Institut for miljø, teknologi og samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for miljø, teknologi og samfund"

Transkript

1 Kommunale miljømyndigheders mulighed for at påvirke virksomheder til at ændre adfærd i miljøinnovativ retning - med Albertslund kommune som case. Udarbejdet af: Karin Friberg Mette Søe Henriksen Jens Johansen Vejledere: Tyge Kjær Bent Søndergaard 2. dobbeltmodul RAPPORTSERIEN NR. 62 JAN Institut for miljø, teknologi og samfund Department of Environment, Technology and Social Studies

2 Resumé: Rapporten tager udgangspunkt i det forhold, at virksomheder i stigende omfang bliver stillet overfor krav om at tage miljøhensyn i forbindelse med deres produktion. Disse krav kommer fra forskellige aktører i virksomhedernes netværk, men i denne rapport er det relationen mellem de kommunale miljømyndigheder og de såkaldte listevirksomheder, der er i fokus. Dét, der gør denne relation central, er, at miljømyndighederne som de eneste skal stille krav til virksomhederne. Endvidere er det også kun miljømyndighederne, der har virkemidlerne til at sikre, at kravene overholdes. De virkemidler, der belyses i denne rapport, er miljøgodkendelser, affaldsregulativer samt en miljøklub. Virksomheders miljøaktiviteter kan finde sted på forskellige niveauer, fra besparelser på el, vand og varme og simple forbedringer (god husholdning) til mere vidtgående ændringer af produktionsprocesserne og måske organisationsforholdene på virksomheden (miljøinnovative aktiviteter). Centralt for de miljøinnovative aktiviteter er, at virksomheden arbejder forebyggende, dvs. forsøger at undgå, at miljøproblemer opstår. Det er denne form for miljøaktiviteter, der efterlyses i rapporten, og hovedproblemstillingen er, hvorvidt de kommunale miljømyndigheder, ved hjælp af ovennævnte virkemidler, kan bidrage til at igangsætte miljøinnovative aktiviteter på listevirksomhederne. Konklusionerne i rapporten er, at miljøgodkendelser godt kan anvendes til at få virksomhederne i gang med miljøinnovative aktiviteter. For at dette kan lade sig gøre, er det afgørende, at lovgrundlaget udnyttes fuldt ud, og at myndighederne indarbejder fremadrettede og forpligtende elementer i miljøgodkendelserne, eksempelvis i form af handlingsplaner. Affaldsregulativer kan være med til at sikre øget genanvendelse i kommunen men medfører ikke nødvendigvis, at affaldsmængderne nedbringes. Således kan virksomhederne fortsat producere en given affaldsmængde - sålænge de kan / vil betale for bortskaffelsen. Miljøklubber kan være et udmærket initiativ, det er dog meget afgørende, hvad der er kommunens idé og intentioner med miljøklubben. I eksemplet i denne rapport er der stort set kun lagt vægt på tiltag, der har økonomisk betydning for virksomhederne. Vi finder, at denne vægt på økonomi er uheldig, idet virksomhederne "vænnes" til at fokusere på den økonomiske effekt af et givet tiltag fremfor den miljømæssige effekt. Det er vores opfattelse, at succeskriteriet i forbindelse med kommunale miljømyndigheders arbejde altid må være at medvirke til, at virksomhederne får nedbragt miljøbelastningen. Denne holdning bør være helt tydelig - ligegyldigt om det drejer sig om miljøgodkendelser, affaldsregulativer eller miljøklubber. TEK - SAM FORLAGET ISBN Æ Roskilde University P.O.Box 260 DK-4000 Roskilde Denmark Phone (+45) Fax (+45) Telex rucbibl dk

3 Indholdsfortegnelse side Kapitel Indledning Problemfelt Problemformulering Projektopbygning Projektets forståelsesramme Hovedlinier i miljøreguleringens udvikling Centrale begreber i projektet Metode Undersøgelsesmetode Kommunalt niveau Albertslund kommune og valg af virkemidler Valg af virksomhed Anvendte metodikker Afgrænsning 20 Kapitel Miljøgodkendelser efter kapitel 5 i Mbl Indledning Myndighedernes grundlag for miljøgodkendelse i følge Mbl.'s kapitel Renere teknologi BAT Udarbejdelse af miljøgodkendelse (generelt) Myndighedens vidensgrundlag Hvad skal en miljøgodkendelse indeholde? Revision af miljøgodkendelser Opsamling på kapitel 2 35 Kapitel Præsentation af Albertslund kommune Albertslund kommune - generelt Det lovbundne miljøarbejde i Albertslund kommune Kommunens arbejde med virksomhederne Udarbejdelse af miljøgodkendelser i Albertslund kommune Affald Frivilligt miljøarbejde: Erhvervslivets Miljøforum "Den lille Grønne Checkliste" Aktiviteter i Erhvervslivets Miljøforum Det fremtidige arbejde i Erhvervslivets Miljøforum Miljøforvaltningens miljøforståelse Opsamling på kapitel 3 57 Kapitel Præsentation af APV Homogenisers A/S Konkurrencevilkår Relationer til koncern, leverandører og kunder Virksomhedens miljøforståelse Medarbejdere og afdelinger 65

4 4.2.2 Miljøpolitik og miljøstyring Virksomhedens miljøhandlinger Produktion Miljøhandlinger med miljøinnovativt potentiale Miljøhandlinger af typen god husholdning Forhold til Albertslund kommune Samarbejde med kommunen Miljøgodkendelsen Erhvervslivets Miljøforum Præsentation af Chem-Trend A/S Konkurrencevilkår Relationer til koncern, leverandører og kunder Virksomhedens miljøforståelse Medarbejdere og afdelinger Miljøpolitik og miljøstyring Virksomhedens miljøhandlinger Produktion Miljøhandlinger med miljøinnovativt potentiale Miljøhandlinger af typen god husholdning Forhold til Albertslund kommune Samarbejde med kommunen Miljøgodkendelse Erhvervslivets Miljøforum Opsamling på kapitel 4 93 Kapitel 5. Opsamlende diskussion Miljøgodkendelser Affaldsregulativer Erhvervslivet s Milj øforum 104 Kapitel 6. Konklusion 109 Perspektivering 115 Litteraturliste 119

5 Kapitel 1

6

7 Kapitel Indledning Virksomheder bliver i stigende omfang stillet overfor krav om at inddrage miljøhensyn i deres produktion og produkter. Miljøkravene kommer fra forskellige sider: leverandører, kunder, myndigheder, forbrugere, finansielle institutioner osv. Kunder kan f.eks. stille krav om miljøcertificering, de finansielle institutioner kan stille krav om "ordnede miljøforhold" i forbindelse med långivning, myndigheder stiller med Miljøbeskyttelsesloven (Mbl.) 1 krav om forskellige tiltag i forbindelse med f.eks. miljøgodkendelser 2 osv. Virksomhedernes eksterne relationer er dermed af væsentlig betydning for miljøarbejdet på virksomheden. Projektet udspringer af en interesse for, hvordan virksomheder kan påvirkes til at integrere disse miljøkrav i deres arbejde. Som nævnt påvirkes virksomhederne af mange forskellige relationer, men i dette projekt vil vi fokusere på én enkelt relation, nemlig relationen mellem de såkaldte listevirksomheder og de kommunale miljømyndigheder. Denne relation er central, da miljømyndighederne er de eneste, der skal stille miljøkrav til alle særligt forurenende virksomheder og som har redskaber til at sikre, at kravene efterleves. Vi vil se på, hvordan de overordnede intentioner om indførelse af renere teknologi, som f.eks. er beskrevet i Mbl., i praksis forvaltes i kommunale myndigheders miljøarbejde med virksomheder. Herunder vil vi belyse, hvordan kommunale myndigheder har mulighed for at påvirke virksomhedernes miljøarbejde, i en retning, der fremmer indførelse af renere teknologi og miljøinnovativ tankegang dels i det lovbundne reguleringsarbejde og dels i det ikke-lovbundne miljøarbejde. Miljømyndighederne fungerer allerede i dag både som myndighed og vejleder over for virksomhederne, og vi ønsker at undersøge, om mulighederne i samspillet med virksomhederne udnyttes optimalt. For at skabe et overblik over hvilke aktiviteter der har været iværksat inden for vores emneområde har vi undersøgt, hvilke initiativer der har været inden for renere teknologi-området, og hvad kommunerne har gjort for at understøtte udbredelsen af renere teknologi og proaktiv miljøadfærd på virksomheder. Til belysning heraf har vi læst en række af Miljøstyrelsens Miljøprojekter. Disse rapporter omhandler afsluttede renere teknologi-projekter iværksat af danske kommuner og udført på lokale virksomheder. Ligeledes er Kommunernes Landsforenings KURS-projekt inddraget. Der har i miljøprojekterne været god basis for at opnå betydelige miljøforbedringer i og med, at de deltagende virksomheder har været indstillet på at medvirke. De fleste resultater er dog besparelser på el, vand og varme eller forbedringer af eksisterende produktion / produkter. Med andre ord har der været tale om at arbejde med de miljøproblemer, der har kunnet løses 1 Miljøbeskyttelsesloven: "Lov om miljøbeskyttelse". Lov nr. 358 af 6. juni 1991 (med senere ændringer), her anvendes forkortelsen Mbl. ^ I projektet anvendes begrebet miljøgodkendelse om godkendelse efter kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven.

8 internt på virksomheden, og vi betegner denne form for miljøarbejde "god husholdning" (besparelser på el, vand, varme og lignende). Det er vores indtryk, at de igangsatte miljøprojekter ikke har resulteret i løsninger, hvor virksomhederne ændrer den eksisterende produktion eller produkter. Dette kan hænge sammen med, at der - for at motivere virksomhederne yderligere - i en del af projekterne lægges op til, at virksomhederne kan tjene penge på miljøarbejdet. Virksomhederne "opdrages" hermed til, at miljøarbejde er noget, de kan tjene penge på, og der vil dermed opstå en risiko for, at miljøtiltag, der medfører større investeringer, kan være svære at få iværksat. Det skal i denne sammenhæng understreges, at arbejdet med god husholdning på virksomhederne kan være udmærket som start på et mere systematisk miljøarbejde, da det kan give virksomhederne det nødvendige overblik over deres miljøbelastning. Det er dog væsentligt, at det kun er starten på et mere langsigtet strategisk miljøarbejde - forebyggende miljøstrategier. Et andet problem med de gennemførte renere teknologi-projekter er, at de udelukkende fokuserer på den enkelte virksomhed og løsningsmuligheder internt på virksomheden. Der tages ikke højde for, at mange af virksomhedernes miljøproblemer samt løsninger på miljøproblemerne skal søges i et samarbejde mellem virksomhederne og deres eksterne relationer. Dette er uhensigtsmæssigt, da en snæver betragtning af virksomheden i mange tilfælde ikke er nok til at sikre en optimal løsning på et givet miljøproblem. En løsning med større miljøeffekt forudsætter i mange tilfælde, at virksomheden samarbejder med f.eks. en leverandør om at udvikle et bestemt og mindre miljøbelastende produkt eller løse et givet miljøproblem. Vi stiller os derfor tvivlende overfor, hvorvidt sådanne renere teknologi-projekter er løsningen, hvis virksomheder skal igangsætte miljøarbejde, der rækker længere end de "godhusholdnings"-projekter, der lægges op til i Miljøstyrelsens projekter. Spørgsmålet bliver dermed, hvordan virksomhederne kan påvirkes til at iværksætte miljøarbejde, der ikke udelukkende fokuserer på god husholdning på virksomheden, men også forsøger at løse de miljøproblemer, der måske forudsætter et større samarbejde med de eksterne relationer. Den type af miljøarbejde, der efterspørges i projektet, er som antydet ovenfor, de mere vidtgående forandringer af produktion / produkter og som i langt de fleste tilfælde forudsætter et vist samarbejde med virksomhedernes eksterne relationer. I projektet benævnes denne type af miljøarbejde som miljøinnovative aktiviteter De kommunale miljømyndigheder har forskellige 'redskaber' til at regulere listevirksomhedernes miljøadfærd med. Disse er primært de lovbundne, som de skal bruge i form af miljøgodkendelser, grænseværdier, tilladelser, påbud, forbud m.m., dels redskaber såsom dialog og aftaler, som kommunen i miljøarbejdet kan bruge som en vigtig del af godkendelsesarbejdet. Formålet med den dialog-prægede regulering er at påvirke virksomhederne til at tænke i forebyggende miljøstrategier. Vi har i projektet valgt at fokusere på, hvordan to af de kommunale miljømyndigheders lovbundne opgaver, nemlig miljøgodkendelser samt de kommunale affaldsregulativer, kan udnyttes til at igangsætte miljøinnovative aktiviteter på virksomhederne. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser har miljømyndighederne mulighed for at påvirke indholdet af det miljøarbejde, der iværksættes på virksomhederne, og vi ser derfor miljøgodkendelser som et væsentligt redskab i forbindelse med regulering af virksomheders miljøadfærd.

9 Det er den kommunale miljøforvaltning, der udarbjder kommunens affaldsregulativer, og dermed kan de krav, der stilles til virksomhederne om sortering i forskellige affaldsfraktioner, have betydning for virksomhederne. Som et udgangspunkt opnår virksomhederne et større overblik over deres affald samt de omkostninger, der er forbundet med bortskaffelsen af affaldet. Dermed er det muligt, at virksomhederne ønsker at nedbringe deres affaldsmængder og - typer, hvilket kan medføre, at der ændres ved de affaldsfrembringende processer i produktionen. Udover de lovbundne opgaver har myndighederne også mulighed for at iværksætte forskellige aktiviteter til formidling af informationer om f.eks. miljøstyring 3, tilskudsordninger m.m. Disse aktiviteter kan bestå af miljøklubber, foreninger, "gå-hjem-møder" eller lignende, og virksomhedernes deltagelse heri er frivillig. Indholdet i aktiviteterne kan variere, men det kan bl.a. være virksomhedsbesøg, konsulentbesøg, foredrag m.m.. Ved miljømyndighedernes miljøarbejde forstår vi myndighedernes miljøforståelser og miljøhandlinger. Vi mener, at det er af stor vigtighed, at miljømyndighederne i deres miljøarbejde er deres miljøforståelse bevidst. Miljøforståelsen er snævert knyttet til hvilke miljøproblemer, der anses for væsentlige, og dermed får miljømyndighedernes forureningsbegreb stor betydning. Er dette primært knyttet til luft- og lugtemissioner, støj og spildevand (nabogener), og er det denne miljøforståelse, der formidles til virksomhederne, kan det medføre, at virksomhederne også får et snævert forureningsbegreb og dermed en snæver opfattelse af deres miljøproblemer. Dermed er der en risiko for, at virksomhedernes opmærksomhed flyttes fra de væsentligste miljøproblemer, da disse ikke nødvendigvis er indeholdt i det snævre forureningsbegreb. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser og miljømyndighedernes arbejde generelt, får det således stor betydning, at myndighederne gør sig klart, hvad det er for en miljøforståelse, de formidler til virksomhederne, da det kan påvirke virksomhedernes miljøadfærd. Ved virksomhedernes miljøadfærd forstår vi virksomhedens miljøforståelse (f.eks. miljømæssige prioriteringer, miljøpolitik mv.) og miljøhandlinger (produktionen, miljøbelastningen). Formidler miljømyndighederne en snæver opfattelse af miljøproblemerne, kan dette blive en barriere for at iværksætte tiltag, der går videre end god husholdning. Når de kommunale miljømyndigheder skal udarbejde miljøgodkendelser, skal de stille forskellige typer af vilkår til virksomhederne. Disse vilkår retter sig bl.a. mod luft- og lugtemissioner, støj og spildevand altså et snævert forureningsbegreb, hvilket hænger sammen med, at miljømyndighederne ofte støtter sig til gældende vejledninger om virksomhedernes emissioner. Derudover anbefales det i Godkendelsesvej ledningen 4, at alle virksomheder indfører et miljøstyringssystem, og Miljøstyrelsen forventer, at alle virksomheder "over en tid" vil indfø- * Miljøstyring: I projektet betegner begrebet miljøstyring, at en virksomhed hele tiden gennemløber en cyklus, der består af flere faser: Først en kritisk vurdering af den samlede miljøbelastning, der på et givent tidspunkt findes på virksomheden, derefter prioritering af indsatsområder, udvikling af løsninger og implementering af dem og endelig igen en kritisk vurdering af de gennemførte tiltag, som så danner den nye baggrund for en gentagelse af processen. Det er vigtigt, at det i denne proces er alle miljøbelastninger, der tages op ikke kun udvalgte som for eksempel energiforhold (Godkendelsesvejledningen s. 51). 4 Godkendelsesvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 1993: "Godkendelse af listevirksomheder".

10 re det frivilligt (Miljøstyrelsen, 1993 d, s. 51). Miljøstyrelsen anbefaler via Godkendelsesvejledningen, at virksomheder indfører miljøstyring, men råder samtidigt kommunerne til ikke at stille krav om miljøstyring i miljøgodkendelserne. Ved udarbejdelse af nye miljøgodkendelser af listevirksomheder er enkelte kommunale miljømyndigheder således begyndt at stille vilkår om, at virksomhederne skal udarbejde driftsjournaler, der minder om eller kan være starten til et mindre miljøstyringssystem, andre kommunale miljømyndigheder stiller derudover også vilkår om, at virksomheden udarbejder handlingsplaner for mulighederne for indførelse af renere teknologi på virksomheden. Indholdet i driftsjournalerne kan have betydning for de aktiviteter, der sættes i gang på virksomhederne, og dermed får myndighedernes miljøarbejde stor betydning. Er kravene til indførelse af driftsjournaler upræcise og ikke produktionsspecifikke og er fokus i brugen af driftsjournalerne rettet imod god husholdning, og virksomhederne ikke iværksætter yderligere miljøarbejde, end det der forudsættes for at overholde loven, kan driftsjournalerne dermed komme til at udgøre en barriere for andre miljøløsninger. 1.2 Problemfelt Projektet tager udgangspunkt i relationen mellem miljømyndighederne i Albertslund kommune og to virksomheder i kommunen, og vi vil belyse de muligheder, Albertslund kommune har for at igangsætte miljøinnovative aktiviteter på virksomhederne. Vi arbejder udfra en formodning om, at de kommunale miljømyndigheders miljøarbejde (miljøforståelse og -handlinger) har stor betydning for den miljøadfærd, der udfoldes på virksomhederne. Da virksomhederne på baggrund af deres miljøgodkendelser er nødt til at overholde de stillede vilkår, får miljømyndighedernes miljømæssige prioriteringer og fokus stor betydning i denne sammenhæng. Hvis miljømyndighederne har en snæver opfattelse af, hvad der er virksomhedernes miljøproblemer, er der en risiko for, at miljømyndighederne får flyttet virksomhedernes opmærksomhed væk fra eventuelle mere væsentlige problemer. På denne baggrund opstiller vi følgende problemformulering: Problemformulering: Hvordan kan Albertslund kommune påvirke virksomhederne i kommunen til miljøinnovativ adfærd, og hvilken miljøforståelse lægger kommunen til grund herfor? 1.3 Projektopbygning Kapitel 1 indeholder, som det fremgår af det foregående, indledning, problemfelt samt pro-

11 blemformulering. Derefter følger der et afsnit, der omhandler projektets forståelsesramme. Formålet med dette afsnit er at redegøre for nogle centrale begreber i projektet, samt at præcisere vores opfattelse af sammenhængen mellem miljøforståelsen hos de kommunale miljømyndigheder og virksomhedernes miljøadfærd. Efter projektopbygning følger et metodeafsnit, hvor vi vil redegøre for vores undersøgelsesmetode og valg af empiri, herunder valg af det kommunale reguleringsniveau, valg af konkret kommune og valg af virksomheder. Vi vil i denne sammenhæng også beskrive, hvordan vi ved hjælp af vores cases vil belyse vores problemstilling. Til sidst kommer et afsnit, der beskriver og begrunder vores valg og fravalg. Kapitel 2 beskriver reguleringsgrundlaget for miljøgodkendelserne i form af Mbl., Godkendelsesbekendtgørelsen 5, Indkaldelsesbekendtgørelsen 6 og Godkendelsesvej ledningen. Dette gøres for at få et indblik i de muligheder, der gennem lovgivningen gives kommunerne til udarbejdelse af miljøgodkendelser. Dermed opnår vi et vurderingsgrundlag til at bedømme, hvorvidt Albertslund kommune udnytter de givne muligheder fuldt ud. Kapitel 3 er en præsentation af Albertslund kommune. Kapitlet indeholder desuden en nærmere beskrivelse af de 3 virkemidler, vi har valgt at fokusere på i projektet nemlig de lovbundne opgaver i form af miljøgodkendelser og affaldsregulativer samt en ikke-lovbunden aktivitet i form af etablering af en miljøklub - "Erhvervslivets Miljøforum". I kapitlet beskrives dels proceduren omkring udarbejdelsen af miljøgodkendelser, dels kommunens affaldsregulativer. Erhvervslivets Miljøforum beskrives med henblik på at undersøge, hvilke aktiviteter der finder sted og, hvilke muligheder dette giver kommunen for påvirkning af virksomhederne. Kapitel 4 er en præsentation af de to virksomheder, Chem-Trend A/S og APV Homogenisers A/S, som vi arbejder med i projektet. Det centrale i dette kapitel er dels nogle faktuelle oplysninger om begge virksomheder: Hvad er det for virksomheder, hvad producerer de osv. Vi undersøger virksomhedernes miljøgodkendelser med henblik på at beskrive, dels hvilke miljøproblemer virksomhederne har, dels hvilke vilkår, der er blevet stillet i forbindelse med virksomhedernes miljøgodkendelser. Desuden belyser vi betydningen af Albertslund kommunes affaldsregulativer og miljøklubben Erhvervslivets Miljøforum. Endelig foretager vi en vurdering af, hvorvidt de 3 virkemidler har betydning for virksomhedernes miljøadfærd. Kapitel 5 er en opsamlende diskussion af de foregående kapitler. Vi vil her diskutere, om Albertslund kommune udnytter de muligheder, der er for at påvirke virksomhederne gennem miljøgodkendelserne, affaldsregulativerne og gennem aktiviteter i stil med Erhvervslivets Miljøforum. Vi ønsker dermed at belyse, hvilken betydning de tre virkemidler har haft for virksomhedernes miljøadfærd. Kapitel 6 Konklusion Perspektivering - > Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991, "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed ". 6 Indkaldelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992, "Bekendtgørelse om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomheder ".

12 1.4 Projektets forståelsesramme I følgende afsnit opstiller vi forståelsesrammen for vores projekt. Projektets centrale begreber beskrives, og der gives en kort beskrivelse af miljøreguleringens udvikling fra at regulere virksomhedernes miljøbelastning 7 næsten helt uden at se på virksomhederne selv til nutidens miljøregulering, der efterhånden nærmer sig kilden til miljøproblemerne. Den nuværende miljøregulering bygger dog stadig på elementer fra tidligere miljøreguleringsstrategier, hvilket har stor betydning for miljømyndighedernes miljøforståelse samt, på de vilkår der kan stilles til virksomhederne. Myndighedernes miljøarbejde har betydning for virksomhedernes miljøadfærd, og de miljøtiltag de iværksætter, idet de vilkår, der stilles i virksomhedernes miljøgodkendelser, er med til at påvirke virksomhederne i en bestemt retning. Myndighedernes miljøarbejde er knyttet til det udvidede forureningsbegreb, der ligger i Mbl., og det snævre forureningsbegreb der udtrykkes i de eksisterende bekendtgørelser og vejledninger, som der handles udfra i den enkelte miljøforvaltning. Dermed bliver der sammenhæng imellem miljømyndighedernes forureningsbegreb og den miljøforståelse, der formidles til virksomhederne. I projektet arbejdes der med en række centrale begreber. Disse er: miljøarbejde, miljøforståelse, miljøhandlinger, miljøadfærd, god husholdning, miljøinnovative løsninger, miljøinnovative virksomheder samt miljøkapacitet. Vi vil i det efterfølgende forklare begreberne og redegøre for den sammenhæng, vi ser mellem de forskellige begreber. Projektet tager udgangspunkt i netværk, idet vi har en forståelse af, at virksomhederne er afhængige af deres relationer til omverdenen, og at virksomhederne derfor skal ses i denne kontekst. Vores forståelse af netværk er bred, idet vi opfatter alle eksterne aktører, som virksomheden har relationer til, som dele af netværket. Udover kontakterne til kunder og leverandører har virksomheder relationer til myndigheder, brancheorganisationer, fagforeninger, konkurrenter, banker etc.. Omkring en given virksomhed er der på denne måde et helt net af relationer, som kan danne mere eller mindre komplicerede sammenhænge, hvor de aktuelle aktører interagerer. Netværket indholder således alle typer af berøringsflader i forhold til virksomheden. Dele af netværket vil være formelle måske kontraktlige forhold, andre uformelle f.eks. personlige kontakter, nogle dele vil være karakteriseret ved at håndtere de materielle forhold, andre vil formidle information eller krav, og andre igen vil håndtere finansielle forhold. Som nævnt i indledningen fokuserer vi i dette projekt på en enkelt relation, nemlig relationen mellem virksomheder og myndigheder, men udfra en forståelse af, at andre relationer er vigtige. Vi beskriver de to funktioner, som myndighederne har overfor virksomhederne, nemlig de kravfastsættende funktioner (vilkår i miljøgodkendelser osv.) som danner kriterier for miljøadfærden på virksomhederne samt de virkemidler, som myndigheden har for at opnå forbedringer i miljøinnovativ retning på virksomhederne gennem opbygning af kompetence og udvikling af ' Miljøbelastning: den samlede mængde emissioner, der er knyttet til en given produktion. Begrebet miljøbelastning dækker således over det ressourceforbrug og affald (her forstået som alle typer emissioner), der er knyttet til en virksomhed (eller en virksomhed i en produktionskæde) (Kjær 1996 b). Der er ikke tale om en vurdering af, om det er godt eller skidt, det omhandler udelukkende mængden / koncentrationen af stoffer. Miljøbelastningen kan opgøres for hele produktets livscyklus (LCA), for et enkelt stof / en bestemt parameter eller en enkelt maskine, for en gruppe af en given virksomheds produkter eller pr. produceret enhed. 8

13 metoder i virksomhederne. Projektet beskæftiger sig således ikke med de eventuelle sociale aspekter af myndighedsrelationen men kun med de formelle. Forståelsen af, at virksomhederne indgår i et netværk, er relevant at inddrage i projektet, da miljøinnovative løsninger nødvendiggør samarbejde med virksomhedernes eksterne relationer. Således pegede vi i indledningen på, at det i forbindelse med løsningen af nogle typer af miljøproblemer kan være nødvendigt at samarbejde med eksterne relationer f.eks. leverandører og kunder. Endvidere er netværksforståelsen også vigtig i forbindelse med diskussionen omkring det snævre og det udvidede forureningsbegreb, fordi det ikke kan lade sig gøre at arbejde udfra et udvidet forureningsbegreb uden at inddrage netværket. I det efterfølgende afsnit vil vi foretage en kortfattet præsentation af de hovedlinier, der har været i miljøreguleringen, og hvilken rolle myndighederne har haft i den forbindelse. Gennem den historiske baggrund for den gældende miljøregulering og miljøreguleringens udvikling vil vi meget kort skitsere den miljøstrategi, der til forskellige tidspunkter har været den gældende. Endvidere vil vi forsøge at trække de elementer og løsninger frem, der på et givet tidspunkt har været anset for (og som i nogle situationer stadig er) velegnede til at forebygge bestemte miljøproblemer, og som har været kernen i miljøstrategien på de forskellige tidspunkter. Desuden sammenfattes de forskellige strategiers vurderingskriterier kort, dvs. de kendetegn der har været til vurdering af miljøproblemets omfang på baggrund af recipientens tilstand. Efterfølgende beskriver vi den funktion som myndighederne har haft i relationen med virksomheder og myndigheder. Udviklingen af miljøreguleringen kan således også ses som en udvikling af myndighedsrelationen, og da den nuværende regulering stadig har mange elemen-ter fra tidligere perioder, får vi gennem denne udvikling en bedre forståelse af den aktuelle regulering og begreber til beskrivelse af den. Der er ikke tale om nogen uddybende historisk beskrivelse, idet afsnittet blot skal tjene til at illustrere de forskellige kriterier til vurdering af virksomhedernes miljøbelastning og strategier, samt den funktion miljømyndighederne har haft i de forskellige perioder Hovedlinier i miljøreguleringens udvikling Til de forskellige perioder i miljøreguleringens historie knytter der sig forskellige opfattelser af, hvilken og hvor meget forurening miljøet har kunnet klare, ligesom der har været forskellige opfattelser af, hvor det reguleringsmæssige fokus skulle rettes hen for at opnå en tilstrækkelig effektiv forureningsbekæmpelse. Der har derfor i miljøreguleringens historiske udvikling ligget forskellige kriterier til grund for reguleringen af virksomhederne, og disse vurderingskriterier har efterfølgende medført, at der har været lagt forskellige strategier til at afhjælpe miljøproblemerne. Ca : Den recipientorienterede reguleringsstrategi. Baggrunden for reguleringen i denne periode var vedtagelsen af den første miljølov i 1973 (Elling, s. 17). Hovedprincippet var at opnå kontrol med virksomhedernes aktiviteter og især

14 bortskaffelse af spildstoffer med det formål at undgå nabokonflikter. Som udgangspunkt var der en tro på, at naturen kunne aftage en vis mængde affaldsstoffer, idet der var en forestilling om, at naturen havde en vis "selvrensende" effekt. Dog måtte koncentrationen af de miljøskadelige stoffer ikke blive for høj på de forskellige lokaliteter (Kjær, 1996 b). En måde til at undgå dette blev fortynding og / eller rensning, men der blev ikke lagt vægt på tiltag, der kunne forhindre problemernes opståen. Der var altså tale om en rensnings- og fortyndingsstrategi, der gik ud på, at hvis bare de miljøskadelige stoffer blev fortyndet nok, udgjorde de ingen fare for miljøet. Fokus var altså på lokale miljøbelastninger, mens forbruget af ressourcer ikke indgik i reguleringen. Vurderingskriterierne i denne periode var recipientkvalitet, immisionseffekter samt grænseværdier, og virkemidlet var at få lokaliseret virksomhederne i forhold til recipienten (Kjær, 1996 b). Ca : Reguleringsstrategi der retter sig mod miljøanlæg. Selvom en række lokale miljøforureningsforhold kom under kontrol (Elling, 1991, s. 18), var miljøproblemerne trods alt for store, og for at undgå at de miljøfarlige stoffer havnede i miljøet, blev der etableret en række forskellige anlæg, der skulle tage sig af affaldsstofferne. Dermed fik skorstenene sine filtre, vandet fik sine spildevandsrensningsanlæg, og det faste affald blev placeret på diverse deponerings- og forbrændingsanlæg. Strategien var det, vi kunne kalde en end-of-line strategi, og på virksomhederne blev løsningen at opsætte filtre. Dermed var problemerne selvfølgelig ikke løst, da virksomhederne blot fik omdannet et miljøproblem til et andet. Vurderingskriterierne var emissionskvaliteter og mængder - afhængig af affaldstype, grænseværdier samt absolutte miljøbelastninger. Fokus var stadig rettet mod lokale miljøproblemer, og ressourceanvendelsen indgik stadig ikke. Virkemidlerne var filterløsninger afhængig af affaldstype (emission) (Kjær, 1996 b). Ca > Begyndende kildeorientering. End-of-line løsningerne resulterede ikke i, at miljøproblemerne blev løst. Affaldsstofferne blev ikke bortskaffet med miljøanlæggene men ændrede blot form. Dette medførte, at opmærksomheden efterhånden blev rettet mod de stoffer, der var årsag til problemerne. Dermed blev renere teknologi præsenteret som et svar på miljøproblemerne, i starten primært som kildeorienteret affaldsstrategi-løsninger i form af genanvendelsessystemer og minimering af en given affaldstype (Kjær, 1996 b). Vurderingskriterierne var stadigvæk emissionskvaliteter og mængder efter affaldstyper, grænseværdier samt absolutte miljøbelastninger. Fokus var også stadig rettet mod lokale miljøbelastninger, og resourceanvendelsen indgik ikke. Virkemidler blev genanvendelse og renere teknologi orienteret mod de kritiske affaldstyper. Det centrale i de ovenfor beskrevne perioder er en meget snæver opfattelse af, hvornår der er tale om forurening. Det snævre forureningsbegreb omfatter kun de miljøbelastninger, som direkte knytter sig til den enkelte virksomhed, og som geografisk sker fra eller på selve den aktuelle virksomhed i form af luft- og lugtemissioner, støj og spildevand. Typisk vil det være miljøbelastninger i forhold til naboer eller det umiddelbare nærmiljø i øvrigt. Myndighedsrelationen har igennem disse perioder udviklet sig fra udelukkende at være kravfastsættende og 10

15 kontrollerende til også at være vejledende således, at myndigheder også fungerer som dialogpartnere. Imidlertid inddrager ingen af de tre strategier hverken virksomhedernes netværk eller opbygning af kompetence i virksomhederne, og alle tager udgangspunkt i det snævre fokus på emissioner. I den sidste periode (begyndende kildeorientering) er der dog en begyndende opmærksomhed mod affald, der indgår i det udvidede forureningsbegreb. Det udvidede forureningsbegreb inddrager, udover elementerne i det snævre forureningsbegreb, også affald, spild og restprodukter, ressourceanvendelsen i produktionen (rå- og hjælpestoffer samt transport) og miljøbelastninger i det kredsløb, der påvirkes af virksomheden (udvinding af råstoffer > bortskaffelse). Det vil sige, at det udvidede forureningsbegreb også indeholder de miljøbelastninger, der er indirekte konsekvenser af en virksomheds produktion, og som kan finde sted andre steder i produkternes livscyklus. Som det fremgår, er der ganske stor forskel på, hvad de to forureningsbegreber dækker over. Det bliver dermed afgørende for reguleringen af virksomheder og dermed de efterfølgende resultater, hvilket begreb miljømyndigheden tager udgangspunkt i. Den nuværende Mbl. bygger på det udvidede forureningsbegreb, men da forvaltningen af miljøloven ikke alene er baseret på Mbl. men også på den miljølovgivning, der går forud f.eks. ældre vejledninger omkring luft, lugt og støj, vil det snævre forureningsbegreb præge de kommunale myndigheders forståelse af miljøproblemerne, deres muligheder og dermed måde at regulere virksomheder på. Dette kan medføre, at miljømyndighederne, hvis de primært støtter sig til de gældende bekendtgørelser og vejledninger, formidler det snævre forureningsbegreb til virksomhederne. Da det snævre forureningsbegreb forholder sig til emissioner, kan løsningen på en række af virksomhedernes miljøproblemer således blive at sætte et filter op eller bygge en højere skorsten. De gamle strategier bruges således fortsat, idet der stadig lægges overvejende vægt på omfanget af emissioner og koncentrationer. Reguleringen har bevæget sig fra en fortyndingsstrategi, hvor det blot handlede om at bygge højere skorstene eller lede spildevandet ud på så dybt vand som muligt til at formulere en renere teknologistrategi, hvor løsninger på miljøproblemerne søges i teknologiske ændringer indenfor virksomheden. Miljøreguleringens fokus har dermed ændret sig fra at være rettet mod recipienten til at rette sig mod selve virksomheden og går således tættere og tættere på kilden til problemerne. Udviklingen kan således udlægges på den måde, at der har været en stigende materialisering, idet det i stadigt stigende omfang erkendes, at det er materialerne / stofferne i sig selv, der er problemet, og som der derfor fokuseres på. Dermed bliver det centralt at udvikle en strategi, der kan regulere direkte på stofferne, hvorved grunden er lagt til en strategi som den efterfølgende. Egentlig kildeorientering En egentlig kildeorientering forudsætter, at alle miljøproblemer på en virksomhed bringes i fokus, hvilket vil indebære, at udgangspunktet for miljøreguleringen og ikke mindst forvaltningen af miljøloven hos de decentrale miljømyndigheder bliver det udvidede forureningsbegreb. Dermed bliver denne strategis vurderingskriterier nogle andre, nemlig primært miljøbe- 11

16 lastning pr. produceret enhed i produktionen og de relevante dele af produktionskæden (før og efter produktionsleddet). Dernæst kommer miljøbelastningen i det lokale miljø. Endvidere relative miljøbelastninger orienteret mod forbedringer og prioriteringer af miljøbelastninger efter de potentielle miljøeffekter. Virkemidlerne bliver tiltag, der fremmer renere produktion, hvori følgende prioritering skal foretages: Primært ændring af rå- og hjælpestoffer, produkter og processer, sekundært intern genanvendelse og sidst ekstern genanvendelse. Myndighedernes rolle i forhold til virksomhedernes miljøadfærd er stadig kravfastsættende og kontrollerende, men de nye elementer: dialog, vejledning og anvisning af metoder får langt større vægt. Den egentlige kildeorientering tager udgangspunkt i det udvidede forureningsbegreb og lægger op til, at kredsløbsbetragtningen inddrages i reguleringen. Dette er allerede indarbejdet i den nuværende Mbl., hvor der lægges op til, at miljøproblemerne skal ses i hele produktets kredsløb, men der er imidlertid stadig problemer med at omsætte denne intention i de decentrale miljøforvaltninger. Den historiske gennemgang skulle gerne antyde, at de løsninger, der iværksættes på virksomhederne, afhænger af den til tidspunktet fremherskende reguleringsstrategi. Den nuværende miljølovgivning bygger således på elementer fra de tre førstnævnte typer miljøregulering som følge af, at miljøloven ikke er blevet "skiftet ud" men blot revideret og skrevet til. Derudover er en del af miljøreguleringen stadig baseret på tidligere tiders vejledninger, hvoraf den ældste er fra 1984 (støj vej ledningen) og den nyeste fra 1990 (luftvej - ledningen). En konsekvens af dette er, at nogle af grænseværdierne kan være forældede set i forhold til, hvad der er teknologisk muligt i dag. Et andet problem med den nuværende miljøregulering er, at de forældede dele af reguleringsgrundlaget gør, at fokus stadig bliver rettet imod at få virksomhederne til at overholde grænseværdierne fremfor at ændre ved produktionen / produkterne således, at problemerne ikke opstår. Opfattelsen er følgelig stadig i 1990'erne, at de miljøproblemer, der er på virksomhederne, i mange tilfælde kan løses ved at opsætte et filter eller bygge et spildevandsrensningsanlæg. Som vi har beskrevet det, har myndighedernes rolle ændret sig fra at have en udelukkende kontrollerende og kravfastsættende rolle i relationen til virksomhedernes miljøadfærd til at inddrage roller som dialog- og samarbejdspartner, vejleder (dvs. anviser af metoder). Dette er med til at opbygge kompetence hos myndigheden selv men også hos virksomhederne i form af både nye måder og vinkler at se miljøproblemerne på, og nye måder at løse miljøproblemerne på. Opbygning af kompetence medfører forbedringer på virksomhederne og ændring af virksomhedernes miljøadfærd, som viser sig ved iværksættelse af forebyggende miljøtiltag, der ikke blot løser et miljøproblem, når det er opstået, men simpelthen forhindrer det i at opstå. Her er det vigtigt, at virksomheden ser miljøproblemerne i en kredsløbsbetragtning, og at den i sit miljøarbejde sætter ind ved kilden til miljøproblemet og f.eks. iværksætter udviklingsarbejde til løsning af miljøproblemet. Hermed er vi fremme ved projektets centrale problemstilling nemlig, hvordan miljømyndighederne på baggrund af den eksisterende miljølovgivning - på trods af dens fejl og mangler - kan påvirke virksomhederne til at arbejde forebyggende og dermed forhindre, at miljøproblemerne opstår. 12

17 1.4.2 Centrale begreber i projektet I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive de begreber, der er centrale i projektet, samt hvordan sammenhængen er imellem dem. I indledningen introducerede vi kort projektets to hovedbegreber nemlig miljømyndighedernes miljøarbejde og virksomhedernes miljøadfærd, og i forrige afsnit om miljøreguleringens udvikling kom vi ind på to andre væsentlige begreber, nemlig det snævre og det udvidede forureningsbegreb, som udgør en vigtig skelnen i projektet. I projektet arbejdes der med samlebegrebet miljømyndighedens miljøarbejde som både dækker over både de miljøforståelser, der eksisterer i Miljøforvaltningen og hos den enkelte sagsbehandler samt de miljøhandlinger, miljømyndigheden udfører / iværksætter i det konkrete miljøarbejde. Mil i ømyndi ghedens mili øforståelse er både udtryk for en overordnet fælles kommunal strategi med "fælles fodslag" (officielle meninger / holdninger) men også for mere specifikke strategier i den enkelte miljøforvaltning eksempelvis med hensyn til, hvilke miljøproblemer der lægges vægt på i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser. Vi ser primært på den fælles miljøforståelse, men er klar over, at der er individuelle forskelle med baggrund i personlige opfattelser, videns- og uddannelsesmæssige forhold og lignende, som kan have betydning. Fig. 1 Anvendte begreber om myndighedernes miljøarbejde Miljømyndighedens miljøarbejde Forvaltningens og den enkelte miljømedarbejders Miljøforståelse Miljøhandling Mbl. Bekendtgørelser Vejledninger Uddannelse Personlig opfattelse mv. Miljøkapacitet Miljøgodkendelser Affaldsregulativer Erhvervslivets Miljøforum mv. Myndighedernes miljøhandlinger knytter sig til det, de gør - dvs. det miljøarbejde, de udfører. Myndighedernes miljøhandlinger er dels de lovbundne opgaver med udarbejdelse af miljøgodkendelser og affaldsregulativer samt tilsyn med virksomheder osv. Derudover har de kommunale miljømyndigheder også mulighed for at igangsætte aktiviteter med forskelligt 13

18 sigte, f.eks. miljøklubber m.m.. Myndighedernes miljøforståelse vil afspejle sig i deres miljøarbejde med hensyn til hvilke miljømæssige prioriteringer, der foretages og hvilke aktiviteter, der iværksættes og derigennem hvilke forståelser, der formidles til virksomhederne. Vi bruger virksomhedernes miljøadfærd som et samlebegreb for virksomhedens miljøforhold. Det knytter sig til virksomhedens miljøforståelse og miljøhandlinger. Virksomhedens miljøforståelse er et udtryk for, hvordan virksomheden ser på sine miljøforhold, og hvordan den vægter sine miljøaktiviteter. Miljøforståelsen afspejler sig således i den måde, hvorpå virksomhederne prioriterer sine miljøproblemer og sine miljøaktiviteter på. Den måde, miljøaktiviteterne organiseres på i en given virksomhed, er også udtryk for virksomhedens miljøforståelse. Der kan være tale om en fælles miljøforståelse i hele virksomheden, denne kan eksempelvis være udtrykt i virksomhedens miljøpolitik. Ligesom for myndighederne kan der på virksomhederne være forskelle på de ansattes personlige miljøforståelser, hvilket vi dog ikke inddrager. Virksomhedens miliøhandling forstår vi som produktionen og den deraf følgende miljøbelastning. Endvidere er de miljøforbedrende tiltag, som virksomheden iværksætter i form af f.eks. miljøstyring eller udviklingsarbejde, et udtryk for virksomhedens miljøhandling. Fig. 2 Anvendte begreber om virksomhedernes miljøadfærd Virksomhedens miljøadfærd Miljøforståelse Miljøhandling Prioritering af miljøaktiviteter Hi ganisatoriske forhold M iljøpolitik U< idannelse Personlig opfattelse mv. Miljøkapacitet Produktion Miljøbelastning Iværksættelse af miljøforbe d- rende tiltag (f.eks. miljøstyi -ing, miljøinnovative tiltag, udvi k- lingsarbejde) mv. Vi ser sammenhængen mellem miljømyndighedernes miljøarbejde og virksomhedernes miljøadfærd således: 14

19 Relationen mellem miljømyndighederne og virksomhederne er kravfastsættende, idet miljømyndighederne, på baggrund af Mbl., diverse bekendtgørelser og vejledninger, stiller en række krav til virksomhederne i forbindelse med f.eks. miljøgodkendelserne. Derudover har miljømyndighederne en vejledende funktion, i og med de er i dialog med virksomhederne omkring, hvordan ansøgningen om miljøgodkendelse skal udformes, hvad miljøgodkendelsen skal indeholde, og hvordan virksomhederne bedst kan løse deres miljøproblemer. Da miljømyndighederne som hovedregel tager udgangspunkt i gældende vejledninger, kan de dermed risikere at blive formidlere af det snævre forureningsbegreb. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da en snæver betragtning af virksomhedernes miljøproblemer ikke altid vil medføre, at opmærksomheden rettes mod virksomhedernes alvorligste miljøproblemer. På baggrund af miljømyndighedernes udgangspunkt i det snævre forureningsbegreb bliver der dermed fokus på emissioner og grænseværdier, og de løsninger, der lægges op til, bliver derved meget nemt "filterløsninger". Det skyldes, at sådanne løsningstyper på en ofte meget hurtig og effektiv måde kan sørge for, at grænseværdierne overholdes. I projektet anvender vi begrebet god husholdning, som henfører til den type miljøarbejde, der foregår internt på virksomheden. Der vil typisk være tale om, at virksomheden optimerer den eksisterende produktion og derigennem reducerer miljøbelastningen. Således medfører denne type miljøarbejde ikke afgørende ændringer i hverken produktionen eller organisationen. God husholdning er tiltag, der iværksættes indenfor den etablerede organisation og med det eksisterende produktionsapparat. God husholdning kan for eksempel udmønte sig i energistyring, hvor forbruget af energi reduceres, hvilket giver virksomheden en øjeblikkelig økonomisk gevinst. God husholdning kan også være anvendelse af teknologi, der blot omdanner et givet miljøproblem til et andet men mere håndterbart problem. Sammenfattende om god husholdning kan siges, at det ikke egentligt løser en given virksomheds miljøproblemer, idet problemets opståen ikke forhindres, fordi der ikke tages udgangspunkt i kilden til problemet. Er der eksempelvis problemer med et bestemt stof, "nøjes" man med at nedbringe mængderne eller filtrere det fra røgen eller spildevandet, men stoffet som sådan undgås ikke fuldstændigt ved substitution eller ved at skabe de betingelser, der gør det unødvendigt i produktionen. Ved god husholdning bliver løsningen et forsøg på at formindske miljøproblemet fremfor at forebygge det. Konsekvensen af god husholdning er, at det ikke bliver de for miljøet mest optimale løsninger, der vælges. Ofte er der en økonomisk begrundelse bag virksomhedens beslutning om at vælge løsninger, der ikke går ud over god husholdning, nemlig den, at virksomheden ved at spare på energi, vand osv. tjener penge, hvilket ikke altid er tilfældet ved valg afløsninger, der medfører forandringer af den eksisterende produktion og / eller de eksisterende produkter. God husholdning kan dog være et godt udgangspunkt for virksomheden til at få et overblik over den miljøbelastning, der er konsekvensen af en given produktion. Det er dog vigtigt, at virksomheden kun har det som et udgangspunkt for et mere systematisk miljøarbejde, der kan danne fundamentet for den næste type af miljøarbejde, vi vil beskrive. 15

20 De miljøløsninger, der udgør den anden kategori, og som interesserer os, er de løsninger, vi kalder miljøinnovative løsninger. Det grundliggende i begrebet er, at problemet ikke blot søges mindsket gennem optimal udnyttelse af råstoffer og ressourcer, men derimod at dets opståen helt søges undgået. Som begrebet antyder, medfører de miljøinnovative løsninger dermed forandringer af virksomhedernes miljøadfærd enten i produktionen, i organisationen eller i dem begge. Endvidere vil miljøinnovative løsninger ofte kræve inddragelse af eksterne relationer. Givet er det imidlertid, at forandringer af produktionsudstyr og / eller processer ofte vil kræve langt mere viden om de teknologiske muligheder og evne til bearbejdning af denne viden end den optimering af produktionsudstyret, der følger af god husholdning. Oftest vil miljøaktiviteter af denne type forudsætte, at virksomhederne indgår i et samarbejde med de eksterne relationer, f.eks. leverandørerne. Dette er et arbejde, der kræver ressourcer af virksomheden. En udvikling af virksomheden fra primært at vælge løsninger i kategorien god husholdning til at blive i stand til at kunne skabe miljøinnovative løsninger, må derfor forventes så godt som altid at ville kræve organisatoriske ændringer af den ene eller anden art. De virksomheder, der er i stand til på denne måde at skabe miljøinnovative løsninger, vil vi betegne miljøinnovative virksomheder. Evnen til at udnytte virksomhedens ressourcer vil vi betegne virksomhedens miljøkapacitet. Miljøkapaciteten knytter sig både til de teknologiske ændringer, der er mulige i en given virksomhed, samt til de menneskelige ressourcer. Det kan være medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund, deres forståelse af og syn på miljøforhold, syn på miljøstyring, deres kontaktnet mv. Virksomhedens miljøstrategi har også indflydelse på miljøkapaciteten, og det er således alle disse organisatoriske forhold, der vil bestemme mulighederne for, hvordan produktionsudstyret søges udviklet. Dermed er de organisatoriske forhold styrende for, hvilke muligheder der vil være i produktionsudstyret i fremtiden. Sammenfattende kan siges, at miljøkapaciteten er bindeleddet mellem miljøforståelsen og miljøhandlingerne. Miljøkapaciteten er nemlig afgørende for, hvilke af virksomhedens visioner, der vil blive realiseret. Dét at en virksomhed har en stor miljøkapacitet medfører ikke nødvendigvis, at den faktisk også udnyttes, men med en lille miljøkapacitet kommer virksomheden ikke langt i en miljøinnovativ retning. 1.5 Metode Formålet med dette afsnit er at redegøre for vores undersøgelsesmetode og valg af empiri, herunder valget af det kommunale reguleringsniveau, valg af kommune og valg af kommunens virkemidler Undersøgelsesmetode Vi lægger i projektet hovedvægt på at beskrive relationen mellem virksomheder og miljømyndigheder. Det har vi gjort ud fra en interesse for de nye tendenser i miljøreguleringen, 16

21 hvor miljømyndigheder i langt større grad end tidligere nu har mulighed for at gå i dialog med virksomhederne omkring løsning af deres miljøproblemer. Derudover er myndighedsrelationen den eneste relation, der som nævnt skal sikre, at alle virksomheder med en væsentlig forurening stilles overfor miljøkrav. Også kunder har mulighed for at stille sådanne krav, men for den enkelte virksomhed vil sådanne kundekrav afhænge af, hvilke kunder virksomheden har. Skal det sikres, at der faktisk stilles miljøkrav til alle forurenende virksomheder, kan dette derfor kun ske gennem myndighedsrelationen. Til belysning af relationen mellem virksomheder og miljømyndigheder har vi valgt at tage udgangspunkt i et casestudie på kommunalt niveau, nærmere betegnet Albertslund kommune. Casestudiet giver os en mulighed for en uddybende analyse af relationen mellem de kommunale miljømyndigheder, og de virksomheder der reguleres. Casestudiet giver os mulighed for at studere den praksis for miljøarbejdet der er i én bestemt kommune, samtidig med at vi får belyst nogle redskaber - miljøgodkendelser og affaldsregulativer - der som redskaber er repræsentative for alle kommunale miljømyndigheder. Dermed får vi et kendskab til hvilke muligheder der er i disse redskaber, samt hvordan de forvaltes i en enkelt kommune. Da vi ønsker at undersøge, om miljøgodkendelser, affaldsregulativer samt miljøklub kan bidrage til at iværksætte miljøinnovative aktiviteter på virksomhederne, er vi dermed nødt til også at belyse, hvilken effekt de valgte virkemidler har på virksomhedernes miljøarbejde. Med hensyn til virksomheder gælder, at deres forhold er meget kontekstafhængige og for at få viden om, hvilken betydning myndighedernes påvirkning har, er vi derfor nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed. Derved får de undersøgte virksomheder således mest funktion som eksempler. Vi mener dog, at forholdene på case-virksomhederne godt kan sige noget mere generelt om kommunens måde at udøve reguleringen af virksomheder på og udnyttelse af de muligheder, der gives. Undersøgelse af enkelte virksomheder giver desuden mulighed for at få viden om de tanker virksomhederne gør sig omkring kommunens påvirkning og omkring kommunens krav i forhold til de muligheder, der findes i den enkelte virksomhed Kommunalt niveau Læsningen af Miljøstyrelsens Miljøprojekter har givet os en interesse for at undersøge, hvilke muligheder kommunale miljømyndigheder har for at påvirke virksomheder i miljøinnovativ retning, og dette har været en afgørende faktor ved valg af "reguleringsniveau". Derudover ser vi dog også andre argumenter for at vælge denne vinkel. Det er således de kommunale miljømyndigheder, der forvalter miljølovgivningen. Det vil sige, at det er dem, der indenfor lovens rammer, har indflydelse på, hvordan miljøreguleringen udmøntes. Nogle kommuner har mulighed for at opprioritere miljøindsatsen og iværksætte aktiviteter udover, hvad der kræves i Mbl., mens andre kommuner har nok at gøre med at opfylde lovens krav. I og med at der er mulighed for at "gøre nogle ting anderledes", f.eks. stille vilkår om driftjournaler og handlingsplaner, får kommunerne en betydelig indflydelse på valg af miljøløsninger. Med andre ord har kommunerne indflydelse på, "hvor meget miljø vi får for pengene", og hvilke typer af miljøløsninger der opnås. 17

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

5. Godkendelsespligtige landbrug

5. Godkendelsespligtige landbrug 5. Godkendelsespligtige landbrug Indledning Godkendelsespligtige landbrug har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljøet. Landbrugene

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder

3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder 3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder Indledning Anmeldevirksomheder og 42 virksomheder er et bredt spekter af virksomheder, små som store, med vidt forskellig produktion. Ud over at de begge reguleres

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 For Slagelse Kommune Indledning Slagelse Kommune fører tilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljølove og regler. Denne plan er en beskrivelse af de områder, som Slagelse

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD Teknik og Miljø 2012 REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål 3 2 Lovgrundlag reguleringer 3 3 Gebyrer 3 4 Klage mv. 4 5 Overtrædelse og straf 4 6 Bemyndigelse 4 7 Ikrafttrædelse 5

Læs mere

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko

Affaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Affaldsanlægssektorplanen Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Koalitionsaftale 2014 2018 Miljø/affald Vi har et fælles ansvar for at passe på vores natur og miljø. Borgerne

Læs mere

1. INTRODUKTION... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.2.1 Uddybning og afgrænsning af problemformuleringen... 8 2. METODE... 9 2.

1. INTRODUKTION... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.2.1 Uddybning og afgrænsning af problemformuleringen... 8 2. METODE... 9 2. 1. INTRODUKTION... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.2.1 Uddybning og afgrænsning af problemformuleringen... 8 2. METODE... 9 2.1 TEORETISKE BEGREBER TIL STRUKTURERING AF ANALYSEN /ANALYSEREDSKABER:...

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 4 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD I NÆSTVED KOMMUNE Gældende fra den 28.2.2012 1 I GENEREL DEL 3 1 FORMÅL 3 2 LOVGRUNDLAG 3 3 GEBYRER 3 4 KLAGE M.V. 3 5 OVERTRÆDELSE OG STRAF 4 6 BEMYNDIGELSE 4 7 IKRAFTTRÆDELSE

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Indholdsfortegnelse UDKAST: Ballerup Kommunes Tilsynsplan 2013-2017... 3 1. INDLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL TILSYNSPLANEN... 3 BALLERUP KOMMUNES MILJØ- OG UDVIKLINGSMÅLSÆTNINGER...

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik

Læs mere

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug

Miljøtilsynsplan. For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Miljøtilsynsplan For miljøtilsyn med virksomheder og landbrug Indledning Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, har på baggrund af den nye Miljøtilsynsbekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013, udarbejdet en

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold... 2. Hvad er en tilsynsplan... 3. Hvilke virksomheder og landbrug fører kommunen miljøtilsyn med... 3. Hvilke miljøforhold er væsentlige...

Indhold... 2. Hvad er en tilsynsplan... 3. Hvilke virksomheder og landbrug fører kommunen miljøtilsyn med... 3. Hvilke miljøforhold er væsentlige... Miljøtilsynsplan 2013 landbrug og virksomheder Efter bekendtgørelse om miljøtilsyn, BEK nr. 497 af 15/05-2013 Holbæk Kommune [Vælg en dato] Indhold Indhold... 2 Hvad er en tilsynsplan... 3 Hvilke virksomheder

Læs mere

Og det betyder, at det bliver vores politiker, der i sidste ende afgøre spørgsmålet om Nyttiggørelse

Og det betyder, at det bliver vores politiker, der i sidste ende afgøre spørgsmålet om Nyttiggørelse Mailkommunikation med Ole Holst og Miljøstyrelsen om nyttiggørelse af affald i støjvold. (af hensyn til formatbegrænsningerne i sagsfremstillingen anvendes denne kopi på sagen) Afsluttende mail er fra

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse

Ansøgning om miljøgodkendelse Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K mst@mst.dk MST-7014-00016 27. januar 2014

Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K mst@mst.dk MST-7014-00016 27. januar 2014 Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K mst@mst.dk MST-7014-00016 27. januar 2014 Vedr. udkast til ny elektronikaffaldsbekendtgørelse og bekendtgørelse om overførelse af affald GenvindingsIndustrien

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere