Plan- og Budgetgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan- og Budgetgrundlag"

Transkript

1 Plan- og Budgetgrundlag Udarbejdet af Holstebro Kommune Økonomi, Budget og regnskab Sagsnr S

2 1. Indledning Demografi Den økonomiske situation for Holstebro Kommune...4 Statslig styring...4 Finansiering af drifts- og anlægsudgifterne...4 Driftsudgifter i budget Anlæg... 5 Likviditet... 6 Usikkerheder omkring de kommende års budgetgrundlag...7 Udviklingen på arbejdsmarkedet...7 Reformer... 7 Social og sundhed...7 Administrative effektiviseringer...8 Økonomisk politik...8 Sammenfatning...8 Økonomiudvalget...10 Udfordringer i budget 2017 og overslagsårene...10 IT og Digitalisering...10 Strategiske samarbejder...10 Holstebro som uddannelsesby...10 Medborgerskab...11 Trepartsmidler...11 Arbejdsmiljø...11 Arbejdsmarkedsudvalget...12 Udfordringer i budget 2017 og overslagsårene...12 Forsørgelsesydelser...13 Social- og Sundhedsudvalget...14 Udfordringer i Budget 2017 og overslagsårene...14 Ældreomsorg...14 Sygehusvæsen...14 Genoptræning og sundhedsfremme...14 Visitation og hjælpemidler...15 Pension og Boligstøtte...15 Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte...15 Ændringer i demografi...17 Sundhed og Omsorg...17 Politisk vedtagne beslutninger...17 Sygehusvæsen...17 Planlagte anlægsinvesteringer...17 Social og Arbejdsmarked...17 Udvalget for Børn og Unge...18 Udfordringer i Budget 2017 og overslagsårene...18 Folkeskolen...19 Dagtilbud Rådgivning...20 Politisk vedtagne beslutninger...21 Planlagte anlægsinvesteringer...21 Udvalget for Kultur og Fritid...22 Plan- og budgetgrundlag Udvalget for Kultur og Fritid...22 Udfordringer i budget 2017 og overslagsårene...22 Kulturel virksomhed...22 Politisk vedtagne beslutninger...23 Kulturel virksomhed...23 Planlagte anlægsinvesteringer...24 Kulturel virksomhed...24 Teknisk Udvalg...25 Udfordringer i budget 2017 og overslagsårene...25 Trafik og Park...25 Byggeri og Ejendomme

3 Vintertjeneste...26 Kollektiv Trafik...26 Planlagte anlægsinvesteringer...26 Udvalget for Natur, Miljø og Klima...27 Udfordringer i budget 2017 og overslagsårene...27 Natur og Miljø...27 Planlagte anlægsinvesteringer...27 Natur og Miljø...27 Udvalget for Erhverv og Turisme...28 Turismeområdet...28 Erhvervsområdet...28 Udfordringer i Budget 2017 og overslagsårene...28 Turismeområdet...28 Erhvervsområdet...28 Landdistriktsområdet...29 Business Region Midt/Vest...29 Støttet boligbyggeri...29 Ændringer i demografi...29 Etablering af arbejdspladser

4 1. Indledning Plan og budgetgrundlaget for beskriver de faktorer, der forventes at være af budgetmæssig betydning for henholdsvis 2017 og overslagsårene for alle Holstebro Kommunes udvalgsområder. Formålet med Plan og Budgetgrundlaget er at præsentere et overblik over kommunens samlede situation og derudfra skabe et grundlag for den kommende budgetlægning i kommunen. Først gennemgås de overordnede, økonomiske rammer for Holstebro Kommune. Dernæst beskriver hvert udvalgsområde de budgetmæssige forudsætninger, der gør sig gældende for netop deres fagområde. Her gennemgås de forventede konsekvenser af den demografiske udvikling, ny lovgivning på kommunens serviceområder, ønsker og visioner samt de helt særlige udfordringer, der er på de forskellige områder. Desuden gives en oversigt over de planlagte anlægsinvesteringer. 2. Demografi Der har de seneste tre år fra 2013 til 2016 været en befolkningstilvækst på henholdsvis 82, 156 og 168 personer, så der pr. 1. januar 2016 var indbyggere i Holstebro Kommune. I følge den seneste befolkningsprognose fra april 2015, forventes denne positive udvikling at fortsætte. En ny befolkningsprognose er under udarbejdelse og forventes færdig ultimo marts Den økonomiske situation for Holstebro Kommune Statslig styring Der blev indført et omprioriteringsbidrag som en del af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen for budget Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne fra 2016 og de næste 4 år skal reducere serviceudgifterne med 1 % årligt. Omprioriteringsbidraget er dog kun på 0,2 % i Der er aftalt et reduceret anlægsniveau på 16,6 mia. kr. i Samtidig er der indført en ny sanktionsmulighed, der kan bringes i spil, såfremt kommunernes budgetter for service- og anlægsudgifter sammenlagt overstiger rammerne, der aftales mellem KL og Regeringen. Sanktionen betyder, at statens tilskud til kommunerne nedsættes svarende til det beløb, de budgetterne overskrides med. Det forventes at anlægsrammen vil blive yderligere reduceret i Finansiering af drifts- og anlægsudgifterne Finansieringen af kommunerne består af indtægter fra borgernes egenbetaling primært af skatteindtægter, samt tilskud og udligning fra staten. Nedenfor ses det seneste skøn over Holstebro Kommunes indtægter svarende til budgetoverslagsårene ved budgetvedtagelsen for Der er et fald i tilskud og udligning i tabellen, som følge af omprioriteringsbidrag på 1 % af serviceudgifterne årligt, samt bortfald af likviditetstilskud fra (Mio. kr., løbende priser) I alt 3.386, , , ,20 Indkomstskat 2.266, , , ,80 Tilskud og udligning 808,1 762,9 715,2 681,1 Grundskyld 166,5 173,1 180,5 190,1 Beskæftigelsestilskud 94,3 94,3 94,3 94,3 Selskabsskat 53,2 38,5 39,7 41,2 Dækningsafgift 6,7 7 7,03 7,7 Anden skat 0,8 0,8 0,8 0,8 Skrå skatteloft -1,8-1,8-1,9-1,9 4

5 Regionale udviklingsopgaver -7,4-7,6-7,8-7,9 Forudsætningerne er udtryk for et konservativt skøn, hvor der særligt hersker usikkerhed om følgende forhold: Eventuel videreførelse af likviditetstilskuddet Tilbageførsel af omprioriteringsbidrag Reduktion af anlægsrammen Indtægtssiden for budget 2017 kendes først med økonomiaftalen, som indgås medio juni Driftsudgifter i budget Økonomi har vurderet det forventede regnskab inden udsendelse af plan- og budgetgrundlaget til Økonomiudvalget primo marts. Der kan forekomme justeringer inden det endelige regnskab fremlægges for Byrådet i april. Det forventede regnskab opgøres i 2015 priser, mens budgettet for 2016 er opgjort i 2016 priser, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige. Forskellen på 2015 og 2016 priser for budget 2016 er på sammenlagt 31,5 mio. kr. (1.000 kr., løbende priser) Forventet regnskab 2015 Budget 2016 I alt Heraf serviceudgifter Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Udvalget for Børn og Unge Udvalget for Kultur og Fritid Teknisk Udvalg Udvalget for Natur, Miljø og Klima Udvalget for Erhverv og Turisme Hvis pris- og lønstigningen fra 2015 til 2016 på 31,5 mio. kr. lægges til det forventede regnskab giver det et samlet resultat på 3.170,1 mio. kr. i 2015, hvilket er betydeligt under budget En væsentlig forklaring på forskellen er aktivitetsstigning og refusionsomlægning på Arbejdsmarkedsudvalgets område, der forklarer 68,7 mio. kr. af stigningen fra 2015 til Social- og sundhedsudvalget udviser som det eneste udvalg et merforbrug i Merforbruget er primært opstået på driftsområderne Ældreomsorg, Sundhed & Træning og Sygehusvæsen. Anlæg I tabellen nedenfor ses de afsatte anlægsmidler i fordelt på udvalgsområde, der er inklusiv parkeringshus og udvidelse af Nr. Boulevard Skole. Herudover forventes 120,5 mio. kr. i uforbrugte anlægsmidler overført fra 2015 til Driftsområdet Forsørgelsesydelser er fra 2015 til 2016 flyttet fra Social- og Sundhedsudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget. Driftsområdet har et vedtaget budget på kr. i

6 (1.000 kr., 2016-priser) Anlæg i alt Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Udvalget for Børn og Unge Udvalget for Kultur og Fritid Teknisk Udvalg Udvalget for Natur, Miljø og Klima Udvalget for Erhverv og Turisme Af større anlæg kan nævnes Center for Sundhed, Sønderlandsskolen, Nr. Boulevard Skole, parkeringshus og opførelse af en ny daginstitution på Gl. Struervej. Anlægsprogrammet ligger betydeligt over de 100 mio. kr. fastsat i den økonomiske politik. Med en forventet reduktion i statstilskud som følge af omprioriteringsbidraget bliver det vanskeligt at finansiere det høje anlægsniveau. Samtidig forventes den samlede anlægsramme for kommunerne at blive reduceret i de kommende år. Holstebro er særligt udfordret, da der måles på bruttoanlægsudgifter. Her tæller både jordforsyning, samt helt eller delvist indtægtsdækkede projekter som Center for Sundhed, DTA campus, Strandingsmuseet, Holstebro Kunstmuseum og klimasikring fuldt ud. Det betyder, at Holstebro bliver en af de absolutte topscorere målt på anlægsudgifter pr. indbygger, og det kan blive svært at fastholde et højt niveau, når kommunerne under et skal skære ned for at undgå nye skrappere sanktioner. Likviditet Med udgangspunkt i budget og kendte ændringer, forventes den gennemsnitlige likviditet at blive som vist herunder. (Mio.kr.) Gennemsnitlig likviditet (primo) 199,7 163,3 95,8 62,9 Øvrige forskydninger -23,1 Budgetteret balance -13,3-67,5-32,9 100,2 Gennemsnitlig likviditet (ultimo) 199,7 163,3 95,8 62,9 163,1 Der er i denne budgetoversigt medtaget P-hus i Skolegade, udvidelse af Nr. Boulevard Skole og forøget låneoptagelse i Vedr. 2015, er anvendt forventet regnskab på -38,5 mio. kr. 6

7 Prognose for likviditeten efter kassekreditreglen i Holstebro Kommune Til og med feb er der anvendt faktiske tal Den skitserede udvikling vil medføre, at Holstebro Kommune i 2. kvartal 2017 ikke længere kan overholde kommunens økonomiske politik på området, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være minimum 130 mio. kr. Likviditeten vil ultimo 2018 komme ned på et minimum på ca. 63 mio. kr. hvorefter den frem til ultimo 2019 vil stige til ca. 163 mio. kr. Usikkerheder omkring de kommende års budgetgrundlag Udviklingen på arbejdsmarkedet Ledighedsudviklingen i Holstebro har været mere gunstig end på landsplan siden ledigheden toppede i februar-marts 2010, men udfordringen er at nedbringe det samlede antal personer på overførselsindkomst i Holstebro og gøre det hurtigere end gennemsnittet for landet som helhed. Den største langsigtede udfordring er udviklingen i antallet på permanent forsørgelse. Isoleret set betyder reformen af fleksjob og førtidspension at antallet af førtidspensionister falder, mens antallet af fleksjob stiger, men samlet set har antallet på varig offentlige forsørgelse været stigende. Historisk har Holstebro altid ligget over landsgennemsnittet for de permanenter forsørgelsesydelser, hvilket bl.a. skyldes erhvervsstruktur, uddannelse, indkomst- og aldersfordeling. Hvis udviklingen ikke kan vendes, så flere kommer i selvforsørgelse, vil finansieringen af udgifterne til forsørgelsesydelser blive en stor udfordring for kommunen. Reformer Der er vedtaget meget omfattende reformer, hvor finansieringsreglerne for samtlige forsørgelsestyper berøres og en generel ændring af beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper. Varigheden på ydelserne bliver det afgørende parameter for refusionssatsen, der aftrappes over tid. Det omfatter alle typer forsørgelse, bortset fra allerede eksisterende førtidspensioner og fleksjob. Refusionsomlægningen betyder, at kommunen bærer en større egenrisiko ved udsving i antal personer på de forskellige overførselstyper. Overførselsudgifterne kan således i højere grad være med til at udhule serviceniveauet, såfremt Holstebro klarer sig dårligere end landsgennemsnittet. 7

8 Social og sundhed Der sker en væsentlig overdragelse af opgaver fra Region Midtjylland til kommunerne bl.a. i form af øget sygeplejeindsats i hjemmet fremfor ved indlæggelse samt accelererede patientforløb og andre omlægningsinitiativer på rehabiliteringsområdet. Endvidere er og vil der fortsat være et pres på Handicap og Psykiatri som følge af større til- end afgang af borgere. Administrative effektiviseringer I forbindelse med økonomiaftalerne mellem KL og regeringen tilbage fra 2009, er det aftalt at frigøre ressourcer ved administrative effektiviseringer i forbindelse med moderniseringsaftalerne. Initiativerne dækker områder som fx selvbetjeningsløsninger, digital post, regelforenklinger, billigere indkøb og velfærdsteknologi. Moderniseringsaftalerne har medført administrative effektiviseringer ud over de generelle rammebesparelser på i alt 18,3 mio. kr. som allerede er indarbejdet i Budget 2017 for Holstebro Kommune. Moderniseringsaftalerne blev i økonomiaftalen for 2016 erstattet med omprioriteringsbidraget. Holstebro Kommunes administrative udgifter er de 5. billigste af landets 98 kommuner. Hvis Holstebro havde administrative udgifter som gennemsnittet, ville det svare til ca. 50 mio. kr. i ekstra udgifter. Økonomisk politik Følgende gennemgås hvorvidt budget forventes at kunne overholde den økonomiske politik Serviceudgifterne må ikke overstige servicerammen I 2016 er der budgetteret 22,0 mio.kr. mere i reelle serviceudgifter end den tildelte serviceramme. Det foreløbige regnskab for 2015 udviser et mindreforbrug i forhold til den oprindelige serviceramme, hvorfor det ikke forventes, at blive en udfordring at overholde servicerammen. Anlægsbudgettet skal netto være minimum 100 mio.kr. Budgetoverslaget for 2017 indeholder allerede et oprindeligt anlægsbudget på 165,9 mio.kr. Heraf vedrører de 108,5 mio. kr. projekter som er påbegyndt i 2015 eller tidligere. Beskatningen må ikke stige ud over det aftalte niveau Som udgangspunkt er der ikke mulighed for skattestigninger med mindre det bliver godkendt af Social- og Indenrigsministeriet og sammenlagt for alle kommuner holdes inden for den tildelte pulje. Budgettet er i balance ved et normalt anlægsniveau med det nuværende skatteniveau, men det kræver samtidig udmøntning af en væsentlig besparelse i form af omprioritering og effektivisering. Den langfristede gæld skal være under landsgennemsnittet Den gennemsnitlige langfristede kommunale gæld ekskl. ældreboliger var kr. pr. indbygger i regnskab 2014, Holstebro Kommunes gæld var kr. pr. indbygger. Med den budgetterede afdragsog låneprofil forventes målsætningen fortsat at være overholdt. Den gennemsnitlige likviditet skal være minimum 130 mio.kr. Med udgangen af 2015 var den gennemsnitlige likviditet på 200 mio.kr. Indregnes forudsætningerne for budgetoverslagsårene vil likviditeten reduceres til 63 mio.kr. i 2018 og dermed væsentlig under målsætningen om minimum 130 mio.kr. Der skal være en positiv balance over den 4 årige budgetperiode Der er sammenlagt balance i budgetoverslagsårene , hvor anlægsniveauet i 2019 dog foreløbigt kun er på 17,8 mio. kr. Omprioriteringsbidraget er indregnet i balancen. Sammenfatning Anlægsbudgettet har i en årrække ligget på et højt niveau, og gør det fortsat i de kommende år. Samtidig reduceres anlægsrammen og sanktionerne skærpes, hvorved det bliver vanskeligt for Holstebro at 8

9 fastholde det høje niveau. Rammebesparelser er hidtil udelukkende udmøntet som servicereduktioner, men Byrådet må vurdere om der fortsat er råd til at fastholde et anlægsprogram på det eksisterende niveau. Omprioriteringsbidrag på 1% og en ekstra 1 % rammebesparelse er allerede indarbejdet i budgettet, men er ikke udmøntet i konkrete initiativer. Det svarer til en servicereduktion hvert år på 45 mio. kr. som endnu ikke er fundet. Der skal foretages betydelige omstillinger for at effektuere besparelserne, og det kræver tid at forberede. Det skal derfor gøres klart for udvalgene, hvad man på længere sigt skal forholde sig til. Udfordringen forøges ved, at refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet giver større økonomisk usikkerhed, samtidig med at budgetterne presses på flere driftsområder. Hvis udgifterne fastholdes på det budgetterede niveau vil likviditeten komme under pres, såfremt der ikke kommer yderligere midler i forbindelse med en økonomiaftale. Det er således nødvendigt både at forholde sig til det høje anlægsniveau, og de endnu ikke udmøntede besparelser på servicebudgettet. Neden for ses en sammenfatning af den forventede udvikling i balancen for Holstebro Kommune i opdateret med senere godkendte anlægsprojekter og låneoptagelse for Som det fremgår af tabellen vil der først være en positiv balance i 2019 under forudsætning af et meget lavt anlægsbudget. (Mio.kr.) Løbende priser Indtægter 3.386, , , ,0 Driftsudgifter , , , ,1 Renter -7,4-7,1-7,8-8,2 Driftsbalance 134,2 101,0 102,9 127,7 Anlægsudgifter -196,1-169,9-130,6-17,8 Øvrige poster 48,6 1,4-5,3-9,8 Balance -13,3-67,5-32,9 100,2 9

10 Økonomiudvalget Udfordringer i budget 2017 og overslagsårene IT og Digitalisering KL har lanceret en ny fælles kommunal digitaliseringsstrategi til 2020 og staten kommer med en ny fælles offentlige digitaliseringsstrategi i starten af Begge dele ventes at sætte yderligere fart i digitaliseringen af det offentlige. I Holstebro kommune lanceres i starten af 2016 en ny digitaliseringsstrategi. Målet er at sætte fart i digitaliseringen lokalt i Holstebro Kommune. Der forventes bl.a at være fokus på tilgængelighed og brugervenlighed samt at højne medarbejdernes digitaliseringsparathed. Det er forventningen at KOMBITs monopolbrudsprojekter rammer Holstebro kommune primo 2017 (bl.a. sygedagpenge og ydelsessystem) og at vi får bedre IT systemer til en billigere pris. I økonomiaftalen er en obligatorisk fælles telemedicinsk løsning for KOL patienter aftalt til implementering nationalt senest i Holstebro Kommunes strategi om at køre en standardiseret IT platform, som skiftes grundlæggende ca. hvert 4. år, fortsætter og næste platformsskift planlægges at falde i Finansieringen afholdes indenfor eksisterende driftsrammer. Strategiske samarbejder Der vil være et fortsat fokus på udviklingen af kommunens strategiske position herunder samarbejdsmuligheder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Foruden mange konkrete samarbejder i forlængelse af kommunens styrkepositioner foretages en række strategiske satsninger med henblik på udvikling af partnerskaber og projekter. På internationalt niveau afsøges potentialet i internationale partnerskaber og EU-programmer blandt andet i forlængelse af en proces gennemført i samarbejde med regionens EU-kontor. På nationalt og regionalt niveau samarbejdes særligt om kystturisme, fødevareområdet og egnsudviklingsprojekter eksempelvis omkring Limfjorden. Derudover er der ved etablering af Business Region MidtVest skabt en platform for yderligere samarbejde regionalt. Denne platform vil aktivt blive brugt til at udvikle og styrke de 7 kommuner under et. Lokalt arbejdes blandt andet med omsætning af kommuneplan og bosætningsstrategi med henblik på at forblive og udbygge positionen som en attraktiv kommune for bosætning og virksomhedsdrift. Her vil etablering af motorvejsforbindelsen i 2018 til Holstebro give yderligere muligheder for at gøre Holstebro endnu mere attraktiv. Holstebro som uddannelsesby Uddannelse spiller en helt afgørende rolle for fremtidens vækstmuligheder. Derfor skal det være attraktivt at tage en uddannelse i Holstebro, hvilket indebærer flere forhold: Der skal være et varieret og relevant udbud af spændende uddannelser med undervisning af høj kvalitet Der skal være et godt studiemiljø, hvor både de faglige og sociale rammer er i fokus Det skal være nemt for studerende at bosætte sig i byen eller pendle til Holstebro Uddannelsesrådet for Holstebro Kommune arbejder med temaer som campusmiljøer, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og miljøer, studentervæksthuse, uddannelse af unge og efteruddannelse af voksne. Formålet er at fremme uddannelsesmiljøet og tiltrække flere studerende og styrke Holstebros position som regional uddannelsesby. Byrådet understøtter arbejdet med at fremme uddannelse og rekruttering af relevant arbejdskraft til områdets virksomheder. Det sker i samarbejde med alle relevante aktører. 10

11 Medborgerskab Holstebro Kommune har medborgerskab og medledelse integreret i arbejdet. Det betyder, at kommunen vil søge at udvikle sig sammen med det omgivende samfund, og at vi til enhver tid i videst muligt omfang skal matche de behov, krav og roller, som omverdenen møder os med. Samarbejde prioriteres højt, eksempelvis når vi byudvikler på Slagterigrunden, udvikler bykernerne, skaber sammenhængskraft i byerne, skaber et nyt naturcenter ved Tvis Mølle, støtter borgere i deres projekter. Holstebro Kommune vil fortsætte med at indbyde borgere, virksomheder og øvrige interessenter i løsningerne. Trepartsmidler Som følge af udløb af trepartsaftalen er trepartsmidlerne reduceret fra budget 2015 til 2016 med 1,35 mio. kr. pr. år (fra 4,5 mio. kr. til 3,2 mio. kr.). Der er prioriteret at anvende midlerne til understøttelse af SOSUelevområdet, pædagogisk assistentelever, samt tiltag til forebyggelse og nedbringelse af sygefravær i Holstebro kommune. Arbejdsmiljø Holstebro Kommune har fokus på trivsel hos både medarbejdere og ledere. Denne trivsel er altafgørende for at kunne opretholde et højt niveau i forhold til fremtidens kommunale kerneopgaver. Fravær er ikke bare en økonomisk omkostning, men i endnu højere grad en personlig omkostning både for den sygemeldte og kollegerne. Der arbejdes med social kapital, hvor der med udgangspunkt i kerneopgaven fokuseres på samarbejde, tillid og retfærdighed. Vi er optaget af at skabe arbejdsmiljøer og faglige læringsrum, hvor forudsætninger for langtidsfriskhed er til stede. Et godt arbejdsmiljø er forudsætning for at medarbejdere og ledere bevares friske. Holstebro Kommune som arbejdsplads ligger i den bedste ende på landsplan, når det drejer sig om sygefravær. Men det afholder os ikke fra at være ambitiøse i forhold til at reducere sygefravær yderligere. 11

12 Arbejdsmarkedsudvalget Udfordringer i budget 2017 og overslagsårene Ledighedsudviklingen i Holstebro har været mere gunstig end på landsplan siden ledigheden toppede i februar-marts 2010, men udfordringen er at nedbringe det samlede antal personer på overførselsindkomst i Holstebro og gøre det hurtigere end gennemsnittet for landet som helhed. Arbejdsmarkedet er kendetegnet ved strukturelle ændringer med færre job i industrien, øget automatisering og flere krav til arbejdskraften på grund af mere komplekse arbejdsopgaver. Det giver matchningsudfordringer, hvor ledige med smalle kompetencer har svært ved at matche virksomhedernes kompetenceforventninger. Generelt vil der være behov for øget uddannelsesrettet indsats, så arbejdsstyrkens kompetencer bedre matcher virksomhedernes forventninger. Øget fokus på uddannelse gælder både unge under 30 år og ældre aldersgrupper. I forhold til voksne er det vigtigt med flere voksenlærlinge, da efterspørgslen efter faglærte især inden for byggeri og jern og metal er stærkt stigende i de kommende år. Det er også vigtigt tidligt at få unge interesserede i de faglige uddannelser. Den største langsigtede udfordring er udviklingen i antallet på permanent forsørgelse. Isoleret set betyder reformen af fleksjob og førtidspension, at antallet af førtidspensionister falder, mens antallet af fleksjob stiger, men samlet set har antallet på varig offentlige forsørgelse været stigende. Historisk har Holstebro altid ligget over landsgennemsnittet for de permanenter forsørgelsesydelser, hvilket bl.a. skyldes erhvervsstruktur, uddannelse, indkomst- og aldersfordeling. Hvis udviklingen ikke kan vendes, så flere kommer i selvforsørgelse, vil finansieringen af udgifterne til forsørgelsesydelser blive en stor udfordring for kommunen. Flygtninge Den store tilgang af flygtninge vil udfordre integrationsindsatsen, sprogundervisning og forsørgelsesydelser i 2017 og årene frem. Det er helt afgørende, at det lykkes at få nytilkomne flygtninge integreret på arbejdsmarkedet, og at integrationsindsatsen har fokus på at kompetenceudvikle imod de jobområder, hvor virksomhederne i lokalområdet mangler eller kommer til at mangle arbejdskraft. Modtagelsen af de mange nye borgere udfordrer boligplaceringen. Integrationsydelserne er på et niveau, der gør det svært at finde almindelige lejemål, hvor de kan dække husleje. Indtil videre er det lykkedes at finde permanente boliger til alle, men med det store antal nytilkomne kan det blive svært fortsat at finde placeringer. Reformer Der er vedtaget meget omfattende reformer, hvor finansieringsreglerne for samtlige forsørgelsestyper berøres og en generel ændring af beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper. Varigheden på ydelserne bliver det afgørende parameter for refusionssatsen, der aftrappes over tid. Det omfatter alle typer forsørgelse, bortset fra allerede eksisterende førtidspensioner og fleksjob. Varighed uger Refusionsprocent % % % 53-20% 12

13 Virkningen af refusionsændringerne vil blive indfaset gradvist over en meget lang årrække, og flytningen af udgifter fra stat til kommune vil blive forøget over tid. Dette skal ses i sammenhæng med en ændring af udligningssystemet som vil medføre betydelige ændringer i budgetforudsætningerne i årene fremad. Generelt betyder de store reformer med stadige ændringer af finansieringen af indsatsen og refusionsomlægninger på beskæftigelsesområdet, at resultater og effekt vil være afgørende for indsatsen. I budgettet for 2016 er der indarbejdet forventninger til, at en positiv udvikling indenfor beskæftigelsesområdet i Holstebro Kommune kan fastholdes. Usikkerheden om konsekvenserne af kommende lovgivning og reformer gør, at det er meget svært at forudsige justeringer af budgetrammen på nuværende tidspunkt. Reformerne lægger øget økonomisk pres på kommunerne, hvilket nødvendiggør nye veje til en mere effektiv uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Driftsudgifter til aktiveringsindsatsen En del af reformerne på beskæftigelsesområdet, ny lovgivning og de adfærdsregulerende tiltag i finansloven har i de seneste år nedbragt udgifterne til aktiveringsindsatsen og mentorudgifterne. En aktiv beskæftigelsesindsats har været en del af strategien for at nedbringe antallet på offentlig forsørgelse. I forbindelse med finansloven for 2016 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering genberegnet driftslofterne og indarbejdet konsekvenserne af lovændringer. I 2016 er den væsentligste ændring, at det særskilte mentordriftsloft lægges ind under de to eksisterende refusions-rådighedslofter. I genberegningen indgår en forventning om væsentligt lavere aktivitetsniveau i 2016 og frem og lavere enhedsomkostninger. Målretningen forudsætter et yderligere fald i aktiviteter til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate. Finanslovens betydelige konsekvenser, svarende til en reduktion på 1 % af budgettet, er ikke indarbejdet i budget 2016, og fra 2017 forventes en yderligere reduktion i det ledighedsrelaterede driftsloft, som følge af færre udgifter til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Forsørgelsesydelser De kommunale udgifter til førtidspensioner stiger år for år i takt med at refusionsomlægninger over flere omgange slår igennem. Refusionen er gået fra 100% til 50% til 35%, og fra 2016 er statsrefusionen faldet til 20 %. Eksisterende sager fortsætter efter det finansieringsgrundlag, som var gældende på tilkendelsestidspunktet, og det betyder, at denne udgiftsflytning fra stat til kommune løber over mange år. Reformen af fleksjob og førtidspension betyder, at tilgangen af unge førtidspensionister vil falde betydeligt. Reformen er som udgangspunkt udgiftsneutral, og medfører stigende udgifter til fleksjob og rehabiliteringsforløb for borgere, som ikke længere vil få tilkendt førtidspension. Ændringerne kan give nogle udfordringer specielt for Holstebro Kommune. På grund af kommunens erhvervsstruktur og uddannelsesniveau samt øvrige rammevilkår, er antallet af førtidspensionister lidt højere end landsgennemsnittet, samtidig med at Holstebro Kommune har et lavt antal unge førtidspensionister. Reformens fokus på færre unge på førtidspension forventes derfor ikke at betyde så store mindreudgifter i Holstebro som på landsplan. Det har været en bevidst strategi at sikre, at unge mennesker får uddannelse og beskæftigelse frem for permanent overførselsindkomst. Der er fokus på en tidlig, bredspektret og kvalificeret indsats for at forebygge førtidspension. 13

14 Social- og Sundhedsudvalget Udfordringer i budget Sundheds- og omsorgsområdet har i efteråret 2015, på baggrund af budgetopfølgninger medio 2015, fået udarbejdet to udgiftsanalyser, som viser en strukturel budgetubalance på området blandt andet som følge af nedenfor beskrevne elementer. Denne ubalance skal afhjælpes i budget 2016 og overslagsårene. Ældreomsorg Region Midtjylland har over de seneste år lukket sengepladser. Det har medført en opgaveoverdragelse med deraf følgende udfordringer i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Gennem de seneste år har regionen overdraget en række komplekse sundhedsopgaver til kommunerne. Disse udfordrer sygeplejerskeindsatsen i form af flere og mere specialiserede opgaveløsninger, end der hidtil har været løst på ældreområdet. Der forventes fortsat en øget udlægning af stadigt flere komplekse sundhedsopgaver til kommunerne de næste mange år, hvilket uden tilførsel af nye midler vil kræve en stadig mere stram prioritering, hvilket i den nuværende situation ikke vurderes som hensigtsmæssig. Den demografiske udvikling vil medføre en betydelig forøgelse af antal borgere over 67 år. I 2010 iværksatte Sundhed og Omsorg et Vi vil klare os selv projekt, med det formål at sikre borgere øget selvhjulpethed og forbedret livskvalitet i længere tid. Sidenhen fulgte bevar dig vel-projektet i plejecentre. Projekterne har indtil nu medført, at en lang række borgere har behov for langt mindre hjælp, end der typisk før i tiden blev efterspurgt. I 2016 tages endnu et ambitiøst skridt i forhold til øget rehabiliteringsfokus. Sygehusvæsen Samarbejdet med hospitalsvæsnet præges af store forandringer og krav om omstilling og udvikling af de kommunale sundhedstilbud. Holstebro Kommune har taget en række initiativer for at styrke Det Nære Sundhedsvæsen og samarbejdet med hospitalet. Dette har bl.a. resulteret i følgende projekter: - Innovationsprojektet Slip Sundheden fri (er afsluttet i 2015) I innovationsprojektet samarbejder Herning og Holstebro Kommuner med Hospitalsenheden Vest om udviklingen af en model for såkaldt Intergrated Care. Parterne ønsker at afprøve en model, hvor penge og personale puljes på et afgrænset indsatsområde, således at alle sektorgrænser nedbryndes. Målgruppen for projektet er foreløbig afgrænset til den ældre medicinske patient. Task force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation i Region Midtjylland støtter projektet med kr. - Kompetenceudviklings- data og teknologiunderstøttelsesprojektet Omstilling og udvikling af borgernære sundhedstilbud flere løsninger i eget hjem. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Region Midtjylland, Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner. Forebyggelses- og Sundhedsministeriet har bevilget 10 mio. kr. til projektet. Projektet har følgende 3 delprojekter: 1) Reduktion af forebyggelige indlæggelser, Udvikling af mestringsstrategier for patienter med KOL, 3) Sårprojekt. (projektet ophører i 2016). - Samarbejdsprojektet om den grænseløse sygeplejerskefunktion, som skal sikre bedre overgange mellem hospital og kommune gennem et tættere samarbejde mellem sektorerne. Målgruppen er geriatriske patienter indlagt på afdeling MM i HEV. Genoptræning og sundhedsfremme I antallet af genoptræningsplaner efter 140 har der fra 2007 til 2015 været en øget tilgang af genoptræningsplaner omhandlende almen ambulant genoptræning hvert eneste år. Siden 2007 er antallet 14

15 af planer mere end fordoblet. Den specialiserede ambulante genoptræning varierer fra år til år og er også steget, men ikke så dramatisk. De accelererede patientforløb samt besparelses- og omlægningsinitiativerne på sygehusene medfører et yderligere pres på rehabiliteringsområdet. I 2016 forventes dele af hjerterehabiliteringens fase 2 overdraget til kommunerne. Dette forventes dog ikke at have en udgiftsdrivende effekt. Visitation og hjælpemidler Visitationen af hjælpemidler er i 2013 blevet organisatorisk flyttet sammen med visitationen til hjemmepleje, bolig osv. Baggrunden for dette er at smidiggøre sagsgangen f.eks. ved udskrivning fra sygehus, således at der er bedre sammenhæng mellem visitation af pleje og visitation af hjælpemidler. I forhold til indsatsen i visitation ses flere og flere borgere med komplekse behov. Her tænkes på: smertepatienter respirationspatienter borgere med flere diagnoser borgere, hvor der er behov for, at flere personalegrupper arbejder sammen og koordinerer indsatsen borgere med alkoholmisbrug ved siden af andre problematikker og diagnoser flere og flere borgere som behandles i eget hjem borgere som udskrives tidligere end før og/eller udskrives akut Dette sætter på indsatserne både ift. personlig pleje, praktisk bistand, hjælpemidler, boligændringer, genoptræning og vedligeholdelsestræning. Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Socialafdelingen har gennem flere år haft en række budgetudfordringer som især skyldes, at tilgangen af nye brugere er større end afgangen. Der er en betydelig tilgang af unge med psykiske vanskeligheder eller handicaps. Dertil kommer, at der også kommer flere borgere med øget støttebehov som følge af alder eller forværring i tilstanden. Den store tilgang af nye borgere uden større afgang fra målgruppen lægger pres på området selv med meget omkostningseffektive tilbud og udnyttelse af synergierne med beskæftigelsesområdet omkring særligt tilrettelagt uddannelse og mentortilbud til borgere i ressourceforløb. Fra 2017 og frem vil omprioriteringsbidraget lægge pres på rammen for handicap, psykiatri og socialt udsatte, medmindre der sker et skift i det landspolitiske fokus i forhold til hvilke områder der prioriteres. Følgende udfordringer er således i spil En større tilgang end afgang af borgere, særligt i psykiatrien. Der stilles flere diagnoser og langt flere unge har svært ved at klare sig selv uden støtte. For at imødegå denne udvikling er der fokus på, at flere unge skal henvises til generelle tilbud, fx beskæftigelsestilbud eller støtte i tilknytning til uddannelsessteder - modsat specialiserede tilbud. Endvidere er det nødvendigt at sikre det fornødne flow på området. Borgernes ressourcer skal bringes mere i anvendelse end i dag via træning/mestring. Derfor prioriteres træning og midlertidig hjælp før varig hjælp. Indsatserne har alle retning mod beskæftigelse, aktiviteter og selvforvaltning. Borgere på handicapområdet og i psykiatrien lever heldigvis længere i kraft af bedre forebyggelse, bedre behandling og social indsats. Det betyder, at en større del af disse borgergrupper får et aldersbetinget plejebehov. 15

16 Derfor skal indsatsen samtænkes med ældreområdet, når behovet for pleje og omsorg bliver større end den pædagogiske indsats. Forventningerne hos borgerne (både borgere og pårørende) til de tilbud der gives, har gennem de senere år været høje. Derfor skal der ske en forventningsafstemning og medinddragelse af brugere og pårørende allerede ved den tidlige indsats og ved udvikling af tilbud og metoder. Indsatsen på tværs af forvaltningerne skal være sammenhængende og tage udgangspunkt i et kendt serviceniveau. En organisatorisk udfordring hvor der er behov for at sikre sammenhængende tilbud på tværs af sektorer. Der er behov for sammenhængende borgerforløb, hvor der er gennemsigtighed i forhold til de forskellige tilbud og skift. Det er vigtigt, at kommunen optræder som én enhed overfor borgeren og tænker i sammenhæng og i helhed. Det gælder fra et ungt menneske fylder 15 år i samarbejde med Børn og Unge og fra +65 år, eller for borgere med udpræget plejebehov, i samarbejde med ældreområdet. Der er en samfundsmæssig forventning om, at flere deltager på arbejdsmarkedet. Det gælder også borgere, som modtager ydelser fra Socialafdelingen. Der skal arbejdes hen imod støttet beskæftigelse frem for beskyttet beskæftigelse. Der skal endvidere skabes en virksomhedscentertilgang i de beskyttede værksteder/aktivitetssteder, hvor borgerne med de ressourcer de har indgår aktivt i opgaveløsningen også i de interne serviceopgaver, eksempelvist cafedrift. Det er hensigtsmæssigt at etablere ressourceforløb for unge, der kombinerer beskæftigelsesindsats og sociale indsatser. Det er en væsentlig udfordring at balancere på de to ben, så vi er omkostningseffektive samtidig med at vi fastholder et fagligt højt niveau og de kompetencer, som sikrer den specialiserede indsats. Kvalitetsudvikling og progression er på dagsordenen, hvor målet er at skabe fagligt stærke miljøer. Nøglen til at håndtere de udfordringer, der er beskrevet er fokus på visitationen og evnen til at finde fleksible løsninger. Det sker via en dialogbaseret visitation, hvor myndighed og udfører finder fælles strategier og løsninger. Der er især fokus på at færre skal modtage tilbud, at tilbud gennemsnitligt skal have være af kortere varighed samt mere omkostningseffektive botilbud. Herudover er der behov for at koble de generelle og specialiserede tilbud i nye konstellationer og prioritere flere tilbud i nærmiljøet. Der skal findes fælles løsninger for at kunne håndtere børn og unge med handicap, så overgangen til voksenlivet sker gnidningsløst. Det vil være nødvendigt at finde samdriftsløsninger på tværs af områderne for de unge og om nødvendigt nytænke organiseringen for at sikre de mest hensigtsmæssige løsninger og synergier. Pension og Boligstøtte Der er kalkuleret med et uændret udgiftsniveau til boligsikring og boligydelse. Området skal dog følges tæt som følge af de nuværende konjunkturer i samfundet, som vil kunne påvirke udgiftsniveauet på boligstøtteområdet. 16

17 Ændringer i demografi Sundhed og Omsorg Befolkningsprognosen for viser: En stigning på 9,88 % i befolkningstallet for de årige En stigning på 13,66 % for de 80 + årige En stigning i ældrebefolkningen er dog ikke nødvendigvis en indikator for, at der bliver forholdsmæssigt lige så stor en stigning i behovet for hjælp. Hvordan har du det -undersøgelsen fra Region Midtjylland fra 2011 viser en tydelig forbedret sundhedstilstand blandt voksne og ældre i Holstebro Kommune. Omvendt ved vi fra Sundhedsstyrelsens opgørelse, at ældre borgere har større sygelighed og større plejebehov end den øvrige befolkning. Særligt for de ældste befolkningsgrupper i Holstebro Kommune må det derfor forventes, at der i de kommende år - trods en stadigt forbedret sundhedstilstand bliver flere borgere der vil skulle have hjælp fra Ældreområdet i de allersidste leveår. Sygehusudgifterne til befolkningen over 65 år udgør nu 40 % af de samlede kommunale medfinansieringsudgifter, som Holstebro Kommune har til Region Midtjylland. Derfor må der også forventes øgede økonomiske udfordringer som følge af den demografiske udvikling. På dagtilbudsområdet forventes det at der bliver øgede udfordringer som følge af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre. Politisk vedtagne beslutninger Sygehusvæsen Arbejdet med udvikling af Center for Sundhed har sit grundlag i byrådets beslutning af 21. juni 2011 om Ansøgning om 75 mio. kr. til et Center for Sundhed i Holstebro. Center for Sundhed forventes at stå færdigt primo Holstebro Kommune og Region Midtjylland har en fælles ambition om, at Center for Sundhed skal styrke den lokale sundhedsindsats og bidrage til gode, sammenhængende sundhedstilbud. Det samlede anlægsbudget for Center for Sundhed er på ca. 235 mio. kr. Der er uklarhed omkring bygningsdriftsbudgettet for Center for Sundhed. Der vil være behov for socioøkonomisk virksomhed ved Center for Sundhed. Planlagte anlægsinvesteringer Social og Arbejdsmarked Der er behov for mindre bygningsmæssige tilpasninger i takt med at centrene tilpasser driften af nye tilbud til nye målgrupper. Øget brug af velfærdsteknologi vil også medføre anlægsudgifter for at kunne indfri mål om øget effektivisering via teknologi eller bedre kvalitet i servicetilbuddene. 17

18 Udvalget for Børn og Unge Indledning Udvalget for Børn og Unge omfatter følgende driftsområder: - Folkeskolen mv. - Dagpasning af børn - Rådgivning Børn og Unge arbejder med afsæt i Visionen for Holstebro Kommune for at etablere en børne- og ungekultur, som er baseret på de værdier, der er formuleret i den sammenhængende børnepolitik. Frem til 2019 arbejdes der med følgende indsatsområder: Indsatsområde Vidensbasering af Indsatser Målsætning Udvikle og skabe indsatser for børn og unge der er vidensbaserede og dokumentérbare. Fleksible tilbud til børn og unge Anvende og sikre den rette faglige og økonomiske tilbudsvifte, med udgangspunkt i efterspørgslen. Struktur og kapacitetstilpasning Overgange Digitalisering og IT-sammenhænge Inklusion Strukturen og kapaciteten i Børn og Unges serviceydelser understøtter effektiv og økonomisk bæredygtig drift. Børn og Unge oplever, at overgange fra et tilbud til et andet tilbud er at forlade noget trygt og tilvænne sig noget nyt. Vores målsætning er at understøtte denne opgave nærværende og professionelt overfor borgeren. Alle områder i Børn og Unge er understøttet af digitale muligheder - når det er muligt og hensigtsmæssigt. Børn og unge skal opleve at være en del af inkluderende fællesskaber, som understøtter deres udvikling og trivsel. Der arbejdes med indsatsområder under temaerne medborgerskab, sundhedsfremme og velfærdsmodel. Initiativerne vil komme til udtryk i konkrete politiske beslutninger og målsætninger, som overordnet skal sikre kvalitet i arbejdet med udgangspunkt i normalområdet og indenfor den økonomiske ramme. Udfordringer i Budget 2017 og overslagsårene Generelt En væsentlig udfordring for Børn og Unge i de kommende år er fortsat opgaven med den løbende kapacitetstilpasning i takt med faldende børnetal, og at denne kapacitetstilpasning sker hånd i hånd med fokus på kvalitet i tilbuddene på udvalgets områder. Omlægning til mere effektiv økonomisk drift kan vedrøre antallet af institutioner, institutionernes størrelse, antallet af ansatte, ledelsesstrukturen og antallet af ledere. Dette kan også afstedkomme øgede anlægsudgifter. 18

19 Fokus vil samtidigt være på at udvikle fleksible tilbud til de børn som har behov for særlige tilbud og hjælp i hverdagen. Dette vil ske i et tværfagligt samarbejde under hensyntagen til det enkelte barn, hvor der samtidigt tages hensyn til den til rådighed værende økonomi. I 2016 er der givet et ekstraordinært tilskud til integration på 2,5 mio. kr. i Børn og Unge. Der vil også i 2017 være ekstraudgifter til modtageklasser og behov for pædagogiske ressourcepersoner i øvrigt. Folkeskolen Ny skoleordning for Holstebro by Et enigt byråd vedtog den 17. november 2015 en ny skoleordning for Holstebro by, hvor 5 distriktsskoler ændres til én skole i ét samlet distrikt med 3 undervisningssteder (skoler). Det giver mulighed for bedre pædagogisk ressourceanvendelse, mere balancerede klassesammensætninger, reorganisering af specialområdet og frigørelse af kommunale bygninger. Der blev modtaget 1948 høringssvar og spørgsmålet om en ny skoleordning har været grundigt drøftet. Implementeringen af skoleordningen gennemføres henover de næstkommende år med inddragelse af forældre, medarbejdere, ledere med flere. I forbindelse med en balanceret skoleordning i Holstebro by er der beregnet en effektivisering af folkeskolens driftsramme på 12 millioner kroner årligt. Det er ressourcer som fastholdes og allokeres indenfor folkeskolens driftsramme. Derudover investeres over 200 millioner kr. i renovering og nybyggeri af de fremadrettede skolebygninger. Ressourcestyring på folkeskoleområdet og afklaring af driftsrammen Der vil i budget 2017 og fremefter være nødvendigt med en politisk afklaring på driftsrammen på folkeskoleområdet, som på nuværende tidspunkt omfatter et midlertidigt statstilskud som ophører medio I henhold til Plan- og Budgetgrundlag så nødvendiggjorde de kommende års ændringer i folkeskolen udarbejdelsen af en budgetanalyse. Budgetanalysen er udarbejdet i efteråret I forlængelse heraf er det forventningen at der effektueres en revideret tildelingsmodel i På baggrund af analysen af folkeskolernes faglige og økonomiske bæredygtighed, så besluttede udvalget for Børn og Unge november 2015 at omprioritere 20 millioner kr. indenfor skoleområdets budgetramme til folkeskolernes drift i budget 2016 herunder også indarbejdelsen af midlertidigt statstilskud på 12 millioner kroner til implementering af folkeskolereformen i den ordinære folkeskoledrift. Der er derfor fortsat udfordringer i forhold til folkeskolens faglige og økonomiske bæredygtighed i 2017 og frem. Folkeskolereformen fortsat implementeringsopgave Der er fortsat en opgave for forvaltningen, skoleledelsen og medarbejderne i implementeringen af folkeskolereformen. I forlængelse heraf er der fortsat opfølgning på implementeringen af praksisændringer i folkeskolen. Eksempelvis bevægelse i skolen, Den åbne skole, inklusion, varieret skoledag, tværfagligt samarbejde, faglig fordybelse, flere fagligheder og så videre. Parallelt hermed arbejdes der med etableringen af en fælles karakteristik i Holstebro Kommunes skolevæsen gennem fælles ledelsesfokus på blandt andet læringsmålstyret undervisning. Afslutningsvis er det forventningen, at der fra skoleåret 2017/18 skal implementeres en digitaliseringsstrategi med øget IT anvendelse i folkeskolen. Dagtilbud Udvalget for Børn og Unge har i 2. halvår arbejdet indgående med en Masterplan for Dagtilbud. Masterplanen forventes sendt i høring i 1. halvår Masterplanens formål er at lægge rammerne for udvikling af dagtilbud i perioden indholdsmæssigt, strukturelt og organisatorisk. I arbejdet fokuseres på følgende hovedtemaer: Lokal serviceleverance Pædagogisk, økonomisk og social bæredygtighed Forældreefterspørgsel Fysiske rammer 19

20 Læring Masterplanen stiller forslag til hvordan det faldende børnetal på 3 5 årsområdet kan håndteres og på hvilken måde det afsatte anlægsbudget til vuggestuepladser forventes disponeret. Der sættes i dette arbejde særligt fokus på serviceleverance i kommunens lokalområder og udnyttelsen af ledig bygningskapacitet. Der arbejdes indgående med organiseringen af det politiske samspil med bestyrelserne i daginstitutionerne og muligheder for ændret organisering og styring af området. I forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanen har det været sigtemålet, at skabe bedre muligheder for at levere Dagtilbud af høj kvalitet og i tråd med borgernes forventninger samtidig med, at den offentlige sektor generelt oplever reducerede økonomiske rammevilkår. I det foreløbige arbejde med Masterplanen er det således intentionen, at effektivisere ledelsesindsatsen i Dagtilbud med det formål, at styrke grundlaget for den faglige kvalitet (eks. implementering af læringsbegreb, inklusionsfremmende arbejder, digitalisering osv.) Holstebro Kommune har i 2015 og 2016 modtaget ca. 2,7 mio. kr. fra den statslige pulje til ansættelse af mere pædagogisk personale i Dagtilbud. Tilskuddet i 2015 og 2016 er tilgået Dagtilbud. Fra 2017 forventes beløbet at indgå i bloktilskuddet. Såfremt Holstebro Kommunes andel af tilskuddet ikke tilføres Dagtilbuds budgetramme medfører det, at tildelingen til vuggestuer og børnehaver reduceres fra 2016 til Rådgivning Børn og unge i udsatte positioner KL-udspil Der arbejdes fortsat med KL s udspil på det udsatte børne- og ungeområde De udsatte børn Fremtiden er deres : Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum Pejlemærkerne i udspillet er: Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune. Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne. Budgetramme Der er budgetlagt betydelige reduktioner i budget 2016 og frem på anbringelsesområdet. Igangværende omlægninger på området vil fortsætte i de kommende år, og er nødvendige for at holde den økonomiske ramme. Utilpassede unge De store udfordringer på anbringelsesområdet de kommende år, vil være målgruppen af unge i alderen (23 efterværn). Der er tale om en voksende gruppe af utilpassede unge, med dels massiv kriminaliserende adfærd og misbrug af euforiserende stoffer. Disse unge er oftest tidligt følelsesmæssigt skadet, diagnosticeret med lav IQ eller anden afvigende adfærd. Grundet manglende tidlig og forebyggende tværfaglig indsats, opleves netværket i de fleste tilfælde som værende magtesløse, slidte og uden de fornødne ressourcer at trække på. Der er tale om unge hvormed det kan være svært at løse opgaven i hjemkommunen, da netværket af andre unge med samme udfordringer grupperer sig og dermed er let tilgængelige for hinanden. 20

21 Der er iværksat tiltag iht. tidlig opsporing og indsatser, med henblik på fremadrettet at kunne nedbringe denne målgruppe, ved bl.a. at etablere skolesocialrådgivere på alle skoler i Kommunen i Dels arbejdes der på en ny organisering i Familiesektionen, for derved at kunne opkvalificere det forebyggende arbejde og med tiden nedbringe anbringelserne. Vidensbasering af tiltag og indsatser Der vil fortsat være fokus på at dokumentere resultater og effekter af de indsatser, der iværksættes. På børn og ungeområdet arbejdes der videre med de gode erfaringer med at implementere evidensbaserede programmer. Ligeledes vil der være fokus på at udvikle og implementere resultatdokumentation for de indsatser der generelt iværksættes. Ændringer i demografi I befolkningsprognose kan der overordnet konstateres følgende udvikling i børnetallet: 0-2 årige - børnetallet forventes at stige med 7,0% jævnt fordelt over perioden. 3-5 årige - børnetallet forventes at falde med 5,2% frem til Herefter forventes en stigning på 5,6% frem til årige forventes at falde med 5,9% jævnt fordelt over årene fra 2016 til 2026 Børnetallet tilpasses på dagtilbudsområdet via taxameterafregningen, og er tilrettet i.h.t. befolkningsprognosen til og med På skoleområdet er det vigende børnetal indregnet i budgettet til og med budget Politisk vedtagne beslutninger Indgår i beskrivelsen under udfordringer. Planlagte anlægsinvesteringer Generelt Der er afsat midler til mindre anlægsopgaver generelt i hele Børn og Unge området. Folkeskole: Der er afsat anlægsmidler til 2. etape af Sønderlandsskolen og tilbygning og renovering af Nørre- Boulevard Dagpasning: Der er afsat anlægsmidler til etablering af vuggestuepladser og planlægning af ny daginstitution i Trekantsområdet. 21

Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge

Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge Plan- og Budgetgrundlag 2017-2020 Børn og Unge 1.0 Indledning Udvalget for Børn og Unge omfatter følgende driftsområder: - Folkeskolen mv. - Dagpasning af børn - Rådgivning Børn og Unge arbejder med afsæt

Læs mere

Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge

Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge Plan- og Budgetgrundlag 2016-2019 Børn og Unge 1.0 Indledning Udvalget for Børn og Unge omfatter følgende driftsområder: - Folkeskolen mv. - Dagpasning af børn - Rådgivning Børn og Unge arbejder med afsæt

Læs mere

Den forventede befolkningsudvikling i Holstebro Kommune i perioden ses i tabellen nedenfor.

Den forventede befolkningsudvikling i Holstebro Kommune i perioden ses i tabellen nedenfor. 1. Indledning Plan og budgetgrundlaget for 2016-2019 beskriver de faktorer, der forventes at være af budgetmæssig betydning for henholdsvis 2016 og overslagsårene for alle Holstebro Kommunes udvalgsområder.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Budgetvurdering - Budget

Budgetvurdering - Budget Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen

Læs mere

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach

Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach 1. Regnskab 2014 2. 1. budgetopfølgning i 2015 3. Budgetlægning 2016 4. Nøgletal i budgetlægningen Plankonferencen 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt mio.kr.

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Aktuel økonomi ultimo oktober 2017 Dato: 6. november 2017 1. Indledning

Læs mere

22. GENERELLE BEMÆRKNINGER

22. GENERELLE BEMÆRKNINGER 22. GENERELLE BEMÆRKNINGER 1. GENERELT Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal Byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles

Læs mere

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige 1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2. Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Budgetkontrol pr. 1. juli 2017 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet

Budgetkontrol pr. 1. juli 2017 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet Sagsnr.: 00.15.00-A00-8-17 Dato: 02.08. Sagsbehandler: Stig Møller, Lisbeth Geert Hansen (CAM) og Carina Andersen (CKO) Budgetkontrol pr. 1. juli Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet Budgetkontrollens

Læs mere

Perspektivnotat for Serviceområde - 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Perspektivnotat for Serviceområde - 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Perspektivnotat for Serviceområde - 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Fakta-beskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, løntilskud

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019

AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 AKTUEL ØKONOMI Ultimo februar 2019 Indhold 1. Resume og indledning...1 2. Risikofaktorer...2 3. Den gennemsnitlige likviditet...4 4. Den faktiske kassebeholdning...6 5. Ændringer i forhold til budgetforliget

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i

Læs mere

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget Februar 2019 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget 2020-27 Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet orienteres i dette budgetnotat om rammevilkårene

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj viser det forventede for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Økonomisk

Læs mere

Kerneopgaven Uddannelse til Alle

Kerneopgaven Uddannelse til Alle Kerneopgaven Uddannelse til Alle Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats. Hovedområderne er: q q q q Beskæftigelsesindsatsen Servicering af virksomheder i f.t.

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabeller fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på drift og 54,3 mio. kr. på anlæg.

Læs mere

Budgetprocedure

Budgetprocedure Budgetprocedure 2020-2023 Udkast 20. februar 2019 Budgettet er politikernes vigtigste redskab til at styre den økonomiske udvikling i kommunen. Det er således ved budgetlægningen, at de store beslutninger

Læs mere

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html Side 1 af 10 89. Budgetopfølgning pr.31. marts 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering April 2014 Forventet regnskab 2014 c OPRINDELIGT BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB FORSKEL INDTÆGTER 2.024,5 2.024,5

Læs mere

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 3. august 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske

Læs mere

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget 2020 Generelle bemærkninger til Budget 2020 1. Generelt Ifølge Social- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for

Læs mere

BUDGET Borgermøde september 2017

BUDGET Borgermøde september 2017 BUDGET 2018-2021 Borgermøde - 11. september 2017 Hovedbudskaber Et godt halvårsregnskab 2017 med et lille overskud men en overskridelse af servicerammen Et budgetforslag 2018-21 i balance, som overholder

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo marts 2019

AKTUEL ØKONOMI Ultimo marts 2019 AKTUEL ØKONOMI Ultimo marts 2019 Indhold Resume og indledning... 1 Risikofaktorer... 2 Den gennemsnitlige likviditet... 4 Den faktiske kassebeholdning... 5 Ændringer i forhold til budgetforliget og sidste

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Budgetrevision II. Økonomiudvalg og Byråd April, Grafisk oversigt over forventet regnskabsresultat.

Budgetrevision II. Økonomiudvalg og Byråd April, Grafisk oversigt over forventet regnskabsresultat. Budgetrevision II Økonomiudvalg og Byråd April, 2013 Der forventes et merforbrug på driften på 19,3 mio. kr. Heraf vil ca. 10 mio. kr. få varig effekt på 2014-2017. Resten af merforbruget vedrører engangsudgifter

Læs mere

Generelle bemærkninger, budget

Generelle bemærkninger, budget 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet Inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018

AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 AKTUEL ØKONOMI Ultimo august 2018 Indhold Resume og indledning... 1 Risikofaktorer... 2 Den faktiske kassebeholdning... 3 Den gennemsnitlige likviditet... 4 Ændringer i forhold til sidste måneds aktuelle

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts

Læs mere

Budgetrevision 2, pr. april 2014

Budgetrevision 2, pr. april 2014 Budgetrevision 2, pr. april 2014 Økonomiudvalg og byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultat for 2014 skønnes ved revision 2 at blive 37 mio. kr. bedre end korrigeret.

Læs mere

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet. NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det

Læs mere

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 29. august 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2018-2021 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 30. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2018-2021 i Administrationscentret i Birkerød. På mødet kan borgerne give deres mening

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 6

Læs mere

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel.

I notatet orienterer Økonomiforvaltningen (ØKF) om foreløbige skøn af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. tabel. NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2017 Regeringen og KL har den 10. juni 2016 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2017. Hovedelementerne i aftalen er: Af omprioriteringsbidraget på 2,4 mia.

Læs mere

Bilag A: Økonomisk politik

Bilag A: Økonomisk politik Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt

Læs mere

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget 2 Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget 2020-2023 1 Demografi, udfordringer og usikkerheder i budget 2020-2023 Der er ikke sket de store ændringer i forhold til udgiftsbudgettet siden budgetseminaret

Læs mere

Notat til ØK den 4. juni 2012

Notat til ØK den 4. juni 2012 Notat til ØK den 4. juni 2012 Nærværende notat er udarbejdet til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 4. juni 2012 og indeholder en genvurdering og nye forudsætninger i forhold til det resultat, der

Læs mere

Hjørring Kommune. Notat. Økonomifunktionen, Administration og Service. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget

Hjørring Kommune. Notat. Økonomifunktionen, Administration og Service. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget Hjørring Kommune Notat Økonomifunktionen, Administration og Service 15.maj 217 Side 1. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget 218-221 Økonomiudvalget godkendte d. 22. marts 217 principperne

Læs mere

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 29. august 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske

Læs mere

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling) Økonomiudvalget 27. august 2018 1. Budget 2019 med overslagsårene 2020-2022 (1. behandling) Sagsnr. Initialer ANSO Åbent Sagsfremstilling Drøftelse og indstilling af teknisk budgetforslag 2019 til 1. behandling

Læs mere

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018

Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 8. juni 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske

Læs mere

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge - Oktober Holbæk Kommune årsresultat Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der

Læs mere

Notat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU

Notat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU Notat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU 07.03.16 Det foreløbige regnskabsresultatet i 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget viser et merforbrug

Læs mere

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18 Aktuel økonomi - regnskab 2017 - budgetlægning 2019-22 - udligningsreform - OK 18 Byrådets plankonference den 3.-4. maj 2018 Regnskab 2017 2 Regnskab 2017 Økonomioversigt Opr. budget Korr. budget Forv.

Læs mere

Økonomivurdering 3. kvartal 2018

Økonomivurdering 3. kvartal 2018 Økonomivurdering 3. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering pr. 3. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabel fremgår at, vi forventer merforbrug på 3,5 mio. kr. på drift og 64 mio. kr. på anlæg. Heri

Læs mere

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016 Handleplan for økonomisk genopretning, 2016 Center Pleje og Omsorg Indholdsfortegnelse Indledning...3 Udfordringer i 2016...3 Administrative tiltag i 2016...4 Central pulje...4 Visitation...4 Udfører...4

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 4 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 5 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord Budgetorientering 2016 7. oktober 2015 v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Kulturcenter Limfjord 1 Dagsorden Aftale mellem regeringen og KL Økonomisk politik Udfordringer/gode resultater Bred politisk

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets nettodriftsbudget udgør i 2019 i alt 1.015,4 mio. kr. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget varetager den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Samlet set forventes der rammeoverholdelse på Børne- og Skoleudvalgets område set i forhold til udvalgets korrigerede budget 2014.

Samlet set forventes der rammeoverholdelse på Børne- og Skoleudvalgets område set i forhold til udvalgets korrigerede budget 2014. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Helle Ellemann Andersen Sagsnr. 00.30.14-G01-14-14 Dato:21.5.2014 Børne- og Skoleudvalget, budgetopfølgning pr. 30. april 2014 Børne- og Skoleudvalgets korrigerede

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Økonomiudvalg og Byråd

Økonomiudvalg og Byråd Økonomiudvalg og Byråd Økonomi- og aktivitetsopfølgning August, 2013 For hele Holbæk Kommune forventes et merforbrug på driftsudgifterne på 19,2 mio. kr., som ligger på niveau med estimatet fra juni. Merforbruget

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2020-2023 Budget - fra forslag til vedtagelse Folketingsvalget i juni har medført store forsinkelser for kommunernes budgetlægning. Den årlige aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening

Læs mere

Omprioriteringsbidraget ville have betydet at vi ville miste 25 mio. i bloktilskud i mio. i bloktilskud i 2018 og så fremdeles.

Omprioriteringsbidraget ville have betydet at vi ville miste 25 mio. i bloktilskud i mio. i bloktilskud i 2018 og så fremdeles. Borgmester Jesper Würtzens tale den 10. oktober 2016 2. Anden behandling af årsbudget 2017 og overslagsårene 2018-2020 for Ballerup Kommune Og i dag skal vi så endeligt vedtage budgettet for 2017. Sidste

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune I løbet af 2014 er ledigheden for de forsikrede ledige i Holbæk Kommune faldet overraskende

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02 Bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. Ansvarligt udvalg Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv.

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Det forventede resultat

Det forventede resultat Det forventede resultat De udfordringer som vi præsenterede byrådet for ved vinterseminaret den 10. februar, matcher i store træk de udfordringer som ligger i det forventede regnskab for 2016. Det betyder,

Læs mere

Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr.

Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Økonomiudvalget - Oktober Holbæk Kommune Forventet årsresultat Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der skaber forventningerne

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalgets andel af det samlede budget Visioner og Politikker Beskæftigelsesudvalget formulerer i slutningen af 2017 en vision for beskæftigelsesområdet for 2018 og

Læs mere

Viborg Kommune. Aktuel økonomi. Oplæg v/klaus Christiansen Byrådets plankonference 28. marts 2017

Viborg Kommune. Aktuel økonomi. Oplæg v/klaus Christiansen Byrådets plankonference 28. marts 2017 Aktuel økonomi Oplæg v/klaus Christiansen Byrådets plankonference 28. marts 2017 Regnskab 2016 Viborg Kommune Økonomioversigt - regnskab 2016 Opr. budget Korr. budget Forv. regnskab Regnskab Afvigelse

Læs mere

Velfærdsudvalget -300

Velfærdsudvalget -300 Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -300 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter 0 Finansieret til/fra andre udvalg -

Læs mere

ØU budgetoplæg

ØU budgetoplæg ØU budgetoplæg 23.4.2014 Præsentation af budgetoplæg 2015-2018 den aktuelle status den videre proces usikkerhed Udarbejdelse og fastlæggelse af retningslinier for budgetlægningen Økonomi Økonomiudvalg

Læs mere

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Tabel 1 SÆH udvalget Vedtaget Budget Overførsel fra 2017 til Ompl. + Till.bev. Korrigeret budget i mio. kr. Regnskab Afvigelse korrigeret budget (+)=merforbrug (-)=min.forbrug

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6 Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 18.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk

Læs mere

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets nettodriftsbudget udgør i 2019 i alt 1.015,4 mio. kr. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget varetager den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.035,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere