17 Forbrugerprisindekset

Transkript

1 53 7 Forbrugerprsndekset 7. Grundlæggende nformaton om ndekset 7.. Navn Forbrugerprsndekset. Udover det natonale forbrugerprsndeks opgøres det EU-harmonserede forbrugerprsndeks HICP (Harmonzed Index of Consumer Prces Formål Formålet med forbrugerprsndekset er at belyse prsudvklngen for de varer og tjenester, der ndgår husholdnngernes forbrug på dansk område. HICP anvendes ved sammenlgnng af udvklngen EU-landenes forbrugerprser Dæknng Forbrugerprsndekset dækker de varer og tjenester, der ndgår de prvate husholdnngers forbrug Danmark. Indekset dækker således udenlandske husholdnngers forbrug Danmark, men kke danske husholdnngers forbrug udlandet. Indekset opgøres på grundlag af de faktske forbrugerprser, nklusve moms og afgfter og så vdt mulgt fratrukket eventuelle tlskud tl generel nedsættelse af prserne. Det samme prsbegreb og samme dæknng af varer og tjenester gælder for HICP, dog med den undtagelse, at ejerbolger kke ndgår HICP Indekstype Et ndeks med faste vægte af Laspeyres-typen Vægtgrundlag. Vægtene udtrykker de relatve forbrugsandele for de grupper af varer og tjenester, der ndgår forbrugerprsndekset.

2 Retslgt grundlag. Der forelgger en række EU-forordnnger vedrørende opgørelse af HICP. Dermod forelgger der kke et selvstændgt retsgrundlag for opgørelse af forbrugerprsndekset, men da de to ndeks beregnes parallelt, har EU-forordnngerne også betydnng for forbrugerprsndekset. 7.2 Anvendelse og publcerng af ndekset 7.2. Anvendelse Forbrugerprsndekset er det hyppgst anvendte mål for nflatonen og som sådan en central konjunkturndkator. Indekset anvendes desuden tl regulerng af kontrakter, pensoner og lønnnger samt ved deflaterng af tdsserer for det prvate forbrug opgjort markedsprser. HICP anvendes tl sammenlgnng af prsudvklngen EU-landene og ved opgørelse af den gennemsntlge prsudvklng for EU Centrale brugere Forbrugerprsndekset anvendes af offentlge og prvate vrksomheder og af offentlgheden generelt ved vurderng af den økonomske udvklng herunder konjunkturudvklngen. HICP anvendes af EU og Den Europæske Centralbank (ECB forbndelse med udformnng af den monetære poltk Offentlggørelse Forbrugerprsndekset offentlggøres Nyt fra Danmarks Statstk, Indkomst, forbrug og prser (Statstske Efterretnnger, Prsstatstk (Statstkservce, Konjunkturstatstk og på a. Frekvens og referenceperode for offentlggørelse Forbrugerprsndekset og HICP opgøres månedlgt. Indeksene offentlggøres den 0. måneden efter ndsamlngsperoden eller første hverdag herefter. Der offentlggøres kun endelge tal. b. Totalndeks og delndeks Der opgøres forbrugerprsndeks for 2 hovedgrupper. For hver af hovedgrupperne opgøres et antal ndeks for mere detaljerede grupper af varer og tjenester.

3 55 Hovedgrupper 0 Fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer Alkoholske drkkevarer og tobak 7 03 Beklædnng og fodtøj 9 04 Bolg 7 05 Bolgudstyr, husholdnngstjenester 3 06 Sundhed 7 07 Transport 9 08 Kommunkaton 4 09 Frtd og kultur 2 0 Uddannelse Restauranter og hoteller 4 2 Andre varer og tjenester 3 Antal undergrupper Egenskaber ved ndekset Forbrugerprsndekset beregnes som et kædet fastvægtsndeks. Det vl sge, at vægtgrundlaget opdateres med 3-4 års mellemrum. Ved at kæde de enkelte ndeksserer skres, at de vser den korrekte udvklng over td, selvom der er skftet vægtgrundlag. Et kædet prsndeks er mdlertd kke addtvt. Det betyder, at delndeks kke umddelbart kan sammenvejes tl ndeks på et højere aggregerngsnveau Sammenlgnelghed over td Fra 967 har forbrugerprsndekset været opgjort månedlgt. Indekset er mdlertd under forskellge betegnelser opgjort tlbage tl 94. Ved sammenlgnng tlbage tden skal der tages hensyn tl skft vægtgrundlaget, ændrnger dæknngen af varer og tjenester og ændrnger beregnngsmetoder mv Anvendte klassfkatoner Forbrugerprsndekset klassfceres følge COICOP (Classfcaton of Indvdual Consumpton by Purpose, som opdeler forbruget 2 hovedgrupper med undergrupper på flere nveauer Internatonal sammenlgnelghed HICP har samme dæknng af varer og tjenester alle EU-lande og opgøres efter samme retnngslnjer. HICP er derfor drekte sammenlgnelgt mellem landene. Forbrugerprsndekset kan sammenlgnes med andre landes forbrugerprsndeks. Forskellge landes forbrugerprsndeks er dog kke opgjort med nternatonal sammenlgnelghed som formål, og

4 56 man skal derfor være opmærksom på, at dæknngen af varer og tjenester og beregnngsmetoder kan varere fra land tl land Mulgheder for særkørsler Det er mulgt at få opgjort ndeks bestående af udvalgte grupper af varer eller tjenester. Desuden kan Danmarks Statstk levere gennemsntsprser for en række udvalgte produkter. 7.3 Beregnngen af ndekset 7.3. Vægtgrundlag a. Klder og beregnng Vægtene for de ca. 450 bassndeks, der ndgår forbrugerprsndekset, beregnes på grundlag af natonalregnskabets opgørelse af husholdnngernes forbrug på dansk område, kombneret med de detaljerede oplysnnger om forbrugets sammensætnng fra forbrugsundersøgelsen. I forbrugsundersøgelsen opgøres forbruget fordelt på ca..200 grupper af varer og tjenester. Ved beregnng af vægtgrundlaget samles de detaljerede grupper af varer og tjenester ca. 450 bassndeks, der fordeles på de 70 hovedgrupper natonalregnskabets opgørelse af husholdnngernes forbrug. Vægten for de enkelte bassndeks beregnes herefter ved at fordele udgftsandelene for de 70 hovedgrupper proportonalt med forbrugsudgfterne for de enkelte bassndeks. De fleste bassndeks beregnes som uvejede gennemsnt af de prser, der ndgår. Ved beregnng af vsse bassndeks anvendes dog prsvægte, som afspejler de enkelte prsers relatve betydnng. Prsvægtene baseres på oplysnnger om forretnngers eller produkters markedsandele. b. Frekvens for opdaterng Vægtgrundlaget for bassndeksene opdateres hvert tredje eller fjerde år. Prsvægtene opdateres dermod løbende Datandsamlng a. Prs/mængde-begreber Beregnngen af forbrugerprsndekset er baseret på de prser, forbrugerne faktsk betaler, dvs. markedsprserne nklusve moms og afgfter og så vdt mulgt fratrukket eventuelle tlskud tl generel nedsættelse af prserne. For husleje er det den samlede husleje, dvs. egenbetalngen plus eventuel bolgstøtte, der ndgår.

5 57 b. Dataklder Forbrugerprsndekset opgøres på baggrund af ca prser, der ndsamles fra ca..800 forretnnger, vrksomheder og nsttutoner over hele landet. HICP beregnes også på grundlag af dsse prser, når der ses bort fra ejerbolger. Prserne ndsamles ved skemandberetnng, ved anvendelse af prslster for større kæder mv., på nternettet eller ved hjælp af prsndsamlere, der besøger de enkelte forretnnger. Langt de fleste prser ndsamles månedlgt, den hver måned. For varer og tjenester, hvor prserne typsk ændrer sg med lavere hyppghed, ndsamles prserne mndre hyppgt, fx kvartalsvs eller halvårlgt. c. Stkprøve og frekvens for opdaterng For hvert bassndeks ndsamles prser på en eller flere repræsentantvarer, der er udvalgt tl prsndsamlng. Prsudvklngen for de udvalgte varer skal repræsentere den gennemsntlge prsudvklng for samtlge varer bassndekset. Stkprøven kan bedst karakterseres som en formålsbestemt stkprøve, hvor respondenter og produkter udvælges efter størrelse, således at respondenter og produkter med betydelge markedsandele fortrnsvs medtages. Stkprøven opdateres løbende med det formål at skre, at de varer og tjenester, der ndsamles prser for, er repræsentatve forhold tl husholdnngernes faktske forbrug af varer og tjenester. For beklædnng og frske fødevarer foretages ud over den løbende stkprøveopdaterng hvert tredje år en udskftnng af samtlge forretnnger stkprøven. 7.4 Beregnng a. Bassndeks Beregnngen af forbrugerprsndekset er opdelt to trn. I første trn beregnes bassndeksene. I andet trn beregnes aggregerede prsndeks ved at sammenveje de enkelte bassndeks med deres respektve udgftsandele. Bassndeksene beregnes som kædede månedlge ndeks. De månedlge bassndeks beregnes på grundlag af de geometrske gennemsntsprser som såkaldte evons-ndeks: n ( p n ( n p0 = n p = P 0: = = / = p 0 hvor P 0: betegner bassndekset for varegruppe, fra perode 0 tl perode, og n betegner antallet af prser, der ndgår bassndekset. De kædede månedlge bassndeks beregnes som:

6 58 P 0 : t = P = 0: P :2 ( p ( p0 L P t : t ( p2 ( p L / ( pt ( pt n De månedlge bassndeks beregnes på grundlag af matchede prser, således at kun varer og tjenester, der har en prs både den aktuelle og forrge perode, medtages. Dermed skres, at prsndekset alene afspejler prsændrnger. Nye varer og tjenester medtages først ndeksberegnngen, når der forelgger prser to efterfølgende peroder (måneder. Ved beregnngen af vægtede geometrske bassndeks erstattes den mplctte vægt (/n med en eksplct vægt, der udtrykker budgetandelen for de enkelte varer bassndekset. b. Delndeks og totalndeks De aggregerede prsndeks, det vl sge det samlede forbrugerprsndeks og alle delndeks herunder, beregnes ved at sammenveje de bassndeks, der ndgår her med deres respektve udgftsandele. De aggregerede prsndeks beregnes som det vejede artmetske gennemsnt af bassndeksene wb P0: t = wb P0: t Pt : t w = b P0 hvor : t = Her er P 0 : et aggregeret prsndeks fra perode 0 tl perode t. Vægtene t w angver de relatve forbrugsudgfter (budgetandele. Fodtegnet (b b angver, at vægtene er opgjort på grundlag af forbrugets sammensætnng perode b. Indekset er et såkaldt Young-ndeks. Det er kke et rent Laspeyres-prsndeks, hvor vægt- og prsreferenceperoden er sammenfaldende, det vl sge, hvor b=0. I prakss kan der kke beregnes et Laspeyres-ndeks, da vægtperoden typsk vl lgge før prsreferenceperoden og vedrøre et år, mens prsreferenceperoden refererer tl en måned. Beregnngsformlen gælder for alle aggregerede prsndeks. P 0 : t kan således stå for det samlede forbrugerprsndeks eller et hvlket som helst delndeks, det der begge tlfælde blot skal summeres over de bassndeks, der ndgår. I forbndelse med vægtskfte, fx perode k, kædes ndeksene den nye beregnng med den værd, de var nået op på perode k. Betegnes de nye vægte med w, beregnes det kædede ndeks som: c P 0: t P0: k wc Pk : t = P0: k Pk : t = Ved at kæde de enkelte ndeks skres, at de vser den korrekte udvklng over td. Kædnng medfører mdlertd også, at ndeksene kke er addt-

7 59 ve. Det vl sge, at de kædede ndeks fra 0 tl t kke umddelbart kan sammenvejes tl et overordnet ndeks. Nye bass- og delndeks ndregnes som hovedregel ndekset fra og med kædnngsperoden. Der summeres altså kke nødvendgvs over de samme varer og tjenester eller bassndeks de forskellge lnk et kædet ndeks. Et lnk er en perode med samme vægtgrundlag og prsreferenceperode Håndterng af manglende data Problemet med manglende prser er af begrænset betydnng, da der som hovedregel ndhentes prser for mere end 99 pct. af stkprøvens varer og tjenester. Hvs der er tale om en mdlertdg manglende ndberetnng, udelades den pågældende vare eller tjeneste som hovedregel ved beregnng af det månedlge bassndeks. I enkelte tlfælde vdereføres den senest ndberettede prs uændret tl den aktuelle måned, eller der estmeres en prs herfor, fx på grundlag af kendskab tl prsudvklngen for tlsvarende varer eller tjenester stkprøven. Hvs der er tale om en vare eller tjeneste, som permanent forsvnder fra markedet, udvælges en ny vare eller tjeneste tl erstatnng for den udgåede. Sæsonvarer, der kun fndes på markedet en del af året, samles parvst bassndeks. Fx ndgår sommer- og vnterjakker samme bassndeks. I den del af året, hvor en sæsonvarant kke fndes på markedet, vl det derfor alene være prsudvklngen for de varer, der fndes på markedet, der bestemmer udvklngen bassndekset Introdukton af nye varer/udvdelse af stkprøven Nye varer og tjenester medtages først ndeksberegnngen, når der forelgger prser for dem to efterfølgende peroder (måneder. Prsen for den nye vare eller tjeneste kædes nd ndeksberegnngen, således at det kke sg selv påvrker ndeksudvklngen. Nye varer eller tjenester medtages et ekssterende bassndeks, eller ved at der oprettes et nyt bassndeks Kvaltetskorrektoner. Ved ntrodukton af nye varanter af produkter, der ndgår varekurven, korrgeres så vdt mulgt for eventuelle kvaltetsændrnger, således at ændrnger prsndekset udelukkende afspejler prsændrnger.

8 60 Der korrgeres prmært for kvaltetsændrnger ved hjælp af forskellge ndrekte metoder. De mest benyttede metoder er mputerng, drekte sammenlgnng og løbende stkprøveopdaterng og kædnng. For bler, campngvogne og andre varge forbrugsgoder benyttes fx drekte sammenlgnng, hvs der er tale om et skft fra en model 2003 tl en model 2004 uden væsentlge ændrnger. Hvs den nye model dermod kke kan sammenlgnes med den tdlgere, benyttes som hovedregel mputerng. For højteknologske varer benyttes både mputerng og løbende stkprøveopdaterng og kædnng. Fødevarer og andre daglgvarer kvaltetskorrgeres overvejende grad ved hjælp af mputerng. I enkelte tlfælde korrgeres der for kvaltetsændrnger drekte. Det sker typsk, hvs respondenten eller evt. prsndsamleren har angvet en værd for kvaltetsforskellen. Prsforskellen mellem det udgåede og det nye produkt korrgeres herefter med værden af kvaltetsforskellen Sæsonkorrekton Der foretages kke sæsonkorrektoner. 7.5 Andet 7.5. Hstork Forbrugerprsndekset er under forskellge betegnelser blevet opgjort sden 94, men der fndes estmerede tal for udvklngen forbrugerprserne tlbage tl 870. Fra januar 967 er ndekset blevet opgjort månedlgt. Vægtgrundlaget er senest blevet udskftet fra og med beregnngen af ndekset for januar 2003 og er baseret på det prvate forbrug 999. Fra og med januar 200 er forbrugerprsndekset opgjort med ndeks 2000=00. Tl og med december 2000 blev ndekset opgjort med ndeks 980=00 som bassår Yderlgere nformaton Yderlgere nformaton om forbrugerprsndekset kan fndes på under emnegruppen Indkomst, forbrug og prser og Planlagte ændrnger Der er kke planlagt ændrnger.