Liste over usikkerhedsmomenter i forbindelse med randzoneloven

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 13. september 2013 Uge 37 Mere sikkert at dyrke randzonen Om en uge skal de landmænd, der har oprettet randzoner, for anden gang søge om kompensation til gengæld for at anlægge 10 meter dyrkningsfri bræmmer langs søer og vandløb. Den store usikkerhed omkring randzoneloven har fået en lang række landmænd landet over til at fjerne randzonerne både før og efter randzonelovens 1 års fødselsdag 1. september. Fra mandag den 16. september kan de, som har udlagt randzoner, igen søge om støtte for randzonerne. Skal skal ikke? Skal lodsejeren oprette randzoner, og derved miste den sikre indtægt fra dyrkningen af jorden, med risiko for at modtage en bøde for forholdet, eller skal landmanden følge randzoneloven og tage landbrugsjord ud af drift efter NaturErhvervstyrelsens anbefalinger? Gør lodsejeren det sidste, vil det helt sikker betyde tab af indtægter fra randzonearealet, der altså udgår af dyrkning, men der er også overhængende risiko for, at dette vil ske uden kompensation, og i værste fald kan en fejltolkning af de meget snørklede regler betyde, at landmanden skal tilbagebetale andre tilskud, han måtte have modtaget. Mere sikkert at lade være Det dilemma, der betyder, at mange landmænd i den kommende tid med fortsæt eller helt utilsigtet kommer til at bryde randzoneloven, gør, at vi opfordrer lodsejerne til at vælge den mest sikre løsning for økonomi og retsstilling. Det er mere sikkert at dyrke randzonen end at lade være. Da vandplanerne blev erklæret ugyldige i december 2012, hang randzonekompensationen frit i luften, da kompensationen var afhængig af gyldige vandplaner. Randzoneloven forudsatte også præcise randzonekort, som lodsejerne skulle følge. Nu, her et år efter lovens ikrafttræden, hersker der et totalt kaos omkring håndhævelsen af loven, og reelt famler landmænd, som ønsker at søge kompensation, sig frem i blinde uden mulighed for at vide om de nogensinde får en krone. Så vi opfordrer stadig de danske landmænd til at bruge den sunde fornuft i forbindelse med randzoneloven. Økonomien bestemmer De fleste har en indtægt på kroner pr. hektar ved at dyrke jorden langs vandløbene. Kompensationen er fastsat til højest kroner pr. hektar. I kompensationsordningen står der også, at er man som landmand økonomisk nødlidende, kan man ikke modtage kompensation for randzonerne. Derfor står mange gældsplagede landmænd altså i den situation, at de måske skal tage jord ud af produktion uden at modtage nogen form for kompensation for de mistede indtægter, og med de store usikkerhedsmomenter i tankerne er jeg ikke i tvivl om, hvilken løsning, jeg mener, landmændene bør vælge. Drop randzonerne Mange landmænd risikerer en nedgang i indtægter fra markerne på grund af randzonerne, og samtidig vil loven for mange husdyrbrug oveni betyde, at man må sætte dyr ud af stalden, da arealet også bliver trukket fra harmonikravet, der er forholdet imellem hvor meget jord landmanden har råderet over, og antallet af dyr på bedriften. Der er alt for mange usikkerhedsmomenter forbundet med randzoneloven, og derfor skal den trækkes tilbage hurtigst muligt. Liste over usikkerhedsmomenter i forbindelse med randzoneloven 1. Landmanden ved ikke, hvor der skal anlægges randzoner, da kortene har en usikkerhed på mellem 58 og 95 procent i stikprøveundersøgelser. 2. Er randzonerne blevet udlagt for smalt i forhold til randzonekortet, og landmanden har søgt

2 kompensation i henhold til kortet, bryder han uforsætligt randzoneloven. 3. Hvis landmanden søger randzonekompensation og samtidig modtager anden statsstøtte, risikerer han at komme i konflikt med de minimis-reglerne og kan derved både miste randzonekompensationen og anden statsstøtte. 4. Hvis landmanden søger kompensation, skal han selv gøre rede for, hvilken anden statsstøtte han modtager, hvilket landmanden ikke nødvendigvis er bekendt med. Her kan der eksempelvis være tale om støtte til voksenlærlinge, seniorjob, tilskud til energieffektive opvarmningssystemer, socialfondsprojekter, regionalfondsprojekter, netværksaktiviteter med flere. 5. Hvis landmanden er kriseramt (det vil ifølge EU's definition sige, at selskabet skal være lukningstruet indenfor et år), er han ikke berettiget til at modtage kompensation, selv om landmanden har lavet randzoner og overholder ovenstående. 6. Har en landmand mere end fem procent randzoneareal på sin bedrift, skal han søge om dispensation til ikke at overskride loftet på de fem procent, men afsendte ansøgninger om dispensation er endnu ubesvarede fra NaturErhvervstyrelsen. 7. Randzoner, der tidligere er fjernet fra randzonekortet er, trods tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen om fjernelse fra kortet, igen tilføjet kortet, uden meddelelse til lodsejeren. 8. Randzonerne har ingen dokumenterbar miljømæssig effekt. Alle er enige om, at generelle virkemidler er uhensigtsmæssige og at fremtidens miljøtiltag i landbruget skal ske ved brug af målrettet regulering. Inkonsekvens Allerede ved de minimis-kompensationsordningens fremlæggelse i maj påpegede vi de mange komplikationer ved ordningen. Blandt anden den begrænsning i ordningen, der udelukker kriseramte landmænd fra at modtage kompensation via ordningen. Vi har efterfølgende nedtonet netop det emne. Vi kæmper imod ordningen, men vil selvsagt ikke forhindre, at de, som gjort som Landbrug & Fødevarer anbefalede, kunne få deres kompensation. Derfor er det også overraskende at Landbrug & Fødevarer påpeger, at flere landmænd ikke kan modtage kompensation. Det er efter min mening unødvendigt at gøre opmærksom på en problematik, som reelt kunne være undgået. Med denne melding tvinger man NaturErhvervstyrelsen til at reducere antal, der vil modtage kompensation. En ting er, at Landbrug & Fødevarer tog det forkerte standpunkt i forbindelse med overholdelse af randzoneloven. Et andet er, at man nu, grundet ubetænksomhed, afskærer de selvsamme, man gav en anbefaling, muligheden for at modtage kompensationen. Vigtigt ikke at male fødevareministeren op i et hjørne Jeg tror, vi er meget tæt på at få annulleret randzoneloven. Der er simpelthen for mange hindringer, der gør at loven ikke kan fungere. Det ved ministeren godt. Nu er det vigtigt, at kortene spilles rigtigt. Ministeren må ikke aftvinges svar, der komplicerer en annullering. Ministeren skal have fred til at tænke sagen godt igennem. Her gælder det om, at ministeren viser handlekraft og ikke får et nederlag. Det gælder om at finde en kattelem. Hvis randzoneloven annulleres, hvilket al logik taler for, hvad gør man så ved de hektar, som blev etableret sidste år? Her er mit svar helt klart. Man beder lodsejerne om at indsende et dokumenteret erstatningskrav på tabt indtægt. Det er et engangsbeløb. Ved erstatning for manglende indtægt er det ikke en kompensation eller et tilskud. Derfor skal EU ikke spørges. En erstatning til de landmænd, der har udlagt randzoner, vil koste staten ca. 200 millioner kroner. Det er stadig et lille beløb i forhold til de store tab, som staten har på andre forkerte beslutninger.

3 Omkring randzoner i denne sæson, er skaden stadig ikke så stor, så den ikke kan genoprettes. Jeg tror, vi alle vil tilgive den nye minister for dette. Så vi er i besiddelse af stor forståelse for, at den nye minister skal have tid til at sætte sig godt ind i tingene. Karen Hækkerup har allerede ved flere lejligheder vist, at hun magter at tænke, før hun taler. Den linje vil vi gerne bakke op og for alt i verden fastholde. Bæredygtigt Landbrug sætter dagsordnen I sidste uge huserede debatten om slagteriarbejdernes tilbud. Vi satte spørgsmålstegn ved tilbuddet. Det gjorde vi fordi, at hvis landbruget ikke får generelle lettelser på konkurrencevilkårene, vil slagteriarbejdernes tilbud ikke ændre noget, og om et år er det helt glemt. Slagteriarbejdernes tilbud medfører ikke flere slagtesvin til de danske slagterier. Det er økonomien i slagtesvineproduktionen, den er galt med. Hvis producenterne ikke kan få økonomi i produktionen, kommer der ikke flere slagtesvin. Det er ikke stalde, der mangler. Det er økonomien i at producere slagtesvin, der mangler. Vi vil anbefale slagteriarbejderne at parkere tilbuddet, indtil der kommer en invitation til hele branchen om at drøfte generelle lempelser af rammevilkårene. Vi ved, at fødevareministeren er klar til at lette rammevilkårene, og derfor skal kortene spilles rigtigt nu. Signalværdi kontra en samlet rammevilkårslettelse Vi var, som de få, usikre på effekten af tilbuddet, hvis det ikke samtidig blev kombineret med generelle rammevilkårslettelser for landbruget. Der er efterfølgende lavet kalkulationer, der påviser, at forslaget vil få minimal praktisk betydning. Jeg er dog opmærksom på signalværdien i forslaget, som reelt er det vigtigste. Jeg havde stadig hellere set slagteriarbejderne parkere deres generøse tilbud i en samlet rammevilkårslettelsesaftale. Vi må se, hvad der sker i den næste uge. Vi ligger ikke under stokkemetoder Til trods for at vi og vore medlemmer blev udsat for en sand hetz, blev der ikke rystet på hånden. Vi blev beskyldt for at være i besiddelse af en ufattelig snæver, ukonstruktiv og reaktionær tankegang (citat Martin Merrild og Søren Gade i JydskeVestkysten). Bestyrelsesmedlemmer og andre, der havde udtalt sig skeptisk omkring forslaget, blev ringet op midt om natten og forsøgt banket på plads. Der blev brugt stokkemetoder, som jeg aldrig tidligere har oplevet. Jeg har hørt, at det var metoder, der blev anvendt inden for andelsforeningerne, men havde ikke troet, at jeg selv skulle opleve det. Man henholdsvis truer og lokker. Det må være meget pressede mennesker, der anvender den slags metoder. Det ændrer dog ikke ved, at der er en meget stor opbakning til BL s linje, hvilket også Landbrugsavisens brugerundersøgelse bekræfter, ved at 38 procent af bladets læsere støtter BL s anbefaling. Slagteriarbejderne sidder med jokeren Vi ryster ikke på hånden i Bæredygtigt Landbrug. Vi skal have alle landbrugets rammevilkår i spil. Det nytter ikke med et enkelt godt kort. Slagteriarbejderne sidder med jokeren. Vi skal have den gamle alliance mellem arbejder og bonde i spil. For når bonden har det godt Begejstring med måde Ingen kender udfaldet af slagteriarbejdernes afstemning. Men den store begejstring fra slagteriarbejdernes arbejdsgiver er nok ikke befordrende for et ja. Tilbuddet virker også ensidigt. Det kan set fra sidelinjen ligne et tilbud uden modydelse. Jeg forstår godt slagteriarbejdernes skepsis.

4 I denne uge var gødningsreglerne igen på dagsordnen Med baggrund i Asger Møller Madsens gødningsforsøg, med gødskning efter ligevægtsprincippet, kom der en konstruktiv debat i gang. At Asger kunne gøde efter ligevægtsprincippet, uden at der var et overskud, der i værste fald kunne udvaskes til vandmiljøet, var bekræftende for hele vores gødningssag. Videncentret for Landbrug valgte endnu en gang at tage nejhatten på, i stedet for, hvad der havde været mere naturligt, at tage imod fuldskalaforsøget med åbne arme. Jeg forstår ikke deres dagsorden. De påstår, at de hjælper os, men når der så er brug for at de bakker os op, vender de tommelfingeren nedad. Tour de Nordjylland fortsat Som lovet i sidste uges medlemsbrev, har vi nu resultaterne af de prøver, som Jakob Tilma og jeg udtog under vores tur til Nordjylland for to uger siden. Vi havde taget den chance at spå om udfaldet. At indholdet af nitrat i kilderne var højt. Alligevel var vi overraskede, da vi i går torsdag fik resultaterne: Udtagningssted Nitrat N mg/liter Kvælstof total mg/liter Simested å udspring v/ Rold skov 15,0 16,0 Simested å udløb i Hjarbæk fjord 7,2 8,0 Gravlev kilden v/rold Skov 9,2 9,7 Skals å udløb i Hjarbæk fjord 2,4 3,0 Minivådområde ved Brovst <0,04 1,2 Der burde sættes et skilt op, om at vandet ikke må drikkes! Indholdet ved Simested Ås udspring, lige syd for Rold Skov, var endnu højere, end vi havde troet. Jeg minder om, at der her er tale om en naturlig kilde, der har et naturligt indhold af nitrat, der ligger 42 procent over EU s Nitratdirektivs grænseværdi. Jeg håber sandelig da ikke, at ørrederne og de andre fisk, der stortrives i Simested å, drikker af vandet, for det er jo ifølge Nitratdirektivet særdeles skadeligt. At tænke sig hvor mange gode brønde, der gennem de sidste 25 år er blevet lukket, fordi indholdet af nitrat var over grænseværdien på de 11,3 mg Nitrat N/ liter. Men at drikke af kilderne, er der vist aldrig sket noget ved tværtimod. Fiskene spiser nitraten Langs Simested Å er der en lang række dambrug. Alligevel falder indholdet af nitrat støt hele vejen ud mod Hjarbæk Å. Faktisk sker det ofte, at indholdet af nitrat er lavere ved dambrugets udløb end ved indløbet. Det vil sige, at dambrugene ikke forurener, men snarere gør det modsatte, ud fra en biologs vinkel.

5 Denne vinkel skal vi have efterprøvet i landbruget. Jeg er nemlig overbevist om, at samme gælder for mange landbrug. Drænvandet fortynder det vand, der løber i åen. Når vi kommer i gang med den ny regulering, hvor vi måler på næringsstoftabet, har vi styr på dette. Gravlev kilde smuk, ren og fuld af nitrat Da vi tog vandprøverne lige neden for Gravlev kilde, bemærkede vi det klare turkis vand, hvor man kunne stå og se ørrederne svømme rundt i kilden. Kilden producerer op mod 150 liter vand i sekundet! Og den er en af Nordeuropas vandrigeste kilder. Alligevel er indholdet af nitrat bemærkelsesværdigt højt. Hvis man skulle følge biologernes teori, burde kilden være helt sammenvokset af alger. Men det ved kilden åbenbart ikke selv, for vandet var helt klart og uden alger. Det bekræfter hvad vi hele tiden har hævdet. Det er ikke nitrat, der gør vandet uklart. Det er fosfor. Minivådområder kan fjerne nitrat fuldstændigt Formålet med minivådområder er at fjerne nitrat fra drænvandet. Og det må man nok sige, at det gør. Der var ikke målbart nitrat i vandet. Til gengæld var der stadig indhold af organisk N og ammoniumkvælstof. Anlægget løser den opgave, som myndighederne ønsker: Fjerner nitrat fra drænvandet. Men er det den rigtige løsning? Qua erfaringerne med kilderne og Simested Å er det så et lavt nitratindhold, vi ønsker i vandløbene? Når nu vi kan bevise, at fisk trives fint ved et højt nitratindhold, hvorfor skal vi så fjerne nitraten fra vandløbene? Vi ved fra andre åer, blandt andet Lindenborg Å, at fjerner vi nitraten, fjerner vi også ilten. Det vil sige, at vi med minivådområderne fjerner et af myndighederne skabt problem, men skaber et andet, til skade for fiskene. Hvorfor ønsker myndighederne at fjerne nitrat?

6 Man påstår, at kvælstof og fosfor giver for stor algevækst, der rådner og fjerner ilten fra vandet. Derfor ønsker man at begrænse kvælstof. Men når vi med ovenstående analyser kan bevise, at med et højt nitrat/kvælstofindhold, at vandet er helt klart og der ikke lever alger i vandet, skal vi ikke vende blikket et andet sted hen? Nitrat er naturligt og har altid været i vandet. Endda særdeles højt i naturlige kilder. Problemet er fosfor. Når der er for meget fosfor, opstår problemet. Så bliver vandet uklart. Så trives algerne og fjerner ilten. I 26 år har dansk landbrug betalt en bod for, at det øvrige samfund har postet fosfor ud i vandløbene og fjordene. Alligevel er det landbruget, der skal begrænse nitratudledningen. Derfor virker vandmiljøplanerne ikke. Man fokuserer på det forkerte problem. Sundhedsminister Astrid Krag svarer på spørgsmål omkring økologi Tidligere fødevareminister Hans Christian Schmidt har stillet spørgsmål om økologi til sundhedsminister Astrid Krag. Her følger svaret fra ministeren: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. juli 2013 stillet spørgsmål nr. 803 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V). Spørgsmål nr. 803: Ministeren bedes oplyse, om der findes dokumentation for at folk, der kun spiser økologisk lever længere Svar: Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til besvarelsen. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse til brug for besvarelsen fundet anledning til at anmode Fødevarestyrelsen om bidrag. Fødevarestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende: Spørgsmål 803 til 808 efterspørger, om der findes dokumentation for, at folk, der kun spiser økologisk mad lever længere, har færre problemer med allergi og astma, har mindre sukkersyge eller andre velfærdssygdomme, har færre tilfælde af cancer eller hjerte-karsygdomme, har større fertilitet, eller på anden vis har større livskvalitet, end folk der spiser en konventionel kost. Fødevarestyrelsen kan oplyse, at der ikke findes videnskabelig dokumentation fra forsøg, hvor de listede parametre er monitoreret, og hvor der er lavet en sammenligning mellem personer, der udelukkende spiser en økologisk kost, og personer, der udelukkende spiser en konventionel kost. Der foreligger dermed ikke resultater, der berettiger til at svare positivt på spørgsmål 803 til spørgsmål 808. Fødevarestyrelsen bemærker endvidere, at det vurderes, at være yderst vanskeligt at gennemføre valide videnskabelige undersøgelser med tilstrækkelig statistisk sikkerhed, der kan afdække eventuelle forskelle i sundhedsindikatorer ved indtag af konventionelle hhv. økologiske fødevarer. I forlængelse heraf har Sundhedsstyrelsen oplyst, at styrelsen er opmærksom på, at der ikke er gennemført undersøgelser, der kan dokumentere, om der er sammenhæng mellem kun at spise økologisk og de nævnte sygdomme eller livskvalitet. Vi vil anbefale ministeren at få lavet en undersøgelse Kunne man spørge om muligheden for at lave en undersøgelse tilsvarende i Norge? Her er opinionen tippet over i befolkningen, efter man har lavet en undersøgelse om, om der er sundhedsmæssige fordele ved at spise

7 økologisk. Hvis økologisk mad ikke giver nogle sundhedsmæssige, eller på anden vis, fordele, er der vel ingen faglig baggrund for den særstatus, som økologi har? Hvis økologi handles til markedspris og uden statstilskud, er økologi en fin niche. Men en eksport på en milliard ud af en samlet landbrugseksport på 160 milliarder i 2013 er ærlig talt ikke værd at bruge mange kræfter på. Og slet ikke når hver krone økologien producerer fortrænger for to kroner konventionelt produktion. Desuden er eksport af økologi til Fjernøsten vel ikke særlig bæredygtigt? Undskyld mig min provokation. Jeg mener bare, at religion hører hjemme i kirken og ikke i indkøbsvognen. Vis mig dit regnskab Vi arbejder stadig på at få den opsættende virkning i gødningssagen. Vi har lavet en aftale med tidligere afdelingsleder i foderstoffirmaet HC-Venslev, Jens E. Jørgensen. Han vil kontakte en række mennesker med henblik på at indhente regnskaber til fordel for at få den opsættende virkning. Tak for jeres velvillige indsats Vi bliver ofte kontaktet af især Danmarks Radio og TV2, men også af andre medier, for at finde det, man kalder casepersoner. Altså personer, der kan fortælle deres historie om emnet altså sætte ansigt på et problem eller en udfordring. Grunden til, at medierne kontakter os, er, at vi altid kan finde de rette personer, inden for kort tid. Derfor er vi ofte direkte eller indirekte i medierne. Jeg vil gerne på vegne af kontoret og vore journalister takke de mange, som hver gang er utroligt positive over for at hjælpe os. Det er af stor betydning for vores arbejde. Alle gør det godt foran kameraet. God weekend. Nu har vi fået delvist ret hjælp os til at få ret med resten. Venlig hilsen Vagn Lundsteen