SÅDAN ARBEJDER VI MED GRØNNE INDKØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN ARBEJDER VI MED GRØNNE INDKØB"

Transkript

1 SÅDAN ARBEJDER VI MED GRØNNE INDKØB page 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING DEFINITION PÅ GRØNNE INDKØB INDKØBSPOLITIK MED GRØNT FOKUS UNDERSTØTTELSE AF ØVRIGE GREEN CITIES MÅL GODE RÅD TIL ORGANISERING AF GRØNNE INDKØB PROCEDURE FOR MILJØHENSYN I INDKØB Definition af produktgruppen Afgrænsning af produktområde Rammer for indkøbet Produktanalyse Kriterieanalyse Markedsanalyse Udarbejdelse af krav og tildelingskriterier Håndtering af dokumentation for overholdelse af krav Vurdering og tildeling af tilbud Opfølgning efter kontraktindgåelse Implementering af aftaler CASE, DER VISER HVORDAN VÆRKTØJSKASSEN KAN ANVENDES INSPIRATION OG NYTTIG VIDEN OPDATERING AF VÆRKTØJSKASSEN...29 page 2

3 1. Indledning Denne værkstøjskasse beskriver, hvordan Green Cities kommunerne har valgt at arbejde med grønne indkøb. Værktøjskasse er udarbejdet af Green Cities kommunernes Indkøbsgruppe som en hjælp til implementeringen i medlemskommunerne af samarbejdets fælles mål:» Vi vil udforme og implementere en miljømæssig progressiv indkøbspolitik, hvor vi sætter konkrete miljømål. Værktøjskassen er målrettet rammeaftaler på indkøb af varer og tjenester over EU s tærskelværdier. Der er flere grunde til overhovedet at beskæftige sig med grønne indkøb. Klimaforandringer, trusler mod biodiversiteten, overforbrug af ressourcer og udslip af miljøskadelige stoffer etc. er problemstillinger som man overalt i verdenen står over for. Disse problemstillinger kan ikke overkommes, medmindre der sker et retningsskifte mod et mere miljøvenligt produktions- og forbrugsmønster. Alle produkter og serviceydelser har indvirkninger på miljøet, i produktionsfasen, under brug eller ved bortskaffelse af produktet. En lang række miljøvenlige produkter er i dag tilgængelige på markedet til konkurrencedygtige priser. Det offentlige indkøb udgør på EU-niveau ca. 16 % af BNP svarende til ca milliarder Euro. Det er oplagt med så store mængder penge i omløb i den offentlige sektor at udnytte markedskræfterne i det offentliges indkøb til at drive markedet i en mere miljøvenlig retning. Grønne indkøb kan medvirke til, at miljøbelastningerne fra de indkøbte produkter og ydelser reduceres væsentligt. Relief projektet, finansieret under EU s City of tomorrow and Culturel Heritage analyserede i de miljømæssige potentialer ved offentlige grønne indkøb for udvalgte varegrupper. Projektet viste eksempelvis, at såfremt alle offentlige indkøbere i EU efterspørger grøn el ville den samlede udledning af CO2 i EU reduceres med ca. 60 millioner tons, svarende til 1,5 %. Til sammenligning så har EUlandende med KYOTO aftalen samlet forpligtet sig til at reducere CO2 udledningerne med 8 %. Ligeledes viste projektet, at såfremt det offentliges indkøb af fødevarer var økologisk vil dette væsentligt reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og det endda i en højere grad end ved at vælge lokalt konventionelt producerede fødevarer. Christoph Erdmenger; Buying into the Environment, ICLEI, Ved at flere kommuner anvender samme fremgangsmåde, samme krav og kriterier, har vi som offentlige indkøbere større mulighed for at påvirke markedet til at producere mere miljø-venlige produkter. Værktøjskassen er imidlertid et øjebliksbillede og afspejler de regler, viden m.m. der er gældende på udgivelsestidspunktet. Ny viden om miljøforhold kommer løbende til, miljømærkernes kriteriesæt opdateres og regler på miljøområdet ændres også. Green Cities er ikke ansvarlige for, at værktøjskassen afspejler de til en hver tid gældende regler og lovgivning på området. page 3

4 2. Definition på grønne indkøb Medlemskommunerne i Green Cities har valgt at adoptere EU s definition af grønne indkøb, som beskrevet i EU-meddelelsen Offentlige indkøb for et bedre miljø, Meddelelse nr /08. Green Cities definerer derfor grønne indkøb, som» en proces, hvorved medlemskommunerne erhverver varer, tjenester eller får udført bygge- og anlægsarbejder, som har mindre miljøpåvirkning målt over levetiden sammenlignet med varer, tjenester og bygge-/anlægsopgaver med samme primære funktion, som ellers ville være erhvervet eller blive udført. Definitionen gælder alle former for offentlige indkøb i medlemskommunerne, hvis pris ligger over eller under de tærskler, som er fastsat i EU s direktiver om offentlige indkøb. I alle tilfælde skal miljøspecifikationer, udvælgelses- og tildelingskriterier udformes i fuld overensstemmelse med EU s lovgivning om offentlige indkøb og anden relevant lovgivning i EU og/eller i medlemslandene. 3. Indkøbspolitik med grønt fokus Der er ingen ensartet metode til at udarbejde en indkøbspolitik med grønt fokus. Der opfordres til, at der i hver enkelt kommunes indkøbspolitik er et afsnit om grønne indkøb. Afsnittet om grønne indkøb bør indeholde beskrivelse af, hvad kommunen ønsker at eftersørge med hensyn til miljøhensyn, miljørigtige produkter, certificering samt Green Cities mål for fx mindst 75 % økologi, udfasning af miljøbelastende kemikalier eller reduktion af CO2 udledning mv. Indkøbspolitikken bør desuden indeholde specifikke mål for omfanget af grønne aftaler, omfang af anvendelse af miljømærkede produkter mv. Indkøbspolitikken kan tillige indeholde beskrivelse af organisationen omkring grønne indkøb, f.eks. en beskrivelse af ansvarsfordeling. page 4

5 4. Understøttelse af øvrige Green Cities mål Green Cities har ud over målet om grønne indkøb 15 mål, og det vurderes, at for 5 af målene vil indkøb kunne bidrage til, at kommunerne når Green Cities mål. De 5 mål er listet nedenfor sammen med forslag til hvilke krav, der kan stilles for at fremme målene. VI VIL REDUCERE UDSLIPPET AF SUNDHEDSSKADELIGE STOFFER TIL LUFTEN OG VI VIL OVERHOLDE GRÆNSE-VÆRDIERNE FOR NO2 OG PARTIKLER SENEST I Kommunerne kan stille krav til emissioner af bl.a. NO2 og partikler ved indkøb af brændstof-forbrugende maskiner til gartnere, renhold og vejservice. I forhold til transport er det muligt at arbejde med krav til Euro norm, og til kørselsoptimering, så der køres mindst muligt. Der kan også stilles krav om chauffører skal undervises i miljørigtig kørsel. Organisationen kan også stille krav til emissioner ved indkøb eller leasing af vogn-park og ved serviceaftale om taxi-kørsel. Der kan også stilles miljøkrav til levering af el. Kravene kan dreje sig om at få øget andelen af vedvarende energi. Brug eventuelt Økologisk råds pjece 1 til at få styr på de mulige løsninger. Desuden kan der stilles krav til emissionerne til luften ved indkøb af serviceydelser. Indgår der transport i leveringen af tjenesteydelsen, kan kravene nævnt ovenfor for transport bruges. Kommer der emissioner fra selve serviceydelsen kan der også stilles krav om at begrænse emissionerne. Der kan også stilles krav til afdampningen af kemikalier fra produkterne i brugsfasen. VI VIL INDEN 2015 REDUCERE UDSLIPPET AF CO2 MED 25 % I FORHOLD TIL Gennem indkøb kan kommunen mindske udslippet af CO2 ved at stille krav til produkters maksimale energiforbrug (primært ud fra Center for energibesparelsers indkøbsvejledning). Transport bidrager væsentligt til CO2-udslippet, så der skal stilles krav til Euronorm, energiforbrug (brændselstype og motorydelse) ved indkøb eller leasing af nye køretøjer samt ved udbud af taxi-kørsel. Det er også muligt at arbejde med krav til kørselsoptimering, så der køres mindst muligt. Desuden kan der stilles krav om, at chauffører skal undervises i miljørigtig kørsel. Der kan også stilles miljøkrav til levering af el. Kravene kan dreje sig om at få øget andelen af vedvarende energi. Brug eventuelt Økologisk råds pjece 1 til at få styr på de mulige løsninger. VI VIL HAVE AT DET KOMMUNALE FØDEVAREFORBRUG ER ØKOLOGISK. MINDST 75 % SKAL VÆRE ØKOLOGISK I I udbud på fødevarer skal der stilles krav om, at leverandører skal kunne levere økologiske produkter. Det kunne eks. formuleres på følgende måde: Tilbudsgiver accepterer at kunne levere et bredt sortiment af økologiske fødevarer, eftersom Udbyder kun i begrænset omfang ønsker køb af ikke-økologiske fødevarer. VI VIL REDUCERE ANTALLET AF BOLIGER MED SUNDHEDSSKADELIG STØJBELASTNING FREM MOD 2015, HVOR INGEN BORGERE ER UDSAT FOR SUNDHEDSSKADELIG STØJ OM NATTEN I DERES HJEM. Støj stammer især fra trafikken. I forbindelse med et udbud af en transportydelse eller ved indkøb af et køretøj kan første overvejelse derfor være, om behovet kan dækkes af et mindre støjende transportmiddel. Eksempelvis kan budkørsel nogen steder klares på cykel. Det er også muligt at arbejde med krav til kørselsoptimering, så der køres mindst muligt. Fra 2012 skal alle dæk angive, hvor meget de støjer. Det er allerede nu muligt at stille krav til støj ved at benytte Svanemærkets kriterier til støj fra dæk. Kravet kan f.eks. stilles ved udbud af køretøjer til egen brug. page 5

6 Det er desuden muligt at stille krav til leveringstidspunktet af en vare. Leveres varen tidligt om morgenen eller om natten kan det betyde, at naboer bliver generet i deres søvn, hvor støjen er ekstra generende. VI VIL I KOMMUNALT REGI UDFASE DE 13 MILJØBELASTENDE KEMIKALIER UDPEGET AF GREEN CITIES KOMMUNERNE Bedste måde at udfase kemikalierne er ved at stille krav i forbindelse med indkøb. I mange tilfælde vil det være nok at anvende kravene om indholdsstoffer fra Svanemærkets eller EU-blomstens kriterier. Når der ikke er udarbejdet kriterier for produktet, kan løsningen være at sende en liste over de 13 kemikalier til tilbudsgiveren og bede ham redegøre for om produkterne indeholder kemikalierne. Hvis kemikalierne er i produkterne, så skal tilbudsgiver angive, hvorledes disse bliver udfaset fra produkterne og erstattet af miljørigtige alternativer samt tidshorisonten herfor. Se også afsnit 6.4, under Produktanalyse kemi. page 6

7 5. Gode råd til organisering af grønne indkøb For at sikre, at den grønne indkøbspolitik implementeres samt, at der i organisationen købes grønne produkter, skal grønne indkøb organiseres. Der er dog ikke én bestemt måde, det er bedst at organisere sig på. For at sikre forankring i organisationen må måden man organiserer de grønne indkøb på afspejle og tilpasses kommunens øvrige organisation, herunder om kom-munen har en central og/eller en decentral indkøbsorganisation. Det er en god idé at lade grønne indkøb være et tværgående samarbejde mellem slutbrugerne, indkøbere og miljømedarbejdere. Det er også en god idé at have en præcis, nedskrevet aftale om, hvem der gør hvad, og hvilket ansvar den enkelte har. Samarbejdsaftalen bør også indeholde en klar beskrivelse af, hvornår og hvordan miljøhensyn skal inddrages i indkøbsprocessen, og hvem der har det juridiske ansvar. Aftalen bør være forankret i kommunens eksisterende styringsværktøjer, eks. i kvalitetsmål, servicemål, virksomhedsplaner, procedurer, stabsmanualer eller lignende. Indledende bør det undersøges, hvordan indkøbene er organiseret i kommunen, såsom; Hvem er ansvarlig for indkøb i kommunen? Er indkøbene decentraliserede eller centraliserede? Indgår kommunen i et indkøbssamarbejde og eller partnerskaber? Er der en indkøbsstrategi/indkøbspolitik? Er der en udbudsplan eller andet, der viser hvilke aftaler der skal fornyes hvornår? Hvilke produkter og serviceydelser er omfattet af indkøbspolitikken? Hvem bruger produktet/ydelsen? Hvem beslutter? - Hvad der skal købes; model, type, karakteristika - Indkøbsmængder - Kvalitet - Leveringsbetingelser - Valg af leverandører Er der nedsat brugergrupper, arbejdsgrupper eller lignende? Hvem beslutter, hvilke tildelingskriterier der skal anvendes og vægtningen heraf? Hvem udarbejder udbudsmaterialet? Er der i organisationen den nødvendige viden om miljøproblemer, kemi og bæredygtighed etc.? Har der i tidligere udbud været anvendt miljøkrav og -kriterier og i så fald hvilke? Har kommunen politiske beslutninger, som vedrører miljøkrav til udbud? Hvem vurderer de indkomne tilbud? Hvem er juridisk ansvarlig for overholdelse af udbudsregler, WTA aftaler og overholdelse af national lovgivning? page 7

8 CENTRAL INDKØBSTJENESTE MILJØ BRUGERGRUPPER DECENTRALE INDKØBSANSVARLIGE Eksempel på central/decentral organisering af grønne indkøb Inden det besluttes, hvordan grønne indkøb skal organiseres, er det relevant at overveje følgende: Er der behov for, at der nedsættes en arbejdsgruppe for grønne indkøb? Eller skal grønne indkøb forankres hos en miljøansvarlig? Hvis der nedsættes en arbejdsgruppe, hvilke dele af organisationen skal være repræsenteret i arbejdsgruppen? Og skal der i så fald være en koordinator? Hvem skal definere, hvornår et produkt eller serviceydelse er grønt? Hvor og hvornår i processen omkring indkøb er det relevant at inddrage miljøhensyn? Hvem følger op på implementeringen af grønne indkøb og udarbejder evt. statusdokumenter, afrapporteringer og lign. til politikerne? page 8

9 Eksempel på ansvarsfordelingen ved grønne indkøb BRUGERGRUPPEN - Beslutter, hvilke varer der skal omfattes af indkøbsaftalen INDKØBSTJENESTEN - Annoncerer udbuddet INDKØBSTJENESTEN - udarbejder prækvalifikationen BRUGERGRUPPEN - opstiller kravspecifikation MILJØAFDELINGEN udarbejder miljøkrav og -kriterier INDKØBSTJENESTEN - udarbejder og udsender udbudsmateriale INDKØBSTJENESTEN - Modtager og gennemgår de indkomne tilbud BRUGERGRUPPEN OG INDKØBSTJENESTEN - Foretager en samlet evaluering af de indkomne tilbud MILJØAFDELINGEN evaluerer i forhold til miljøkrav og -kriterier INDKØBSTJENESTEN - Udvælger leverandør og udarbejder kontrakt page 9

10 6. Procedure for miljøhensyn i indkøb Dette kapitel beskriver mere dybtgående de enkelte trin i udbudsprocessen fra idé til færdigt udbud. Trinene kriterieanalyse, produktanalyse og markedsanalyse er en iterativ proces, hvor man typisk går frem og tilbage mellem analyserne. Opdelingen her er således ikke nødvendig-vis et udtryk for den reelle arbejdsproces. 1. Definition af produktgruppen 2. Afgrænsning af produktgruppen 3. Rammer 4. Produktanalyse 5. Kriterieanalyse 6. Markedsanalyse Laveste pris Udbydes varen efter laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige? Økonomisk mest fordelagtige 7. Fastsættelse af miljøkrav 7. Fastsættelse af miljøkrav og udarbejdelse af miljøkriterier 8. Dokumentation Overvej vurderingsmetode Udbudsmateriale: Indbyg miljøkrav og/eller kriterier samt krav til dokumentation 9. Vurdering af tilbudsgivers overholdelse af miljøkrav 9. Vurdering af tilbudsgivers overholdelse af miljøkrav og tildeling på kriterier Udarbejdelse af kontrakt 10. Opfølgning 11. Implementering Flowdiagram for grønne indkøb fra idé til færdigt udbud. Numrene i flowdiagrammet henviser dels til nummereringen af underkapitler i kap. 6, og dels til nummerering af afsnit i kap. 7. page 10

11 6.1 DEFINITION AF PRODUKTGRUPPEN Kontraktgenstanden er det produkt(er) eller den tjenesteydelse som ønskes købt. Beslutningsprocessen om, hvilke produkter der skal være omfattet af udbuddet resulterer som oftest i en grundlæggende beskrivelse af produktet eller tjenesteydelse. 6.2 AFGRÆNSNING AF PRODUKTOMRÅDE Afgrænsningen har til formål at definere, om der i produktgruppen er produkter, der er mere miljøbelastende end andre, og derfor er mere relevant at udarbejde miljøkrav og -kriterier for. Afgrænsningen kan også gå på, om der i produktgruppen er produkter, der udgør en meget lille del af det samlede udbud, så miljøkrav og -kriterierne rettes mod de produkter, der volumenmæssigt udgør den største andel. 6.3 RAMMER FOR INDKØBET EU-regler: Ifølge Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, er medlemsstaterne underlagt EU traktatens principper om varer og tjenesteydelsers fri bevægelighed, om ligebehandling, ikke forskelsbehandling, proportionalitet og gennemsigtighed. Med direktivet præciseres det, hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling samtidigt med, at de sikres mulighed for at opnå bedre forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne. Lovmæssige rammer: Ifølge national lovgivning kan visse type produkter og nogle brancher være underlagt særskilte krav til indhold af visse typer miljø- og/eller sundhedsskadelige kemiske stoffer. Eks. legetøjsbekendtgørelse, der fastlægger beskyttelsesniveau for tungmetaller, eller bekendtgørelser der begrænser anvendelse af ftalater i legetøj af blød plast. Understøttelse af Green Cities mål: Gennem indkøb kan Green Cities målene understøttes. Se beskrivelse i afsnit 4. Partnerskabet for offentlige grønne indkøb: For Green Cities kommuner, der er med i partnerskabet for offentlige grønne indkøb, er der opstillet miljømål for udvalgte produktgrupper. Understøttelse af lokale mål: Der kan for den enkelte medlemskommune være politisk vedtagne mål og spilleregler for indkøb, ligesom der kan være lokale miljømål, Agenda 21 mål eller politisk vedtagne regulativer og mål, der er relevante for det pågældende indkøb. 6.4 PRODUKTANALYSE Produktanalysen har til formål at undersøge produktets miljøprofil og det kan eksempelvis undersøges: Hvordan produktet fremstilles, hvordan procesflowet er. Hvilke miljøpåvirkninger der er under produktion, brug og bortskaffelse Om der er undersøgelser, arbejdsrapporter m.m. der beskriver hvilke miljøbelastninger det pågældende produkt forårsager. Det kan være svært at afgøre, hvilke miljøforhold der skal håndteres i et udbud. En mulighed er at benytte den samme metode som Miljømærkning Danmark benytter, når de udvælger de produkter og serviceydelser, der skal kunne miljømærkes. Det er den såkaldte RPS model. Det er graden af relevans, potentiale og styrbarhed, der afgør om der skal udvikles kriterier. Når den vurderes som høj er det sandsynligt, at miljømærkning kan medføre en reel miljøgevinst, og kun i de tilfælde giver det mening at udvikle kriterier. Denne metode kan overføres til udbud. page 11

12 RPS MODELLEN FOR UDBUD: Relevans: Produktet skal påvirke miljøet i et omfang, der gør, at det har miljømæssig relevans at stille krav i et udbud. Eksempelvis medfører forbruget af energi en belastning af miljøet og derfor er det relevant at stille krav til energiforbrugende produkter, som eksempelvis køleskabe. Potentiale: Der skal være et potentiale i at stille krav til en givet produktgruppe dvs. når der stilles krav, skal det reelt medføre, at der indkøbes et produkt med en mindre miljøbelastning end, hvis der ikke var stillet krav. Til potentialet hører også en vurdering af, om markedet kan levere produkter, der lever op til kravet altså om der findes et reelt alternativ. Styrbarhed: Miljøbelastningen skal kunne reguleres og styres specifikt ved at stille krav i udbuddet. Dvs. der må ikke være for mange øvrige omstændigheder omkring et produkt, der kan neutralisere eller ligefrem reducere effekten af de krav man satte i udbuddet. At der i udbuddet stilles krav til energieffektiviteten for en personbil (km/l) er ingen garanti for, at brændstofforbruget reduceres, da forbruget også afhænger af køremønster, førerens køreegenskaber og vedligeholdelse af bilen. Kravet giver altså kun begrænset styrbarhed. Vurdering af om relevans, potentiale og styrbarhed er til stede, kan medvirke til at fokusere kravene i udbuddet på de væsentligste miljøforhold, som samtidig kan håndteres gennem krav. Det kan også give ideer til hvordan en indkøbsaftale efterfølgende implementeres (f. eks. om brugen af nye eller anderledes produkter kræver træning). PRODUKTANALYSE KEMI Green Cities kommunerne har et mål om at udfase 13 kemikalier/kemikaliegrupper. Derfor er det nødvendigt i produktanalysen at have fokus på indholdet af kemikalier i produkterne. De 12 2 kemikalier er nævnt nedenfor sammen med en kommentar om, hvorfor kemikaliet er problematisk, eksempler på hvilke produkter det findes i samt hvorfor det er i produktet. Ud over de 12 stoffer kan produkterne indeholde andre miljø- og sundhedsmæssige problematiske stoffer. Det vil ofte fremgå af produktanalysen. 2 Der er kun 12 kemikalier listet her, da den 13. kemikaliegruppe: visse alkaner (C9-C12 alkaner og isoalkaner), ikke er så problematisk som først antaget. Den er i 2010 fjernet fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer med begrundelsen, at den ikke længere er under mistanke for PBT eller vpvb effekter. PBT = Persistente, Bioakkumulerende og Toksiske, vpvb = meget Persistente og meget Bioakkumulerende. page 12

13 De 12 kemikalier/kemikaliegrupper: KVIKSØLV (sundhedsskadelig) findes i elsparepærer, hvor det er nødvendigt for at kunne udsende lys. Findes også i amalgam til tandfyldninger, hvor det kun må benyttes til blivende tænder, hvor der er slid på fyldningen. BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE (svært nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige) findes f.eks. i elektronik og elektroniske husholdningsprodukter (i plastkabinetter, printplader og kontakter) samt i boligtekstiler. Det virker hæmmende på antændelse af materialerne. PFOS-FORBINDELSER (perflourooktansulfonater) (svært nedbrydelige og bioakkumulerende) findes bl.a. i autoplejemidler og i nogle specialrengøringsmidler, hvor det virker vand- og/ eller fedtafvisende. KLOREREDE PARAFFINER (kræftfremkaldende og svært nedbrydelige) findes i værkstedsolier, hvor de bruges som brandhæmmere, blødgørere eller opløsningsmidler. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER (kræftfremkaldende og miljøskadelige) kan findes i maling- og lakfjerner, hvor de opløser malingen/lakken. MINERALSK OLIE (miljøskadelig og sundhedsskadelig, visse typer er kræftfremkaldende) findes i en række produkter f.eks. i værkstedsolier, autoplejeprodukter, i visse typer maling, olie og i lak til bygninger, lim og kosmetik. I en stor del af produkterne udgør den mineralske olie basis materialet. PAH (polyaromatiske kulbrinter) (kræftfremkaldende) indgår i en mængde mineralske olieprodukter, da det findes i råolie. KREOSOT (kræftfremkaldende) da det er forbudt at importere, sælge og bruge kemiske stoffer og produkter, som indeholder kreosot eller varer, som er behandlet med kreosot, findes det hovedsageligt i gamle jernbanesveller og gamle elmaster. AKTIV STOFFER I PESTICIDER (miljø- eller sundhedsskadelig, også nedbrydningsprodukterne) findes i pesticider til bekæmpelse af bl.a. insekter, svampe og ukrudt, men også i f.eks. visse typer maling for at dræbe svampe. NONYLFENOLER OG ANDRE ALKYLFENOLER (hormonforstyrrende, nonylfenoler er meget miljøskadelige) findes i bl.a. specialrengøringsmidler, autoplejemidler, værkstedsolier og lim. Kemikaliegruppen ændrer vands overfladespænding og løsner snavs og fedt. AKTIVSTOFFER I LÆGEMIDLER (utilsigtede miljøeffekter) her er der fokus på aktivstofferne clitrimazol, antibiotika og stoffer i veterinære midler. FTALATER (reproduktionsskadende og hormonforstyrrende) findes bl.a. i legetøj af PVC, beklædning med PVC-tryk, lim og kosmetik. Ftalater virker som blødgører. page 13

14 Generelt er det ikke særligt nemt at finde ud af, hvilke kemikalier der findes i forskellige produkter. Green Cities kemiarbejdsgruppe har gennemført en litteraturkortlægning 3 af, om de 12 kemikalier findes i forskellige produktgrupper 4. Kortlægningerne er tilgængelige på Green Cities hjemmeside under indsatsområder, kemi Kortlægningerne giver et overblik over, om det er nødvendigt at stille krav til indholdet af de 12 kemikalier for de forskellige produkttyper. I de tilfælde, hvor det har været muligt at finde alternativer, der er fri for de 13 kemikalier, er det beskrevet i kortlægningen. Eventuelle forbud mod brug af kemikalierne i bestemte produkter er også nævnt. Når der eksisterer miljømærker Svanemærket, EU s miljøblomst eller tilsvarende for produktgruppen, er det en god ide at se på kriteriedokumenterne. Her vil der ofte være stillet krav til uønskede stoffer. En stor del af de miljømærkekriterier, som Green Cities kemiarbejdsgruppe har set på, stiller krav om at undgå bl.a. de 12 kemikalier eller sætter krav om et maksimalt indhold, hvis kemikalierne ikke umiddelbart kan erstattes med andre. F.eks. må Svanemærket maling til vådrum og til udendørs brug indeholde mineralsk olie og aktivstoffer i pesticider. Er produktgruppen hverken omfattet af litteratur kortlægningen fra Green Cities kemiarbejdsgruppe eller af miljømærker, så kan inspirationslisterne (links) nævnt i afsnit 8 Inspiration og nyttig viden anvendes. Når produktanalysen viser, at kemikaliet kan være til stede i produktet, og markedsanalysen viser, at en del af markedet kan levere produkter med mindre miljøbelastende alternativer, så kan der stilles krav om, at kemikaliet ikke må være tilstede i produktet. Eksempel på kemikortlægning: Litteratur kortlægning af lim viser, at hvid lim (skolelim) kan indeholde ftalater (som blødgørere), men også, at der findes lim uden ftalater. Det er derfor relevant og muligt at stille krav om, at lim skal være uden ftalater. 3 Litteratur kortlægningerne har Green Cities kemiarbejdsgruppe kaldt teoretiske kortlægninger. 4 Green Cities kemiarbejdsgruppen har set på disse produktgrupper: amalgam (tandfyldninger), elektronik, malevarer, fugemasse, lim, legetøj, tøj/tekstiler, rengøringsmidler, autoplejemidler, værkstedsolier, pesticider, kosmetik og lægemidler samt materialerne blød PVC og kreosot. page 14

15 Sådan ser verdenen ud EU sektorer/ GC Kemi Fødevare og catering Energi Transport og transporttjenester Kontormaskiner og EDB udstyr Beklædning, uniformer og tekstiler Papir og trykkeriydelser Møbler Rengøringsmidler og ydelser Ydelser inden for sundhedssektoren Kviksølv Bromerede flammehæmmere X X X PFOS X X 1 X X 1 (X) 2 Klorerede paraffiner X (X) 2 Mineralsk olie X X PAH X Kreosot Klorerede opløsningsmidler Aktivstoffer i pesticider X X X X Nonylphenoler X (X) 2 Ftalater X X X Skema: Oversigt over sådan ser verdenen ud pr. 15. februar 2011 med hensyn til, hvilke produktgrupper der kan indeholde hvilke kemikalier. Skemaet fritager dog ikke kommunen for at foretage en produkt- og markedsanalyse, der vil vise den aktuelle situation. 1 Må kun være i produktet i meget lave koncentrationer. 2 Kan findes i specialrengøringsmidler page 15

16 6.5 KRITERIEANALYSE Kriterieanalysen skal afdække eksisterende kriterier, som kan danne grundlag for udarbejdelsen af egne krav og kriterier til det pågældende udbud. Der er mange muligheder for at låne af andre offentlige institutioner, som tidligere har afholdt et udbud på de samme produkter eller ydelser. På den måde er det muligt at undgå et ofte omfattende arbejde med selv at opstille relevante krav. Det er dog en god ide at være kritisk inden man kopierer krav og tildelingskriterier fra andre. EN ANALYSE BØR OMFATTE EN UNDERSØGELSE AF: Om der er udviklet miljømærkekriterier for produktet Om ICLEI s Procura+, EKU.nu og/eller miljøstyrelsen har udviklet kriterier Om SKI og Statens Indkøb eller andre kommuner har kriterier, der kan bruges som inspiration Om der er cases på Udbudsportalen.dk (kig under Cases og vælg Udbudsmaterialer ) Opmærksomhedspunkter ved lån af andres krav og kriterier VED LÅN AF ANDRES KRAV OG KRITERIER BØR FØLGENDE AFKLARES FØR BRUG AF DISSE: Hvor gammelt er udbudsmaterialet? Er udbudsmaterialets miljøkrav og -kriterier overhalet af lovgivning og har markedet ændret sig? Er det den endelige version af udbudsmaterialet du har fået? Gav miljøkravene anledning til en klage? Og hvad var i givet fald udfaldet? Kom der nogle bud og hvis ikke, var miljøkravene så en medvirkende faktor? Hvis der blev benyttet tildelingskriterier, var vægtningen da den samme som i det udbud du skal lave tildelingskriterier til? Hvis der blev benyttet tildelingskriterier, var der så kriterier som alle leverandører kunne opfylde eller kriterier de ikke kunne opfylde? Hvis alle leverandører kan opfylde et tildelingskriterium, kan det evt. gøres til minimumskrav. Tildelingskriterier som ingen kan opfylde kan evt. udelades. Det er vigtigt at huske, at det ikke er muligt at få detaljerede oplysninger om leverandørers svar til en anden organisation, da disse skal behandles fortroligt. Var det let eller svært at behandle og vurdere de indkomne tilbud? Hvis der er tale om krav fra en værktøjskasse eller guide er de så afprøvet i et reelt udbud og/eller gennemgået af en udbudsjurist? page 16

17 6.6 MARKEDSANALYSE En markedsanalyse er en del af den almindelige udbudsforretning og handler typisk om at afdække, hvem der leverer de efterspurgte varer eller ydelser og hvordan markedssituationen (konkurrencesituationen) er. Det kan imidlertid være nødvendigt at fortage en markedsanalyse i et miljøperspektiv for at afdække, hvilke miljøkrav markedet er i stand til at honorere. Er kendskabet til de væsentligste miljøforhold omkring den vare eller ydelse der udbydes ikke så godt kendt, kan det være svært at vide, hvilke miljøforhold der skal håndteres som minimumskrav eller evt. som tildelings- kriterier. Et godt udgangspunkt er, i første omgang, at afgøre om det er lokale, regionale, nationale leverandører eller leverandører på det globale marked, der vil byde på opgaven. Et udbud af en kommunes taxikørsel vil tiltrække bud fra lokalområdet mens udbud af kommunens kontorartikler typisk vil tiltrække firmaer, der opererer på det nationale eller globale marked. DESUDEN KAN EN MARKEDSANALYSE OMFATTE: Hvor mange producenter findes der på markedet. Er producenter lig med leverandører eller er det grossister med en række underleverandører, der vil byde på udbuddet. Er der producenter, der har licens til at producere miljømærkede produkter og i så fald, hvor mange producenter. Hvilken miljøprofil har den enkelte producent, har de eksempelvis miljøstyring, arbejdet med at udvikle miljøvenlige produkter, etc. DER ER FORSKELLIGE MÅDER, HVORPÅ KENDSKAB TIL MARKEDET KAN ØGES: Tidligere udbud: hvis organisationen tidligere har haft varen eller ydelsen udbudt, kan krav, tildelingskriterier og leverandørernes svar analyseres for at se, hvad markedet kunne leve op til på det tidspunkt. Det er nødvendigt at forholde sig til om det billede, der tegnes er retvisende eller om det er forældet. Andre organisationers udbudsmateriale og svar kan ikke benyttes, da svar fra leverandørerne er fortrolige. Kontakt branchen: De fleste brancher har en brancheorganisation, som i varierende grad har kendskab til miljøforhold inden for branchen og til hvordan medlemmerne håndterer dem. Kontakt Miljømærkning Danmark: Miljømærkning Danmark varetager den daglige administration af miljømærkerne Blomsten og Svanen i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Medarbejderne har en god indsigt i de markeder for de varer og ydelser, som er omfattet af miljømærkerne, og er i dialog med markedets aktører i forbindelse med udarbejdelse af kriterier. Kontakt mulige leverandører: I forbindelse med forberedelsen af et udbud er det tilladt at kontakte mulige leverandører, for at få en bedre viden om, hvad markedet kan levere. Der gælder en række regler for, hvordan henvendelse skal foretages. Derfor er det en god ide, at koordinere henvendelsen med den udbudsansvarlige. Det er også en god ide at henvendelsen sker til et repræsentativt udvalg af leverandører, så man ikke sætter overlæggeren efter den bedste i klassen, men sikrer, at flere kan leve op til miljøkravene. Kontakt forbrugerorganisationer: Informationscenter for miljø og sundhed og andre forbrugerorganisationer foretager jævnligt test af varer, som også forbruges i kommuner mv. page 17

18 6.7 UDARBEJDELSE AF KRAV OG TILDELINGSKRITERIER Kravene fastsætter det præstationsniveau produkterne som minimum skal leve op til. Kriterier anvendes som konkurrenceparametre og har til formål at belønne den tilbudsgiver, der er bedst miljømæssigt. Både krav og kriterier skal være tilknyttet det produkt, der ønskes købt. For at kravene ikke er konkurrenceforvridende, skal det sikres, at der er et vist udsnit af producenter, der kan leve op til miljøkravene. Kravene skal formuleres meget specifikt og tydeligt. Kriterierne kan være formuleret på mange forskellige måder. Kriterierne kan f.eks. udformes som spørgsmål. Der kan eksempelvis spørges til, om et produkt er fremstillet uden anvendelse af specificerede kemikalier, hvor et JA-svar angiver et miljøpositivt svar. Der kan også anmodes, om angivelse af indhold af et specifikke kemikalie, hvor tilbudsgivere efterfølgende belønnes for at have produkter med et lavt indhold. Derudover kan der være direkte sammenhæng mellem stillede krav og kriterierne. F.eks. kan et mindstekrav være, at levetiden for en lyskilde skal være timer, og kriteriet er, at den eksakte levetid angives og tilbudsgivere efterfølgende belønnes for at have lyskilder bedre end kravet. I tabellen herunder er givet eksempler på krav og kriterier. MILJØKRAV OG -KRITERIER Brevpapiret skal være baseret på 100 % genbrugspapir indsamlet hos forbrugere, virksomheder ell. lign. Er brevpapiret bleget uden brug af klor eller klorholdige midler? Lime skal være uden ftalater Er limen produceret uden anvendelse af ftalater? Anvendte trykfarver må ikke indeholde kobber Såfremt trykfarven indeholder kobber, angiv da indhold som vægtprocent NIVEAU Krav Kriterium Krav Kriterium Krav Kriterier Miljø vægter som oftest 5-20 % alt efter, hvilket område der udbydes. For produktområder, hvor produktanalysen viser, at der er et væsentligt miljøproblem, kan det være relevant at lade miljø vægte højt. I udbud, hvor det er muligt at stille mange miljøkrav kan man eksempelvis lade miljø vægte mindre end i udbud, hvor det ikke er muligt at stille miljøkrav. 6.8 HÅNDTERING AF DOKUMENTATION FOR OVERHOLDELSE AF KRAV Når der stilles krav til miljøforhold for en vare eller et produkt, opstår overvejelsen om dokumentation uvægerligt. Hvilken dokumentation for at kravet er opfyldt skal man bede tilbudsgiveren om at levere? Og i hvor høj grad skal man stole på de svar, som leverandøren giver? Tilbudsgiveren sender, som en del af tilbuddet en tro og love erklæring, som bør være sikkerhed nok for, at svarene er sande. Dokumentationen kan også tjene det formål, at det kan ses, om leverandøren har forstået kravet eller tildelingskriterierne rigtigt. En stor mængde dokumentation kan være ressourcetungt for leverandøren at fremskaffe, og kan være besværligt at håndtere efterfølgende. Derfor er det en god ide at være så præcis som muligt i sit krav til dokumentationen og angive så klart som muligt, hvilken form dokumentationen skal have. Dermed kan besværet for tilbudsgiveren og udbyder mindskes. I nogle tilfælde kan et 15 punkters datablad være tilstrækkelig dokumentation for produktets miljøbelastning. Det kan lette arbejdet med at vurdere om dokumentation er i orden, hvis den bygger på ISO- eller DS-standarder. F.eks. kan et elektronisk produkts elforbrug let sammenlignes eller kontrolleres, hvis det er testet efter en gældende standard. Det er også en mulighed at at bede om dokumentation på et senere tidspunkt. Eksempelvis kan man indføje i kontrakten, at dokumentation skal fremsendes på forlangende eller et bestemt antal uger efter kontrakt- page 18

19 start. Det gør det muligt at følge op, hvis der er mistanke om, at et krav ikke er opfyldt, men det giver også leverandøren en mulighed for at nå at skaffe dokumentationen uden, at det bliver en unødig stor økonomisk belastning. DOKUMENTATION FOR OPFYLDELSE AF MILJØMÆRKEKRITERIER Det er tilladt at stille krav om, at et produkt opfylder miljømærkernes krav, som vedrører produktet i kriterierne for et miljømærke (f.eks. Svanen eller Blomsten). At varen eller ydelsen opfylder kravet kan dokumenteres let, hvis producenten har licens til mærket. Miljømærkelicens må dog ikke være eneste dokumentationsmåde. Dokumentation skal kunne gives på enhver anden måde, f.eks. i form datablade, testrapporter mv. Opfølgningen på, om dokumentationen er fyldestgørende, er i sådanne tilfælde mere omfangsrigt. 6.9 VURDERING OG TILDELING AF TILBUD Vurderingen har til formål at beskrive, hvordan indkomne tilbud vurderes på et ensartet grundlag. Der findes mange måder at vurdere tilbud og tildele ordre på. Der anvendes oftest forskellige pointsystemer i forbindelse hermed, der kan f.eks. ved sammenligning og vurdering af tilbud anvendes teknikker som omfatter matrixsammenligninger, relativ vægtning og bonus/malus-systemer. Pointsystemet vil som oftest fremgå af selve udbudsmaterialet. Ordre bliver oftest tildelt efter tildelingskriteriet Det økonomisk mest fordelagtige tilbud eller Laveste pris. For det økonomisk mest fordelagtige tilbud sker tildeling på baggrund af en vurdering af de i udbudsmaterialet anførte delkriterier, og i forhold til den vægtning, der er anført for hvert kriterium. Et eksempel kunne være: Delkriterier Vægtning Pris og rabat 50 % Sortiment 20 % Kvalitet og leveringssikkerhed 20 % Miljø 10 % TILDELINGSPROCEDURE I forbindelse med tilbudsgivers besvarelse af kravspecifikationen vurderes opfyldelsesgraden med udgangspunkt i en matematisk opgørelse af opnået point score. Pointsystemet kan fremgå af udbudsmaterialet. Tildeling af ordre kan også ske alene på baggrund af Laveste pris. I denne forbindelse er det meget vigtigt, at kravspecifikationerne er beskrevet i mindste detalje. EKSEMPEL PÅ TILDELING AF ORDRE Tildelingen er foretaget efter et pointsystem, hvor 100 point er det maksimalt opnåelige, og ordren går til den tilbudsgiver, hvis samlede point er højest. Det tilbud der for udbyder er det økonomisk mest fordelagtige tilbud er i dette eksempel tilbud 2: KRITERIER TILBUD 1 TILBUD 2 TILBUD 3 TILBUD 4 TILBUD 5 Pris og rabat Sortiment Kvalitet og leveringssikkerhed Miljø I ALT page 19

20 6.10 OPFØLGNING EFTER KONTRAKTINDGÅELSE Det anbefales, at der løbende følges op på anvendelsen af indgåede aftaler dels for at overholde aftalen overfor leverandøren, men også i relation til budgetter og lign. Efterspørg statistik fra leverandørerne f.eks. opsplittet på varegrupper pr. brugssted/ean-nummer. Endvidere anbefales det at holde evalueringsmøder med leverandøren for at følge op på anvendelsen af aftalen. Såfremt leverandører, som kommunen ikke har aftale med, laver undergravende virksomhed og alligevel får ordrer bør dette stoppes. Den interne revision eller stikprøver vil vise, om der afgives ordrer til andre virksomheder end de, der er indgået aftale med IMPLEMENTERING AF AFTALER Når der indgås nye aftaler eller genudbydes produkter/ydelser er det vigtigt, at relevante fagpersoner deltager i udbuddet samt den efterfølgende implementering. Implementeringen kan omfatte information af ledere, information på intranettet, afholdelse af møder med de indkøbere/medarbejdere som aftalen dækker. I forbindelse med implementer af nye aftaler er det vigtigt, at information mv. herom lagres et sted, hvor de er tilgængelige for alle kommunens indkøbere. Det anbefales, at kommunens indkøbere, enten via eget e- handelssystem eller leverandørernes egne portaler, kan handle elektronisk ind. De elektroniske varekataloger skal være forsynet med billeder af varerne. Efterspørg i øvrigt bestillingslister med det sortiment som der er indgået aftale om med billede og angivelse af mængde og pris. Eventuelle fragtegebyr skal være synligt for brugerne. Kommunens indkøbere skal gøres opmærksom på, at samle deres indkøb hos den enkelte leverandør således, at små ordrer såvidt muligt undgås. Ved at foretage større bestillinger mindskes trafikken med større køretøjer gennem kommunen. Såfremt det konstateres, at brugerne ikke lever op til den vedtagne indkøbspolitiker og derved ikke respekterer de gældende aftaler, skal dette i første omgang påpeges overfor brugeren selv, og hvis dette ikke hjælper, da overfor dennes forvaltning. page 20

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Faxe Kommunes opgave er at skabe fælles løsninger for kommunens borgere, at yde service og sikre velfærd, trivsel og fremgang. For at løse de mange opgaver er det nødvendigt

Læs mere

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres Politik Varer og tjenesteydelser skal være bæredygtige og opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, klima, demokrati og social ansvarlighed. Tjenesteydelser fra virksomheder,

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Indkøbspolitik for Vand og Affald

Indkøbspolitik for Vand og Affald Indkøbspolitik for Vand og Affald INDHOLD Formål med indkøbspolitikken... 2 Omfang... 2 Indkøbspolitiske mål... 2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere... 2 Aftalehierarki... 3 Køb uden aftaler...

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evaluering af tilbud Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evalueringen afslutter en udbudsproces Evalueringen skal danne grundlag for tildeling og afslag og dermed kontraktindgåelse

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR OPBYGNING TIL SLAMSUGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR OPBYGNING TIL SLAMSUGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR OPBYGNING TIL SLAMSUGER DATO: 24.02.2015 Sags nr. 2014-0240621 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Opbygning til slamsuger 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Rammeaftale 12.01 Nærværende bilag er gældende fra 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således at tildelinger foretaget

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Udbudsplan og betingelser

Udbudsplan og betingelser Projektnavn ESDH Sidst redigeret af Tina Malene Ørsted Sidst redigeret den 6. april 2010 Udbudsplan og betingelser SKI miniudbud i tre trin ESDH- system I dette materiale præsenteres de konkrete tildelingskriterier

Læs mere

Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.

Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Mål i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb Mål i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) - angiver, at SKI rammeaftale kan hjælpe med at nå målet Hvilke SKI aftaler kan hjælpe? Bygge og

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Indkøbspolitik Februar 2013

Indkøbspolitik  Februar 2013 Indkøbspolitik Februar 2013 1. Grundlag for indkøbspolitikken Indkøbspolitikken tager sit udgangspunkt i kommunens styrelsesvedtægt 12, hvorefter Økonomiudvalget fastsætter regler for kommunens indkøbsfunktioner.

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

INDKØBSINSTRUKTION Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune

INDKØBSINSTRUKTION Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune BRUG AF SØNDERBORG KOMMUNES RAMMEAFTALER... 3 1. HVEM KØBER JEG IND FOR?... 3 2. HVAD SKER DER, HVIS JEG IKKE FØLGER INDKØBSVEJLEDNINGEN OG INDKØBSPOLITIKKEN?...

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 K E N D E L S E Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S (advokat Torsten Viborg Pedersen, Randers)

Læs mere

Udbudsjuraen. Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist

Udbudsjuraen. Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist Udbudsjuraen Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist Agenda Udbudsjura Beregning af tærskelværdier Teknisk dialog Sortimentsudbud En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som er muligt at

Læs mere

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:315346-2013:text:da:html Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER DATO: 30.6.2015 Sagsnr.: 2015-0040593 Dokument nr.: 2015-0040593-2 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Indkøbspolitik for Aalborg Kommune

Indkøbspolitik for Aalborg Kommune Indkøbspolitik for Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitikkens formål... 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 2 Indkøbspolitikkens indhold... 3 Indkøbsorganisationens opbygning...

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022303 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kaj Kjærsgaard) 8. april 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022303 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kaj Kjærsgaard) 8. april 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022303 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kaj Kjærsgaard) 8. april 2011 K E N D E L S E IBM Danmark ApS (selv) mod Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (cand. merc.

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Generelle vilkår for tilbudsafgivelsen for den konkrete anskaffelse

Generelle vilkår for tilbudsafgivelsen for den konkrete anskaffelse Generelle vilkår for tilbudsafgivelsen for den konkrete anskaffelse J.nr.: 2015-41-134-00031 Version: 19-6-2015/ssn 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Indledning/generelle forhold...

Læs mere

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Miljøstyrelsens Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand Bilag 3a: Miniudbudsbetingelser Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

Prækvalifikationsmateriale

Prækvalifikationsmateriale Prækvalifikationsmateriale Til begrænset udbud på Ejendomsadministration af almene boliger i Fredericia kommune Begrænset udbud internt referencenummer 2013-135114 Oktober 2013 Fredericia Kommune: Att.:

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Skolemadsemballage

Læs mere

Udbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning

Udbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning Udbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning Side 1 1. Indledning...3 2. Den ordregivende myndighed...4 3. Udbudsmaterialet...4 4. Tidsplan for udbudsforretningen...4

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm. indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Formål Side 3 Organisering

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022258 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Melitta Keldebæk) 14. april 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022258 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Melitta Keldebæk) 14. april 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022258 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Melitta Keldebæk) 14. april 2011 K E N D E L S E Axiell Bibliotek A/S (advokat Rikke Søgaard Berth, Hellerup) mod Aalborg kommune,

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER DATO: 15.4.2015 Sagsnr.: 2015-0040593 Dokument nr.: 2015-0040593-2 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

EU-Udbud på. Bilag IIA tjenesteydelse. Rengøring. til borgere i eget hjem. i Vesthimmerlands Kommune

EU-Udbud på. Bilag IIA tjenesteydelse. Rengøring. til borgere i eget hjem. i Vesthimmerlands Kommune EU-Udbud på Bilag IIA tjenesteydelse Rengøring til borgere i eget hjem i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Generel beskrivelse af opgaven... 3 1.2 Ansvarlig for udbud...

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER

RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER Dato: 19. december 2013 J. nr.: 102907 UDBUDSBETINGELSER Vedrørende udbud af RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER 1. Indledning

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt af Byrådet den 26 juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Hvad og hvem er omfattet 3 2.1 Tærskelværdier ved udbud: 4 3. Indkøbs- og udbudsplan

Læs mere

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Side 1 af 8 Forord Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune udbyder

Læs mere

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud Københavns Kommune Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud DFFU den 4. februar 2014 Af Emil Schütze, Specialkonsulent hos Teknik- og Miljøforvaltningen København, den 4. februar 2014 Side 2

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Indhentning af tilbud på beskæftigelsesfremmende indsats 1. Vejledning og jobsøgningsforløb i.h.t. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap.

Læs mere

Helsinge Vandværk s.m.b.a.

Helsinge Vandværk s.m.b.a. Helsinge Vandværk s.m.b.a. Årsberetning 1. juli 31. december af 12. april 2011 Intern overvågning af indgåelse af aftaler 1 I overensstemmelse med bestemmelserne i Vejledning olm internt overvågningsprogram

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

IKA ADVOKAT HOTLINE 2015

IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 Spørgsmål 1 Spørgsmål om aftaler som indeholder både en rammeaftale og kontrakt. Ifølge nugældende regelsæt står der i implementeringsbekendtgørelsens 6 stk. 2, at der er tale

Læs mere