Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
|
|
- Simone Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål (61,2 pct.) og deltage i diskussioner (54 pct.). Men samtidigt mener 80,7 pct., at de ingen indflydelse har på den politiske dagsorden, og 75,6 pct. synes ikke, politikerne lytter til dem. Tendenser er endnu værre blandt de lavest uddannede. Det er en demokratisk udfordring, at store dele af befolkningen således føler sig koblet af den politiske beslutningsproces og den generelle indflydelse. 61,2 pct. af danskerne har nemt ved at tage stilling til politiske spørgsmål de har den politiske indsigt eller tillid, der skal til. Og for 54 pct. er det ikke svært at deltage i politiske diskussioner. Men samtidigt gælder det omvendte for ca. en tredjedel af befolkningen. 31,8 pct. har svært ved politiske spørgsmål, og 39,1 pct. har svært ved de politiske diskussioner. Det viser en surveyundersøgelse foretaget af Userneeds for Cevea blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere. FIGUR 1: NEMHED VED POLITISK STILINGSTAGEN OG DISKUSSION Generelt synes jeg ikke, at det er svært at tage stilling til politiske spørgsmål Jeg synes ofte, at det er svært at deltage i politiske diskussioner 7.0% 6.9% 31.8 % 61.2 % 54.0% 39.1% Kontakt Jens Jonatan Steen, Analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Pil Berner Strandgaard, Projektleder E. pbs@cevea.dk Kaja Berg, Analysepraktikant E. kab@cevea.dk Notat Tema: Demokratisk deltagelse Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
2 Plads til forbedringer Men selvom mange danskere ikke har problemer med at tage politiske beslutninger eller deltage i diskussioner omsættes holdningerne ikke til indflydelse på den førte politik. Mere end tre ud af fire vælgere synes ikke, at de har indflydelse på politik og på politikerne (figur 3). Hele 75 pct. erklærer sig enige i påstanden politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener, hvilket indikerer en manglende overensstemmelse mellem det, politikerne beskæftiger sig med, og de udfordringer befolkningen møder eller er vidner til i deres hverdag. Denne afkobling mellem vælgere og valgte er med til at svække danskernes følelse af, at politikerne repræsenterer dem og deres holdninger. Den manglende ørenlyd hos politikerne betyder også, at kun 12,4 pct. af danskerne føler, at de har indflydelse på, hvilke emner, der er på den politiske dagsorden, mens 80,7 pct. ikke synes, de har indflydelse. Trods den politiske selvtillid og indsigt, er det altså kun godt hver tiende dansker, der føler, at de som en del af folket har indflydelse på den politiske dagsorden. FIGUR 2: INDFLYDELSE OG LYDHØRHED HOS POLITIKERNE Jeg føler, at jeg har indflydelse på, hvilke emner der er på den politiske dagsorden Politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener 6.9% 12.4% 6.7% 17.7% 80.7% 75.6% Uddannelse giver større politisk selvtillid Som figur 1 viste har lige over halvdelen (54 pct.) af danskerne ikke svært ved at deltage i politiske diskussioner. Men blandt forskellige grupper af vælgere er det ikke alle, der oplever det som lige nemt. Størst selvtillid hvad angår deltagelse i politiske diskussioner har de vælgere, der har den længste uddannelse eller har gået i gymnasiet. Andelen, der er enig i påstanden politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener (figur 4 nedenfor) bliver større og større jo kortere (og mindre boglig) uddannelse, man har.
3 FIGUR 3: DELTAGELSE I POLITISK DISKUSSION EFTER UDDANNELSESNIVEAU Jeg synes ofte, at det er svært at deltage i politiske diskussioner Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasiel Grundskole Andet/ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Blandt dem med en lang videregående uddannelse er der således hele 72,3 pct., der er uenige i, at det er svært at deltage i politiske diskussioner. I den anden ende er der kun 30,5 pct. af dem hvis højest gennemførte uddannelse er grundskolen, der synes, det er nemt at deltage i diskussionerne, mens det omvendt er hele 58,3 pct af der synes at det er svært at deltage i de politiske diskussioner. Det er med til at skævvride de politiske debatter både de offentlige i medierne og de private rundt om spisebordet. FIGUR 4: VÆLGERNES SYN PÅ, OM POLITIKERNE LYTTER Politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole 0% 20% 40% 60% 80% 100%
4 Den samme tendens findes også, når man ser på to af denne analyses andre spørgsmål. Borgere med kort uddannelse synes, at politikerne lytter mindre til dem, og at de har mindre indflydelse end borgere med længere uddannelse. For spørgsmålet om, hvorvidt politikerne lytter nok til vælgerne, svarer 83,3 pct. af danskerne med grundskolen som højest gennemførte uddannelse, at det gør politikerne ikke (figur 4). Det samme gælder for 64,1 pct. af de vælgere, der har en lang videregående uddannelse. Men forskellene her er dog mindre, end for spørgsmålet om deltagelse i politiske diskussioner (figur 3). Et repræsentativt Folketing Selvom mange ikke føler, at de har indflydelse på politik eller bliver lyttet til, synes størstedelen af de danske vælgere heldigvis, at deres holdninger er repræsenteret af et eller flere partier i Folketinget. Det gælder for 65,2 pct. af vælgerne, som figur 4 viser. Kontrollerer man for hvilket parti respondenten stemte på ved forrige Folketingsvalg, ser man, at tendensen gælder vælgere fra samtlige partier. Men den er ikke overraskende mest udtalt blandt de vælgere, der ved sidste Folketingsvalg ikke stemte eller stemte blankt. Det er positivt for det repræsentative demokrati, at næsten to ud af tre danskere føler sig repræsenteret. Men at hele 26,9 pct. ikke mener, at partierne repræsenterer deres holdning er til gengæld problematisk. FIGUR 5: FØLELSE AF AT ENS HOLDNINGER ER REPRÆSENTERET I FOLKETINGET Jeg føler, at mine holdninger er repræsenteret af et eller flere partier i Folketinget 7.9% 26.9% 65.2% De grupper hvor færrest føler sig repræsenterede er også de grupper med korteste uddannelser. Blandt dem der højest har en grundskoleuddannelse føler 44,4 pct. sig repræsenterede af et parti i Folketinget. Det samme gælder 63,4 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse, og for 68,5 pct. af dem med en lang videregående uddannelse. Det er altså noget nemmere for en akademiker at finde et parti med holdninger, der matcher vedkommendes egne, end det er for de vælgere, der har de korteste uddannelser. Lukket klub eller åben mødeplads? Danskerne kan glæde sig over, at flertallet føler sig klædt på til at tage stilling til politiske spørgsmål og til at deltage i politiske debatter. Men der er også store mindretal, der mener, at det er svært at tage stilling og diskutere, og en fjerdedel af befolkningen føler ikke, at Folketingets partier
5 repræsenterer deres synspunkter. Det er med andre ord rum for forbedringer. Og når det gælder danskernes følelse af indflydelse på den politiske dagsorden og følelse af, at politikerne lytter til vælgerne, er det danske demokrati langt fra at være i mål. Med Folkemødet lige om hjørnet er dette en demokratisk udfordring, der bør sættes på politikernes agenda. Mistro til politikere og den manglende følelse af, at man som borger kan yde indflydelse, eroderer demokratiets legitimitet, og det er netop et problem, som Folkemødet kan være med til at bøde på. Dette kræver imidlertid, at Folkemødet bliver den platform for åbenhed, deltagelse og dialog, det er påtænkt at være; nemlig et sted hvor politikerne og folket mødes, diskuterer og lytter til hinanden. På den måde kan Folkemødet være med til at styrke et responsivt demokrati, som favner hele samfundet. Idéer til øget demokratisk indflydelse Cevea har derfor en række konkrete idéer til, hvordan man kan styrke demokratiet gennem øget indflydelse til vælgerne og større inddragelse i de politiske processer. Cevea foreslår følgende: Mere direkte inddragelse af borgerne i beslutningsprocesserne. Det har man mange steder erfaringer med, blandt andet borgerindflydelse på kommunernes budgetter eller at velfærdssamfundets goder bliver udviklet i samarbejde mellem politikere, velfærdsarbejdere og borgere. Blandt disse initiativer er: Borgerbudgetter, hvor borgerne er med til at allokere en del af kommunens budget. Det giver for det første borgerne direkte indflydelse, men også indsigt i den politiske beslutningsproces og et større ejerskab over beslutningerne. Det har været brugt i mange år i Brasilien, men herhjemme er Århus og Kolding også begyndt at gøre forsøg med borgerbudgetter. Borgerlotterier indkalder en repræsentativ gruppe af borgere til at deltage i politikudviklingen. De vil først blive sat grundigt ind i politikområdet og derefter gennem forskellige interaktioner komme med gode idéer og anbefalinger til politikerne. Mere lokal indflydelse. Jo tættere på borgerne beslutningerne tages, desto nemmere er det som borger at få indflydelse. Flere beslutninger kunne med fordel lægges fra staten ud til kommunerne. Kommunerne kunne igen overdrage mere indflydelse til lokalråd, enkelte institutioner, boligområder og andre lokale enheder. Interesseorganisationer kunne under valgkampe indsamle ønsker, forslag og krav fra deres medlemmer, som de vil holde politikerne op på efter valget. På den måde er der et konkret folkeligt pres på politikerne. Det er blandt andet brugt gennem de sidste ti år i Trondheim i Norge.
6 METODE Survey og Analyseinstituttet Userneeds har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Præcis 1000 personer har besvaret spørgeskemaet og panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden Respondenterne har kunnet svare Helt enig Helt uenig. Kategorierne Helt enig og er i notatets præsentation af slået sammen til, det samme gælder og Helt uenig.
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mereChristiansborg overskygger kommunalpolitikken
Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereNotat: Medierne sætter lærerne under pres
Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mereNotat på baggrund af national repræsentativ survey
27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mere3 Vi et styrker medarbejderne
Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereDer er brug for mere idealisme i dansk politik
20.08.09 Idealister efterlyses Notat fra Cevea, 25. september 2009 Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk 3 ud af 4 danskere mener, der er brug for mere idealisme
Læs mereDelrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.
Unges syn på demokratiet anno 2018 Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de 16-25- årig. Om undersøgelsen DUF har siden 2011 gennemført en årlig demokratiundersøgelse,
Læs mereFlere unge har brug for fleksuddannelse?
Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereResultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning
Danskernes syn på demokratiet anno 2018 Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Om undersøgelsen DUF har siden
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereØnskes: Lokalpolitik med idéer for lighed
17.11.09 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 17/11-2009 Resumé Dette notat
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereTNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd
TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUlighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel
Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereNotat: Folketinget sætter rekord i elitestyring
1849 1861 1866 1884 1895 1901 1913 1918 1920 1920 1929 1939 1945 1948 1957 1968 1973 1984 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 Notat: Folketinget sætter rekord i elitestyring Aldrig på noget tidspunkt i
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereDANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereUlighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse
Ulighedens Danmarkskort 2013 Demokratiske Deltagelse Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 16-12-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Kontakt Jens Jonatan Steen,
Læs mereMænd med lange uddannelser skriver debatsiderne
1 Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne Notat om uddannelse og køn i de danske debatsektioner De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsækkende medier, har ikke meget til fælles med
Læs mereSURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER
SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER BUPL & FOA 29. APRIL 2019 FORMÅL OG METODE FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge forældres holdninger til normeringer i daginstitutioner. Formålet
Læs mereMeningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser
Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ
Læs mereBorgernes holdning til trafik
Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø
RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2010
Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs merekonklusioner det gode liv
Analysen har indtil nu haft fokus på kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. I dette afsnit fokuseres der igen på borgeren. Dette afsnit er dog anderledes, da det viser hvorvidt man som borger i Kommune
Læs mereDanskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre
Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet
Læs mere- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Læs mereMedierne overser ikke-akademiske uddannelser
Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereMedlemsundersøgelse 2011
Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs merePraktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet
Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereHvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn
Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereevalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg
evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereForbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen
Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2011
Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereMuligheder frem for begrænsninger
Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereKlimabarometeret. Oktober 2010
Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereBYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereVælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater
Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereFordomme mod efterlønnere lever
Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereNotat: Opgør med Forbuds Danmark
Notat: Opgør med Forbuds Danmark Under den nuværende regering har Folketinget vedtaget flere ændringer i straffelovgivningen end i de foregående to årtier tilsammen. Mens lovgivningshammeren sidder utroligt
Læs mereBYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereKommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015
Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereStadig flere elever går på privatskole
Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.
Læs mereSagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007
Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs mereKommunalreformen knækker nærdemokratiet
Kommunalreformen knækker nærdemokratiet Nærdemokratiet er svækket. 66 pct. af danskerne mener, at politiske beslutninger er rykket længere væk fra deres hverdag, og 56 pct. mener, det demokratiske fællesskab
Læs mereVisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne
VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne Tillidsrepræsentanter og virksomheder vurderer, at deres
Læs mereTabelrapport / 2018 for Finanssektorens Arbejdsgiverforening. voxmeter.dk Vi har verdens klogeste kunder
Tabelrapport / 2018 for Finanssektorens Arbejdsgiverforening voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens klogeste kunder 1 Formål med undersøgelsen... 2 2 Metode og gennemførelse... 2 2.1
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereStatus på danskernes interesse for aktiesparekontoen
ANALYSE Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen Resumé For at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier, indførte Regeringen fra 1. januar 2019 en aktiesparekonto,
Læs mereANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK
LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK
Læs mereTendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger
1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede
Læs mereNotat: Flere djøfere eller øget velfærd?
Notat: Flere djøfere eller øget velfærd? Djøferne har sig tungt på det politiske apparat og skabt et kompliceret kontrolregime, som giver stadig flere arbejdspladser til stadig flere djøfere. Antallet
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mere