Klar til benchmarking

Transkript

1 Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center Nr. 1 Januar 2003 Klar til benchmarking Første test af nøgletalssystemet side 3 Hvad får Byggeriets Evaluerings Center på hylderne side 7 Planlægningen er det afgørende side 12 Ny dagsorden for byggeriet side 14 Provokatør og agent i forandring side 16 Ny hjemmeside bedre kommunikation side 18 Byggeriets Evaluerings Center godkendt som forskningsinstitution Bagsiden Byggeriets Evaluerings Center fremlagde ved årsmødet den 21. oktober 2002 et udkast til et benchmarkingsystem med nøgletal for både det færdige byggeprodukt og for byggeprocessen. Nu starter arbejdet. Benchmarking vil sige at sammenligne sig med andre ud fra et fast måltal. De fleste byggevirksomheder benchmarker sig allerede i dag med konkurrenterne på en lang række punkter. Det er primært regnskabsmæssige nøgletal som dækningsgrad, forrentning af egenkapital og overskudsgrad, som virksomhederne fokuserer på. Der er dog mange andre mere tekniske nøgletal, som man anvender i byggeriet. Sådan et måltal er f.eks. hovedentreprenørernes underentreprenørandel eller den procentdel af afgivne tilbud i forbindelse med licitationer, som virksomheden vinder. På en lang række punkter kan virksomhederne imidlertid ikke sammenligne sig med andre, fordi der ikke foreligger relevant talmateriale. Men det kommer de til. En af evalueringscentrets hovedopgaver er at skabe det fornødne talmateriale. Arbejdet med systemet har allerede været i gang i et stykke tid og er nu på vej ind i en mere praktisk fase. Fra starten af 2004 vil det være muligt for virksomheder at sammenligne sig med andre, ligesom det bliver muligt at sammenligne enkelte byggeprojekter. Når sammenligningerne mellem virksomheder og projekter bliver mulig, vil de give en række fordele. De mange indlysende fordele ved formulering af et nøgletalssystem er grunden til, at en bred vifte at byggeriets organisationer bakker op om Byggeriets Evaluerings Center. Det er imidlertid ikke let at lave et sådant system. Derfor er der ret få systemer på brancheplan. Benchmarking foretages i dag fortrinsvis af enkelte virksomheder og vedrører deres interne forhold. Det skyldes naturligvis, at det stiller store krav til åbenhed og samarbejde, hvis flere virksomheder skal finde sammen om et sådant system. Læs mere på side 4

2 Leder: Et vendepunkt Konkurrencen får med et helt nye vilkår, og den vil med tiden lade de bedste vise vejen og skille de dårligste fra. Den 21. oktober 2002 holdt Byggeriets Evaluerings Center sit første årsmøde. Et stort antal af byggeriets centrale aktører mødte op og overværede et møde med en fremadrettet og konstruktiv debat. Jeg har siden modtaget mange positive kommentarer om mødet, og der er ingen tvivl om, at hele det idésæt, der ligger bag tilblivelsen af centret, nu nyder stadig større opbakning fra alle byggeriets parter. Det er min opfattelse, at byggesektoren lige nu står ved et helt afgørende vendepunkt. Hvor vi tidligere affandt os med, at politikerne og embedsværket satte dagsordenen, er vi nu ved at træde i karakter som et erhverv, der vil tages seriøst, og som selv kan tage hånd om tingene. Vi vil af med tidligere tiders tvivlsomme omdømme, og vi vil markere os som et visionært, stræbsomt erhverv som udviser en stor grad af ansvarlighed second to none. De primære virkemidler, der skal tages i brug for at nå frem til denne nye tilværelse, er gennemsigtighed på markedet og sund konkurrence. Gennemsigtighed ved at vi anskueliggør sammenhængene mellem pris og kvalitet på det, vi producerer. Altså skal vi måle på vores slutprodukt den færdige bygning for at opgøre, såvel hvad den har kostet, som hvilke egenskaber den har. Når først det er sat i system og gjort for tilstrækkelig mange byggerier, vil det kunne konstateres, hvad der er den øjeblikkelige Best Practice den bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hermed er der samtidig skabt grundlag for en sund konkurrence nemlig konkurrence blandt byggeriets leverandører om at forbedre den til enhver tid værende Best Practice. Der er ingen tvivl om, at alle de seriøse aktører vil kappes om at begå sig i denne konkurrence. Der tegner sig nemlig på denne måde et leverancesystem, hvor det kan betale sig at investere i udvikling af kvalitet og produktivitet, alene fordi man nu kan måle på sine fremskridt og påregne, at de vil have betydning for den succes, man opnår på markedet. Bygherrerne kan se nøgletallene for netop deres byggeri, og de kan sammenligne dem med andre typer af byggeri, hvis de har lyst til det. Virksomhederne i leverancekæden får adgang til egne nøgletal, og de kan se sig selv i forhold til eksempelvis gennemsnittet for virksomheder af tilsvarende karakter. Konkurrencen får med ét helt nye vilkår, og den vil med tiden lade de bedste vise vejen og skille de dårligste fra. Sådan må det være, og kun sådan kan virksomheder og organisationer i byggeriet kvalificere sig til fremtiden. Med etableringen af Byggeriets Evaluerings Center har vi vist vejen. Det benchmarkingssystem, der blev præsenteret på årsmødet, er et meget stort skridt i den rigtige retning. Det er således mit håb og min forventning, at vi gennem aktiviteterne i Byggeriets Evaluerings Center netop kan medvirke til at fremme den gennemsigtighed og konkurrence, som vil være et vendepunkt for branchen og til gavn og glæde for hele det øvrige danske samfund. Af Lars Holten Petersen, bestyrelsesformand, Byggeriets Evaluerings Center Kolofon Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27 B, plan København K Telefon: Telefax: info@byggeevaluering.dk Foto Jørgen Jørgensen Jørgen Witved Redaktion Curt Liliegreen Per B. Jensen Redaktionel tilrettelæggelse Jøp, Ove & Myrthu A/S Grafisk tilrettelæggelse Esben Bregninge Design Tryk Holbæk Eksprestrykkeri Oplag ISSN:

3 Første test af nøgletalssystemet Byggeriets Evaluerings Center er klar til omsætte teorierne til praksis. Et partneringsamarbejde i Holstebro er udset som pilotprojekt. Sagen i Holstebro bliver samme type byggeri som det her viste. Et byggeri af 36 ældreboliger i midtbyen af Holstebro bliver efter al sandsynlighed det første projekt, der vil blive inddraget i det nøgletalssystem, som Byggeriets Evaluerings Center har udviklet. Kort før jul godkendte Erhvervs- og Boligstyrelsen byggeriet i Holstebro som forsøgsbyggeri, hvilket betyder, at der er givet dispensation fra reglerne i tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen. Der er tale om et partneringprojekt, der omfatter tidlig inddragelse af entreprenør, åben økonomi, fælles mål, workshops med mere. Formålet er at forbedre byggeprocessen ved at effektivisere samarbejdet mellem parterne fra projektets idéstadie til dets aflevering og drift. De deltagende parter er Lejerbo Holstebro, der står som bygherre, arkitektarbejdet udføres af Torsten Riis Andersen, rådgivere er Cowi, mens NCC Construction Danmark A/S står for det udførende arbejde. I NCC Byg Vest glæder afdelingschef Poul Krarup Rzepka sig over godkendelsen, men han understreger, at der fortsat mangler en godkendelse af lokalplanen for området, før brikkerne falder endeligt på plads. En sådan afgørelse træffes formentlig omkring 1. februar eller 1. marts, skønner Poul Krarup Rzepka. Samme nøglepersoner Et af de spændende træk ved byggeriet er gentagelseseffekten, også kaldet strategisk partnering. Det indebærer, at der skal anvendes samme nøglepersoner fra bygherre, rådgivere og entreprenør, når byggeriet senere følges op af i alt tre til fem andre byggerier. Det er nemlig aftalt, at der i løbet af de kommende tre til fem år skal opføres et tilsvarende antal byggerier, som skal indgå i forsøget. At det på forhånd er på plads betyder, at alle er motiverede fra starten til at samarbejde om de bedste løsninger. Alene det forhold, at man ikke skal begynde helt fra bunden af hver gang, kan givet spare betydelige opstartsomkostninger, siger Poul Krarup Rzepka. Også fagentreprenørerne skal inddrages tidligt i projekteringsarbejdet. Afdelingschefen i NCC Byg Vest hilser initiativerne fra Byggeriets Evaluerings Center om benchmarkog nøgletalssystemet velkomment. Men han råder systemets tilrettelæggere til at gøre det enkelt og nemt at medvirke for hver enkelt aktør: Det skal være overkommeligt i starten, så kan det senere blive udvidet. Men grundtanken om, at man skal kunne måle sin indsats og sit byggeri, er rigtig. Efter min mening er det sådanne initiativer, der - sammen med mængden af forsøgsbyggerier - kan forbedre og skabe værdier i dansk byggeri. Jeg plejer at sige, at byggeriet i dag er som en gold mark. En mark af traktose, hvor intet nyt kan gro. Men forsøgsbyggerier er med til at krasse op i denne golde kultur og skabe liv og nye positive tanker, som vil smitte af på nye byggeprojekter til gavn for dansk byggeri. Ideelt byggeri Direktør Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center, kalder byggeriet i Holstebro for en ideel start for benchmarksystemet, der nu sættes i gang: Der er tale om et overskueligt byggeri til et helt almindeligt formål. Det giver os mulighed for at gennemteste vores nøgletalsdefinitioner og metoder til at fremskaffe data på en konkret byggesag. Men derudover er vi så heldige, at der her er tale om gentaget byggeri. Det betyder alt andet lige nogle fordele i afprøvningen af systemet, når der er visse faktorer, der kan fastholdes, slutter direktøren for Byggeriets Evaluerings Center. Et byggeri med 36 ældreboliger bliver centrets første benchmarkede projekt. 3

4 Klar til benchmarking (fortsat fra forsiden) Byggeriets Evaluerings Centers adm. direktør, Curt Liliegreen, forventer, at nøgletalssystemet er færdigudviklet medio Vigtigt at undgå faldgruberne De fleste kender udtrykket at sammenligne æbler og pærer. Heri ligger, at man foretager en meningsløs sammenligning. I et benchmarkingsystem, hvor man sammenligner vidt forskellige virksomheder og bygge- og anlægsprojekter, risikerer man let at komme til at sammenligne to forskellige frugter : Der er ikke meget ræson i at sammenligne et tunnelbore-projekt med helt ny teknologi med opførelse af en stålbyggehal, hvad angår overholdelse af tidsplaner. Det vil heller ikke være fornuftigt at sammenligne indtjening på et ejerlejlighedsbyggeri opført i højkonjunkturår som 2001 med boligbyggeri opført i et kriseår som Problemet opstår, hvis man sammenligner to meget forskellige projekter med hinanden. Det opstår også, hvis man lægger alle de projekter, en virksomhed udfører, sammen og ser på virksomheden under ét. Hvis man gør det, kan f.eks. tilfældigheder på nogle enkelte projekter ødelægge informationsværdien i en virksomheds samlede regnskab. For at disse problemer kan undgås, er det nødvendigt at lave et system, der som udgangspunkt ser på de enkelte projekter. Det skal selvfølgelig også være muligt at se på tal for virksomheder som helhed. Samtidig er det nødvendigt at opdele projekterne i nogle hovedgrupper, f.eks. nybyggeri, reparation og vedligeholdelse samt nyanlæg. Figuren på side 6 illustrerer et eksempel på områder, som evalueringscentrets benchmarkingsystem kan måle på. 4

5 Tidsplan for udviklingen af systemet 21. oktober 2002 Udkast fremlagt December juli 2003 Diskussion i nøgletalsgruppen Løsning af problemer vedrørende - fortrolighed - vanskelige data Benchmarkingsystemet skal også omfatte renovering. Her ses den såkaldte Skydebanekarré på Vesterbro. Januar 2003 Første pilotprojekt, systemet testes Juli januar 2004 Udarbejdelse af skemaer og vejledning Database samt interface Januar 2004 Klar til brug Benchmarking skal bruges som værktøj både ved byggeri og anlæg. Her en af stationerne i den københavnske metro. Virksomheden Ferrings domocil i Ørestaden. I forgrunden metroen, der her går som højbane. 5

6 Ridebaneanlægget ved Christiansborg - noget af Danmarks fornemste arkitektur. Det kan systemet bruges til: Konkurrence på det hele, og ikke kun på pris Byggeriets kunder får lettere ved at sammenligne byggerier og fokusere på en bygnings mange forskellige egenskaber. Det skulle gerne føre til, at der ikke kun fokuseres på pris, men også på andre forhold som arkitektur, totaløkonomi, miljø osv. Det er i både virksomhedernes og kundernes interesse, at konkurrencen ikke bliver prisfikseret. Et ledelsesværktøj Virksomhederne vil kunne bruge deres nye viden som et ledelsesværktøj. Når de kan måle sig præcist i forhold til konkurrenterne, kan de ændre strategi, hvis virksomheden er i færd med at falde bagud i forhold til de andre. Den bedste anbefaling Ved at deltage i systemet vil de benchmarkede virksomheder sende et signal til omverdenen om, at de er innovative og søger fornyelse og perfektion. Virksomheder, der måles til at høre blandt de bedste i erhvervet, får et blåstempel, som vil veje tungt både som CV over for bygherren og i marketingøjemed. Best Practice Når vi får viden om byggeri helt ned på det enkelte projektniveau, kan vi undersøge hvilke organisationsformer og teknikker, der giver reelle fordele, og hvilke der mere er modebegreber. Vi kan kontrollere, om f.eks. partnering nu også giver mere tilfredse kunder og bedre effektivitet. Vi kan undersøge, om der er sammenhæng mellem fejl og mangler og entrepriseform eller lønsystem. På den måde kan vi skelne mellem myter og realiteter. Kort sagt: Best Practice. Opdeling af systemet i kategorier Kategori Nybyggeri Forbedring og renovation Nyanlæg Hele markedet Byggesagen Virksomheden Niveau Gruppe af virksomheder Sektoren Eksempel på indhold i benchmarkingsystemet: Det markerede felt repræsenterer en selvstændig database med informationer om benchmarkede forbedrings- og renovationsprojekter på virksomhedsniveau. 6

7 Hvad får Byggeriets Evaluerings Center på hylderne? Benchmarkingsystemet giver adgang til en lang række oplysninger om bygge- og anlægsprojekter, men uden at aktørernes identitet kan ses. Hvilke tal kan man som bygherre eller producent finde i målesystemet og hvad kan de bruges til? Det er meget godt med nøgletal, men betyder systemet ikke også, at mine konkurrenter kan se mit snavsede vasketøj? vil nogle sikkert tænke, når de har læst beskrivelsen af benchmarkingsystemet på de foregående sider. Men sådan hænger det ikke sammen. Det er rigtigt, at Byggeriets Evaluerings Centers benchmarkingsystem vil give adgang til en lang række oplysninger om enkelte bygge- og anlægsprojekter og om virksomheder. Men følsomme oplysninger som indtjening på enkeltstående byggeprojekter vil kun være tilgængelige for de virksomheder, der selv har udført byggeriet. Virksomheden vil kunne sammenligne disse tal med alle andre byggeprojekter, men uden at deres identitet afsløres. I systemet vil man kunne se, hvordan byggeprojekter og virksomheder fordeler sig med hensyn til indtjening, overholdelse af tidsplaner etc. Og man vil kunne finde analyser af, hvordan forskellige forhold som entrepriseform eller samarbejdsform påvirker udfaldet af en byggesag. Den kritiske journalist eller økonomi- og erhvervsministeren vil ikke kunne pege fingre ad en navngiven virksomhed. De vil kunne se, hvordan alle virksomhederne ligger i et diagram, hvor virksomhederne er anført som anonyme punkter og rangordnet efter indtjening, arbejdsmiljø eller andet. De vil få et overblik over, hvordan branchen som helhed flytter sig år for år men ikke den enkelte virksomhed. Hvad kan måles? Byggeri og anlæg påvirker omgivelserne på mange måder, og byggeproduktionen har mange interessenter. Men det vil være alt for omfattende at opstille måltal, som tilgodeser alle. I stedet starter Byggeriets Evaluerings Center med få fokusområder og forsøger så til gengæld at opgøre tallene så pålideligt og grundigt som muligt. Det er afgørende for centrets troværdighed, at tallene har den højest mulige kvalitet. Derfor er der som en start udvalgt syv begreber, Benchmarkingsystemet består af 94 forskellige faktorer. Rygraden i systemet er 7 begreber. 7

8 Systemet muliggør sammenligning af byggeprojekter på forskellige niveuaer. Det kan du få svar på i systemet nogle eksempler: Er forskellen på mit forventede og realiserede dækningsbidrag større end konkurrenternes? Ligger jeg virkelig blandt de 10 procent bedste virksomheder, hvad angår kundetilfredshed med byggeprocessen, som min marketingafdeling hævder? Når jeg nu oplever flere arbejdsulykker, skyldes det så, at mine entrepriser er blevet mere komplekse, eller har jeg flere ulykker end normalt på større byggeentrepriser? Er jeg begyndt at rykke ned i feltet blandt konkurrenterne hvad angår overholdelse af tidsplaner, eller er det hele sektoren, der er presset her under højkonjunkturen? der kan kaldes evalueringscentrets varekategorier, nemlig: Overholdelse af tidsfrister Overholdelse af budgetter Produktivitet Indtjening Sikkerhed Kvalitet Miljø Disse begreber er så centrale, at de er af interesse for både kunder, producenter og samfund. Begreberne udmøntes i 16 operationelle nøgletal, som i evalueringscentrets terminologi kaldes resultattal. Ikke bare bevidstløs dataindsamling En klassisk fejl ved enhver form for dataindsamling er, at man straks farer ud og begynder at samle tal ind. Så ender man med en stor bunke statistik, som man ikke ved, hvad man skal bruge til. For at undgå dette er det vigtigt at registrere forudsætningerne for den enkelte byggesag. Under alle omstændigheder skal grunddata registreres, blandt andet hvem bygherren er, hvem der er arkitekt, rådgiver og entreprenør, i hvilken kommune byggeriet ligger, hvad byggeriet skal bruges til, antal kvadratmeter og så videre. Derudover skal forhold, der kan påvirke byggesagens udfald, registreres. Det kan være entrepriseform, udbudsform, samarbejdsform på byggepladsen og så videre. Nogen vil måske finde det interessant at se, hvordan partneringsager klarer sig i forhold til mere traditionelle sager. Det kunne også være nyttigt at registrere konjunktursituationen på tidspunktet for byggeriets udførelse. Disse forhold kaldes årsagsfaktorer. For hver eneste faktor, der indgår i systemet, skal det være muligt at sammenligne byggeprojektet med de andre projekter, der også har denne faktor som et særkende. For eksempel skal alle byggesager i København kunne sammenlignes. Et andet eksempel er, at alle partneringsager skal kunne sammenlignes. Faktorerne skal også kunne kombineres, så man kan sam- 8

9 Hvad dækker resultattallene over? Overholdelse af tidsfrister Overholdelse af tidsfrister kan opgøres som overskridelsen af et byggeprojekts tidsplan i procent. Dermed er det muligt at sammenligne store og små projekter. Dog er det nødvendigt at sortere de forsinkelser fra, som er opstået som følge af aftalte ændringer i projektet, altså ændringer, som parterne har været enige om. Dette er ikke så enkelt. Ved et mindre projekt er der muligvis udarbejdet aftalesedler. Det er dog langtfra sikkert, at der ved større projekter er enighed mellem parterne om, hvem der har ansvaret for en forsinkelse, jf. Metroprojektet i København. Det er afgørende for tallenes troværdighed, at der består en form for enighed mellem byggesagens parter om sådanne data, hvis de skal medtages i nøgletalssystemet. Kvaliteten Kvaliteten ved et byggeri opfattes som mange forskellige forhold, der kan være mere eller mindre målbare. Kvalitet kan være oplevelsen af, at byggeri ikke har nogen fejl og mangler, og at man får det præcis som beskrevet i udbudsmaterialet. Tror man på den fortolkning af kvalitet, så bør man tælle antallet af fejl og mangler ved et byggearbejde, sådan som byggeskadefondene gør. Men kvalitet er også andre ting. Det nytter ikke, at byggeriet er fejlfrit, hvis kunden ikke har fået det byggeri, han i virkeligheden forestillede sig og havde brug for. Derfor bør man også undersøge kundens tilfredshed. Det kræver, at man spørger kunden, og at man kan få ham til at vægte sine forskellige bedømmelseskriterier. På samme måde bør man undersøge kundens oplevelse af selve byggesagens forløb. Kvalitet er også et spørgsmål om arkitektur, hvor kundens oplevelse ikke nødvendigvis er lig med omgivelsernes eller fremtidige brugeres mening. Arkitektur er ikke noget, man bare kan måle og veje og indføre i talkolonner. Evalueringscentret har derfor valgt ikke at måle arkitektonisk kvalitet direkte. I stedet er der brugt en anden og mere raffineret fremgangsmåde: Vurdering af kvaliteten af rammebetingelserne for arkitekturen ved det pågældende projekt. Der er tale om et længerevarende udredningsarbejde og en stor og kompleks opgave, som kun kan løses, fordi en række af arkitektstandens fremmeste eksponenter er gået ind i en temagruppe, der tager sig af opgaven. Nøgletalssystemet udvikles i samarbejde med byggeriets praktikere. menligne alle partneringsager i en enkelt kommune. Partneringsager skal kunne sammenlignes med alle ikke-partneringsager, og sådan kan man blive ved. Mulighederne er utallige. Der er også behov for at måle de diagnostiske indikatorer. Det er registreringer, der afslører præcis, hvad der er gået godt eller skidt i en byggesag og hvornår. For eksempel kunne det være en god diagnostisk indikator at se på, hvor stor en andel af arbejdskraften, der er erfaren, og som har været knyttet til virksomheden i længere Strukturen i evalueringscentrets tal Årsagsfaktorer Grunddata Diagnostiske indikatorer Resultattal Procesevaluering Resultattal Produktevaluering I benchmarkingsystemet registreres den enkelte byggesags forudsætninger. De diagnostiske faktorer afslører, hvad der er gået godt og ikke godt i byggesagen. Oplysningerne bearbejdes, så de kan indgå som resultattal i statistikken. 9

10 Læs mere: Et forslag til systemet er beskrevet i notatet Byggeriets nøgletalssystem oktober 2002, der blev fremlagt på centrets årsmøde den 21. oktober Notatet kan rekvireres i Byggeriets Evaluerings Center, og kan også hentes på centrets hjemmeside Systemet skal drøftes i temagruppen om nøgletal og de arbejdsgrupper, der knyttes hertil. Byggeriets Evaluerings Center byder byggesektorens praktikere velkommen i disse grupper. Har man lyst til at deltage, bedes man kontakte Curt Liliegreen. tid end 6 måneder. Det kunne også være interessant at betragte den forventede overtidsprocent på et byggeri, og sammenligne den med den faktisk realiserede. Sådan sammenlignes virksomhederne Jo enklere tallene kan præsenteres, desto mere virkningsfuldt bliver systemet som arbejdsredskab. Resultaterne fra arbejdet vil naturligvis blive præsenteret i tabelform, men også figurer hentet fra det engelske benchmarkingarbejde i Rethinking Construction vil blive anvendt til at illustrere resultaterne. Idéen med benchmarking er, at man kan se, hvor man ligger i feltet af konkurrenter. Det er ikke kun interessant at se, hvordan man ligger i forhold til et gennemsnit af de andre virksomheder fx med hensyn til indtjening. Det er også interessant at se hvor mange virksomheder, der ligger højere eller lavere end én selv. Denne rangordning kan forholdsvis let foretages for både projekter og virksomheder i nøgletalssystemet og præsenteres grafisk. Virksomhedens benchmarkscore angiver dens rangordning i forhold til de øvrige virksomheder. Fx vil en benchmarkscore på 29 betyde at man er bedre end 29 pct. af virksomhederne og dermed dårligere end 71 pct. af virksomhederne. Man kan opgøre virksomhedens benchmarkscore på forskellige områder og vise dem samlet i et diagram, kaldet et spindelvævs- eller radar-diagram. Denne afbildning giver et hurtigt og pædagogisk overblik over, hvordan virksomheden klarer sig i forhold til resten af branchen. 0 Resultattal Sikkerhedsgrad Median Virksomhed NN 10 NN s benchmark score = 29 Fordelingsfunktion Procentandel af benchmarkede byggesager/- virksomheder Ved hjælp af en simpel graf kan virksomheden aflæse, hvordan den klarer sig i forhold til konkurrenterne. I eksemplet vises en virksomhed NN, der med en sikkerhedsgrad på 29% klarer sig forholdsvis dårligere end de fleste konkurrenter. Størrelsen og orienteringen af det skraverede felt viser med ét blik, hvordan virksomheden ligger i forhold til alle konkurrenterne på en række områder. 10

11 Mange virksomheder foretager i dag benchmarking. Deres registreringer bliver langt mere værd, hvis alle måler efter samme metode. Det kræver en neutral part, der kan sikre, at virksomhederne opgør tallene ensartet og garanterer den enkelte virksomhed anonymitet. Det er Byggeriets Evaluerings Centers rolle at være denne neutrale part. Præsentation af virksomhedens benchmarkscore Tid Produktivitet Virksomhedens placering i forhold til konkurrenterne bliver tydelig i et spindelvævsdiagram. Pris Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø 11

12 Planlægningen er det afgørende Partnering kan blive et godt planlægningsværktøj, der kan optimere byggeprocessen. Men der er et stykke vej endnu, siger arkitekt Bo Boje Larsen. Bo Boje Larsen: Fidusen ved partnering er, at man får nogle planlægningsværktøjer i hånden, som giver mulighed for at opnå en bedre logistik i byggeperioden 12 Der vil komme forandringer, men jeg har ikke set dem endnu. Så kortfattet udtrykker arkitekt og administrerende direktør i Henning Larsens Tegnestue, Bo Boje Larsen, sig om de såkaldte nye tider for dansk byggeri. Nye tider, der blandt andet indebærer nye metoder i planlægningen og tilrettelæggelsen af byggeprojekter. Modsat andre, der mener, at de første forandringer allerede har vist sig for eksempel i form af anvendelsen af partnering-tankegangen så mener Bo Boje Larsen altså, at der er langt endnu. Først om fem år vil man med sikkerhed kunne sige, om der er sket et afgørende brud i den danske byggeproces. Men der skal ikke være tvivl om, at jeg finder behovet for ændringer stort. Man skal organisere sig anderledes i dansk byggeri. Byggestrukturen er i dag dybt forældet, siger den 51-årige arkitekt, der i sit arbejde har beskæftiget sig med stort set alle aspekter inden for arkitekturfaget og som sådan er en stor kender af dansk byggeris stærke og svage sider. Når det gælder de svage sider, anfører han ulysten hos de danske byggevirksomheder til at kigge udover landets grænser. For eksempel når de skal skaffe materialer og byggekomponenter. Hvorfor bruger vi kun materialer fra danske leverandører, når udbudet og kvaliteten af de materialer, man kan få i udlandet, i mange tilfælde er langt bedre? spørger han. I det hele taget er der brug for et bedre fungerende europæisk byggemarked med mange aktører og dermed større konkurrence. Det ville også komme dansk byggeri til gode, mener Bo Boje Larsen. Partnering optimerer byggeprocessen Ligesom andre i branchen er Bo Boje Larsen fortaler for partnering, som han mener kan optimere byggeprocessen, både når det gælder kvalitet, tid og økonomi: Det giver mulighed for at tilrettelægge en mere rationel byggeproces. Fidusen er, at man får nogle planlægningsværktøjer i hånden, som Planlægningen skal være på plads fra projektets start, hvis man skal undgå problemer, siger Bo Boje Larsen. giver mulighed for at opnå en bedre logistik i byggeperioden. Det sparer tid og tid er som bekendt ret så afgørende i byggebranchen. Netop planlægningsperspektivet ligger Bo Boje Larsen meget på sinde: Jeg tror, man har glemt, hvor vigtig den overordnede planlægning er, og hvor vigtigt det er at fastholde den, hvis man vil sikre en optimal proces længere nede i systemet. Hvis den overordnede planlægning bliver fastholdt, vil planparametrene for de enkelte byggerier kunne udstikkes mere langsigtet, end tilfældet er i dag. Intentionerne i den overordnede planlægning kunne også tilgodeses, hvis man lod repræsentanter for det offentlige indgå i den første del af partneringprocessen, mener Bo Boje Larsen, der i øvrigt har registreret en større forståelse blandt byggeriets parter for, at man kan undgå mange problemer, hvis planlægningen er på plads fra byggeprojektets start. Partnering er ikke totalentreprise Bo Boje Larsen mener i øvrigt, at der er ved at gå inflation og mode i partnering-begrebet: Totalentreprise skal man ikke kalde det. Efter min mening er det helt forkert at inddrage alle aktører i byggeprocessen fra dag 1. Der skal være en periode i starten, hvor bygherre og rådgivere arbejder alene om de overordnede rammer. Ellers spilder man for mange menneskers tid, siger han og henviser til Ferring-projektet i Ørestaden. Her blev entreprenørvirksomhederne først inddraget, efter at bygherren, arkitekten og de rådgivende ingeniører havde talt sig til rette. Og Ferringprojektet er efter hans opfattelse et af de

13 Der er brug for et bedre fungerende europæisk byggemarked med mange aktører og dermed større konkurrence, siger Bo Boje Larsen. mest vellykkede byggeprojekter, hvor det stort set lykkedes at opføre et fejlfrit byggeri. Ligesom mange andre har Bo Boje Larsen i årevis efterlyst bedre byggeri og større produktivitet i branchen. Når der ikke er sket nogen videre udvikling på området, er der mange årsager. Parterne selv må bære en stor del af ansvaret herfor, men heller ikke det offentlige går fri, mener arkitekten fra Henning Larsens Tegnestue. For eksempel ved at fastholde kravet om murstensbyggeri i mange lokalplaner: På den ene side råber politikerne op om større produktivitet. På den anden side fastholder de samme politikere byggeriet i dets gamle strukturer med sådanne krav, siger Bo Boje Larsen. Men med etableringen af Byggeriets Evaluerings Center er der for første gang grund til at anlægge et mere optimistisk syn på, at der nu vil ske noget: Jeg håber, at man med etableringen af Byggeriets Evaluerings Center kan få opstillet nogle realistiske benchmark- og succeskriterier, så vi kan komme videre. Hvis man ikke har nogle anvendelige måltal at gå efter, så er risikoen jo, at virksomhederne fortsætter af de gamle traditionelle spor. Det er Byggeriets Evaluerings Centers store opgave og jeg tror, at der med den brede opbakning bag centret er skabt forudsætning for, at opgaven kan blive løst, selv om det bliver svært, siger Bo Boje Larsen. Han deltager selv i centrets arbejde som medlem af temagruppen om arkitektur og bygningernes brugerværdi. 13

14 Det er en vigtig erkendelse, byggeerhvervet har gjort sig, at man selv må tage vare på udviklingen af byggeriet, siger Knud Erik Busk, her fotograferet på den store grund, der skal rumme DR-Byen i Ørestaden. Ny dagsorden for byggeriet Formanden for Bygherreforeningen i Danmark, BiD, Knud Erik Busk, er optimist, når det gælder byggeriets udvikling. Og Byggeriets Evaluerings Center kan ifølge ham blive den generator, der kan sætte yderligere turbo på den gode udvikling. Det er spændende tider for den danske byggebranche. Gamle strukturer står for fald, innovation og nytænkning er mange steder kommet i fokus med de muligheder, det giver for at øve en positiv indflydelse på byggeprocessen og på byggeriets produktivitet. Sådan ser formanden for Bygherreforeningen i Danmark, BiD, Knud Erik Busk, billedet af dansk byggeri lige nu. Med Projekt Hus og andre banebrydende initiativer blev der gødet en jord, som nu er begyndt at give resultater. Jeg er enig med dem, der siger, at vi ikke har oplevet noget lignende, siden opførelsen af de mange etageejendomme i 1960 erne skabte forudsætningen for et industrialiseret byggeri, siger Knud Erik Busk og fortsætter: Men denne gang drejer det sig om noget helt andet. Vi vil i de kommende år se nye dagsordener for byggeriet i form af ændrede rammebetingelser, nye organisationsformer og fusioner blandt aktørerne på markedet. Jeg vil for eksempel ikke blive overrasket, hvis vi i løbet af kortere tid ser de første fusioner mellem entreprenører og rådgivere. Knud Erik Busk fremhæver de praktiske erfaringer, der allerede er gjort med for eksempel partnering: De vil fremme forståelsen for at få nedbrudt de faglige skel i byggeprocessen på samme måde, som der i dag stilles spørgsmålstegn ved de stive faggrænser i byggefaget. Den rigide opsplitning, der igennem alt for mange år har været et kendetegn for branchen, må simpelthen opblødes, hvis branchen skal komme videre, mener han. Vigtig erkendelse Knud Erik Busk ser etableringen af Byggeriets Evaluerings Center som en milepæl og en meget vigtig forudsætning for, at udviklingen kan fortsætte på rette spor: 14

15 Man skal jo huske på, at centret samler alle interessenter i dansk byggeri. Det er noget ganske unikt, når man tænker på den opdeling, som hidtil har præget branchen, siger Knud Erik Busk. Det, som kom ud af Projekt Hus-arbejdet og andre lignende tiltag, er en erkendelse af, at erhvervet selv må tage vare på sin udvikling. Centret er i sig selv et resultat af denne erkendelse. Det er en rigtig tankegang, og derfor har vi også været medstiftere af centret, som kan være det tværfaglige forum, hvor man drøfter branchens problemer og videre udvikling, og hvor man udadtil taler med én stemme. Det er der nemlig behov for. Man skal jo huske på, at centret samler alle interessenter i dansk byggeri. Det er noget ganske unikt, når man tænker på den opdeling, som hidtil har præget branchen, siger Bygherreforeningens formand. Dér, hvor centret ifølge Knud Erik Busk vil få sin store betydning, er på benchmarksiden og som generator og formidler af de forskningsresultater og erfaringer, der er opsamlet og som fortsat praktiseres på udviklingssiden. Netop som formidler af tilgængelig (og forståelig) information for de mange parter i byggeprocessen vil centret kunne blive et meget vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen i sektoren. Vi vil således være en meget aktiv part i de temagrupper, der allerede er nedsat om byggeprocessen og arkitekturen og bygningernes brugerværdi, lover Knud Erik Busk. Han bifalder således benchmark-tanken og det nøgletalssystem, som blev præsenteret på centrets årsmøde den 21. oktober Men han gør opmærksom på, at ikke alle forhold i byggeriet kan sammenlignes og sættes på skema. Det gælder for eksempel priserne på byggematerialer, som i mange tilfælde vil afvige ganske meget afhængig af, hvem der køber ind. Den pris, en håndværksmester skal betale for en gipsplade, vil ofte være langt højere end den, storentreprenøren betaler. Medansvar for udviklingen Bygherreforeningen i Danmark, BiD, hvor Knud Erik Busk er formand, blev stiftet i 1999 blandt andet som et resultat af en byggepolitisk handlingsplan, der med udgangspunkt i et netværksarbejde om bygherrerollen havde anbefalet en organisering af de største bygherrer herhjemme. Foreningens formål er at fremme en positiv, samfundsansvarlig udvikling i dansk byggeri blandt andet ved at forbedre kvaliteten og produktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Foreningen har i dag ca. 50 medlemsvirksomheder. En af dem er Danmarks Radio, hvor Knud Erik Busk siden marts i år har været projektchef med ansvar for opførelsen af det kvadratmeter store byggeri i Ørestaden. DR-Byen skal samle alle DR s landsdækkende aktiviteter under ét, når det står færdigt i DR-modellen for partnering, som bygherren selv betegner det, har til formål at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgivere, entreprenører og bygherren, så projektets kvalitet, økonomi og tid kan overholdes. Det skal blandt ske ved at anvende en arbejdsform, der øger den gensidige respekt og tillid mellem parterne gennem vedtagelse af fælles målsætninger og ved at praktisere en åben og ærlig kommunikation over for hinanden. Netop partneringen er ifølge Busk årsagen til, at det er lykkedes at overholde de tidsfrister, der er afsat og mere til: Vi kom i gang til tiden, og vi overholder de budgetter, der er lagt. Og medio november gik vi i gang med det første af de fire segmenter seks uger før tid. Hvad mere kan man som bygherre ønske sig, siger Knud Erik Busk. Partnering har til formål at skabe tæt samarbejde mellem totaltrådgivere, entreprenører og bygherren, siger Knud Erik Busk. 15

16 Provokatør og agent i forandring Partnering er en nødvendighed, hvis byggeriet skal overleve som erhverv, mener Martin Manthorpe, partneringkonsulent hos NCC. 16 De traditionelle samarbejdsformer i dansk byggeri har spillet fallit. I stedet skal parterne anskue byggeprocessen i et helhedsperspektiv og spørge, hvad man kan gøre for hinanden, mener partneringkonsulent. Partnering er ikke den eneste løsning for byggeriet og dets udvikling. Der skal mere til. Og alligevel rummer den nye samarbejdsform og dens principper om åbenhed og tillid mellem parterne kimen til en slags mantra, der kan løfte byggeriet op i en anden dimension. Sådan vurderer partneringkonsulent Martin Manthorpe betydningen af partneringens indtog i dansk byggeri. Metoden vinder større og større indpas i dansk byggeri og sammen med andre nye måder at planlægge og gennemføre nyt byggeri på tegner de et billede af dansk byggeri i hastig udvikling. Men det er også nødvendigt, hvis byggeriet skal overleve som erhverv. For hvem vil i det lange løb arbejde i en sektor, der har stået stille i alt for mange år. I al fald ikke de unge. Og det er dem, der er fremtiden, lyder dommen fra den 35-årige akademi- og civilingeniør, der også er HD er i informatik og økonomistyring. Han er medlem af den temagruppe, der i regi af Byggeriets Evaluerings Center ser på nøgletal for byggeproduktet og byggeprocessen. Siden 1. januar i år har han arbejdet med implementering af partnering i entreprenørvirksomheden NCC, hvor den nye samarbejdsform står højt på dagsordenen. Han brænder for forandringer såvel på projekt- og virksomhedsplan som på brancheniveau. Før han kom til NCC, var han ansat i Skanska, hvor han beskæftigede sig med innovation og forandringsledelse. Blandt andet var han med til at implementere Skanskas Miljøledelsessystem og et nyt økonomisystem. Han opfatter sig som forandringsagent og som lidt af en provokatør i dansk byggeri. Den brændende platform Provokationer er en forudsætning for udvikling. Sammen med hvad man kunne kalde den brændende platform, sætter de gang i forandringsprocessen, siger Martin Manthorpe. Den brændende platform er overført til byggebranchen den lave produktivitet, som igen har at gøre med branchens traditionelle måde at arbejde på i form af suboptimering, lukkethed, mistro, ansvarsfraskrivning og sikring af egne interesser, mener han. Den gamle form er yt alene af den grund, at den ikke er værdiskabende. I stedet skal parterne være åbne og have tillid til hinanden undervejs i processen. Det vigtigste er, at alle tænker efter win-win princippet. Hvad kan jeg gøre for, at de andre parter også får noget ud af det. En sådan adfærd skaber tillid. Og det bedste ved tillid er, at den forpligter, siger Manthorpe. Martin Manthorpe tager alle virkemidler i brug, når han på møder, workshops og konferencer redegør for partnering og de fordele, der er forbundet med metoden. Det er ikke hver dag, at byggefolk bliver udsat for rockmusik i arbejdsmæssig sammenhæng. Men Martin har i en af rockgruppen U2s kendte sange fundet en glimrende symbolik for tankegangen, når han sideløbende med de kontante rockrytmer lader teksten eksponere på storskærm. We re one, but we re not the same, synger U2 og efterlader ofte deltagerne i høj stemning, klar til at tage fat på partnering i praksis. Det handler jo også om følelser, det her, understreger NCC s partneringekspert. Tvunget til nytækning Internationaliseringen, informationsteknologien og krav om hurtigere og billigere byggeri tvinger i dag byggeriet til nytænkning og til at foretage dramatiske skift i byggeprocessen. Set i et ti-års perspektiv vil den trinvise udvikling, vi allerede har set, kunne betegnes som revolutionerende, mener Manthorpe. Hvordan passer de nuværende entrepriseformer ind i helheden, hvis man skal have det fulde udbytte af implementeringen af partnering? I dag er der ingen problemer med at anvende disse entrepriseformer, men Manthorpe er ikke i tvivl om, at de vil blive ændret og nye opstå, når revolutionen i byggebranchen er gennemført. Spørgsmålet bliver særlig aktuelt, hvis branchens aktører accepterer, at partnering er den samarbejdsform, der bedst muligt understøtter tankegangen om et byggeprojekt som én virtuel virksomhed med ansvar for design, udførelse og drift, siger Manthorpe.

17 Byggeriets Evaluerings Center som formidler Hvis man vil udvikle branchen, så handler det ikke kun om, at virksomhederne gennemfører sine egne mærkesager, mener Manthorpe: Jeg tror, at Byggeriets Evaluerings Center har en stor rolle at spille som formidler. Som den, der kan sørge for, at der bliver løst op for tidligere tiders lukkethed og holden på egne informationer og erfaringer. Virksomhederne skal se sig selv som selvstændige kompetencecentre i et netværk, hvor centret er en vigtig aktør, og hvor man udveksler informationer på kryds og tværs. For eksempel mener jeg, at etableringen af nøgletalssystemet er et kanon-initiativ. Men hvis det skal fungere, kræver det, at alle føler et ansvar for systemet og leverer de data, der er relevante. Det er vigtigt, at virksomhederne forpligter sig og det skal de gøre med både hjerne og hjerte. Omvendt er det også vigtigt, at Byggeriets Evaluerings Center ikke er for ambitiøs i starten. Think big, start small bør være en god rettesnor de første par år. Byggeriets Evaluerings Center skulle nødigt gå hen og blive Kejserens nye klæder. Det ville være næsten ubærligt, når idéen med hele centeret at få udviklet dansk byggeri til gavn for alle parter er så indlysende rigtig, slutter Martin Manthorpe. Partneringkonsulent Martin Manthorpe her fotograferet i Hellerup Skole lidt nord for København. Skolen, som NCC har været med til at opføre, har for nylig modtaget et diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse blandt andet med henvisning til partneringmodellen. 17

18 Ny hjemmeside bedre kommunikation Civilingeniør Ebbe Lind Kristensen har styret udviklingen af centrets nye hjemmeside. I starten af december 2002 gik Byggeriets Evaluerings Center i luften med en ny udgave af centrets hjemmeside ( Offentliggørelsen af den nye hjemmeside markerede, at centrets arbejde nu er kommet så langt, at kortene - i form af det faglige arbejde med udviklingen af byggeriets nøgletalssystem samt organiseringen af de tre temagrupper - kan lægges på bordet. Offentligheden inviteres hermed indenfor i Byggeriets Evaluerings Center, adgangsbilletten er: De mere end besøgende, der hidtil har kigget forbi er både et udtryk for den positive modtagelse, centret har fået i branchen og medierne, og samtidig indikerer tallene, at byggeriets parter har taget internettet til sig og er parate til at anvende dette nye kommunikationsmiddel. Det flotte besøgstal har tillige betydet, at udviklingen af den nye hjemmeside fra starten af har været underlagt krav om brugervenlighed i form af stor hastighed, logisk navigation og let tilgængelig relevant information. Faglig og saglig information Brugergruppen omfatter foruden byggesektorens virksomheder også byggeriets organisationer, offentlige institutioner, studerende, enkeltpersoner med interesse for byggeri og benchmarking samt medierne. Hjemmesiden er derfor opdelt i to områder. Henholdsvis et område, hvor Byggeriets Evaluerings Center præsenteres og et område, hvor der kan findes information af mere faglig karakter. 18

19 Under rubrikken Profil finder man oplysninger om centrets fundament i form af formålsparagraf og vedtægter samt centrets nyhedsbreve. Her kan man også tilmelde sig Byggeriets Evaluerings Centers nyhedsservice, således man via mail bliver underrettet, når centret udgiver artikler, rapporter eller andet. Vidensformidlingen vil primært finde sted fra hjemmesidens faglige del, dvs. under rubrikken Arbejdsområder. Her ligger der information om centrets faglige arbejde såvel i de tre temagrupper (beskrevet på side 22-23) som den løbende udvikling af nøgletalssystemet. Her er der også oprettet et online bibliotek med henvisninger til internationale hjemmesider samt relevante rapporter. Det kan f.eks. være udgivelser fra det britiske initiativ Rethinking Construction, der driver et benchmarkingsystem for britiske byggesager. Online oplysninger om byggesager Oplysningerne for de evaluerede byggesager vil i fremtiden ligeledes blive tilgængelig på hjemmesiden. Her vil man kunne foretage opslag direkte i databasen og få præsenteret en given sammenhæng mellem byggesagers forudsætninger (årsagsfaktorer) og deres resultat målt på syv områder: Tid, pris, kvalitet (herunder også kundetilfredshed), produktivitet, indtjening, arbejdsmiljø og miljøbelastning (byggesagens resultattal). Der ligger dog for Byggeriets Evaluerings Center et betydeligt arbejde forud for indbygning af databasen i hjemmesiden. Først og fremmest udvikling og afprøvning af nøgletalssystemet samt indsamling og registrering af de enkelte byggesagers data. Databasen forventes udviklet og afprøvet i år 2003 og 2004, hvorefter den vil være tilgængelig fra hjemmesiden. Hjemmesiden er udviklet af Bysted HQ. Tips Besøg følgende link fra hjemmesiden: "The International Group for Lean Construction (IGLC) blev dannet i IGLC udgør et netværk af " Offentligheden inviteres nu indenfor i Byggeriets Evaluerings Center. Adgangsbilletten er: Stor overskuelighed på hjemmesiden sikrer, at det er nemt at finde rundt. (Movement for Innovation) 19

20 Direktør Anders Kretzschmar, Erhvervs- og boligstyrelsen, gennemgik regeringens strategier for byggesektoren og den rolle, som evalueringscentret er tiltænkt. Stort fremmøde ved årsmødet i Byggeriets Evaluerings Center Den 21. oktober 2002 holdt Byggeriets Evaluerings Center sit første årsmøde på SAS Hotel Radisson Scandinavia. 165 repræsentanter fra så godt som alle dele af byggeriet, herunder organisationsverdenen, entreprenører, arkitekter, rådgivende ingeniører, videncentre, offentlige embedsmænd m.fl. havde indfundet sig for at høre mere om, hvad det nye initiativ gik ud på. Ved årsmødet blev sammensætningen af de temagrupper, der skal videreføre netværket fra Projekt Hus, præsenteret. Et udkast til et benchmarkingsystem for byggeriet blev også præsenteret. Konferencen bød blandt andet på høring af en række af byggesektorens nøglepersoner omkring sektorens fremtidsmuligheder. Høringen viste som ventet meningsforskelle, men også en overraskende stor enighed om, hvor byggeriet skal udvikle sig hen. Aktørerne pegede på behovet for partnering-samarbejder, og specielt at disse samarbejder blev Gøsta Knudsen, formand for DAL, udfordrede i sit indlæg arkitektstandens selvforståelse, og han erklærede, at arkitekterne var parat til at tage et medansvar for forandringsprocessen i byggeriet. udstrakt over flere byggesager såkaldt strategisk partnering. En klar anbefaling fra branchen til det politiske apparat! Det store fremmøde og den positive stemning ved mødet blev af mange opfattet som udtryk for, at byggebranchen har taget evalueringstanken til sig, og at initiativet er kommet godt fra start. 20

21 Bestyrelsesformand for Rethinking Construction, Alan Crane, præsenterede det engelske regeringsinitiativ Rethinking Construction, der også omfatter benchmarking af byggeriet. Fra venstre ses Sven Bertelsen, Byggeriets Evaluerings Center, Lars Holten Petersen, formand for Byggeriets Evaluerings Center, Jens Klarskov, adm. direktør BYG (og efter 1. januar for Dansk Byggeri), Knud Erik Busk, formand for BiD, Bent Frank, direktør for Forsvarets Bygningstjeneste, Gøsta Knudsen, formand for DAL, Jean Brahe fra PAR samt Hans Peter Svendler Nielsen, prorektor for Arkitektskolen i Århus. Skal vi videre fra den lange række af kritiske rapporter og analyser, må vi tage udgangspunkt i en positiv vision, som kan samle og engagere. Den har Byggeriets Evaluerings Center, og den vil vi i byggeriet bakke op om, sagde Jørgen Vorsholt, tidligere formand for Danske Entreprenører, (efter 1. januar formand for Dansk Arbejdsgiverforening). 21

22 Nyt netværk afløser Projekt Hus I Byggeriets Evaluerings Centers formålsbestemmelse står, at centret skal videreføre netværket fra Projekt Hus. Lige fra starten af har det været vigtigt for centret at knytte erhvervets praktikere til sig. Kun på den måde kan centrets arbejde forankres i virksomhedernes hverdag. Derfor har centret oprettet foreløbig tre temagrupper, der skal videreføre tankerne fra de oprindelige 10 temagrupper i Projekt Hus. Etableringen af en række temagrupper og arbejdsgrupper er samtidig en måde at tilføre centret flere kræfter på. Med temagrupperne bliver centrets arbejdskraft udvidet, fordi en stor del af gruppernes deltagere stiller deres virksomheds/institutions ressourcer til rådighed i arbejdet. Virksomhederne er på denne måde med til at finansiere centret. Netværket har tre overordnede formål: At fastholde den dialog mellem byggeriets parter, der voksede frem af PPB, Projekt Renovering og Projekt Hus. At sikre en dialog mellem evalueringscentret og sektorens praktikere. At gennemføre en række analyser af dansk byggeris forhold, der kan danne basis for konkrete udmeldinger om, hvor man kan sætte ind for at forbedre byggeriets rammevilkår. Det er meningen, at grupperne ad hoc kan nedsætte arbejdsgrupper til at udføre mere specifikke analyseopgaver. Temagrupperne bliver på den måde en slags projektledere for arbejdsgrupperne, og der kommer mere styr på analysearbejdet. Flere af konsulenterne fra de tidligere temagrupper genfindes i de 3 nye grupper. Man må derfor sige, at det nye netværk i høj grad hænger sammen med Projekt Hus. Temagruppernes deltagere kan ses i faktaboksene, og på centrets hjemmeside hvor deltagerkredsen naturligvis vil blive ajourført løbende. Rapporter og udsagn fra grupperne bliver lagt på hjemmesiden. Se artiklen om centrets nye hjemmeside i dette nyhedsbrev. Temagruppe 1 Byggeproces og samarbejde MT Højgaard A/S Direktør Peter Henningsen Henning Larsens Tegnestue A/S Arkitekt Louis Becker Niras A/S Afdelingschef Anders Kirk Christoffersen Forsvarets Bygningstjeneste Direktør Bent Frank BAT Kartellet Økonom Sidse Buch Kant Arkitekter as Arkitekt Klaus Holm Jensen Carl Bro Gruppen Chefrådgiver Finn A. Hansen KAB Bygge- og boligadministration s.m.b.a. Projektleder Jesper Kærn Skanska Danmark A/S Regionschef Leif Martin Jensen Aalborg Universitet Lektor Erik Bejder By og Byg Seniorforsker Kim Haugbølle Dansk Eternit A/S Salgschef Jakob Høst Knud Sthyr Erhvervs- og Boligsstyrelsen Kontorchef Ib Steen Olsen Strategisk Rådgivning Aps Konsulent Sven Bertelsen Byggeriets Evaluerings Center Adm. dir. Curt Liliegreen Byggeriets Evaluerings Center Civilingeniør Ebbe Lind Kristensen 22