvikling bedre korridorer til oplandet, bæredygtig trafikfordeling og udnyttelse af nye muligheder. 4. Den attraktive storby, der skal understøtte Aalborg som en attraktiv by med plads til et varieret byliv der er en storby værdig, via sikring af den overskuelige storby, et varieret byliv der skaber mangfoldighed, en tæt og bæredygtig by og en by hvor erhverv og kultur understøtter hinanden. 5. Et godt sted at bo hele livet, hvor hverdagslivet er omdrejningspunkt for nye bo - og boligformer som sikres gennem god planlægning uden for Aalborg, gennem multifunktionalitet i byer og bygninger, systematisk samarbejde, udviklingsplaner for landsbyer og Forstædernes Tænketank. 6. Ny Kommuneplan i 2013, skal gøre ambitionerne til virkelighed og bygge videre på de mange initiativer og muligheder der allerede eksisterer i den gældende Kommuneplan Udstilling og information. Fra den 10. maj til den 20. juni vil planstrategien blive præsenteret gennem en udstilling i Utzon Centrets Spidsgatterhal. Der vil være offentlige møder undervejs og information om strategien og aktiviteterne omkring den via hjemmesiden samt via et særligt mobilsite under hjemmesiden. Indsigelsesfrist mv. Indsigelser eller ændringsforslag skal være modtaget senest den 09. juli

3 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Vindmølleplanlægning Testmøller ved Nordjyllandsværket Miljøministeriet arbejder på landsplan med at udpege arealer til opstilling af testmøller - de såkaldte serie-0 møller, der er den sidste test af møllerne før de går i produktion. Ministeriet arbejder i den forbindelse med området ved Nordjyllandsværket. Det forventes, at der medio 2011 kommer en debat af områderne samt en nærmere vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at udpege de enkelte områder. De udpegede kommuner vil efterfølgende blive inddraget i arbejdet i forhold til en konkret planlægning. Ny vindmølleplan Arbejdet med at udarbejde en ny vindmølleplan for Aalborg Kommune er igangsat. Der er lavet en indledende screening af hele kommunen for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at opstille vindmøller i kommunen. Denne screening er med som en del af en fordebat, der afholdes i maj/juni, hvor et debatoplæg sendes i offentlig høring for at indkalde idéer, bemærkninger og forslag til den fremtidige vindmølleplanlægning i kommunen. En af de vigtige parametre i planlægningen er, at der sikres en sammenhæng mellem vindmølleplanen og den kommende klimastrategi. I klimastrategien fastsættes der målsætninger for, hvor stor en del af kommunens elforbrug der skal dækkes af strøm produceret af vindmøller. Disse målsætninger skal udmøntes i form af udlagte vindmølleområder i vindmølleplanen - dels ved opgradering af eksisterende vindmølleområder og dels ved udlæg af nye vindmølleområder. Biogasplanlægning Med lanceringen af Grøn Vækst i april 2009, blev der sat fokus på biogas i Danmark, i kraft af målsætningen om, at op til 50% af husdyrgødningen skal forarbejdes i et biogasanlæg i I juni 2010 er der indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeren om planlægning for fælles biogasanlæg. Aftalen indebærer, at kommunerne skal tilvejebringe 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for større fælles biogasanlæg senest i Et fælles biogasanlæg, er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at større fælles biogasanlæg for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 t husdyrgødning eller derover pr. døgn. Kommunen har påbegyndt et analyse arbejde med henblik på at udarbejde et kommuneplantillæg med miljøvurdering for biogasanlæg. Målet er, at der i Aalborg Kommunens kommuneplan, ud fra en helhedsvurdering, udpeges områder, hvor der sandsynligvis vil kunne placeres et eller flere biogasanlæg. En ansøgning om placering af et anlæg, vil efterfølgende skulle behandles/vurderes konkret ud fra anlægget og områdets bindinger, herunder udarbejdelse af Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og lokalplan. Den foreløbige tidsplan er, at der medio 2011 igangsættes en for-offentlighedsfase, ultimo 2011 igangsættes en 2. offentlighedsfase og primo/medio 2012 endeligt kan vedtages et kommuneplantillæg med Miljøvurdering til Kommuneplanen for biogasanlæg. Staten har pr. 1. januar 2010 nedsat et biogassekretariat, som yder bistand til løsning af opgaven i kommunerne. Østre Havn Det tidligere korn- og foderstofområde Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus området, Karolinelund og Østerbrokvarteret. Østre Havn er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som byomdannelsesområde i kommuneplanen. Området skal medvirke til at styrke Aalborg som videnby, og der skal sættes fokus på bylivet især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer. Hovedparten af området ejes af A. Enggaard og TK Development. I september 2010 godkendte byrådet en justering og præcisering af planprincipperne, herunder hvilke byggemuligheder man vil arbejde for i området. Planprincipperne danner grundlag for en igangværende lokalplanlægning af området. Lokalplanen får karakter af en samlet rammelokalplan for helheden - suppleret med detaljerede lokalplanbestemmelser for de delområder, hvor der er konkrete projekter på vej. Der arbejdes konkret med et boligprojekt ved havnefronten tættest på Musikkens Hus, ombygning af en silobygning til seniorressort, ombygning af 3 silobygninger til ungdomsboliger og et nybyggeri i form af et kontorhus mellem havnebassinet og Nyhavnsgade. Lokalplanforslaget forventes fremlagt for byrådet i august, med henblik på endelig vedtagelse inden udgangen af Sideløbende med planlægningsarbejdet er der god gang i udviklingen af en ny identitet for området. I det pakhus ved havnebassinet, som Enggaard har stillet gratis til rådighed foreløbigt ind til udgangen af 2012, er Platform 4 stadig i fuld vigør. Unge kunstnere og teknologientusiaster arbejder her sammen om koncerter, udstillinger og udviklingsprojekter. Et andet initiativ i forhold til at sætte fokus på det særlige ved Østre Havn er, at Historisk Museum i samarbejde med Teknik- og miljøforvaltningen arbejder på formidlingsprojekt om områdets kulturarv. Fortællingen om den glemte industri på Østre Havn udstilles på Utzon-centeret i oktober

4 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Detailhandel i City Syd I starten af 2009 blev der igangsat et planlægningsarbejde for City Syd med henblik på at muliggøre konkrete udbygningsønsker, samt at få et samlet og opdateret plangrundlag for City Syd i overensstemmelse med Planloven og Kommuneplan 09. Formålet med en samlet planlægning er at få et entydigt administrationsgrundlag for aflastningscentret City Syd. I lokalplanarbejdet er der sat fokus på regulering af omfanget af butikker, trafik og parkeringsforhold, grønne principper langs veje og på parkeringspladser, oplag, afledning af overfladevand samt skiltning. I alt udarbejdes fire lokalplaner der samlet set dækker hele aflastningscentret. Tre af planerne indeholder konkrete udbygningsønsker, der kan rummes indenfor kommuneplanens retningslinier for detailhandel i City Syd. Lokalplanerne for Bauhaus og Shoppen er vedtaget i oktober 2010 og byggeriet er godt i gang begge steder. Lokalplanforslaget for den nordlige del af City Syd er vedtaget i marts 2011 og har været i offentlig høring. Lokalplanen rummer mulighed for en udvidelse af Aalborg Storcenter med m 2 udvalgsvarebutikker, samt mulighed for at etablere et parkeringsdæk. Planforslaget ventes endeligt vedtaget i juni Godsbanearealet Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus på DSB s arealer blev en byomdannelse for Godsbanearealet i sin helhed igangsat primo Godsbanearealet er udpeget som byomdannelsesområde, grønt indsatsområde og arkitektonisk eksperimentarium i kommuneplanen. Med omdannelsen er det ønsket at få skabt et bæredygtigt og levende byområde med blandede byfunktioner, hvor Campus udgør et væsentligt element. Med omdannelsen bliver der mulighed for at styrke byens blå og grønne forbindelser ligesom der arbejdes med viden og oplevelse, mangfoldighed, byliv, kulturhistorie samt sammenhæng til nærliggende omdannelsesområder. Planerne for Godsbanearealet blev vedtaget i december Som bilag til lokalplanen er der udarbejdet et kvalitetsprogram, som beskriver koncepter for bebyggelser, opholdsarealer, veje og stier. Stykgodsterminalbygningen danner ramme om midlertidige aktiviteter for forskellige fritidsaktiviteter (Adapted Movements, Løvvangens Unicykelklub, Nordjyllands Inline Motionister og Aalborg Basket 2005, Indoor/Outdoor). Herudover har Musikforeningen indgået aftale med ejerne om at afholde en endagsfestival i stykgodsterminalen i løbet af sommeren. Byomdannelsen for området er i løbet af foråret blevet mere konkret. Bygninger er nedrevet og den 6. maj havde studenterkurset 1. spadestik. Byggeri for familie- og ungdomsboliger forventes at blive igangsat indenfor nær fremtid. AALBORG STUDENTERKURSUS Resultatcenter AK Arealer Siden 1. januar 2010 har resultatcenter AK-Areal eksisteret I Teknik- og Miljøforvaltningen som et særligt afgrænset budgetområde i forvaltningen. Formålet med oprettelse af resultatcentret AK Arealer er at motivere til effektiv udnyttelse af kommunens arealer, herunder at sikre størst mulig økonomisk effektivitet i anvendelsen og disponering af kommunens arealer. Et særligt fokus er kundeområdet med kommunens service omkring grundsalg og byggemodning. Som pendant til AK Arealer er ligeledes oprettet resultatcenter AK Bygninger under Borgmesterens Forvaltning. Resultatcenter AK Arealer varetager følgende opgaver: Register over alle kommunens arealer og anvendelsen heraf. Salg og køb af alle arealer. Alle opgaver i relation til byggemodning. Alle opgaver i forbindelse med renhold og vedligehold af alle kommunens jordarealer med tilhørende veje, stier, vandløb mv. herunder grundejerforpligtelser. Udlejning og bortforpagtning af jordarealer. Snitflader i grundejerforpligtigelser er under afklaring med øvrige forvaltninger og AK Bygninger. Workshop om aktiv jordpolitik og langsigtet planlægning blev afholdt i maj 2010 og en ny afholdes den 24. juni Fastlæggelse af opgavevaretagelse og organisering internt i Teknik- og Miljøforvaltningen pågår. Opbygning af Arealregister pågår. GIS-baseret sagsbehandlingsværktøj er indført. Færdiggørelse af igangsatte byggemodninger med henblik på salg pågår. Planlægning af markedsføringsstrategi og information er igangsat. Heri indgår ny hjemmeside til salg af kommunens ejendomme, og skitepolitik i samarbejde med AK Bygninger. 1. spadestik for studenterkurset 4

5 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Parkeringsstrategi og P-huse Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for kommunen. Strategien sætter fokus på parkeringsudviklingen i Aalborg de kommende 10 år, og har blandt andet til formål at optimere antallet af parkeringspladser i den centrale midtby. Hensigten er at finde en hensigtsmæssig balance imellem kravet om p-pladser og det faktiske behov. Parkeringsstrategiens målsætning er at samle parkering i midtbyen i større p-anlæg og helst i p-kældre, for dermed at minimere parkering på overfladeareal. Endvidere skal parkeringspladserne i midtbyen være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af midtbyen. Parkeringsstrategien er en del af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan 09, som er koordineret med Kommuneplanens Hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi Der er i marts-april 2011 gennemført udbud i totalentreprise af etablering af parkeringsdæk med ca. 358 parkeringspladser på Sauers Plads. Sideløbende med denne proces er lokalplan nr for området i offentlig høring. I maj 2011 indgås aftale med totalentreprenør med henblik på etablering af parkeringsdækket inden udgangen af Projekter Aalborg Havnefront Den ekstraordinære lånemulighed i 2010, samt færdiggørelse og ibrugtagning af Havnehuset, Friis og Nordkraft, betyder færdiggørelse i 2011 af hele den centrale havnefront fra Limfjordsbroen til Rendsburggade. Der forventes afholdt indvielse af det samlede projekt i oktober Visionen er altså ved at gå i opfyldelse: Aalborg Havnefront begynder at blive opfattet som en sammenhængende strækning til rekreation og kultur, med gode forbindelser til den bagvedliggende by. Havnebadet Projektet for havnebad med vinterbadefaciliteter blev rettet til efter at licitationsresultatet i 2010 overskred det bevilligede beløb. Det forminskede projekt er pt. næsten færdigbygget. Projektet gennemføres med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden på 3 mio. kr. Entreprenørfimaet CC-Design er i gang med de sidste arbejder. Byggeriet af selve badet færdiggøres i maj Herudover skal der etableres yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Da udformningen og omfang af disse skal afklares yderligere, er der ikke pt. fastsat en endelig færdiggørelsesdato. 5

6 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Jomfru Ane Parken På arkitekturens dag den 1. oktober 2010 blev Aalborg Kommune præmieret for Jomfru Ane Parken for et varieret oplevelsestilskud til byen, hvor der er opnået en fin balance mellem læ og nærhed til fjorden. Det fremgår endvidere af begrundelsen at mangfoldigheden af aktiviteter er attraktivt for en bred målgruppe idet både unge, børnefamilier og ældre kan lide at opholde sig i parken. Der planlægges indvielse af hele Jomfru Ane Parken den 23. juni Den grønne byhave og aktivitetsområdet er færdige og taget i brug. Det endelige slidlag bliver lagt og bemaling med mønster på aktivitetsområdets asfalt foretages i foråret Havnehuset samt de private arealer i tilknytning hertil er færdigt og taget i brug. De offentlige arealer i tilknytning til Havnehuset, forpladsen og legeparken, er pt. færdiggjort. Legeparken henvender sig til små børn med forældre, bedsteforældre, dagplejemødre mv. Arealet nord, øst og syd for den tidligere Rosdahls bygning er færdigt. De eksisterende slidte brosten fra området er genbrugt, og der er plantet træer og etableret belysning således at området kan bruges til udeservering og markedsfunktioner. Omdannelse af arealet vest for Rosdahls afventer etablering af offentlig parkering syd for Strandvejen. Promenaden er færdig og taget i brug. Det er fremover ikke meningen at der skal køre eller holde biler på strækningen. Der bliver derfor uddelt parkeringsbøder, ligesom der snarest vil blive opsat hæve-/sænkepullerter beregnet til åbning for renovation og varelevering. Slotspladsen Slotspladsen bliver havnefrontens formelle plads; det er her Kongeskibet modtages og krydstogtskibe lægger til. Den forventes indviet sammen med havnepromenaden foran Utzon Center i oktober Slotspladsen forventes færdiggjort i sommeren Slotspladsen udføres som en grøn flade af græs med et grid af bordursten af granit og trappeanlæg og promenade mod vandet af sort asfalt. Der er efter aftale med Slots- og Ejendomsstyrelsen etableret et lavt metalhegn som afgrænsning mellem parken og pladsen, til erstatning for de bøgehække som fjernes. Belysningen er færdiggjort og består, udover vejbelysningen der er udført som på resten af vejstrækningen, af projektører fra master i grupper, inderst på asfaltpromenaden, for at skabe en oplyst sti med forbindelse til de øvrige promenadestrækninger. Musikkens Hus området - Lokalplanlægning og grundsalg Lokalplan til afløsning af rammebestemmelserne i lokalplan udsendes til 1. behandling i Teknik- og miljøudvalget den 9. juni 2011 med forventet endelig godkendelse i november Lokalplanen er byggeretsgivende for området vest for Musikkens Hus. Det gennemførte offentlige udbud af områdets 5 udbudsenheder har resulteret i aftaler for salg af 3 af enhederne, dels udbudsenhed 3 og 4 til Ejendomsselskabet af A/S til m 2 undervisningsbyggeri, dels udbudsenhed 2 til Boligforeningen Himmerland til m 2 ungdomsboliger og boligadministration. Ungdomsboligbyggeriet ved Boligforeningen Himmerland med arkitektfirmaet Henning Larsen og ingeniørfirmaet COWI som rådgivere forventes påbegyndt vinteren Projektet blev efter udbuddet udvidet til m² og går nu op til 14 etager. Den 11. april 2011 godkendte byrådet på baggrund af den udarbejdede højhusredegørelse, at der arbejdes videre med lokalplanen for projektet. Ejendomsselskabet af A/S har købt udbudsareal 3 og 4 til undervisningsbyggeri. Også her er arkitektfirmaet Henning Larsen og ingeniørfirmaet COWI rådgivere. Byggestart forventes opstartet i vinteren 2011/2012. Udbud af grund til p-kælder vest for Musikkens Hus med mindst 200 offentlige p-pladser er under forberedelse med forventet udsendelse inden sommer Grund til byggeri på hjørnet af Nyhavnsgade og Rendsburggade (udbudsenhed 5) forventes udbudt i løbet af 2011 på baggrund af forslag til lokalplan På byrådsmødet den 11. april besluttede byrådet at det i lokalplan oprindeligt planlagte højhus, udgår af den samlede plan for området. Denne ændring er indarbejdet i forslaget til lokalplan Det foreslås i lokalplanforslag , at der skabes mulighed for at etablere p-kælder med indkørsel fra Nyhavnsgade på den nuværende Kvægtorvsgrund. Dette nødvendiggør, at der i lokalplanen skabes mulighed for nedrivning af Kvægtorvet. Baggrunden er, at den planlagte tilkørsel til p-kælderen fra Stuhrsvej ikke er mulig pga. byggeriet af, Musikkens Hus og de mange, meget store fundamenter i undergrunden. - Byggeriet af Musikkens Hus 1. spadestik til Musikkens Hus blev taget den 31. maj Endelig byggetilladelse til Musikkens Hus blev givet den 10. september Byggeriet er planlagt til ibrugtagning af musikuddannelserne i januar 2013 og musiksalen i sommeren Byrum og landskab i Musikkens Hus området Afklaring af landskabsprojekt for Musikkens Hus området afventer afklaring af parkering og de øvrige byggerier. Udførelsen af landskabsprojektet skal følge byggerierne i området. 6

7 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Utzonparken Utzonparken indeholder Utzon Center og Bikubenkollegiet i form af 3 boligtårne i en offentlig grøn park, der fungerer som en grøn fysisk og visuel forbindelse mellem byen og havnepromenaden. På den anden side af Nyhavnsgade for enden af Slotsgade er etableret det lille Slotstorv. Parken er udformet af Aalborg Kommune med CF Møller og COWI som rågivere på grundlag af Jørn Utzons ideer. Status pr. april 2011 Der er planlagt indvielse af parken og torvet den 10. juni Byggerierne omkring Utzonparken er færdige og taget i brug. I forbindelse med færdiggørelse af vejanlægget vil der vest for Utzon Center blive indrettet handicapparkering og ind- og udkørsel for taxaer til Utzon Center. Kunstneren Tove Anderberg skulptur Favntag placeres i Utzonparken tæt på vandet. Stedet betegnes Kvindens Plads svarende til den oprindelige plads som lå for enden af Rendsburggade. Det spanske udemøbelfirma Escofet har i anledning af deres 125 år jubilæum, skænket et antal bænke designet til Sidneyoperaen af Jørn Utzon til opstilling i parken. Nordkraft Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet og ansvarlig for økonomien, og Teknik- og Miljøforvaltningen har som plan- og bygningsmyndighed haft ansvar for lokalplan, arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger vedr. trafik og parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgiver på dette projekt. Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget oktober Alle byggeafsnit blev færdiggjort med udgangen af Kjellerupstorv herunder indgangsparti til Nordkraft blev indviet sammen med Byggeafsnit B den 31. august DGI, teatrene og resten af funktionerne i Byggeafsnit C har overtaget lejlighederne ultimo Udover ejerlejligheder til Skråen og DGI er der pt. solgt en enkelt lejlighed overfor Skråens foyer til is- og sandwichbod. Baghuset er flyttet ind i kælderen i Kedelhallen. Visit Aalborg har fået administration og offentligt kontor. Der planlægges indvielse af hele komplekset incl. Teglgaards Plads i uge 42, Teglgaards Plads Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket og har fået status som et kommunalt areal der ligger som led i Karolinelundskilen. Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for udvikling af helhedsplan og anlæg af arealet, og har med hjælp fra landskabsarkitekt Preben Skaarup fået udarbejdet et skitseprojekt for Teglgårds Plads. I budgetforhandlingerne for 2011 blev det besluttet at beskære projektet med 5 mio. kr. og det oprindelige projekt blev derfor revideret. Det er fortsat tanken at Teglgårds plads visuelt og funktionelt knyttes sammen med Nordkraft. Samtidig indgår området i en tæt sammenhæng med såvel havnefronten som den blå-grønne forbindelse fra Østerådalen frem til fjorden. Visionen med Teglgårds Plads er at skabe et byrum med muligheder for en lang række forskellige brugersegmenter. Pladsen tænkes indrettet som en fleksibel og multianvendelig plads (hvorfor en del af inventaret er flytbart), der danner rammen for mange forskellige og bevægelsesorienterede udfoldelser. Mod øst rummer pladsen to større elementer. Det ene er en scene med mulighed for optræden med musik, teater og idræt. Det andet er en bystrand der er etableret i det tracé hvor Østerå på sigt tænkes placeret. Mod vest er der tinglyst et serviceareal med plads til vareindlevering o.l. til Nordkraft ligesom der er brandvej. Jordarbejderne på Teglgårds plads blev påbegyndt den 4. april Pladsen forventes indviet i efteråret

8 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Karolinelund Karolinelunds æra som folkelig forlystelsespark gennem de sidste 64 år er forbi. Aalborg Byråd besluttede i december 2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Karolinelund og igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark med en bred involvering af offentligheden. Beslutningen blev truffet, efter at byrådet af flere omgange forgæves havde forsøgt at afhænde Karolinelund til en ny forpagter med pligt til at drive forlystelsesparken videre. Byrådet besluttede samtidig, at forslag til områdets fremtidige anvendelse og indretning skal udarbejdes i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Åbning af Østerå Byrådet godkendte i 2008 og 2009 at Østerå som perspektiv (når der bliver penge til det) skal føres i et selvstændigt forløb gennem Aalborg midtby. Det bymæssige forløb af Østerå, som i dag sker i en lukket kanal, ændres så åen får sit eget åbne forløb fra området ved Gabriel, hen over Godsbanearealet, gennem Karolinelund, Teglgårds Plads og ud i fjorden øst for Musikkens Hus. Grundlæggende for projektet er at Østerå gennem byen bliver en ren å som kan få en god økologisk tilstand, imødekomme klimaændringer og bidrage til at øge de bymæssige, rekreative kvaliteter. Ideen er at Østre og Vestre Landgrøfter fortsat løber i det eksisterende kanalsystem, dvs. at regnvand og spildevand fra Aalborg by fortsat ledes til den lukkede kanal som kan få en langt større kapacitet ved at gennemføre projektet. Udgangspunktet for omdannelsen vil være områdets beliggenhed i og i tilknytning til oplevelseszonen, vækstaksen og den grønne kile fra Østerådalen til Limfjorden, hvor også visionerne om en ren, åben Østerå gennem byen kan spille en central rolle. Men der kan være mange forskellige måder at anskue områdets anvendelse og indretning på, hvilket skal afklares i løbet af planprocessen. Områdets grønne profil med flotte og markante træer tænkes bevaret ligesom kulturhistoriske elementer som fx statuen af Tivoli Karolinelunds grundlægger Volmer Lind og den gamle scene. Indtil områdets fremtid er klarlagt bevares også bygningerne der huser Tæppeland og Påfuglen. Sidstnævnte forventes at kunne danne rammen om midlertidige aktiviteter. Resten af bygningerne - herunder muren der omkranser Karolinelund - fjernes. Byrådet godkendte den 22. november 2010 en anbefaling om en ændring af forløbet af det fremtidige åbne åforløb. Den ene ændring var i området ved Gabriel, og var foreslået både for at forenkle adgangsforholdene ved Godsbanearealet og for at imødekomme et ønske fra Gabriel. Den anden ændring var i tilknytning til Karolinelund og var foreslået, for at sikre en fleksibilitet i forhold til en fremtidig placering, nu hvor Karolinelund som forlystelsespark skal lukkes og området omdannes. Afviklingen af forlystelsesparken som både indebærer salg af forlystelser og løsøre samt nedrivning, oprydning og reetablering foregår i Karolinelund er derfor lukket for offentligheden i denne periode, men forventes at blive tilgængelig igen senest i foråret Her vil området kunne benyttes imens der debatteres og planlægges for dets fremtid. Karolinelund indgår i første omgang som et nedslag i planstrategien. Selve debatten om områdets fremtid forventes at blive igangsat i efteråret

9 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Nørregadeforbindelsen Formålet med Nørregadeforbindelsen er at skabe en attraktiv fodgængerforbindelse mellem gågaden og havnefronten. Samtidig er det målet at etablere en ny bebyggelse mod den ny passage og Nyhavnsgade i sammenhæng med ejendommene på den vestlige side af Løkkegade, samt at skabe bedre udearealer i forbindelse med biblioteket. Det var forudsat, at indtægterne fra salget skulle bruges i området til gennemførelse af fodgængerforbindelsen, herunder ændring af adgangsforholdene for bibliotekets busser. Imidlertid skabte salget ikke tilstrækkeligt økonomisk råderum for en realisering af det samlede projekt. I første omgang udføres derfor kun passagen nord for Østerbro samt adgangsforholdene for bibliotekets bogbusser. Lokalplan blev vedtaget endeligt den 26. april Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker, restauranter mv. er afsluttet. Et projekt med ungdomsboliger udarbejdet af Nørre Sundby Boligselskab og Calum med arkitektfirmaet Kjær & Richter og ingeniørfirmaet Rambøll som rådgivere er udvalgt. Forberedende anlægsarbejder forventes opstartet sommeren Byggeri af ungdomsboliger forventes påbegyndt herefter. Budolfi Plads-området Lejeaftalen vedr. udlejning af den kommunalt ejede grund Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10 udløber ultimo Herefter overdrages ejendommen inkl. eksisterende bygværk med p-dæk og dagligvarebutik til Aalborg Kommune. Teknik- & Miljøudvalget har på den baggrund gennemført en fordebat vedrørende idéer til områdets kommende omdannelse debatten / processen skal herefter lede frem til en beslutning om hvilke visioner og rammer, der skal ligge til grund for en kommende renovering og gentænkning af området omkring Budolfi Plads. Omdannelsespotentialet skal vurderes i sammenhæng med dels det omgivende bykvarter gaderum, bebyggelser, byliv/ erhvervsudvikling - dels i relation til midtbyens trafik- og parkeringsforhold. Der er derfor parallelt med fordebatten gennemført en sammenhængende trafik- og p-analyse for Budolfi Plads-området, set i sammenhæng med området vest for Vesterbro, mellem Kastetvej og banen. I debatperioden efteråret 2010 gennemførtes forskellige debatskabende aktiviteter, bl.a. debatcaféer med gåture / oplæg om bydelens historie og bygninger og opstilling af en debat-container på stedet - og det var muligt at deltage i debatten via facebook. De mange muligheder for at komme med idéer affødte både en stor mængde og en bred vifte af synspunkter, der peger i vidt forskellige retninger i forhold til en ønsket videreudvikling af Budolfi Plads-området. Sammenfattende er det et udbredt ønske, at der i forbindelse med omdannelsen er fokus på at tilføre området grønne byrums- og opholdskvaliteter. Med hensyn til parkering gav mange udtryk for, at det vil være attraktivt for bydelen at kunne bevare funktionen i et vist omfang, gerne skjult under terræn. Endelig fremhæves som et væsentligt fokusområde, behovet for at understøtte områdets særlige bygningsmæssige kvaliteter, specifikt domkirken. Der er ikke truffet beslutning om hvilke overordnede visioner og rammer, der skal ligge bag en kommende planlægningsproces for omdannelsen. 9

10 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Eternitten Med omdannelsen af Eternitten er det ambitionen at udnytte den centrale beliggenhed og stedets særlige poesi optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. Der skal her skabes en optimal ramme for det moderne liv med dets glidende overgange mellem arbejde, fritid, bolig, indkøb og oplevelser. Eksperimenterende arkitektur og kreativ genbrug af industrihistoriske kulturspor skal være med til at skabe identitet i den nye bydel. Eternitten er udpeget som byomdannelsesområde i kommuneplanen. I 2009 og 2010 vedtog byrådet lokalplaner for to store delområder og udmøntede derved intensionerne i kommuneplan- og byomdannelsesstrategi i konkret byggeretsgivende planlægning. S. Enggaard/Pape, Calum, FLS Real Estate og CV Obel er grundejere. Cembrit (tidligere Dansk Eternit) har bibeholdt en række lager- og kontoraktiviteter ved Sønderbro og Sohngaardsholmsvej. Byomdannelsen på Eternitten er for alvor blevet konkret i den seneste tid. De fleste af de industribygninger, der ikke skal bevares, er nedrevet og facaderne på de bevarede dele af Cementfabrikken Danmarks bygninger er ved at blive sat i stand. Det er en bevidst strategi fra ejerens side i forhold til at synliggøre de kvaliteter, som de gamle bygninger rummer. I kridtgraven er de første almene familieboliger blevet bygget. Med det boligprogram, som blev vedtaget ultimo 2010, ser det ud til at hele den nordligste del af kridtgraven kan blive gjort færdig inden for overskuelig tid med en blanding af støttede og ustøttede familieboliger, ejerboliger og ungdomsboliger. På hjørnet af Sohngaardsholmsvej og Østre Allé kan der om kort tid indvies en ny Føtex med tilhørende p-hus. Føtex får Aalborgs første større grønne tagflade og bliver en del af et nyt bydelscenter omkring den centrale bygade Alexander Foss Gade. På den anden side af bygaden er der blandt andet en Netto-butik på vej. Ved siden af Føtex mod Østre Allé er et spektakulært kontorbyggeri under opførelse tegnet på baggrund af et idéoplæg fra Marco Evaristti. Byggeriet er specialdesignet vil vidensvirksomheder med fælles kantine- og mødefaciliteter. Nørresundby Havnefront Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en større renovering af havnepromenade og kajkant godt på vej, inkl. højvandssikring af strækningen mellem de 2 broer. På de bagvedliggende arealer på den tidligere slagterigrund og kosangasgrunden er en række konkrete byggeog anlægsprojekter under planlægning og gennemførelse, herunder Fremtidens Plejehjem og BOLIG+-projektet, hvor sidstnævnte er et spydspidsbyggeri for udvikling af energineutrale etageboliger. Havnepromenade / højvandsikring Den 1. etape af anlægsprojektet vedr. etablering af højvandssikring og ledningsarbejder er nu gennemført - der er afsat midler til de resterende etaper vedr. etablering af havnepromenade og tilgrænsende opholdsrum i 2013 og frem. I alt er der afsat ca. 32 mio. kr. til renovering af havnefronten. Mens vi venter har lokale beboere bl.a. anmodet om mulighed for etablering af midlertidigt anlæg til vinterbadning. I den forbindelse igangsættes hen over sommeren en fornyet undersøgelse af områdets badevandskvalitet jf. nye grænseværdier. BOLIG+ projektet I områdets syd-vestlige hjørne - ved jernbanebroen - arbejdes der på opførelse af et nyt energineutralt etagebyggeri BOLIG+, omfattende 60 boliger, i alt m 2. Som baggrund for byggeriet blev der i 2009 gennemført en projekt-konkurrence, konkurrencen blev vundet af TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Faktor 3, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How Danmark. BOLIG+ projektet er i projekteringsfasen, der forventes byggestart i løbet af Byggeriet vil komme til at rumme et mix af ejer- og lejerboliger. Fremtidens Plejehjem Nabo til BOLIG+ projektet er det besluttet at opføre Fremtidens Plejehjem. Byggeriet vil foruden 70 plejehjemboliger indeholde restaurant, aktivitetscenter, motionsrum m.m. Yderlige information om Fremtidens Plejehjem kan findes på hjemmesiden Også her forventes byggestart i Øvrige byggerier i området I alt 3 af lokalplanens 7 delområder er nu udbygget med primært boliger, i et mix af ejer- og lejerboliger, inkl. knap 100 ungdomsboliger. Ud over projekterne vedr. opførelse af BOLIG+-projektet og Fremtidens Plejehjem er der i delområdet umiddelbart vest for Føtex planer om opførelse af 110 ustøttede almene familieboliger byggerierne gennemføres etapevis, de første indflytninger forventes i I samarbejde med Aalborg kommunes Kunstfond er der igangsat dialog med Lokale og Anlægsfonden vedr. indretning af supplerende aktiviteter langs havnefronten. Der er indrettet et nyt område til sejlklubbens vinterbådoplag langs jernbanen,her pågår aktuelt dialog vedr. opførelse af bådhuse. 10

11 Plansamarbejde 1 - kommuneplan lanvej Th. Sauers Vej Nyt Universitetssygehus Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Kommune ønsket at samle sygehusfunktionerne i Aalborg i et nyt Universitetssygehus i Aalborg Øst. Regionen har i november 2010 modtaget foreløbigt tilsagn på i alt 4,1 mia. kr. fra Regeringen. I 2011 søger regionen om endeligt tilsagn på de 4,1 mia. kr. Region Nordjylland og Aalborg Kommune har igangsat den fysiske planlægning for udbygningen i Aalborg Øst. Planprocessen forventes at strække sig indtil 2013 og vil indeholde kommuneplantillæg med forudgående høring, lokalplan og projektlokalplaner, samt tilhørende miljøvurderinger og VVM-redegørelse. Planarbejdet fokuseres omkring arealerne øst for Selma Lagerlöfs Vej i Universitetsområdet. Sideløbende med planlægningsarbejdet kan Regionen sætte gang i arkitektkonkurrence, udbud og efterfølgende anlægsarbejdet. Sdr. Tranders Vej Universitetsboulevarden bussluse Der har været offentlig debat om Universitetssygehuset fra den 2. februar til den 31. marts I debatperioden modtog kommunen 11 indsigelser. På baggrund af debatten forventes kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering vedtaget endeligt af Aalborg Byråd i juni 2011, hvorefter det planmæssige grundlag for en arkitektkonkurrence er tilstede. bussluse bussluse Egnsplanvej Område der lokal planlægges Hadsund Landevej Stigsborg Brygge Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsyretank. I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden som det identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret højere. Egensevej Der er igangsat en planlægningsproces med henblik på at opføre en ny bebyggelse på det tidligere NB-stadion og arealet øst for Teknik- og Miljøforvaltningens administrationsbygning. Begge arealer er kommunalt ejet. Bebyggelsen skal ses i sammenhæng med den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for administrationsbygningen. Grunden ejes af Calum Ejendomsselskab og den gældende lokalplan udlægger området til primært kontorbyggeri. En omdannelse og bebyggelse af den tidligere Kemiragrund kræver en yderligere afklaring af jordforureningen. Der er igangsat en monitering af grundvandsspejlet, som forventes afsluttet i foråret Samtidig tilvejebringes der et bedre overblik over udbredelsen af forureningen med tungmetaller (kisaske), som er et restprodukt fra produktionen af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen af denne forurening skal afklares med bl.a. Miljøcenteret. Lagerhallen ved Engvej forventes nedrevet i 2011, da hallen ikke findes egnet til indendørs aktiviteter. Der er igangsat en monitering af grundvandsspejlet, som forventes afsluttet i maj/juni måned 2011 Aalborg Cykelby Aalborg Kommune gennemfører fra en række initiativer for cyklister i Aalborg under projektet Aalborg Cykelby. Projektet får medfinansiering fra Statens pulje til mere cykeltrafik. Aalborg Kommune ønsker at skabe et højklasset cykelpendlernetværk og give Aalborg status af cykelby. For at opnå dette vil der i projektet blive gennemført ekstraordinære tiltag med fokus på Stor Aalborg, hvor der er det største potentiale for overflytning af bilture til cykel. Projektet fokuserer særligt på: at øge fremkommeligheden for cyklister, at forbedre trafiksikkerheden for cyklister og at øge synligheden af tiltag for cyklister. Etablering af den første højklassede cykelpendlerrute mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet afsluttes i maj 2011 med anlæggelse af cykelstier/forstærkede cykelbaner på Riishøjsvej og Hadsundvej. Anlægsarbejdet var forventet færdig etableret i december 2010, men er på grund af vinteren blevet udskudt og forventes færdiggjort i foråret På ruten er opsat luftpumpe og cykeltæller med cyklistinformation (del af ARCHIMEDES projektet). Planlægningen af næste højklassede cykelpendlerrute mellem Aalborg Midtby og City Syd er igangsat. Anlægsarbejdet med etablering af cykelstier/forstærkede cykelbaner på Hobrovej mellem Over Kæret og Kong Christians Allé forventes igangsat i sensommeren 2011 med afslutning i efteråret Som led i projektet er der etableret ekstra cykelparkering i Aalborg centrum. Første etape med anlæggelse af cykelparkering til i alt ca. 100 cykler er i gang med at blive etableret. I efteråret 2011 etableres yderligere ca. 50 ekstra pladser til cykelparkering. Markedsføring af Aalborg Cykelby fortsætter med opdatering af hjemmeside, facebook og kampagneaktiviteter med det formål at skabe opmærksomhed på fordelene ved at cykle. Boliger Butikker og service Erhverv Universitetssygehus AAU, bybånd Grøn struktur, rammelagt Grøn struktur, lokalplanlagt Regnvandsbassin Strukturplan Universitetsområdet GISTRUP Aalborg Øst Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby 10. november

12 Plansamarbejde 1 - kommuneplan Universitetskorridoren 1. etape Aalborg Kommune har fået bevilget statslig støtte til realisering af et højklasset kollektivt tracé Universitetskorridorens 1. etape fra og med krydset Th. Sauers Vej/ Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet. Anlægsprojektet er et fælles projekt mellem Sundhed og Bæredygtig Udvikling samt Teknik- og Miljøforvaltningen og forventes at koste 60 mio. kr. hvoraf 50 % er medfinansieret af Staten. Universitetskorridoren er 1. tape af den vigtigste kollektive trafikkorridor i Aalborg mellem Aalborg Midtby og Universitetet. En analyse af bussernes fremkommelig har vist at særligt på strækningen Sohngårdsholmsvej til Universitetet forekommer der store forsinkelser for bustrafikken afstedkommet af den tætte biltrafik. En busvej for den kollektive trafik vil være en væsentlig forbedring af fremkommeligheden for busserne og dermed et konkurrenceparameter overfor privatbilismen. Endelig vil busvejen spille en markant rolle i den trafikale afvikling af det kommende Universitetssygehus i Aalborg Øst. I tidsplanen for projektets ansøgning er det skitseret, at anlægsprojektet forventes gennemføret i 2012 med ibrugtagning af bus tracéet ultimo Forud for anlægsarbejdet udarbejdes der en lokalplan for Universitetskorridoren med tilhørende kommuneplantillæg. I forbindelse med lokalplanarbejdet vil der i den 8 ugers offentlige høring være stor fokus på orientering og inddragelse af de berørte parter til busvejen. Grundet den stramme tidsplan foregår planarbejdet og skitseprojekteringen sideløbende, velvidende at offentlighedsfasen kan medføre ændringer til skitseprojektet og den senere detailprojektering af busbanen. Kommuneplantillæg har været i fordebat. Forslag til Kommuneplantillæg og lokalplan forelægges Teknik- og Miljøudvalget og byrådet i august/september Planforslagene sendes i offentlig høring i september til november Planerne forventes vedtaget i februar Planarbejdet bevirker at anlægsprojektet først kan opstartes umiddelbart efter vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplanen for Universitetskorridoren. Kommer der væsentlige ændringsforslag til lokalplanen har det betydning for detailprojektet og dermed den forventede opstart af anlægsarbejdet. Dynamisk signalstyring på Østre Alle I forbindelse med byrådets vedtagelse af at omprofilere Nyhavnsgade og Strandvejen til en tosporet vej blev det besluttet at forbedre signalstyringen på Østre Alle med mere dynamisk signalstyring og hermed en forbedret trafikafvikling. Fra Nyhavnsgade til Sønderbro er der etableret et nyt signalstyringssystem i de 9 signalregulerede kryds på strækningen, der har som mål at begrænse kødannelser og give en bedre udnyttelse af kapaciteten. Systemet er etableret som en del af Archimedesprojektet og i forbindelse med etableringen af et nyt web-baseret overvågningssystem til alle kommunens signalanlæg. Det nye intelligente styringssystem, kaldet SPOT, fordeler grøntiden mellem hoved- og sideretningen på grundlag af en løbende beregning af den ankommende trafik til de enkelte kryds og en prognose for det samlede trafikflow igennem systemet de næste to minutter. Grundlaget for beregningen er målinger af trafikken på 80 detektorer, der er fræset ned i kørebanen omkring krydsene på strækningen. Med andre ord skal de enkelte signalanlæg i højere grad end før etableringen tilpasse sig ændringer i trafikintensiteten i løbet af dagen, så trafikanterne samlet set får mindre ventetid men ikke nødvendigvis sådan, at den enkelte trafikant vil opleve, at man kører i en grøn bølge. Signalsystemet er taget i brug i marts 2011 og vil være i prøvedrift indtil maj. Der bliver i denne periode foretaget justeringer. Som grundlag for disse justeringer og for evaluering er der gennemført før og efter køretidsmålinger, der nu analyseres. Dynamisk Trafikkort Vejdirektoratet og Aalborg Kommune har i fællesskab igangsat et ITS-projekt, Dynamisk Trafikkort. Det skal give trafikinformation til trafikanter i Aalborg-området i form af her-og-nu information om, hvor der er kø eller kan forventes kø på de mest belastede strækninger på det overordnede vejnet. Kortet skal i overensstemmelse med Trafik- og Miljøhandlingsplanen bidrage til at begrænse trængslen på vejene i kommunen. Ved hjælp af et kamerabaseret rejsetidsmålesystem indsamles løbende data om trafikken, der gør det muligt via det dynamiske kort på internettet (via PC, iphone og lignende) at planlægge rejsetidspunkt og/eller rute bedre. Det dynamiske trafikkort vil endvidere blive et godt redskab for bl.a. radiostationer, til at videreformidle informationer om trafiksituationen i Aalborg til trafikanter under rejsen. Trafikinformationssystemet med det nye dynamiske trafikkort, er resultat af et tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet og Aalborg Kommune, så information om trængsel gives for statsveje og kommuneveje i det samme system. Med de forventede positive effekter i form af mindre køkørsel, bedre trafikafvikling og bedre udnyttelse af vejnettet, vil systemerne også være til fordel for miljøet. Vejnettet på det dynamiske trafikkort kan ved supplering med flere kamerastationer udvides i en senere etape, fx med de overordnede veje i Aalborg Syd. Kamerasystemet til rejsetidsmåling er under etablering i marken og forventes at kunne levere data til computersystemet med det dynamiske trafikkort i løbet af maj Trafikkortet, der designes af Vejdirektoratet, forventes at Illustrationer kunne præsenteres på den fælles trafikportal, Trafikken.dk/ Nordjylland i juni Busvej Illustration. Forslag til, hvordan det nye Dynamisk Trafikkort med trafiktilstande skal se ud. Kortet viser hvor der er kø, tæt trafik og normal trafik. 12 Illustration. Forslag til, hvordan det nye Dynamisk Trafikkort med trafiktilstande skal se ud. Kortet viser hvor der er kø, tæt trafik og normal trafik.

13 Plansamarbejde 1 - kommuneplan ARCHIMEDES Aalborg er blandt de førende byer i Europa, hvad angår bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende energi- og miljøproblemer er det vigtigt for Aalborg Kommune, fortsat at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energiforbruget og forureningen. Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg Kommune, sammen med 5 andre europæiske byer, ARCHIMEDES projektet indenfor CIVITAS Plus programmet. Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energieffektiviteten, øge andelen af biobrændstof og andre alternative brændstoffer, bidrage til en mere effektiv bytrafik, øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af bæredygtige transportformer, og herved reducere transportens miljøeffekter. Ud over at have en konkret effekt i byerne, indsamles og formidles erfaringerne, så de kan blive til gavn for andre byer i Europa af samme størrelse. 50 bybusser kører på 10 % 2. generation biodiesel, lavet af slagteriaffald. 40 varevogne og lastbiler hos Post Danmark kører på biodiesel. 10%, 15% eller 20% afhængig af årstiden. 3 biodiesel tankanlæg er etablerede. Den gratis Shuttlebusrute, der kørte mellem trafikknudepunkter, P-pladser og attraktioner i Aalborgs centrum i sommeren 2010, gentages i Ruten ændres til at betjene den nye havnefront. I 2011 vil bussen være en biodiesel bus, der kører på 30 % biodiesel. Implementeringsarbejde er gennemført på Rejsekortet, og et pilotprojekt i ARCHIMEDES korridoren igangsættes den 16. maj nye trafikinformationshjemmesider med mulighed for opsætning af personlige sider med netop de trafikinformationer, der er vigtige for brugeren, er etablerede. og nordjylland. Udbud er i gang for nyt P-info system, til implementering sommeren Cykelkampagne på 17 skoler med brug af internettet og mobiltelefoner som nye kommunikationskanaler er gennemført i august til oktober En opfølgningskampagne køres i efteråret Arbejdet med Grønne køreplaner er afsluttet hos 4 virksomheder, og arbejdet er igangsat hos 4 nye. Det har bl.a. andet medført indførsel af Pendler Elcykler hos Siemens og planer om Cykel Services på Universitetet. Østerbro bag Nordkraft ombygges til at fungere på de svage trafikanters præmisser. Afslutningen af arbejdet har været forsinket af frost, men afsluttes dette forår. 5 hastighedszoner med 30 og 40 km/h og hastighedsdæmpende foranstaltninger er indført i Vejgård. En Højklasset Cykelpendlerrute er ved at blive gennemført mellem centrum og Universitetet. Omfatter fysiske ombygninger, serviceforbedringer for cyklister og nye ITS tiltag som ledelys til visning af grøn bølge for cyklister. Færdiggørelsen er forsinket af de lange frost perioder, men arbejdet afsluttes foråret Et højkvalitets bycykelsystem med 137 bycykler og 19 bycykelstationer blev indviet i 2009; blev udvidet til 200 cykler og 20 stationer i 2010 og udvides med yderligere en bycykelstation i Aalborgs Miljøzone blev indført februar 2009, og kravene til køretøjerne blev yderligere strammet i juli To mobiltelefonapplikationer til Information om kollektiv trafik er udviklet. En ny mobil portal, og en Tag mig hjem funktion, der bruger mobiltelefonens GPS til at finde nærmeste bus er markedsført med bl.a. film på skærmene i bybusserne. Informationsskærme i alle bybusser med information om destination, næste stoppested med realtid kombineret med trafikinformation, nyheder og reklame. Har været i fuld drift siden oktober Indkøb af trængselsdata fra TomTom til et trængselsmoniteringssystem i Aalborg. Trængsel i- og udenfor myldretiderne vises på interaktive Google Maps på TomTom-enheder til indsamling af yderligere data er installeret i vogne hos Aalborg taxa. Adaptivt trafikstyring system SPOT- er implementeret på del af Østre Alle. Chaufførens dag er gennemført i november 2010, og kurser i øko- og sikker kørsel gennemføres for erhvervschauffører, i samarbejde med AMU. Aalborg er blevet BYPAD certificeret primo Dvs. har fået gennemgået og vurderet processen omkring fastlæggelse og gennemførelse af kommunens cykelpolitik. 13