Teknik skaber velfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknik skaber velfærd"

Transkript

1 MAGASIN KTC ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Teknik skaber velfærd CAPACENT-undersøgelse for KTC: Borgerne prioriterer teknik og miljø Investeringer er forudsætning for velfærd Skolens bygninger er en del af undervisningen Inspiration til debat om teknik og velfærd

2 INDHOLD Forord Teknik skaber velfærd Jørgen Grønnegård Christensen Det er nuet, der gælder Skolens bygninger er en del af undervisningen Capacent Borgerne prioriterer teknik højere end politikerne! Tankegang Samarbejde om kollektiv trafi k giver klimagevinst og velfærd Bente Sorgenfrey Investeringer og velfærd er hinandens forudsætninger Orbicon Leif Hansen Grønne områder behøver ikke at være fi rkantede Virksomhedsdeltagere i KTC Årsmøde 2009: Capacent COWI Elbek & Vejrup Grontmij I Carl Bro Informi GIS KMD Niras Orbicon Leif Hansen Per Aarsleff Rambøll RGS 90 SKI Tankegang Wavin Årstiderne Arkitekter Grontmij I Carl Bro Bæredygtig regnvands håndtering giver øget værdi Kan danske kommuner lære af svenske kommuners klimatiltag? Rambøll Få styr på ejendomsporteføljen Elbek & Vejrup Overblik gennem hele processen COWI Fremtidens byer skal fi nde deres indre sjæl Årstiderne Arkitekter Bindslevs Plads kulturelt center i Silkeborg Wavin Styr på regnvandet Informi GIS Optimering af kørselsruter sparer penge og nedbringer CO2-udledningen 34 Dialogbaseret sagsbehandling gavner hele samfundet Åbenhed og samarbejde er vejen frem NIRAS Bæredygtig planlægning i en hektisk politisk hverdag Magasin KTCs ÅRSMØDE 2009 Udgiver: KTC Papirfabrikken Silkeborg RGS 90 Holdninger ændrer adfærd SKI Fælles indkøb skaber velfærd Redaktion: Teknik & Miljø Michael Nørgaard Kristian Jørgensen

3 Teknik skaber velfærd Velkomme til dette magasin som udgives i anledning af KTCs årsmødekonference Omdrejningspunktet for konferencen har vi prøvet at indfange i overskriften Teknik skaber velfærd. Målsætningen er både at udfordre branchen til at tænke udover de vante sektorgrænser, men også signalere at vi selv er klar til det. Indlæggene i dette blad er blanding af indlæg fra de private samarbejdspartnere, der deltager i årsmødet og andre aktuelle indlæg, som vi håber kan give nye vinkler og inspiration til arbejdet i forvaltningerne. Udgangspunktet er også, at de kommunale budgetter er under pres og mange væsentlige opgaver, der varetages af kommunerne, bliver prioriteret hårdt. Den politiske prioritering er benhård, og behovet for ny asfalt og renovering af alderdomshjem skal populært sagt afvejes mod fl ere varme hænder. Det er ikke nogen ny udfordring - men presset er stigende i disse år, hvor der er en forøget kamp om ressourcerne. Det stiller nye krav til de tekniske forvaltninger - direktører, mellemledere, medarbejdere og til den kommunale sektors private samarbejdspartnere. KTC ønsker med årsmødekonferencen og dette magasin at give inspiration til, at konferencedeltagerne kan anvende argumenter og alliancer på nye måder derhjemme i hverdagen. Vi lægger stor vægt på, at debatten bringes med hjem til den tekniske sektor - og til hele kommunens ledelse. Vi skal bevise, at den tekniske sektor kan bidrage til helhedstænkning i den kommunale forvaltning. Teknisk direktør Mikael Jentsch, formand for KTC. God læselyst og debat Teknisk direktør Mikael Jentsch, formand for KTC 3

4 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Det er nuet, der tæller Anlæg og vedligehold har en lav nutidsværdi for politikere. Derfor skubber de problemerne foran sig. Men der er ingen nemme løsninger. Af professor Jørgen Grønnegård Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Den danske offentlige sektor er servicetung. Det betyder, at rigtigt mange offentlige opgaver bliver løst af de offentlige myndigheder selv. De driver skoler, børneinstitutioner, plejecentre, sygehuse, universiteter, veje, vandværker, kloaker, jernbaner og meget, meget mere. Ikke mindst kommuner og regioner er store leverandører af service til danskerne. I det daglige indebærer det to ting. Det offentlige skal drive institutioner og virksomheder. Det gør det offentlige til landets dominerende arbejdsgiver med op imod medarbejdere i fuldtidsbeskæftigelse. De skal have løn; de betjener samtidig dag og dag ind danskerne med alle mulige former for service. Ofte er det ydelser, som den enkelte og den enkelte familie er stærkt afhængig af, hvis hverdagen skal hænge sammen. Det indebærer også, at det offentlige skal investere i bygninger og anlæg; tilsvarende skal det vedligeholde skoler, daginstitutioner, sygehuse, kloaker og veje. Det er sådan set en forudsætning for, at det offentlige er i stand til at løse drifts- og serviceopgaven. Jørgen Grønnegård Christensen. Politisk og administrativt er der blot den hage ved det, at der ikke er nogen klar og entydig sammenhæng mellem de udgifter, der går til driften, og de udgifter, der går til at investere i nye anlæg eller til at vedligeholde de eksisterende. Det illustrerer grafen til overfl od. Der har år for år været et stort pres på kommunernes service. Det er kommet fra borgerne, og det er også kommet fra politikerne på landsplan, altså regeringen og Folketinget. Kravet er, kommunerne leverer god og rigelig service. Prisen er bestemt ikke ligegyldig, men sandheden er, at udgifterne til at drive alle de institutioner og virksomheder, der leverer offentlige service vokser. Det sker støt og roligt, med meget små udsving, og sjældent udsving i nedadgående retning. Det gjaldt også i tiåret op til kommunalreformen. Det forholder sig anderledes med udgifterne til nyanlæg og vedligehold. Om de er for små eller store er ikke til at afgøre. Derimod falder det i øjnene, at de ikke udvikler sig med nogen form for stabilitet. Der er ikke desto mindre et klart mønster: De svinger voldsomt. Det viser sig ved, at anlægsudgifternes andel af kommunernes samlede driftsudgifter kører op og ned. Ved starten af den viste periode, i 1995, var de helt nede på 3,2 pct. Året efter var de oppe på 5,2, men i årene frem til og med 2000 lå de igen under 4 pct. Det mønster er fortsat. I 2001 steg de til 5,4 pct., for så igen at falde til under 5 pct. Politisk prioriteringslogik Forklaringen er enkel. Den ligger i den politiske prioriteringslogik. I gamle dage, altså den gang i 1960erne, da udbygningen af velfærdsstaten tog fart, var man ganske vist bange for anlægsudgifterne. De trak uforudsete driftsudgifter med sig. Med nutidens veludbyggede velfærdsstat er det omvendt. Den har det med at fortrænge investeringer i nye anlæg og vedligehold ud over det helt nødtørftige. For at forklare det skal man have fat i to ting. Politikere skal have stemmer, og de konkurrerer med hinanden om stemmer. I kommunerne falder de stemmer med 4-årsintervaller. Det indebærer omvendt også, at politikerne bærer store politiske omkostninger. De bliver også gjort op i stemmer, stem- 4

5 mer, som de kan tabe, hvis de ikke viser lydhørhed her og nu. Det være sig over for brugerne af institutioner og serviceydelser, og det være sig over for hundredtusinder af medarbejdere. Derfor tæller driften tungt, når der skal prioriteres. Det forholder sig politisk helt anderledes med investeringer, anlæg og vedligeholdelse. Det koster rigtigt meget her og nu i kroner og øre. Det gør det også politisk, for de mange anlægskroner går jo fra en næsten fast ramme og bliver derfor prioriteret op mod driften. Samtidig er det arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere i den private sektor, der for en stor del er arbejdsgiverne. Det er altså ikke politikerne, der skal træffe de grimme beslutninger om at fyre, og de positive beslutninger om at hyre. Læg endelig dertil, at gevinsten i form af bedre indeklima, færre trafi kulykker og kloaker, der ikke lækker, først viser sig ad åre. Huske endelig også, at det altid er muligt i en snæver vending at strække levetiden et år eller to mere, og det er klart, hvor svært det er for politikerne at give det rigtigt stor vægt, når prioriteringsdiskussionen bevæger sig fra princip til praksis. Ingen nemme løsninger Alle er enige om, at der er et problem. Ud fra en meget teknokratisk synsvinkel kunne man tro, at den nye statslige og kommunale budget- og regnskabsreform, hvor regnskabsprincipperne er tilnærmet forholdene i private virksomheder, har løst problemet. For nu er det jo sådan, at også kommunerne og andre offentlige myndigheder først indregner anlægsudgifterne i deres budgetter og regnskaber i takt med, at de afskriver på dem. Det er imidlertid en meget teknokratisk vinkel. Den er uden konsekvenser for de overvejelser, som politikerne skal igennem, når de skal tage stilling til, om de skal ansætte ti lærere mere eller mindre eller gøre noget for indeklima og vedligehold af kommunens skoler. Da er det den politiske omkostningskalkule, der først blev præsenteret, som virkelig tæller. Man kunne så forestille sig andre løsninger, f.eks. løsninger, som dem man kender fra de kommunale forsyningsvirksomheder, hvor hvile-i-sig-selv-princippet gælder. Men for det første er det svært at overføre til de store skattefi nansierede områder for vel- Det offentlige skal investere i bl.a. vejvedligeholdelse for at opretholde service og en fornuftig drift. færdsservice. For det andet forvrider det på Der er dog en løsning, som man ikke skal anden vis prioriteringen. Risikoen er nu overinvestering, fordi den politiske prioritering krise skubber til politikerne og får dem til at kimse ad. Det er, at en stærk økonomisk er trængt helt til siden. Og ikke engang det erkende, at en satsning på nyanlæg og vedligehold kan have et betydeligt positivt politisk giver sikkerhed for en løsning på problemet, for nok er der tekniske delområder, hvor afkast også på det korte sigt. Det er formentlig en væsentlig forklaring på, at regeringen man traditionelt har investeret stærkt, f.eks. de kommunale og fordums halvoffentlige og KL i forsommeren 2009 blev enige om energiforsyninger og affaldsvirksomheder. at opprioritere anlægssiden i næste års kommunale budgetter, og at man også er ved at Men andre områder som kloaker og spildevandsafl edning, som ikke er særligt synlige sætte gang i et storstilet sygehusbyggeri over for hverken brugere eller politikere, har lidt det ganske land. på samme vis som de nedslidte skoler og de hullede og farlige veje. Anlægsudgifter i procent af kommunernes driftsudgifter Kilde: Danmarks Statistik. 5

6 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Skolens bygninger er en del af undervisningen Renovering af skoler er ikke bare et spørgsmål om ordentlig udluftning og nye toiletter. Æstetik og klimavenlighed har også en betydning for børnenes indlæring, og derfor skal det tænkes ind i renoveringen, mener Anders Balle, formand for Skolelederne. Af Kristian Jørgensen Skolerne står som bekendt foran omfattende, nødvendige renoveringer. Når det store renoveringsbehov skal løses, ser Skoleledernes formand, Anders Balle, fl ere gevinster i samtidig at tænke klimaaspektet ind i forbedringen af de fysiske rammer. Det er en naturlig og logisk måde at tænke det ind. Man er så optaget af den pædagogiske brug af bygningen, at det er det, der kommer til at fylde i folks hoveder, men selvfølgelig skal man tænke miljø ind, siger Anders Balle. Han ser ikke alene klimaforbedringer som en måde at spare på elregningen. Det er også for at kunne bruge skolens bygninger som undervisningsmiddel i forhold til miljøbevidsthed hos børnene. Det er der i virkeligheden temmelig meget fokus på med grønne fl ag og grønne skoler og grøn miljøpolitik på skolerne. Det ville være fi nt, hvis man også kunne fornemme eller se direkte, hvordan selve skolebygningen er bygget. Så når man underviser Anders Balle, formand for Skolelederne. børnene i miljø, så kan man bruge skolebygningen som eksempel på, hvordan man kan se menneskets CO 2-udslip ved energiforbedringer osv., siger Anders Balle. Rammerne er vigtige Det at de fysiske rammer har betydning for, hvordan børn lærer har naturligvis også en betydning. Men det skulle gerne være børnelærdom efterhånden, forstår man på Anders Balle: Rent undervisningsmiljømæssigt at der er en ordentlig luftudskiftning osv. det håber jeg sandelig er en selvfølge efterhånden. Men selvfølgelig skal man have stærkt fokus på, at undervisnings- og arbejdsmiljøet er godt. Det er jo en afgørende forudsætning for, at børnene lærer noget. Men den arbejdsmiljømæssige og undervisningsmiljømæssige synsvinkel den har man allerede som lærer og skoleleder, når man skal drøfte renovering. KTC har fået lavet en undersøgelse, der viser, at borgerne ser de fysiske rammer i skolen som nærmest lige så vigtige som undervisningen. Det er ikke de samme prioriteringer, som politikerne har. Mener du, at det aspekt er blevet overset? Det mener jeg i allerhøjeste grad, det er. Det er både den rent æstetiske side af sagen fornemmelsen af at være i bygningen og bygningens kvalitet og indeklima, miljø og den slags. Der er ingen tvivl om, at børnenes oplevelse af bygningen er et væsentligt parameter i forhold til deres oplevelse af undervisningen og værdien af undervisningen. Det samme gælder i øvrigt for forældrene. Masser af undersøgelser viser, at en væsentlig motivationsfaktor for børnene er, at de møder op med en ordentlig holdning til skolen, og det er først og fremmest forældrene, der giver dem den. For mange forældre er det svært at forholde sig til, hvad der sker inde i de bygninger, men bygningerne kan man i hvert fald forholde sig til. 6

7 KMD - It med indsigt MED MERE END ANSATTE OG EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ OVER TRE MILLIARDER KRONER ER KMD DEN STØRSTE DANSKBASEREDE IT-VIRKSOMHED. KMD udvikler og leverer it-løsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet. Den indsigt vi har i vores kunder, processer og medarbejdere bruger vi til at levere it, der effektiviserer og udvikler kundernes forretning. Vi har kontorer over hele landet, hvilket giver naturlig nærhed og fleksibilitet. Telefon

8 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Borgerne prioriterer teknik højere end politikerne! Teknik og miljø står traditionelt i skyggen af kernevelfærdsområderne. Men borgerne prioriterer faktisk det tekniske område højt, især når det bidrager til velfærdsområder som folkeskolen. Borgernes ønsker stemmer dog ikke overens med politikerne, der ikke prioriterer teknik og miljø tilsvarende højt i budgetterne. Det viser en undersøgelse, Capacent har lavet for KTC. Figur 1. Af Jakob Rathlev, Capacent Epinion I de kommunalpolitiske prioriteringer har det tekniske område traditionelt stået i skyggen af områder som børnepasning, folkeskole og ældre, der af de fl este danskere betragtes som kerneområderne i den offentlige velfærd. Det tekniske områdes bidrag til velfærden er af mere indirekte karakter. Det bliver ofte glemt, at fx godt indeklima i offentlige bygninger og rekreative områder har stor betydning for borgernes trivsel og dermed velfærd. Når teknikområdet skal relateres til de øvrige velfærdsområder, er vores viden om borgernes syn på sagen sparsom. Så meget desto mere er der grund til at få et bedre indblik i borgernes udgiftspræferencer, hvad angår den offentlige service. Nok så relevant er det at sammenholde disse præferencer med kommunernes reelle udgifter, for hvor godt stemmer disse egentlig overens med borgernes ønsker? Det er også interessant at se nærmere på, hvilke opfattelser om teknik og miljø, der er dominerende i samfundet. Hvor godt tager borgerne fx imod koblingen mellem teknik og velfærd? Med afsæt i data fra Det Danske Valgprojekt af Jørgen Goul Andersen, AAU, de kommunale nøgletal samt en aktuel undersøgelse, som Capacent har gennemført for Kommunal Teknisk Chefforening, skal vi i det følgende adressere disse spørgsmål. Borgernes udgiftspræferencer Borgernes holdninger til den offentlige velfærd er blevet monitoreret i Det Danske Valgprojekt. Figur 1 gengiver borgernes præferencer for en række offentlige serviceområder. Graferne viser PDI udregnet som andelen af borgere, der ønsker at bruge fl ere penge på et område, minus andelen af borgere der ønsker at bruge færre penge på et område. Det er velkendt, at borgerne generelt lider af fi skale illusioner og som følge heraf ønsker at bruge fl ere penge på de fl este områder. Ikke desto mindre afslører fi guren både interessante forskelle mellem de respektive områder og udviklingen over tid. Ikke overraskende er teknik og miljø et område, der over tid har stået i skyggen af kerneområderne i den offentlige velfærd. Det er kun kultur, der har lavere prioritet i borgernes bevidsthed. Teknik og miljø har dog siden 2001 haft en opadgående trend, hvor området i stigende grad har trængt sig på i borgernes bevidsthed. Man kan dog indvende, at det er lettere at tilslutte sig et udgiftsbehov på et område, når det ikke sættes direkte over for besparelser på andre områder. 8

9 I fi gur 2 er der spurgt ind til teknik- og miljøområdet, hvor spørgsmålsformuleringen er skærpet, idet udgiftspræferencerne nu er sat op over for besparelser på andre områder. Rangordenen af de respektive teknik- og miljøområder er ganske sigende. Helt i top fi nder vi henholdsvis godt indeklima i offentlige bygninger som fx skoler med en PDI på 67 samt energirigtigt byggeri med en PDI på 65. En del af forklaringen på, at det gode indeklima kommer fl ot ud, skal givetvis fi ndes i, at spørgsmålsformuleringen hér kobles direkte til et kernevelfærdsområde. Tilsvarende er ønsket om energirigtigt byggeri utvivlsomt påvirket af det fokus, som medierne aktuelt sætter på klima og energi. Netop energirenovering af offentlige bygninger (herunder indeklima) har høj prioritet i Kommunal Teknisk Chefforening som et af de erklærede indsatsområder. Tilslutningen til øgede udgifter på det trafi kale område er mere moderat (hvis vi ser bort fra trafi ksikkerhed med en PDI på 44), mens parker, grønne områder og legepladser endda kommer ud med en negativ PDI på -15. Det indikerer, at der hér ikke er opbakning til at investere yderligere på bekostning af andre områder. Den samlede opbakning til at bruge fl ere penge på teknik- og miljøområdet fordeler sig desuden ikke jævnt mellem befolkningsgrupper. Opbakningen er især udtalt hos borgere, der enten bor i store byer, er ældre, eller som stemmer på oppositionspartier. Kommunernes udgiftsprioriteringer Én ting er, hvor højt borgerne udgiftsprioriterer de respektive velfærdsområder. En anden er, hvordan den reelle, politisk gennemførte udgiftsprioritering i kommunerne tager sig ud. Med andre ord: Er der overensstemmelse mellem borgernes ønsker og politikernes prioriteringer? Figur 3-7 ser nærmere på dette forhold ved at sammenholde borgernes udgiftspræferencer med områdernes tilsvarende andel af de samlede bruttodriftsudgifter i kommunerne. I fi gur 3-5 fremgår de tre tungeste velfærdsudgiftsposter på kommunernes budgetter: Ældreområdet, børnepasningsområdet og uddannelsesområdet. For hvert af de tre områder bruger kommunerne i Figur 2. Figur 3. Figur 4. gennemsnit procent af deres samlede udgifter, og det har ligget nogenlunde stabilt de sidste 15 år. I den tilsvarende periode har borgernes præferencer for udgifter på de respektive områder også været nogenlunde stabile. Der har således ikke været markante afvigelser mellem de reelle udgifter og borgernes præferencer på de tre kernevelfærdsområder. På kulturområdet er både kommunernes udgiftsprioritering og borgernes præferencer på et betydeligt lavere niveau. Imidlertid er tendensen den samme som for de centrale områder, idet der ikke er de store afvigelser mellem kommunernes udgiftsprioritering og borgernes præferencer. Endelig viser fi gur 7 tallene for teknikog miljøområdet, og her er billedet straks anderledes. Mens teknik- og miljøområdets andel af de samlede bruttodriftsudgifter er faldet svagt, er borgernes præferencer for samme vokset betydeligt siden Dermed er teknik- og miljøområdet det kommunalpolitiske område, hvor der eksisterer den største diskrepans mellem borgernes ønsker og de politiske prioriteringer. Borgerne har betydeligt stærkere præferencer for området, end det er prioriteret i kommunernes budgetter. I forlængelse heraf er det nærliggende at se nærmere på, hvilke holdninger til teknikog miljøområdet, som egentlig ligger bag borgernes præferencer for at give området mere plads i de kommunale budgetter. Holdninger til teknik og miljø I fi gur 8 er borgerne blevet spurgt om deres holdning til en række udsagn vedrørende teknik- og miljøområdet. Det er dels angivet, hvor mange procent der er enige eller helt 9

10 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Figur 5. skal reduceres mest muligt (evt. også mere end standardkravet), når der bygges nye eller renoveres gamle offentlige bygninger. Det fl ugter også fi nt med resultaterne i fi gur 2. Til gengæld er begejstringen for, at kommunernes miljøafdelinger bør samarbejde med idrætsorganisationerne om at indrette naturoplevelser mere afdæmpet med 53 pct. Noget kunne tyde på, at borgerne i en vis grad har en opfattelse af teknik- og miljøområdet som et relativt snævert kommunalt anliggende. I hvert fald falder tilslutningen til 28 pct., når der spørges, om vedligeholdelsen af offentlige bygninger, veje og parker får højere kvalitet, hvis private virksomheder varetager opgaverne. Et tættere offentlig-privat samarbejde nyder således ikke folkelig opbakning på teknik- og miljøområdet. Figur 7. Figur 8. enige, og dels hvem det især er, som tilslutter sig udsagnet. Resultaterne skal ikke overfortolkes, idet det er relativt nemt at svare ja til spørgsmålene. Det er alligevel slående, at ca. 9 ud af 10 danskere er enige eller helt enige i, at en velfungerende folkeskole handler lige så meget om gode fysiske rammer som om god undervisning. Husk her præferencen for godt indeklima i offentlige bygninger fra fi gur 2. Det interessante er her, at koblingen til et centralt velfærdsområde som folkeskolen tilsyneladende går rent ind. Når gode fysiske rammer sættes i (en retmæssig) sammenhæng med folkeskolen, er det ikke vanskeligt at tilkendegive, at det er vigtigt. At parker, grønne områder og legepladser har stor betydning for borgernes sundhed og trivsel er også en populær opfattelse; hele 82 pct. er enige eller helt enige. Ligeledes bakker 80 pct. op om, at energiforbruget Konklusion Selvom teknik- og miljøområdet stadig står i skyggen af kerneområderne i den offentlige velfærd, har området en opgående trend i borgernes præferencer for offentlige udgifter. Især indeklima i offentlige bygninger og energirigtigt byggeri er noget, som borgerne gerne vil bruge fl ere penge på også selvom det er på bekostning af andet. Teknik og miljø er det område, hvor der i de senere år er opstået den største diskrepans mellem borgernes ønsker og politikernes prioriteringer. Det giver naturligt anledning til at overveje, om kommunerne for fremtiden bør investere mere i teknik- og miljøområdet. Især hvor bidraget til centrale velfærdsområder er meget synligt som fx gode fysiske rammer i folkeskolen er der i hvert fald ingen tvivl: Når teknik- og miljøområdet sættes ind i en velfærdskontekst, er borgernes opbakning overvældende. Til gengæld bakker borgerne ikke op om, at det skal ske gennem et øget offentlig-privat samarbejde. Der er således basis for et øget fokus på teknik- og miljøområdet i kommunerne, hvor området skal ses som en naturlig del af helhedsløsninger for den offentlige velfærd. 10

11 RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S Tlf

12 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Samarbejde om kollektiv trafik giver klimagevinst og velfærd Om hvordan Sønderborg Kommune, færgen Bitten og Sydtrafik har skabt 2 nye busformer i fællesskab. Af kommunikationsrådgiver Bolette Falbe Hansen, Tankegang Sønderborg Kommune har en energipolitik- og strategi, der sigter mod at blive den første fuldstændige CO 2-neutrale kommune i For at nå i mål med denne ambition har man iværksat forskellige initiativer i forhold til den kommunale infrastruktur. Et af dem er at nedbringe privatbilismen i kommunen. Sønderborg Kommune har derfor etableret et samarbejde mellem forskellige offentlige og private aktører, der gerne skulle munde ud i, at fl ere tager bussen og lader bilen stå. Resultatet kan afl æses på CO 2-skalaen. Pendlerne kan nu køre med bus I løbet af forsommeren 2009 etablerer Sønderborg Kommune en pendler-bus. Bussen tager skiftevis med færgen Bitten mellem Jylland og Als overfarten Ballebro-Hardeshøj og kører via Sønderborg til virksomhederne i Nordborg på Als. Her er der mange af pendlerne, der arbejder. Ambitionen er, at så mange pendlere som muligt vil vælge at lade bilen stå og tage den direkte buslinje på arbejde i stedet for. Udover klimagevinsten i form af nedbringelse af CO 2-udslippet for miljøet og CO 2-udledningen via styrkeldet om, at Sønderborg Kommune gør noget fra de mange pendler-biler i kommunen, er sen af den kollektive trafi k. Etableringen af der også en gevinst på velfærds-siden. Pendlerne kan nu i ro og mag tage bussen og sætte handling bag ordene. pendlerbussen er en meget synlig måde at vælge at slappe af, slumre, læse, høre musik, kigge ud af vinduet eller noget helt sjette. Natteravnene kommer sikkert hjem Mindre CO 2 og mindre stress. Det er vist det, Et andet initiativ er en natbus-ordning til man kalder en win-win-situation. natteravnene. Natbussen bliver etableret Oveni hatten styrker Sønderborg Kommune sine samarbejder med andre aktører. der sig til en anden målgruppe, nemlig dem, samtidig med pendler-bussen, men henven- Færgen Bitten får mere opmærksomhed og der skal hjem fra en aften ude fredag eller fl ere kunder og Sydtrafi k nyder også godt lørdag nat. Sønderborg Kommune henvender sig her primært til den unge målgruppe af den nye rute. For Sønderborg Kommune handler det også om at øge bevidstheden i kommunen. Det kan være gymnasieelever både indenfor og udenfor Sønderborg-områ- eller universitetsstuderende, der bor udenfor FAKTABOKS PENDLERBUSSEN er en mini-bus med plads til 20 personer. Halvdelen af afgangene sejler den med færgen Bitten til Nordborg, den anden halvdel af afgangene kører den over Gråsten via Sønderborg til Nordborg med strategiske stops på ruten. Man indfører en gratis-periode i opstarts-fasen på busruten. Det bliver i det første kvartal af driften. Formålet er at trække flest mulig kunder til. NATBUSSEN begynder at køre fra den første weekend i juli måned og koster 17 kr. pr. tur. Den kører 2 gange i løbet af natten fredag-lørdag og lørdag-søndag. Ved påstigning siger man, hvor man skal hen, og så planlægger chaufføren ruten og kører en lige til døren. TANKEGANG har i samarbejde med Sønderborg Kommune lagt strategien for, hvordan man vil kommunikere med sine 2 målgrupper, pendlerne og natteravnene. Medierne har været en blanding af artikler og annoncering i dagblade og lokalaviser, radiospots i lokalradioen og plakater på caféer og restaurationer. 12

13 byen. Normalt er den eneste mulighed for at komme hjem midt om natten hvis man bor lidt udenfor byen at betale en oftest meget dyr taxa for at køre en hjem til hoveddøren. Idéen med natbussen er, at den skal sikre de unge mennesker en ordentlig og billig hjemtransport efter en aften i byen. Sønderborg Kommune samarbejder med Sydtrafi k om denne ordning. Natbussen er en anden meget synlig måde at vise, hvordan Sønderborg Kommune ønsker at gøre en ekstra indsats for sine unge og samtidig er det et CO 2-besparende initiativ. Kommunikation er bindemidlet En gennemtænkt kommunikationsplan er den lim, der binder initiativtager og udførende aktører sammen i de 2 nævnte initiativer i Sønderborg Kommune. Det er vigtigt, at borgerne får ordentlig besked om, hvorfor og hvordan busruterne bliver etableret. Derved forankrer kommunen sine klimamæssige tiltag bredt i befolkningen og skaber en forståelse for, hvor vigtigt samarbejdet mellem offentlige og private aktører er for at løse opgaven med at blive CO 2-neutral i Borgerne ønsker konkrete handlinger, som de kan forholde sig til og bruge i deres dagligdag. Det giver Sønderborg Kommune dem ved at sørge for transport til 2 af deres vigtige målgrupper. Undgå kommunal blindgyde Kommunerne har stadig sværere ved at prioritere nødvendige investeringer, når det gælder vedligeholdelse af samfundets dyrt anlagte vejnet. Regningen og hullerne i vejene bliver større, jo længere man venter. Den nye kommuneaftale giver mulighed for at få indhentet noget af efterslæbet og sikre et mere systematisk vedligehold af kommunernes vejnet. Af KTC-formand Mikael Jentsch og Michael Carlsen, chef for Infrastruktur i DI En ny undersøgelse fra KL og Rambøll viser, at Danmarks kommunale veje smuldrer bort. Kommunerne har over de seneste år nedprioriteret vedligeholdelsen af vejene, og det koster dyrt allerede nu, fordi vejene nedbrydes, så de ikke kan repareres. Det kommunale efterslæb på vejvedligeholdelse er på hele 12 mia. kr. De 12 mia. kr. bekræfter DI s tidligere analyse af det danske vejefterslæb, der forudså en stigning i det kommunale efterslæb, som i 2001 udgjorde ca. 10 mia. kr. Men en ting er efterslæbets størrelse, en anden ting er, at der tegner sig et faretruende billede med endnu større huller længere fremme ad vejen. Og får udviklingen lov at fortsætte, er det det samme som at skubbe en snebold foran sig den bliver større og større og havner i favnen på kommende generationer. Kommunerne har et stort ansvar: km veje er kommunale ud af det samlede vejnet på km.. For virksomheder og medarbejdere er det helt afgørende, at den grundlæggende infrastruktur er i orden. Varer skal transporteres til og fra virksomhederne og forretninger, og medarbejderne skal frem og tilbage til arbejdspladsen. DI har spurgt virksomhederne om, hvilke kommunale erhvervsvilkår, der betyder mest for den daglige drift: Trafi kal infrastruktur kommer ind på førstepladsen. Samtidig mener kun én ud af otte virksomheder, at dette område har høj prioritet hos kommunalbestyrelsen. Men vejene er mere end blot erhvervsfremme. En effektiv infrastruktur er med til at skabe grundlaget for den velfærd, som befolkningen efterspørger i stigende grad. Huller i vejene og mangel på cykelstier gør det også problematisk for hjemmehjælperen, der enten i bil eller på cykel skal nå frem til fru Jensen med omsorg. Derfor er infrastrukturinvesteringer også investeringer i velfærd. Dette indlæg er del af et større indlæg som har været bragt i Jyllandsposten den Læs hele indlægget på 13

14 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Investeringer og velfærd er hinandens forudsætninger Der er tre altoverskyggende udfordringer i det danske samfund, krise eller ej: Manglen på kvalificeret arbejdskraft, klimaindsatsen og finansieringen af velfærden i fremtiden. Af Bente Sorgenfrey - Formand for FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Den økonomiske krise har vendt op og ned på mange ting i Danmark. For kommunernes vedkommende er det ikke mere end et år siden, at de af hensyn til risikoen for overophedning var underlagt et anlægsloft. Næste år er loftet helt fjernet, og anlægsinvesteringerne skal øges i år og næste år bl.a. for at sætte gang i økonomien igen. Samtidig er udgiftsrammen til service og velfærd meget stram både før og efter krisen. Det giver naturligvis anledning til overvejelser om prioriteringen mellem investeringer i anlæg og velfærd. FTF hilser det velkomment, at kommunerne nu får mulighed for at igangsætte fl ere anlægsarbejder. Det er der absolut behov for, da de fysiske rammer mange steder er i en så sørgelig forfatning, at det går ud over kvaliteten. Investeringer gavner samtidig samfundsøkonomien. Således har AE beregnet, at offentlige investeringer for 10 mia. kr. over to år vil øge beskæftigelsen med personer allerede i det første år, mens skattelettelser for samme beløb Bente Sorgenfrey, formand for FTF. kun øger beskæftigelsen med Men FTF lægger også stor vægt på, at udviklingen af velfærden ikke udsultes på bekostning af nybyggeri. Kvalitetsudvikling af velfærdsydelserne er også en investering i fremtiden, for en moderne og effektiv offentlig sektor er på en gang både forudsætning for og betinget af økonomisk vækst. Vi mener desuden, at investeringerne skal tænkes bredere end traditionelle jord og mursten -investeringer. De skal tilrettelægges, så de på længere sigt kan føre til besparelser i de offentlige udgifter ved at satse på initiativer, der kan spare arbejdskraft og energi. Det vil bl.a. sige investeringer i fysiske rammer, der bedre understøtter effektive arbejdsgange og kvalitet, investeringer i ny teknologi og digitalisering, der er arbejdskraftsbesparende, samt investeringer i grøn teknologi. Der er nemlig tre altoverskyggende udfordringer i det danske samfund, krise eller ej: Manglen på kvalifi ceret arbejdskraft, klimaindsatsen og fi nansieringen af velfærden i fremtiden. Med et fremsynet perspektiv på investeringerne i den offentlige sektor kan investeringer og velfærd i højere grad blive hinandens forudsætninger end modsætninger. Fremtidssikringen af velfærden er i høj grad afhængig af, at vi får gjort noget ved arbejdskraftsmanglen i den offentlige sektor og den voksende udfordring, vi kan se i forhold til at fi nansiere velfærdssamfundet. I den sammenhæng må alle gode kræfter trække på samme hammel. Når investeringerne skal rulles ud er det fx oplagt, at medarbejderne på de offentlige institutioner samarbejder tæt med teknikere både fra andre dele af forvaltningen og private virksomheder for at målrette investeringerne til lige netop det, der bedst kan forenkle medarbejdernes hverdag og give bedre rammer for kvalitetsudvikling og innovation af velfærden. Med fælles ejerskab og et bredt samfundsøkonomisk syn kan investeringerne blive en vindersag for alle. 14

15 BÆREDYGTIG PLANLÆGNING ER EN TVÆRFAGLIG DISCIPLIN HOS NIRAS KONSULENTERNE MENER VI AT BÆREDYGTIG PLANLÆGNING STARTER MED AT TÆNKE PÅ TVÆRS Det kræver: Et bredt hold af specialister Et hold der er gode til at arbejde sammen Et hold med højt fagligt ambitionsniveau Vi har konsulenter, der brænder for bæredygtig planlægning. På vores projekter arbejder vi sammen med engagerede kollegaer, der dækker alle tekniske specialer. Vi kan derfor altid stille det rigtige hold. NIRAS A/S

16 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Grønne områder behøver ikke at være firkantede Vi skal give visionerne krop og skabe rumlige løsninger, der tager hensyn til den menneskelige færden. Af Mads Sønnegaard Poulsen, Orbicon Leif Hansen og Line Schultz, Henning Larsen Architects Det er en ingeniørdisciplin at regne ud, hvor stort et regnvandsbassin skal være. Men den bynære natur behøver ikke at rette sig efter ingeniørens snorlige streger. For at få det fulde udbytte af de nye byrum, der skabes i forbindelse med klimatilpasninger, bør ingeniør og arkitekt arbejde sammen lige fra starten. Tager man toget til Malmö, kan man se resultatet af et sådan samarbejde og en nye måde at integrere regnvandet på. Her er vandet et element, der bidrager til den rekreative oplevelse. I Västra Hamnen har de lavet Aquapoints, der fungerer, som er oaser med vand til ro og fordybelse. Der er vegetationen der fi ltrerer vandet og skulpturelle elementer, som vandet rinder igennem. En undersøgelse viser, at beboerne fi nder regnvandsanlægget afstressende. Det er en lille del af en ambitiøs klimastrategi med fokus på kreative og multifunktionelle løsninger. Mange undersøgelser har vist, at naturen har en positiv indvirkning på befolkningens sundhedstilstand. Københavns Universitet Skov og Landskab offentliggjorde i VÄSTRA DOCKAN MALMÖ Vandtrappe. Byplan konkurrence 2008, Malmø, Sverige. Der er i dette projekt lagt stor vægt på, at omgivelserne er med til at fremme menneskeligt samvær. Derfor er der i byplanen indarbejdet mange forskellige opholdsmuligheder. Vand er med til at byde på særlige oplevelser, derfor optræder vand på mange forskellige måder gennem området, enten som mindre bassiner eller som ved den store vandtrappe 2005 en undersøgelse som viste, at 93 % af siner eller et smukt parkområde kan give borgerne mente, at grønne områder har en borgerne plads til ophold og aktiviteter og positiv virkning på humør og helbred. Samtidig viste undersøgelsen en klar sammen- For mange kommuner imødekommes samtidig give byen en stærkere identitet. hæng mellem stress niveau og afstanden til klimatilpasningen med et ønske om at skabe at grønt område. Jo oftere folk besøger et nye grønne og blå rum i byen. Men hvis grønt område og jo mere tid de bruger der, der ikke fra starten er et tæt samarbejde jo mindre stressede bliver de. mellem ingeniører og arkitekter, er der en Vores byer vokser, og der er fortsat behov god chance for, at vi ender med løsninger for åndehuller, grønne parker og rekreative der ikke giver byens offentlige rum værdi, områder, hvor byens borgere kan opholde arkitektonisk såvel som oplevelsesmæssigt, sig. Behovet eksisterer både i byen og de eller løsninger der ikke har den ønskede effekt fordi der ikke har været de rette tekniske bynære områder. Det giver kvalitet til byens borgere. Skaterbaner, boldbaner, vandbas- grundlag. 16

17 Den rumlige klimatilpasning Skal vi gribe den oplagte mulighed, det er at udvikle grønne og blå rum i byerne i forbindelse med en klimatilpasning, er vi nødt til at se det som en integreret planlægningsproces, hvor ingeniøren og arkitekten arbejder sammen fra starten, så der skabes et fælles værdigrundlag og forståelse. Derfor har Henning Larsen Architects og miljørådgiveren Orbicon udviklet konceptet om den rumlige klimastrategi. Dette samarbejde er et eksempel på, hvordan der er ved at ske et skred i de traditionelle roller mellem arkitekt og ingeniør. Det sker i en erkendelse af, at det tværfaglige samarbejde er en nødvendighed, hvis vi skal sikre bæredygtige løsninger for byernes udvikling. Samarbejdet mellem arkitektens rumlige forståelse og analyse, evne til se byen som en helhed og udvikle konkrete rumlige strategier for en bymæssig udvikling og ingeniørens miljømæssige analyser og vurderinger, betyder at der opstår en faglig udveksling mellem arkitekt og ingeniør. Den rumlige klimastrategi omsætter de overordnede strategier til konkrete scenarier. Egentlig er det ganske simpelt. Det handler om at give visionerne krop og skabe løsninger, der tager hensyn til den menneskelige færden og skala. Der skal altså ske et samspil mellem de tekniske og rumlige analyser, og her skal løsningerne fi ndes. En forankring i lokalsamfundet kan være afgørende både i forhold til at få projektet gennemført, men også i forhold til medejerskab og brugsværdi, når det er udført. I en integreret planlægningsproces kan ingeniøren og arkitekten formidle de rumlige scenarier og oplevelsesmulighederne og levere selve baggrunden for anlæggets nødvendighed i forhold til miljø og klima. Derved kan man etablere et fælles billede af projektet i samspil mellem kommune, beboere, lokale foreninger og virksomheder. I grove træk gennemgår implementeringen af den rumlige klimastrategi følgende faser: Identifi cering af de relevante kompetencer internt i kommunen Etablering af et samarbejde på tværs Identifi cere potentialer for natur, miljø og rekreation i byen ved anvendelse af regnvand Præcisering af værdisætning og virkemidler Beregninger og rumlige analyser Præsentation af scenarier for relevante interessenter Politisk og teknisk valg af konkrete løsninger Projektering, udbud og planlægning Nye ideer til udvikling af boligområder Når kommunalbestyrelsen sætter udviklingen af et boligområde på dagsordenen, er kunsten at tænke de mange forskellige indsatser ind i en samlet strategi. Indenrigs- og socialministeriet udsender en ny pjece, der giver en række gode råd og eksempler på, hvordan en kommune kan koordinere indsatsen i et boligområde bedre og skabe synergi til gavn for beboerne i områderne. Mange kommunalbestyrelser sætter en bred, målrettet indsats i gang i udvalgte boligområder for at styrke beboernes livskvalitet. Mange nye aktører og forskellige tilgange giver behov for øget koordinering af indsatsen. Det giver særlige udfordringer i forhold til at involvere beboerne, fremme koordineringen af kommunalbestyrelsens politikker og samle aktiviteter på tværs af forvaltningens sektorer. Det er en udfordring for mange kommuner at tænke og arbejde på tværs af sektorer, men det er nødvendigt for at sikre beboerne i udsatte boligområder en bedre hverdag. Beboerne tænker jo ikke i sektorer. Jeg håber, pjecen kan give inspiration til politikere og ansatte i kommuner, der ønsker at arbejde på tværs af forvaltningerne for at løse udfordringerne i de udsatte boligområder, siger Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann. For at udvælge og prioritere i hvilke boligområder, der skal gennemføres en særlig indsats, har man som kommunalpolitiker brug for at vide, hvordan det står til i de enkelte områder. I Københavns Kommune har man for eksempel udviklet et integrationsbarometer, der løbende måler på den politiske målsætning om at fremme integrationen. Indenrigs- og Socialministeriet har støttet et analysearbejde, der er gennemført i samarbejde med Københavns Kommune, SBI og KL. Det skal danne grundlag for en mere sammenhængende og koordineret områdeindsats i kommunen. KL har efterfølgende udarbejdet denne pjece for ministeriet på baggrund af rapporten, til inspiration for andre kommuner, der arbejder med udsatte boligområder. Københavns Kommunes projektrapport, Den horisontale søjle et strategisk udviklingsperspektiv for koordinering af områdeindsatser i Københavns Kommune, (SBI 2008:16), kan fi ndes på Pjecen Områdeindsats på tværs af politikker fi ndes på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside: Kilde: 17

18 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Fælles indsats for skoleklimaet I arbejdet for at skabe verdens bedste skole skal der tages fat på basis, nemlig de fysiske rammer. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at der er et stort vedligeholdelsesefterslæb i mange kommunale bygninger og folkeskoler. Dårligt indeklima påvirker elevernes indlæring, trivsel og sundhed. Skole og Samfund, Danske Skoleelever, Skolelederne, BUPL og Danmarks Lærerforening samarbejder nu for at forbedre indeklimaet i landets folkeskoler. Alle skoler kan deltage aktivt i arbejdet i uge 39. I løbet af efteråret 2009 og frem til årsskiftet vil de fem foreninger sammen og hver for sig sætte fokus på forskellige elementer i arbejdet for et godt indeklima. Det spænder lige fra almindelig sund fornuft til større projekter som etablering af nye ventilationsanlæg. I arbejdet inddrages erfaringer fra blandt andre Dansk Byggeri, Astma- og allergiforbundet, Elsparefonden og Bjuvs kommune i Sverige. Kilde: Danmarks Lærerforening Grønne nærområder kan få sveden frem Det går væsentligt nemmere med at få snøret løbeskoene eller spændt cykelhjelmen, hvis der er grønne områder eller gode cykelstier lige i nærheden. Det mener 37 procent af de voksne danskere i en undersøgelse, som YouGov Zapera har gennemført for Momentum. Specielt de yngste tror, at de ville dyrke mere motion med bedre fysiske rammer i nærområdet. Henrik Harder, lektor i arkitektur og design på Aalborg Universitet, har blandt andet forsket i bevægemønstre. Og han er ikke i tvivl om, at danskerne generelt ville dyrke mere motion, hvis omgivelserne var bedre indrettet til det. Undersøgelser fra blandt andet Sverige viser, at folk dyrker mere motion, hvis der er rene og pæne grønne områder, hvor de bor. Hvis der ikke er noget attraktivt at komme ud til, er folk mere tilbøjelige til at blive indenfor, siger Henrik Harder. Han bor selv midt i Aalborg og undrer sig tit over, at der ikke er flere løbere i bybilledet: Men det handler formentlig om, at de, der kommer ud at løbe, i stedet tager bilen ud til grønne områder uden for byen. Henrik Harder opfordrer derfor kommunerne til at tænke mulighederne for motion og bevægelse mere ind i byplanlægningen. Og han ser meget gerne mere utraditionelle løsninger end i dag. Kommunerne er egentlig meget gode til at anlægge grønne områder. Men man ser desværre mange parker, som bruges alt for lidt. Og jeg tror, det handler om, at man ikke har fat i folks livsstil. Man laver stadig fodbold- og basketballbaner, selv om tendensen klart er, at folk bliver mere og mere individualistiske, når de dyrker motion, siger Henrik Harder. Forebyggelseskommissionen foreslog også i sit udspil i april, at kommunerne tænker mere på muligheden for fysisk aktivitet, når de udarbejder kommune- og lokalplaner, for eksempel i form af cykelstier, rekreative områder og idrætslegepladser. Kilde: KL 3,3 mia. til at istandsætte skoler Afskallede og svampeædte vinduesrammer, beskidte toiletter og fugtige bygninger er nogle af symptomerne på det voldsomme vedligeholdelsesefterslæb, som skoler er ramt af. Helt præcist kræver det en ekstraudgift på 3,3, mia. kroner det svarer til 30 procent mere end udgifterne til operahuset i København - hvis danske skoler skal vedligeholdes ordentligt. De milliarder er ekstra penge, man er nødt til at finde, hvis man vil rette op på skolernes tilstand. I virkeligheden viser COWIs rapport, at det er dyrt at spare. Hver gang man udskyder den investering, får man regningen med renter oveni på et senere tidspunkt. Så det er bare at komme i gang, siger formand Anders Bondo Christensen. Konsekvenser af den manglende vedligeholdelse af skolerne er dårligt indeklima, en dyr varmeregning og bygninger med skimmelsvamp. Det dårlige indeklima påvirker børnenes evne til indlæring og lærernes arbejdsmiljø. Det er helt afgørende, at de fysiske rammer i skolen er i orden i forhold til børnenes indlæring. Undersøgelser viser, at indlæring kan blive svækket med op til 20 procent, hvis der er dårligt indeklima. Så at satse penge på gode lokaler er at satse penge på god undervisning, siger Anders Bondo Christensen. Han opfordrer politikerne til at finde penge til at rette op på skolebygningerne og til ikke at falde i den grøft, hvor man i en krisesituation sparer på uddannelse. Kilde: Danmarks Lærerforening 18

19 Server GIS - en verden til forskel Med ArcGIS Server kan du bruge de geografiske informationer i hele organisationen - digital forvaltning har aldrig været nemmere. Server GIS: Er et ledelelsesredskab Genererer dokumentation Giver overblik Danner grundlag for evaluering Server GIS er IT-kompatibel og giver browserbaseret adgang til integration mellem GIS og andre organisationssystemer. Dermed skal data kun vedligeholdes ét sted og kan udnyttes optimalt af brugerne og borgerne. Du får dashboards på projekter, økonomi, borgertilstand, situationsrapporter mv. Læs mere om vores løsninger på INFORMI GIS A/S Jægersborg Allé 4 DK-2920 Charlottenlund Telefon Fax INFORMI GIS A/S Lindholm Brygge 31, 1. DK-9400 Nørresundby Telefon Fax INFORMI GIS A/S Gråbrødregade 9, 2. DK-6000 Kolding Telefon Fax

20 ÅRSMØDE 2009 TEKNIK SKABER VELFÆRD Bæredygtig regnvandshåndtering giver øget værdi for lokalsamfundet Et tværgående samarbejde i Ikast- Brande Kommune har næsten elimineret risikoen for oversvømmelse på grund af monsterregn. Af Uffe Gangelhof, Grontmij I Carl Bro I den sammenlagte Ikast-Brande kommune overbelastede regnvand fra et industriområde kloaksystemet og de lokale recipienter. Løsningen på problemet er udført i et tæt samarbejde imellem kommunens miljøafdeling, planlægningsafdeling, kloakforsyning og rådgiver i bestræbelserne på at fi nde den for dem og lokalsamfundet mest optimale bæredygtige løsning. Et eksisterende grønt område, som ligger imellem industriområdet og et tilgrænsende beboelsesområde, anvendes til afvandingen. Der anlægges en række bassiner forbundet af bugtede kanaler og et vådområde inden udledning til følsom recipient. Der er udført detaljerede hydrauliske beregninger for dels at eftervise designet og dels at analysere systemets reaktion på en monsterregn. Oversvømmelsesrisikoen for et nærliggende fremtidigt industriområde og en nærliggende motorvej er næsten elimineret ved mindre terrænreguleringer i det grønne område. Med løsningen får området både kapacitet til at håndtere regnvandet fra industriområdet, recipienterne og trafi kanter skånes for oversvømmelser, og samtidig sikrede byplanlæggerne og miljøfolkene udnyttelsen af vandets rekreative værdi og den bedste rensning af regnvandet. Snart vil beboerne og børnehavebørnene i området have et rekreativt område ved døren med legeplads, gode stiforhold og mulighed for picnic mm. De vigtigste fokuspunkter i et projekt som beskrevet er: Kan der fi ndes synergieffekter ved øget samarbejde og planlægning internt i kommunerne så der derved udføres helhedsorienterede klimatilpassede løsninger der tilfredsstiller fl ertallet? Kan tekniske løsninger ved øget samarbejde samtidig være spændende og sikre rekreative byrum til glæde for borgerne? Er der økonomiske gevinster ved rettidig grundig fysisk planlægning med hensyntagen til hele vandkredsløbet? Bæredygtig regnvandshåndtering Ved bæredygtig regnvandshåndtering forstås løsninger, som begrænser den afstrømmende regnvandsmængde, forsinker regnvandet lokalt eller afl eder regnvandet i løsninger, som foruden at opfylde de tekniske krav er fl eksible og som dermed ikke er i vejen for fremtidige krav og tilpasning. Typiske eksempler på bæredygtig regnvandshåndtering er en række tiltag for at reducere/forsinke afstrømningen af regnvand ved fx grønne tage og nedsivning i fx faskiner under sportspladser, samt at lede det resterende regnvand bort i åbne kanaler og etablere forsinkelsesbassiner i form af fx søer. Der er en række fordele ved bæredygtig regnvandshåndtering. Dels muligheden for at mindre vand skal afstrømme og dels Regnvandskanal klar til at klare store regnskyl. at disse systemer bedre håndterer kraftige regnskyl. Samtidig åbnes muligheden for, at anlæggene kan indgå som rekreativ værdi i bybilledet og det kan suppleres med simple renseforanstaltninger og fx vådområder for stoftilbageholdelse. I dag fi nder bæredygtig regnvandshåndtering oftest sted ved udstykninger af nye 20

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Vejforum 2014 - "Vejsektoren ledelse og udfordringer, kommunalt set

Vejforum 2014 - Vejsektoren ledelse og udfordringer, kommunalt set Vejforum 2014 - "Vejsektoren ledelse og udfordringer, kommunalt set Marianne Spang Bech, formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Centerchef for Teknik & Miljø, Faxe Kommune Udfordringer især på vejog trafikområdet

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere