Kættere, kællinger, kontormænd og andre kunstnere. Forfatterroller i den danske velfærdsstat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kættere, kællinger, kontormænd og andre kunstnere. Forfatterroller i den danske velfærdsstat"

Transkript

1 Kættere, kællinger, kontormænd og andre kunstnere Forfatterroller i den danske velfærdsstat

2

3 Kættere, kællinger, kontormænd og andre kunstnere Forfatterroller i den danske velfærdsstat Redigeret af Anne-Marie Mai Syddansk Universitetsforlag 2013

4 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 111 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2013 Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN Illustrationerne s. 147, 241 og 156 gengives med tilladelse fra Billedkunst.dk og Gyldendal. Tegningen s. 242 gengives med tilladelse fra Politiken. Udgivet med støtte fra VELUX FONDEN Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indhold Anne-Marie Mai Kættere, kællinger, kontormænd og andre kunstnere. Forfatterroller i den danske velfærdsstat 7 Anders Thyrring Andersen Et væv af dialoger. Den dialogisk-religiøse velfærdstematik hos Heretica-forfatterne og Martin A. Hansen 71 Lars Handesten Bestsellere i velfærdssamfundet 97 Karin Esmann Knudsen Børnebogsforfatteren mellem pædagogik, kunst og medier 117 Jon Helt Haarder Forfatterfunktionens forvandlinger. Tre billeder af forfatteren i velfærdsstatens tid 137 Kasper Støvring Villy Sørensens brud med kulturradikalismen og velfærdsideologien 161 Lars Ole Sauerberg Det danske smørhul. Leif Davidsens blik på velfærdsstaten gennem journalistik, debatindlæg og politiske spændingsromaner 179 Karen Syberg Tove Ditlevsens forfatterrolle 201

6 Peter Simonsen Forfatteren som gammel. Anders Bodelsen og det aldrende velfærdssamfund 223 Louise Zeuthen Hinkeruder og Pjerrotdragt. Velfærdsstatens frigørelsesbegreb til kritisk eftersyn 247 Anita Nell Bech Albertsen Dansk Folkeparti gjorde det! En ny tendenslitteratur? om etnicitet i den nyeste politiske litteratur 269 Martin Glaz Serup Talentløse statsministre! Statsansatte bøller! 291 Per Krogh Hansen At åbne en dør ud til dem, der er uden for rækkevidde. Jakob Ejersbos Nordkraft og den forkætrede realisme 311 Stefan Kjerkegaard Forfatteren efter velfærdssamfundets forfatter. Performance, medialisering og det private i litteratursystemet 329 Bidragydere 349

7 Kættere, kællinger, kontormænd og andre kunstnere Forfatterroller i den danske velfærdsstat Af Anne-Marie Mai Der er to fotos af den samme unge kvinde på Politikens bagside 2. februar Hendes navn er Suzanne Brøgger, og den danske offentlighed kommer til at høre meget om hende i de følgende årtier i den periode, hvor velfærdsstaten udbygges og bliver fundamentet for det moderne Danmark. Med artiklen præsenterer Politiken for første gang Suzanne Brøgger i en lidt større underholdende feature, der understreger, at hun er noget helt usædvanligt. Hun er nemlig på en gang mannequin, studerer russisk og fransk på universitetet og er en dygtig skribent. Det ene Brøgger-foto er sensuelt. Hun har let adskilte læber, og hun har indrammet sine dådyrøjne med elegante mørke streger i globelinjen og flittig brug af kohlstift. Billedteksten fortæller, at modellen Suzannes uudgrundelige forlygter har været med til at sælge biler i Japan. Forlygter betød tydeligvis noget ganske andet i 1965 end i nutiden. Det var først i begyndelsen af 1970 erne, at avisoffentligheden fik set andre, endnu mere intime Brøgger-kropsdele end forlygterne det skete i Ekstra Bladet og ikke uden Brøggers protest. 1 I 1965 er tonen mellem bladhuset og den unge model venlig. Journalisten taler med en køn og velbegavet pige! Det andet billede af unge Brøgger viser hende i en klassisk forfatterpositur ved skrivemaskinen, der er fast ledsager på mange af tidens forfatterportrætter. Villy Sørensen fortæller eksempelvis, at gaven til ham, da 1 Ekstra Bladet bragte under overskriften Jeg blev voldtaget af russiske betjente (Rud 1973) en tekst og nogle pornografiske billeder af en masturberende Suzanne Brøgger, der havde været offentliggjort i det internationale magasin SUCK i Suzanne Brøgger protesterede, da hun ikke havde givet avisen tilladelse til at bringe hverken billeder eller tekst. Teksten, der omhandler en voldtægt, hun er udsat for i Uzbekistan, blev senere bragt i hendes debutbog Fri os fra kærligheden (1973). Louise Zeuthen har gjort mig opmærksom på denne artikel og omtaler den nærmere i sit bidrag til nærværende antologi, Hinkeruder og Pjerrotdragt. 7

8 ANNE-MARIE MAI han modtog en debutantpris i 1953, var en flot Olivetti-maskine, 2 som han holdt ud med i mange år. Suzanne sidder ved skrivemaskinen og bærer meget store briller på næsetippen. Det er oldemorbriller, forklarer billedteksten og pointerer, at Brøgger her er i gang med at skabe ny mode, mens hun studerer og skriver! Bogormen Suzanne Brøgger er stadig med på noderne oldemors sygekassebriller er comme il faut i dag. Det er i 1965 tydeligvis en god avishistorie at fortælle om en ung kvinde, der har levet i Thailand, besøgt Laos, som færdes i internationale cirkler blandt dronninger, diplomater og CIA-spioner, og som vil skrive! Sammenstødet mellem forskellige livssfærer og diskurser 3 virker helt udsædvanligt i datiden: Politik, mode, reklame, videnskabelige studier og skrivekunst blandes ufortrødent. Stof, der hører hjemme i skarpt adskilte sektioner af avisen, er her pludselig bragt sammen. Hvad Suzanne vil skrive, er lidt uvist: Hun fortæller om en lang artikel fra Laos, som hun arbejder på, men ellers taler hun ubestemt om skriveri. At bringe ordet forfatter ind i artiklen ser alligevel ud til at være for outreret, selv om den unge kvinde faktisk afbildes, mens hun er i gang ved de eftertragtede taster. Den 20-årige Brøgger har måske ikke selv brugt f-ordet, eller også har journalist Jack, der er ophavsmand til artiklen, anset det for forstyrrende. Der er nemlig nok af konventioner, der udfordres i artiklen. Reklame, mode og seriøst skriveri er således en umulig cocktail ifølge stort set alle 1960 ernes etablerede forfattere og intellektuelle. Reklamer var og blev såvel i datidens konservative som kultur- og nyradikale 4 optik fordummende manipulation og pop, men bliver i Brøgger-historien blot en spændende detalje ved en ualmindelig køn og velbegavet pige. 2 Villy Sørensen fortæller historien i udgivelsen Talt. Et interview ved Finn Hauberg Mortensen (2002: 80). 3 Jeg bruger her begrebet diskurs i forlængelse af definitionen i indledningen til Adam Jaworski og Nikolas Couplands The Discourse Reader (1999). Det hedder heri: Diskurs er sprogbrug og brug af sproget i forhold til sociale, politiske og kulturelle formationer, dvs. strukturer, institutioner og normer. Diskurs er sprog, som vedrører social orden, men også sprog, som skaber social orden og skaber individers relation til og omgang med samfundet. (s. 3; overs. Anne-Marie Mai). 4 Villy Sørensen omtaler i sine essays Hverken eller. Kritiske betragtninger (1961) behovet for en fornyelse af kulturradikalismen i form af en nyradikalisme, der er mere nuanceret og er i stand til kæmpe på tro fronter: 1. mod en egoistisk angst for sociale fremskridt og mod troen på, at sociale fremskridt i sig selv er et mål, 2. mod angsten for videnskabelig erkendelse og mod et positivistisk forenklet menneskesyn, 3. mod religiøse tilværelsestolkninger og mod en rationalistisk forkastelse af religiøse og kunstneriske symboler (s. 244). Johan Fjord Jensen gjorde i sin indflydelsesrige præsentation af den nye radikalisme, Homo manipulatus (1966), begrebet nyradikalisme til en samlebetegnelse for en række samfundskritiske strømninger, herunder både den politiske venstrefløj og den modernistiske kunst. 8

9 KÆTTERE, KÆLLINGER, KONTORMÆND OG ANDRE KUNSTNERE Noget er ved at ske her, og hr. Jack ved ikke, hvad det er. Men læseren er jo på de mange års afstand klogere og ser en kontur aftegne sig af andre måder at være forfatter på end de i samtiden velkendte. Vi er på tærsklen til en ny tidsalder, og vi er i velfærdsstatens gyldne år, dvs. perioden fra midten af 1950 erne til omkring 1980, hvor kultur bliver et af de varmeste emner i den offentlige debat. Allerede en lille måned efter Brøggers debut i Politiken bryder den store Kunstfonddebat løs for fuld hammer og slagtekniv, og den indvarsler og sætter rammer for de næste årtiers mange debatter om forfattere og kunstnere i velfærdsstaten. Det er faktisk tankevækkende at se, at adskillige af de samme indvendinger mod Kunstfonden og dens uddelinger, som blev fremført i 1960 erne og 1970 erne, stadig er lyslevende i 2010 erne, hvilket jeg senere vender tilbage til. Men kører debatten omkring Statens Kunstfond og litteraturstøtten i samme skure årti efter årti, ledsages den imidlertid af mange forsøg fra både unge og ældre forfattere på tematisk og formelt at gå nye kunstneriske veje, udfordre velfærdssamfundets publikum og deres egne kunstnerroller. Udgivelsen Kættere, kællinger, kontormænd og andre kunstnere. Forfatterroller i den danske velfærdsstat belyser de nye rammesætninger for forfattere i Danmark, som udbygningen og udviklingen af velfærdsstaten fremmer. De måder, hvorpå forfattere forvalter deres kunstneriske opgaver og definerer deres samfundsroller under velfærdsudviklingen, og de måder, hvorpå disse roller og forhold offentligt diskuteres, har tydelige forudsætninger i kultur- og samfundssituationen efter 2. verdenskrig og tillige en litteratursociologisk baggrund længere tilbage i tid, nemlig i perioden omkring det moderne gennembrud, hvor forfatterne fik nye indtjeningsmuligheder som skribenter og journalister ved tidens mange nye aviser. 5 Det 20. århundredes forfatter er ikke længere først og fremmest embedsmand eller præst som det 19. århundredes skribent. Journalistik og nye medier bliver forfatterlevebrød. Men før vi havner om ikke hos Adam og Eva så hos Georg Brandes og Emma Gad, 6 er det vigtigt at holde fast i, at der sker afgørende forandringer 5 Se Mai , bd. 3, især kapitlet Bladhuset. 6 Litteraturkritikeren Georg Brandes samlede i slutningen af 1800-tallet en række forfattere for ideen om en fornyelse af litteraturen, et moderne gennembrud, og han stod sammen med sin bror Edvard Brandes bag oprettelsen af avisen Politiken i Forfatteren Emma Gad blev en af avisens førende skribenter inden for et nyt livsstilsstof, der vandt frem i avisen i Henrik Cavlings redaktørtid fra 1905 til

10 ANNE-MARIE MAI i både forfatternes og offentlighedens opfattelse af forholdet mellem forfatter, stat og samfund efter 2. verdenskrig og i velfærdsstatens tidsalder, og at disse forandringer spores i en række debatter og måder at være forfatter på, som kan følges i bøger, aviser, tidsskrifter og medier. Kronen på velfærdsstaten Den danske velfærdsstat bliver til igennem en række lovgivningsinitiativer fra anden halvdel af 1950 erne og frem til nutiden. 7 Opbygningen af den danske velfærdsstat paralleliseres og sammenlignes ofte med forhold i de øvrige nordiske lande. Flere forskere taler om en nordisk model for velfærdsstaten, der for alvor har taget form i tiden efter 2. verdenskrig. I en dansk sammenhæng blev velfærdsstatens første ikon de nye love og ordninger om folkepensionen fra 1956, der gav alle danske statsborgere ret til at modtage folkepensionens grundbeløb uden hensyn til deres økonomiske forhold. Velfærdsstaten bygger således på et princip om universalitet, der betyder, at det er statsborgerskabet, der giver den enkelte sociale rettigheder. Foruden universalismen fremhæver velfærdsforskningen, at den skandinaviske model er kendetegnet ved at give den enkelte en vis grad af uafhængighed af arbejdsmarkedet gennem sociale sikringer og ordninger i forbindelse med uddannelse, graviditet, arbejdsløshed eller sygdom. Den såkaldte flexicurity-model 8 (et udtryk, der først vinder frem fra omkring 1995) fremmer et fleksibelt arbejdsmarked, der let kan omstille sig på ændrede konjunkturer og efterspørgsel af varer og arbejdskraft. Desuden er den skandinaviske model præget af, at det offentlige træder til og tilbyder ydelser på familieområdet i form af daginstitutioner til børn, fritidstilbud til unge, ældrecentre og hjemmeservice til gamle og hjælp til syge. 9 7 Fremstillingen bygger her på artikler af Klaus Petersen og Jørn Henrik Petersen, især Wie es eigentlich gewesen ist i Velfærdsfortællinger (red. Nils Gunder Hansen 2010); Dansk velfærdshistorie, bd. 1 (Petersen, Petersen & Christiansen ), især indledningen, der gennemgår forskningshistorien omkring velfærdsstatsbegrebet og velfærdsstatens karakteristika; The Nordic Model of Welfare at Historical Reappraisal (Christiansen m.fl. 2006) samt Gøsta Esping-Andersens karakteristik af den skandinaviske velfærdsstat i The Three Worlds of Welfare Capitalism (1990). 8 Flexicurity-modellen kombinerer arbejdsgivernes mulighed for fleksibilitet, når det gælder ansættelse af arbejdskraft, med social sikkerhed for lønmodtagerne. Begrebet blev lanceret i midten af 1990 erne af den hollandske professor Hans Adriaans og fik snart en bredere samfundsbetydning. For en udredning af begrebets historie og betydning i en dansk kontekst se Mads Peter Klindts ph.d.-afhandling Institutionel komplementaritet mellem velfærdsstat og arbejdsmarked (2009). 9 Gøsta Esping-Andersen fremhæver disse tre karakteristika ved den skandinaviske velfærdsstat i The Three Worlds of Welfare Capitalism (1990). Han bruger begreberne universalism, decommodication 10

11 KÆTTERE, KÆLLINGER, KONTORMÆND OG ANDRE KUNSTNERE Man kan, som velfærdsforskerne Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen fremhæver, vælge at anlægge enten en bred eller en mere smal definition af velfærdsstaten. En bred definition ser velfærdsstaten som en overordnet betegnelse for hele samfundsarkitekturen, der også omfatter de værdier og ideer, der danner baggrund for den danske velfærdsstat, herunder videnskab, kunst og litteratur. En mere smal definition fokuserer på konkrete politikområder såsom pension, uddannelse, bolig, kultur eller sundhed. 10 Men det er ud fra begge betragtninger vigtigt at lægge mærke til, at de forskellige politikområder knyttes sammen og indgår i en etablering af en ny type samfund, bygget på en modificeret kapitalisme. En gruppe nordiske velfærdsforskere, heriblandt Klaus Petersen, sammenfatter deres betragtninger over den nordiske model på følgende måde. I årene efter krigen synes der temmelig sideløbende at være blevet udviklet planer for det gode samfund i de politiske partier og blandt sociale ingeniører i de nordiske lande. De nye fortolkninger af de politiske mål omfattede hverken de klassisk liberalistiske eller socialistiske utopier, men en ny type samfund, en modi ficeret kapitalisme. Alle politiske aktører ønskede i forskelligt omfang at holde markedskræfterne under kontrol. Det var ambitionen for de socialdemokratiske partier og i mindre grad for de liberale og konservative partier at passe alle politikområder ind i en ramme, der efterhånden tog form af en velfærdsstat. Social sikring, pension, omsorg for ældre, børn og handicappede, sundhed, uddannelse, forskning og kulturpolitik blev knyttet tæt sammen. Bortset fra de ikkesocialdemokratiske venstrekræfter var alle politiske partier enige om den økonomiske vækst som en forudsætning for velfærd. Desuden fremhævede de med forskellig vægt velfærdspolitik som et vitalt instrument i kampen mod kommunismen under den kolde krig. (Christiansen m.fl. 2006: 21; overs. Anne-Marie Mai) Kulturpolitikken blev i en dansk sammenhæng det sidste store lovgivningsområde i velfærdsstatens gyldne tid i 1960 erne. Det var, som om man med oprettelsen af Kulturministeriet i 1961 og loven om Statens Kunstfond og defamilialization. Lasse Horne Kjældgaard har oversat dem i forbindelse med sine studier af velfærdsstatens litteratur. Han oversætter decommodication til afkommercialisering og defamilialization til affamilialisering (jf. Kjældgaard 2010). Esping-Andersen har ofte fremhævet, at Danmark som velfærdsstat udmærker sig ved at være i stand til at bryde de dårligst stillede børns sociale arv. Det sker igennem daginstitutioner og skoler, jf. artiklen What might create more equal opportunity? Money, cultural capital and government (Esping-Andersen 2003). 10 Jf. Petersen, Petersen & Christiansen , bd. 1:

12 ANNE-MARIE MAI (1964) 11 satte en elegant Danish Design-krone på et stort reformarbejde. Kunstnere og politikere fandt sammen for at drøfte rammer og ideer for det ministerium og den lovgivning, der blev til i midten af 1960 erne. På møder på Krogerup Højskole og Louisiana-museet i efteråret 1960 fik socialdemokratiske og radikale politikere sammen med Louisianas direktør Knud W. Jensen og forfatterne Ole Wivel, Bjørn Poulsen, Thorkild Bjørnvig, Elsa Gress, Erik Aalbæk Jensen, Peter Seeberg og Villy Sørensen gang i drøftelser af forholdet mellem stat og kunst og statens forpligtelser til at støtte kvalitetskunsten. Den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann var personligt optaget af kunst og litteratur og bad om en dialog og vejledning fra kunstnerne i forhold til samfundslivet: Blot de kulturelt interesserede ville forlade deres kritiske stade og begynde at rådgive os på kærlig og forstående måde, ville meget være vundet. De kan naturligvis trække sig tilbage, men må så være klar over, at regeret bliver der alligevel, udtalte han i et fødselsdagsinterview med Ejvind Larsen i Information i Han udtrykker også her sine ideer om at gøre kulturen til et virkeligt aktivt i samfundsudviklingen. Interviewet blev en direkte anledning til møderne på Krogerup og Louisiana. Kampmann mente desuden, at man i Undervisningsministeriet, der hidtil havde forvaltet kulturområdet, havde været alt for passiv. Danmark var på vej til at blive sejlet agterud af udlandet. 12 Socialdemokratiets kongres i 1957 havde netop modtaget en stor adresse fra 78 fremtrædende kunstnere og videnskabsfolk, der frygtede, at efterkrigssamfundet var på vej til at blive alt for stærkt orienteret mod teknik og økonomi. Man var ved at glemme videnskab, uddannelse og kunst, og udsigten til det passive kulturliv, dvs. den succesfulde underholdningsindustri, blev set som problematisk. Det enkelte menneske burde selvstændiggøres og frigøres til kulturel selvvirksomhed. Blandt de mange underskrivere var forfatterne Halfdan Rasmussen, Erik Knudsen, Karl Bjarnhof, Knut Becker, Henning Ibsen, Siegfrid Pedersen og Lise Sørensen Statens Kunstfond var blevet oprettet i 1956 under Undervisningsministeriet. Det var dens formål at fremme den billedkunstneriske udformning og udsmykning af statens bygninger og anlæg. 12 Jf. Henning Rohde: Om Kulturministeriets oprettelse (1996). Udgivet af Kulturministeriet i anledning af ministeriets 35-års-jubilæum. 13 Klaus Petersen analyserer brevet i artiklen Fra opstand i Budapest til kulturpolitik i tivoli, Arbejderhistorie 4 (1999), hvor han pointerer, at initiativet til kulturbrevet udgår fra et møde i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december 1956 mellem ledende socialdemokrater, bl.a. J.O. Krag, flere venstreintellektuelle, bl.a. arkitekten og forfatteren Poul Henningsen. På mødet blev 12

13 KÆTTERE, KÆLLINGER, KONTORMÆND OG ANDRE KUNSTNERE Velfærdspolitikken kom således, især via Viggo Kampmanns initiativ, også til at omfatte kunst og litteratur, og princippet var universalismen. Kunst og litteratur skulle være medvirkende til at holde hele samfundet levende og bevægeligt. 14 Men kulturpolitikken og kunststøtten blev faktisk det første område, der gav anledning til et regulært oprør mod velfærdstænkningen, statens rolle og universalismen. Kunststøtten introducerede desuden en problematik omkring forholdet mellem specialister/eksperter og den brede befolkning, som blev et af de emner, der også dukkede op på andre velfærdsområder. Nok er vejen til magten i dansk politik gået via en erobring af velfærdstemaet (Petersen & Petersen 2010: 310); men et tema omkring eksperters/specialisters medvirken i udformningen og udmøntningen af velfærdspolitikken har været et centralt stridsemne i velfærdsudviklingen. Ofte har kritikken af det, der er blevet kaldt velfærdsstatens formynderi og ekspertvælde, været ledsaget af en næsten luthersk ildhu i retorikken om forskellige slags paver. Kulturpaven, et ord, der har været brugt siden 1962 (Jarvad 1999: 487), har stået for skud, og ofte var det forfatteren Klaus Rifbjerg, der blev nævnt som førende kulturpave. Men også referencer til oplysningstidens opgør med enevælden er for hånden: Ekspertvældet er sammen med begrebet den herskende klasse ord, der tidligt dukker op i debatten om velfærdsudviklingen. 15 I forbindelse med Anders Fogh Rasmussens overtagelse af regeringsmagten i 2001 kunne man netop se, hvorledes velfærdstemaet blev erobret, det diskuteret, hvorledes Socialdemokratiet i lyset af Sovjets nedkæmpelse af opstanden i Ungarn kunne knytte nærmere bånd til de venstreintellektuelle, der følte sig svigtet af kommunismen, og som begyndte at tage afstand fra DKP. Klaus Petersen ser brevet som et initiativ til styrkelse af Socialdemokratiets idelologiske og kulturpolitiske profil, et stykke anti-kommunisme af den mere progressive art (s. 88). 14 Jf. En kulturpolitisk redegørelse. Betænkning 517 (1969: 70). Den store betænkning, som blev udarbejdet i K. Helveg Petersens ministertid, er et meget vigtigt bidrag til en motivering af den velfærdsstatslige kulturpolitik. Den gennemgår kulturstøttens historie, herunder de tidlige motiver for at give kunst- og kulturstøtte tilbage i og 1800-tallet, og fremhæver de universalistiske træk i kunststøtten. Men den udvider samtidig Kulturministeriets virkefelt til at skabe muligheder for, at det enkelte menneske er i stand til at tage medansvar for vigtige afgørelser i samfund og politik. En kulturpolitisk redegørelse hævder dermed, som Henning Fonsmark har understreget det i Historien om den danske utopi (1990: 254), at det er blevet en statslig opgave at få befolkningen til at tage del i folkestyret, og at Kulturministeriet er en central aktør, når det gælder om at løse denne opgave. Redegørelsen tilskriver dermed også samtidig kunst og litteratur en samfundsbetydning i at være med til at modne vælgerne som samfundsborgere. 15 Jørgen Dich udgav i 1973 debatbogen Den herskende klasse, hvor han kritiserede de statsansattes indflydelse og væksten af offentligt ansatte. 13

14 ANNE-MARIE MAI men også hvorledes opgøret med eksperter og smagsdommere fulgte efter i en værdikamp, der skulle formulere helt nye rammer for velfærd. Fogh Rasmussen kombinerede således behændigt to store gamle temaer fra den politiske diskussion igennem 40 år, idet han annoncerede velfærd uden ekspertvælde. 16 Tilbage i 1965 brugte forfatteren Anders Bodelsen begrebet statsborgerliggørelse af kunstnerne i forbindelse med velfærdssamfundets kulturpolitik. Han så i en lederartikel i tidsskriftet Perspektiv 17 de forskellige initiativer omkring kunststøtte som en veritabel indmeldelse af kunstneren i samfundet og en chance for, at kunstnerne kunne komme til at leve under de samme vilkår som deres publikum. Kunstnerne kunne blive indforståede med velfærds- og forbrugeristsituationen (Bodelsen 1965: 4) og i øvrigt kritisere både folk i almindelighed og sig selv i særdeleshed. I Bodelsens optik var kunstnerne nu for alvor på vej ud af åndernes romantiske rige og af deres traditionelle outsidersituation: De var ankommet til nutiden, velfærdssamfundet og en professional forfatterrolle. Ingen kunstner har nogen sinde taget skade af at kende det samfund han eventuelt melder sig ud af eller vælger at genere. (ibid.), hævdede Bodelsen. Den lidt ældre, erklæret venstreorienterede lyriker Ivan Malinovski var også inde på tanken om statsborgerliggørelsen og professionaliseringen af kunsten: Kunstfonden betød, at kunstnerne nu endelig havde fået lov til at arbejde, og det kunne måske blive en slags begyndelse til noget endnu større; men i hans optik blev kunstnere stadig betragtet som isolerede og magtesløse pariaer (Clausen 1966: 222). Den konservativt sympatiserende forfatter Erik Aalbæk Jensen, derimod, talte om, at kunsten nu endelig er blevet et velrenommeret og uundværligt led i det borgerlige samfund (ibid.: 242). Statsborgerliggørelsen af kunstnerne kom først til udtryk ved, at man i 1961 faktisk med næsten bibelske syvtommersøm fastslog kunstnernes 16 Ove K. Pedersen diskuterer i Konkurrencestaten (2011), hvorledes velfærdsstatens ideer og værdier er under voldsom forandring i en sådan grad, at han vælger at tale om en ny statsform, konkurrencestaten (s. 33): Under velfærdsstaten blev den enkelte defineret ved at være menneske, enestående og enkeltstående; under konkurrencestaten er mennesket defineret ved at være rationelt og motiveret af at realisere egen nytte eller interesse. [ ] På samme vis er opfattelsen af reformer og deres nødvendighed ændret. Før skulle reformer gennemføres for at skabe demokrati, lighed og det gode samfund, nu skal de gennemføres for at skabe effektive og konkurrencedygtige økonomier. (s. 32). 17 Tidsskriftet Perspektiv fik blandt andre Hans Hertel, Jørgen Schleimann og Per Højholt som sine redaktører. Det var finansieret af en amerikansk fond, der viste sig at have forbindelser til CIA. Se nærmere i bl.a. Mai , bd. 3: 214 f.). 14

15 KÆTTERE, KÆLLINGER, KONTORMÆND OG ANDRE KUNSTNERE rettigheder i forhold til deres værker. Man indførte begrebet ophavsmand som samlebetegnelse for forfattere og skabere af kunstneriske værker. Danmark havde ganske vist i 1903 tiltrådt Bernerkonventionen, der sikrede forfatterne litterær ejendomsret, 18 og vi havde også haft en lov om forfatter- og kunstnerrettigheder. Men i 1961 kom loven om ophavsret, der sikrer enhver, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, eneretten til at fremstille eksemplarer af værket, eneretten til at fremføre værket og eneretten til at sprede eksemplarer af værket offentligt. Ophavsretsloven skulle give kunstnerne en mulighed for at leve af deres produktion; man indså dog snart, at for nogle kunstneres vedkommende, blandt andre forfatterne, ville deres betaling for salg af deres rettigheder ofte stå i et misforhold til arbejdets omfang og til betydningen af værket for samfundet som helhed. 19 Det er ganske tankevækkende, at ophavsretsloven netop vedtages i begyndelsen af 1960 erne, hvor den internationale litteraturteoretiske diskussion med Roland Barthes og Michel Foucault i spidsen begynder at problematisere selve ideen om forfatteren som værkets skaber, sidste-årsag og sandhedsvidne. Retsligt sikres forfatteren og fremhæves som skaber, mens den fremmeste litteraturteoretiske diskussion nedjusterer forfatterrollen og definerer forfatteren som en funktion af teksten, en funktion, der i det kapitalistiske samfund hindrer den frie cirkulation af kunstneriske diskurser. 20 Forfatteren bliver retsligt tekst-ejer, mens teorien taler om dette forhold som en både kunstnerisk, erkendelsesmæssig og samfundsmæssig hindring for en fri cirkulation af litteratur. Den traditionelle forfatter, der står bag sit værk med liv og lemmer, er teoretisk stendød, men genopstår med fynd og klem i en juridisk og kulturpolitisk diskurs som ophavsmand og retslig person. Forfatterne måtte se deres bøger stillet til rådighed for offentligheden via bibliotekernes udlån, og de fik derfor brug for at modtage en kompensation for den indtægt, de herigennem kunne gå glip af. Biblioteksafgiften, der blev indført i 1946, var og er ikke en ophavsretslig bestemmelse, men en kompensation til forfatterne i form af en særlig kulturstøtteordning. Og denne ordning gjaldt kun for danske forfattere, ikke udenlandske forfattere, hvis værker også er til udlån. 18 For en nærmere gennemgang af disse forhold se Schmidt 1994: 143 ff. 19 Jf. En kulturpolitisk redegørelse (K.H. Petersen 1969). Her bruges netop formuleringen om kunstværkets betydning for samfundet som helhed. 20 Begrebet om forfatterfunktionen behandles nærmere i Jon Helt Haarders bidrag til nærværende antologi, Forfatterfunktionens forvandlinger. 15

16 ANNE-MARIE MAI Velfærdslovgivningen på kunst- og kulturområdet bygger således på solide kapitalistiske principper omkring ejendomsret, arbejde og indtjening og på tanken om forfatterens ejerskab i forhold til værket. Kategorien ophavsmand blev betragtet som juridisk klarere end begrebet kunstner eller forfatter, mens værkkategorien blev bestemt som frembringelser inden for alle kunstneriske genrer og alle typer af skriftlige produkter. I kølvandet på bestemmelsen af kunstnernes og forfatternes ejendomsret/ophavsret kommer forståelsen af, at muligheden for indtjening ikke står i forhold til arbejdet, og at værket bidrager til samfundet som helhed. Kunststøttelovene tager således afsæt i ideer om ophav, arbejde og indtjening, som udspringer af det kapitalistiske samfunds indretning, og en ide om åndelig værdi og samfundsbetydning, som placerer sig inden for en ny slags velfærdstænkning. Kunst og litteratur er ikke blot et anliggende for den enkelte kunstner og borger, men en del af velfærdsstatens universalisme kunst og litteratur siges at have betydning for alle borgere og skal derfor være til deres rådighed. Lov om Statens Kunstfond (1964) fastslår i 1, at fonden er oprettet til fremme af dansk skabende kunst inden for den bildende kunst, den litterære kunst og tonekunsten. 21 Den første kulturminister, Julius Bomholt, erklærede samme år: Kunsten er ikke i sig selv en værdi, men den bliver til en værdi, når den forvandles til oplevelser i et menneskesind. Derfor må samfundet sige ja til kunsten, ikke for kunstnerens, men for samfundets skyld. (Bomholt 1964: 11). En udødelig debat Når man studerer udsagn fra de mange vilde køllesvingere i Kunstfonddebatten i 1965, er det tydeligt, at der er fire hovedpositioner: debattører, der er modstandere af støtte til kunst som sådan, debattører, der er modstandere af den form for kunst, der støttes, debattører, der er modstandere af det system, der er oprettet, og debattører, der er tilhængere af Kunstfondstøtte uddelt gennem Kunstfondsystemet og dets såkaldte armslængdeorganer, bestående af både kunstnere og eksperter. 22 Lagerforvalter Peter Rindal fra hørfabrikken i Kolding blev et symbol på en folkelig modstand mod Kunstfonden og en kombination af de to første 21 Loven om Statens Kunstfond 1964 er tilgængelig på 64.htm 22 Princippet om armslængde blev formuleret allerede tilbage på Krogerup/Louisiana-møderne i 1960 i en diskussion mellem den radikale politiker Jørgen Jørgensen og forfatteren Villy Sørensen. 16

17 KÆTTERE, KÆLLINGER, KONTORMÆND OG ANDRE KUNSTNERE positioner: modstand mod Kunstfondstøtten og modstand mod den kunst, der blev støttet. Rindal erklærede sig som en varm tilhængere af bøger af Morten Korch og Ib Henrik Cavling, og hans oprør gjaldt både eksperternes dispositioner og ideen om kunststøtte: Vi kan ikke betale for noget, vi ikke bryder os om, udtalte han til Information ( ) og fremhævede, at det er flertallet, der skal bestemme, hvad der er kunst, og at kunstnerne skal kunne leve af deres arbejde uden at modtage støtte fra staten. Hvad Rindal måske ikke var klar over, var det forhold, at Morten Korch havde modtaget kunststøtte på finansloven i 1949 sammen med blandt andre Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen og Tove Ditlevsen. 23 Men der var ikke plads til den slags nuancer i den storstilede debat, som blev kørt med hård hånd i aviserne Jydske Vestkysten, Kolding Folkeblad, Vestkysten og Hejmdal, der for at skærpe argumenterne sendte fotografer ud for at tage billeder af metalaffald, kraner og pumper, der blev præsenteret som moderne billedkunst (jf. Kastrup & Lærkesen 1979, bd. 1: 199). En tematik omkring forholdet mellem provins og hovedstad var også ude at gå i Kunstfonddebatten, og provinspressen bragte opildnende indslag om, at de hårdtarbejdende skatteydere sikkert kunne få et job med at pudse Klaus Rifbjergs lækre sportsvogn, mens forfatteren holdt ferie under varme himmelstrøg! 24 Nogle kunstnere gik med på den barske debattone, især Jess Ørnsbo, der erklærede, at Rindal befandt sig på et lavere historisk udviklingsstadie: samlerstadiet, og at han og ligesindede dansede ned på alle fire (Ørnsbo 1965). Rindal selv satte kampagnen i system med underskriftindsamling og protestbrev til Folketingsmedlemmer i foråret 1965 og gik videre, blandt andet med forslag om at få nogle af de belønnede kunstværker sendt ud i provinsen, så de kunne blive bedømt af publikum selv. Den unge billedkunstner Peter Bonnen havde for 1400 kr. solgt et udkast til en større skulptur til Statens Kunstfond. Rindal havde set hans værk på tv og bad nu kulturministeren om at få sendt værket til Kolding, så folk kunne få syn for sagn. 25 Peter Bonnen var ikke begejstret for ideen. Rindal havde talt om hans såkaldte skulptur, og kunstneren vægrede sig ved at udstille på Rindals be- 23 Meddelelse om uddelingen af støtte til kunstnere på finansloven i 1948 bringes i Ekstra Bladet, (se Strip 1948). 24 Jf. lederartikel i Vestkysten, Henvendelsen omtales i Ekstra Bladet, (se hsl 1965). 17

18 ANNE-MARIE MAI tingelser. Fra Kunstfondens side forklarede man, at man endnu ikke havde retningslinjer for udlån af værker. Rindals ønske kunne derfor ikke imødekommes. På tv-fronten blev den besindige journalist og kunstkender Flemming Madsen sendt til Esbjergs Kunstpavillon som leder af en stor tv-debat (DR, ), hvor både modstandere og tilhængere af kunststøtten kom til orde. Den sorteste intolerance og den bitreste reaktionisme blandede sig i aftes med dyb kunstforståelse samt de vagere mellemstandpunkter, skrev Ole Schrøder i sin TV-mening i Ekstra Bladet ( ), og karakteristikken kunne også gælde det brogede billede, debatten tegner for en eftertid. I 1965 forsøgte billedkunstneren Jens Jørgen Thorsen at gyde olie på vandene, da han i Ekstra Bladet bragte flere artikler med savværks- og slagteriarbejdere, der gerne ville være åbne over for den nye kunst. Man kan mærke, at de interviewede venligt puffes i en bestemt meningsretning. Thorsens dagsorden var tydeligvis et forsøg på at skabe dialog omkring kunsten med et kraftigt, kritisk sidespark til de førende modernister, der ikke havde været i stand til at skabe en sådan dialog og kunstformidling. Slagteriarbejdernes formand i Vejle udtaler således til Thorsen, at man for lang til siden skulle have haft en kunstudstilling af ny kunst og en formidling af den til Vejle, men nu er tidspunktet forpasset: Vi er i øvrigt ikke kunstfjender herovre. Vi protesterer ikke imod kunsten, men imod den måde man fordeler pengene på. (Thorsen 1965). Det fremgår imidlertid af 1965-debatten, at flere af modstanderne af Kunstfonden ikke anser kunst for at angå samfundet som helhed. Rindal vil eksempelvis gerne være med til at betale for en Storebæltsbro, som han betragtede som et fællesanliggende, men altså ikke for kunst og litteratur. I modsætning hertil fremhæver andre debattører netop kunstens og litteraturens betydning for samfundet som helhed. Den konservative forfatter Hans Jørgen Lembourn gentager ideen om den farlige passivisering, som intellektuelle havde advaret om i 1957, og taler varmt for kunstens aktiviserende virkning. Kulturpolitik skal ikke føres af sociale årsager, men for at fremme aktivitet og bevægelse i samfundet som helhed. Hvis velstandsstaten skal undgå at ende som et vuggesamfund med kæmpebabyer, der kun er i stand til at gabe, skal kunsten udfordre og tvinge publikum ud i en aktiv situation, 26 fremhæver Lembourn, der i perioden var formand for Dansk Forfatterforening. 26 Jf. Lembourn

19 KÆTTERE, KÆLLINGER, KONTORMÆND OG ANDRE KUNSTNERE Det sidste store slag i den første af velfærdsstatens kunstdebatter stod i 1967 omkring et forslag om at støtte oprettelsen af kulturcentre overalt i landet. Ideen til kulturcentrene kom fra Frankrig, hvor præsident de Gaulles kulturminister, forfatteren André Malraux, søgte at decentralisere kulturlivet ved at oprette kulturhuse. 27 I dansk sammenhæng blev forslaget i 1963 fremsat af Folketingets kulturudvalg, og der udarbejdedes en betænkning om de kommende kulturcentre. Centrene skulle have som formål at forny det lokale kulturliv og være samlingssteder, hvor borgerne kunne beskæftige sig med litteratur, billedkunst, musik, teater, film samt tage del i studie kredse og fritidsundervisning. Louisianas magtfulde direktør Knud W. Jensen støttede offentligt og varmt tanken om at bruge de nye kulturcentre til både kammermusik, teaterforestillinger, film og kunstatelierer. 28 Kulturcentre ville forvandle de nye sovebyer til miljøer, folk kunne trives i, og således hjælpe med en vigtig velfærdsopgave. Kulturminister Bodil Koch, der var minister , fik også udarbejdet et lovforslag i 1967, men hun valgte ikke at fremsætte forslaget alligevel, fordi hun frygtede, at centrene ville ende som finkulturelle højborge uden folkelig opbakning. Der var ellers tilslutning til forslaget i Folketingets kulturudvalg, men i Kulturcenterudvalget frygtede flere medlemmer, at kulturcentrene ville blive konkurrenter til biblioteker og højskoler, og også i offentligheden havde kritikere ladet høre fra sig. Lektor Laurits Bødker, der havde stået for en stor undersøgelse af kulturaktiviteter i Nordsjælland, talte eksempelvis bestyrtet om, at vi jo nødig skulle havne i den situation, hvor der lå et Louisiana på enhver dansk gravhøj. I det hele taget har han ikke meget tilovers for Louisiana. Det koster efterhånden 5 kroner at komme ind, og det eneste, besøgende ved billetlugen spørger efter, er, hvor cafeteriet ligger. 29 Den faste udstilling er en ren fællesmarkedskunst, og den slags var der ifølge Bødker ikke brug for ude omkring i landet! I et interview i Politiken 14. august 1967 gjorde Bodil Koch rede for sin opfattelse: Der er ikke noget så forfærdeligt som den forkrampede kulturopfattelse. Kulturpolitik er et nyt område, og det skal også vokse frem nedefra. Hvad politikerne ifølge Bodil Koch kan gøre, er at skabe et trygt samfund, hvor man tør give sig i kast med kunstens udfordringer Se Michelsen 1967: 30 ff. 28 Jf. Jensen 1964: 19 ff. 29 Bødker Koch

20 ANNE-MARIE MAI Der er langt fra den offensive tale om kunstens nødvendige, aktiviserende provokationer fra den konservative Lembourn til denne forsigtige melding fra den siddende socialdemokratiske kulturminister. Ib Henrik Cavling gjorde kulturcentrene til et vigtigt symbol i en kulørt nøgle fremtidsroman, som blev bragt i Ekstra Bladet i Romanen hand lede om en hyperaktiv rationalistisk fru Minister, 31 der rask og resolut beslutter sig for at sælge ud af landets 200 kulturcentre, som ingen alligevel besøger! I debatten om kulturcentrene var der tydeligvis to kulturpolitiske modeller, der stødte sammen: en model, hvor kunstnere og eksperters oppefra tager initiativer og formidler den værdifulde kunst og litteratur til folket, og en model, hvor væksten og fornyelsen kommer nedefra som i de gode gamle højskoledage med folkelige bevægelser og bredt engagement. Hans Sølvhøj, der var minister lige før Bodil Koch i tiden fra 1964 til 1966, udtrykker tankegangen om at fremme kvalitet oppefra og bruge kunststøtten til at få befolkningen til at opleve kvalitet. I et stort interview i Politisk Revy 3. juni 1966 understreger han, at hele målet for kunstpolitikken er at fremme kvalitet og få afskaffet den postulerede kunst : Udviklin gen vil så føre til, at den postulerede kunst, der er rent kommer ciel og spekulationsbetonet, gradvis vil få mindre betydning, og en dag vil den muligvis forsvinde efter helt liberale linjer. Når ingen gider købe den mere, forsvinder den af sig selv. (Sølvhøj 1966: 9). Moderne velfærdsstatslig kulturpolitik og gammeldags kapitalisme går her hånd i hånd. Kunstfonddebatten ser ud til at have fået Bodil Koch til at besinde sig på at forsøge med flere oppefra -kommende initiativer, og hun valgte at lægge an til en slags kulturpause, selv om hun ikke direkte brugte dette begreb, der var blevet lanceret af Jens Otto Krag tilbage i 1963, 32 da Krag ønskede at bremse det unge Kulturministeriums fremmarch. Den radikale K. Helveg Petersen, der fulgte efter Bodil Koch som minister i tiden fra 1968 til 1971, lagde i forbindelse med kommunal reformen i 1971 op til, at nu ville kommunerne komme til at spille en mere aktiv rolle i kultur- og kunstpolitikken. I en kronik om den nye kulturpolitik i Ekstra 31 Ib Henrik Cavlings roman Kulturministeren blev indledt i Ekstra Bladet. Den talte i alt 51 kapitler, der blev bragt frem til Jf. Om Kulturministeriets oprettelse (Rohde 1996: 13). Jens Otto Krag var som statsminister kritisk over for ministe riet og den første kulturminister Julius Bomholt, som han regulært afskedigede i 1964 og erstattede med Hans Sølvhøj. Kulturpause angives at være kommet ind i sproget i 1962 (Jarvad 1999: 487). 20

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Redigeret af Jørgen Dines Johansen Johs. Nørregaard Frandsen syddansk

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Herningsholm Gymnasium, HHX Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 Sag 78/2012 (2. afdeling) A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen) og Sag 79/2012 B (advokat

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 TBL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. januar 2014 Tillægsbetænkning over

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

i<**1*?*x MINISTERIET

i<**1*?*x MINISTERIET Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 139 Offentligt i

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed

Betænkning. Forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed 2012/1 BTL 119 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 17. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om Statens Kunstfonds

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk-A Jørgen Klærke STU-DanskAhh1213-F16-MAR Oversigt over planlagte

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Designkulturanalyser

Designkulturanalyser Designkulturanalyser Anders V. Munch, Niels Peter Skou og Toke Riis Ebbesen (red.) Designkulturanalyser Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 Sats: Unisats ApS

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv. 1471 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere