TOMATSORTSFORSØG 2015
|
|
- Rune Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TOMATSORTSFORSØG 215 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto De Ruiter, Nunhems og Syngenta. 1. INTRODUCTION Valget af den rigtige sort er en af de vigtigste beslutninger, en tomatproducent skal foretage. Det er ikke kun et spørgsmål om udbytte. Kvalitet og smag i segmentet for store tomater spiller også en væsentlig rolle. Udbyttet er naturligvis en vigtig del af beslutningen men hvor meget skal dette afvejes mod andre aspekter som smag, størrelse, form, præsentation, frugtfald, og sygdomstolerance? Hvad er kundens behov og prioriteringer, og hvad vil de betale for de særlige egenskaber? Hvilke planteegenskaber, såsom vækstkraft og frugtbelastning, vil være vigtige i produktionsfasen? Formålet med dette forsøg var at præsentere så mange af disse karakteristika, individuelt og i kombination, således at producenten og kunden kan træffe det rigtige valg. Det er sjældent at en sort har "top score" på alle parametre. Derfor er det vigtigt at balancere og prioritere de behov, som markedet har sammen med planternes dyrknings- og arbejdsbehov. I 215 blev ni stor runde (9 11 gram) tomatsorter evalueret i forhold til standardsorten Pionento, som er anvendt til kontrol. Alle sorter bliver plukket som løse tomater. Sort Pionento Callanzo Commotion (NUN 9) Sevance (DR 139 TH) Frofirma Rijk Zwaan Rijk Zwaan Rijk Zwaan Nunhems Nunhems Syngenta Syngenta Enza Zaden Enza Zaden Monsanto De Ruiter Værter for tomatsortsforsøget var Alfred Pedersen & Søn A/S, Bellinge i Danmark. Alle sorter blev podet på Maxifort med enkelttoppe. Forsøget blev plantet i uge 6 på stenulds plader med 1,7 toppe / m 2. Ekstra toppe blev sat ind under den første klase til 3,4 toppe/m 2. Klimaet blev kontrolleret på grundlag af Pionentos krav. Forsøget stoppede i uge 44.
2 Klase blomster nummer 1. VÆKST I sortsforsøget blev der udført vækstregistrering. Sorterne blev målt for blomstrende klase, antal blomster pr. klase, stængeltykkelse og bladlængde. Målingerne stoppede midt på sommeren (uge 31) for at reducere omkostningerne til registreringen. A Klase/ frugt produktion. Fig. 1 viser antal blomstrende klaser indtil uge 31. Fig. 1 Blomstringshastighed Uge Der var to en halv klase forskel mellem de hurtigste og langsomste sorter. Pionento og var hurtigst og vil over en sæson producer 3 klase flere i forhold til de langsomste sorter, og Commotion. Blomstringshastighed var i sig selv ikke et så vigtig parameter i dette forsøg med hensyn til udbytte potentiale. Der var også store variation i antal blomster pr. klase mellem sorterne (se fig. 2). Nunhems sorten NUN 91 producerede flest blomster, mens Callanzo og producerede færrest. Forskellen var mest tydelig om sommeren. Lav blomster antal pr. klase er ikke unormalt i sorter der primært forædlet til klaseproduktion.
3 Stængeltykkelse (mm) Blomster pr. klase Fig. 2 Blomster pr. klase Uge B Plantens vækstkraft 13 Fig. 3 viser de enkelte sorters vækstkraft gennem sæsonen. Mens gartnere kan være glad for at planterne er kraftige nok om sommer, kan en for stærk plant koste mere at kontrollere tidligere på sæsonen. Under øget indstråling og frugtbelastning mistede de fleste sorter deres vækstkraft, særlig Callanzo og Fig. 3 Stængel tykkelse Uge
4 Bladlængde (cm) Klase pr. hovedstængel Fig. 4 Frugtbelastning: klase pr. hovedstængel Week Fig. 5 giver en indikation af, hvor vegetative sorterne var i forsøget. Dette er illustreret ved hjælp af den målte bladlængde. Vegetative planter skal kontrolleres i starten af kulturen ved brug af høj eftermiddags (boost) temperaturer samt med afbladning i toppene, så længe bladlængden er over ca. 43 cm. Sevance vil kræve afbladning i toppene hele sæsonen. og var meget generativ med meget åben bladmasse, - særlig om sommeren og man skal være forsigtig med afbladning i bunden Fig. 5 Bladlængden Uge
5 Plantlængden (cm) Pionento har længere internodier i forhold til de andre sorter (se fig. 6). Dette hjælper til at udvikle en mere åben plant karakter, som dog giver lidt ekstra arbejde. Pionento har også ca. 1 klase højere frugtbelastning gennem sæsonen med det resultat at planterne er tungere Fig. 6 Plantlængden Week 2. UDBYTTE Beregning af udbytte har taget hensyn til knækkede /manglende toppe indtil topning i uge 36. Derefter var der ingen justering af udbytte pga. gråskimmel. Fig. 7 viser udbyttetal til og med maj måned.
6 Klase høst nummer Udbytte (kg/m 2 ) Fig. 7 Udbytte til og med maj måned (uge 22) Fig. Klase høst nummer Uge Der var 3 kg/m 2 forskel (ca. 25%) mellem sorterne ved udgangen af maj. Hastigheden i toppen af var gentaget i bunden og sammen med en høj frugtvægt skulle den havde haft et høj udbytte, - men færre klase blev plukket pga. dårlig etablering af ekstratoppe. I Pionento, der også blomstrede hurtig, blev der ikke plukket ikke så hurtig i bunden efterfølgende. Høj frugtvægt har ikke nødvendigvis betydet høj tidlig udbytte.
7 Udbytte (kg/m 2 ) Fig. 9 Udbytte ialt til og med oktober måned (week 44) Ved slutning af kulturen var der kg/m 2 forskel mellem sorterne. Pionento forsatte med god produktion og var en af de sorter med et højt total udbytte. Sevance, der efter en langsommere start producerede det samme total udbytte. producerede også et højt total udbytte, primært pga. en høj frugtvægt. 3. GENNEMSNITS FRUGTVÆGT Ønsker om frugtstørrelse er forskellig fra kunde til kunde. I Danmark er der en stærk præference for frugter mellem 1 12 gram. I Sverige vil nogle kunder acceptere større frugter. Mht. 1 gram segmentet er Pionento og Sevance velegnet. Hvis større frugter er ønsket / acceptabel er en mulighed. Fig. 1 visser gns. frugtvægt over hele sæsonen og fig. 11 frugtvægt pr. måned. Tomater plukket i april måned var fra beskårede klase og derfor giver frugtvægten i maj måned et mere realistisk billede. Sorter med en gens. Frugtvægt over 12 gram, kan producere meget større frugter i starten, dette gælder feks. Callanzo og de to sorter fra Enza, med en frugtvægt over 13 gram i maj måned.
8 grams grams Fig. 1 Gns. frugtvægt til og med oktober måned(uge 44) (NUN 9) (DR 139 TH) Fig. 11 Gns. frugtvægt pr. måned APR MAJ JUN JUL AUG SEP OCT NOV (NUN 9) (DR 139 TH) 4. BRIX OG FASTHED Sorterne blev testet 5 gange for Brixværdier (opløseligt indhold af sukker) se fig. 12. Almindelige store rundetomater har ikke særlige høje brixværdier og forskellene er små. Smag er ikke så vigtig
9 i dette segment. Pionento, RZ14 N177 og Commotion opnåede den højeste værdi hele sæsonen, mens Callanzo,, begge Syngenta sorter og fik den laveste. 5,5 Fig. 12 Brixværdier 5, 4,5 4, 3,5 3, AVG Uge De fleste 1 gram tomater bliver maskinsorteret og pakket i store kasse. Derfor er bløde frugter en ulemper. Ingen sort var mere blød end standard sorten Pionento.
10 grams / mm MERE FAST Fig. 13 Fasthedstest Avg. week number 5. MELDUG OG GRÅSKIMMEL Alle sorter var tolerant over for meldug gennem forsøget. Efter en tidlig angreb af gråskimmel, var forsøget ikke plaget af meget gråskimmel indtil uge 4, da sygdommen blev meget aggressiv see fig. 14.
11 % Dead plants Fig. 14 Procent plante død ved gråskimmel uge De to Syngenta sorter var mest modtagelig over for gråskimmel, mens begge Nunhems sorter var rimelig tolerant. 6. KORT OPSUMMERING AF HVER SORT Kommentar er mht. til Pionento. : : : Meget hurtig sort med lange internodier. Højt tidlig og total udbytte. Frugtstørrelsen er de samme som forgængeren Arvento, men planten er stærkere og mere vegetativ. Frugterne er lige så faste som Arvento. Højeste brixværdier i forsøget. Rigelig følsom over for magnesiummangel ved maksimum frugtbelastning (½ - 1½ klase mere i forhold til andre sorter). Samlet set den bedste sort i 1 12 gram segmentet. Stor 13 grams sort, med lav blomstertal pr. klase og gens. hastighed. Var meget tynd om sommeren. Til trods for stor frugter, var udbytte lavere i forhold til Pionento pga. færre frugter. Lav brix. Gens. modtagelig over for gråskimmel Ligner Pionento mht. hastighed og vækst, men internodier er kortere. Brix og frugtstørrelsen de same, men frugterne er mere faste. (NUN 9): Meget langsommere i forhold til Pionento, men kompenserede med flere blomster pr. klase. Ikke så vegetative. Frugtstørrelsen og brixværdier næsten de same. Lavere total udbytte primært pga. 3 klaser færre i forhold til Pionento over sæsonen. : Laveste frugtvægt i forsøget. Gennemsnitlig hastighed, men højeste blomstertal pr. klase. Korte blade giver åben bladmasse. Brix ikke så god sammenlignet med
12 Pionento eller Commotion, men frugterne er mere fast. Antal frugter var ikke nok til at kompensere for sortens lavere frugtvægt og total udbyttet var lavt. : : : : Langsom sort, men acceptabel blomstertal. Stærk og rimelig vegetativ med relative korte internodier. Lavt tidlig og total udbytte. Følsom over for gråskimmel. Stor 13 grams sort med gennemsnitlig hastighed og lav blomstertal. Ikke en stærk sort og mindre vegetativ sammenlignet med Pionento. Sorten med de korteste internodier. Højt tidlig og total udbytte, med faste frugter, men lav brix. Langsom sort med store frugter. Alligevel en svag sort relative til de andre til trods en lav frugtbelastning. Korte blade men lange internodier. Svag, langsom udvikling af ekstratoppe hvilken var delvis ansvarlig for lavt udbytte i starten. En af de højeste total udbytter. Faste frugter, men med lav brix. Lignende frugtstørrelse med Pionento. Hurtigste sort mht. blomstring og plukning i forsøget. Ikke så stærk og mindre vegetativ i forhold til Pionento. Faste frugter med OK brix. Også meget dårlig til etablering af ekstratoppe. Total udbytte er OK, men ikke det højeste. (DR 139 TH): Gens. hastighed med høj blomstertal pr. klase. Frugtvægt 1 gram Stærk plant med lange store blade så lange at afbladning i toppene kunne være nødvendig hele sæson ved 3,4 toppe/m 2. OK tidlig udbytte og høj total udbytte. Faste frugter og med en højere brix i forhold til tidligere De Ruiter sorter. Ikke så følsom over for gråskimmel, som forventede mht. bladmassen. En god kandidat hvor man ønsker en stærkere planteform, f.eks. økologisk produktion. 7. Konklusion: 1 gram tomater er et bulk produkt og derfor er udbytte en vigtig faktor. I dag er markedt delt i to segmenter: dem der vil og dem der vil ikke acceptere frugter over 12 gram. Til markeder med et krav for 1-12 grams kombinerede med en højere udbytte, er de bedste sorter Pionento og Sevance. Til markeder der kan acceptere frugter større end 12 gram er en mulighed. Grotek Consulting vil gerne sige tak til medarbejderne hos Alfred Pedersen & Søn Aps, Bellinge for deres hjælp i forbindelse med forsøget.
TOMATSORTSFORSØG 2017
TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2013
TOMATSORTSFORSØG 2013 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk Dette Demonstrationsprojekt er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer
Læs mereSTOR BLOMME TOMATSORTSFORSØG 2012
TOR BLOMME TOMATORTFORØG Nick tarkey, Consultant, Grotek Consulting Ap ns@grotek.dk Dette Demonstrationsprojekt er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa
Læs merePLANTE TÆTHEDSFORSØG FOR STORERUNDE TOMATER 2014
PLANTE TÆTHEDSFORSØG FOR STORERUNDE TOMATER 2014 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk Enza Zaden, Nunhems og Syngenta har finansieret projektet. 1. INTRODUKTION Det traditionelle
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereVækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen
Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereTomat 2014-2015. Fremtidens tomat
Tomat 2014-2015 2 Tomat 2014-2015 Fremtidens tomat Hver eneste dag arbejder vores forædlere på at udvikle og forbedre vores tomatsorter. Udbytte, kvalitet, smag, form og farve er vigtige aspekter for dem.
Læs merePræcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereRundt om vækstregulering af korn
Rundt om vækstregulering af korn Hvorfor vækstregulere korn? Vækstregulering af korn handler om at reducere risikoen for lejesæd samt nedknækning af strå og aks. Lejesæd medfører tab af udbytte, øget tidsforbrug
Læs mereMaterialegennemgang. Kano Dansk Kano og Kajak Forbund Redigeret: 04-04-02 Materialegennemgang Hjælpeinstruktør Kapitel 9.5
Materialegennemgang Valg af padel Tekniske forskelle Det er individuelt hvilken type padel, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte klub. Det afhænger af økonomi, målsætning, niveau af kapafdelingen
Læs mereVÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010
VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereMaksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen
Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg Søren Lykkegaard Hansen Agenda Stærke og sunde planter før vinter Forårs vækst, biomasse, lejesæd og sygdomme Høst,- lad rapsen modne helt af
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereProjekt planter på lager
Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter
Læs mereDK EXLIBRIS
DK EXLIBRIS 04-04-2018 DK Exlibris er et af de nyeste skud på stammen fra DEKALB s euræpiske team af dygtige forædlere. Sorten er så ny at den kun i meget begrænset omfang har været testet i Denmark, hvor
Læs merePlantekongres. Indlæg af Steffen Halmø
Plantekongres Indlæg af Steffen Halmø Disposition Skal forsøge at give et svar på spørgsmålet: Kan det globale gødningsmarked levere end tredjedel mere kvælstof til Danmark, når normreduktionen delvis
Læs mereBilag 1:
Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Her findes beregninger over antallet af solfangere der forventes at kunne placeres på grunden. Areal: 22621,44m 2 2,5m
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mere1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5
Læs mereKonjunkturanalyse 2. halvår 2011
Konjunkturanalyse 2. halvår 2011 Indledning Nedturen i dansk økonomi fortsætter, hvis man spørger landets selvstændige. I ASEs konjunkturanalyse fra 2. halvår 2011 er der stigning i andelen af selvstændige,
Læs mereHvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner?
1 Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner? Udvikling af faskiner med jordvarmeslanger v/hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut Udvikling af prototyper Udvikling af test-metode Afprøvning
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereRodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereGennemsnit af meningsmålinger 2016
Gennemsnit af meningsmålinger 2016 Måling Gns. dato S R K NB SF LA KD DF V EL ALT Andr Ialt Ænd Jan. 16 09/01/16 24,5 5,5 3,5 4,4 7,6 0,7 19,9 18,8 8,7 6,1 0,3 100 1,1 Feb. 16 22/02/16 23,5 6,3 3,9 4,6
Læs mereSorter af solbær, hvad kan. anbefales?
Sorter af solbær, hvad kan Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Produktionsafgiftsfonden for frugt
Læs mereKonsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen
Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen Agenda Rapsrødsot Opsummering fra sidste års emne Hvad viser DEKALBS europæiske projekt fra 2017? Kransskimmel Hvad betyder sygdommen for udbyttet? Hvad betyder sortsvalget?
Læs mereNYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start
NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25
Læs mereHvilke planter er følsomme overfor hvad?
Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Seniorforsker Karen Koefoed Petersen Karenk.petersen@food.au.dk Indhold Temperatur Luftfugtighed Lys Ethylen Vand Vind Temperatur I distributionskæden udsættes
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mere30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
Læs mereCASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier
Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier Det vil jeg tale om: 1: Derfor ser dr.dk sådan ud 2: Målsætninger 3: Evalueringsværktøjer 4: Dagligt arbejde og justering Spørgsmål/svar Baggrund Cand.mag. Medievidenskab,
Læs mereKvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S
Kvaliteten i vinterbyg til malt er den i orden? Kim Jørgensen Danish Malting Group A/S 2 Byg høst 2009 - EU 27 data fra Interbrau - Hamborg kha mt/ha Produktion [kton] Selektion [kton] Maltbyg [kton] Vinter
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereStatus på udvikling i forsørgelsesudgifter
1 Status på udvikling i forsørgelsesudgifter Senest opgjort 8. juni 217 Læsevejledning: Tabel for antal helårspersoner: De blå søjler viser, hvor mange helårspersoner, der er forudsat for måneden, hvis
Læs mereForbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereEkspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær.
Bærseminar Scandic Ringsaker 1 Ekspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær. v/nauja Lisa Jensen, GartneriRådgivningen A/S Jordbær- og hindbærkonsulent Mobiltelefon: +45 21 33 80 48 E-mail:
Læs mereExperian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011
Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereRapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.
Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret
Læs mereKonjunkturer og budgetgaranti
Konjunkturer og budgetgaranti - oplæg risikoledelse Bjarne Winge www.kk.dk Side 1 Side 2 / Konjunkturer og budgetgaranti Konjunkturernes betydning for kommunerne > Alle kommuner > kompenseres for stigende
Læs mereAnalyse fra Bisnode Credit
September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs merec. Radius for hver sekter er målt i cm og angivet i følgende tabel. Desuden er arealet af hvert område beregnet.
Kapitel 2 Øvelse 2.2 Cirklen er inddelt i 12 sektorer, én for hver måned. Antallet af dødsfald vokser kraftigt i juli og august og er højt flere måneder, men stiger yderligere hen over vintermånederne.
Læs mereBilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer
Bilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer Oversigt over plejeboliger, vente- og aflastningspladser samt akutstuer og midlertidige pladser I Ringsted Kommune er der i alt 202 plejeboliger fordelt på tre
Læs mereStatus på udvikling i forsørgelsesudgifter. Indhold. Læsevejledning:
1 Status på udvikling i forsørgelsesudgifter Senest opgjort 7. marts 217 Læsevejledning: Tabel for antal helårspersoner: De blå søjler viser, hvor mange helårspersoner, der er forudsat for måneden, hvis
Læs mereMiljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler
Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereKWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856
KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereAppelsinhuset af Bent Hojsholt, oktober 2017
Appelsinhuset af Bent Hojsholt, oktober 2017 Dette unikke sted udlejes normalt fra medio april til medio november. Max. 2 personer, d.v.s. et par eller 2 singler i min. 1 uge. Huset er på 38 m2 med en
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mereIPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes?
IPM og økonomi Hvordan kan en IPM strategi beregnes? Et overblik med udgangspunkt i Jordbær Jordbær på friland og i tunneller (Administrer IPM i forskellige produktionssystemer) Friland Ekstensiv dyrkning
Læs mereTummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Læs mereAntallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet
107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet
Læs mereVintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Læs mereledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012
Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4%
Gribskov Kommune Antal besvarelser: 257 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige
Læs mereWebinar Danske Porteføljepleje Update 23. Januar Thomas Nerup Olsen og Rune Ross Londorf
Webinar Danske Porteføljepleje Update 23. Januar 2018 Thomas Nerup Olsen og Rune Ross Londorf Danske Porteføljepljeje Agenda Temaer 2017 Afkast 2017 Investeringsrapporten Forventninger til global økonomi
Læs mere