DET MODERNE BYGGERI JANUAR 2007 HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET MODERNE BYGGERI JANUAR 2007 HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE DET MODERNE BYGGERI Et erhverv i udvikling Mens byggeerhvervet traditionelt har været et udpræget hjemmemarkedserhverv, har globaliseringen i de senere år fået større og større betydning. Netop globaliseringen, og det høje aktivitetsniveau i Danmark, er erhvervets udviklingsmæssige udfordringer. Side 2 JANUAR 2007 Det Digitale Byggeri revolution eller evolution? IT som værktøj i byggeriet er ingenlunde nogen ny foreteelse, men når man i Det Digitale Byggeri i meget høj grad fokuserer på IT handler det om at løse en række flaskehalse og problemer herunder koordinering mellem de forskellige discipliner som ellers vil forsinke og fordyre ethvert byggeri. Og har været medvirkende til at forsinke og fordyre flere store offentlige byggerier flere har været tilbundsgående beskrevet i medierne. Side 4 Bedre økonomi med Det Digitale Byggeri Med Det Digitale Byggeri bliver det, takket være anvendelse af 3D-objekter med styklister og nedbrud af større sammenhænge, på et tidligere tidspunkt i processen muligt at lave simuleringer med bedre styr på økonomien end det er muligt i dag. Side 6 Intelligent facadebyggeri er både æstetisk og funktionelt Indførelsen af Det Digitale Byggeri vil være med til at understøtte og forbedre fremtidens byggeri, og i særdeleshed hvad angår facader. Det vil blandt andet ske gennem en større synlighed af komplekse grænseflader, og ved anvendelse af fælles standarder, hvor både ingeniører og arkitekter vil arbejde med fælles standarder, og projektere i 3D. Side 17 Det handler om kultur ikke teknik I mange byggeprojekter er der involveret mange virksomheder, hvoraf flere er ganske små håndværksmestre, og som i dag får tingene til at glide i praksis på den måde, man nu kan. Men mange af disse virksomheder er ikke specielt IT-orienterede endsige -interesserede, og de vil derfor få en række opstartsproblemer med Det Digitale Byggeri. Side Industrialisering er byggeriets redning Nøglen til skabelse af konkurrencedygtigt byggeri handler om forståelse af processer og logistik samt genbrug af data. I forhold til tidligere kan man i dag kombinere forskellige IT-mæssige byggeklodser, og dermed tilbyde mange forskellige løsninger baseret på et fåtal af variabler. Side 12 FOTO: RAMBØLL Byggeriets innovation hvor er udviklingen? Byggebranchens udfordring er at efterspørgslen varier meget over tid. Branchen har haft det svært med den form for industrialisering der kræver store ensartede serier, hvilket har fastholdt håndværkstraditionen. Side 18 ANNONCE ANNONCE VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007

2 ANNONCE Et erhverv i udvikling Mens byggeerhvervet traditionelt har været et udpræget hjemmemarkedserhverv, har globaliseringen i de senere år fået større og større betydning. Netop globaliseringen, og det høje aktivitetsniveau i Danmark, er erhvervets udviklingsmæssige udfordringer. Side 2 Det Digitale Byggeri revolution eller evolution? IT som værktøj i byggeriet er ingenlunde nogen ny foreteelse, men når man i Det Digitale Byggeri i meget høj grad fokuserer på IT handler det om at løse en række flaskehalse og problemer herunder koordinering mellem de forskellige discipliner som ellers vil forsinke og fordyre ethvert byggeri. Og har været medvirkende til at forsinke og fordyre flere store offentlige byggerier flere har været tilbundsgående beskrevet i medierne. Side 4 Bedre økonomi med Det Digitale Byggeri Med Det Digitale Byggeri bliver det, takket være anvendelse af 3D-objekter med styklister og nedbrud af større sammenhænge, på et tidligere tidspunkt i processen muligt at lave simuleringer med bedre styr på økonomien end det er muligt i dag. Side 6 Intelligent facadebyggeri er både æstetisk og funktionelt Indførelsen af Det Digitale Byggeri vil være med til at understøtte og forbedre fremtidens byggeri, og i særdeleshed hvad angår Nøglen til skabelse af konkurrencedygtigt Industrialisering er byggeriets redning facader. Det vil blandt andet ske gennem byggeri handler om forståelse af processer en større synlighed af komplekse grænseflader, og ved anvendelse af fælles standar- tidligere kan man i dag kombinere forskel- og logistik samt genbrug af data. I forhold til der, hvor både ingeniører og arkitekter vil lige IT-mæssige byggeklodser, og dermed arbejde med fælles standarder, og projektere i 3D. Side 17 på et fåtal af variabler. Side 12 tilbyde mange forskellige løsninger baseret ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007 ANNONCE Side Byggeriets innovation hvor er udviklingen? Byggebranchens udfordring er at efterspørgslen varier meget over tid. Branchen har haft det svært med den form for industrialisering der kræver store ensartede serier, hvilket har fastholdt håndværkstraditionen. Side 18 ANNONCE FOTO: RAMBØLL 2 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Et erhverv i udvikling Byggeerhvervet er ved at omstille sig til at indgå i en international arbejdsdeling. Samtidig arbejdes der med at effektivisere produktionen og forbedre erhvervets produkter. Det danske byggeerhverv, som består af materialeproducenter, udførende og rådgivere, har en årlig samlet omsætning på 330 mia. kr. Erhvervet beskæftiger personer og eksporterer for omkring 50 mia. kr. Dermed udgør erhvervet en ganske betydende del af den danske samfundsøkonomi. Formålet med denne avis er at give et indblik i en branche, som traditionelt ikke har den store udvikling, men som nu er kommet ind i en rivende udvikling og hvor udfordringerne er mange. Nogle af disse forsøges beskrevet i denne avis, samt forslag til hvordan virksomheder i branchen kan udnytte de nye muligheder og redskaber der er til rådighed i det moderne byggeri. DET MODERNE BYGGERI JANUAR 2007 Det handler om kultur ikke teknik I mange byggeprojekter er der involveret mange virksomheder, hvoraf flere er ganske små håndværksmestre, og som i dag får tingene til at glide i praksis på den måde, man nu kan. Men mange af disse virksomheder er ikke specielt IT-orienterede endsige -interesserede, og de vil derfor få en række opstartsproblemer med Det Digitale Byggeri. Mens byggeerhvervet traditionelt har været et udpræget hjemmemarkedserhverv, har globaliseringen i de senere år fået større og større betydning. Helt aktuelt betyder den historisk høje byggeaktivitet i Danmark, at der er tendenser til mangel på arbejdskraft, ligesom en række af materialeproducenterne har svært ved at imødekomme den hjemlige efterspørgsel. Det tvinger virksomhederne til at se ud i verden. Den nødvendige arbejdskraft er blevet fremskaffet ved, at halvdelen af de nye jobs i branchen er blevet besat af medarbejdere fra andre EU lande. Leveringsproblemerne med visse byggematerialer har øget interessen for at købe byggematerialer i udlandet. Dermed er det danske byggeerhverv ved at blive en mere markant aktør på det europæiske byggevaremarked. Der er kommet skærpet fokus på byggevaredirektivet og behovet for at udenlandske byggevarer lever op til nationale krav. Parallelt hermed er erhvervet engageret i en række udviklingsinitiativer, som skal medvirke til, at virksomhederne kan levere bedre byggeri med højere værdi for brugerne. Et eksempel er de nye regler om digital kommunikation i byggeriet, som netop er trådt i kraft. Gennem et treårigt udviklingsprojekt har byggeerhvervet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen udviklet og afprøvet krav, som statslige bygherrer skal stille til deres leverandører af byggeri. Ideen er at optimere kommunikationen og videndelingen i forbindelse med projektering og opførelse af bygninger. Sideeffekterne forventes at blive byggeri med færre fejl og en mere effektiv produktionsproces. Et andet eksempel er anvendelsen af nye samarbejdsformer i byggeriet. Industriens lean -tankegang er blevet tilpasset de særlige betingelser, hvorunder byggeriet arbejder. Et omfattende udviklingsprojekt under titlen BygSol er netop afsluttet og har i 25 konkrete byggeprojekter vist, at anvendelse af ideerne bag lean resulterer i færre fejl og arbejdsulykker, leverancer til tiden og bedre økonomi for de involverede parter. Et tredje eksempel er nyindustrialiseringen. Målet er at udnytte fordelene ved den styrede proces i industrien og producere komponenter, som nemt og effektivt kan monteres på byggepladsen - vel at mærke uden at det fører til kedeligt og ensformigt byggeri. I det omfang dette lykkes, vil det også have interesse uden for landets grænser. Både globaliseringen og det høje aktivitetsniveau i Danmark er udfordringer for erhvervet til at udvikle sig. Michael H. Nielsen Direktør i Dansk Byggeri Indhold: Det Digitale Byggeri - revolution eller evolution? side 4 Det Digitale Byggeri - store udfordringer til branchen side 5 Bedre økonomi med Det Digitale Byggeri side 6 Materialemangel presser branchen side 7 Nye samarbejdsformer effektiviserer byggeriet side 8 Det handler om kultur - ikke teknik side Industrialisering er byggeriets redning side 12 CAD-systemet - fremtidens konfigurator side 13 3 skarpe skud til branchens eksperter side 14 Intelligent styring af indeklimaet side 16 Intelligente bygninger minimerer energiforbruget side 16 Intelligent facadebyggeri er både æstetisk og funktionelt side 17 Det digitale produktkatelog understøtter Det Digitale Byggeri side 17 Byggeriets innovation - hvor er udviklingen? side 18 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS DET MODERNE BYGGERI - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Jonas Sand, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS Tekster: Michael Fahlgren, Danish Technical Press Layout, delvis fotoleverandør samt repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen Mediaplanet er Europas ledende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspresse kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Distribueres med Børsen januar Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Den 1. januar fik dansk byggeri en ny logistik- og kompetencepartner Stål Rustfrit stål Metaller VVS-materiel Værktøj Værktøjsmaskiner Tekniske artikler Elmateriel Intelligente bygningsinstallationer Belysning Tele, data og kabling Alarm, sikring og overvågning

3 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 3 I Kuben skaber vi rum, hvor mennesker kan udfolde sig både ude og inde og favner bygninger, fra de fødes, til de ældes. Som den eneste virksomhed i Danmark dækker vi hele det byggede miljø med vores fire kompetenceområder: BYG BYGHERRERÅDGIVNING EJENDOMSADMINISTRATION DRIFT & VEDLIGEHOLD

4 4 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Det Digitale Byggeri revolution eller evolution? Med Det Digitale Byggeri træder det offentlige som bygherre ind i en helt ny fase, og tvinger hele branchen med. Men er der tale om naturlig, måske forceret udvikling, eller er det en revolution? Primært handler Det Digitale Byggeri om tre hovedelementer: De digitale bygherrekrav som dels trådte i kraft ved årsskiftet, dels først træder i kraft ved næste årsskifte opstiller en række krav for statslige bygherrer omkring digitalisering af byggerier Det Digitale Fundament danner basis for hele konceptet Bedst i byggeriet her er den IT-mæssige rolle for en lang række gennemførte byggerier analyseret og dokumenteret. Bygherrekravene er specificeret af 4 konsortier, som efterfølgende af Erhvervs- og Byggestyrelsen er konkretiseret i Det Digitale Byggeri. Alt i alt handler det om 20 krav, med op imod 250 underkrav. Det handler om IT IT som værktøj i byggeriet er ingenlunde nogen ny foreteelse, men når man i Det Digitale Byggeri i meget høj grad fokuserer på IT handler det om at løse en række flaskehalse og problemer herunder koordinering mellem de forskellige discipliner som ellers vil forsinke og fordyre ethvert byggeri. Og har været medvirkende til at forsinke og fordyre flere store offentlige byggerier flere har været tilbundsgående beskrevet i medierne. Det Digitale Byggeri er en forandringsagent sat i værk af Erhvervs- og Byggestyrelsen med det formål at sætte IT i byggeriet på dagsordenen. Jeg er meget positiv over for Det Digitale Byggeri, og synes at Erhvervs- og Byggestyrelsen indtil videre helt klart har fået sat IT på dagsordenen. Jeg kan mærke at der er en forandringsbølge i gang; både her hos Rambøll og hos vores kolleger i branchen. Tidligere har der manglet et incitament, som nu er kommet på plads. Det væsentlige IT-skridt i Det Digitale Byggeri er, at det underbygger det store paradigmeskift fra 2D-tegningsdokumentation til 3D-designmodellering, fortæller IT-chef Kim Jacobsen hos Rambøll.... Forandringsmæssigt minder det lidt om dengang vi fik gang i elementbyggeriet. Det er en revolution på samme niveau... Et paradigmeskift For Kim Jacobsen er der tale om en stille revolution, som givetvis vil sprede sig fra offentlige bygherrer til at omfatte samtlige byggerier. Forandringsmæssigt minder det lidt om dengang vi fik gang i elementbyggeriet. Det er en revolution på samme niveau. At løfte sig fra tegnebrættet selv om det har været en computer til designmodellering er et paradigmeskift. Derfor er jeg sikker på at både arbejdsmetoder og samarbejdsformer vil ændre sig fordi man pludselig får nye muligheder, uddyber han. En stille revolution Et af de nye krav er aflevering af 3D-modeller i stedet for modeller i 2D. Umiddelbart lyder det ikke som den store revolution, men der er ikke desto mindre tale om en udvikling, der har store perspektiver for både byggebranchen og kunderne. For med 3D bliver det muligt at undgå en række fejl, og samtidig opnå langt større forståelse for hvordan et kommende byggeri kommer til at se ud og fungere for brugerne. Endnu før det første spadestik er taget. Det bliver en stor omvæltning for de projekterende virksomheder, som langt hen ad vejen arbejder i 2D. 3D anvendes ved prestigeprojekter, men til rugbrødsarbejdet arbejder man i 2D. For de udførende virksomheder bliver den største nyskabelse anvendelse af projektweb på hele sagen, helt ud til byggepladsens digitale skurvogn, hvor man fremover skal være i stand til at udskrive enhver form for dokumentation på stedet i A3-format, siger afdelingschef Søren Spile fra Bygteq it. Manglende incitament I forvejen har byggebranchen i vid udstrækning anvendt IT i mange sammenhænge, men dels har der manglet et samlende element, dels betyder anvendelse af forskellige applikationer med hvert sit filformat manglende muligheder for at udveksle elektroniske filer direkte mellem forskellige virksomheder; i visse tilfælde endda inden for samme organisation. Der har manglet et incitament til for alvor at komme i gang med at bruge IT. Tidligere ville ingen udarbejde digitale materialer, for der var ingen efterspørgsel. Og der var ingen efterspørgsel fordi ingen udbød digitale materialer. Nu er Det Digitale Byggeri en kendsgerning, og dermed er der etableret en fælles bane at spille på, forklarer Søren Spile.... Der har manglet et incitament til for alvor at komme i gang med at bruge IT. Tidligere ville ingen udarbejde digitale materialer, for der var ingen efterspørgsel... Stiller krav om IT-kompetencer Med Det Digitale Byggeris krav om elektronisk håndtering af alle arbejdsgange stilles der også nye, FAKTA OM DET DIGITALE BYGGERI Det Digitale Byggeri er et initiativ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, som har været under etablering i de seneste 3-4 år. Det har resulteret i en række krav, som trådte i kraft fra 1. januar 2007 i forbindelse med statslige byggerier. Kravene fordeler sig overordnet inden for fire områder: Anvendelse af projektweb Anvendelse af bygningsmodeller Elektronisk udbud Digital aflevering eller udvidede krav til medarbejdernes kompetencer inden for ITområdet. Fælles for alle aktiviteter står projektweb, og dermed et basalt kendskab til hvordan man bruger en internetbrowser. Dels skal man være i stand til at finde, hente og aflevere informationer på projektweb, dels stilles der krav om at licitationen skal foregå elektronisk i forbindelse med det digitale udbud. Det indebærer at man skal hente udbudsmaterialet på en udbudsportal, gøre det anvendeligt i sin egen virksomhed, og aflevere tilbuddet på elektronisk form. Dertil kræves en eller anden form for digital signatur, uddyber Søren Spile. Projektweb er et fælles arkiv på internettet, hvor alle byggeriets parter til hver en tid har adgang til de til enhver tid gældende versioner af de aktuelle dokumenter: tekstdokumenter, regneark og CADtegninger. Det er et krav at al skriftlig kommunikation foregår gennem projektweb, og at der også skal etableres adgang hertil på byggepladsen. Anvendelse af bygningsmodeller er et krav ved nybyggeri med en entreprisesum over 40 millioner kroner. Bygningsmodellerne skal oprettes i et 3D-CAD-program, og kan indeholde en gennemgribende detaljeret beskrivelse af samtlige bygningsdele og -komponenter. ELEKTRONISK UDBUD Fremover foregår udbudsprocessen elektronisk. Udbudsmaterialet hentes via internettet, og licitationen foregår ved at man afgiver sit bud på en hjemmeside. Der er fastlagt regler for udbudsmaterialets strukturering, og fra 1. januar 2008 vil digitalt udbud endvidere foregå ved hjælp af beskrivende mængdefortegnelser, som, ud over tilbudsposterne, også indeholder præcise beskrivelser af de enkelte poster samt de mængder, der bliver prissat. DIGITAL AFLEVERING Med Det Digitale Byggeri skal bygherren stille krav om digital aflevering. Det indebærer nye og ganske omfattende krav til dokumentation af byggeriet, som vil gøre det nemmere at tage byggeriet i brug, og efterfølgende vedligeholde det. Udførende virksomheder skal desuden være i stand til at håndtere digitale mangellister, således som de er beskrevet i BIPS-standarden.

5 ANNONCEINDSTIK Det Digitale Byggeri store udfordringer til branchen Både rådgivere og entreprenører står over for nye store udfordringer, der med tiden vil give både bedre og billigere byggeri. Det Digitale Byggeri er i virkeligheden toppen af et meget stort isbjerg, som blev støbt i slutningen af 1990 erne, baseret på den daværende regerings ønsker om en effektivisering af byggeriet. Blandt andet opnået ved hjælp af en langt mere intensiveret anvendelse af IT- og kommunikationsteknologi. I regi af Erhvervs- og Byggestyrelsen er der foregået et meget omfattende udviklingsarbejde baseret på en lang række af rapporter om indholdet af de statslige bygherrekrav. Medfører større konsekvenser Både for branchens rådgivere og entreprenører vil Det Digitale Byggeri medføre større udfordringer og konsekvenser. For arkitekterne handler det især om nye samarbejdsformer, hvor 3D-værktøjerne indtager en central rolle, om end der langt hen ad vejen er fuld metodefrihed. Der er krav om levering af modeller og projektering i 3D som en del af udbudsmaterialet, samt krav om udlevering i fastlagte dataformater. Visionen er blandt andet at få en højere viden på et tidligere tidspunkt om ethvert byggeprojekt end man har i dag. Derved opnår man også mulighed for at sætte arkitekt og projekterende ingeniør sammen på et langt tidligere tidspunkt, og tidligt identificere udfordringer og kilder til fejl ved byggeriet. Samarbejdsfladen mellem arkitekt og ingeniør i de tidlige faser kommer til at repræsentere en både samarbejdsmæssig og kulturel udfordring, som vil forbedre den måde samarbejdet mellem rådgivere i dag fungerer, fortæller viden- og informationsøkonom Torben Klitgaard fra Arkitema. Breder sig til private bygherrer Skønsmæssigt er et sted mellem 30 % og 40 % af samtlige bygge- rier i Danmark på en eller anden måde offentligt finansieret. Helt eller delvist. I mange andre lande skæver man med stor interesse til Det Digitale Byggeri, for med undtagelse af Singapore har ingen andre landes statslige instanser stillet tilsvarende krav. Der er da heller ikke nogen tvivl i branchen om at konceptet bag Det Digitale Byggeri vil brede sig til de private bygherrer, og at branchens store spillere vil drive det fremad. Alle, der ser en fordel i det her, vil begynde at arbejde med det på en måde der giver mening i forhold til deres egen strategi, deres egen måde at tænke arkitektur, og deres egen måde at drive forretning på. På sigt tror jeg det vil udmønte sig i nogle retningslinier, som den enkelte virksomhed implementerer efter lyst og evne. Det store potentiale ligger i at få branchen til at tænke byggeri på en anden måde, og det tror jeg at Det Digitale byggeri kan, uddyber Torben Klitgaard. Glæde blandt ingeniørerne Gennem mange år har byggebranchen omhyggeligt indarbejdet og perfektioneret anvendelse af 2Dtegningsdokumentation. Det skal nu ændres radikalt ved overgang til arbejde i 3D, hvor man blandt andet kommer til at tvinge en række beslutninger igennem tidligere i processen. Arkitekten tvinges til at tænke lidt anderledes ved udarbejdelse af de tegninger, der sendes videre til ingeniøren, som fortsætter på samme model. Der er naturligvis nogle omkostninger forbundet med anskaffelse af 3D-programmer. Men der skal også en masse uddannelse til, og en masse vaner skal ændres. Umiddelbart lyder det som en lille ting, men der er mange ting, der skal nytænkes. Det Digitale Byggeri kan for især de mindre virksomheder godt gøre ondt, men det er en udfordring, om end den ikke er uoverkommelig, som giver værdi i den anden ende, mener informationschef Inge Ebbensgaard. Især for de mindre virksomheder kan det godt gøre ondt. Det er en udfordring, om end den ikke er uoverkommelig, som giver værdi i den anden ende. Set fra vores ingeniørmæssige synsvinkel er det godt, for alt der kan effektivisere vores måde at arbejde på er godt. Jo mere man kan planlægge sig ud af, jo mindre omkostninger står man med, og jo færre problemer skal der løses undervejs i byggeriet, siger informationschef Inge Ebbensgaard fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ny videnportal medio februar Det Digitale Byggeri rummer mange perspektiver for dansk byggeri, og hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener man at det er vejen fremad. Det Digitale Byggeri er en rigtig god idé, men der ligger naturligvis er par sten på vejen. Implementeringsnetværket, bestående af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Tekniq samt Bygherreforeningen, udgiver medio februar blandt andet en portal med adgang til viden og e-learning. Den nye portal kommer til at befinde sig på der bliver den nye portal til den tid, slutter Inge Ebbensgaard. DET MODERNE BYGGERI 5 Almene boligselskaber klar til at digitalisere De almene boligselskaber er ikke omfattet af bekendtgørelsen og derfor ikke pligtige til at stille de digitale bygherrekrav. Men flere af de større boligselskaber og byggeadministrationer er indstillet på at tage de nye digitale løsninger til sig alligevel som Lejerbo, der har besluttet at gøre bygherrekravene til sine og stille dem ved fremtidige byggeprojekter: Det har vi valgt, fordi vi er overbeviste om, at det vil være med til at effektivisere vores byggeprocesser - og fordi vi allerede kan se, at det giver os nogle helt nye muligheder, siger Lejerbos direktør, Palle Adamsen. Byggematerialer der sladrer Der er store muligheder i intelligente byggematerialer, der selv fortæller om drift og vedligeholdelse af bygninger via radiosignaler. Det fremgår af en ny international undersøgelse, som offentliggøres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Undersøgelsen omhandler resultater fra forskningssamarbejdet ERAbuild mellem Finland, Sverige, England og Danmark. Billigere og bedre byggeri ved længerevarende samarbejder Det offentlige kan spare op til 1,6 mia. kr. årligt på længerevarende samarbejde med byggeriets virksomheder og tilmed få færre fejl og mangler, viser ny rapport. Men potentialet er ikke let at realisere. Når en eller flere byggevirksomheder arbejder systematisk sammen gennem flere byggeprojekter, er der tale om et længerevarende samarbejde. Og der kan være god fornuft i at fortsætte et godt samarbejde frem for hele tiden at skulle starte nye samarbejdsrelationer op. Det viser en ny rapport, som SBI har udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

6 6 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Bedre økonomi med Det Digitale Byggeri I takt med at Det Digitale Byggeri indarbejdes i branchen vil vi se kvalitetsmæssigt bedre byggerier med færre fejl, og bedre økonomi. Beskrivende mængdefortegnelse er et af de nye tiltag i Det Digitale Byggeri, og et af de tiltag, som med tiden vil påvirke ethvert byggeris samlede økonomi. Strengt taget har man for år siden anvendt konceptet i dansk byggeri, ligesom det stadigvæk anvendes i en række andre lande, men det har herhjemme været gået i glemmebogen gennem mange år. Tilbage til fremtiden Tilstedeværelsen af en beskrivende mængdefortegnelse i udbudsmaterialet indebærer at entreprenørerne på forhånd ved, hvilke og hvor mange materialer det pågældende byggeri skal bestå af, og kan dermed udarbejde et mere retvisende tilbud, som nemmere lader sig sammenligne med de øvrige entreprenørers tilbud. Gennem de seneste mange år er tilbud blevet til alene på baggrund af beskrivelser og tegninger, og man har bedt entreprenørerne og de bydende om selv at udtage deres mængder og beregne prisen. Entreprenørernes underleverandører skal også anvende samme materiale, og selv udtage mængder, hvorfor mange mennesker uafhængigt af hinanden udtrækker mængder og beregner på disse. Dermed bliver arbejdet gange så stort som hvis rådgiverne angiver mængderne som vi gjorde det i gamle dage. Til gengæld løber entreprenørerne kun økonomiske risici på enhedspriser, administrative omkostninger og dækningsbidrag. Det er en klar forskel, det burde fjerne risikotillægget, og det fjerner helt klart en masse ekstraarbejde. De to ting alene indebærer en besparelse på byggeriet, fastslår regionsdirektør Peter Petersen fra Cowis region Sjælland. Elektronisk tilbudsgivning sparer også penge I dag udsendes samtlige tegninger til alle parter i forbindelse med tilbudsgivning. Det indebærer at mange involverede får alt for mange tegninger i forhold til hvad de reelt har behov for. Og dermed bliver omkostningerne til tryk af tegninger alt for høje. Desuden skal alle entreprenører selv identificere netop de tegninger vedkommende har behov for også her medgår der arbejdstid, som potentielt kan nedbringes. Kravet til projektweb indebærer, at alle involverede i statslige byggerier altid har adgang til de seneste tegningsversioner og 3D-modeller digitalt. Dermed får man en meget bedre forståelse af opgaverne, og dermed undgås en række fejl, som igen har betydning for den samlede økonomi, uddyber Peter Petersen. Potentielle konkurrencemæssige problemer På langt sigt forventer mange i byggebranchen, at Det Digitale Byggeri fører til bedre processer i hele byggeprojektet, mens det på kort sigt kan medføre en vis form for konkurrencemæssig skævvridning, hvis kravene i udbudsmaterialerne sættes for højt. Forhåbentlig vil de store statslige bygherrer ret hurtigt få en fornemmelse for den indflydelse, Det Digitale Byggeri har på hele branchen, med mulighed for at melde tilbage til myndighederne, hvis der på bestemte områder opstår problemer, som indebærer at konkurrencen ikke fungerer, eller at den efterfølgende arbejdsproces ikke fungerer, siger sekretariatsleder i Bygherreforeningen Henrik L. Bang. Bedre styr på økonomi og kvalitet Med Det Digitale Byggeri bliver det, takket være anvendelse af 3D-objekter med styklister og nedbrud af større sammenhænge, på et tidligere tidspunkt i processen muligt at lave simuleringer med et bedre styr på økonomien end det er muligt i dag. Takket være visualiseringer kan bygherren på et meget tidligt tidspunkt inddrage de kommende brugere af byggeriet, og dermed fange mange af de utilfredsheder, som ellers måtte komme når byggeriet er færdigt og klar til at ibrugtages og hvor det bliver rigtigt dyrt at foretage ændringer. Når man på en billig måde kan gennemspille forskellige scenarier gennem visuel simulering, kan man opnå mange fordele og undgå dyre overraskelser senere i forløbet. Det gælder både på den rent økonomiske side i forhold til hvad tingene koster, og også på den mere kvalitative side i forhold til brugernes krav og behov. Ændringer, som senere skal foretages i rådgivernes projekteringsmaterialer, kræver rigtig mange mandetimer. Og er byggearbejdet først i gang, er det nærmest for sent at indføre ændringer; eller også bliver det meget, meget dyrt. I de meget tidlige faser er mulighederne med Det Digitale Byggeri især interessant for bygherren. Den effektivisering, der kan opnås, vil hen ad vejen slå igennem i form af lavere priser for bygherren, ikke mindst fordi spildet i hele processen nedbringes, slutter Henrik Bang. Når man på en billig måde kan gennemspille forskellige scenarier gennem visuel simulering, kan man opnå mange fordele og undgå dyre overraskelser senere i forløbet, siger Henrik Bang fra Bygherreforeningen. Lad teknikentreprenøren YIT styre den tekniske entreprise i dit næste byggeprojekt. Det sikrer et optimalt design af den tekniske løsning samt koordineret projektledelse og installation. Vi fokuserer på optimering af investeringen og driftsomkostninger over hele installationens levetid. YIT tager også ansvaret for, at investeringen Intelligente løsninger bygger på erfaring opretholder sin værdi og tilbyder service og vedligehold af alle typer installationer. Det kalder vi for optimerede livscyklus-løsninger. Som servicepartner varetager vi tilsyn, service og vedligehold samt drift på dine bygninger og produktionsanlæg. Dine sekundære områder er vores primære fokus, så du kan koncentrere dig om din virksomhed YIT 100 år bedre Partnering optimering af proces og udbytte for bygherrer KlimaTak unikt ventilations- og installationskoncept for om- og nybygning Projektstyring webbaseret projektstyringsværktøj eproman med kundeadgang Servicestyring webbaseret servicestyringsværktøj DriftChefen til vedligehold og kvalitetssikring med kundeadgang Teknisk Outsourcing integrering af teknisk servicepartner i virksomheden for optimering, fl eksibilitet og fokusering Digitalt byggeri YIT er klar! Vejlevej Fredericia Tlf Literbuen Skovlunde Tlf Together we can do it.

7 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 7 Materialemangel presser branchen Den akutte mangel på byggematerialer presser en i forvejen hårdt presset byggebranche. Internethandlen med byggematerialer blomstrer. Selv om en stigende del af byggematerialer hentes i udlandet, er den danske produktion af materialer vigtig for at byggesektoren kan klare presset. Ifølge tal fra Danmarks Statistik voksede importen af byggematerialer i første halvår af 2006 med 22 % til 19,4 milliarder kroner, men alligevel er der en historisk stor mangel på byggematerialer, især isoleringsmaterialer. Det smitter desværre uheldigt af på priserne, som sidste år steg med næsten 6 % hvilket i sig selv er en kedelig rekord inden for de seneste 16 år.... Den aktuelle efterspørgsel er i den grad kommet bag på de danske producenter af byggematerialer... Kom bag på producenterne Den aktuelle efterspørgsel er i den grad kommet bag på de danske producenter af byggematerialer, som ikke har været i stand til at øge produktionskapaciteten i nær tilstrækkeligt omfang. Traditionelt er det danske byggevaremarked meget lukket, idet danske standarder, byggenormer og traditioner medfører at der stort set kun anvendes danske materialer i byggebranchen. En stigende del af bygge- materialerne hentes i udlandet, men det er ikke tilstrækkeligt. Derfor er den danske produktion af byggematerialer utrolig vigtig for at kunne klare presset i byggesektoren. Og import af byggematerialer er ikke bare noget man sådan lige gør, fortæller cheføkonom i Håndværksrådets Byggeog Anlægsgruppe Jakob Brandt. Uhyre kompliceret marked Det danske byggevaremarked er umådeligt kompliceret og præget af en meget stor kompleksitet hvad angår regler og direktiver for de materialer, der må anvendes og hvordan. Manglen på internationale standarder, og tilstedeværelsen af et utal af nationale særregler, indebærer at man ikke umiddelbart kan anvende udenlandske materialer i danske byggerier uden risiko for at pådrage sig et senere erstatningsansvar. Det altoverskyggende problem er at standardiseringsprocessen i EU indtil nu har været 17 år undervejs, og kun er nået igennem 300 af 450 varegrupper. Den rigtige løsning vil naturligvis være at godkende byggematerialer på baggrund af en europæisk CE-mærkning i alle lande. Men på grund af stærke nationale interessegrupper går denne proces meget langsomt, uddyber Jakob Brandt. Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer branchen til hjælp Byggebranchens nødråb er blevet hørt af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, som med nye midler opretter en såkaldt kvikskranke hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kvikskranken skal gøre det nemmere for håndværkerne at skabe sig et overblik over de regler der gælder i Danmark for anvendelse af udenlandske byggematerialer, og de muligheder der er for at importere godkendte materialer. Samt om mulighederne for at søge information om hvorvidt påtænkte byggematerialer nu også rent faktisk kan anvendes ved danske byggerier. Vi sætter 2,5 mio. kr. af til en kvikskranke, som skal gøre det nemmere for håndværkere at få besked om reglerne for at anvende udenlandske byggematerialer. Det skal bidrage til at reducere ventetiderne i byggeriet i den nuværende højkonjunktur og samtidig styrke konkurrencen, udtaler ministeren i den forbindelse. Pravda.dk Udstil på fremtidens danske byggemesse BYG 07 går helt nye veje. Den er årets danske messe for bygge og anlæg - udviklet af den danske byggebranche og målrettet det projekterende led, håndværksmestre og håndværkere. BYG 07 stiller skarpt på fremtidens byggeri og præsenterer: Fremtidens Hus villalive, temaudstillinger i 1:1 med nytænkning inden for Tag, Facade og Vådrum. Klart, overskueligt og professionelt. Book stand NU til præsentation af dine nyheder og vis, at du og dine produkter vil spille med i den fremtidige udvikling inden for bygge og anlæg. Bestil stand på eller ring til vores salgsteam på tlf april hver dag x183_mediaplanet_(HKJ) 1 10/01/07 11:10:46

8 8 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Nye samarbejdsformer effektiviserer byggeriet Byggebranchens forskellige aktører har længe diskuteret og udviklet forskellige samarbejdsformer. Det Digitale Byggeri byder på nye muligheder. FOTO: RAMBØLL Traditionelt har byggebranchens forskellige problemstillinger omkring fejl, voldgifter, budgetoverskridelser, dårlig kvalitet og meget andet affødt flere forslag til forskellige samarbejdsformer hvad angår roller, processer, konfliktløsning og magtforhold. Typisk de lidt blødere og menneskelige forhold. På den anden side står Det Digitale Byggeris hårdere aspekter med hensyn til de informationsmæssige forhold samarbejdspartnere imellem. Hele værdikæden skal være stærk For nogle år siden opstod ideerne omkring partnering, og det har vist sig at Det Digitale Byggeri er som skabt til denne samarbejdsform. I og med, at Det Digitale Byggeri sikrer at al information findes ét sted, og at der kun eksisterer én version af sandheden, er én af forhindringerne for et godt samarbejde ryddet af vejen. Ethvert byggeri består af en lang række processer mellem bygherre, rådgiver, arkitekt og entreprenør, som udmønter sig i et konkret projekt på byggepladsen. Men det handler også om at granitten, der bliver brudt ude i Kina, kommer til den rigtige leverandør, som forarbejder det og leverer det til entreprenøren, som sørger for at det kommer frem til byggepladsen på det rigtige tidspunkt. Leverancekæde, projektering og digitalt byggeri skaber i fællesskab værdi. Man kan være nok så god til at håndtere en del af kæden, men hvis ikke de andre led følger med, sættes alt over styr ude på byggepladsen. Set i det lys er Det Digitale Byggeri interessant, fordi kimen til nogle af de forhold partnering gerne skulle åbne op for: samarbejdsproblemer, forglemmelser, misforståelser, dobbeltarbejde, om-igen arbejde og alt det andet, ligger her. Det skyldes ikke mindst, at de mange aktører: entreprenør, rådgiver, arkitekt, bygherrerådgiver, bruger og investor konstant skal forholde sig til projektet. Den heraf afledte og nødvendige informationsstrøm går uvægerligt galt på et eller andet tidspunkt, forklarer adm. direktør Henrik Enegaard Skaanderup, Kuben A/S. Entreprenøren som fødselshjælper Ifølge Henrik Enegaard Skaanderup er der en vis risiko for at de mindre underleverandører vil blive koblet af værdikæden på grund af manglende IT-kompetencer. Og han ser en oplagt mulighed for at lade de store entreprenører fungere som fødselshjælpere i den nødvendige proces med at få de små med på vognen. De store entreprenører er afhængige af deres små og mindre underleverandører. For de store kan umuligt bemande egne afdelinger efter en efterspørgsel, som konstant svinger op og ned. Med tiden kunne man sagtens forestille sig en række strategiske samarbejder, hvor de store entreprenører sikrer at de mindre aktører kan følge med. Det er hjælp til selvhjælp, uddyber han. Nye samarbejdsformer godt for Det Digitale Byggeri De nye samarbejdsformer, som blev introduceret i byggeriet omkring 1999, partnering og trimmet byggeri, havde man i Bygherreforeningen en debat om. Resultatet blev en bedre kommunikation og en bedre rollefordeling parterne imellem. Udviklingen omkring Det Digitale Byggeri har både understøttet kommunikationsdelen og et tættere samarbejde, præcis de samme fordele som partnering indebærer, og som medfører at byggeriet afvikles på en både smidigere og mere elegant måde. Når man sætter folk sammen på store projekter, vil de nye digitale værktøjer hjælpe gevaldigt på samarbejdet, fordi man nu via de digitale websider kan udveksle tegninger, og generelt opnå et bedre samarbejde omkring udarbejdelse af tegninger. Et af de nye tiltag i partnering var de såkaldt mere bygbare tegninger direkte på byggepladsen, og med de digitale værktøjer kan man faktisk løbende igennem processen opnå et godt samarbejde over byggeweb. Det alene forbedrer samarbejdet i og med, at det ikke tidligere var muligt at udveksle tegninger over de almindelige computere, fortæller formand for bestyrelsen i Bygherreforeningen Knud Erik Busk. Ritt Bjerregaards billige boliger et godt eksempel Aktuelt er Knud Erik Busk med til at opføre de i medierne meget omtalte billige boliger som overborgmester i Københavns Kommune Ritt Bjerregaard har gjort til én af sine mærkesager. Til det første projekt har man valgt en stor estisk leverandør af præfabrikerede boliger. Den tætte dialog og det tætte samarbejde, vi har mellem fabrikken i Estland og vores arkitekter her i Danmark, kunne vi slet ikke opretholde uden de digitale værktøjer i byggeweb. Så Det Digitale Byggeri har en klar og stor betydning for bedre samarbejde og nye samarbejdsformer af helt uvurderlige dimensioner, uddyber bestyrelsesformanden. Stor betydning på byggepladsen Endnu er udbredelsen af de helt små PDA er ikke særligt udbredt på landets byggepladser, og langt de fleste steder nøjes man med skurvognens internetopkoblede PC til at hente og udveksle informationer. Den måde at arbejde på medfører, at man øjeblikkeligt kan få afklaret uklarheder og opdaget fejl i tide. I selve produktionen på byggepladsen får Det Digitale Byggeri også en kæmpestor betydning, slutter Knud Erik Busk. Byg med personligt aftryk Håndstrøgen gul/rød mursten, nr og blådæmpet Wittenberg vingetagsten, nr over 200 forskellige mur- og tagsten i dansk tegl hjælper jer med at skabe stemning og personligt udtryk i jeres bolig! Læs mere på Sundgade 3 DK-6320 Egernsund Tlf

9 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 9 steni facade TIBE Drammen Du vælger form, format og farve. Vi har valgt at levere markedets stærkeste facadeplade Bikuben kollegiet, Danmark. steni colour orange plader (NCS 1959-Yg7R HG). steni danmark a.s Brogade 3, 3. sal, 4600 Køge Tlf Fax / Viden der bringer mennesker videre Bygninger har også et liv--- Rambøll leverer full-service netløsninger til digital håndtering af de behov, der opstår i en bygnings levetid. Det vil bla. sige projekt-web, elektronisk udbud og aflevering og værktøjer til driftsplanlægning. Vores systemer Rambyg og ProjectWeb anvendes i dag af en lang række danske kommuner, private erhvervsdrivende og førende ejendomsadministratorer. Læs mere på

10 10 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Det handler om kultur ikke teknik Der er potentialer for store forbedringer i byggebranchen, men de frigives ikke med teknik. Ifølge Udviklingschef på Tværs Henrik Kærgaard hos NIRAS vil Det Digitale byggeri løse mellem 1 % og 5 % af Byggebranchens problemer. Primært fordi store dele af branchen endnu ikke er gearet til at håndtere kravene. Løsningen handler ikke om teknologi, men om kultur. Det kan koges ned til to meget banale ting. Den ene er, at vi i byggesektoren har en kultur, hvor det er helt i orden ikke at overholde sine aftaler. Det koster i sig selv formentlig 25 % af byggesektorens samlede omsætning. Den anden problemstilling handler om, at byggesektoren har en kultur, hvor alle helst vil kunne løse tingene selv. Med 6-10 parter på et større byggeprojekt er man imidlertid nødt til at løse problemerne sammen. Denne konfliktskyhed indebærer, at problemerne ofte vokser til en størrelse, hvor det gør rigtigt ondt at løse dem, inden de komme på bordet. Og det koster mange penge. Hvis vi kan løse disse to hovedproblemer, kunne vi bygge dobbelt så gode huse til den halve pris. Det Digitale byggeri vil klart give fordele på visse områder, men jeg tror også, det vil komplicere samarbejdsprocesserne, fordi det er designet til at fungere under nogle ideelle forhold, som ikke eksisterer i byggebranchen i dag, fortæller Henrik Kærgaard. Den digitale opstramning Hvis man med Det Digitale Byggeri på kort sigt tror, man kan løse byggebranchens problemer, er det muligvis blot en illusion. Hos NIRAS har man arbejdet intensivt med Det Digitale Byggeri som koncept, og her er Henrik Kærgaard overbevist om at, byggesektoren som helhed har behov for en IT-mæssig opstramning. Det Digitale Byggeri er helt klart en nødvendighed, for der er behov for at få strammet op på og harmoniseret hele brugen af IT i byggesektoren. Det har man gjort i en række andre sektorer, og det skal man selvfølgelig også gøre her. Det er både relevant og rimeligt; så kan man diskutere i hvilket tempo det skal gøres. Men det vil ikke løse de grundlæggende problemer med fejl, budgetoverskridelser og manglende projektstyring, som man har diskuteret i snart 20 år. Grundlæggende har vi en dårlig samarbejdskultur i branchen, siger han, og tilføjer: Det løser vi ikke med indførelsen af det digitale byggeri. Kaos med en vis styring I mange byggeprojekter er der involveret mange virksomheder, hvoraf flere er ganske små håndværksmestre, og som i dag får tingene til at glide i praksis på den måde, man nu kan. Men mange af disse virksomheder er ikke specielt IT-orienterede endsige -interesserede, og de vil derfor få en række opstartsproblemer med Det Digitale Byggeri. Når det offentlige går forrest med Det Digitale Byggeri, er det fortsættelsen af en god tendens med det offentlige som foregangsaktør. Sandsynligvis vil det medføre, at nogle af de helt små virksomheder køres ud på et sidespor, fordi de ikke har ressourcerne til at følge med de ITmæssige krav. Det vil da heller ikke være det store problem, for der vil fortsat være masser af både mindre og private byggerier over hele landet, hvor Det Digitale Byggeri ikke vil blive anvendt i praksis. Skulle nogle få lukke, vil der være masser af beskæftigelse til både dem og deres medarbejdere hos andre aktører i branchen, uddyber Henrik Kærgaard. Byggebranchens kulturproblem For at styre ethvert komplekst projekt kræves både en høj grad Fotograf: Roland Halbe room for life... ARKITEKTURUDSTILLING om Gehry Technologies Dansk Arkitektur Center viser de revolutionerende nye muligheder for digitalt byggeri og arkitektur i en udstilling om Gehry Technologies. Udstillingen åbner primo marts Følg med på Nu kan du både blæse og have mel i munden... For første gang i verdenshistorien kan I nu købe et drømmehus som er baseret på alle fordelene ved et funktionelt og smukt, arkitekttegnet hus, og samtidig kan I nyde godt af fordelene ved vores intelligent fremstillede moduler. Klik ind på Qbes als er totalleverandør af modulopbyggede fleksible boliger, der sætter nye standarder for levering, kvalitet og pris. Strandgade 27B 1401 Kbh K Qbes a s Pilbrodalen 1 DK-8660 Skanderborg room for life

11 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 11 FOTO: VELUX af kommunikation og disciplin. I byggebranchen kan de grundlæggende problemer ifølge Henrik Kærgaard relateres til kulturen. Dele af byggebranchen består af cowboys, som kører rundt på landevejen i en lastbil med tre mennesker på forsædet, og en bunke grus samt en trillebør på ladet og i virkeligheden er alle i branchen cowboys. Det er måske den sidste branche i verden, hvor der er plads til cowboys, så hvad skal vi gøre, hvis det hører op? Basalt set handler det om et kulturproblem, for hvordan kommunikerer man, og hvordan opretholder man disciplin, i en branche, hvor aktørerne konstant bevæger sig fra den ene byggeplads til den anden, og har et adfærdsmønster, som er helt ude af trit med kravene i branchens mere og mere komplekse projekter? Kultur handler om ubevidste adfærdsmønstre, og sådanne er fordi de er ubevidste meget vanskelige at ændre, siger Henrik Kærgaard. Projektudvikling med 3D øger forståelsen I Århus Havn køres aktuelt et udviklingsprojekt, Århus bynære havnearealer, hvor arealerne foreløbig er blevet udbudt til salg. Her anbefaler den rådgivende ingeniørvirksomhed 3D-modellering i sin rådgivning af grundejeren i forbindelse med dennes udarbejdelse af det digitale udbudsmateriale. Interesserede kan klikke sig vej frem gennem materialet, og interaktivt fremfinde alle de ønskede dokumenter, hvilket i høj grad både letter fremfindingsarbejdet og, i og med at der arbejdes med 3D og visualisering, gør det meget lettere at forstå konsekvenserne. Arbejder målrettet med 3D-teknologi Hos Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S har man arbejdet målrettet med 3D-teknologier gennem nogen tid, og har endog ansat ingeniører med specialuddannelse inden for arkitektur og design, som er en ingeniørretning, der er specielt uddannet til at arbejde med tredimensionelle værktøjer. 3D er et utroligt godt kommunikationsværktøj, hvorfor vi har valgt en målrettet tilgang til den verden. Ved anvendelse af 3Dmodeller kan vi vise perspektiver og størrelsesforhold fuldkommen naturtro, så almindelige mennesker meget hurtigt kan danne sig et overblik, fortæller viceadministrerende direktør Lars Kragh. Sand 3D-projektering vinder frem Projektering af byggerier i såkaldt sand 3D, hvor overflader renderes korrekt, og alle objekter fremstår visuelt perfekt i forhold til hinanden og det omgivende miljø, er et område som langsomt vinder indpas i byggebranchen. At denne form for projektering underbygger Det Digitale Byggeri er faktisk blot endnu et incitament for en hurtigere udbredelse. Ved at lægge samtlige bygningselementer og installationer ind i 3D-tegningerne kan vi blandt andet få udført et automatisk kollisionstjek, som indebærer at 3Dsystemet selv undersøger om der er tilstrækkelig plads til føring af de forskellige tekniske installationer, og at disse ikke støder sammen. Ved at prøve det hele af på modelplanet undgås kostbare rettelser, når håndværkerne ude på byggepladsen skal rette sådanne fejl, uddyber Lars Kragh. Imødekommer naboklager Ved at visualisere påtænkte byggeprojekter kan rådgivere og bygherrer langt hen ad vejen imødekomme klager fra det omgivende samfund. Hvad der kan se alt for stort og klodset ud på en tegning antager som oftest mere acceptable dimensioner, når byggeriet visualiseres i tre dimensioner, og vises som en naturlig del af det omgivende miljø. 3D-værktøjer har en ekstremt stor pædagogisk værdi i forbindelse med godkendelse af byggeprojekter hos myndighederne, og når sådanne projekter skal ud i offentlig høring. Det er som oftest arkitekten, der både sikrer at byggelovgivning og eventuelle facadekrav overholdes, og står for udarbejdelse af 3D-visualiseringerne, slutter Lars Kragh. Smart lys på Alsion Byggebranchens IT-leverandør» CAD-software fra Autodesk» CAD-rådgivning og kurser» Byggetekniske Beregningsprogrammer» Det Digitale Byggeri» Dokumenthåndtering» Projektsamarbejde fra Autodesk Lysstyring sikrer komfort og energibesparelse Servodan er valgt som leverandør af lysstyring på Alsion - Sønderborgs nye vartegn med universitet, forskerpark og koncertsal. Vores produkter sørger for at dagslyset udnyttes optimalt, så kunstlys kun er tændt når der er behov. Dermed får brugerne af Alsion en komfortabel, tryg og spændende oplevelse - og ejerne en solid energibesparelse. Lysstyring: Hurtig tilbagebetalingstid Høj brugerkomfort Sikkerhed Præventiv Servodan A/S Tlf

12 12 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Industrialisering er byggeriets redning Industrialisering i byggeriet i dag har ikke meget til fælles med 60 erne typehuse eller 70 ernes betonbyggerier. FOTO: HP3 Nøglen til skabelse af konkurrencedygtigt byggeri handler om forståelse af processer og logistik samt genbrug af data. I forhold til tidligere kan man i dag kombinere forskellige IT-mæssige byggeklodser, og dermed tilbyde mange forskellige løsninger baseret på et fåtal af variabler. Bo klogt med få variationsmuligheder Et godt eksempel på succesfuldt industrialiseret byggeri er det svenske Bo Klok (bo klogt). Det er et boligprojekt med boliger indrettet individuelt efter beboernes ønsker til en overkommelig pris. Bo Klok-projektet blev startet i 1996 som et samarbejde mellem Ikea og Skanska, og det var fra starten meningen at projektet skulle give enlige med og uden børn samt mindre familier en lækkert indrettet lejlighed til en fornuftig pris. Og det er til fulde blevet indfriet, for når en lejlighed annonceres til leje gennem Ikea, bliver den revet væk. Den lave pris er opnået gennem relativt små lejligheder (58 m 2 84 m 2 ), som kun skal projekteres én gang. Processerne gentages, hvor- ved effektiviteten presses i vejret og så foregår en meget stor del af byggeriet på en fabrik. Indtil nu er der opført over 800 Bo Klok-lejligheder i Sverige, og der er over 20 projekter under planlægning i Sverige, England og Norge, og Skanska undersøger aktuelt interessen i Danmark. Det er Moelven i Sverige, der producerer boksløsninger i store volumener. Færdige enheder, som bliver transporteret til opførselsstedet. For eksempel i Danmark, hvor der i Måløv er ved at blive opført etageboliger. Og ved siden af opfører Kuben etageboliger på traditionel vis. Her kan man se den store forskel, der er i hastigheden mellem boliger, som er opført i forvejen i forhold til at det hele skal ske ude på byggepladsen. Bo Klok er et af de gode første eksempler omkring industrialisering, hvor meget laves på fabrik med meget lille variation, fortæller chefkonsulent Anders Thomsen fra Teknologisk Institut. Open House med mass customisation Hvor Bo Klok repræsenterer en industrialiseringsform med relativt få variationsmuligheder, repræsenterer Open House-konceptet (i Malmö) mass customisation, hvor de enkelte enheder produceres på en fabrik på samme måde som Bo Klok. Men i modsætning til den udbredte anvendelse af træ som byggemateriale i Bo Klok, anvendes der stål og gips i stor udstrækning til Open House. Open House leveres færdigmonterede fra fabrik, men facader og indvendigt malerarbejde udføres på byggepladsen. Når man ser byggepladsen i Malmö, er der stor variation i udseendet. Fordi man på byggepladsen lægger forskellige facader på. Det kan være i træ, gips, mursten eller hvad der nu ønskes. I dette koncept ligger en yderligere variationsgrad. De rigtigt spændende nye forretningsmodeller ligger i at kunne tilbyde en meget høj grad af variation, fordi man via nogle standardiseringer, som Det Digitale Byggeri har været med til at hjælpe på vej, kan tilbyde en høj grad af variation, som laves på fabrik via robotter. Robotterne styres af styklister og digitale data, som hentes ud fra den fælles digitale datamodel, som er koblet op i forhold til at brugerne f.eks. kan bestille via internettet. Robotterne sikrer en høj grad af variation, på samme måde som vi kender det fra produktion af biler, forklarer Anders Thomsen. Fuldt individualiseret industrialiseret byggeri For at opnå det ultimativt individualiserede industrielle byggeri kræves en total digital understøttelse af fabrikkens produktionsanlæg. Robotter, der styres direkte fra designprogrammernes automatisk genererede styklister, og betonproducenter, som på tilsvarende vis er i stand til at fremstille individuelle betonelementer, resulterer i at det faktisk bliver muligt at fremstille fuldt industrialiseret byggeri, hvor ikke to byggerier er ens. Computerstyrede støbeforme gør det muligt at fremstille betonelementer, som eksempelvis facadeelementer og betondæk, fuldautomatisk og helt individuelt. Igen anvendes robotter til at indrette støbeformene individuelt fra sag til sag, således at man kan opnå en individuel produktion. Via en bevilling fra Højteknologifonden er det blandt de ting vi på Teknologisk Institut aktuelt arbejder med, i samarbejde med Syddansk Universitet, Arkitektskolen i Århus og virksomheder i byggebranchen. Ligesom Betoncentret på Teknologisk Institut er ved at indrette et laboratorium med robot og professionelt blandeanlæg for at undersøge denne produktionsform, siger Anders Thomsen. Den tredje bølge I branchen taler man om den tredje industrialiseringsbølge, som kombinerer en høj grad af variation med høj kvalitet, og måske oven i købet til en lavere pris. Det tror jeg bliver fremtiden, og det bliver dér vi kommer til at adskille os signifikant fra 60 ernes meget standardiserede måde at drive industrialisering. Nøglen til succes er at have styr på alle kombinationer. Det vil sige logistik- og procesforståelse. Og så gøre det IT-understøttet. Kernekompetencen ligger i at have denne forståelse; ikke så meget om det foregår på fabrik eller byggeplads, men at kunne tænke processen helt igennem, slutter Anders Thomsen. Udvikling af storbutikker, shoppingcentre og retail parks samt kontor- og domicilejendomme - nationalt og internationalt Har Deres virksomhed planer om udflytning, udbygning eller nybyggeri i Danmark eller udlandet - så kontakt os for en projektsnak. Vestre Havnepromenade Aalborg Tel Arne Jacobsens Allé København S Tel AALBORG KØBENHAVN BERLIN WARSZAWA PRAG STOCKHOLM HELSINKI VILNIUS RIGA

13 ANNONCEINDSTIK CAD-systemet fremtidens konfigurator Fremover bliver arkitektens rolle muligvis langt mere rådgivende i forhold til byggeriets bruger. DET MODERNE BYGGERI 13 Med krav om anvendelse af 3D i forbindelse med Det Digitale Byggeri tages der i byggebranchen hul på en helt ny æra, som meget tænkeligt kan få langt større, og mere vidtrækkende betydning end mange forestiller sig lige nu. Fra 2D til visualisering Siden arkitekter og ingeniører rejste sig fra tegnebordet og parallellinealen, tændte computeren og digitaliserede tegningsprocessen, har der været en udvikling i gang, som ikke mindst har været præget af de store softwarehuse på området naturligvis stærkt præget af Autodesk, som står bag AutoCADprodukterne. Da Autodesk, og med dem de øvrige udbydere af tegningssoftware, introducerede 3D-mulighederne for nogle år siden, var der naturligvis en del, der tog de nye muligheder til sig. Men hovedparten af byggebranchen fortsatte i 2D på trods af de åbenlyse fordele, arbejde og præsentation i 3D indebærer. Naturligvis har 3D tegneprogrammerne videreudviklet sig gennem tiden, og i dag har man en række muligheder for at arbejde videre med arkitekttegningerne; muligheder, som gør det uendeligt nemmere for lægfolk at forstå intentionerne bag en påtænkt ny- eller tilbygning samt dennes placering i og indflydelse på det omgivende miljø. Med visualisering fremstilles endog videosekvenser, og med virtuelle værktøjer kan man gå rundt i et påtænkt byggeri og studere designet i detaljer. Midlertidige tekniske udfordringer Et af de problemer man har stået, og til en vis grad stadigvæk står over for, er manglende kompatibilitet mellem de forskellige tegneprogrammer. En tegning lavet i ét system kan ikke læses i et andet, eller det er ikke alle detaljer og informationer der kommer med, når man åbner tegningen. Problemet er særdeles velkendt i IT-industrien, hvor filer fra ét program ikke kan læses eller ændres af andre. Nu har vi så taget hul på Det Digitale Byggeri, og krav om en fælles platform i form af 3D-tegninger. Det får næppe samtlige arkitekter og ingeniører til at udskifte deres kostbare tegningsprogrammer til én og samme platform, hvorfor softwareudviklerne står over for en opgave med at tilpasse deres programmer til ét fælles filformat hvilket er i fuld gang. For godt nok er Danmark et lille land, men omverdenen iagttager spændt hvad Det Digitale Byggeri vil føre med sig. Flere spændende tiltag At arbejde med 3D-værktøjer kan ikke blot lette arkitekter og ingeniørers dagligdag, men til og med stille brugerne af byggeriet friere med hensyn til design, ser man flere eksempler på. Spændende tiltag, som måske viser hvordan hverdagen på landets tegnestuer i en ikke alt for fjern fremtid vil udforme sig. Hvor arkitekt og ingeniør ved hjælp af 3D-konfiguratorer designer byggeriet meget nemmere og langt hurtigere, fordi systemerne genbruger helheder og detaljer. vidensbaserede 3D-konfigurationssystemer er et af flere spændende tiltag, hvormed udviklingstiden nedbringes fra dage til timer. Og hvor arkitekt eller ingeniør kan sætte sig ned sammen med kunden, og designe byggeriet helt fra grunden og op på ganske kort tid. Få kundens accept og igangsætte byggeriet meget hurtigt. Fremtidsscenariet kan meget vel være en situation, hvor designeren vælger bygningstype og indtaster ydermål samt en række designparametre, hvorefter systemet på få sekunder genererer en 3D model, som nemt tilpasses kundens specifikke behov. Det indebærer ikke, at hverken arkitekt eller ingeniør bliver arbejdsløse men deres dagligdag ændres. Fra at starte forfra hver gang bliver 3D-systemet en bygningskonfigurator mere end et tegneprogram. Anvendelsen af 3D i forbindelse med Det Digitale Byggeri kan meget tænkeligt få langt større, og mere vidtrækkende betydning end mange forestiller sig lige nu. FOTO: RAMBØLL

14 14 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK 3 skarpe skud til branchens eksperter Vi har bedt 3 eksperter fra byggebranchen give hver deres bud på tre spørgsmål. De tre eksperter er markedsdirektør for sundhed, uddannelse og kultur Max Karlsson fra Rambøll, projektchef for Projektafdelingen i Dansk Byggeri Jørn Jensen, samt direktør Christian Lerche, Danske Arkitektvirksomheder, og formand for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Vi spurgte eksperterne om følgende: Hvad indebærer introduktionen af det digitale byggeri for branchen som helhed? Hvad gør de virksomheder, som ikke er klar til skiftet? Hvordan vil det digitale byggeri påvirke byggebranchen fremover (samarbejde mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter, ingeniører, det offentlige ) - vil private bygherrer f.eks. overtage konceptet? Max Karlsson: Digitaliseringen af byggeriet er et markant teknologisk innovationsprojekt, som endda finder sted på toppen af en historisk højkonjunktur. Det har rigtig gode chancer for at forvandle og forny vores største erhvervssektor med omfattende samfundsmæssige konsekvenser. Jeg har tidligere sagt, at vi står for en ændring af byggeriet, som i betydning kan sidestilles med ændringen af landbrugssektoren i begyndelsen af sidste århundrede. Fremover bliver det en naturlig del af alle betydende byggeprojekter, at der oprettes en projektweb, at projekteringen foregår i 3D modeller, at der foretages elektronisk udbud og elektronisk aflevering, at styringen og planlægningen foregår digitalt (ved såkaldte 4D og 5D modeller), at vedligeholdelse og drift udføres med brug af objektbaserede digitale systemer, osv. Dette bliver vilkårene i branchen, så virksomheder i byggebranchen, som ikke er klar, må enten dreje nøglen om eller udvikle sig i en anden retning, f.eks. finde en niche. Det er kombinationen af den teknologiske udvikling og ændringen af samarbejdsformer, roller mv. som vil medføre det helt store ryk fremad. Jeg tror, at nogle af forskydningerne vil komme til at ligge i den kreative fase, hvor byggeriets parter kommer til at bidrage med nye og ændrede input til udvikling af projektet. Og vi vil også få en langt mere integreret design- og planlægningsproces. Drivkræfterne bliver her dels et ønske om at effektivisere, mindske antallet af fejl, osv., men efter min opfattelse i lige så høj grad de nye forretningsmæssige muligheder. De innovative firmaer vil finde helt nye ydelser, som de kan sælge til nye kundetyper. Jørn Jensen: Det Digitale Byggeri og dermed digitaliseringen af byggeprocessen fra idé over projektering og udførelse frem til drift og vedligeholdelse rummer store muligheder for effektivisering. Det Digitale Byggeri lægger op til en bedre orden og langt større genbrug af byggedata hos byggeriets aktører i byggeprocessen og dermed en lettere og billigere informationsbehandling for alle led i processen. Fælles data giver færre fejl og færre fejl i projektet og udførelsen giver færre fejl og mangler i det endelige resultat. Og at man så kan bygge videre i drift- og vedligeholdelsesfasen på allerede oparbejdet information og viden ja det fuldender kun processen. Det er vigtigt at se Det Digitale Byggeri som et samarbejds- og kommunikationsprojekt aktørerne i byggeerhvervet imellem. Det Digitale Byggeri vil helt klart betyde ændringer i samarbejdsrelationerne mellem aktørerne i hele værdikæden fra bygherre over arkitekter, rådgivere, projekterende, materialeproducenter og -leverandører samt udførende frem til driftsherren. Det betyder også, at det er et væsentligt emne for ledelsen i virksomheden, og at Det Digitale Byggeri skal ses i sammenhæng med den enkelte virksomheds langsigtede målsætning. Dermed er Det Digitale Byggeri en strategisk udfordring. De virksomheder, der ikke ser mulighederne og afsætter tilstrækkelige ressourcer til at tilegne sig de nødvendige kompetencer, vil med tiden blive udelukket fra flere og flere byggeopgaver. Nok skal kravene i henhold til Det Digitale Byggeri i første omgang kun stilles af statslige bygherrer, men allerede nu har flere professionelle private bygherrer meldt, at de satser hårdt på digitalisering-en simpelthen fordi de ser fordele og muligheder. Der forventes ganske enkelt en domino-effekt som følge af de statslige bygherres anvendelse af elementerne i Det Digitale Byggeri. Dermed bliver det Det Digitale Byggeri et fælles udgangspunkt for alle aktører i erhvervet. Som nævnt bliver man som virksomhed i byggeerhvervet ikke klar til Det Digitale Byggeri uden videre. Det kræver en aktiv indsats på ledelsesniveau. Man skal ville Det Digitale Byggeri og der skal prioriteres ressourcer. Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri og branchens organisationer er klar til at bistå virksomhederne i denne proces. Christian Lerche: Et af de centrale elementer i Det digitale byggeri er, at de statslige bygherrer skal stille krav til byggevirksomhederne om elektronisk udbud, 3-dimensionel projektering, kommunikation via en projektweb og elektronisk aflevering af byggeriets driftsdata. De krav indebærer, at designarbejdet skal ske ved at modellere i tre dimensioner, at virksomhederne skal kommunikere på en helt ny måde via en fælles platform, og at alle parter altid har adgang til relevante dokumenter. Ideen er selvfølgelig, at det skal øge både kvalitet og produktivitet i hele byggeriets værdikæde. Det er formentlig ganske få virksomheder, der nu behersker det digitale byggeri. Omvendt er der heller ikke udsigt til stor statslig byggeaktivitet, så der er ingen grund til panik. Hvis man som arkitekt- eller byggevirksomhed betragter de statslige bygherrer som relevante kunder, må man selvfølgelig hurtigst muligt analysere muligheder og konsekvenser og dernæst gennemføre de nødvendige investeringer i software og kompetenceudvikling. Men de virksomheder, der ikke har staten som kunde, gør også klogt i at analysere mulighederne. Der kan være rigtig god fornuft i at udnytte det forretningsmæssige potentiale i det digitale byggeri i forhold til markedsføringseffekt, nye designmetoder, effektivisering af kommunikationen og lettere kvalitetssikring. Det handler altså mere om forretningsstrategi end it. Det digitale byggeri vil vinde ret hurtig udbredelse i store dele af byggeerhvervet. De arkitektvirksomheder, der går i gang med 3D projektering, vil selvfølgelig udnytte disse fordele i andre byggesager. Byggevirksomhederne vil over en bred kam anvende en form for projektweb eller fælles projektserver som kommunikationsplatform. Jeg er også sikker på, at landets større, professionelle bygherrer, både private og i den kommunale og almene sektor, vil stræbe efter de oplagte fordele ved f.eks. digital aflevering af data til driftsfasen. Udbredelsen vil ikke nødvendigvis gælde alle aspekter ved det digitale byggeri. Den fremtidige udbredelse skal drives af forretningsmæssig fornuft ikke af tvang. Fra uger til timer, og fra måneder til dage Revolutionerende konfigurationssystem eliminerer de traditionelle fejlkilder, og øger hastigheden markant. Kunde og leverandør kan i dialog og realtid udarbejde den helt rigtige løsning til et byggeri, godkende det og igangsætte produktionen inden kunden når hjem igen. Regelbaseret revolution Factotechs 3D-konfigurationssystem er videnbaseret, hvilket blandt meget andet indebærer at systemerne kender produktionsapparatets muligheder, og især ved hvilke grænser, der ikke må overskrides ved det pågældende byggeri. Selv de mest produktionsspecifikke forhold kan der tages højde for, hvorved en lang række fejlmuligheder elimineres. I realiteten kan alle relevante dele af organisationens viden på denne måde lægges ind i systemet, og stilles til rådighed for salgspersonalet til brug ved konfiguration sammen med kunden, og under tilbudsprocessen. Det vidensbaserede 3D-konfigurationssystem er baseret på Autodesk Intent med et nyt og meget brugervenligt interface, der i sig selv kan tilpasses forskellige medarbejdergruppers forskelligartede behov. unikke data i forhold til det enkelte projekt. Fx bredde, højde, taghældning, overfladebeklædning, vinduer osv., hvilket tager nogle få minutter. Systemet genererer en 3D-model med relevante detaljer, og når arkitekten eller ingeniøren er tilfreds genereres produktionstegninger styklister, kostpriser og kostkalkulationer automatisk. Ligeledes automatisk beregnes snitvinkler, standarddimensioner, arealer og snit, og de tilhørende datafiler sendes direkte til produktionens skæremaskiner og svejserobotter. Samtidig med indtastning af de unikke data udskrives både et flot billede, og et tilbudsdokument hvori indgår pris, data og leveringsforhold. Lige velegnet til Kviste Stålhaller Beton- og træelementbyggeri Facadesystemer Og meget andet Videnbaseret 3D-konfigurationssystem. Hvor de fleste andre konfiguratorer udelukkende arbejder med data, anvender Factotechs 3D-konfigurationssystemer visuelle 3D-modeller, der dynamisk opdateres og øjeblikkeligt kan danne grundlag for kundens godkendelse. Ved at opbygge en produktmodel af byggeriet indeholdende alle mulige varianter i Factotechs produktmodelleringssystem kan man fremover nøjes med at indtaste de forskellige Factotech ApS Ellemosen 1C 8680 Ry Tlf.: Fax:

15 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 15 Glæder du dig også til at komme på arbejde? Hos Leif Hansen Rådgivende ingeniører A/S er vi mere end 200 kolleger der er glade for at arbejde med udfordrende ingeniøropgaver på tværs af faggrænser og gerne i 3D. Vi er en organisation med godt humør og fart på faktisk har vi de sidste par år haft speederen så meget i bund, at vi er vokset med mere end 150% og det stopper ikke her hos os er der altid brug for dygtige ingeniører! Af spændende opgaver vi er tilknyttet inden for byggeri, kan nævnes: ombygning af Danmarks nationalstadion PARKEN, boligbyggeri i Ørestad tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl, Alsion på Als (Syddansk Universitet) og fabrik for Vestas. Leif Hansen Sundhed står for etablering af stråleterapicenter, onkologiambulatorium og sengeafsnit til Regionshospitalet Herning samt om- og tilbygning af eksisterende scannerbygning til Gentofte Amtssygehus. Vores ydelser tager udgangspunkt i mennesker. Derfor benytter vi både vores sociale og tekniske kompetencer til projektløsning. Vi arbejder nationalt og internationalt og har et fællesskab hvor humor, leg og oplevelser er en vigtig del af hverdagen. Fundamentet i vores arbejde er: DIALOG med vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger. På denne måde skaber vi nærhed og minimerer risikoen for misforståelser! Vi taler sammen og engagerer os en rigtig god fornemmelse at være glad for sit arbejde, men det kender du vel?! Har du lyst, så læs mere om vores arbejdsplads på Lemvigh-Müller Koncernen har samlet kræfterne og skabt Danmarks største stål- og teknikgrossist J-F. Lemvigh-Müller Holding købte for halvandet år siden elteknikdelen ud af Louis Poulsen Koncernen. Det skete som et led i en målrettet og visionær satsning på dels at kunne matche den gradvise sammensmeltning af el- og VVS-branchen, dels at blive en attraktiv totalleverandør af stål, metaller, værktøj og eltekniske komponenter til industrien og byggeriet. Den 1. januar 2007 var den endelige sammenlægning under navnet Lemvigh-Müller en realitet. Det medfører interessante perspektiver for bygge- og installationsbranchen, fordi virksomheden fremover vil kunne tilbyde et sortiment, der er målrettet den fremtidige udvikling. Her ser man f.eks. i stigende grad el, VVS og ventilation gå fra at være adskilte systemer til at hænge sammen. Efter mere end 160 år i branchen, forbindes navnet Lemvigh-Müller i høj grad med stål, herunder armeringsstål, hvor man som den eneste i Danmark kan tilbyde det såkaldte Rul-net, der reducerer tidsforbruget til lægning og binding med 50 %. Rul-net produceres efter mål, køres ud til byggepladsen og lægges stort set på samme måde som et gulvtæppe. Også når det gælder VVS og VVT (værktøj, værktøjsmaskiner og teknik) har Lemvigh-Müller i en lang årrække været en betydelig leverandør til dansk byggeri. På et af Danmarks absolut mest moderne centrallagre i Kolding ligger ca varenumre på lager og kan leveres fra dag til dag. Til gengæld er navnet Lemvigh-Müller nyt, når det gælder elmateriel, industriautomation samt tele- og datakomponenter. Louis Poulsen El-teknik var den ene af Danmarks to store eltekniske grossister og den position overtages nu af Lemvigh-Müller, som fremover er leveringsdygtig i et komplet elteknisk sortiment til alle typer bygninger. Ikke kun når det gælder selve installationsmateriellet, men også når det gælder avancerede komponenter til f.eks. alarm, sikring og overvågning, automatisk styring af lys og ventilation, netværkskomponenter, telefoni og meget andet. Også belysning er et stort produktområde, hvor Lemvigh-Müllers eget belysningsprogram, Lightline, suppleres af eneforhandling af Louis Poulsen Lightings professionelle belysningsprodukter. Lemvigh-Müllers nye forretningsområde supplerer de eksisterende og gør dermed virksomheden til en af de meget få, der kan optræde som totalpartner for bygge- og installationsbranchen. Det gør det muligt at sammensætte intelligente og komplette løsninger i et værdiskabende partnerskab, der også omfatter logistik, effektivisering af indkøb, uddannelse og elektronisk samhandel. Fakta om Lemvigh-Müller pr. 1. januar 2007 Forretningsområder: Forventet omsætning i 2006: Antal medarbejdere: Salgsafdelinger: Centrallagre: Stål, rustfrit stål og metaller, VVS, værktøj, tekniske artikler, materiel til elinstallationer, industriautomation, belysning samt tele- og datakomponenter. 6,7 mia. kroner 36 byer over hele landet samt på Færøerne Køge, Odense, Kolding, Randers Rul-net armeringsstål fra Lemvigh-Müller reducerer tidsforbruget med 50 %. Lemvigh-Müller er blandt frontløberne i dansk erhvervsliv når det gælder e.business og dataintegration med kunder. Moderne centrallagre i Køge, Odense, Kolding og Randers sikrer dag til dag levering på byggepladser overalt i Danmark.

16 16 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Intelligent styring af indeklimaet For første gang bliver det muligt at anvende produkter fra forskellige producenter på en fælles platform. IO Home Control er Velux bud på et system til intelligent styring af indeklima, energiforbrug, varme, ventilation, vinduer, lamper med meget mere baseret på en åben platform, som alle interesserede producenter og udviklere kan være med på. Det drejer sig om en softwareplatform, der er udviklet i samarbejde med franske Somfy og amerikanske Honeywell. Siden er tyske Hörmann (døre og porte), og den finske låseproducent Abloy (repræsenteret ved RUKO i Danmark) trådt ind i kredsen af producenter, som vil levere produkter, der kan kommunikere med hinanden, og styres særdeles nemt og brugervenligt fra en enkelt fjernbetjening. På trods af navnet er IO Home Control også velegnet i kontorbyggeri, og flere professionelle produkter understøtter konceptet. Intelligente bygninger minimerer energiforbruget Enhver bygnings energiforbrug er dels afhængig af teknologi, dels af brugernes livsstil og adfærd. Automatik for komfortens skyld Når Velux er gået ind i udviklingen af IO Home Control, handler det om at være medvirkende til at udvikle energivenlige og energieffektive tiltag, som i det hele taget besidder energimæssigt fornuftige egenskaber både når det handler om enkeltkomponenter og hele bygninger og naturligvis spiller komforten også en stor rolle. Alle enheder kommunikerer via radiobølger, og i det øjeblik der sættes strøm til en ny enhed melder den sig automatisk til fjernbetjeningen. Og kan tale sammen uden ledningstræk eller programmering. Vi vil gerne være medvirkende til at udvikle og tilbyde komfortable løsninger, som gør det nemt at styre og kontrollere lys og luft. Uanset om man har 2, 10 eller 200 forskellige IO Home Control-produkter, fortæller direktør Carsten Røjgaard, Velux Danmark A/S. Alt styres fra en brugervenlig fjernkontrol En af grundidéerne bag IO Home Control er, at det skal være nemt at bruge. At der så ligger særdeles avanceret teknologi bag, kommer basalt set ikke brugerne ved. Derfor taler man heller ikke om programmering i gængs forstand, for det er meget let for brugerne at tilpasse fjernbetjeningens knapper til netop deres individuelle behov. Ønsker man eksempelvis at sikre at samtlige døre og vinduer er lukket når man forlader bygningen, indstilles én af knapperne til denne funktion. Et enkelt tryk lukker alle døre og vinduer, lidt i stil med bilens fjernbetjente centrallås. Systemet rummer nogle funktioner og muligheder med hensyn til komfort og sikkerhed, som langt fra endnu er udnyttet, uddyber Carsten Røjgaard. Soltag det CO2-neutrale, modulære byggeri Byggekonceptet Soltag er blevet til i et samarbejde mellem Kuben Byfornyelse Danmark, Velux, Cenergia og arkitektfirmaet Nielsen & Rubow. Målet har været at udvikle en CO2-neutral bolig i et modulært byggeri, som både kan anvendes enkeltstående og til opførelse på fladt tag af et eksisterende byggeri. Ruborg & Nielsen har tegnet Soltag, der har været udstillet i Ørestaden, og aktuelt står hos Velux i Hørsholm. Soltag fokuserer på bæredygtighed, indeklima i form af en høj kvalitet af lys og luft samt ventilation. Og naturligvis bruges IO Home Control intensivt i Soltag. Konsortiet bag byggekonceptet ønsker at vise, at man sagtens kan fokusere på et lavt energiforbrug, æstetik, bæredygtighed og samtidig opnå et byggeri, som brugerne er glade for at opholde sig i, slutter Carsten Røjgaard. En af grundidéerne bag IO Home Control er at det skal være nemt at bruge. F.eks. kan et enkelt tryk lukke alle døre og vinduer, lidt i stil med bilens fjernbetjente centrallås. FOTO: VELUX Helst vil man nedkøle bygningerne når der ikke er mennesker til stede og derfor ingen komfort at tage hensyn til, siger Søren Aggerholm. Ved opførelse og renovering af erhvervsbyggeri er der mange faktorer, som påvirker energiforbruget i det færdige byggeri. Isoleringsmaterialer samt glas- og vinduesteknologi er blandt de mange faktorer, som er medvirkende. Styring og tiltag spiller tæt sammen Men også behovet for at styre energiforbruget bedre og mere præcist spiller en afgørende rolle. For naturligvis kan man f.eks. fylde mere isolering på, men det sikrer ikke indeklimaet. Derfor er både styring og de tiltag, man tager med hensyn til selve bygningen, bundet tæt sammen. Vi er endnu ikke helt ude på grænsen af hvad der kan lade sig gøre rent teknisk, for vi bliver konstant klogere, men vi er tæt på. Her kommer den intelligente styring ind i billedet, forklarer forskningschef i Afdelingen for Energi og Miljø hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Søren Aggerholm. Intelligent byggeri - fornuftigt bygningsdesign Intelligent styring sørger eksempelvis for at slukke lyset, når der ikke er mennesker til stede i lokalerne, eller når der er dagslys nok. Men intelligent styring handler også om at begrænse de overtemperaturer, der nemt opstår som en følge af at vi anvender flere og flere energiforbrugende, og dermed varmeafgivende, elektriske apparater og maskiner i erhvervsbyggeriet. Selv om det enkelte apparat bliver mere energieffektivt, bruger vi flere og flere apparater også i erhvervslivet. Noget af det vanskeligste at håndtere er overtemperaturproblemet, uden det medfører installation af en masse køleanlæg, som jo også bruger energi. Intelligente bygninger er ikke nødvendigvis synonym med anvendelse af megen mekanik og automatik, men et koncept, der først og fremmest sørger for at begrænse behovene ved et fornuftigt bygningsdesign. Dernæst sørge for at den energi man skal bruge styres på bedt mulig vis og her udgør naturlig udluftning, i den udstrækning man kan tillade sig at bruge det, et ret væsentligt element, uddyber Søren Aggerholm. Komfort kontra sikkerhed Netop naturlig udluftning kan udgøre flere problemer. Dels et komfortproblem, når der er mennesker til stede i bygningen, dels et sikkerhedsmæssigt, hvis det medfører åbning af vinduer, hvorigennem nogen uønsket kan skaffe sig adgang til bygningen. Helst vil man nedkøle bygningerne når der ikke er mennesker til stede, og der dermed heller ikke er noget komfortaspekt at tage hensyn til. Men så kommer der meget nemt et sikkerhedsaspekt, som man må tage stilling til. Det kan man f.eks. tage hensyn til ved design af bygningen, slutter Søren Aggerholm. Er du klædt rigtigt på? - til det Det Digitale Byggeri NTI CADcenter har samlet de mest relevante oplysninger omkring den CAD-mæssige del af hele konceptet: Det Digitale Byggeri. Disse bøger tilbyder vi gratis til alle fagligt relevante personer. Der fi ndes fagspecifi kke bøger til arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer / bygningsejere. Ring, fax eller mail og bestil et gratis eksemplar af NTI s nye, reviderede bøger om Det Digitale Byggeri til: Arkitekter Ingeniører Entreprenører Bygherrer / bygningsejere NTI CADcenter A/S Tlf.: Fax.:

17 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 17 Intelligent facadebyggeri er både æstetisk og funktionelt Facader, som tilpasser sig årstidernes skiften, eller facader med solceller, der tillige fungerer som solafskærmning er blot to nye trends. Indførelsen af Det Digitale Byggeri vil være med til at understøtte og forbedre fremtidens byggeri, bl.a. hvad angår facader. Det vil blandt andet ske gennem en større synlighed af komplekse grænseflader, og ved anvendelse af fælles standarder, hvor både ingeniører og arkitekter vil arbejde med fælles standarder, og projektere i 3D. At arbejde med fælles standarder vil være medvirkende til at højne kvaliteten under både projektering og udførelse, fortæller udviklingschef Michael Nielsen hos Cowi. Æstetik og funktionalitet smelter sammen Inden for facadebyggeri pågår der aktuelt et stort arbejde med hensyn til dobbelte facader, hvor man har mulighed for at tilpasse facadens funktionalitet efter årstidernes skiftende behov. Der kan opnås meget store energibesparelser med intelligente facader, derfor tror jeg de har en fremtid for sig. Desuden kan man udforme facader, som arkitektonisk og æstetisk er rimeligt spændende. I og med man kan begge dele, vil det også have en fremtid i Danmark. Men det kræver både en vis form for produktudvikling, og nogle aktører på banen, som kan levere den slags intelligente facader som systemløsninger. Det er ikke noget den danske byggesektor specielt er gearet til, tilføjer specialkonsulent i Dansk Byggeri Jonas Møller. På den energimæssige side arbejdes der endvidere med skodder, hvormed det er muligt under natdrift at lukke varmen inde i konstruktionen. Der sker en rivende udvikling inden for glas, og dette materiales varmeisolerende evne bliver bedre og bedre. Superisolerende glas fås efterhånden til fornuftige og rentable priser, og inden for de nærmeste 10 år vil vi se en voldsom Det digitale produktkatalog understøtter Det Digitale Byggeri Teknologisk Institut bag opsigtsvækkende digital adgang til byggevareleverandørernes produkter. udvikling i glasbranchen, og kvaliteten af det leverede glas bliver meget bedre. Samtidig vil isoleringsevnen for rammer og karme, samt øvrige komponenter som indbygges i facadekonstruktionerne, blive væsentligt forbedret, uddyber Michael Nielsen. Optimerer bygningernes tæthed I det hele taget medfører den stigende isolering, at bygningernes tæthed vil stige markant over den kommende dekade. I forbindelse med de nye energiregler (BR06) stiller myndighederne deciderede krav til facaders tæthed gennem krav til trykprøvning af bygningerne. Et af dagens store problemer er netop, at facaderne ikke er tætte nok. Derfor skal der øget fokus på bygningernes tæthed, for er bygningerne ikke tætte nok, er det næsten lige meget hvor energirigtigt man udfører alt andet. Så mister man hele gevinsten gennem diverse utætheder. Derfor skal branchen og entreprenørerne geares til at overholde de nye tæthedskrav omkring facaderne, forklarer Michael Nielsen. Forbered facaden for fremtiden I forbindelse med nyopførelse eller renovering af eksisterende facader er det ifølge Michael Nielsen vigtigt at forberede sine facadesystemer på fremtidige, endnu bedre isolerende glastyper og endog tænker over den dag, da det bliver rentabelt at forsyne facaden med solceller, som supplerer bygningens elektricitetsforsyning. Det kan dels gøres ved at man forbereder sit facadesystem til en anden glastype, dels ved at forberede sine facadesystemer til indbygning af solceller, som i dag ikke har den fornødne rentabilitet. Men man forventer at der inden for de nærmeste 10 år vil fremkomme rentable solceller på markedet. Derfor kan man lige så godt sikre sig, at de fremtidigt kan indbygges på en hensigtsmæssig måde, ved at tænke dem ind i byggeriet allerede nu både arkitektonisk, statisk og funktionelt. Man kan forberede elementer i facaden for påbygning af integrerede solceller, eller som en del af klimaskærmen. Der behøver ikke være de store udgifter forbundet med det blot det er tænkt ind, siger Michael Nielsen. Det er tit løsninger, der går på tværs af fagene og kræver virkelig specialviden. Den slags specialistvirksomheder dukker først op, når der er et marked. Omvendt vil efterspørgslen først vokse, når der findes tilgængelige produkter. Så det er lidt som med hønen og ægget. Men de underliggende forhold for, at der vil ske en modning af markedet for intelligente facader, er til stede. Det er blot et spørgsmål om hvornår det sker, og hvem der tager initiativet. Om det bliver danske eller udenlandske aktører, slutter Jonas Møller. I et samarbejde med Byggeweb, samt en række virksomheder inden for byggebranchen, er Teknologisk Institut i gang med at udvikle og lancere et Digitalt ProduktKata- De digitale informationer der stilles til rådighed i Digitalt ProduktKatalog gælder centrale attributter: Beskrivelse Pris Billede log, som vil skabe adgang til byggevareleverandørernes produkter på en måde, som understøtter Det Digitale Byggeri. Hermed kan f.ks. arkitekter konfigurere ethvert 3D-tegning Teknisk tegning Bygningsdel: beskrivelse og kontrolaktiviteter Montagetid Cyklusvedligehold Vedligehold/vejledning element direkte fra PC en. Det digitale vindue På Byggeweb skabes et digitalt vindue for digitale byggeprodukter, og de nødvendige informationer hentes direkte på de enkelte leverandørers respektive hjemmesider. Produktinformationerne indlægges i en digital skabelon, således at alle informationer præsenteres på ens og sammenlignelig måde. Der er ingen krav om parametriske produktmodeller, men det er et krav at de digitale produktinformationer indeholder links til CADtegninger og naturligvis gerne i 3D, som er kravet ved Det Digitale Byggeri. Udviklingsnetværk Her i begyndelsen af 2007 vil der blive etableret et udviklingsnetværk under industrinetvaerk.dk med deltagelse af en række virksomheder inden for producenter, rådgivere, arkitekter og bygherrer, og der tilknyttes en facilitator, som hjælper netværkets deltagere med at opbygge og implementere de digitale produkter i Det Digitale ProduktKatalog. Man kan tilmelde sig Udviklingsnetværket på: Knauf Danogips Stålbyggesystem Vi gør byggeriet LET Lette løsninger - tunge argumenter! Slanke og fleksible systemer Matcher de nyeste isoleringskrav Tørre og brandsikre konstruktioner Arkitektonisk frihed - både ind- og udvendig Hurtig leveringstid Stålbyggesystemet kan anvendes alene som et komplet byggesystem eller i kombination med andre bærende strukturer eller byggesystemer. Ydervæggene kan enten anvendes som pladsbyggede systemer eller til produktion af ydervægselementer for rationel montage på byggepladsen. Læs mere i Drømmeboligen eller i Xpress Magasin, som kan rekvireres eller findes på vores hjemmeside

18 18 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Byggeriets innovation hvor er udviklingen? Samarbejde i nye konstellationer kan sætte ekstra skub i innovationen inden for dansk byggeri. Det er ikke naturgivent at ansatte i byggebranchen nødvendigvis udelukkende skal arbejde ude på byggepladserne. Med den nye industrialiseringsbølge kan store dele af produktionsprocessen foregå i tørvejr og varme under industrilignende forhold. Det løser en række problemer med fugt, og samtidig får man industriens mangeårige erfaring med kvalitetssikring foræret med langt færre fejl og en højere kvalitet til følge. Det er HP3 et godt eksempel på. Opfører huse på tre timer HP3 s koncept bygger på arkitekttegnede huse (tegnet af ONV-arkitekter) med et grundplan mellem 86 m 2 og 160 m 2, som fremstilles industrielt på virksomhedens fabrik i Nordjylland. Med undtagelse af gulvet ankommer de færdigmonterede huse som bokse med faste dimensioner og alt inventar færdiginstalleret. Stort set er de eneste opgaver som skal løses på byggepladsen tilslutning til vand, el og kloak samt lægning af gulvet. Der er tale om et typehus med en række styrede valgmuligheder. I sin grundsubstans består huset af op til 22 basismoduler, som kan kombineres i forskellige sammenhænge. Der er frit valg med hensyn til de personlige rum: køkken og bad. Her kan der vælges kundespecifikke løsninger, fordi de ikke har indflydelse på selve konstruktionen, fortæller adm. direktør Jesper Carstens, HP3. Store uudnyttede muligheder Selvfølgelig sker der innovation i byggeriet i dag eksempelvis som følge af stramninger i bygningsreglementet. Men samtidig er er mange muligheder der ikke udnyttes. I dag er lysdæmpere nærmest high-end til trods for at teknologien har været på markedet i mange år. Byggeriets evne til at inkorporere en række teknisk velbeskrevne løsninger, som f.eks. trådløse computere, der udveksler informationer og rapporterer om bygningens tilstand, eller nemt udskiftelige facader med mulighed for let opgradering med nyeste teknologi, er meget lille. Mange teknologiske idéer virker umådeligt oplagte, men trænger ikke igennem, fastslår sekretariatsleder Mikkel A. Thomassen fra Byggeriets Innovation. Innovationsproblem i byggeriet Der er slet ingen tvivl om at der i forbindelse med de enkelte byggeprojekter udvikles meget spændende løsninger, men meget få af disse sættes i system så andre kan få glæde af dem i forbindelse med andre byggerier. Hvorfor er vi så dårlige til at omsætte de gode løsninger til efterfølgende projekter, og hvorfor kan vi ikke sætte innovationen i system? Det er nogle af de spørgsmål vi er optaget af at hjælpe virksomhederne med i Byggeriets Innovation. Fra enkeltprojekter til produkter, som kan anvendes på tværs af projekterne. Der er alt for meget ad-hoc innovation i byggeriet, siger Mikkel Thomassen. Fleksibelt ad-hoc samarbejde Byggebranchen er præget af kommunikationsproblemer på trods af at der udveksles masser af information på tværs af branchen mellem arkitekter, ingeniører og rådgivere. Problemet er, at der etableres nye samarbejdsrelationer for hvert enkelt byggeprojekt. Fokus er på her-og-nu løsninger og dagligdags koordineringsopgaver. Ikke på at udvikle langsigtede løsninger i strategiske samarbejdsformer. Ad-hoc måden at arbejde på har mange ulemper, men den har den store fordel at den er uhyre fleksibel. Blandt ulemperne er at man bruger meget tid på kommunikation, interessekonflikter og at det er ekstremt svært at komme igennem med nye løsninger, uddyber Mikkel Thomassen. HP3 s koncept bygger på arkitekttegnede huse, som fremstilles industrielt på virksomhedens fabrik i Nordjylland. FOTO: HP3 Fra opdeling til sammenhæng Byggeriet er præget af et stort antal fagmæssige discipliner, som alle bidrager med hvert deres speciale i forbindelse med enhver byggeopgave. Men hvorfor skal der egentlig både anvendes murer, tømrer, maler og en vvs er til at producere og indbygge en altan? spørger Mikkel Thomassen. Hvorfor har vi ikke én aktør, der tager det samlede fagmæssige ansvar for den opgaves løsning over for kunden, og som derfor også får volumen og indtjening i produktionen, der kan udføres rationelt. Fra opdeling til levering af større sammenhænge er én af de ting vi i Byggeriets Innovation er meget optaget af, siger han. Hvad skal der til mass customisation Byggebranchens udfordring er at efterspørgslen varier meget over tid. Branchen har haft det svært med den form for industrialisering der kræver store ensartede serier, hvilket har fastholdt håndværkstraditionen. Men det behøver ikke længere at være et valg mellem masseproduceret og billigt kontra specialtilpasset og dyrt. Vi har indtil nu produceret 20 huse, og de løsningsforslag der er kommet fra de kunder har vi valgt at bruge i den endelige modularisering, som vi er i gang med nu. Kunderne er glade for mellem 80 % og 90 % af disse løsningsmuligheder. Skal man op på 100 % er den eneste løsning et arkitekttegnet unikahus, beretter Jesper Carstens. I andre brancher tyr man til en langt højere grad af vertikal integration med en høj ensartethed i processen, og en stor forskellighed i produktionen. At man kan kombinere hensynet til stor ensartethed indadtil med hensynet til varierbarhed/forskellighed over for kunderne. Det man også kalder for mass customisation. Industrialisering i byggeriet talte vi også om i 1960 erne, men det er en helt anden form for industrialisering vi taler om i dag. Fordi det ikke er en industrialisering, der tager sit udgangspunkt i en endeløs gentagelse af det færdige produkt, men i genbrug af arbejdsprocesser med et meget stort udfaldsrum, siger Mikkel Thomassen. Innovation er mange ting For Byggeriets Innovation kan innovation ske på mange fronter. Det kan handle om nye produkter, nye måder at sælge på, andre steder at tjene sine penge muligvis ikke på selve produktet, men f.eks. på den efterservice man kan tilbyde. Fælles for alle de projekter vi arbejder med er en ændring i samarbejdsformen; det at man arbejder på tværs af værdikæden. Både på forskningssiden, på myndighedssiden, hos kunderne og blandt virksomhederne er der en forståelse for at den evne til at arbejde i nye konstellationer er afgørende for byggeriets udvikling, siger Mikkel Thomassen. Outsource dit tegningsmateriale Vil du reducere dine omkostninger uden at gå på kompromis med tegningskvaliteten? Ønsker du fleksible ressourcer tilpasset dit kapacitetsbehov? Vil du reducere dine omkostninger med op til 40% og øge omsætningen? Vil du udnytte teknologien og få mulighed for at præsentere tegningsmateriale i morgen? Ph.d.-projekt i byggeriet I samarbejde med en af sine konkurrenter har HP3 etableret et 4-årigt ph.d.-projekt, som skal undersøge hele forsyningskæden til byggeriets virksomheder. Hvor man i den almindelige industri indkøber sine råvarer og halvfabrikata direkte hos producenterne, er man i byggebranchen hæmmet af grossistleddene, og en struktur i Danmark, der virker som en logistikmæssig barriere. Vi ønsker at bryde disse barrierer for at kunne producere på samme vilkår som den øvrige industri reelt har. Ved at analysere de danske strukturer er det vores håb at drage fordele i industrialiseringsprocessen, i forhold til at arbejde sammen med leverandører. Og formodentligt indgå nogle partnerskabslignende aftaler med forskellige forsyningskæder, slutter Jesper Carstens. Byggeriets Innovation er et led i Realdanias strategi for fokusområdet byggeriets fremtid. Byggeriets Innovation samarbejder med danske og udenlandske virksomheder, som ønsker at medvirke til en grundlæggende reorganisering af byggeriet. Den faglige og økonomiske støtte ydes især til virksomheder i strategiske innovationskonsortier, der udvikler sammenhængende løsninger på tværs af eksisterende fag- og virksomhedsgrænser. SPAR OP TIL 40% Vores service omfatter: Tegning til CAD konvertering/digitalisering. Redrawing af tegningsmateriale Design-udvikling og konstruktions-dokumentation Computer genererede renderings: Interiør og exteriør 3D Wire Frame Modeling Video animeret walk through digidraw Fordele Ubegrænset adgang til højtuddannede fagfolk Fleksibel adgang til ressourcer, når du har behov for det Hurtig produktionstid og kortere leveringstid Intet behov for planlægning af ferie eller sygedage Adgang til nyeste teknologi til meget konkurrencedygtige priser Mindre kapitalbinding i dyrt og avanceret udstyr Besparelser på videreuddannelse Rådhusvej Charlottenlund Tlf

19 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 19 STYRKET BUNDLINJE MED BEDRE BEREGNING Byggebranchen omsætter hvert eneste år for milliarder af kroner. Men upræcise kalkulationer medfører alt for ofte, at dækningsbidraget daler og overskuddet udebliver. Sigma 2007 er et effektivt værktøj til kalkulation og risikovurdering, som gør en stor forskel på området Af Nina Munch-Petersen, CodeGroup A/S Valg af kalkulationsværktøj er blevet mere og mere kritisk i takt med, at konkurrencen på indtjeningen er blevet hårdere i byggebranchen. Præcise og retvisende kalkulationer udgør en stadig større del af grundlaget for, om et godt projekt også er en god forretning. Men de seneste års øgede kompleksitet og tidspres inden for byggeri har samtidig gjort det langt sværere at beregne kostprisen. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens medarbejdere har den nyeste viden og de bedste værktøjer til at kunne kalkulere netop så præcist, som der er behov for. Det har alt sammen betydning for, om der er sorte eller røde tal på bundlinjen, når året er omme. Byggebranchen kan tjene både på gyngerne og karrusellen, hvis bare beregningerne bliver bedre. Dækningsbidraget stiger Både små og store virksomheder inden for byggebranchen oplever hvert år, at overskuddet udebliver på grund af budgetoverskridelser og forsinkelser. Branchens aktører er derfor i høj grad vant til at skulle hente ind på gyngerne, hvad man har tabt på karrusellen. Men det er faktisk muligt at få kontrol over økonomien og skabe sorte tal, for indtjeningsmulighederne er gode - ikke kun i opgangstider. Det mener i hvert fald Magnus Therkildsen, der er udviklingsdirektør i softwarehuset CodeGroup A/S. - Den faktiske indtjening i byggebranchen er generelt dårlig, når man ser på omsætningen. Og det er både ærgerligt og unødvendigt, siger han. - Byggeboomet vil tilsyneladende ingen ende tage, så der er arbejde nok i branchen. Men det er langt fra alle byggerier, der er værd at satse på, og alt for mange i branchen har simpelthen for svært ved at sortere. De byder på alt for meget, og derfor går det ofte galt, mener udviklingsdirektøren. Magnus Therkildsen er en af de to partnere i CodeGroup A/S, der står bag det succesfulde kalkulationsprogram Sigma. - Når man afgiver tilbud på et byggeri, skal man foretage en risikovurdering. Derfor er det vigtigt at nå frem til et så realistisk billede af byggeriet som muligt, forklarer han. Udviklingsdirektør Magnus Therkildsen, CodeGroup A/S - Sigma giver det overblik, der skal til for at kunne lave mere præcise beregninger. Det betyder, at risikoen for budgetoverskridelser bliver mindre og forståelsen af hele projektets økonomiske sammenhæng bliver klarere. Dermed bliver chancen for reelt at tjene penge langt større. Det er ikke kun folkene bag Sigma, der er positive. Programmet har vakt begejstring i store dele af byggebranchen, hvor man glæder sig over Sigmas enkle og overskuelige udformning. - Jeg føler, at med Sigma er jeg foran konkurrenterne, så jeg er ked af at anbefale det til andre, fortæller Dan Pilgaard Nielsen, tilbudskoordinator hos entreprenør- & byggefirmaet A. Enggaard A/S. Dan Pilgaard Nielsen fremhæver især, hvor nemt det er at styre kalkulationen og bevare overblikket med Sigma. - Det er et utroligt alsidigt kalkulationsprogram, som kan anvendes til alle entrepriseformerne, fagentrepriser med egenproduktion, hovedentreprise og de helt store totalentrepriseopgaver. - I en totalentreprisekonkurrence kan kalkulationen udvikle sig i takt med projektet. Et skitseprojekt, hvor kalkulationen fylder ganske få linjer, fordi man for eksempel har brugt programmets successive kalkulationsdel, kan ende med at blive en meget detaljeret kalkulation, uden at brugeren mister overblikket. Flere virksomheder oplever imidlertid også en mere indirekte gevinst, når de indfører Sigma: Samarbejdet bliver bedre afdelingerne imellem. Strømlinet samarbejde Sigma har længe ligget forrest i kalkulationsfeltet, blandt andet fordi systemet er bygget op som en Microsoft Windows træstruktur, hvilket letter opbygningen af en kalkulation væsentligt. Med Sigma er det nemt og overskueligt at kalkulere og hente dele ind fra tidligere beregninger. Og på grund af den enkle struktur er det også let at udveksle dele af kalkulationer med andre. Slutskemaet i Sigma giver hurtigt overblik over et projekt. Derfor vil det være muligt f.eks. for en leder at evaluere og tage stilling til projektet, uanset hvor meget eller lidt han har været involveret i selve kalkulationen. Et fælles kalkulationsværktøj som Sigma binder ledelse, administration og udførsel på pladsen sammen, og endeløse diskussioner om, hvordan man kalkulerer, bliver overflødige, når alle i virksomheden kalkulerer på samme grundlag. Tilsvarende glider samarbejdet på tværs af virksomheder også lettere, hvis alle parter i en tilbudsrunde bruger Sigma. En hovedentreprenør kan uden problemer udveksle filer med underentreprenørerne, og bagefter kan de forskellige dele nemt samles i én kalkulation igen. Sigma indgår desuden typisk i det læringsog undervisningsmateriale, som byggeriets uddannelsesinstitutioner bruger. Derfor har ingeniører og konstruktører ofte godt kendskab til Sigma allerede inden, de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det Digitale Byggeri De statslige bygherrekrav, som trådte i kraft ved årsskiftet, vil efter al sandsynlighed rive hele byggeriet med sig i en omfattende digitaliseringsproces. Sigma 2007 understøtter hele viften af digitale krav, heriblandt dem der stilles til 3D. Den nye Sigma 2007 giver f.eks. mulighed for at trække mængdeangivelser ud af CAD-tegninger og indlæse dem direkte i en kalkulation. På den måde kan et helt byggeri prissættes direkte på baggrund af CAD-tegningen, og risikoen ved tabt information mellem tegning og kalkulation bliver betydeligt mindre. For at følge med udviklingen inden for digitalt byggeri, kræves et professionelt værktøj, der rækker langt ud over f.eks. regneark. Med Sigma 2007 har blandt andre entreprenører og arkitekter fået netop sådan et værktøj. Sigma forhandles af CodeGroup A/S. Yderligere information på Her er det muligt at få en online demonstration af Sigma eller kontakte en sælger, der kan fortælle mere om løsningen og hvad den kan betyde for netop Deres virksomhed.

20 To the future Kilen. Kunde: CBS. Arkitekt: Lundgaard & Tranberg. Entreprenør: Pihl. Vinder af Royal Institute of British Architects European Awards 2006 Foto: Tao Lytzen for CBS Drømmen om det ultimative? Arkitektonisk vilde idéer, optimalt indeklima og sund økonomi kan sagtens gå hånd i hånd. NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning. Kun fantasien sætter grænser

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

UDBUDS- OG ANLÆGSSTRATEGI

UDBUDS- OG ANLÆGSSTRATEGI 2013-2014 Kultur- og Fritidsforvaltningen Tekst: Lars Høier, (A&U) Grafi k: Marianne Rich-Byberg (P&B), Nyropsgade 1, 5. sal, 1602 København V Indledning er en professionel indkøbsorganisation, der anvender

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Industri og byggeri. - hvornår er byggeriet industrialiseret? oktober 2005 1

Industri og byggeri. - hvornår er byggeriet industrialiseret? oktober 2005 1 Industri og byggeri oktober 2005 1 Indhold: 1. Præsentation 2. En vision 3. Byggeriets lock-in situation 4. Industrialiseringens elementer 5. Den industrialiserede byggeproces 6. Industrialiseringens nyere

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4

BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4 BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4 Virksomhed: Bygherre YZ Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 For entreprisen: Byggeafsnit OU37-2, Syddansk Universitet (sag nr. 1291-007) Virksomhed: H Skjøde Knudsen A/S Gyldigt til og med: 10. februar 2015 Er evalueringen afbrudt?:

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009

IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 IKEA Odense - en artikel fra Byggeri 8-2009 Bag den eksisterende butik på bare 1400 m2 tårner den nye bygning sig op. Boligvarehus i to plan Om kort tid åbner Danmarks største Ikea i Odense Af Terkel Bo

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

C-WEB. Construction WEB C-WEB

C-WEB. Construction WEB C-WEB C-WEB TM Construction WEB C-WEB TM Construction WEB Digital byggestyring 01 Hvad er C-WEB TM 02 Fordele 03 Kom nemt igang C-WEB TM er et projektstyringsværktøj til håndtering af forespørgsler, tilsyn,

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

DFM nøgletalskonference København 06-11-2014

DFM nøgletalskonference København 06-11-2014 DFM nøgletalskonference København 06-11-2014 Direktør Peter Hesdorf Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Privat non-profit virksomhed Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 9 fastansatte

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Værdiskabelse og Trimmet Projektering Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Medlemsmøde Lean Construction-DK 25.-26. november 2008 Rolf Simonsen rs@vaerdibyg.dk Projektet Slidesne er fra et konsulentforløb

Læs mere

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Energiløsninger. innovation

Energiløsninger. innovation Energiløsninger Med basis i kvalitet, design og Med basis i kvalitet, design og innovation Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group ApS er ejet af Komproment og Flemming Lund. Komproment er en succesfuld

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM 3 HÅNDTER EJENDOMME, ORGANISATIONER OG AFTALER ONLINE Caretakerfm står for CaretakerFacilitiesManagement og er et it-værktøj,

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere