DOM. Instore Display ApS. (Advokat Johan Schlüter) mod. NTI Display ApS. (Advokat Martin Sick Nielsen)

Transkript

1 DOM Afsagt den 23. oktober 2013 T Instore Display ApS (Advokat Johan Schlüter) mod NTI Display ApS (Advokat Martin Sick Nielsen) Indledning Sagen angår spørgsmålet om gyldigheden af Instore Display ApS danske brugsmodelregistrering nr (herefter Stridsbrugsmodellen) samt spørgsmålet om, hvem der er frembringer til frembringelsen. Påstande Instore Display ApS (herefter Instore Display) har overfor NTI Display ApS (herefter NTI Display) nedlagt følgende påstande: 1. NTI Display skal anerkende, at NTI Displays fremstilling, besiddelse, anvendelse, oplagring, brug, markedsføring og salg i Danmark af produkter, som afbildet i bilag 1 og bilag 1a, bilag 16 og bilag 17, udgør en krænkelse af dansk brugsmodel nr Det forbydes NTI Display at fremstille, besidde, anvende, oplagre, bruge, markedsføre og sælge produkter, som afbildet i bilag 1 og bilag 1a, bilag 16 og bilag 17, så længe dansk brugsmodel nr er i kraft i Danmark. 3. NTI Display skal til Instore Display betale kr. med tillæg af procesrente fra den 29. maj 2012.

2 NTI Display tilpligtes at offentliggøre endelig dom i denne sag på og andre hjemmesider, som NTI Display er indehaver af, samt ved brev til kunder, der har købt produkter som vist i bilag 1, bilag 1a, bilag 16 og bilag 17, og i brevet oplyse om dommens datering, parternes navne og dommens præmisser samt konklusion. Overfor NTI Displays selvstændige ugyldighedspåstand har Instore Display nedlagt påstand om frifindelse. NTI Display har overfor Instore Displays påstande nedlagt påstand om frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand om, at dansk brugsmodel registrering BR kendes ugyldig. Instore Displays betalingspåstand (påstand 3) er sammensat af krav på rimeligt vederlag i henhold til brugsmodellovens 55, stk. 1, nr. 1, kr., erstatning i henhold til brugsmodellovens 55, stk. 1, nr. 2, kr. samt erstatning som følge af markedsforstyrrelse, kr. Oplysningerne i sagen Sagens parter Instore Display, tidligere Flexline ApS (herefter Flexline) har i en årrække beskæftiget sig med udformning af foldedisplays til brug for opstilling af varer i butikker m.v. Udover at sælge sine produkter i Danmark eksporterer Instore Display også til en række lande. Instore Display indehaves af Teddy Kristensen. NTI Display beskæftiger sig ligeledes med fremstilling og salg af bl.a. butiksdisplays, herunder foldedisplays som vist i bilag 1, bilag 1a, bilag 16 og bilag 17. NTI Display overtog i 2007 aktiverne i det tidligere Kai Groth ApS (herefter Kai Groth), som fremstillede prototyper til Instore Display. David Frøkjær er administrerende direktør i NTI Display.

3 - 3 - Parterne er enige om, at de i bilag 1, bilag 1a, bilag 16 og bilag 17 viste produkter udgør en krænkelse af BR , stridsbrugsmodellen, såfremt retten måtte komme frem til, at stridsbrugsmodellen er gyldig. Stridsbrugsmodellen mv. Ifølge brugsmodelskriftet vedr. dansk brugsmodel BR (Stridsbrugsmodellen) er registreringsdatoen den 9. februar Teddy Kristensen er anført som brugsmodelindehaver og tillige frembringer. Stridsbrugsmodellens prioritetsdato er 13. marts 2006, baseret på patentansøgning PA Følgende skitse er indeholdt i brugsmodelskriftet: Stridbrugsmodellens krav 1 har følgende ordlyd: Udgangsemne til en reol (19; 21) med mindst én hylde (6; 22), og som er indrettet som en i det væsentlige plan metalplade (5; 21) med mindst én bukkeregion (7; 9; 15; 23; 25; 30; 32) i form af en række forbindelsesled (3) og åbninger (4), og som omfatter et antal side-

4 - 4 - og hyldeelementer (6; 8; 12; 14; 18; 22; 24; 28; 31), som hver har en side, der strækker sig langs og er forbundet med en bukkeregion (7; 9; 15; 23; 25; 30; 32), medens elementets øvrige sider er fri, hvorved reolen (19; 21) kan dannes ved at bukke sideelementerne omkring deres bukkeregioner og den mindst ene hylde (6; 22) kan dannes ved at bukke et hyldeelement (6; 22) omkring den bukkeregion (7; 25), som forbinder det respektive hyldeelementet med reolen, kendetegnet ved, at den mindst ene dannede hylde er selvbærende og har et modstandsmoment i dens bukning, der er større end det modstandsmoment, der skal til for alene at bære hylden. Af brugsmodelskriftet fremgår endvidere bl.a.: Sådanne reoler anvendes i stort omfang som udstillingsgenstande til præsentation af forskellige objekter, f.eks. varer i et supermarked. De virksomheder eller forretninger, der anvender standene, har ofte mange i brug og vil desuden jævnligt have behov for hurtigt og nemt at kunne opstille flere til supplement af dem, der allerede er i brug. Udstillingsstande lægger imidlertid beslag på som regel kostbar plads. Af pladshensyn lagerføres de derfor jævnligt i fladlagt tilstand. Som eksempel kan nævnes de fra patentskrifterne kendte udstillingsstande, der kan foldes op af et enkelt faldt stykke pap. Disse kendte stande lider imidlertid af den væsentlige mangel, at de er besværlige og tidsrøvende at folde ud og sammen igen. Desuden er standene almindeligvis ikke tilstrækkeligt formfaste og stabile. Hertil kommer, at pap er et svagt materiale, som ikke er særligt holdbart i brug En udstillingsstand af pap vil derfor kun kunne opnå en forholdsvis kort levetid, og vil derfor i længden være kostbar at anvende. Patentskriftet WO 97/48309 omtaler en plade med et antal foldelinier, der afgrænser et antal elementer. Ved foldning omkring de respektive foldelinier, dannes en tredimensional møbelkonstruktion. Det angives, at pladen kan være en reol med hylder. Stabilitet og evne til at bære en belastning opnås ved hjælp af bukkede flige til forstærkning af reolen og tunger til at forbinde elementerne indbyrdes. Fligene er i flere tilfælde så lange, at de er umulige at bukke manuelt omkring foldelinierne, medmindre

5 - 5 - pladen er tynd, som angivet i patentskriftet. Hyldernes foldelinier er ikke indrettet til at optage den belastning, som påvirker hylderne ved brug. Den kendte plade er besværlig at folde ud og samle til eksempelvis en bæredygtig stol. De nye og særegne ifølge frembringelsen består i, at den mindst ene dannede hylde er selvbærende og har et modstandsmoment i dens bukning, der er større end det modstandsmoment, der skal til for alene at bære hylden. Konstruktionen ifølge frembringelsen bevirker fordelagtig, at reolen hurtigt og nemt lader sig danne ved ganske enkelt at bukke pladens forskellige elementer omkring deres bukkeregioner. Dernæst behøver elementerne ikke at blive sammenføjet yderligere, da bukkeregionernes segmenter i nærværende tilfælde er af metal, der kan formes med blivende deformationer til følge. I denne tilstand er bukkeregionerne så stærke, at de alene kan optage hyldernes egenvægt samt den belastning, som påvirker hylderne under brug Vedr. den ovennævnte patentansøgning PA sendte Patent- og Varemærkestyrelsen 1. behandlingsskrivelse af 19. oktober 2006 til Instore Displays patentagent, Holme Patent. Det fremgår af denne skrivelse, at Patent- og Varemærkestyrelsen fandt, at den nærmest liggende teknik er beskrevet i WO 97/48309 A1 og US A1, og at Instore Display måtte tilpasse beskrivelsen til det nye kravsæt. Patent- og Varemærkestyrelsen udstedte efter det oplyste efterfølgende patent i en ændret udgave. Det meddelte patent har ikke været fremlagt i sagen. Instore Display er indehaver af europæisk patent EP B1, der ligeledes har prioritetsdato den 13. marts Som nærmest kendt teknik er tillige anført WO 97/ EP har følgende patentkrav 1: 1. A blank for a rack (19; 32; 35; 49) with two opposite side panels (14; 31) and a number of shelves (6; 22; 36; 50), comprising - a starting plate (5; 21; 34; 48) of a permanently deformable material formed with bending regions (7; 9; 15; 23; 25; 30; 32; 37; 42; 45; 46; 51) in the form of a number of segments (3)

6 - 6 - and openings (4) and which elements (6; 8; 12; 14; 18; 22; 24; 28; 31; 36; 38; 43; 44; 50) each has a side extending along a bending region (7; 9; 15; 23; 25; 30; 32; 37; 42; 45; 46; 51) while at least one of the remaining sides of the elements is free, whereby the rack (19; 21; 35; 49) is formed by bending the elements about their associated bending regions, characterized in, that the elements of starting plate (5; 21; 34; 48) comprises, - two side panel elements (14; 31) forming the side panels of the rack when being bent about their associated bending regions (7; 25; 37; 51) and - a number of shelf elements (6; 22; 36; 50) forming the shelves when being bent about their associated bending regions (7; 25; 37; 51) to project as cantilevers from said bending regions. Det er oplyst, at der er nedlagt en indsigelse for EPO af STI- Gustav Stabernack GmbH. Patent WO 97/48309 Den ovenfor omtalte patentansøgning WO 97/48309, som er angivet som nærmest kendte teknik, har prioritet fra den 18. juni WO 97/48309 har følgende patentkrav 1 og 4-6: 1. Piece of furniture, such as a shelf unit, a table, a bench, a pedestal or the like, including a three-dimensional body portion which is produced by bending a plate shaped, thin and essentially rigid metal plate material, c h a r a c t e r i z e d in that the body portion has a stabilising and load supporting function and is produced by bending a blank which is: - cut and/ or punched out to a shape which after bending gives the threedimensional shape, - provided with bending initiators or notches in the form of perforations after determined bending lines (5, 5a, 5b, 5c), the properties and the thickness of the plate material and the perforations of the bending initiators being adapted such that the user, e.g. the consumer, by hand or with simple tools, is able to bend the blank to the final shape, and whereby the stabilizing and load supporting function is obtained by at least certain bends extending along bending initiators being reinforcements for the body portion.

7 Piece of furniture according to any of the previous claim c h a r a c t e r i z e d in that it is provided with cut outs (7, 16, 20) and/or holes (12, 21, 24) possibly being partly limited by bending notches, said cut outs and/or holes directly or indirectly comprising means for fixing of the final shape. 5. Piece of furniture according to claim 4, c h a r a c t e r i z e d in that said means for direct fixing are comprised of tongues (7) and slots (12) 6. Piece of furniture according to claim 4 or 5, c h a r a c t e r i z e d in that said means for indirect fixing are comprised of surfaces and /or holes which are meeting in a bent state and are localized in areas that are mutually fixed by snap-in means, double adhesive tape, screw means or the like. Af patentansøgningen fremgår det bl.a.: By the feature according to claims 4 6, it is achieved that the blank is adapted for fixation, whereby the measures to be taken by the user for achieving this fixation is highly simplified Foldedisplays fremlagt af NTI Display til støtte for ugyldighedspåstanden NTI Display har under hovedforhandlingen fremvist en række foldedisplays (Bilag Q, Bilag U, Bilag D, Bilag O, Bilag L, Bilag K og Bilag F). For så vidt angår Bilag Q, Bilag U, Bilag D, Bilag O, Bilag L og Bilag K er der tillige fremlagt skitsetegninger af stanselayouts af disse foldedisplays, som ses nedenfor: På skitsetegningerne er der nogle tekstangivelser. Blandt disse nævnes: Bilag Q: Foldedisplay til DVD. Dato Tegner: FH. Angivelse Flexline. Bilag U: Overskrift: FL-CD-fold tilsatsstykke. Dato: Tegner: FH. Angivelse: Flexline Bilag D: Foldedisplay for DVD. Dato: Tegner: FH. Angivelse: Sealand Bilag O: Overskrift SL 01 Foldedisplay dvd bordmodel. Dat Tegner: FH. Angivelse: Sealand.

8 - 8 - Bilag L: Tekst Boks for 6 stk. insektnet (stans). Dato: Tegner: FH. Angivelse: Tesa. Bilag K: Dateret 17. maj Efter det oplyste er denne model forevist for Irwin Industrial Tool Company A/S. De nævnte skitser ser således ud: Bilag Q Foldedisplay til DVD Bilag U - Tilsatsstykke

9 - 9 - Bilag D Foldedisplay til DVD (SL 03) Bilag O Foldedisplay til DVD (SL 01) Bordmodel Bilag L TESA Bilag K Irwin

10 For så vidt angår Bilag F er der fremlagt et uddrag af et (udateret) katalog fra virksomheden Irwin Tool Company A/S, hvori displayet ses: Af specifikationen fremgår, 1/4 pallet display, free standing. Product can be displayed on all 4 sides. Irwin branding on all sides. 3 shelf, place 2 shelf at the top and it can used with TV/Video- DVD. Der er yderligere fremlagt stanselayouts for foldedisplays udviklet til Flexline (bilag R, bilag S og bilag T) samt uddrag af en brochure fra virksomheden Spekter A/S fra 2007, hvori bl.a. ses et display Spekter X-PO miniflex med vare nr (Bilag I). Dokumentation for tidspunkter for salg/produktion af foldedisplays NTI Display har vedr. displayet bilag Q og tilsatsstykket bilag U fremlagt faktura af 8. marts 2006 vedr. salg af 100 stk. foldedisplay i rå som prototype til Flexline. Som Rekv. nr. er anført Teddy Der er endvidere fremlagt faktura af 14. marts 2006 til Flexline vedr. 100 stk. toppe til foldedisplay gulvmodel med en angivelse af 10 stk. leveret Under Rekv. nr. var angivet Teddy Instore Display fakturerede Team Video Plus ApS for 100 foldedisplays med tilhørende toppe den 13. marts Den 22. marts 2006

11 udstedte Kai Groth ApS en faktura til Flexline på bl.a. 300 foldedisplays i rå som prototype. Efter Rekv. nr. var angivet Teddy fax Vedr. displayet bilag D (én hylde) og bilag O (samme model som bilag D, dog med to hylder) har NTI Display fremlagt en produktionsudskrift fra Kai Groth ApS stansemaskine den 13. juni 2005 vedrørende produktion af prototypen til foldedisplayet med to hylder. Vedr. displayet bilag L har NTI Display fremlagt en udskrift fra Kai Groth ApS stansemaskine den 21. april 2005 vedrørende produktion af prototypen til et foldedisplay med File name: Te Der er endvidere fremlagt en faktura udstedt af NTI Display den 1. juni 2005 til Tesa A/S vedr. levering af 31. stk. gulvstativ til insektnet med vare nr. TE Vedr. displayet bilag F har NTI Display fremlagt en faktura af 28. februar 2005 udstedt til Irwin Industrial Tool Company A/S. Det fremgår ikke, hvem der har udstedt fakturaen, men David Frøkjær er anført som reference. Vedr. bilag I har NTI Display fremlagt en af 28. november 2003 fra Henrik Forsberg, NTI Display, til Claus Pedersen, Spekter A/S, hvoraf fremgår, at Henrik Forsberg sender en prisliste bl.a. med en pris på et foldepladestativ med vare nr Af en følgeseddel med datering 20. oktober 2005 fra Spekter A/S til Dal Bygg A/S fremgår bl.a. en leverance af en Foldeplade Stativ M/8 Kroge med varenr Øvrige omstændigheder Ved brev af 7. november 2006 til Kai Groth henviste Holme Patent på vegne Teddy Kristensen til Kai Groths markedsføring og salg af et udgangsemne, der kan foldes ud til en udstillingsreol og gjorde opmærksom på, at Teddy Kristensen havde søgt om dansk patent og brugsmodel samt europæisk design. Søren Lydolph fra Kai Groth besvarede Holme Patents henvendelse i et brev af 11. december 2006 og meddelte, at vi ikke har nogen hjemmel til den omtalte udøvelse, og at vi ikke

12 fremover vil markedsføre og sælge produkter, der er omfattet af Instore Display ApS (Teddy Kristensens) patenter, brugsmodeller, designs og varemærker. Der er fremlagt to enslydende breve af 6. december 2006 fra Søren Lydolph, Kai Groth, til kunder, hvor fremgår, at Kai Groth ikke vil kunne levere foldedisplays, da disse produkter var omfattet af Instore Displays patenter, brugsmodeller, designs og varemærker. Den 11. december 2006 (ifølge aftaleteksten den 6. december 2006) indgik Instore Display (Teddy Kristensen) og Kai Groth (Søren Lydolph) en aftale om udvikling og produktion af produkter i Instore Displays produktprogram. Det fremgår bl.a., at alle produkter, der udvikles og produceres i medfør af aftalen, tilhører Instore Display og at Kai Groth bistår med udviklingsarbejdet på baggrund af de ønsker, Instore Display fremsætter i form af tegninger, skitser eller kravspecifikationer/funktionalitetsbeskrivelser. Den 12. april 2007 indgik Kai Groth og Instore Display en aftale om Kai Groths assistance til Instore Display i forbindelse med etablering og drift af en produktudviklingsafdeling. Af denne fremgår bl.a., at alle produkter, der udvikles og produceres i medfør af aftalen tilhører Instore Display. Efter anmodning fra NTI Display foretog Patent- og Varemærkestyrelsen en prøvning af registreringen af stridsbrugsmodellen og meddelte i brev af 18. marts 2009, at brugsmodelregistreringen kan opretholdes i ændret form. Af brevet fremgår endvidere bl.a.: Den teknik, som er mest relevant for bedømmelsen af registrerbarheden af indholdet at krav 1, der er tydeliggjort som angivet ovenfor, er beskrevet i WO 97/48309 (DRANGER) 24. december 2007 I dette dokument beskrives et udgangsemne til en reol med mindst en hylde, hvor emnet er udformet som en metalplade med mindst en bukkeregion i form af en række forbindelsesled og åbninger og omfatter et antal elementer som hver har en side, der

13 strækker sig langs og er forbundet til bukkeregionen, mens elementets øvrige sider er frie, idet reolen kan dannes ved at bukke disse elementer omkring deres bukkeregioner til dannelse af hylder og efterfølgende bukke sideelementer mod hylderne til indgreb af slidser i sideelementerne med flanger på hylderne. Hylderne i en således dannet reol bæres dels af modstandsmomentet i bukkeregionen og dels af flangerne grundet deres indgreb med slidser i reolsiderne. En fagmand, der arbejder med plane udgangsemner for dannelse af reoler ved bukning og ønsker et alternativ til det kendte udgangsemne, vil efter vores vurdering ikke være inspireret af hverken sin almene viden, sin fagmandsviden eller anden specifik viden inden for fagområdet til at anvise frembringelsen i dit krav tydeliggjorte krav 1 som løsning på dette problem. Frembringelsen i dit tydeliggjorte krav 1 og de sammenhørende krav 2-9 adskiller sig derfor tydeligt fra kendt teknik. Den er derfor registrerbar. I forbindelse med anmodningen om at få prøvet din brugsmodelregistrering, indleverede anmoder materiale, som har indgået i vores prøvning. Vi gør opmærksom på, at materialet ikke har haft betydning for vores vurdering af din frembringelses registrerbarhed, da det ikke fremgår entydigt af selve de indsendte fakturaer, hvilke varer, der er solgt, og da der ikke er nogen entydig kobling mellem fakturaerne og de medfølgende udaterede tekniske tegninger Ved brev af 25. maj 2009 til Teddy Kristensen, meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen, at stridsbrugsmodellen blev opretholdt i ændret form Ved brev af den 26. januar 2010 rettede Instore Displays advokat henvendelse til NTI Displays advokat med anmodning om, at NTI Display bekræftede, at al produktion, markedsføring og salg af produkter omfattet af Instore Displays brugsmodelrettigheder ophørte med øjeblikkelig virkning. I en den 30. januar 2010 blev henvendelsen besvaret af David Frøkjær, som bestred, at NTI Display krænkede rettigheder tilhørende Instore Display og bl.a. anførte, at eventuelle

14 rettigheder må tilkomme NTI Display. Instore Displays advokat fastholdt krænkelsen i brev af 17. marts 2010, mens David Frøkjær i 18. marts 2010 fastholdt, at NTI Display er rette indehaver af stridsbrugsmodellen. Instore Displays betalingskrav Instore har opgjort sit krav på rimeligt vederlag i h.t. brugsmodellovens 55, stk. 1, nr. 1 på grundlag af solgte, krænkende produkter således: Bilag 1: 153 stk. x 250 kr. x 10 % Bilag 1a: 50 stk. x 562 kr. x 10 % Bilag 16: 200 stk. x 320 kr. x 10 % Bilag 17: 400 stk. x 80 kr. x 10 % = I alt kr kr kr kr kr. Instore Displays erstatningskrav er baseret på vejledende udsalgspriser af de fire produkter (bilag 1, bilag 1a, bilag 16 og bilag 17). Det samlede mistede dækningsbidrag for salg af de fire produkters vedkommende er beregnet til kr., hvilket er bekræftet ved statsaut. revisor Hakon Rønn Jensens erklæring af 12. december Af en faktura, udstedt af NTI Display til Valora Trade Denmark A/S, fremgår, at NTI Display har solgt 153 stk. af de i bilag 1 viste foldedisplays til kunden Valora Trade Denmark A/S. Forklaringer Teddy Kristensen har forklaret, at han er indehaver af og administrerende direktør i Instore Display, som han stiftede i maj 2006, og som har 2 medarbejdere plus det løse. Det eneste, de producerer selv, er grafik. De gør brug af underleverandører rundt om i verden. Han har haft en lang karriere, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med IT og salg af film og musik samt inventar. Han har haft såvel fysiske butikker og internetbutikker. Han indkøbte tidligere inventar hos Flexline og overtog virksomheden i Han overtog produkterne, kundelisten og forretningen, men ikke medarbejderne. Flexline fik produceret sine ting hos Kai Groth.

15 Omkring årsskiftet 2004/2005 begyndte han selv at udvikle produkter. Hans idé bestod i at lave en mere simpel displaymodel til dvd er, og det nye var at gøre det simplere og billigere at producere og billigere at distribuere. Butiksstrukturen ændrede sig, og i dag sælges der typisk ikke inventar til butikkerne, men til brand-owners, som leverer til butikkerne. Der er derfor stor fokus på omkostningerne. Først i 2006 blev Instore Display hans hovedaktivitet. Dette skyldtes bl.a., at han var involveret i mange andre aktiviteter. Formålet med Instore Display var at udvikle og sælge inventar og displays. Efter overtagelsen af Flexline fortsatte han med at få produceret sine displays hos Kai Groth. De talte ikke om fortrolighed, idet det ganske enkelt var et vilkår for deres samarbejde, at der var fortrolighed. Ellers er der intet, der fungerer. Han gjorde brug af Holme Patent, som han kendte i forvejen, som rådgiver med hensyn til, om der var noget, som var patenterbart og med hensyn til udlevering af materiale. I november 2006 udviklede han et nyt DVD-display til en kunde, P.H. Distribution. Efter et stykke tid ringede han til dem og spurgte, om det blev til noget, men de svarede, at de havde købt deres varer hos Kai Groth. Det blev han bestyrtet over, og han bad derfor Holme Patent om at tage sig af det. Det lykkedes heldigvis at få indehaveren, Søren, til at forstå tingene, og han indgik herefter den fremlagte udviklings- og produktionsaftale med Kai Groth, da det åbenbart var nødvendigt at få reguleret aftaleforholdet på skrift. Han ønskede at slå fast, at produkterne tilhørte ham. Det har ikke i andre tilfælde været nødvendigt at indgå skriftlige aftaler med samarbejdspartnere, heller ikke i udlandet. Filmbranchen er i dag hans største kunde, hvilket skyldes, at han kender branchens behov gennem sin forretningsmæssige baggrund. Han lod sig inspirere af Kai Groth, der producerede hylder, der var fladlagte, og som de solgte til Norge. Han spurgte Søren hos Kai Groth om baggrunden og begyndte derefter at tænke, hvorfor man dog ikke producerede det hele på den måde.

16 Han drøftede i starten de forretningsmæssige og også de tekniske - forhold med Søren Lydolph, men efterhånden talte han mere og mere om ideerne med Frank Hansen hos Kai Groth. Det var et tæt samarbejde, og han kom hos Kai Groth flere gange om ugen i de 3 år, samarbejdet varede. Han stod for halvdelen af omsætningen. Udviklingsarbejdet foregik på den måde, at de prøvede sig frem. Senere i forløbet gav han Kai Groth specifikke instruktioner om beregninger m.v. Det er ikke ham, der har lavet tegningen, bilag Q. Han erindrer ikke at skulle have haft nogen specifik inspirationskilde til udvikling af displayet, bilag Q. Det var vel hans almindelige kendskab til markedet, der inspirerede ham. Han husker ikke, hvor han afleverede sit materiale, som kunne være en håndtegning. Han sagde vel blot, at det skulle produceres. Han har ikke lavet beregninger inden produktionsdatoen, og det gjorde Kai Groth ham bekendt heller ikke. Tingene blev afprøvet duer det eller duer det ikke. Tegningerne til bilag Q, R, S og T er ikke nødvendigvis tegnet hos Kai Groth. Kai Groth arbejdede med 2D- programmet Autocad. Uanset hvad han kom med, så insisterede de på, at det skulle lægges over i Autocad - programmet. Det er ikke usædvanligt, at en leverandør kræver, at man anvender deres værktøjer. Beslutningen om at ansøge om patent blev truffet 1-2 måneder før ansøgningen. Han drøftede det ikke som sådan med Kai Groth, men sagde det vist til Søren, der sagde, at det kunne man nok ikke. Han tog et eksemplar med til Holme Patent til forevisning. Da prototyperne var udviklet, besluttede han sig for at vise dem til nogle mennesker, som han kender godt i branchen. En af dem er Kurt fra Team Video Plus. Han ville høre, om Kurt troede, at det kunne blive til noget. Han viste Kurt en prototype, men han udleverede den ikke. Dette var før prioritetsdagen den 13. marts Han sagde til Kurt, at han ikke kunne foretage sig noget, før han fik grønt lys fra Holme Patent. Han havde siddet på hænderne i en måneds tid, og han syntes derfor, at det var sjovt at sælge noget samme dag, som ansøgningen blev indgivet. Han indgik denne dag aftale med Kurt om at begynde at levere. Team Video Plus bestilte ikke noget før prioritetsdagen, og han leverede heller ikke - heller

17 ikke prototyper. Han fakturerede også samme dag. Han har set i sine regnskaber, at første gang, han leverede 100 stk., var den 18. marts At fakturaen på 100 stk. displays er dateret den 8. marts 2006 skyldes, at han bestilte varerne med henblik på efterfølgende levering til Team Video Plus. Instore Display er lagerførende. Det er korrekt, at Flexline bestilte 100 foldedisplays den 24. februar Han havde ikke solgt disse displays til nogen før prioritetsdagen, men ville blot lagerføre dem. Fakturaen til Team Video Plus dateret den 13. marts 2006 vedrører med sikkerhed ikke salg af displayet, bilag U, men derimod en top med to hylder. Når der i bilag U står tilsatsstykke, betyder det, at det skal sættes sammen med et andet stykke. Han har ikke solgt sådanne tilsatsstykker til Team Video Plus. Displayet er beregnet til cd er. Fakturaen til Flexline dateret den 22. marts 2006, der vedrører 300 foldedisplays i rå som prototype, kan godt være bestilt allerede den 10. marts Han tror ikke, at de blev indkøbt til en bestemt kunde. Det drejede som displays, der er tilsvarende bilag Q. Han har aldrig oplevet, at der har været udstillet produkter hos Kai Groth. Fabrikken var en hal på m². Han har ikke set færdige produkter hos Kai Groth, der alene udførte metalarbejde, men ikke pulverlakerede. Han har set umalede produkter hos Kai Groth. Kai Groth var mest underleverandør, men man havde også egne produkter. Han fastsætter sine vejledende salgspriser på sine store produkter på den måde, at han har inddelt dem i 10 forskellige prisegrupper ud fra pladernes størrelse. Det er nemt at kommunikere. NTI Displays salg har påvirket hans forretning på den måde, at NTI Display er gået direkte efter Instore Displays kunder. Instore Displays kunder er meget synlige, idet deres displays står på posthuse, tankstationer mv. Det er i nogle tilfælde lykkedes NTI Display at stjæle kunder fra Instore Display, som Instore Display ikke har fået tilbage. Dernæst har de mistet indtjening på grund af omtalen. Der er kunder, der holder sig væk, fordi de ikke vil være en

18 del af en konflikt. NTI Display har overfor kunderne oplyst, at det var dem, der var rette ejer af rettighederne. Konflikten har kørt i 5 år og har kostet Instore Display penge, men han kan ikke påstå, at det drejer sig om millioner. Det værste har næsten været det store tidsforbrug, som han har måttet bruge på tvisten, samtidig med at skulle starte virksomhed op internationalt. Men markedet er kæmpestort, og det går godt for Instore Display, som har de store filmselskaber som kunder. Omsætningen og anerkendelsen er voksende. Instore Display meddeler ikke licens til deres rettigheder. Det har de kun gjort i ét tilfælde i Rusland, og her lå deres dækningsbidrag på 50 % af salgsprisen. Baggrunden for det høje dækningsbidrag i erstatningskravet skyldes, at det er den pris han kan få for sine produkter. David Frøkjær har forklaret, at han siden 1997 har været administrerende direktør i NTI Display. Han havde siden 1988 en kølerfabrik, hvor der var ansat uddannede smede. I 1997 købte de NTI Display og brugte smedene til at lave salgsdisplays. De har i dag ca. 15 medarbejdere. NTI Display samarbejdede med Kai Groth indtil 2007, hvorefter de overtog virksomheden og dennes aktiver samt virksomhedens værkfører Søren Lydolph og maskinekspert Frank Hansen. Før overtagelsen kom han rigtigt meget hos Kai Groth, i hvert fald hver fredag. De var enige om, at de ikke var konkurrenter. Han blev ikke i forbindelse med købet af Kai Groth gjort bekendt med brevet af 7. november 2006 fra Holme Patent og Kai Groths svar. Han antager, at Søren Lydolph havde glemt alt om brevet. Han var heller ikke bekendt med aftalerne mellem Kai Groth og Instore Display af 11. december 2006 og 12. april Samarbejdet fortsatte ikke, da Flexline blev til Instore Display. De handlede ganske få gange med Teddy Kristensen, men det gik ikke så godt.

19 Et display kommer til verden på den måde, at kunden kommer med input, hvorefter NTI Display udvikler en prototype, som så forelægges for kunden, der så kan komme med rettelser. Derefter produceres produktet, hvorefter det sælges. De har i dag et showroom med eksempler på deres produkter, som de viser deres kunder med det formål at inspirere dem. Hos alle, der producerer displays, fungerer det på den måde. Hos NTI Display følger fakturaen varen. Det var tidligere ikke sædvanligt at fakturere, før varen blev leveret. Efter finanskrisen kan det godt ske, at de beder om fx 30 % up front. Foldedisplays er en gammel historie, der går tilbage til 1980 erne. Fordelene ved foldedisplays er, at der kan være 50 displays på en palle, hvor der ellers kun kan være 2-3 almindelige displays. Søren Lydolph og Frank Hansen var tidligere ansat i virksomheden HOWI, som ligeledes producerede foldedisplays. Da Frank Hansen blev ansat i NTI Display, havde han nogle idéer, som de videreudviklede. NTI Display lavede også foldedisplays før Frank Hansens ansættelse. Det er ret komplekst at lave disse displays. Hvis han kom med en tegning, ville Frank Hansen ikke kunne producere den alene efter tegningen. Der skal først laves en række beregninger, hvorefter der skal laves display-designs tilpasset den konkrete maskine. Displayet, Spekter X-PO, som han også kalder penseldisplayet, er konstrueret således, at det har to sider, som foldes ind, og en bund, som foldes op. Der er krogrækker, hvor man kan hænge forskellige produkter. Foldebunden har et tilstrækkeligt modstandsmoment til at kunne bære sig selv. Bilag F (Irwin) har et topskilt, der kan bukkes ned, således at det nedbukkede skilt danner en hylde, hvorpå der kan stilles et tv-apparat, der i butikkerne, fx Silvan, kan vise reklamer. Siderne foldes ikke ind, men sættes derimod på med nitter. Der er ingen flanger eller slidser,

20 men disse kan bruges, hvis der skal stå noget tungt på hylden. Bilag K blev aldrig købt af Irwin. De 200 eksemplarer blev solgt til en anden kunde, men han husker ikke hvornår. Med hensyn til bilag L kan man vælge at låse displayet eller lade være. Dette display har han udviklet sammen med Frank Hansen. Frank Hansen udviklede bilag O og D hos Kai Groth til kunden Sealand. Bilag D, som kun har én hylde, blev udviklet før bilag O. Stanselayouts blev udarbejdet i Han spurgte under en telefonsamtale Niels Kaysen fra Sealand, om han kunne huske, hvornår disse displays var blevet købt. Denne svarede, at de var købt i sommeren 2005, og at han kunne huske det på grund af et eller andet med hans datter og sommerferie. Han købte 300 stk. Han kan ikke huske, om han har set bilag O og D hos Kai Groth, men det vil han tro. Men de så rigtig mange produkter. De solgte bilag Q til Game Stop i Sverige, men ikke særlig mange. Det var efter prioritetsdatoen. Den markedsføres stadig på hjemmesiden og sælges stadig, men han kender ikke salgstallene. Når nogle displays ikke har flanger, skyldes det, at der ikke er behov herfor. Eksempelvis skal et borddisplay ikke bære så meget. Da Teddy Kristensen ansøgte om patent tænkte han, at det ikke kunne være rigtigt. De havde jo lavet disse foldedisplays i 15 år. I dag skriver de på deres fakturaer, at NTI Display har ophavsretten til produkterne. NTI Display markedsfører fortsat deres foldedisplays på deres hjemmeside, både foldedisplays med og uden flanger. NTI Displays kunder er deres egne. De kunder, der tidligere havde været hos Instore Display, rettede selv henvendelse til NTI Display. De kan dog også være blevet kontaktet af NTI Displays sælger. Hvorfor skulle kunder vælge Instore Display, som ikke producerer selv? Det er en blandet landhandel, hvilke display-typer kunderne foretrækker. Nogle foretrækker foldedisplays, som han vil kalde en pendant til papdisplays. Det er

21 usandsynligt, at Instore Display kan tage væsentligt højere priser end NTI Display. I så fald ville Instore Display ikke have nogen kunder. Frank Hansen har forklaret, at han er ansat hos NTI Display. Han blev ansat i 2008, men har tidligere været ansat i perioden fra 2003 til I mellemtiden var han ansat hos Kai Groth, og før 2003 var han ansat hos Howi, som også udviklede butiksudstyr. Han udviklede hos Kai Groth borddisplayet, bilag D, til Sealand, som skulle have et display til dvd er. Displayet, bilag O, er det samme produkt blot med to hylder. Han afrundede hjørnerne, for at man ikke skal skære sig. SL 03 på tegningen i bilag D står for Sealand nr. 3. Bilag O hedder SL 01 og kom derfor før bilag D. Han husker ikke SL 02 det kan have været en krog eller noget helt andet. FH er vidnet selv. Han ved ikke, om disse displays er blevet solgt til Sealand. Bilag Q er et foldedisplay, som Kai Groth lavede til Flexline. Han tegnede dette display, da han var ansat hos Kai Groth. Bilag Q er principielt det samme display som Bilag O og bilag D, blot større. Dog har bilag D en fod, hvilket bilag Q ikke har. Teddy Kristensen kom hen til ham i en frokostpause med de to borddisplays - bilag O og bilag D - og spurgte, om de kunne laves til et stort display, hvilket vidnet så gjorde. Der var reelt tale om en enkel opskalering. Hen ad vejen kom der en dialog, en idéudveksling med Teddy Kristensen. Bilag R og bilag S var en del af denne dialog, hvor også Søren Lydolph var lidt involveret Det er helt tilfældigt, at der på nogle stanselayout er angivet hhv. dato med dag, måned og år og andre med kun måned og år. Når både bilag R og bilag Q hedder FL 02 kan det hænge sammen med, at bilag R er en revideret udgave af bilag Q. Forskellige produkter fik forskellige produktnumre. Foldedisplays udformning afhænger af den belastning, de skal kunne klare, og også af hvilken maskine der skal anvendes. Man anvender så få stans som muligt. Når man har en tegning til et display, kan den produceres på en hvilken som helst maskine, uanset om man har det samme værktøj. Det kan dog betyde, at der stanses flere gange, hvilket er meget mere

22 omkostningskrævende. Et design som fx det til bilag Q tager et par timer at tegne og dimensionere. Samarbejdet mellem Kai Groth og Flexline fungerede godt i praksis, hvor Flexline kom med kundernes krav, og han fik nogle retningslinjer, hvorefter han skulle producere displayet. Både han og Teddy Kristensen kom med input. Han brugte programmet Autocad. Teddy Kristensen havde ikke noget tegneprogram i starten, men fik det dog senere. Kai Groth var en lille smedevirksomhed, som bestod af et produktionslokale, et kontor, en spisestue og et mødelokale. Der var ikke noget showroom, og der kom ikke folk ind fra gaden. Claus Pedersen har forklaret, at han har været ansat hos Spekter A/S i 30 år. Han er produktions- og logistikchef. Spekter A/S forsyner det nordiske marked med malerværktøj, fx. pensler, ruller og spartler. Spekter A/S køber butiksudstyr hos NTI Display og har samarbejdet med NTI Display siden I 2003 købte Spekter X-Po miniflex med varenummer Displayet er stanset ud af én plade og er konstrueret således, at man med hænderne kan folde det i den facon, som det skal have. Det er fladt, hvorefter man folder pladedelene, så det får den pågældende facon. Der er en bund, som foldes op. Det er et borddisplay, så når man folder bundhylden, kan det hvile på bordet. Bunden kunne med lette produkter, fx malerruller, bære sig selv. Men man gjorde i øvrigt brug af en metaltråd for at understøtte hylden, hvis der var lidt tungere produkter på. Denne tråd var en del af leverancen. Der var Spekters konsulenter, der satte displayene op for den enkelte butik. De satte så også tråden i, hvis der var behov for det. Tråden understøttede hylden, hvis displayet skulle flyttes med varer på. Han har aldrig prøvet at hænge displayet på væggen. De havde en ordrestørrelse på 499 displays pr. gang. Han ved ikke, hvor mange gange de bestilte. Disse displays blev leveret før den 13. marts 2006.

23 Spekters brochure kan være fra 2003/2004, men han kan ikke sige, hvornår netop dette optryk er fra. Det kan godt være fra Det ville være muligt at lave ændringer i displayet og stadig have samme varenummer. Der sad ikke tunger i siden, som kunne foldes ind. Der var ikke behov for metaltråden, hvis der havde været tunger. Kim Frost Mikkelsen har forklaret, at han har været ansat hos Irwin Industrial Tool Company A/S i 27 år. Irwin sælger værktøj til professionelle i hele verden. Han arbejder med marketing, og han var også på et tidspunkt ansvarlig for displays for Europa. Det var i perioden Kataloget i sagen, bilag F, var det displaykatalog, som de brugte, og som blev lagt på regionskontorerne. Displayet som ses i kataloget med vare nr er det samme som displayet, der er opstillet i retslokalet. Topskiltet blev udviklet, så det kunne bruges som hylde, så der var mulighed for at stille et lille 14 tv på den. De har købt ca af dette display til hele Europa. Displayet stod i forhandlernes butikker før 13. marts I maj 2005 udviklede NTI Display displayet, bilag K. Displayet skulle kunne det samme, men blev udviklet for at gøre det tidligere display mere venligt at transportere. Han tog layoutet til bilag F med ned til Spekters hovedkontor i München, hvor de havde nogle produktmøder. Det blev forevist for Spekters produktansvarlige og regionale marketingchefer og tillige for 2-3 centrale kunder for at få en feedback fra deres side. Forevisningen skete før marts Processen gik de igennem i 4-6 måneder i De endte med at købe displayet, men han kan ikke med 100 % sikkerhed sige, at det blev købt før marts Det trak nemlig lidt ud, måske fordi han skiftede til andre arbejdsopgaver. Parternes synspunkter Instore Display har anført, at kravene til frembringelseshøjde i brugsmodelloven ligger på et lavere niveau end de krav, der stilles, når der er tale om patent i henhold til patentlovens 2.

24 Lovens formål er at give mulighed for at beskytte mindre opfindelser, jf. bemærkningerne til lovforslaget fra 1991 og bemærkningerne fra Der henvises endvidere til Højesterets præmisser i UfR H. I det foreliggende tilfælde må det være hævet over enhver tvivl, at frembringelsen har tilstrækkelig adskillelsesevne, da der også er udstedt såvel dansk som europæisk patent. Den beskyttede løsning kan forekomme simpel, men simple løsninger er ofte de vanskeligste at komme frem til. Stridsbrugsmodellen er registreret med prøvning, hvilket vil sige, at Patent- og Varemærkestyrelsen har foretaget en nyhedsundersøgelse og foretaget en vurdering af, om kravene til tydelig adskillelse har været opfyldt. Der var to modhold under behandlingen, hvoraf det ene, WO 97/48309, er med i nærværende retssag. Patent- og Varemærkestyrelsen vurderede i deres 1. behandling af 18. marts 2009 at WO 97/48309 var mest relevant for bedømmelsen af registrerbarheden af brugsmodellen. Patentog Varemærkestyrelsen angav, at reolen i WO 97/48309 dannedes ved at bukke et antal elementer omkring deres bukkeregioner til dannelse af hylder, og efterfølgende bukke sideelementer mod hylderne til indgreb af slidser i sideelementerne med flanger på hylderne. Hylderne var således ikke selvbærende, men blev båret dels af modstandsmomentet i bukkeregionen, dels af flangerne, grundet deres indgreb med slidser i reolsiderne. En fagmand ville på den baggrund ikke være inspireret til at anvise frembringelsen ifølge stridsbrugsmodellens krav 1. Det er ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte en registreret rettighed at henvise til, at man har produceret foldedisplays gennem en lang årrække på den gamle måde. Det er den helt særlige variant, som er til prøvelse, og samtlige træk skal vurderes. Indsiger skal, som det også fremgår af EPO-praksis, bevise sin sag ud over enhver rimelig tvivl. Bevisbyrden for prior use er således meget streng. Man taler om krav om absolute conviction og beyond reasonable doubt. NTI Display skal således bevise datoer og angive præcist det produkt, der tales om. Argumentationen skal være komplet og overbevisende, fuldt understøttet af fakta og dokumentation. Med disse omstændigheder in mente bestrides det, at de af NTI Display fremlagte modhold foregriber frembringelsen.

25 Særligt om produktet vist i bilag L bemærkes, at dette ikke viser en hylde, men ligesom bilag D - en bund. På produktet ses tydeligt tunger, der skal gribe fat. Løsninger, som har tunger, er ikke nyhedsskadelige for stridsbrugsmodellen. For så vidt angår produktet, bilag K, bestrides det, at dette er et foldedisplay, hvor mindst den ene foldede hylde er selvbærende. Der er således flanger i siderne. Det er hertil udokumenteret, at produktet var almindeligt tilgængeligt før 13. marts Foldedisplayet bilag F (Irwin) har fastboltede sider, der således ikke skal bukkes. Allerede derfor foregriber produktet ikke hverken nyhed eller frembringelseshøjde. Derudover har produktet ikke nogen egentlig hylde, men et topskilt, som det ikke var meningen skulle bruges som hylde. Hvis man placerede et tv-apparat på det ombukkede topskilt, ville det falde sammen. Som det ses på specifikationerne til produktet i brochuren, bilag F, er der derimod mulighed for at placere to hylder i toppen, hvorefter der kan placeres fx et tvapparat herpå. Med hensyn til displayet, bilag I (Spekter), er det meget svært at se, hvad billedet udviser. Det kan måske nok være, at der er en udbukket bund, men der er ingen selvbærende hylde. Det kan ikke efter Claus Pedersens noget vævende forklaring herom lægges til grund, at produktet var solgt før prioritetsdatoen. Claus Pedersens forklaring skal ses i lyset af, at han er en af NTI Displays kunder. Claus Pedersen havde ikke prøvet at hænge displayet på væggen. Hvad der i så fald var sket, vides ikke. Det må efter forklaringen antages, at der ikke var et selvstændigt modstandsmoment i bunden, der måtte forstærkes med en ståltråd for at være bærende. For så vidt angår DVD-displayene, bilag D, bilag O, bilag Q, bilag R, bilag S og bilag U gøres det samlet gældende, at det ikke er godtgjort, at de har været almindeligt tilgængelige for offentligheden før den 13. marts At andre har set tegninger eller prototyper, er ikke det samme som, at produktet har været almindeligt tilgængeligt. Forevisningen for Kurt hos Team Video Plus skete i underforstået fortrolighed. Der henvises til EPO-afgørelserne T

26 /99 og T 823/93. Prototypen var kun kendt inden for en helt snæver kreds. Der henvises til U H. Det er således udgangspunktet, at udveksling af skriftligt materiale og mundtlige præsentationer i forbindelse med kommercielle samarbejds- og udviklingsprojekter, anses at være underlagt en hemmeligholdelsesforpligtelse. Teddy Kristensen har forklaret, at der ikke blev afleveret displays, og at der først skete salg på selve prioritetsdagen og leveret nogle dage senere. Teddy Kristensen rådførte sig med Holme Patent og fulgte deres råd. Det bestrides, at bilag O og bilag D er blevet solgt til Sealand. Der foreligger hverken dokumentbevis eller vidneudsagn, der støtter, at et sådant salg har fundet sted. Frank Hansen kunne ikke sige, at der var sket et salg, og Davis Frøkjærs forklaring var på anden hånd. Bilag D har endvidere ikke nogen hylde, men en bund. Allerede fordi der ikke er afholdt syn og skøn, har NTI Display ikke løftet bevisbyrden for, at Patent- og Varemærkestyrelsens skøn har været urigtigt. Synspunktet om, at det ville være nærliggende for en fagmand at anvise frembringelsen, er ikke bevist. Rette frembringer Vedrørende NTI Displays synspunkt om, at retten til frembringelsen i henhold til stridsbrugsmodellen er overgået til NTI Display via Frank Hansen og Kai Groth, gøres det gældende, at Kai Groth/NTI Display ikke har overholdt fristerne for sagsanlæg med henblik på at kræve en overdragelse af Stridsbrugsmodellen fra Instore Display. Der henvises til patentlovens 52, stk. 4, jf. lov nr. 367 af 9. juni 1998, 32, stk. 2 (den tidligere brugsmodellov). Det bestrides endvidere, at NTI Display på nogen måde skulle have erhvervet rettigheder til frembringelsen af hvilken som helst art som følge af købet af aktiverne i Kai Groth pr. 1. januar Arbejdet blev udført som underleverandør og efter instruktion. Medarbejderen Frank Hansen bistod med opgaven, men erhvervede ikke derved nogen rettigheder. Det var Kai Groth da også enig i, hvilket ses at Kai Groths breve af 6. december 2006 til to kunder og 11. december 2006 til Holme Patent. Stridsbrugsmodellen er indehavet af Instore Display.

27 Frembringeren af stridsbrugsmodellen er Instore Displays indehaver, Teddy Kristensen. Det er på intet tidspunkt fremført hverken af Frank Hansen eller Kai Groth, at rettighederne skulle være hos andre end Instore Display. Vederlag og erstatning Instore Display har i henhold til brugsmodellovens 55, stk. 1, nr. 1, krav på et rimeligt vederlag for den udnyttelse, som NTI Display har erkendt har fundet sted. Instore Display licenserer ikke rettigheder til stridsbrugsmodellen til tredjemand. Der har dog været et enkelt tilfælde, hvor den aftalte licens var 50 %. Et rimeligt vederlag kan derfor fastsættes skønsmæssigt til 10 % af omsætningen på de solgte og krænkende produkter. Instore Display har i henhold til brugsmodellovens 55, stk. 1, nr. 2, endvidere krav på erstatning for den yderligere skade, som krænkelsen har medført. Ud fra oplysninger om salg, vejledende salgspriser og dækningsbidrag, som er bekræftet af revisorerklæringen af 12. december 2012, er det samlede mistede dækningbidrag, som NTI Display er forpligtet til at erstatte, kr. Udover det tabte dækningsbidrag har Instore Display lidt omfattende tab, som følge af den skete markedsforstyrrelse. NTI Display har således kontaktet flere af Instore Displays kunder og tilbudt disse de krænkende produkter. Den markedsforstyrrende effekt har været væsentlig. Flere potentielle kunder har undladt at handle med Instore Display som følge af usikkerheden omkring rettighederne til produkterne. Den økonomiske effekt af markedsforstyrrelsen overstiger en million kr., men Instore Display har af procesøkonomiske årsager valgt at begrænse sit krav på erstatning som følge af markedsforstyrrelse til kr. Sagen har været langstrakt, og NTI Display har undervejs skiftet advokat. Der har været et stort tidsforbrug i sagen, herunder med hensyn til skønstema. Sagen bærer præg af ren chikane fra NTI Displays side. Disse forhold må have betydning ved fastsættelsen af sagens omkostninger.

28 NTI Display har anført, at stridsbrugsmodellen ikke har nyhed eller frembringelseshøjde, da den ikke tydeligt adskiller sig fra, hvad der var kendt teknik før prioritetsdagen. Stridsbrugsmodellen angår foldedisplays, der dannes ved med udgangspunkt i en udstanset metalplade at folde sider og hylder omkring deres folderegioner, og hvor mindst den ene hylde er selvbærende og har et modstandsmoment, der er større end det modstandsmoment, der skal til for alene at bære hylden. Sådanne foldedisplays er bl.a. kendt fra WO97/48309, der har prioritet fra den 18. juni Dette patentskrift blev fundet af Patent- og Varemærkestyrelsen ved nyhedsundersøgelsen af opfindelsen og konkluderede, at opfindelsen iht. krav 1 i PA var kendt fra WO97/ Den danske patentansøgning førte herefter til patent, men med andre patentkrav. WO97/48309 blev også fundet ved nyhedsundersøgelsen af opfindelsen iht. Instore Displays europæiske patentansøgning , og også EPO fandt, at opfindelsen var kendt fra WO97/ Den europæiske patentansøgning førte til patent, men med et andet kravsæt og et andet beskyttelsesomfang end iht. stridsbrugsmodellen. Det gøres herefter gældende, at frembringelsen i henhold til stridsbrugsmodellen ikke er ny i forhold til WO97/48309, idet der i det uafhængige krav 1 ikke beskrives flanger til brug for fastgørelse. Modsætningsvis er hylderne selvbærende uden brug af flanger, idet modstandsmomentet i folderegionen alene er tilstrækkeligt til at bære hylden. Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering i konklusionen på prøvningen af stridsbrugsmodellen den 18. marts 2009 er således forkert. Styrelsen burde have fundet stridsbrugsmodellen ugyldig. Såfremt Sø- og Handelsretten måtte nå frem til, at frembringelsen i henhold til stridsbrugsmodellen er ny i forhold til WO97/48309, gøres det gældende, at det ville det være nærliggende for fagmanden at fremstille foldedisplayet uden flanger og slidser. Frembringelsen adskiller sig således ikke tydeligt fra WO97/ Den dovne fagmand ville fremstille produktet uden flanger, hvilket stemmer med Claus Pedersens forklaring om Spekter-displayet, hvor der fulgte en tråd med til at bære bundhyldelementet.