Sejlerferie i Kroatien

Transkript

1 Sejlerferie i Kroatien Af: Nikolaj Richter Larsen - Side 1 af 37 -

2 Dette hæfte er skrevet på basis af erfaringer fra sejlerferier i udlejningsbåde i Middelhavet i sammenlagt 3½ måneder i Grækenland i 1999 og Kroatien i 2001, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 i bådtyperne Oceanis 411, Sun Odyssey 452, Bavaria 32 og Bavaria 30 og dækker mange, omend ikke alle, teknikker og forhold for turbåde. Hvis du har kommentarer eller forbedringsforslag til dette hæfte, må du derfor meget gerne sende dem til forfatteren på adressen nrl@ .dk. Dette hæfte er udleveret i forbindelse med klubaften d. 2. februar 2010 i Farum Sejlklub. Farum, december 2009 Nikolaj Richter Larsen Al tekst og foto er forfatterens, med mindre andre kilder er angivet. - Side 2 af 37 -

3 1. Generelt om sejler-kroatien Hvor skal man sejle i Kroatien? Hvordan lejer man båden, og hvad koster det? Hvilken størrelse båd skal det være? Flybilletter Havnepenge Vejr & Vejrudsigter Forberedelse til ferien Ankomst på charterbasen Gennemgang af båden med udlejer før turens start Indkøb Første udlægning Havnemanøvre Klart skip og overvejelserne før anløb Ligge ved mole med fast ankerline Ligge ved mole med anker Ligge for anker/svaj Ligge ved klippe/bred med brug af anker Ligge med siden til molen Hjælp ved tekniske problemer Mad og drikke Side 3 af 37 -

4 1. Generelt om sejler-kroatien Omkring 4000 kilometer kystlinje 1185 øer, rev og klipper 50 større marinaer langs hele kysten Utallige ankerbugter, små havne og anløbssteder Meget stor og veldreven bådcharterindustri Mildt klima over en lang sommer Figur 1 - Kroatien med dens lange kyststrækning (kilde: jadroagent.com) Kroatien har en god blanding af kultur og natur og rigtigt gode forhold for sejlere. I Kroatien finder man den ultimative skærgårdssejlads indimellem små hyggelige byer i venetiansk byggestil. - Side 4 af 37 -

5 Figur 2 - Oversigt over marinaer i Kroatien, 2002 (kilde: Kroatiens nationale turistbureau) I Kroatien findes ca. 50 større og næsten nye marinaer af meget høj international klasse (specielt ACI marinaer) Derudover er der en mængde små havne og anløbssteder og nærmest en uendelighed af små bugter, hvor man kan kaste anker. Og overalt møder man søde og hjælpsomme mennesker, der gør sejlerferie til en stor fornøjelse. - Side 5 af 37 -

6 2. Hvor skal man sejle i Kroatien? Nord (Istrien) Populært områder med store marinaer (Kultur/Natur) Centrale Mere naturområde med færre marinaer (Natur/kultur) Syd (Dalmatien) Færre turister og færre store marinaer (Kultur/Natur) - Side 6 af 37 -

7 3. Hvordan lejer man båden, og hvad koster det? Leje af Båd: Leje via agentbureau i DK eller udlandet har den fordel, at de ofte kender områderne og kan vejlede. Ulemperne er, at de er et fordyrende led. Man ved hurtigt mere om destinationen end bureauet. Men de kan lave en pakkerejse og booke fly og båd. Direkte leje af båd med udlejningsbureauet er oftest det billigste, og man har kontrol over banktransaktionerne. Man kan finde mange udlejningsbureauer på nettet. Bemærk at rejsegarantifonden kun dækker pakkerejser (flybillet og bådleje). Et gennemsnitligt prisleje for bådene er ca. kr. 3000,- per person per uge ved båd fyldt nominelt (f.eks. 6 personer i 3 dobbeltkahytter). Rabatter på bådlejen kan ofte opnås ved: at bestille båden mere end ½ år før. at bestille 2 uger eller mere. gentagende leje hos samme selskab. Ved bestilling skal der underskrives kontrakt og/eller overføres udbetaling på 30-50%. Der skal også laves en crew list med persondata. Bemærk at nogle udlejningsbureauer skal have et stort depositum på ca. kr ,-, når man ankommer på stedet. Hos andre kan man købe en depositumforsikring, så det maximale beløb, man kan tabe ved uheld falder til et par tusind kroner. Minimum én person skal normalt have sejlerdokumentation, så som duelighedsbeviset, og i nogle tilfælde også VHF/SRC-certifikat. I nogle tilfælde kan man slippe af sted med at skrive et sejler-cv. Figur 3 - Udlejebåde i Marina Kaštela, Split, Kroatien - Side 7 af 37 -

8 3.1. Hvilken størrelse båd skal det være? Typiske bådstørrelser er fra ca. 30 fod med 2 dobbelt kahytter til ca. 50 fod med 5 dobbelt kahytter. Bådmærkerne er bl.a. Bavaria, Jeanneau, Beneteau og Elan. Man bør undgå at leje den mindste båd med det antal kahytter, man ønsker. Kahytterne kan blive ubehageligt små specielt til voksne. I varmt vejr kan nogle sove på dækket eller i cockpittet (båden skal dog have en hvis størrelse for dette). Både med mere end 3 kahytter kan have meget små kahytter, evt. som over/under-kahytter. Efter forfatterens mening er turbåde bedst designet for 2 kahytter (1 agten og 1 for) eller 3 kahytter (2 agter og en for). En Bavaria 33 er en meget veldisponeret båd med 2 kahytter til 4 personer, og en Bavaria 39 med 3 kahytter til 6 personer. Man kan evt. tage til bådmesse for at få et bedre indtryk. Figur 4 - Plantegning af Bavaria 39 (fra Bavarias hjemmeside) Figur 5 - Plantegning af Bavaria 33 (fra Bavarias hjemmeside) Man bør belægge båden, så salonen er fri og ikke skal bruges til sovepladser. Så har man noget ekstra stuverum til tasker osv., og personer, der er flygtet fra kahytter pga. varme eller snorken, kan få lidt ekstra plads. Hvis man skal/vil ligge meget for anker, er vandtankens størrelse noget man skal kigge på, når man sammenligner både. - Side 8 af 37 -

9 Man bør leje en påhængsmotor til gummibåden, da en gummibåd er næsten umulig at ro. Hvis du har en lille besætning, så spørg evt. efter en lille påhængsmotor som en Suzuki 2.2, hvis du ikke gider tunge løft. Alle både er normalt udstyret med rullefok og rullestorsejl. Nogle udlejningsbureauer bruger storsejl med lazy-jacks. Man kan også leje spiler eller genakker. Man kan leje skipper på båden (ca. kr. 1000,- per dag), men så skal vedkommende også have en kahyt. Alle både har desuden køleskab, varmt vand, toilet og bruser. Store både over 40 fod har ofte bovpropel Flybilletter Flybilletter kan købes via agentbureauet eller direkte hos et rejsebureau. Til Middelhavet er det ofte billigst/nemmest selv at købe billetten. Prisniveauet er typisk kr. 2000, ,- per person t/r afhængigt af om man kan finde et lavprisselskab. Igen som med bådlejen, jo tidligere man bestiller desto billigere. Nogle flyselskaber tilbyder, at man tager mere end 20 kg bagage per person, og det kan være fordelagtigt, hvis man har meget grej med. Bemærk at rejsedagen helst skal passe med start/slutdage for bådens lejeperiode. F.eks. for Kroatien lørdag kl til lørdag kl Det er nemt at få en taxa fra lufthavnen [Split] til marinaen. Eller man kan få charterbureauet til at ordne transporten til og fra lufthavnen. Taxapriserne er ca. de halve af de danske Havnepenge En anden udgift man må påregne er havnepenge. I ACI marinaer, som er meget professionelt kørt, koster det ca. kr. 300,- per døgn for en 30 fod båd. (Prisen regnes normalt efter bådlængden som i Danmark.) Men så er der også hjælp til at fortøje båden, el og vand, gode toiletter, bad, affaldscontainer, indkøbsmuligheder, restauranter, reception med vejrudsigt m.m. I de små havne koster det ca. det halve, men så er der ofte ikke bad og toilet og nogle gange heller ikke el eller vand. Ved private anløbspladser f.eks. ved restauranter er det normalt gratis, hvis man spiser på restauranten, ellers koster det ca. kr. 100,- (30 fod båd). For at ligge for anker i ankerbugter og andre naturhavne koster det ikke noget. Men bemærk, at man skal betal afgift hvis man bevæger sig ind i nationalparkerne som f.eks. ved øen Mljet (kr. 90,- per person, 2008), Adgangskortet, man køber, gælder dog for hele sæsonen. Bemærk at selv ved bredden af mange ankerbugter står der affaldscontainere. Man har derfor næsten altid adgang til gode affaldsfaciliteter. - Side 9 af 37 -

10 4. Vejr & Vejrudsigter Klimaet i Kroatien er behageligt middelhavsklima, hvor sommeren er skøn og mild fra maj til oktober. Foråret starter tidligt, og efteråret kommer sent. Kystområdet har subtropisk klima med en gennemsnitlig sommertemperatur på 26 grader og mange solskinstimer. Gennemsnitstemperaturen for vinteren ligger på omkring 7 grader. Vinde Vindene kan komme fra vekslende retninger og er normalt moderate, men kan variere fra dag til dag. Den mest famøse vind, man kan møde om sommeren, er den kroatiske specialitet Boraen (normalt mest fremherskende om vinteren), og den er ofte den vigtigste vind, man skal tage hensyn til, når man vælger overnatningssted. Den er overvejende fra N-E, og kommer fra fastlandet - stærkest inde ved kysten lokalt meget stærk. Den kan komme meget pludseligt, og om sommeren kan den vare op til nogle dage ad gangen. Den kan være ubehagelig at opleve, både på åbent vand og i havn. Bemærk at boraen kan finde på at komme midt om natten. Heldigvis varsles den normalt som warning ( Gusts of winds ). På havet kan man blive advaret om boraens komme, ved at man i det fjerne ser, at vandet piskes op (vindfronten der nærmer sig), så man kan nå at rebe eller stryge sejlene. Andre vinde man også kan møde om sommeren er Sirokkoen som blæser fra SE og Mistralen fra NW. Der står meget mere om vejrforholdene i havnepiloterne (se kap. 5). Det kan betale sig at studere dem. Som sejler er det vigtigt at orientere sig om evt. warnings på VHF en eller Marinaernes vejrudsigter (se mere nedenfor). Vejrudsigter Man kan se udsigter for de næste 10 dage på Det bedste sted at få vejrudsigter er dog på Kroatiens svar på DMI ( som også er på engelsk. Her kan man finde 7-døgnsudsigter, meget detaljeret vindkort ( ALADIN ), samt meldinger for søfarerne (evt. warnings) I mange af marinaerne kan man få vejrudsigter på havnekontorerne (baseret på meteo.hr). Specielt ACI marinaerne er meget organiserede og sætter hver morgen detaljerede 5- døgnsudsigter på kroatisk, italiensk, engelsk og tysk op på opslagstavlen ude foran receptionen. På VHF en kører Splitska Radio vejrudsigter 3 gange i døgnet på bl.a. engelsk. Kanalen afhænger af, hvor i Kroatien man er. Kanal og tidspunkt finder man i sin Hafenhandbuch (se kap. 5) eller i bådens dokumentation f.eks. for Split er det kanal 21, hvor vejrudsigten udsendes kl. 7.45, og 21.45, for de næste 24 timer. Der kører også kontinuerlige vejrmeldinger på VHF en, men senderstyrken er svag. Bemærk hvis der meldes om warnings = farligt vejr. - Side 10 af 37 -

11 Figur 6 - I ACI marinaerne kan man få en vejrudsigt (udsnit) - Vær opmærksom på evt. warnings. VHF-radiodækningen er mange steder desværre ikke imponerende. Forfatteren og viv har derfor de seneste år fået noget familie til næsten hver dag at sende en sms med oplysninger med vejrdata op til 7 dage frem i tiden fra bl.a. ALADIN-vindkortene på meteo.hr. Sjovt nok er mobiltelefondækningen glimrende overalt. Vi benytter os også flittigt af alle de mange internetcafe er, vi er støt på. Fremtiden må være, at man kan være online på vandet, da vejroplysningerne på meteo.hr er så gode. Vi blev i 2009 anbefalet af en tekniker fra udlejningsbureauet at købe trådløst bredbånd lokalt, og så sætte det til en laptop. Vi har ikke prøvet dette endnu. Figur 7 - Vindkort over Split-området fra ALADIN på meteo.hr Vandtemperaturer Vandet er som regel i sommermånederne behageligt omkring grader. Helt inde ved kysten og ved strandene kan temperaturen komme op på grader. Adriaterhavets temperatur omkring Kroatiens kyst kan man finde på meteo.hr. - Side 11 af 37 -

12 5. Forberedelse til ferien Overordnet planlægning af turen Det er en fordel hjemmefra at have lavet en overordnet ruteplanlægning med brug af f.eks. et turistkort hvor man overvejer, hvad der er en realistisk tur, (begrænse sig) og finder et par alternative ruter. Det er også godt at have fundet en stribe havne/ankerpladser i forvejen, som er sikre i tilfælde af dårligt vejr, så man hurtigt kan orientere sig. Læs evt. om de kulturelle highlights på vejen, så får turen en ekstra dimension. Havnepiloter Havnepiloterne er spækket med uundværlig praktisk information om bl.a. anløbspladser. Det er en god idé at læse lidt i dem inden ferien, så man ved, hvordan man slår op i dem. Der findes en stribe af disse for Kroatien, og her følger nogle af de mere kendte. De fleste kan købes på nettet. 777 Harbours & Ancorages, Croatia, Slovenia and Montenegro af Karl-H. Beständig I 2009 lånte vi dette hæfte i sejlerferiens 3 uger af vores ven Krsto fra udlejningsbureauet. Den udgave, vi lånte, var god nok på italiensk, men indholdet var ikke til at tage fejl af. Dette er den allerbedste oversigt over havne og ankerpladser, der findes om Kroatien. Det er meget let at få overblik over, hvilke vindretninger der er læ for de enkelte steder. Hæftet er bygget op med kort for hurtigt overblik. Denne bog er helt klart et must og meget anbefalelsesværdig. - Side 12 af 37 -

13 Hafenhandbuch Mittelmeer Teil III C - Adria Süd af Dr. Hans Schmidt I 2005 mødte vi en østriger, som anbefalede os denne bog. Vi lånte hans eksemplar et par timer en aften, vi lå for anker ved siden af ham på Šćedro. Vi vil her give anbefalingen videre. Den omtaler rigtigt mange små hyggelige bugter og havne, som man ikke finder i andre havnebøger over Kroatien. Eneste udfordring er, at den er på tysk. Men med en god ordbog ved hånden og lidt forhåndsopslag før sejlerferien, klarer man den uden tvivl. Håndbogen er desuden rigt illustreret med billeder og kort/tegninger. Den grafiske kvalitet er ikke super god (s/h), men mængden og relevansen af oplysningerne er noget af det bedste på markedet. Hafenhandbuch en består af løsblade, som jævnligt kan opdateres ved kontakt til forlaget. Den er delt ind i forskellige dele/bind, og Adriaterhavet findes fordelt på 3 forskellige bind. - Side 13 af 37 -

14 Adriatic Pilot (Hardcover) af Trevor & Dinah Thompson Rigtig god guide og en slags engelsk version af Hafenhandbuch'en. Den har mange gode farvelagte kort, som er nemmere at orientere sig med end kortene i Hafenhandbuch'en. Seneste udgave er fra 2008 (5. udgave). Navigational Guide to the Adriatic (Hardcover) af Leksikografski Zavod Udemærket guide og supplement til Hafenhandbuch'en og Adriaterpiloten. Men spørg dit udlejningsbureau, hvad de tilbyder med båden. I 2006, 2007, 2008 og 2009 fik vi havnelodsen Adratic Sea Pilot vol I+II fra Hrvatski Hydrografski Intitut samt søkortsamlingen Living Archipelago in Croatia fra Hydrographic Institute of the Republic of Croatia. Et udmærket supplement med gode kort og illustrationer. Fælles for alle havnehåndbøgerne er, at de ikke er så nemme at slå op i, så små poster-lapper på de relevante sider er en god idé. - Side 14 af 37 -

15 Guidebøger Det er en god ide at købe nogle almindelige guidebøger, så man bedre kan orientere sig i det kulturelle. The Rough Guide to Croatia Denne guidebog er en guldgrubbe af fascinerende, underholdende, tankevækkende, historiske og essentielle oplysninger om Kroatien. Der er næsten ingen billeder eller kort i. Til gengæld er den spækket med oplysninger om steder, fakta og historie. Udover at give nogle gode oplysninger om byer og steder, er den også underholdende læsning og absolut anbefalelsesværdig, hvis man ønsker sig en guidebog, der går lidt længere end de gængse guidebøger. DK Eye Witness Travel Guides Croatia God guide, der er et godt supplement til Rough Guiden. Her er flere billeder og kort i. Til gengæld er den en noget mere traditionel guidebog rent tekst- og indholdsmæssigt. - Side 15 af 37 -

16 Medbring på turen Sejlertøj og egen svømmevest er en god ide. Der er redningsveste (og sikkerhedsliner) på båden, men det er den store orange type med krave, som er god i hårdt vejr. Da solen i Middelhavet er kraftig, skal man huske solcreme, lys kasket/hat og solbriller. Ekstra liggeunderlag (selvoppusteligt eller møbelskum) kan være særdeles godt at have med, da man generelt ligger hårdt i køjerne. Evt. din egen gode hovedpude. Forfatteren og hans bedre halvdel investerede i 2008 i (billige) våddragter til snorkling med korte ben/ærmer. Dette var en stor succes og øgede trygheden (pga. opdrift) og opholdstiden i vandet betydeligt. Lille lommebog til at samle vejrmeldinger i, fejl ved båden og evt. til at holde styr på dieselmotorens køretimer, og hvornår man har tanket diesel og vand. Uden for højsæsonen bør man tage termotøj med, da det godt kan blive koldt om natten. Der er dog ofte vattæpper ombord, når vejret er køligere. Myggemiddel enten som spiral der skal tændes og/eller elektrisk type til 220 V. Sejlersko med en god sål og trackingsandaler til gåturene i varmen. Lange bukser med zip-af ben, da det godt kan blive koldt om aftenen nær kysten pga. bjergene. 220 V fordelerstik med 1.5 m ledning til at lade alt udstyr på 220 V på samme tid. Affaldsposer med lukkesnor. God til varmt lugtende affald på en varm dag og god til papiraffaldet fra toilettet. Vær opmærksom på, at når/hvis man overskrider flyselskabernes vægtgrænse for bagagen, kan det være, at man skal betale for overvægten men det kan være pengene værd. Og udover passet, husk duelighedsbeviset. Træning hjemmefra Sejladstræning gerne i større båd, f.eks. weekendture, så man bliver banket sammen. Mand over bord-manøvren. Det er en god ide, hvis alle kan de elementære knob (pælestik, fortøjninger) Diskuter havnemanøvre og ankermanøvre. Læs materiale på nettet, tal med erfarne, diskuter i skippergruppen, eller skipperen diskuterer med gasterne. Tag VHF/SRC-certifikat. I Kroatien er bådene normalt udstyret med DSC-VHF er. Læs i og lær, hvordan du slår op i havnepiloten. Hvis man er en stor gruppe, bør man lave en mad-/indkøbsplan hjemmefra, så der altid er ansvarlige for indkøb og til at lave morgen-, frokost- og aftensmad. Så er endeløse diskussioner lukkede. - Side 16 af 37 -

17 6. Ankomst på charterbasen Før man kan komme ombord på båden, skal papirarbejde og betaling af depositum eller depositumforsikring ordnes samt evt. betaling for påhængsmotor, spiler, rengøring Gennemgang af båden med udlejer før turens start Når man får overdraget båden, får man en instruktion af udlejer. Skipper og teknisk kyndige/interesserede følger med. Bemærk når der forklares om: Motor (motorbetjening, olie, vand etc.) Ankerspil (hvor er sikringen og er der en i reserve, manuel betjening, reserveanker) Nødudstyr (hvor er raketterne, brandslukker, flåde, og evt. boltsaks) VHF-radio (hvilke kanal er der vejrudsigt på, hvor sidder nødknappen?) Instrumenteringen (dybdemåler, GPS/kortplotter, vindmåler, autopilot, er det pejlekompas?) Gasinstallationerne (hvor er gashanerne?) Betjening af rullesejlene Vær også opmærksom på følgende: Er sejlene intakte? (checkes evt. ved første udlægning lige uden for havnen) Er tanke og reservedunkene (vand, diesel og påhængsmotor) fyldte? Er beholdningen af papir-søkort ok? Virker autopiloten? (checkes ved første udlægning lige uden for havnen) Autopiloten er et must for den lille besætning. Virker lanternerne (specielt ankerlanternen)? Er der redningsveste og sikkerhedsliner nok? Kig værktøjet igennem for overblik Hvor er søgelygten? (Lige pludselig får man brug for den midt om natten.) Hvor fyldes vand og diesel på? (Må aldrig forveksles). Og er tankene fulde? Er der ca. det køkkengrej, som listen angiver? Virker toilettets pumpe? (Smid aldrig toiletpapir i skibstoilettet) Er der vand ved kølsvinet eller motor? Kan være et tegn på grundstødning. Praktiske ting: Hvis man er en lille besætning er en let Suzuki 2.2 udenbordsmotor god at have med. Passer proppen i vasken? Virker brændstofmåleren (hvis ikke, før en log over dieselmotoren) Er der en ekstra line, der kan bruges som fortøjning Få telefonnummer til charterbasen, så der kan ringes (24h) i tilfælde af tekniske problemer (telefonliste ligger ofte i båden). Husk mobiltelefon, der kan ringe i udlandet. - Nogle selskaber inkluderer en mobiltelefon i bådlejen. - Side 17 af 37 -

18 Figur 8 - Gå båden grundigt igennem inden afgang Man får normalt også udleveret havnelods og søkort af udlejningsbureauet. Når man har gået båden igennem med udlejeren, så skal man kvittere for den. Antallet af tallerkener, glas, knive, gafler osv. er normalt ikke så vigtigt, og man bliver normalt ikke afkrævet erstatning for dette. Check om instrumenteringen virker såsom dybde- og vindmåler. GPS en med kortplotteren skal normalt også lige omstilles fra tysk, fransk e.lign. inden afgang. Man kan evt. også lige resette GPS ens historik, så den kun viser din rejse Indkøb Man bør købe rigeligt; specielt flaskevand. Man drikker nemt 3 l flaskevand per person per døgn. Der er masser af stuveplads under dørken til vandflasker på de fleste både. Køb altid aftensmad (langtidsholdbar mad) til 2 dage, hvis man uheldigvis blæser inde i en bugt uden forsyningsmuligheder, eller bare ikke gider at gå i land. Husk praktiske ting som: karklude, gulvklude, tøjklemmer, vaskebørste, opvaskemiddel, håndsæbe, toiletrens, viskestykker, salt, sukker, nescafe, som normalt ikke er i båden. Køb evt. nogle hynder til cockpittet, da bådene ikke altid er udstyret med dem, og evt. et tæppe til de kølige nætter. I Kroatien kan man købe ind i de fleste marinaer og byer. Der er ofte konobaer (små restauranter) ved bredden af selv isolerede ankerbugter. - Side 18 af 37 -

19 7. Første udlægning Det kan være en god ide, inden man tager ud af havnen på den første dag, at lave et par øvelser med båden for lige at lære den at kende. (Hvis udlejningsbureauets folk spørger, hvad man laver, bør man nok svare at man er ved at familiarize sig med båden ikke practicing, ellers bliver de bare nervøse.) Dreje Bremse Bakke Dreje for bak (evt. bak ind til mole ) Tips til Basismanøvre Mange gode tips i skriftet: Havnemanøvre og ankring med sejlbåd af Captain Jack Klang på Dreje med båden (fremad) Man skal aldrig have mere fart på båden i havne end at roret virker, når man tager vind og strøm i betragtning. Hvis der er meget lidt plads til at dreje, kan det betale sig at give korte opgasninger med roret helt ovre. Det får agterenden til at skride ud og båden til at rotere. Man kan med fordel sætte den let i bak under denne rotation for at dreje uden for meget fremdrift. Hvis man skal 180 tilbage i smalt farvand, kan man lave en K-vending (se ovennævnte kilde). Bakke og dreje samtidig Husk at bådene skal have en vis fart baglæns, for at roret virker. Så hold (gerne 1-2 bådslængde) afstand til det mål, der skal bakkes ind til, så båden kan komme op i fart. Brug korte og kraftig opgasninger for at mindske propeleffekten. Pga. denne effekt vil båden i starten trække til en af siderne. Prøv at lære, hvordan din båd gør, så kan du endda bruge propeleffekten til din fordel, ved at du placerer din båd, så propeleffekten hjælper dig med at dreje, når du bakker. Pga. af vandets pres på roret skal man holde fast i rattet under bakningen. Det er en god ide at sætte et stykke snor på rattet der indikere midterpositionen, så man hurtigt ved, hvor roret står i midten. Lægge båden underdrejet/ligge stille Hvis det blæser kraftigt under havnemanøvre vil en sejlbåd gerne dreje væk fra vinden, da vindpresset på stævnen er kraftigt (båden fungere som en omvendt dart-pil). Hvis man gerne vil ligge stille, kan det derfor være en fordel at lægge båden med agten op mod vinden for at undgå denne rotation af båden, som tager meget energi og tid fra rorsmanden at modarbejde. Denne teknik er også meget velegnet, når man ligger i kø til at tanke diesel, og måske ligger i kø i op til 1 time eller mere. Man benytter sig af at bakke eller sejler lidt frem afhængig af vindretning, for at manøvrere og evt. forbliver i sin plads i en kø ved en tankstation. (Bemærk at de lokale godt kan finde på at springe over i køen. Hvis du ikke vil vente, så kom tidligt eller tank dagen før). Inden du kommer for langt fra charterbasen så prøv så meget som muligt på båden såsom sejlene og instrumenteringen (inkl. autopilot), så du ikke senere får nogle overraskelser. - Side 19 af 37 -

20 8. Havnemanøvre Husk: I Kroatien og hele Middelhavsområdet bakker man til kajs. Som forfortøjning har man enten en ankerline eller ankeret. Dette kaldes også The Mediterranean Mooring Klart skip og overvejelserne før anløb Når man skal i havn eller lægge båden for svaj og derfor lave nærmanøvre ved andre både eller fast land, er det vigtig at få gjort sig nogle overvejelser og klart skip. Læs i havnepiloten om anløbsstedet. Er det en sikker havn med nuværende og kommende vejr? Brief besætningen om, hvad man har tænkt sig. Ryd båden op for flasker, madpakker osv. de steder, hvor man skal arbejde. Få agterfortøjninger på, der er kvajlet op og sat rigtigt, så de er lige til at kaste. Få fendere ud; evt. også agterfenderen. Træk evt. gummibåden op eller fastgør den i stævnen Læg sprayhood ned og pak bimini-solsejlet sammen for bedre udsyn og bevægelse Fjern evt. wire til badeplatformen, så man nemt kan komme ned på den. Sæt evt. en forfortøjning på som sikkerhed. Er bådshagen tilgængelig for forgasten? Placér besætningen på båden og giv evt. en sidste briefing Kig efter havnepersonale. Husk at holde øje med dybdemåleren under hele forløbet Tag det roligt og giv dig god tid. Følg en evt. havnefogedens anvisninger han vil hjælpe dig. Hvis du selv skal finde pladsen, så hav altid en plan B (kig f.eks. efter andre steder du kan lægge båden). Og lad være med at råbe af besætningen; det hjælper ingen! Det sker desværre alt for ofte, at skipperen bruger for lidt tid til at briefe og instruere sine gaster. Man bør finde et fast system, så alle kender deres plads fra gang til gang. Og der bør kun være én skipper ombord, som alene passer roret og lærer båden godt at kende. Havnepiloten giver gode tips om anløbsstedet specielt om, hvor beskyttet stedet er for Boraen. ACI-marinaer er normalt de sikreste havne. Bemærk at nogle steder kan der komme færger, og de skal have plads og kan give store bølger. Der står også tips om bundens beskaffenhed så man ved, om man kan ligge for anker. Fordi en stribe både har lagt sig et sted, betyder det ikke, at det er en god ide. Der er mange uerfarne sejlere i området. Tænk selv. Det kan også være nyttigt at observere, hvad private både med erfarne sejlere gør. Tag evt. en snak med dem. Nogle har sejlet i farvandet bogstaveligt talt i årevis. Sørg altid for at have en opdateret vejrudsigt man sover bedre om natten. - Side 20 af 37 -

21 I Kroatien er det normalt ikke tilladt af udlejningsbureauerne at sejle om natten, så man skal vælge et anløbssted, der kan nås inden mørkets frembrud. Det bliver meget mørkt, specielt ved små anløbssteder. Navigationslys og fyr er der ikke så mange af som i Danmark Ligge ved mole med fast ankerline Anløbning: I Kroatien er det normen at have faste ankerliner i marinaer og i mange små havne og anløbssteder. Desuden er det almindeligt, at der står en person inde på land og viser dig, hvor der er plads, og når du bakker ind, holder ankerlinen oppe af vandet, så en gast kan tage den evt. med bådshagen og trække den op i stævnen. En anden (f.eks. rorsmanden) kaster agterlinerne til personen på land (først den til luv). Når alle liner er gjort fast, kan man tilpasse afstanden til molen og stramme fortøjningerne op. Hvis der ikke står nogen på land, skal man selv finde pladsen. Og man skal selv finde og samle agterfortøjningen op, og dertil er bådshagen meget velegnet. Desuden skal en fra besætningen træde i land med en agterfortøjning, og evt. hjælpe med at trække en ankerline op ad vandet. Husk at holde god afstand til der, hvor du skal bakke ind, så du kan få styrefart i båden (gerne et par bådslængder). Vær opmærksom på propeleffekten (eng: Propellar Walk ). Placér evt. båden skævt med den side til molen, som propeleffekten trækker til. Det er altid en ide at placere sig lidt skævt, så du tidligt i bakningen skal bruge roret. Så ved du, om/hvor godt roret virker, inden du er helt tæt på pladsen. Om nødvendigt kan man vælge at gasse op, så man få mere fart på (mere roreffekt). Hvis man vælger at bakke rundt i havnen, så vær opmærksom på, at roret er følsomt på en sejlbåd, hvis man rammer noget. Ved anløb specielt i blæsevejr fyldes havnen ofte op ved, at man blive lagt på luv side af de andre både i havnen, så man bliver holdt fast af vinden husk fenderne. Man har således god tid til at få fortøjningerne på plads. Så ved blæst, bør man lægge sig tæt til luv side af nabobåden. Det ses alt for tit, at folk holder for stor afstand, og derefter blæser (roterer) ind i nabobåden, da de er for langsomme med forfortøjningen. Så ligger de der med 45 graders vinkel, og det er svært at rette båden op ved at trække i forfortøjningen (man kan evt. bruge motoren se nedenfor). Hvis man er en af de første ved molen, og man er tvungen til at gå ind eksponeret for sidevind, kan der ofte gå nogle lange sekunder inden, at forfortøjningen er på plads, og bådens stævn presses til siden mod molen eller en anden båd måske ½ bådslængde væk. Følgende teknik kan hjælpe rorsmanden: Straks man har fået luv agterfortøjning i land og fastgjort den enten på land eller tilbage på båden, kan man give kort gas fremad, og med luv agterlinen, der strækkes, presser motoren båden tilbage op mod vinden. Således giver man gasten med forfortøjningen og sig selv noget ekstra tid, til at fortøje stævnen. Husk altid at kigge ned i vandet nær molen, når du bakker ind, om der skulle være dybt nok til dit ror. Det bør der normalt være (tjek havnelodsen), ellers gør havnefogeden dig opmærksom på det. Det er altid bedst at fastgøre bådens agterfortøjninger som spring. Så kan afstanden til molen justeres fra båden. (Og det er lettere, når man skal af sted igen.) Hvis der står en havnemand på land, gør de det normalt per automatik; sætter tovet gennem en bøjle og rækker tampen tilbage til dig det har de gjort 1000 gange før. - Side 21 af 37 -

22 Figur 9 - Mediterranean Mooring - Bådene er fortøjet med ankerline (mooring line) i stævnen. I de små marinaer betaler man med det samme til havnefogeden og kan samtidig få lidt tips om indkøbssteder, bad, toiletter, affaldscontainere, restauranter osv. De fleste kan engelsk. Hvis der er mulighed for det, så er det rart at få landstrøm. Ved anløb ved restauranter (private moorings) er vand og el normalt gratis, hvis man blot spiser dér. Prisen og menuen er normalt den samme som andre steder. Det er en god ide at sætte alt, der kan lades op, til 220V, så som barbermaskiner, mobiltelefoner, kamerabatterilader osv. Man ved måske ikke, hvornår der er strøm næste gang. For ACI marinaerne er hjælp ved anløb, vand, el, bad og toilet og adgang til vejrmelding altid inkluderet i prisen. I ACI marinaerne tager de bådens papirer (en mappe med officielle papirer), og næste morgen henter man den i receptionen, når man betaler. Om natten er det en god ide at trække anløbsplanken ind, så den ikke larmer eller falder ned og skader båden, hvis vejret bliver dårligere eller der kommer bølger. Gummibåden parkeres ofte på dækket, eller fortøjes i stævnen. - Side 22 af 37 -

23 Udlægning: Inden udlægning er der måske nogle indkøb, man lige skal klare. Husk at betale havnepenge (ACImarinaer), at få en vejrmelding hvis muligt, tanke vand, og at få rullet ledningen til landstrøm ind(!). Man har måske også noget affald, man skal smide i container husk posen fra toilettet. Ved udlægning i svag vind kan man bare starte motoren og slippe alle fortøjninger. Man sætter motoren i langsom frem og glider ud. Hold øje med at ankerlinen synker fri af båden, og at agterfortøjningerne hales helt hjem og ikke ligger i vandet. Lige inden udlægning se dig for, om der er trafik i havnen. Spørg evt. forgasten. I sidevind, specielt hvis den er lidt stærk, skal man passe på ikke at drive ind i nabobåden: Motoren startes. Man løsner først agterfortøjningen i læ side og hiver den helt hjem. Forfortøjningen og den luv agterfortøjning bindes op samtidigt, men holdes fast. Agterfortøjningen (som spring) tager rorsmanden i hånden, mens at forgasten tager forfortøjningen i hånden (evt. sættes den gennem klampen e.lign.). Der gives let gas fremad og agterfortøjningen holder man strakt, imens den løber ud. Selv når agterfortøjningen er løbet ud af hånden, vil den være pæn stram pga. friktionen, når den glider igennem en evt. fortøjningsbøjle. Man kan styre op mod vinden og undgå at blive skubbet ind i nabobåden ved at stramme agterfortøjningen med hånden eller med roret. Forfortøjningen kan slippes når båden er ca. ½-vejs ud og den synker, og man kan komme fri ved at give noget kraftig gas for at få båden hurtig ud af den sidste del - inden at vinden tager en og skubber en ind i nabobåden. Hvis man bliver presset ind i nabobåden, skal fenderne være der. Ved hjælp af denne teknik kan man få båden ca. ½-vejs fri af nabobådene, før at man er uden fortøjninger. Husk at få agterfortøjningerne halet hjem, så de ikke ligger i vandet, hvis man evt. skal til at bakke e.lign. Når forfortøjningen slippes kastes den så langt væk fra båden som muligt. Hvis der er stærk sidevind kan forgasten evt. vedblive med at hold forfortøjningen langs læ-siden af båden, således at man bliver støttet foran. Det er nemmere for den mindre stærke forgast. Bagved støttes man af agterfortøjningen, der langsomt løber ud. Hvis et kraftigt vindpust under afgangen uheldigvis presser dig over i nabobåden, er der en risiko for at båden skubbes ind over nabobådens forfortøjning når du går ud, så den kan komme i skruen. I så fald må man enten bakke tilbage og prøve igen, når der kommer en pause i vinden, eller give den kraftig gas frem og skynde sig fri. Hvis man er så uheldig at blæse ind oven på en stribe forfortøjninger, så tag det roligt det er ikke første gang i verdenshistorien. Lad være med at betjene motoren, hvis der er en forfortøjning, der lige går under ved propellen. Få evt. et reb over på den anden side (hvis muligt). Ellers må man få lidt hjælp fra de ramte både til at stage én lidt fri og evt. at slække den kritiske forfortøjning, så man kan bruge motoren. Hvis der er meget lidt plads foran i havnebasinet, og man skal dreje i retning op mod vinden, så er teknikken velegnet, hvor forgasten holder forfortøjningen op ad vandet langs læ-siden af båden. En endnu bedre metode er at binde et spring fra stævnen til nabobåden til luv (husk at spørge pænt) eller bede nogle fra nabobådens besætning om at holde rebet. Når agterenden af båden er fri, skal roret helt over, og kort kraftig gas får båden til at skride ud med enden, hvilket hjælper båden rundt. Hvis båden er udstyret med en bovpropel, bør man selvfølgelig benytte denne. Hvis man kommer - Side 23 af 37 -

24 for tæt på foran, så vær klar til at give bak. Man kan godt komme rundt nogle gange, hvis man sætter motoren lidt i bak, mens man sejler fremad, da båden fortsætter sin start-rotation. Hvis det blæser rigtig meget på tværs, kan man også vælge en nem løsning at dreje modsat (med vinden), så vinden hjælpe én rundt. Når man så er fri, kan man sætte motoren i bak og bakke båden ud. Så skal man heller ikke slås med vinden, som ellers vil dreje båden rundt. Figur 10 - Sejlbåde fortøjet med ankerline i et smalt havnebassin 8.3. Ligge ved mole med anker I nogle få små havne og anløbssteder er der ikke faste ankerliner. (Dette er meget normalt i Grækenland, men ikke i Kroatien). Så må man bruge ankeret, hvis man vil til kaj. Der er flere måder at lave denne manøvre på, og her følger et par af dem. Bemærk at hvis der er ankerliner i havnen, må man ikke bruge ankeret, da man kan få fat i betonblokkene eller liner på bunden og måske miste ankeret, ved at det sætter sig fast. Læs også i havnelodsen, om der stå noget om uren bund, eller om bunden er god ankerbund. - Side 24 af 37 -

25 Anløbning: Metode 1: Man placerer båden helst 4 bådslængder (afhængig af dybden og plads) ude fra molen (husk at ankerkæden typisk er 50 m) evt. lidt oppe mod vindretningen for at kompensere for, at man driver lidt. Man kigger, hvor nabobådenes anker er, og hvor evt. andre bådes besætninger peger, hvor deres anker er. Skipperen giver forgasten besked om at køre ankeret ned med ankerspillet (trykke på knappen på fjernbetjeningen), normalt på et punkt vinkelret på bådpladsen. Bemærk, at hvis nabobådene er kommet i stærk sidevind, kan deres ankre godt ligge skævt. Når man mener, at ankeret har nået bunden, bakker man båden mod pladsen. Den mindst mulige fart med styrekontrol skal bruges. Husk: Man skal op i en vis fart, før roret virker, når man bakker. Kort, kraftig gas benyttes for at mindske propeleffekten. (En alternativ metode er at have styrefart, før ankeret kastes, men man kan ofte komme for tæt på molen, før at ankeret, når bunden. Men metoden kan være god, hvis der er sidevind - og plads). Bemærk at de fleste ankerspil er designet til at lægge ankeret ud i ca. samme hastighed, som man normalt bakker båden med. Når man er 1-1½ bådslængde fra molen, beder man ankergasten stoppe ankerspillet, og lidt af bådfarten må gerne tages af. Nu skal båden gerne efter mindre end 1 bådslængde stoppe, fordi ankeret bider. Imens man bakker, kan forgasten evt. sætte foden på ankerkæden, så man nemmere kan mærke, om det pløjer/slæber, da dette mærkes som en rysten i kæden. Hvis ankeret ikke bider, og der er plads, kan man prøvet at lægge 5 m ekstra kæde og prøve at bakke igen. Når båden er gået i stå, graver man ankeret ned ved at give kraftig gas i kort tid. Båden skal ligge helt stille under denne manøvre og ankerkæden skal tydelig strammes op (trækker sig op af vandet, og stå helt strakt). Ankerlåsen kan løsne sig under denne manøvre, og så må man stramme den op. Kæden kan også kamme over ankerspillet. Man er ikke i tvivl, når man har et godt bid! Hvis man er, er der nok ikke ordentligt bid. Når man har konstateret, at der er bid, beder man ankergasten lægge mere kæde ud og gasser båden ind til molen, hvor man kaster agterfortøjningen i land (først den luv) til en hjælper. Ellers må en fra besætningen træde i land. Hvis ankeret stadig slæber hen over bunden, og båden er nået ind til molen, bør man sejle ud og prøve igen. Hvis bunden bare er dårlig til ankerlægning, kan man acceptere et dårligt bid, hvis vejrmeldingen er meget mild. Ellers må man sejle et andet sted hen, hvis man vil sove roligt om natten. Hvis man driver for meget under ankerlægningen, fordi det tager lidt for lang tid, kan man være nød til at bruge ror og motor for at placere sig rigtigt. Man kan tjekke, om ankeret har gravet sig ned, ved at hoppe i vandet med dykkermaske. Dette er specielt vigtigt, hvis det blæser, eller der loves dårligt vejr. - Side 25 af 37 -

26 Metode 2 En anden teknik, som jeg oftest har set anvendt i Middelhavet, er som følger: Man lægger ankeret som ovennævnt, men bakker direkte helt ind til molen, får agterliner i land og binder båden fast agten. Ankeret graves derefter ned med ankermotoren. Hvis mere end ca. 1/3 af kæden bliver trukket ind under dette, skal man overveje at sejle ud igen. Man skal være sikker på, at bunden er god for at anvende denne teknik, eller man skal bare være ligeglad med ordentligt ankerbid, hvad mange desværre er, da de ikke gider sejle ud igen. Hvis ens stævnanker ikke bider godt, kan man lægge reserveankeret ud med gummibåden som sikkerhed, men det er besværligt at få to ankre op på samme tid, når man skal af sted igen. Specielt hvis der sker noget pludseligt. Det er en teknikkrævende manøvre at bakke ind til mole, specielt i blæst. Så husk at briefe besætningen om, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad. Og undlad simpelthen at bakke ind til molen, hvis man er eksponeret for meget kraftig sidevind. Udlægning: Motoren startes. I let vind kan agterfortøjninger løsnes helt med det samme og hales hjem. Man giver let gas frem, imens ankeret hales ind. I sidevind kan man benytte den samme teknik som med fast ankerline. Man løsner læ agterfortøjning, og man sejler ud, mens man lader luv agterfortøjning løbe ud, mens man holder igen. Ankeret hales ind i samme tempo, som man sejler ud, og derved kan man have rigtig godt styr på båden. Når agterfortøjningen mister spændingen/kontrollen, skal man give kort kraftig gas for at få båden fri af nabobådene. Når ankeret til sidst slipper bunden, begynder man at drive, og rorsmanden skal være klar. Bemærk, at hvis der ligger mange både for anker op ad en mole, er der som regel dømt underholdning om morgenen, når ankrene skal tages op, da de ofte fanger hinandens. Så man bliver nok vækket af lyden og kommer højst sandsynligt til at stå tidligt op. Det er rigtig surt at fange en anden båds ankerkæde. Hvis man gør, så pas på fingrene, da ankerkæden kan glide på ankeret. Bind evt. en snor fast i den fremmede kæde, så man kan løfte den af. Alternativt smid ankeret i igen og håb, at det slipper kæden. - Side 26 af 37 -

27 8.4. Ligge for anker/svaj Anløbning: Der er mange gode ankerbugter i Kroatien, der virkelig byder sig til. Og nogle gange vil man væk fra molerne, havnene og bare være sig selv og ligge for svaj. Når man skal kaste anker, skal man være opmærksom på, at vinden godt kan have ændret sig, siden de andre både kom, og at deres ankre og kæder ligger i en anden retning. Så cirkel rundt og kig dig for, og giv dig god tid. Husk der skal være plads til at svaje. Tag hensyn til land og lavt vand, men også til andre både, da de ikke nødvendigvis svajer helt i takt. Ca. 5 bådlængders afstand til andre både er en god tommelfingerregel. Når man ligger flere for svaj, så husk at lukke hullet op til næste båd, så der ikke kommer en og lægger sig ubehageligt tæt på imellem. Det er ualmindeligt at forsøge at kaste anker på mere end 15 meters vand, da selv 50 meters kæde så er på grænsen, hvis det blæser op. 5-8 meter er mere ideelt; så kan man også nemmere se bunden. Find også ud af, om dybdemåleren viser dybde under køl eller vandlinie. Ellers kan man få nogle overraskelser på lavt vand! Pas på med at kaste anker tæt på små fiskerbåde o.lign med egne ankerliner/ankerbøjer. Der er ofte et virvar af liner på bunden, som man kan få fat i med ankeret. Hvis man får fat i en line, så kast ankeret i igen og håb, at linen falder af eller løfte den af ankeret. Måske er fiskeren allerede på vej ud og hjælpe dig. Man laver ankermanøvren med stævnen i vindøjet for at mindske effekten af vind og for at lægge sig parallelt med de andre både. Når man har fundet stedet, man vil kaste ankeret, informere rorsmanden om dybden til ankergasten. Derefter kører ankergasten ankeret ned på skipperens kommando og prøver at tælle/holde styr på ca. det antal meter kæde, der derefter lægges ud. Når man mener, at ankeret har nået bunden, bakker man, indtil en passende mængde kæde er ude (3-5 x dybden). Det er vigtigt at få så meget kæde ud som muligt, når der samtidig tages hensyn til svajradius. Det er også vigtigt at få meget kæde ud, da det faktisk gør det letter at få ankerbid. Man kan bagefter tage noget af kæden ind igen. Imens man bakker, bør man ikke have for meget fart på båden (mindst mulige styrefart) for at undgå, at ankeret hopper på bunden. Når der er lagt en passende lang kæde ud, beder man ankergasten om at stoppe det elektriske spil, og man fortsætter med at bakke evt. med reduceret fart. Ankergasten kan evt. sætte foden på ankerkæden, så man nemmere kan mærke, om det pløjer/slæber, imens man bakker, da dette mærkes som en rysten i kæden. Når ankeret bider, og man mærker båden går i stå (se evt. loggen eller fixpunkt på land), graver man det ned ved at give kraftig gas bak. Båden skal ligge helt stille under denne manøvre, og ankerkæden skal tydeligt strammes op (trækker sig op af vandet og står helt strakt, og evt. springer spillåsen op (stram den) eller kæden hopper på spillet). Igen, er man i tvivl, er der ikke ordentlig bid. - Side 27 af 37 -

28 Hvis ankeret ikke vil bide, kan man prøve at lægge 5-10 m ekstra kæde ud og prøve at bakke igen. Hvis man er skudt for langt forbi sin ønskede plads, må man hive kæden op og prøve igen. Når ankeret bider, kan man afslutte med at inspicere ankeret fra vandoverfladen med dykkermaske, så man f.eks. får tjekket, om man har fanget en sten med ankeret, eller det kun ligger delvist gravet ned. Dette er en god ide, hvis der loves dårligt vejr. Af et anker, der er gravet rigtigt ned, kan man fra overfladen kun se max. den øverste skinne. Intet af bladene er synlige. Det bedste resultat er, når man kun kan se kæden, der forsvinder ned i bunden. Figur 11 - For svaj med god afstand mellem bådene Der er normalt to ankre ombord på udlejningsbåde. Stævnankeret er oftest et CQR-, Bruce- eller Danford-anker, og et reserveanker, som normalt er et Danford-anker, da det er kompakt. Generelt er Bruce-ankeret lidt nemmere at få til at bide, men det er mere følsomt, hvis vinden skifter, end CQR. Danford-ankeret bider normalt meget hurtigt, men helst i sand/mudder-bund. Men om ankeret bider sig fast, har meget at gøre med bundens beskaffenhed. Og nogle gange kan det simpelthen være umuligt at få ordentligt bid selv efter mange forsøg pga. sten, søgræs e- lign. Og man må prøve et andet sted, medmindre vejrudsigten er god og man accepterer et dårligt bid. Et Bruce-anker (eller diverse kopier heraf) kan godt bide, selvom det ligger på siden, ved at kun et blad fanger bunden. Det skal man helst opdage ved inspektion, da det ellers ikke holder godt, og så evt. bede en på båden sætte motoren i bak (aftal på forhånd, også mht. håndsignaler), så - Side 28 af 37 -

29 ankeret trækkes helt ned i bunden. Så kan man evt. ligge i vandet og se direkte ned på ankeret, hvad effekten er. Hvis et plovanker som CQR eller Delta lægger sig på siden (kæntre), sker der ingenting, og det slæber hen over bunden. CQR kan godt snydebide alligevel ved, at spidsen kun sætter sig lidt ned i bunden. Hop i vandet og kig efter! Et CQR har ry for at kunne bide igen, hvis det bliver trukket ud af bunden i dårligt vejr. Men generelt er ankre, og hvilket der er det bedste, lidt af en religion inden for sejlerverdenen. Figur 12 - Bruce-anker (fra producenthjemmeside) Figur 13 - CQR (Plov)-anker (fra producenthjemmeside) - Side 29 af 37 -

30 Figur 14 - Danford-anker (fra producenthjemmeside) Det kan være svært at kaste anker i hård vind, da vinden presser båden sidelæns (båden roterer). Når man prøver at bakke for at lægge ankeret, kan båden af vinden tvinges væk fra vindøjet. Når båden har siden til, kan vindpresset blive så stort, at ankeret blot trækkes (hopper) hen over bunden, og man kommer hurtigt væk fra det sted, man ønskede at ligge. For at modvirke denne lidt ubehagelige situation kan man med fordel med kort gas fremad og hårdt rorudslag tvinge forstævnen op i vinden og overlade til vinden at presse båden baglæns, mens man lægger kæden ud. Det kan være umuligt at undgå, at båden gentagende gange presses væk fra vinden, men det kan være en fordel at prøve at sørge for, at det skiftevis er til den anden side. Så vil båden i gennemsnit drive tilbage i vindretningen, og man undgår at ende for langt fra der, hvor man planlagde, da man begyndte at lægge ankerkæden ud. I nogle mindre havne og bugter kan man finde svajbøjer, som man kan benytte. Nogen af dem hører til restauranter, og man skal enten spiser der eller betale en lille sum for lejen. Hvis de har en line i bøjen, kan man fange dem fra stævnen. Ellers kan man bakke i vindretningen op til bøjen og evt. først lige binde sig fast agter i en af siderne. Ved derefter at bakke og dreje rundt med båden kan man flytte fortøjningslinen op i stævnen. Hvis det bliver dårligt vejr, når man ligger for anker, bør man lægge så meget ankerkæde ud som muligt, og evt. have ankervagt (f.eks. á 4 timer pr. vagt). Ankerkæden kan evt. sikres med et stykke line (lav simpelt knob og læg evt. en lille kniv ved ankerspillet). Bemærk at der kan være mange hvepse i nogle naturhavnene i Kroatien om sommeren, og morgenmaden skal muligvis foregå under dæk eller til søs. - Side 30 af 37 -

31 Udlægning: Motoren startes altid, før ankeret betjenes. I svag vind kan ankermotoren trække ankeret op alene og samtidig trække båden frem. Man trækker ca. 2 meter op ad gangen og venter lidt, imens man får kæden på plads. Pas på at ankerkæden ikke går i kludder i ankerbrønden og bygger op, så ankerspillet bliver blokeret (kan i værste fald springe ankerets sikring eller knække ankerspillet). Og for alt i verden pas på fingrene, da ankerspillet er meget stærkt. Hvis det blæser, skal man bruge motoren til hjælp og sejle langsomt mod ankerets placering. Ankergasten viser med armen, i hvilken retning ankeret ligger (kædens retning), hvis båden begynder at pege væk. Rorsmanden drejer båden, hvor der anvises, evt. med kort kraftig gas. Hvis man er på vej over ankeret, skal gasten give tegn til at stoppe, og man kan evt. bakke lidt. Det er skipperen, der bestemmer, hvornår ankeret skal op, men ankergasten styrer tempoet, og giver skipperen retningsinstrukser, da ankergasten har bedre overblik over ankeret og kæden. Ankergasten skal huske, at hvis han skal tale til rorsmanden, skal han vende ansigtet mod rorsmanden, ellers kan han intet høre, specielt hvis det blæser lidt. Det bedste er at aftale nogle håndsignaler. Når ankeret slipper, begynder båden at drive, og rorsmanden skal være opmærksom på dette, som sker før ankeret er oppe. Ankergasten skal gøre opmærksom på, når ankeret bryder vandoverfladen så rorsmanden ved, når han kan give ordentlig gas. Kommunikationen mellem ankergast og rorsmand er vigtig og skal aftales og indøves Ligge ved klippe/bred med brug af anker Anløbning: Det kan være, at man finder en ankerplads med for lidt svajplads f.eks. pga. andre både, eller fordi bunddybden er for stor i midten af bugten. Så er det en fordel at lægge sig op ad klippe-bredden. Figur 15 - Ankring op ad klippekyst med fortøjningsliner til land - Side 31 af 37 -

32 Man kaster ankeret som ved moleoplægning, bortset fra at man holder bedre afstand og øje med undersøiske hindringer (roret er følsomt på en sejlbåd). Når ankeret bider og er gravet ned med motoren, svømmer (eller sejler i gummibåd) en fra besætningen med en lang agterfortøjning de ca. 10 m ind til bredden. I blæsevejr kan der godt være nødvendigt at arbejde lidt med sejlbådens motor/ror i denne periode. Husk badesko eller badesandaler, når man svømmer i land, da der i Kroatien ofte er søpindsvin ved bredden. Selv hvis man tager gummibåden i land, så består terrænet ofte af skarp klippe, så tag ordentlige sko på. Man binder helst en agterfortøjning fast til hver side. (I let vejr kan man nøjes med én agterfortøjning). Placer agterfortøjningerne med så stor vinkel som muligt. Hvis man fæstner sig til klippe, bør man bruge store pælestik for at mindske slitagen på tovværket. Alternativt kan man fæstne sig til træer/buskads med dobbelt halvstik om egen part. Man kan med fordel benytte bådens spil til at strammer agterfortøjningerne op. Typisk skal man binde flere stykker tov sammen, for at agterfortøjningerne bliver lange nok. Man skal ikke lægge båden op ad en klippekyst, hvis der loves stærk sidevind, og man ligger åbent og eksponeret for denne. Hvis man bliver fanget af stærk sidevind, kan man evt. kappe linerne til land (samle dem op senere) og lade båden svaje ud, eller man må sejle ud og lægge sig et andet sted. Hvis der derimod kommer kraftig vind fra landsiden, er det efter sigende den bedste måde at ligge i naturhavn i dårligt vejr. Undlad at ankre op ad en klippekyst, hvis man ligger åbent og eksponeret for stærk sidevind. Båden kan jo ikke svaje og kan derfor rive sig løs! Udlægning: Man tager gummibåden ind til land og løsner den ene agterfortøjning. Når den er bjærget, løsner man den næste, holder båden nogenlunde på plads, mens man går ned til gummibåden og lader sig trække ud på båden. Båden vil nu svaje i vinden, og man skal være opmærksom på, om der er plads nok hen til en evt. nabobåd, ellers må en på båden give lidt gas fremad, samtidig med at man tager lidt kæde op. Imens man ligger for svaj kan man rydde op og få gummibåden op og alt tovværket kvejlet op. Når man er klar, går ankergasten i gang med at tage ankeret op som sædvanligt, mens rorsmanden hjælper til. - Side 32 af 37 -